Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 28. februar 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)
og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri
ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til
uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af
forskellige love
(Reform for daghøjskolerne, ændrede
tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse,
afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.)
[af undervisningsministeren (Helge Sander,
fg.)]
1. Ændringsforslag
Der er af undervisningsministeren stillet 8
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2002 og var til
1. behandling den 7. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring, og
undervisningsministeren oversendte den 13. februar 2002 de indkomne
høringssvar og den 18. februar 2002 et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd,
Bent Andersen, Haslev,
Stine Andersen, Odense C, m.fl.,
Annette Andreasen, Vordingborg,
AOF Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev,
AOF Hvalsø,
AOF Roskilde,
Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark,
Lis Bak, Nakskov,
Margit Bech, Haslev,
Vivi Bilsgaard, Haslev,
Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn,
Daghøjskolen Københavns Forkursus,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Oplysnings Forbund,
Dansk Ungdoms Fællesråd,
Den Rytmiske Daghøjskole,
Den Økologiske Produktionsskole,
Dianalund Oplysningsforbund,
Edb-holdet, AOF Holme Olstrup,
Karen Fokdal, Langå,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Folkeligt Oplysnings Forbund,
Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,
Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen,
Frit Oplysningsforbund,
FUU i Vandtårnet, Århus N, m.fl.,
Gigtforeningen,
Connie Skov Hansen, Ringsted,
Marleen Hansen, Helsingør, m.fl.,
Hjerneskadeforeningen,
Invalideredes Oplysningsforbund,
Annie Jensen, Køge,
Jordemoderforeningen,
Hanne Oppenhagen Jørgensen,
Præstø,
Pelle Karlsen, Århus N,
Københavns KvindeDaghøjskole,
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,
Landsforeningen SIND,
LaUS, Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for
Den Fri Ungdomsuddannelse,
Liberalt Oplysnings Forbund,
Lille Skole for Voksne,
Netværk i Fagbevægelsen,
Dorte Nielsen, Haslev,
Leila Nielsen, Haslev,
Anine Pilgård Nilsson, København
Ø,
Flemming Olsen, Haslev,
Lisbeth Olsen, Haslev,
Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg,
Linda Schmidt, Haderslev,
Sdr. Nærå Fri- og Efterskole,
SUK i Vejle Amt,
SUKA, Specialundervisning for Voksne i
Storkøbenhavn,
Sødisbakke Aftenskole,
Ungdomsskolernes Udviklingscenter,
Ungdomsvejledningen i Ballerup,
Aalborg Ungdomsskole,
Århus Daghøjskole og
Århus Kommunes Fritids- og
Kulturforvaltning.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
AOF Hvalsø,
AOF Roskilde, m.fl.,
Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark,
Blindes Oplysningsforbund,
Dalgasskolen Lilleskole for Voksne,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Oplysnings Forbund,
Folkeligt Oplysnings Forbund,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,
Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen,
Frit Oplysningsforbund,
FUU-elever v/ Marleen Hansen m.fl.,
FUU-elever v/ Stine Andersen m.fl.,
Gigtforeningen,
Invalideredes Oplysningsforbund,
Københavns KvindeDaghøjskole m.fl.,
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,
Landsforeningen SIND,
LaUS, Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for
Den Fri Uddannelse,
Liberalt Oplysnings Forbund,
Lille Skole for Voksne,
Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg,
SUK i Vejle Amt,
SUKA, Specialundervisning for Voksne i
Storkøbenhavn,
Ungdomsskolernes Udviklingscenter og
Århus Daghøjskole m.fl.
Samråd
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til
undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmål A, B, G, H, K og L i et samråd med udvalget den
8. februar 2002. Ministeren har besvaret spørgsmål M i et
samråd med udvalget den 26. februar 2002. Ministeren har
efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund
for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 194 spørgsmål til
undervisningsministeren og 2 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 15 af udvalgets
spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Oplysninger fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
Folkeoplysningen er et centralt element i den livslange
læring og en mulighed for den enkelte for at dygtiggøre sig
på egne præmisser uden for det formelt kompetencegivende
uddannelsessystem. Den brede vifte af tilbud giver den enkelte deltager
almene og faglige udfordringer, større sammenhæng og helhed i
tilværelsen og styrker den enkeltes engagement og handlekraft i forhold
til at forme sit eget liv og indgå i det samfundsmæssige
fællesskab. Muligheden for, at mennesker med forskellig baggrund kan
mødes og være i dialog med hinanden, skaber og styrker
demokratiske processer.
Lovforslaget fastholder folkeoplysningens styrker og giver
den enkelte kommunalbestyrelse mulighed for ud fra lokale behov og
ønsker mere målrettet at prioritere tilskuddene hertil.
I tilknytning til lovforslagets § 1, nr. 8, om en
bemyndigelse for kommunalbestyrelsen til at fastsætte en tilskudsmodel,
der passer til de lokale forhold, oplyser undervisningsministeren tillige
over for udvalget, at ministeren vil formidle en dialog mellem Kommunernes
Landsforening og oplysningsforbundene om, hvorledes kommunerne og
foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk måde som
muligt vil kunne anvende de nye tilskudsreglers fleksibilitet.
Undervisningsministeren har for at imødekomme
kritik af lovforslaget for at føre til konkurrenceforvridning mellem
folkeoplysende foreninger og en række uddannelsesinstitutioner henvist
til, at det efter en vedtagelse af lovforslag nr. L 78 om ændring af
AUF-loven m.fl. vil være muligt at indføre deltagerbetaling
på alle AUF-finansierede uddannelser, herunder EUD-enkeltfag. Endvidere
vil undervisningsministeren inden årsskiftet søge at løse
de konkurrencemæssige spørgsmål mellem
aftenskoleområdet og blandt andet VUC, som vil kunne opstå
på baggrund af nærværende lovforslag.
Undervisningsministeren har endvidere over for udvalget
tilkendegivet, at det er af stor betydning for reformen for
daghøjskolerne, at den træder i kraft hurtigst muligt, og at
ministeren derfor ikke agter at fremsætte ændringsforslag om at
udskyde ikrafttrædelsestidspunktet. Undervisningsministeren har oplyst
over for udvalget, at Undervisningsministeriet hurtigst muligt gennem kontakt
til Kommunernes Landsforening vil tage initiativ til at vejlede kommunerne om
deres rolle i den nye finansieringsform.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
bemærker, at lovforslaget støttes med henvisning til de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti beklager generelt
lovforslagets meget voldsomme og indgribende ændringer på
folkeoplysningens og daghøjskolernes område samt
nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse.
Disse partier har følgende bemærkninger til
lovforslaget:
Generelle bemærkninger
Der har på disse uddannelsesområder
været en tradition for et særdeles grundigt forarbejde under den
forrige regering, både med VEU-reformen og i forhold til
folkeoplysningsloven.
Man kan være enig eller uenig i disse reformer, men
ingen kan afvise, at der gik et grundigt forarbejde forud for, at
lovforslagene blev fremlagt, og i forbindelse med hvert lovforslag blev
ønsket om ændringer drøftet grundigt med de
berørte parter i en høringsfase, således at parterne
kunne påvirke lovgivningsprocessen. En grundig høringsfase kan
man slet ikke tale om ved denne lejlighed.
Regeringen har besvaret kritik af forslagets indhold og
økonomiske konsekvenser med, at regeringen har afgivet løfter,
blandt andet om skattestop, i valgkampen, der skulle indfries. På denne
baggrund griber regeringen ind i kernen af dansk folkeoplysning, som er et af
de områder, Danmark er allermest kendt for ude i verden.
På daghøjskoleområdet var der af den
tidligere SR-regering sammen med de nuværende regeringspartier aftalt
en aftrapningsordning af kvotesystemet. Der er tale om et klart forligsbrud
set i forhold til denne aftale.
I 2001 reviderede Folketinget loven om den fri
ungdomsuddannelse. Ved den lejlighed gav de nuværende regeringspartier
sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre udtryk for, at
stramninger var nødvendige, og lovændringerne, der indebar
såvel opstramninger som målafklaring, blev vedtaget med et meget
stort flertal.
S, SF, RV, EL og KRF finder det derfor meget kritisabelt
at nedlægge den fri ungdomsuddannelse så kort tid efter
Folketingets tilsagn til uddannelsen om form, rammer og indhold.
Selve lovforslaget og processen omkring dette lovforslag
kan bedst betegnes som lovsjusk og som helt ødelæggende for
dansk folkeoplysning og er klart et forligsbrud.
Aftenskolerne/folkeoplysningen
Konsekvenserne af besparelserne er, at borgerne skal
betale væsentligt mere for at gå i aftenskole end i dag, hvor
borgerne allerede betaler 1/3 af lønudgifterne,
administrationsudgifter og undervisningsmaterialer.
Lovforslaget indebærer, at borgerne fremover skal
betale mindst 2/3 af alle lønudgifter samt fortsat skal betale alle
administrationsudgifterne og undervisningsmaterialerne. Det vil føre
til betragtelige stigninger i brugerbetalingen, også for pensionister,
efterlønsmodtagere og handicappede. Denne prisstigning på
deltagelse i folkeoplysende aktiviteter og undervisning vil som minimum
fordoble undervisnings- og deltagerafgiften.
Partierne ser med stor bekymring på, at deltagelse i
aftenskoleundervisning og andre folkeoplysende aktiviteter som
Folkeuniversitetet i langt højere grad bliver afhængig af den
enkelte borgers økonomiske formåen. Folkeuniversiteterne har som
et af sine centrale formål bredt at formidle viden om blandet andet
forskning. Denne mulighed indskrænkes desværre væsentligt
med forslaget.
Den store stigning i undervisningsafgiften vil betyde, at
mange af de godt 1,4 millioner brugere af folkeoplysningen vil afstå
fra at deltage i undervisning og aktiviteter, der sigter på personlig
udvikling og dygtiggørelse. Af høringssvarene fremgår
det, at samtlige oplysningsforbund og lokale folkeoplysende foreninger
forudser stor aktivitetsnedgang, og at de særligt frygter for
aktiviteten i de mindre samfund. Den mindst fordoblede brugerbetaling vil
føre til en centrering af aftenskolerne til de større byer.
Særligt mindre folkeoplysende foreninger i små samfund vil have
svært ved at samle deltagere til undervisning i kraft af lovforslagets
kraftige forhøjelse af undervisningsafgiften. Det betyder, at en
række hold og aktiviteter ikke kan oprettes, og at et vigtigt socialt
og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundene dermed forsvinder.
Endelig indebærer lovforslaget fri
løndannelse og samtidig en bemyndigelse for den enkelte kommune til at
fastsætte lønnen for ledere og lærere. Det vil
indebære differentieret løn og dermed differentierede tilskud,
fordi tilskuddet er kædet sammen med lønsummen. Det skaber ulige
tilskudsvilkår for virksomheder med samme funktion og indhold, som er
et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven.
Daghøjskolerne
På daghøjskoleområdet er S, SF, RV, EL
og KRF enige i, at der er behov for ændringer af det eksisterende
regelsæt, der er blevet alt for kompliceret.
Med det nye forslag til lovgrundlag for
daghøjskolerne foreslås denne indsats at ske i et styrket
samarbejde mellem daghøjskolerne og kommunerne. Partierne finder en
dynamisk lokal forankring væsentlig og positiv, men finder det samtidig
vigtigt, at skolerne sikres en sådan grad af selvstændighed, og
at uddannelsesprofilen fastholdes, ligesom det er afgørende, at
skolerne kan samarbejde med andre aktører på arbejdsmarkedet, i
uddannelsessystemet og i andre grene af den offentlige sektor, herunder med
arbejdsformidlingen.
Det er afgørende, at en reform af området
sikrer, at det bliver muligt at tilrettelægge forløb tæt
på brugernes og samarbejdspartneres behov uden restriktive regler.
Lovforslaget indebærer, at områdets ressourcer fordeles til
samtlige kommuner som bloktilskud fra 2003, og at kommunerne ikke er
forpligtede til at etablere daghøjskoletilbud trods modtagelse af
bloktilskud. Der lægges dog op til en overgangsordning for år
2003, som betyder, at der tildeles tilskud til kommuner med
daghøjskoler dette år (som fragår den samlede
bloktilskudsramme). Denne overgangsordning, som ikke er beløbsat, er
dog helt væk i 2004, hvor midlerne alene går til bloktilskud uden
aktivitetskrav.
En sådan situation undergraver eksistensgrundlaget
for de eksisterende daghøjskoler i kommunerne og giver ikke opbakning
til de kommuner, der allerede gør en stor indsats for
daghøjskoleaktiviteterne.
Det er derfor afgørende, at midlerne til
kommunerne/daghøjskolerne tildeles mere målrettet efter
aktivitetsniveau og ikke efter en generel model for tildeling af bloktilskud.
Lovændringen vil indebære, at de nødvendige
økonomiske midler ikke flytter med til de lokalområder, skoler
og borgere, der har behov for daghøjskolerne. Konsekvensen vil
være, at der ikke er tilstrækkelige økonomiske midler til
rådighed, og at skolerne derfor lukkes.
Forklaringen er, at der er daghøjskoler i ca. 80
kommuner, men at pengene foreslås fordelt til alle landets 275 kommuner
samt Københavns og Frederiksberg Kommuner helt uanset om de har
daghøjskoler, planlægger daghøjskoler eller ikke
ønsker en skole.
Ud over disse bemærkninger om finansiering og
overgangsordninger skal S, SF, RV, EL og KRF pege på to forhold, som
disse partier mener bør ændres:
1. Formålet med daghøjskolerne skal være tydeligt.
Undervisningen i daghøjskolen skal forbedre deltagernes muligheder i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Daghøjskolen skal
give tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) til styrkelse af
deltagernes grundlæggende kompetencer. Undervisningen skal lægge
vægt på at styrke deltagernes personlige udvikling og udvikle
interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Undervisningen tilrettelægges for voksne.
2. FVU skal være et ordinært daghøjskoletilbud.
Daghøjskolerne har netop en særlig ekspertise i forhold til de
uddannelsessvage grupper og bør derfor kunne tilbyde FVU som
ordinært tilbud.
Samlet mener partierne, at området fortjener en
grundigere behandling, end denne omgang finanslovtilpasning er udtryk for.
Det er et stykke særegen dansk kultur, der er ved at blive
ødelagt.
Den fri ungdomsuddannelse
S, SF, RV, EL og KRF udtrykker samtidig beklagelse over,
at regeringen med lovforslaget nedlægger den fri ungdomsuddannelse.
Regeringen afskærer derved en gruppe unge fra at få
fodfæste i uddannelsessystemet. Partierne beklager, at regeringen med
lukningen af den fri ungdomsuddannelse vælger at overhøre
anbefalingerne i PLS Rambøll-rapporten fra 2001, der konkluderer, at
den fri ungdomsuddannelse bidrog til at fastholde og sikre en ikke
uvæsentlig gruppe unge i uddannelsessystemet. Partierne beklager
samtidig, at regeringen nedlægger den fri ungdomsuddannelse uden
samtidig at sikre nye eller tilsvarende flere fleksible indgange og tilbud i
det eksisterende uddannelsessystem. Partierne noterer samtidig med
beklagelse, at regeringen ved samme lejlighed har opgivet den tidligere
regerings målsætning om at få mindst 95 pct. af en
ungdomsårgang til at tage en kompetencegivende uddannelse.
Enhedslisten ønsker herudover at bemærke
følgende:
Enhedslisten kan ikke støtte et lovforslag, der
slagter daghøjskoler, nedlægger den fri ungdomsuddannelse og
skærer dybt i det folkeoplysende arbejde.
Enhedslisten har ikke lod eller del i dette makværk
af et lovkompleks og vil derfor ikke støtte nogen af de
ændringsforslag, regeringen er kommet med. Enhedslisten vil ikke
legitimere regeringens forsøg på at sukre sine giftpille ind med
overgangsordninger og mindre brugerbetaling for ældre og
handicappede.
Denne rodebutik af et lovforslag viser regeringens sande
sorte uddannelsesansigt: Væk med det alternative, væk med det fri
valg, væk med det anderledes, væk med store dele af tilskuddet
til folkeoplysningen.
Daghøjskolerne skal slagtes. Det er konsekvensen af
dette lovforslag, uanset hvad regeringspartierne ellers prøver at
få det til at se ud som. Tre fjerdedele af daghøjskolerne bliver
nødt til at dreje nøglen om som konsekvens af lovforslaget.
Enhedslisten mener, at der er brug for
daghøjskolerne som et tilbud til flere forskellige grupper, der har
meget lidt uddannelse eller som simpelthen har brug for noget omskoling.
Daghøjskolerne er vigtige for de handicappede, for de
arbejdsløse, for de tosprogede og for de unge, der aldrig kom i gang
med en uddannelse. Det er disse daghøjskoler, den nuværende
regering ønsker at slagte tre fjerdedele af.
Den fri ungdomsuddannelse har været en succes, siden
den startede i 1995. Det kan man læse ud af den evaluering af
uddannelsen, som PLS Rambøll har lavet.
Den fri ungdomsuddannelse har bidraget til at få
flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. 70 pct. af de unge, der har
taget uddannelsen, ville ikke have påbegyndt en uddannelse, hvis ikke
den fri ungdomsuddannelse havde eksisteret. Når unge er færdige
med den fri ungdomsuddannelse, er 52 pct. i arbejde, og 38 pct. er i gang med
en anden uddannelse. Selv blandt dem, der falder fra, er 87 pct. i arbejde
eller i uddannelse. Det må siges at være en succes.
Derfor var Enhedslisten ikke en del af den
unødvendige opstramning af den fri ungdomsuddannelse, som alle partier
undtagen Enhedslisten foretog i foråret 2001
Det er specielt ondsindet af regeringen at stoppe
uddannelsesplanerne den 31. januar 2002, hvor lovforslaget ikke er vedtaget.
Enhedslisten mener, at det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det er
dybt beklageligt for de unge, der havde håbet på at gå i
gang nu.
Enhedslisten skal derfor foreslå, at Folketinget
viser almindelig anstændighed, og at uddannelsesplaner, der er
indleveret inden lovens vedtagelse, godkendes.
Lovforslaget er også en voldsom nedskæring af
folkeoplysningen. Kommunerne skal gå fra at finansiere to tredjedele af
den enkelte forenings udgifter til en tredjedel, og samtidig skal
kommunalbestyrelserne nu definere kernefag og kerneemner. Den fri
folkeoplysning er efter Enhedslistens opfattelse en grundpille for et
liberalt og socialt menneskesyn.
Regeringen og dens støtteparti har nu erkendt, at
man måske var lidt hurtig på aftrækkeren, når det
gælder folkeoplysningen, og har trukket nogle af nedskæringerne i
land for så vidt angår deltagerbetalingen for pensionister og
handicappede. Det er da udmærket, men lovforslaget medfører i
øvrigt stadig, at handicappedes deltagerbetaling bliver fordoblet.
Hvis Danmark skal blive et velfærdssamfund for alle
og ikke kun for to tredjedele, er uddannelse et af de allervigtigste
områder. Uddannelse til alle er nødvendig, hvis alle skal have
bedre og lige muligheder, men det ønsker denne regering ikke.
Regeringen har så travlt med at spare, at den slags menneskelige hensyn
er blevet komplet ligegyldige. Dette lovforslag er et sørgeligt
eksempel på økonomiens sejr over mennesket.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et
flertal/mindretal ved afstemninger i Folketingssalen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
1) Nr. 8 affattes således:
»
8. § 11 affattes
således:
»
§ 11. Den beløbsramme, der
er til rådighed efter § 6, stk. 1, nr. 1, fordeles mellem de
ansøgende foreninger, jf. stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte en vægtning mellem fag og emner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes
supplerende tilskud til udgifter til aflønning m.v. af ledere og
lærere inden for den folkeoplysende voksenundervisning efter dette
kapitel for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret
emne, jf. stk. 6.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der, jf. §
6, stk. 2, ydes særlige tilskud til nedsættelse af
deltagerbetaling for særlige grupper og supplerende tilskud til
undervisning m.v., der forudsætter små hold.
Stk. 4. En kommunalbestyrelses samlede tilskud, bortset
fra supplerende og særlige tilskud ydet efter stk. 2 og 3, til
folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel kan ikke overstige 1/3
af foreningernes samlede udgifter til aflønning m.v. af ledere og
lærere i forbindelse med denne undervisning, bortset fra udgifter til
aflønning af ledere og lærere m.v. til undervisning efter stk. 2
og 3.
Stk. 5. En kommunalbestyrelses samlede tilskud for
deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne må
ikke overstige 7/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og
lærere i forbindelse med denne undervisning.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter en
tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af
tilskudstilsagnet skal fremgå af modellen.««
[Højere tilskudsloft for visse tilskud]
2) I den under nr. 22 foreslåede § 45 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde
konsulenttilskud til daghøjskoleområdet.«
[Udbetaling af konsulenttilskud]
Til § 7
3) I stk. 3 ændres »voksenuddannelse« til: »voksenundervisning«.
[Sproglig korrektion]
Til § 8
4) I stk. 1 og 2 ændres »10. marts« til: »1. april«.
[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]
Til § 9
5) Stk. 1 affattes således:
»
Stk. 1. § 5 og § 9, stk. 3-7,
træder i kraft den 1. april 2002 med virkning fra den 31. januar
2002.«
[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt og lovteknisk
konsekvensændring af nr. 7]
6) I stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»bestemmelser«: », jf. dog stk. 5 og 6«.
[Lovteknisk konsekvensændring af nr. 7]
7) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker:
»
Stk. 5. Forlængelse i op til 3
år af en uddannelsesaftale, der er indgået før den 1.
januar 2002, og som ikke senest den 30. januar 2002 har været
tilgængelig i det elektroniske system for indberetning af
ændringer efter den 31. december 2001, kan dog ske efter den 30. januar
2002, hvis uddannelsesaftalen af Fællesrådet for den Fri
Ungdomsuddannelse vurderes anmærkningsfri og forlængelsen af
uddannelsesaftalen er underskrevet af den uddannelsesansvarlige skole og
eleven og indberettet til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
senest den 10. april 2002. Forlængelse af en uddannelsesaftale, der den
1. april 2002 er tilgængelig i det elektroniske indberetningssystem,
skal indberettes elektronisk i dette system. Forlængelse af en
uddannelsesaftale, der ikke er tilgængelig i det elektroniske
indberetningssystem, skal indsendes i papirformat og være modtaget i
styrelsen senest den 10. april 2002 til manuel behandling. En
uddannelsesplan, der indsendes i papirformat, skal være bilagt
dokumentation fra Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse for,
at uddannelsesplanen er anmærkningsfri.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende elektronisk
indberetning af en ny uddannelsesaftale efter den 30. januar 2002 og
forlængelse efter den 30. januar 2002 af en uddannelsesaftale, der er
indgået før den 30. januar 2002, hvis den uddannelsesansvarlige
skole på grund af tekniske årsager eller fejl i
Undervisningsministeriets elektroniske indberetningssystem ikke har kunnet
foretage indberetning i perioden 1. januar 2002 til 30. januar 2002.
Ansøgning om godkendelse, der skal være bilagt dokumentation
for, at eleven senest den 30. januar 2002 har afsluttet et forudgående
forløb på mindst 4 uger på den uddannelsesansvarlige
skole, skal beskrive årsagen til, at indberetningen ikke har kunnet
finde sted. Ansøgning skal indsendes til og være
Undervisningsministeriet i hænde senest den 10. april 2002.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
[Ændring af indberetningsfrist i visse
tilfælde]
Til § 11
8) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 5. For 2003 yder
Undervisningsministeriet tilskud til kommuner, der for 2002 yder grundtilskud
til daghøjskoler, der er virksomme den 1. januar 2003. Tilskuddet til
den enkelte kommune fastsættes som en forholdsmæssig andel af den
på finansloven for finansåret 2002 under § 20.71.21.10
Taxameterstilskud til drift anførte budgetoverslag for 2003 efter
fradrag af 10,8 mio. kr. i forhold til de for 2002 ydede grundtilskud.«
[Overgangsordning vedrørende finansiering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ad § 11, stk. 1
Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget
foreslåede § 11, stk. 1.
Ad § 11, stk. 2
Med ændringsforslaget får kommunalbestyrelsen
mulighed for fortsat at yde supplerende tilskud til lønudgifter i
forbindelse med undervisning af deltagere med et handicap i relation til
undervisningen i et konkret emne. Det vil efter forslaget være
kommunalbestyrelsens afgørelse, om der skal ydes supplerende tilskud
til denne undervisning og i givet fald i hvilket omfang, jf. dog
tilskudsloftet i stk. 5, hvorefter der foreslås et forhøjet
tilskudsloft for handicapundervisning.
Det vil efter forslaget fortsat være op til
kommunalbestyrelsen at vurdere, om en deltager er handicappet i forhold til
undervisningen i et konkret emne. Forslaget udelukker således ikke, at
kommunalbestyrelsen viderefører den i den hidtidige
bekendtgørelse fastsatte ordning, hvorefter en deltager indgår i
beregningen som handicappet, hvis den pågældende skriftligt over
for foreningen har erklæret sin deltagelse som handicappet i relation
til undervisningen i det konkrete emne.
Hvordan en konkret tilskudsordning kan tilgodese de
handicappede deltagere, må fremgå af den tilskudsmodel, som
kommunalbestyrelsen fastsætter i medfør af stk. 6.
Ad § 11, stk. 3
Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget
foreslåede § 11, stk. 2, dog således at det særlige tilskud
til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper og det
supplerende tilskud til undervisning, der forudsætter små hold,
ligger uden for tilskudsloftet i stk. 4. Forslaget om særlige grupper
sigter primært mod pensionister og undervisning, der forudsætter
små hold, primært mod instrumentalhold og de særlige
forhold i små øsamfund m.v.
Ad § 11, stk. 4
Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget
foreslåede § 11, stk. 3, dog således at tilskudsloftet på
1/3 fraviges, både når det gælder supplerende tilskud efter
stk. 2 (handicappede) og særlige tilskud efter stk. 3 til særlige
grupper (typisk pensionister) eller supplerende tilskud til undervisning, der
kræver små hold (typisk instrumentalhold og undervisning for
beboere i små øsamfund).
Ad § 11, stk. 5
Det samlede tilskud til undervisningen af handicappede,
dvs. såvel det almindelige tilskud, evt. vægtet efter fag og
emner, som det supplerende tilskud, kan ikke overstige 7/9 af
lønudgifterne i forbindelse med denne undervisning, mens det efter den
hidtidige bekendtgørelse kan gå op til 8/9 af
lønudgifterne. Det er således tilsigtet, at de handicappedes
egen brugerbetaling typisk vil stige til det dobbelte af den hidtidige
brugerbetaling i lighed med, at brugerbetalingen for andre deltagere typisk
fordobles efter forslaget.
Merudgiften ved ændringsforslaget skønnes at
udgøre ca. 58 mio. kr. årligt fra 2003 og frem i forhold til det
oprindeligt fremsatte L 79. Dermed vil det oprindeligt forudsatte
bloktilskudsprovenu ved L 79 reduceres fra 276 mio. kr. til 218 mio. kr.
Ad § 11, stk. 6
Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget
foreslåede § 11, stk. 4.
Det er op til kommunalbestyrelsen at sikre, at
tilskudslofterne overholdes. En kommunes overholdelse af
folkeoplysningsloven, herunder loftet på 1/3, er omfattet af det
almindelige kommunale tilsyn og bestemmelserne herom i lov om kommunernes
styrelse. Kommunalbestyrelsen har imidlertid generelt mulighed for en
efterregulering, sådan at de lofter, der gælder for tilskud ydet
i medfør af folkeoplysningsloven, overholdes.
Til nr. 2
Forslaget fremsættes for at sikre hjemmel til, at
Undervisningsministeriet fortsat kan yde konsulenttilskud til
daghøjskoleområdet efter daghøjskolelovens
ophævelse den 1. april 2002.
Til nr. 3
Forslaget stilles som sproglig korrektion.
Til nr. 4
Forslaget stilles som konsekvens af, at lovforslaget
forventes vedtaget efter den 10. marts 2002.
Til nr. 5
Forslaget er en teknisk korrektion som konsekvens af
forslaget i nr. 7. Forslaget om udskudt ikrafttræden er en konsekvens
af udskydelsen af vedtagelsen af L 79.
Til nr. 6
Forslagene er en konsekvens af forslaget i nr. 7.
Til nr. 7
Ad § 9, stk. 5
Forslaget fremsættes, da det for en række
uddannelsesaftaler indgået før den 1. januar 2002 af tekniske
grunde ikke har været muligt for de uddannelsesansvarlige skoler at
indberette en ønsket forlængelse i perioden fra den 1. januar
2002 frem til den 30. januar 2002.
Primo januar 2002 blev de uddannelsesplaner, der var
indlagt i databasen hos Fællesrådet for den Fri
Ungdomsuddannelse, indlagt i det nye elektroniske system, der fra den 1.
januar 2002 skal anvendes ved oprettelse af nye uddannelsesaftaler og ved
ændringer efter den 31. december 2001 af uddannelsesaftaler, der er
indgået i medfør af den tidligere lovgivning.
Uddannelsesaftaler, der er indgået til og med den
31. december 2001, skal fortsat vurderes af Fællesrådet for den
Fri Ungdomsuddannelse. Det har ikke været teknisk muligt løbende
i det nye elektroniske indberetningssystem at indlægge de enkelte
uddannelsesplaner, der er indgået til og med den 31. december 2001, og
som er blevet færdigbehandlet og vurderet anmærkningsfrie af
fællesrådet i perioden efter den første indlæggelse.
Derfor må indberetning af ændringer fra den 1. januar 2002 i det
elektroniske indberetningssystem til disse uddannelsesplaner afvente en
slutindlæggelse i det elektroniske system, der påregnes at kunne
ske primo marts 2002. Det påregnes, at slutindlæggelsen vil
omfatte langt de fleste af disse uddannelsesplaner, men det kan ikke afvises,
at der stadig vil kunne være uddannelsesplaner, der fortsat er
undergivet behandling af fællesrådet.
Det foreslås, at uddannelsesaftaler, der af de
anførte og udelukkende tekniske grunde ikke har kunnet forlænges
senest den 30. januar 2002, alligevel kan forlænges, hvis
forlængelsen finder sted senest den 10. april 2002.
Forslaget tilstræber at give de
uddannelsesansvarlige skoler en kort, men rimelig frist til indberetning af
nye uddannelsesaftaler og forlængelse af uddannelsesaftaler i de
anførte tilfælde.
Forslaget indebærer dog, at en skoles
anmærkningsfri uddannelsesplan ikke kan forlænges, hvis oplysning
herom fra fællesrådet modtages så sent, at fristen den 10.
april 2002 for indberetning ikke kan overholdes.
Ad § 9, stk. 6
I visse tilfælde er skoler, der trods tilmelding
før den 30. januar 2002 til det elektroniske indberetningssystem, ikke
blevet oprettet i systemet inden den 30. januar 2002. Herudover har det vist
sig, at enkelte skoler, der var oprettede, fejlagtigt er blevet afvist i det
elektroniske system.
Det foreslås, at nye uddannelsesaftaler og
forlængelse af allerede indgåede uddannelsesaftaler, der alene
på grund af disse tekniske årsager og systemfejl, som skolerne
ikke har haft indflydelse på, ikke har kunnet indberettes senest den
30. januar 2002, kan indberettes efter den 30. januar 2002.
Ansøgning om godkendelse, der begrundes med andre
årsager, f.eks. kødannelse eller kortvarige nedbrud i det
elektroniske indberetningssystem den 30. januar 2002, vil ikke blive
imødekommet.
Forslaget tilstræber at give de
uddannelsesansvarlige skoler en kort, men rimelig frist til indberetning af
nye uddannelsesaftaler og forlængelse af uddannelsesaftaler i de
anførte tilfælde.
Til nr. 8
Forslaget fremsættes for at lette overgangen fra de
gældende tilskudsordninger til den foreslåede fulde kommunale
finansiering, hvorved kommunerne kompenseres via det generelle bloktilskud.
Efter den gældende ordning yder Undervisningsministeriet
aktivitetsafhængigt taxametertilskud til daghøjskolerne for
så vidt angår ikke-aktiverede elever. Tilskud ydes inden for den
på finansloven fastsatte rammebevilling efter fradrag af 10,8 mio. kr.,
der overføres til FVU-bevillingen. Efter forslaget overføres
resten af denne bevilling fra 2003 til kommunerne til fordeling via det
generelle bloktilskud.
Reformen for daghøjskolerne betyder, at
bevillingerne til kommunerne vil blive fordelt anderledes end under den
nuværende tilskudsordning, hvilket kan medføre betydelige
ændringer i de enkelte skolers økonomiske vilkår.
Ændringsforslaget vil i en overgangsperiode på et år sikre,
at bevillingen fordeles til kommuner, der ved ydelse af grundtilskud i 2002
støtter daghøjskolerne. Størrelsen af tilskuddet til de
enkelte kommuner vil alene afhænge af, hvor mange daghøjskoler
kommunen i 2002 yder grundtilskud til, og hvor stor en andel af det samlede
kommunale grundtilskud kommunen har ydet til de enkelte skoler.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)
Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjódveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut
havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 79
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 30/1-02 fra Ungdomskolernes Udviklingscenter
2
Pressemeddelelse af 30/1-02 fra LaUS
3
Spm. 1 om kommentar til pressemeddelelse af 30/1-02 fra LaUS, til
undervisningsministeren
4
Henvendelse af 1/2-02 fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra Ungdomsskolernes
Udviklingscenter, til undervisningsministeren
6
Henvendelse af 4/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd
7
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 4/1-02 fra Dansk Folkeoplysnings
Samråd, til undervisningsministeren
8
Henvendelse af 4/2-02 fra Århus Daghøjskole
9
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 4/2-02 fra Århus
Daghøjskole, til undervisningsministeren
10
Henvendelse af 5/2-02 fra Frit Oplysningsforbund
11
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Frit Oplysningsforbund,
til undervisningsministeren
12
Henvendelse af 6/2-02 fra Stine Andersen, Odense C, m.fl.
13
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Stine Andersen, Odense
C, m.fl., til undervisningsministeren
14
Henvendelse af 6/2-02 fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere
15
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren
16
Henvendelse af 6/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark
17
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Arbejdernes
Oplysningsforbund i Danmark, til undervisningsministeren
18
Henvendelse af 6/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg
19
Spm. 9 om ministerens kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren
20
Samrådsspm. A om uddannelsestilbud til unge, efter at den fri
ungdomsuddannelse nedlægges, til undervisningsministeren
Samrådsspm. B om, hvilke initiativer regeringen påtænker
for at fastholde de unge i et uddannelsesforløb efter
nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren
Samrådsspm. C (tilbagetaget)
Samrådsspm. D (tilbagetaget)
Samrådsspm. E (tilbagetaget)
21
Samrådsspm. F (tilbagetaget)
Samrådsspm. G om forliget om kvoter og finansiering på
daghøjskoleområdet fra 1998, til undervisningsministeren
Samrådsspm. H om ekstraordinært tilskud til
daghøjskolerne, til undervisningsministeren
Samrådsspm. I (tilbagetaget)
Samrådsspm. J (tilbagetaget)
Samrådsspm. K om forberedende voksenundervisning på
daghøjskolerne, til undervisningsministeren
22
Spm. 10 om lukning af aftenskoler, til undervisningsministeren
Spm. 11 om et regneeksempel på stigende brugerbetaling, til
undervisningsministeren
Spm. 12 om konsekvenser for deltagere på aftenskoler i forbindelse
med stigende brugerbetaling, til undervisningsministeren
23
Spm. 13 om forventet nedlæggelse af daghøjskoler som
følge af forringede tilskudsvilkår, til undervisningsministeren
Spm. 14 om størrelsen på den samlede bloktilskudsregulering,
til undervisningsministeren
Spm. 15 om regulering og bloktilskud, til undervisningsministeren
24
Samrådsspm. L om lovforslagets konsekvenser, til
undervisningsministeren
25
Henvendelse af 7/2-2002 fra Folkeligt Oplysnings Forbund
26
Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Folkeligt Oplysnings
Forbund, til undervisningsministeren
27
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra
Ungdomsskolernes Udviklingscenter, fra undervisningsministeren
28
Henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd
29
Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings
Samråd, til undervisningsministeren
30
Henvendelse af 7/2-02 fra Frit Oplysningsforbund
31
Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Frit Oplysningsforbund,
til undervisningsministeren
32
Henvendelse af 6/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor
folkeoplysningen
33
Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Foreningen af
heltidsledere indenfor folkeoplysningen, til undervisningsministeren
34
Henvendelse af 7/2-02 fra Daghøjskolen Københavns Forkursus
35
Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Daghøjskolen
Københavns Forkursus, til undervisningsministeren
36
Svar på spm. 10 om lukning af aftenskoler, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om et regneeksempel på stigende
brugerbetaling, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 12 om konsekvenser for deltagere på aftenskoler i
forbindelse med stigende brugerbetaling, fra undervisningsministeren
37
Svar på spm. 13 om forventet nedlæggelse af
daghøjskoler som følge af forringede tilskudsvilkår, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om størrelsen på den samlede
bloktilskudsregulering, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om regulering og bloktilskud, fra
undervisningsministeren
38
Kommentar til henvendelse af 7/1-02 fra LaUS vedrørende den fri
ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren
39
Kommentar til henvendelse af 10/1-02 fra Kathrin Nielsen, København
S, fra undervisningsministeren
40
Kommentar til henvendelse af 10/1-02 fra Hanne Lynge Pedersen
vedrørende FFU, fra undervisningsministeren
41
Henvendelse af 7/2-02 fra Den Rytmiske Daghøjskole
42
Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Den Rytmiske
Daghøjskole, til undervisningsministeren
43
Henvendelse af 7/2-02 fra Århus Kommunes Fritids- og
Kulturforvaltning
44
Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Århus Kommunes
Fritids- og Kulturforvaltning, til undervisningsministeren
45
Henvendelse af 7/2-02 fra Invalideredes Oplysningsforbund
46
Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Invalideredes
Oplysningsforbund, til undervisningsministeren
47
Spm. 24 om forudsætninger for prisfastsættelse pr. elev, til
undervisningsministeren
48
Spm. 25 om redegørelse for antallet af klienter, der har anvendt
daghøjskolen Gøglerskolen, til justitsministeren
Spm. 26 om risiko for nedlæggelse af daghøjskolen
Gøglerskolen, til justitsministeren
49
Kursusprogram for 2001-2002 fra FOF
50
Henvendelse af 6/2-02 fra Pelle Karlsen, Århus N
51
Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Pelle Karlsen,
Århus N, til undervisningsministeren
52
Henvendelse af 7/2-02 fra Linda Schmidt, Haderslev
53
Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Linda Schmidt,
Haderslev
54
Henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd
55
Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Ungdoms
Fællesråd, til undervisningsministeren
56
Spm. 30 om oversigt over fordeling af bloktilskud til de enkelte kommuner,
til undervisningsministeren
Spm. 31 om oversigt over tilskud til daghøjskoler, til
undervisningsministeren
Spm. 32 om oversigt over bloktilskudsregulering til de enkelte kommuner i
forbindelse med aftenskoler, til undervisningsministeren
Spm. 33 om begrundelse for årssparemålet, til
undervisningsministeren
Spm. 34 om tilskudsandel til aftenskoler, til undervisningsministeren
Spm. 35 om priotering af tilbud, til undervisningsministeren
Spm. 36 om emnedifferentierede fag, til undervisningsministeren
Spm. 37 om tilskudsmodellen, til undervisningsministeren
Spm. 38 om, hvem der skal have forhøjet tilskud, til
undervisningsministeren
Spm. 39 om kommunernes mulighed for at yde tilskud, til
undervisningsministeren
Spm. 40 om aftenskolers omfattelse af lønsumsafgift, til
undervisningsministeren
Spm. 41 om aftenskolers fritagelse for lønsumsafgift, til
undervisningsministeren
Spm. 42 om aktivitetsnedgang for aftenskoler, til undervisningsministeren
Spm. 43 om folkeskolelærere, der risikerer at miste deres arbejde,
til undervisningsministeren
57
Henvendelse af 7/2-02 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler
for Den Fri Ungdomsuddannelse
58
Henvendelse af 7/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere
59
Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren
60
Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforeningen af
Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til
undervisningsministeren
61
Henvendelse af 7/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg
62
Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Samrådet for
Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren
63
Spm. 47 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse med
FFL 2002, til undervisningsministeren
64
Spm. 48 om aftenskolerne på småøer, til
undervisningsministeren
65
Henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt Oplysnings Forbund
66
Spm. 49 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt Oplysnings
Forbund, til undervisningsministeren
67
Henvendelse af 6/2-02 fra Gigtforeningen
68
Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Gigtforeningen, til
undervisningsministeren
69
Henvendelse af 5/2-02 fra Karen Fokdal, Langå
70
Spm. 51 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Karen Fokdal,
Langå, til undervisningsministeren
71
Henvendelse af 8/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund
72
Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Dansk Oplysnings
Forbund, til undervisningsministeren
73
Henvendelse af 11/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd
74
Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra Oplysningsforbundenes
Fællesråd, til undervisningsministeren
75
Henvendelse af 10/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København
76
Spm. 54 om kommentar til henvendelse af 10/2-02 fra Lille Skole for
Voksne, København, til undervisningsministeren
77
Henvendelse af 11/2-02 fra SUK i Vejle Amt
78
Spm. 55 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra SUK i Vejle Amt, til
undervisningsministeren
79
Henvendelse af 11/2-02 fra AOF Daghøjskole & Kursuscenter,
Haslev
80
Spm. 56 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra AOF Daghøjskole
& Kursuscenter, Haslev, til undervisningsministeren
81
Henvendelse af 7/2 02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd
82
Spm. 57 om kommentar til henvendelse af 7/2 02 fra Dansk Ungdoms
Fællesråd, til undervisningsministeren
83
Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
84
Talepapir vedrørende samrådsspm. G, H og K, fra
undervisningsministeren
85
Talepapir vedrørende samrådsspm. A, B og L, fra
undervisningsministeren
86
Henvendelse af 12/2-02 fra Århus Daghøjskole m.fl.
87
Spm. 58 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Århus
Daghøjskole m.fl., til undervisningsministeren
88
Henvendelse af 12/2-02 fra SUKA, Specialundervisning for Voksne i
Storkøbenhavn
89
Høringssvar, fra undervisningsministeren
90
Spm. 59 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra SUKA, til
undervisningsministeren
91
Bilag i forbindelse med IOF s foretræde for udvalget den 19/2-02,
fra Invalideredes Oplysningsforbund
92
Yderligere materiale i forbindelse med FOF s foretræde for udvalget
den 8/2-02, fra Folkeligt Oplysnings Forbund
93
Spørgsmål tilbagetaget
94
Spm. 61 om tilskud til daghøjskolers folkeoplysende
voksenundervisning efter lovforslagets § 1, nr. 8, til
undervisningsministeren
Spm. 62 om, hvilken stilling/forsørgelsesgrundlag kursister i
daghøjskolekurser under den frie aktivitetskvote har haft, til
undervisningsministeren
Spm. 63 om mulighederne for sindslidende, fysisk handicappede og andre
modtagere af social pension for at deltage i daghøjskolekurser, til
undervisningsministeren
Spm. 64 om kriterierne for fordeling af midlerne til daghøjskoler
til kommunerne, til undervisningsministeren
95
Henvendelse af 8/2-02 fra FUU, Århus N
96
Spm. 65 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra FUU, Århus N, til
undervisningsministeren
97
Henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark
98
Spm. 66 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af
Daghøjskoler i Danmark, til undervisningsministeren
99
Henvendelse af 14/2-02 fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
100
Spm. 67 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til undervisningsministeren
101
Henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg Ungdomsskole
102
Spm. 68 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg Ungdomsskole,
til undervisningsministeren
103
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 4/2-02 fra
Århus Daghøjskole, fra undervisningsministeren
104
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 4/1-02 fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd, fra undervisningsministeren
105
Reviderede bemærkninger til de økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget, fra undervisningsministeren
106
Henvendelse af 14/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i
Esbjerg
107
Spm. 69 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Samrådet for
Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren
108
Henvendelse af 16/2-02 fra Netværk i Fagbevægelsen
109
Spm. 70 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Netværk i
Fagbevægelsen, til undervisningsministeren
110
Henvendelse af 16/2-02 fra Vivi Bilsgaard, Haslev
111
Spm. 71 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Vivi Bilsgaard,
Haslev, til undervisningsministeren
112
Henvendelse af 16/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København
113
Spm. 72 om kommentar til henvendelse fra Lille Skole for Voksne,
København, til undervisningsministeren
114
Henvendelse af 15/2-02 fra Dansk Blindesamfund
115
Spm. 73 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Dansk Blindesamfund,
til undervisningsministeren
116
Henvendelse af 15/2-02 fra AOF Roskilde m.fl.
117
Spm. 74 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra AOF Roskilde m.fl.,
til undervisningsministeren
118
Henvendelse af 13/2-02 fra Gigtforeningen
119
Henvendelse af 14/2-02 fra Landsforeningen SIND m.fl.
120
Spm. 75 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Gigtforeningen, til
undervisningsministeren
121
Spm. 76 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Landsforeningen SIND
m.fl., til undervisningsministeren
122
Henvendelse af 13/2-02 fra Jordemoderforeningen
123
Spm. 77 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Jordemoderforeningen,
til undervisningsministeren
124
Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 268 om
den fri ungdomsuddannelse
125
Svar på spm. 1 om kommentar til pressemeddelelse af 30/1-02 fra
LaUS, fra undervisningsministeren
126
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Frit
Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren
127
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Stine
Andersen, Odense C, m.fl., fra undervisningsministeren
128
Høringsresumé, fra undervisningsministeren
129
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra
undervisningsministeren
130
Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Daghøjskolen Københavns Forkursus, fra undervisningsministeren
131
Henvendelse af 13/2-02 fra Blindes Oplysningsforbund i
Storkøbenhavn
132
Spm. 78 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Blindes
Oplysningsforbund i Storkøbenhavn, til undervisningsministeren
133
Henvendelse af 18/2-02 fra Den Økologiske Produktionsskole
134
Spm. 79 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Den Økologiske
Produktionsskole, til undervisningsministeren
135
Henvendelse af 16/2-02 fra Sødisbakke Aftenskole
136
Spm. 80 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Sødisbakke
Aftenskole, til undervisningsministeren
137
Pressemeddelelse af 8/1-02 fra Amatørernes Kunst og Kultur
Samråd
138
Spm. 81 om kommentar til pressemeddelelse af 8/1-02 fra Amatørernes
Kunst og Kultur Samråd, til undervisningsministeren
139
Henvendelse af 18/2-02 fra Hjerneskadeforeningen
140
Spm. 82 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Hjerneskadeforeningen,
til undervisningsministeren
141
Henvendelse af 18/2-02 fra Marleen Hansen, Helsingør, m.fl.
142
Spm. 83 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Marleen Hansen,
Helsingør, m.fl., til undervisningsministeren
143
Henvendelse af 14/2-02 fra Dianalund Oplysningsforbund
144
Spm. 84 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Dianalund
Oplysningsforbund, til undervisningsministeren
145
Henvendelse af 15/2-02 fra Margit Bech, Haslev
146
Spm. 85 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Margit Bech, Haslev,
til undervisningsministeren
147
Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 768 om
bevarelse af den fri ungdomsuddannelse
148
Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 769 om
undervisningsministerens udtalelser den 12/11-01
149
Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 771 om
overensstemmelse mellem Venstres principprogram og lovforslaget
150
Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 777 om
uddannelsestilbud til elever med sociale, indlæringsmæssige og
psysiske problemer
151
Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 778 om
uddannelsestilbud til »psykisk sårbare
personer«
152
Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Pelle
Karlsen, Århus N, fra undervisningsministeren
153
Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra
Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri
Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren
154
Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Den
Rytmiske Daghøjskole, fra undervisningsministeren
155
Svar på spm. 24 om forudsætninger for prisfastsættelse
pr. elev, fra undervisningsministeren
156
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
157
Henvendelse af 19/2-02 fra Sdr. Nærå Fri- og Efterskole
158
Spm. 86 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Sdr. Nærå
Fri- og Efterskole, til undervisningsministeren
159
Henvendelse af 20/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark
160
Spm. 87 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Arbejdernes
Oplysningsforbund i Danmark, til undervisningsministeren
161
Spm. 88 om besparelser på daghøjskoler i forbindelse med
ikkeaktiverede grupper, til undervisningsministeren
Spm. 89 om, hvorfor besparelsen på daghøjskoleområdet
er placeret på kvoten til de ikkeaktiverede grupper, til
undervisningsministeren
Spm. 90 om årselevtal for AF-aktiverede på
daghøjskolerne, til undervisningsministeren
Spm. 91 om refusionsmodeller, der ikke tager udgangspunkt i
DUT-princippet, til undervisningsministeren
Spm. 92 om model for fordeling af midler, så de tilfalder
daghøjskolernes hjemstedskommune i forbindelse med ikkeaktiverede, til
undervisningsministeren
Spm. 93 om finansiering af daghøjskolernes drift i april
måned 2002, til undervisningsministeren
162
Meddelelse om fremlagte publikationer fra SUK i Vejle Amt
163
Meddelelse om fremlagt materiale fra Dansk Oplysnings Forbund
164
Henvendelse af 19/2-02 fra Leila Nielsen, Haslev
165
Henvendelse af 19/2-02 fra Annie Jensen, Køge
166
Spm. 94 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Annie Jensen,
Køge, til undervisningsministeren
167
Henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth Olsen, Haslev
168
Spm. 95 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth Olsen, Haslev,
til undervisningsministeren
169
Henvendelse af 19/2-02 fra Hanne Oppenhagen Jørgensen,
Præstø
170
Spm. 96 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Hanne Oppenhagen
Jørgensen, Præstø, til undervisningsministeren
171
Henvendelse af 18/2-02 fra Dansk Blindesamfund
172
Spm. 97 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Dansk Blindesamfund,
til undervisningsministeren
173
Henvendelse af 20/2-02 fra Københavns KvindeDaghøjskole
174
Spm. 98 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Københavns
KvindeDaghøjskole, til undervisningsministeren
175
Henvendelse af 20/2-02 fra edb-holdet, AOF Holme Olstrup
176
Spm. 99 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra edb-holdet, AOF Holme
Olstrup, til undervisningsministeren
177
Henvendelse af 20/2-02 fra Anine Pilgård Nilsson, København
Ø
178
Spm. 100 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Anine Pilgård
Nilsson, København Ø, til undervisningsministeren
179
Henvendelse af 19/2-02 fra Connie Skov Hansen, Ringsted
180
Spm. 101 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Connie Skov Hansen,
Ringsted, til undervisningsministeren
181
Henvendelse af 19/2-02 fra Bent Andersen, Haslev
182
Spm. 102 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Bent Andersen,
Haslev, til undervisningsministeren
183
Samrådsspm. M om uddybelse af de skriftlige besvarelser af udvalgets
spørgsmål til ministeren, til undervisningsministeren
184
Henvendelse af 20/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund
185
Spm. 103 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Dansk Oplysnings
Forbund, til undervisningsministeren
186
Spm. 104, om der kan tilbydes undervisning efter folkeoplysningsloven
inden for daghøjskolevirksomheden, til undervisningsministeren
187
Spm. 105 om paralleller mellem FUU og TAMU, til undervisningsministeren
Spm. 106 om, hvilke unge der går på TAMU, og hvad der »kvalificerer« unge til at
komme på TAMU, til undervisningsministeren
Spm. 107 om, hvor mange ungeder pr. 31. januar 2002 var i gang med de 4
ugers kendskabsperiode, til undervisningsministeren
Spm. 108, om det er muligt at registrere alle de unge, der var i gang med
de 4 ugers kendskabsperiode pr. 31. januar 2002, til undervisningsministeren
Spm. 109 om de unge, der var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode, havde
berettigede forventninger om at kunne gå i gang med FUU, til
undervisningsministeren
Spm. 110 om, hvor mange højskoler der findes i dag, og hvor mange
daghøjskoler der vil være om 2 år, til
undervisningsministeren
Spm. 111 om, hvor mange aftenskoler der er under folkeoplysningsloven i
dag, og hvor mange der vil være om 2 år, til
undervisningsministeren
188
Spm. 112, om lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens
løfte om skattestop, til undervisningsministeren
Spm. 113 om særlige vilkår for specielle målgrupper i
folkeoplysningen, til undervisningsministeren
Spm. 114 om aflønning af aftenskolelærere, til
undervisningsministeren
Spm. 115 om nettoforværrelsen for aftenskolerne som følge af
lønsumsafgiften, til undervisningsministeren
Spm. 116 om, hvorfor handicappede skal betale 3.000 kr. for samme
undervisningstilbud, som andre mennesker kun skal betale 1.000 kr. for, til
undervisningsministeren
Spm. 117, om lovforslaget er i strid med FN s vedtagne standardregler om
ligebehandling af mennesker med handicap, til undervisningsministeren
Spm. 118 om støtte vedrørende lærer- og
lederlønnen i de beregninger, der er lavet vedrørende
besparelsen som følge af lovforslaget, til undervisningsministeren
Spm. 119 om, hvilke prisstigninger en eventuel nedsættelse af
støtten fra 8/9 henholdsvis 6/7 vil give for de enkelte deltagere
på holdene, til undervisningsministeren
Spm. 120 om uddannelsestilbud for udviklingshæmmede personer, til
undervisningsministeren
Spm. 121 om ungdomsuddannelsestilbud for udviklingshæmmede personer,
til undervisningsministeren
Spm. 122 om den fri ungdomsuddannelse i relation til regeringens politik
om, at alle skal i arbejde, til undervisningsministeren
Spm. 123 om udviklingshæmmede personers mulighed for at erhverve
personlig og faglig kompetence, til undervisningsministeren
Spm. 124 om målsætning for gennemførte
ungdomsuddannelser, til undervisningsministeren
Spm. 125 om, hvordan ministeren vil sikre, at unge med handicap får
et reelt tilbud om ungdomsuddannelse, der kan give mulighed for tilknytning
til arbejdsmarkedet, til undervisningsministeren
189
Spm. 126 om, hvorfor høringssvar og høringsnotat ikke
forelå, da lovforslaget blev førstebehandlet, til
undervisningsministeren
Spm. 127 om høringsfristen, til undervisningsministeren
Spm. 128 om fristerne for afgivelse af høringssvar, til
undervisningsministeren
Spm. 129 om kommunernes administration af lovforslaget, til
undervisningsministeren
Spm. 130 om, hvad der skal erstatte det centrale
løncirkulære, til undervisningsministeren
Spm. 131 om begrundelsen for afskaffelsen af 5 pct.-puljen, til
undervisningsministeren
Spm. 132 om størrelsen af reduktionen af det landsdækkende
tilskud til konsulenter inden for folkeoplysningen, til
undervisningsministeren
Spm. 133 om FN s regler om ligebehandling, til undervisningsministeren
Spm. 134 om antallet af aftenskoler, der må lukke som følge
af lovforslagets vedtagelse, til undervisningsministeren
Spm. 135 om privatisering som følge af lukningen af små
oplysningsforbund, til undervisningsministeren
Spm. 136 om små kommuners opretholdelse af aftenskoletilbud til
borgerne, til undervisningsministeren
Spm. 137 om beregninger af konsekvenserne af lovforslaget, til
undervisningsministeren
Spm. 138 om de enkelte foreningers fri disponeringsret inden for de
udstukne rammer, til undervisningsministeren
Spm. 139 om prisstigninger i brugerbetalingen på kurser til
handicappede, pensionister og læsesvage, til undervisningsministeren
Spm. 140 om »forvridningen« mellem handelsskoler, tekniske skoler, VUC og
oplysningsforbund, til undervisningsministeren
Spm. 141 om anvendelse af et fælles edb-system i et
oplysningsforbunds enkelte afdelinger, til undervisningsministeren
Spm. 142 om ekstraordinært tilskud til handicappede, til
undervisningsministeren
Spm. 143 om undervisningstilbud til sindslidende, til
undervisningsministeren
Spm. 144, om tilskudsmidlerne skal følge
daghøjskoleaktiviteten, til undervisningsministeren
Spm. 145 om daghøjskolernes indhold, til undervisningsministeren
Spm. 146 om den geografiske spredning af FVU-tilbud, til
undervisningsministeren
Spm. 147 om fjernelse af forberedende voksenundervisning som
kerneområde fra daghøjskolerne, til undervisningsministeren
Spm. 148 om, hvor mange penge, de kommuner, der har daghøjskoler,
mister, til undervisningsministeren
Spm. 149 om begrundelsen for sammenlægningen af den fri
ungdomsuddannelse, folkeoplysningen og daghøjskolerne, til
undervisningsministeren
Spm. 150 om sikring af det pædagogiske og det administrative tilsyn
med daghøjskolerne, til undervisningsministeren
Spm. 151 om øget pres på produktionsskolerne, til
undervisningsministeren
Spm. 152 om daghøjskolernes rolle i forhold til undervisning og
integration af indvandrere, til undervisningsministeren
Spm. 153, om undervisning og integration af indvandrere kan varetages af
andre end daghøjskolerne, til undervisningsministeren
Spm. 154 om formålsbestemmelse for daghøjskolerne, til
undervisningsministeren
Spm. 155 om driftsoverenskomster for daghøjskolerne, til
undervisningsministeren
Spm. 156 om forringelse af specialundervisning og specialpædagogisk
bistand ved lovforslagets vedtagelse, til undervisningsministeren
Spm. 157 om daghøjskolernes vejledningsforpligtigelse, til
undervisningsministeren
Spm. 158 om fastholdelse af overgangsordning for den kommunale aktivering,
til undervisningsministeren
Spm. 159 om likviditetsproblemer ved overgangen til kommunalt regi, til
undervisningsministeren
Spm. 160 om kompensation til amter og kommuner for en øget tilgang
til andre skoleformer, til undervisningsministeren
Spm. 161 om lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, til
undervisningsministeren
Spm. 162 om et særligt likviditetsproblem i forhold til AF, til
undervisningsministeren
Spm. 163 om ansættelsesformen for lærere og ledere i
fremtiden, til undervisningsministeren
190
Spm. 164 om elever på den fri ungdomsuddannelse, til
undervisningsministeren
Spm. 165 om SU-udgifterne i forbindelse med nettoberegningerne ved
afskaffelsen af den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren
Spm. 166 om indplacering af elever på den fri ungdomsuddannelse i
det ordinære uddannelsessystem, til undervisningsministeren
Spm. 167, om formålet for daghøjskolerne kan omfatte
forberedende voksenundervisning, til undervisningsministeren
Spm. 168 om konsekvenserne, hvis kommunerne giver tilskud til
folkeoplysning på mere end 1/3 af udgifterne, til
undervisningsministeren
Spm. 169 om kommunernes ret til at beslutte at yde forhøjet tilskud
til særlige grupper, til undervisningsministeren
Spm. 170, om afsættelse af kommunale puljer til tilskud til de
fag/emner, kommunerne gerne vil give forhøjet tilskud, til
undervisningsministeren
Spm. 171 om udsagnet i spm. 170 er en korrekt beskrivelse af
konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslaget, til undervisningsministeren
Spm. 172 om maksimumsgrænsen for ydelse af tilskud, til
undervisningsministeren
Spm. 173 om gennemførelsen af love og cirkulærer, til
undervisningsministeren
Spm. 174 om kommunernes udgifter til handicappede, til
undervisningsministeren
Spm. 175 om besparelserne på folkeuniversiteterne, til
undervisningsministeren
191
Spm. 176 om overenskomster for lærere, der underviser i henhold til
folkeoplysningsloven, til undervisningsministeren
192
Henvendelse af 27/1-02 fra Lis Bak, Nakskov
193
Spm. 177 om kommentar til henvendelse af 27/1-02 fra Lis Bak, Nakskov, til
undervisningsministeren
194
Henvendelse af 20/2-02 fra Annette Andreasen, Vordingborg
195
Spm. 178 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Annette Andreasen,
Vordingborg, til undervisningsministeren
196
Bilag tilbagetaget
197
Spørgsmål tilbagetaget
198
Supplerende svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02
fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra
undervisningsministeren
199
Svar på spm. 51 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Karen
Fokdal, Langå, fra undervisningsministeren
200
Henvendelse af 19/2-02 fra Dorte Nielsen, Haslev, m.fl.
201
Spm. 180 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Dorte Nielsen,
Haslev, m.fl., til undervisningsministeren
202
Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 879 om
antal uddannelsespladser på den fri ungdomsuddannelse i
Storstrøms Amt
203
Svar på Spm. 79 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Den
Økologiske Produktionsskole, fra undervisningsministeren
204
Svar på spm. 84 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra
Dianalund Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren
205
Svar på spm. 80 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra
Sødisbakke Aftenskole, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 81 om kommentar til pressemeddelelse af 8/1-02 fra
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 82 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra
Hjerneskadeforeningen, fra undervisningsministeren
206
Svar på spm. 54 om kommentar til henvendelse af 10/2-02 fra Lille
Skole for Voksne, København, fra undervisningsministeren
207
Svar på spm. 55 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra SUK i
Vejle Amt, fra undervisningsministeren
208
Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra AOF
Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev, fra undervisningsministeren
209
Svar på spm. 57 om kommentar til henvendelse af 7/2 02 fra Dansk
Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren
210
Svar på spm. 58 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra
Århus Daghøjskole m.fl., fra undervisningsministeren
211
Svar på spm. 83 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Marleen
Hansen, Helsingør, m.fl, fra undervisningsministeren
212
Svar på spm. 59 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra SUKA,
fra undervisningsministeren
213
Svar på spm. 164 om elever på den fri ungdomsuddannelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 165 om SU-udgifterne i forbindelse med
nettoberegningerne ved afskaffelsen af den fri ungdomsuddannelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 166 om indplacering af elever på den fri
ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 167, om formålet for daghøjskolerne kan
omfatte forberedende voksenundervisning, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 168 om konsekvenserne, hvis kommunerne giver tilskud
til folkeoplysning på mere end 1/3 af udgifterne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 169 om kommunernes ret til at beslutte at yde
forhøjet tilskud til særlige grupper, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 170 om afsættelse af kommunale puljer til tilskud
til de fag/emner, kommunerne gerne vil give forhøjet tilskud, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 171, om udsagnet i spm. 170 er en korrekt beskrivelse
af konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslaget, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 172 om maksimumsgrænsen for ydelse af tilskud,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 173 om gennemførelsen af love og
cirkulærer, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 174 om kommunernes udgifter til handicappede, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 175 om besparelserne på folkeuniversiteterne, fra
undervisningsministeren
214
Svar på spm. 69 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra
Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra
undervisningsministeren
215
Svar på spm. 65 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra FUU i
Århus, fra undervisningsministeren
216
Svar på spm. 66 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra
Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, fra undervisningsministeren
217
Svar på spm. 78 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Blindes
Oplysningsforbund i Storkøbenhavn, fra undervisningsministeren
218
Svar på spm. 70 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra
Netværk i Fagbevægelsen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 72 om kommentar til henvendelse fra Lille Skole for
Voksne, København, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 73 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Dansk
Blindesamfund, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 74 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra AOF
Roskilde m.fl., fra undervisningsministeren
Svar på spm. 75 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra
Gigtforeningen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 76 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra
Landsforeningen SIND m.fl., fra undervisningsministeren
Svar på spm. 77 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra
Jordemoderforeningen, fra undervisningsministeren
219
Svar på spm. 30 om oversigt over fordeling af bloktilskud til de
enkelte kommuner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 31 om oversigt over tilskud til daghøjskoler,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 32 om oversigt over bloktilskudsregulering til de
enkelte kommuner i forbindelse med aftenskoler, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 33 om begrundelse for årssparemålet, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 34 om tilskudsandel til aftenskoler, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 35 om prioritering af tilbud, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 36 om emnedifferentierede fag, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 37 om tilskudsmodellen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 38 om, hvem der skal have forhøjet tilskud, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 39 om kommunernes mulighed for at yde tilskud, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 40 om aftenskolers omfattelse af lønsumsafgift,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 41 om aftenskolers fritagelse for lønsumsafgift,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 42 om aktivitetsnedgang for aftenskoler, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 43 om folkeskolelærere, der risikerer at miste
deres arbejde, fra undervisningsministeren
220
Svar på spm. 104, om der kan tilbydes undervisning efter
folkeoplysningsloven inden for daghøjskolevirksomheden, fra
undervisningsministeren
221
Svar på spm. 126 om, hvorfor høringssvar og
høringsnotat ikke forelå, da lovforslaget blev
førstebehandlet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 127 om høringsfristen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 128 om fristerne for afgivelse af høringssvar,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 129 om kommunernes administration af lovforslaget, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 130 om, hvad der skal erstatte det centrale
løncirkulære, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 131 om begrundelsen for afskaffelsen af 5 pct.-puljen,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 132 om størrelsen af reduktionen af det
landsdækkende tilskud til konsulenter inden for folkeoplysningen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 133 om FN s regler om ligebehandling, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 134 om antallet af aftenskoler, der må lukke som
følge af lovforslagets vedtagelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 135 om privatisering som følge af lukningen af
små oplysningsforbund, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 136 om små kommuners opretholdelse af
aftenskoletilbud til borgerne, fra undervisingsministeren
Svar på spm. 137 om beregninger af konsekvenserne af lovforslaget,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 138 om de enkelte foreningers fri disponeringsret inden
for de udstukne rammer, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 139 om prisstigninger i brugerbetalingen på
kurser til handicappede, pensionister og læsesvage, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 140 om »forvridningen« mellem handelsskoler, tekniske skoler, VUC og
oplysningsforbund, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 141 om anvendelse af et fælles edb-system i et
oplysningsforbunds enkelte afdelinger, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 142 om ekstraordinært tilskud til handicappede,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 143 om undervisningstilbud til sindslidende, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 144, om tilskudsmidlerne skal følge
daghøjskoleaktiviteten, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 145 om daghøjskolernes indhold, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 146 om den geografiske spredning af FVU-tilbud, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 147 om fjernelse af forberedende voksenundervisning som
kerneområde fra daghøjskolerne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 148 om, hvor mange penge, de kommuner, der har
daghøjskoler, mister, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 149 om begrundelsen for sammenlægningen af den
fri ungdomsuddannelse, folkeoplysningen og daghøjskolerne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 150 om sikring af det pædagogiske og det
administrative tilsyn med daghøjskolerne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 151 om øget pres på produktionsskolerne,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 152 om daghøjskolernes rolle i forhold til
undervisning og integration af indvandrere, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 153, om undervisning og integration af indvandrere kan
varetages af andre end daghøjskolerne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 154 om formålsbestemmelse for
daghøjskolerne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 155 om driftsoverenskomster for daghøjskolerne,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 156 om forringelse af specialundervisning og
specialpædagogisk bistand ved lovforslagets vedtagelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 157 om daghøjskolernes
vejledningsforpligtigelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 158 om fastholdelse af overgangsordning for den
kommunale aktivering, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 159 om likviditetsproblemer ved overgangen til
kommunalt regi, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 160 om kompensation til amter og kommuner for en
øget tilgang til andre skoleformer, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 161 om lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 162 om særligt likviditetsproblem i forhold til
AF, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 163 om ansættelsesformen for lærere og
ledere i fremtiden, fra undervisningsministeren
222
Svar på spm. 85 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Margit
Bech, Haslev, fra undervisningsministeren
223
Svar på spm. 180 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Dorte
Nielsen, Haslev, m.fl., fra undervisningsministeren
224
Svar på spm. 86 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Sdr.
Nærå Fri- og Efterskole, fra undervisningsministeren
225
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, fra undervisningsministeren
226
Svar på spm. 112, om lovforslaget skal ses i sammenhæng med
regeringens løfte om skattestop, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 113 om særlige vilkår for specielle
målgrupper i folkeoplysningen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 114 om aflønning af aftenskolelærere, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 115 om nettoforværrelsen for aftenskolerne som
følge af lønsumsafgiften, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 116 om, hvorfor handicappede skal betale 3.000 kr. for
samme undervisningstilbud, som andre mennesker kun skal betale 1.000 kr. for,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 117, om lovforslaget er i strid med FN s vedtagne
standardregler om ligebehandling af mennesker med handicap, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 118 om støtte vedrørende lærer- og
lederlønnen i de beregninger, der er lavet vedrørende
besparelsen som følge af lovforslaget, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 119 om, hvilke prisstigninger en eventuel
nedsættelse af støtten fra 8/9 henholdsvis 6/7 vil give for de
enkelte deltagere på holdene, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 120 om uddannelsestilbud for udviklingshæmmede
personer, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 121 om ungdomsuddannelsestilbud for
udviklingshæmmende personer, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 122 om den fri ungdomsuddannelse i relation til
regeringens politik om, at alle skal i arbejde, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 123 om udviklingshæmmede personers mulighed for
at erhverve personlig og faglig kompetence, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 124 om målsætning for gennemførte
ungdomsuddannelser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 125 om, hvordan ministeren vil sikre, at unge med
handicap får et reelt tilbud om ungdomsuddannelse, der kan give
mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, fra undervisningsministeren
227
Svar på spm. 87 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra
Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, fra undervisningsministeren
228
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra
undervisningsministeren
229
Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Folkeligt
Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren
230
Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd, fra undervisningsministeren
231
Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Frit
Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren
232
Svar på spm. 88 om besparelser på daghøjskoler i
forbindelse med ikkeaktiverede grupper, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 89 om, hvorfor besparelsen på
daghøjskoleområdet er placeret på kvoten til de
ikkeaktiverede grupper, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 90 om årselevtal for AF-aktiverede på
daghøjskolerne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 91 om refusionsmodeller, der ikke tager udgangspunkt i
DUT-princippet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 92 om model for fordeling af midler, så de
tilfalder daghøjskolernes hjemstedskommune i forbindelse med
ikkeaktiverede, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 93 om finansiering af daghøjskolernes drift i
april måned 2002, fra undervisningsministeren
233
Svar på spm. 105 om paralleller mellem FUU og TAMU, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 106 om, hvilke unge der går på TAMU, og
hvad der »kvalificerer«
unge til at komme på TAMU, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 107 om, hvor mange unge der pr. 31. januar 2002 var i
gang med de 4 ugers kendskabsperiode, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 108, om det er muligt at registrere alle de unge, der
var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode pr. 31. januar 2002, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 109, om de unge, der var i gang med de 4 ugers
kendskabsperiode, havde berettigede forventninger om at kunne gå i gang
med FUU, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 110 om, hvor mange højskoler der findes i dag,
og hvor mange daghøjskoler der vil være om 2 år, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 111 om, hvor mange aftenskoler, der er under
folkeoplysningsloven i dag, og hvor mange der vil være om 2 år,
fra undervisningsministeren
234
Svar på spm. 176 om overenskomster for lærere, der underviser
i henhold til folkeoplysningsloven, fra undervisningsministeren
235
Svar på spm. 94 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Annie
Jensen, Køge, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 95 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth
Olsen, Haslev, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 96 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Hanne
Oppenhagen Jørgensen, Præstø, fra undervisningsministeren
236
Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen, fra
undervisningsministeren
237
Svar på spm. 47 om besparelser på uddannelsesområdet i
forbindelse med FFL 2002, fra undervisningsministeren
238
Svar på spm. 48 om aftenskolerne på småøer, fra
undervisningsministeren
239
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra
Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning, fra
undervisningsministeren
240
Svar på spm. 61 om tilskud til daghøjskolers folkeoplysende
voksenundervisning efter lovforslagets § 1, nr. 8, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 62 om, hvilken stilling/forsørgelsesgrundlag
kursister i daghøjskolekurser under den frie aktivitetskvote har haft,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 63 om mulighederne for sindslidende, fysisk
handicappede og andre modtagere af social pension for at deltage i
daghøjskolekurser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 64 om kriterierne for fordeling af midlerne til
daghøjskoler til kommunerne, fra undervisningsministeren
241
Svar på spm. 97 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Dansk
Blindesamfund, fra undervisningsministeren
242
Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra
Invalideredes Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren
243
Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Linda
Schmidt, Haderslev, fra undervisningsministeren
244
Svar på spm. 68 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg
Ungdomsskole, fra undervisningsministeren
245
Svar på spm. 98 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra
Københavns KvindeDaghøjskole, fra undervisningsministeren
246
Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra
Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra
undervisningsministeren
247
Svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra
undervisningsministeren
248
Svar på spm. 67 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, fra undervisningsministeren
249
Svar på spm. 177 om kommentar til henvendelse af 27/1-02 fra Lis
Bak, Nakskov, fra undervisningsministeren
250
Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra
Oplysningsforbundenes Fællesråd, fra undervisningsministeren
251
Svar på spm. 71 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Vivi
Bilsgaard, Haslev, til undervisningsministeren
252
Svar på spm. 99 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra
edb-holdet, AOF Holme Olstrup, fra undervisningsministeren
253
Svar på spm. 49 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt
Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren
254
Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Dansk
Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren
255
Svar på Spm. 100 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Anine
Pilgård Nilsson, København Ø, fra
undervisningsministeren
256
Svar på spm. 101 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Connie
Skov Hansen, Ringsted, fra undervisningsministeren
257
Svar på spm. 102 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Bent
Andersen, Haslev, fra undervisningsministeren
258
Svar på spm. 103 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Dansk
Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren
259
Spm. 181 om kommentar til artikel fra Foreningen af Landsbyer i Danmark:
»Slut med livslang læring på
landet«, til undervisningsministeren
260
Henvendelse af 22/2-02 fra Ungdomsvejledningen i Ballerup
261
Spm. 182 om kommentar til henvendelse af 22/2-02 fra Ungdomsvejledningen i
Ballerup, til undervisningsministeren
262
Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk
Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren
263
Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Gigtforeningen, fra undervisningsministeren
264
Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra
undervisningsministeren
265
Svar på spm. 178 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Annette
Andreasen, Vordingborg, fra undervisningsministeren
266
1. udkast til betænkning
267
Henvendelse af 25/2-02 fra AOF Hvalsø
268
Spm. 183 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra AOF Hvalsø,
til undervisningsministeren
269
Henvendelse af 25/2-02 fra Flemming Olsen, Haslev
270
Spm. 184 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra Flemming Olsen,
Haslev, til undervisningsministeren
271
Svar på spm. 181 om kommentar til artikel fra Foreningen af
Landsbyer i Danmark: »Slut med livslang
læring på landet«, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 182 om kommentar til henvendelse af 22/2-02 fra
Ungdomsvejledningen i Ballerup, fra undervisningsministeren
272
Spm. 185 om, at aftenskolerne med lovforslagets vedtagelse vil blive
omfattet af lønsumsafgift, til undervisningsministeren
Spm. 186 om aflønning af aftenskolelærere, til
undervisningsministeren
Spm. 187 om deltagerbetalingen for beboere i små øsamfund,
til undervisningsministeren
273
Spm. 188 om kommunal tilskudsmodel, til undervisningsministeren
Spm. 189 om fritagelse af den oplysende del af folkeoplysningen for
lønsumsafgiften, til undervisningsministeren
Spm. 190 om aktivitetsnedgangen på aftenskoleområdet, til
undervisningsministeren
Spm. 191 om tilgodeseelse af ønsker og behov, til
undervisningsministeren
Spm. 192 om den geografiske fordeling af folkeoplysning og
daghøjskoler, til undervisningsministeren
Spm. 193 om statistik over årselever på daghøjskoler
fordelt på kommuner, til undervisningsministeren
Spm. 194 om, hvor stor en del af folkehøjskolernes årselever
der kan henføres til den fri ungdomsuddannelse, til
undervisningsministeren
Spm. 195 om efterreguleringer af tilskud til skolerne, til
undervisningsministeren
Spm. 196 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse
med valgkampen, til undervisningsministeren
274
Svar på spm. 183 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra AOF
Hvalsø, fra undervisningsministeren
275
Talepapir fra samråd den 26/2-02, fra undervisningsministeren
276
Svar på spm. 184 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra
Flemming Olsen, Haslev, fra undervisningsministeren
277
Foreløbigt svar på spm. 185 om, at aftenskolerne med
lovforslagets vedtagelse vil blive omfattet af lønsumsafgift, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 186 om aflønning af aftenskolelærere, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 187 om deltagerbetalingen for beboere i små
øsamfund, fra undervisningsministeren
278
Henvendelse af 27/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd
279
Spm. 197 om kommentar til henvendelse af 27/2-02 fra Oplysningsforbundenes
Fællesråd, til undervisningsministeren
280
Svar på spm. 188 om kommunal tilskudsmodel, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 189 om fritagelse af den oplysende del af
folkeoplysningen for lønsumsafgiften, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 190 om aktivitetsnedgangen på
aftenskoleområdet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 191 om tilgodeseelse af ønsker og behov, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 192 om den geografiske fordeling af folkeoplysning og
daghøjskoler, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 193 om statistik over årselever på
daghøjskoler fordelt på kommuner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 194 om, hvor stor en del af folkehøjskolernes
årselever der kan henføres til den fri ungdomsuddannelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 195 om efterreguleringer af tilskud til skolerne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 196 om besparelser på uddannelsesområdet i
forbindelse med valgkampen, fra undervisningsministeren
281
Svar på spm. 25 om redegørelse for antallet af klienter, der
har anvendt daghøjskolen Gøglerskolen, fra justitsministeren
Svar på spm. 26 om risiko for nedlæggelse af
daghøjskolen Gøglerskolen, fra justitsministeren
282
Henvendelse af 28/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor
folkeoplysningen
283
Svar på spm. 197 om kommentar til henvendelse af 27/2-02 fra
Oplysningsforbundenes Fællesråd, fra undervisningsministeren
284
Bilag tilbagetaget
285
Svar på spm. 185 om, at aftenskolerne med lovforslagets vedtagelse
vil blive omfattet af lønsumsafgift, fra undervisningsministeren
Bilag 2
15 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. februar
2002 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, jf. L 79 bilag 16.
Svar:
Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark fremfører
sine synspunkter vedrørende L 79.
Aftenskoleområdet
AOF hæfter sig bl.a. ved de stramninger, der blev
gennemført ved lovændringen i 2000. Jeg er enig i, at de givet
har medvirket til at tage toppen af den kritik, der til stadighed har
været fremført i forhold til aftenskolernes kursustilbud med
offentlig støtte. Derfor har jeg heller ikke umiddelbart fundet det
nødvendigt med en yderligere centralt fastsat
emneafgrænsning.
Jeg gør i øvrigt opmærksom på,
at det frie emnevalg og den frie deltagelse ikke berøres af
lovforslaget. Jeg har derimod ønsket at give den enkelte
kommunalbestyrelse større frihed til ud fra lokale behov og
ønsker samt efter høring af folkeoplysningsudvalget at vurdere,
hvad der i den enkelte kommune betragtes som folkeoplysningslovens kernefag
og -emner inden for den folkeoplysende voksenundervisning og dermed
også mulighed for gennem en differentiering af tilskuddene hertil at
støtte prioriterede emner og fag med større tilskud end andre
områder. Den enkelte kommunalbestyrelse får således
mulighed for, hvis den ønsker det, at reducere tilskuddet til de fag
og emner, som den vurderer ikke ligger inden for folkeoplysningslovens
kerneområder.
I forbindelse med en kritisk gennemgang af det samlede
offentlige udgiftsniveau har det været naturligt også at
overveje, hvor meget det offentlige skal yde i tilskud til
aftenskoleundervisningen, som jo foregår i private foreningers regi, og
hvor meget de personer, som deltager heri, skal betale. Jeg er af den
opfattelse, at der med de nye regler er fundet en rimelig balance mellem
offentlig tilskudsfinansiering og brugerbetaling på dette
område.
Med hensyn til det nævnte om lønsumsafgift
kan jeg oplyse, at jeg har rettet henvendelse til skatteministeren herom.
Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte
ændringsforslag, som indebærer forbedrede vilkår for de
handicappede. Forslaget vil gå ud på, at en kommunalbestyrelses
samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et
konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne til aflønning
m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.
Det er ikke regeringens hensigt med L 79, at de nye regler
skal medføre en væsentligt øget administration for
foreningerne. Jeg har tiltro til, at også kommunerne vil være
interesseret i at tilstræbe at fastsætte så enkle,
gennemskuelige og administrerbare ordninger som muligt. Jeg gør i
øvrigt opmærksom på, at reglerne i hver kommune skal
fastsættes efter forudgående høring af
folkeoplysningsudvalget.
Jeg kan tilføje, at jeg har til hensigt at formidle
en dialog mellem KL og oplysningsforbundene om, hvorledes kommunerne og
foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk måde vil
kunne anvende de nye tilskudsregler.
Daghøjskoleområdet
Det er min forventning, at kommunerne fortsat vil
gøre brug af daghøjskolerne i forbindelse med revalidering og i
et vist omfang også over for langvarigt syge og
førtidspensionister, som skal tilbage på arbejdsmarkedet.
Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold
til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten
bibeholder statsfinansieringen og derfor er uforenelig med intentionen i
lovforslaget om, at finansiering og styring samles et sted, nemlig hos
kommunerne.
Hertil kommer at en sådan ordning vil være
bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til
Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for
kommunerne.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at
så at sige alle kommuner har gjort brug af daghøjskoler som
aktiveringstilbud til ledige.
I forbindelse med at daghøjskolerne
overføres til kommunerne, får kommunerne ansvaret for at
vurdere, om der lokalt er behov for daghøjskolerne og om kvaliteten af
tilbuddene er tilfredsstillende. Formålet hermed er at give kommunerne
et større incitament til at indrette daghøjskolevirksomheden,
så skolerne i højere grad tilgodeser lokale behov i forbindelse
med indsatsen for at sluse flere ud på arbejdsmarkedet. Derfor
bortfalder de centralt fastsatte krav til både tilbuddenes indhold og
tilrettelæggelse og til skolemiljøet i forbindelse med
lovforslaget, og det vil fremover være den enkelte kommune, der som
tilskudsvilkår kan stille krav hertil.
Som konsekvens heraf bortfalder daghøjskolernes ret
til at udbyde FVU som ordinært tilbud, ligesom de heller ikke kan
udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks.
specialundervisning.
Dette harmonerer efter min opfattelse med hovedsigtet med
reformen for daghøjskolerne, hvor det er brugerne af
daghøjskolerne, dvs. de aktiverende myndigheder og amtskommunerne som
FVU-ansvarlig myndighed, der afgør, i hvilken udstrækning de vil
kunne bruge daghøjskolerne. Som en overgangsordning vil
daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil
udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst
med amtet.
Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i
forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i
2001 kun har været på ca. 85 årselever.
Vedrørende lovens ikrafttræden den 1. april
2002 kan jeg oplyse, at skolerne i forbindelse med lovforslagets
overgangsordning får udbetalt hele den statslige kvote. Der vil ikke
efterfølgende ske regulering i forhold til den faktiske aktivitet.
Ordningen betyder, at daghøjskolerne vil få likviditet til
på en hensigtsmæssig og velovervejet måde at have en
overgangsperiode, hvor skolerne, kommunerne og AF skal indrette sig efter de
ændrede vilkår. Hvis ikrafttrædelsestidspunktet blev
udskudt, ville den pågældende udbetaling blive reduceret, og
skolernes dispositionsmulighed ville blive tilsvarende forringet.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. februar
2002 fra Folkeligt Oplysnings Forbund, jf. L 79 bilag 25.
Svar:
Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) henstiller, at det
meget store sparekrav reduceres, da det er et alvorligt anslag mod
folkeoplysningen, foreningerne og deltagerne, som kan se frem til meget store
prisstigninger. FOF minder om, at man ikke i den politiske diskussion glemmer
den reelle kompetence, der erhverves i folkeoplysningen, og er i
øvrigt af den opfattelse, at lovforslaget giver et urimeligt og
voldsomt administrativt besvær.
Jeg kan indledningsvis henvise til mit svar på
spørgsmål 8 og 9. Jeg kan hertil føje, at det er ikke
hensigten med forslaget at skabe geografisk eller social slagside i forhold
til, hvem der kan etablere eller deltage i folkeoplysende voksenundervisning,
og jeg er sikker på, at det heller ikke bliver konsekvensen. Jeg er
også overbevist om, at aftenskolerne fortsat vil have en rolle at
spille i fremtidens samfund.
Jeg agter at fremsætte et ændringsforslag til
lovforslaget, som indebærer forbedrede vilkår for de
handicappede. Ændringsforslaget vil gå ud på, at en
kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til
undervisningen i et konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne
til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne
undervisning.
Jeg agter endvidere at fremsætte et
ændringsforslag, hvorefter en kommunalbestyrelse fortsat kan beslutte,
at der uden for tilskudsloftet ydes særlige tilskud til
nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper, f.eks.
pensionister.
For at kunne opnå den besparelse, der er besluttet
på folkeoplysningslovens område gennem en regulering af
bloktilskuddet til kommunerne, er det nødvendigt at fastsætte en
ny, lavere maksimumsgrænse for det offentlige tilskud. I den
forbindelse har det været afgørende for mig, at kommunerne
stilles så frit som muligt i deres handlemuligheder. Derfor har jeg
besluttet at foreslå, at kommunalbestyrelsen får kompetencen til
at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de lokale behov og
ønsker. Dette er baggrunden for, at der ikke længere er pligt
til ratevis forudbetaling af tilskud.
Vedrørende løn- og
ansættelsesvilkårene på aftenskoleområdet
indebærer lovforslaget, at det er den enkelte forening, som har
kompetencen til at fastsætte eller eventuelt at aftale løn- og
ansættelsesvilkårene. Det vil dog være muligt for
foreningerne at delegere kompetencen til en anden part. Dette kunne
være den lokale kommune, der for de i kommunen hjemmehørende
foreninger (aftenskoler) kunne fastlægge eller aftale løn- og
ansættelsesvilkårene med en relevant arbejdstagerpart.
Alternativt kan foreningerne delegere kompetencen til Kommunernes
Landsforening eller til Oplysningsforbundenes Fællesråd.
Det er ikke regeringens hensigt med lovforslaget, at de
nye regler skal medføre en væsentligt øget
administration. Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger
herom i mit svar på spørgsmål 8 og 9.
Jeg er opmærksom på samspillet mellem de
forskellige regler for brugerbetaling i voksenuddannelsestilbuddene. Jeg kan
i den forbindelse henvise til lovforslaget (L 78 fremsat den 30. januar
2002) om ændring af AUF-loven m.fl., som giver mulighed for at
indføre deltagerbetaling på alle eller enkelte AUF-finansierede
uddannelser, herunder EUD-enkeltfag. Regeringen vil i øvrigt inden
årsskiftet søge at løse de konkurrencemæssige
spørgsmål mellem aftenskoleområdet og bl.a. VUC, som vil
kunne opstå på baggrund af L 79.
Jeg er ligeledes opmærksom på forslagets
konsekvenser for aftenskolernes betaling af lønsumsafgift. I lyset af
de stramme økonomiske krav, som lovændringen og finansloven
stiller de folkeoplysende foreninger overfor, har jeg rettet henvendelse til
skatteministeren for at bede ham om at se på spørgsmålet
med henblik på at fritage hele den frie folkeoplysende virksomhed for
lønsumsafgift.
Baggrunden for, at jeg ikke har ønsket at
foreslå 10 pct.-puljen afskaffet, er, at jeg mener, at det er vigtigt,
at tilskuddet anvendes til virksomhed af samfundsbetonet og helhedsorienteret
oplysning, der ligger ud over den traditionelle undervisning.
Jeg skal understrege, at de folkeoplysende foreningers
frie emnevalg inden for den folkeoplysende voksenundervisning
opretholdes.
Med lovforslaget har regeringen taget konsekvensen af, at
administrationen af folkeoplysningsloven er en kommunal opgave, hvorfor
kommunerne nu får større frihedsgrader til at disponere over
udgifterne hertil. Muligheden for at differentiere tilskuddet til fag og
emner understøtter regeringens ønske om at reducere tilskuddet
til de fag og emner, som ikke vurderes til at ligge inden for
folkeoplysningslovens kerneområder.
Det står deltagerne frit for at følge de fag
og emner, de måtte ønske, men det er ikke længere sikkert,
at det vil ske med den samme grad af kommunal støtte.
I brevet gives der endvidere udtryk for, at der er behov
for en særskilt lov på daghøjskoleområdet, samt at
forbundet gerne havde set, at daghøjskolerne var blevet en del af
VEU-området. Dette begrundes med en række af den nuværende
lovs muligheder. Det er desuden forbundets opfattelse, at det vil være
vanskeligt for daghøjskolerne at få driftsoverenskomster med
amtskommunerne, da amtskommunerne allerede har indgået flereårige
driftsoverenskomster, samt at en refusionsordning ville være at
foretrække i stedet for bloktilskudsordningen. Jeg har følgende
kommentarer hertil:
I forbindelse med forbundets ønske om en
særskilt lov på daghøjskoleområdet, hvor der er
mulighed for bl.a. undervisning i grundlæggende færdigheder, FVU
og undervisnings- og netbaseret vejledning, kan jeg oplyse, at der ingen
hindringer er herfor i det fremsatte lovforslag.
Det er kommunerne, der er de primære brugere af
daghøjskolerne. Regeringen finder det derfor nødvendigt at give
kommunerne ansvaret for at vurdere, både om der lokalt er behov for
daghøjskolerne, og om kvaliteten af tilbuddene er tilfredsstillende.
Formålet hermed er at give kommunerne et større incitament til
at indrette daghøjskolevirksomheden, så skolerne i højere
grad tilgodeser lokale behov i forbindelse med indsatsen for at sluse flere
ud på arbejdsmarkedet.
Da grundlaget for de centralt fastsatte krav til
både tilbuddenes indhold og tilrettelæggelse og til
skolemiljøet hermed bortfalder, og det fremover vil være helt op
til den enkelte kommune, om der som tilskudsbetingelse skal stilles krav
hertil, er der efter min opfattelse ikke behov for en særskilt lov.
Jeg har tillid til, at kommunerne og skolerne sammen kan
bruge det nye og friere regelgrundlag til at indrette
daghøjskolevirksomheden mest hensigtsmæssigt i forhold til de
lokale deltageres behov.
Det er derfor også min overbevisning, at kommunerne
fortsat vil gøre brug af daghøjskolerne i forbindelse med
initiativer, der fremmer indsatsen mod udstødning og marginalisering
bl.a. i forhold til integration af flygtninge og indvandrere og det rummelige
arbejdsmarked.
Som konsekvens af bortfaldet af de centralt fastsatte krav
til undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt til
skolemiljøet bortfalder også daghøjskolernes ret til at
udbyde FVU som ordinært tilbud. Ligeledes vil de heller ikke kunne
udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks.
specialundervisning.
Dette harmonerer efter min opfattelse med hovedsigtet med
reformen for daghøjskolerne, hvor det er brugerne af
daghøjskolerne, dvs. de aktiverende myndigheder og amtskommunerne som
FVU-ansvarlig myndighed, der afgør, i hvilken udstrækning de vil
benytte sig af daghøjskolerne. Som en overgangsordning vil
daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil
udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst
med amtet.
Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i
forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i
2001 kun har været på ca. 85 årselever.
Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold
til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten er
en opretholdelse af statsfinansieringen. En refusionsordning er derfor
uforenelig med intentionen bag lovforslaget om, at finansiering og styring
samles et sted, nemlig hos kommunerne.
Hertil kommer, at en sådan ordning ville være
bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til
Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for
kommunerne.
Spørgsmål 30:
Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad hver
enkelt kommune vil få til daghøjskolerne ved
bloktilskudsreguleringen i 2002 og 2003.
Svar:
Bloktilskudsreguleringen omfatter dels en del af
bevillingen til kommunalt aktiverede elever (§20.71.21.30), dels en del af
statsbevillingen til ikke-aktiverede (§20.71.21.10.).
Ved lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af
udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. (refusionsloven)
blev dele af statens bevillinger til uddannelse overført til
kommunerne, der herefter selv skulle afholde udgiften til uddannelse i
forbindelse med aktivering af ikke-forsikrede ledige. De anførte
beløb blev fordelt via det generelle bloktilskud.
For daghøjskolerne blev der indført en
særlig overgangsordning, der for kommunernes vedkommende betyder, at en
faldende del af kommunernes penge blev tilbageholdt til frigørelse som
trækningsrettigheder til gratis pladser. Den enkelte kommune fik ved
refusionslovens ikrafttræden tildelt trækningsrettigheder
(kvoter), der blev beregnet på grundlag af antallet af kursister med
bopæl i kommunen i perioden 1. juli 1998 til den 30. juni 1999.
I 2003 udgør trækningsrettighederne 60 % af
finanslovsbevillingen, mens de 40 % allerede er overført til fordeling
i forbindelse med det generelle bloktilskud.
Det er de 60 % svarende til 90,6 mio. kr., der som
konsekvens af forslaget til reform for daghøjskolerne yderligere skal
fordeles med det generelle bloktilskud.
Ifølge L 79 foreslås den statslige bevilling
til ikke-aktiverede ligeledes overført til kommunerne via
bloktilskuddet. Af den på finanslovsbevillingen afsatte bevilling
på 103,5 mio. kr. overføres 10,7 mio. kr. til FVU-bevillingen,
og resten 92,7 mio. kr. overføres til kommunerne. I alt
overføres 183,3 mio. kr. i 2003 til kommunerne med bloktilskuddet.
Fordelingen på de enkelte kommuner fremgår af bilag 1.
I 2002 bliver der ikke tale om
bloktilskudsregulering, idet den statslige bevilling ifølge
lovforslaget fordeles direkte ud til de enkelte daghøjskoler svarende
til kvoten for frit optag. Tilsvarende udbetales bevillingen til kommunalt
aktiverede direkte til de aktiverende kommuner svarende til deres uudnyttede
trækningsrettigheder.
Jeg gør endvidere opmærksom på, at jeg
fremsætter et ændringsforslag, som forlænger denne
overgangsordning for den statslige bevilling til ikke-aktiverede til
også at gælde i 2003.
Spørgsmål 35:
Ministeren bedes oplyse hvorledes de folkeoplysende
foreningers frie emnevalg harmonerer med prioriteringen af tilbud?
Svar:
Jeg skal understrege, at de folkeoplysende foreningers
frie emnevalg inden for den folkeoplysende voksenundervisning
opretholdes.
Med lovforslaget har regeringen taget konsekvensen af, at
administrationen af folkeoplysningsloven er en kommunal opgave, hvorfor
kommunerne nu får større frihedsgrader til at disponere over
udgifterne hertil. Muligheden for at differentiere tilskuddet til fag og
emner understøtter regeringens ønske om at reducere tilskuddet
til de fag og emner, som ikke vurderes til at ligge inden for
folkeoplysningslovens kerneområder.
Det står deltagerne frit for at følge de fag
og emner, de måtte ønske, men det er ikke længere sikkert,
at det vil ske med den samme grad af kommunal støtte.
Spørgsmål 40:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange aftenskoler, der med
lovforslaget bliver omfattet af lønsumsafgift.
Svar:
Jeg er bekendt med, at forslaget har konsekvenser for
aftenskolernes betaling af lønsumsafgift, idet lovforslaget
ændrer reglerne for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning
(aftenskoler) således, at kommunalbestyrelsen maksimalt kan dække
1/3 af de samlede udgifter til aflønning af lærere og ledere mod
tidligere 2/3 af den enkelte aftenskoles udgifter. Dette medfører, at
langt de fleste aftenskoler kommer ned under 50 pct. i offentlige tilskud, og
at de dermed skal betale lønsumsafgift.
I lyset af de stramme økonomiske krav, som
lovændringen og finansloven stiller de folkeoplysende foreninger
overfor, har jeg rettet henvendelse herom til skatteministeren og bedt ham om
at se på spørgsmålet med henblik på at fritage hele
den frie folkeoplysende virksomhed for lønsumsafgift.
[Se tillige svaret på spørgsmål 185
nedenfor]
Spørgsmål 44:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. februar
2002 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, jf. L 79 bilag
58.
Svar:
LVU beklager lovforslaget og ser med stor alvor og dyb
bekymring på ophævelse af daghøjskoleloven,
nedlæggelse af den fri ungdomsuddannelse og nedsættelsen af
kommunernes tilskud til aftenskolerne.
Daghøjskoler
LVU redegør for forbundets ønsker til
lovforslaget, herunder at den nuværende daghøjskolelovs
formål videreføres.
Jeg har følgende bemærkninger hertil:
Det er kommunerne, der er de største brugere af
daghøjskolerne. Regeringen har derfor fundet det nødvendigt at
give kommunerne et større incitament til at indrette
daghøjskolevirksomheden, så skolerne i højere grad
tilgodeser lokale behov i forbindelse med indsatsen for at sluse flere ud
på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse ophæves de
centralt fastsatte regler om indhold og tilrettelæggelse af
daghøjskoletilbuddene. Det vil fremover være den enkelte
kommune, der som tilskudsbetingelse kan stille krav til tilbuddenes indhold
og tilrettelæggelse. Det vil derfor ikke være
hensigtsmæssigt med et formål, der binder kommunerne mere end
højst nødvendigt, og jeg betragter således
detaljeringsgraden i formålet i det fremsatte lovforslag som
hensigtsmæssig.
Som konsekvens heraf bortfalder daghøjskolernes ret
til at udbyde FVU som ordinært tilbud. Ligeledes vil de heller ikke
kunne udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks.
specialundervisning.
Dette harmonerer med hovedsigtet med reformen for
daghøjskolerne, hvor det er brugerne af daghøjskolerne, dvs. de
aktiverende myndigheder og amtskommunerne som FVU-ansvarlig myndighed, der
afgør, i hvilken udstrækning de vil benytte
daghøjskolernes tilbud. Som en overgangsordning vil
daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil
udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst
med amtet.
Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i
forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i
2001 kun har været på ca. 85 årselever.
Forbundet ønsker, at der fortsat skal være
krav i regelgrundlaget om, at daghøjskolerne skal tilbyde vejledning i
forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og
beskæftigelsesmuligheder, at mindst 2/3 af undervisningen skal
varetages af fastansatte lærere, samt at der indføres
supplerende regler om leder- og lærerkvalifikationer.
Sådanne krav ville efter min opfattelse være i
modstrid med intentionerne bag lovforslaget om at give kommunerne
større indflydelse på den lokale daghøjskolevirksomhed.
Der er imidlertid ingen hindringer i det fremsatte lovforslag for, at
kommunerne som tilskudsbetingelse kan stille disse krav til
daghøjskolerne.
Jeg har tillid til, at kommunerne og skolerne sammen kan
bruge det nye og friere regelgrundlag til at indrette
daghøjskolevirksomheden mest hensigtsmæssigt i forhold til de
lokale deltageres behov.
Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold
til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten
bibeholder statsfinansieringen og derfor er uforenelig med intentionen i
lovforslaget om, at finansiering og styring samles et sted, nemlig hos
kommunerne.
Hertil kommer, at en sådan ordning vil være
bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til
Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for
kommunerne.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at
så at sige alle kommuner har gjort brug af daghøjskoler som
aktiveringstilbud til ledige. Det er således ikke kun 25 pct. af
kommunerne, der bruger daghøjskolerne.
I forbindelse med forbundets ønske til
daghøjskolernes institutionelle forankring kan jeg oplyse, at
baggrunden for at daghøjskolerne fortsat skal være
uafhængige selvejende institutioner er, at man derved sikrer, at de
offentlige tilskud går til formålet med skolernes virksomhed.
Samtidig vil det være det mest hensigtsmæssige, hvis flere
kommunal- eller amtsrådsbestyrelser ønsker at yde tilskud til en
skole, at skolen ikke henhører under den ene af de tilskudsydende
myndigheder.
Vedrørende lovens ikrafttræden den 1. april
2002 kan jeg oplyse, at skolerne i forbindelse med lovforslagets
overgangsordning får udbetalt hele den statslige kvote. Der vil ikke
efterfølgende ske regulering i forhold til den faktiske aktivitet.
Ordningen betyder, at daghøjskolerne vil få likviditet til
på en hensigtsmæssig og velovervejet måde at have en
overgangsperiode, hvor skolerne, kommunerne og AF skal indrette sig efter de
ændrede vilkår. Hvis ikrafttrædelsestidspunktet blev
udskudt, ville den pågældende udbetaling blive reduceret, og
skolernes dispositionsmulighed ville blive tilsvarende forringet.
Med hensyn til besparelsen på ca. 65 mio. kr.
på kvoten for frit optag på daghøjskolerne kan jeg oplyse,
at den er et led i regeringens økonomiske politik, hvor regeringen har
ønsket at vurdere det samlede offentlige udgiftsniveau kritisk. I den
forbindelse har det været naturligt også at overveje, hvor meget
det offentlige skal betale til daghøjskoler.
Den selektive besparelse skal ses i sammenhæng med
det fremsatte lovforslag, hvori der er taget højde for, at
daghøjskolerne i en overgangsperiode skal tilpasse sig de
ændrede økonomiske vilkår. I lovforslaget er der som
ovenfor nævnt indarbejdet en overgangsordning for tilskudsudbetalingen
af både den fri kvote og kvoten til kommunalt aktiverede i 2002, der
skal sikre, at daghøjskolerne får likviditet til at tilpasse sig
de ændrede vilkår.
Jeg vil desuden fremsætte et ændringsforslag
med en overgangsordning, for 2003 for fordelingen af bevillingen til den frie
kvote. Jeg kan henvise til forslaget og dets bemærkninger, når
det er fremsat.
Med den foreslåede § 45 a, stk. 2, i lovforslaget
varetages den interesse, de tilskudsydende myndigheder kan have i at stille
vilkår angående løn- og ansættelsesvilkår hos
tilskudsmodtagende daghøjskoler. De kan herved sikre, at
daghøjskolens løn- og ansættelsesvilkår er så
hensigtsmæssige som muligt i forhold til de lokale
uddannelsesmæssige og aktiveringsmæssige hensyn, der ligger bag
ydelsen af tilskud.
Hvis de tilskudsydende myndigheder ikke udnytter denne
kompetence, vil den enkelte daghøjskole selv kunne aftale løn-
og ansættelsesvilkår, herunder indgå overenskomstaftaler.
Dette vil for eksempel kunne ske ved bemyndigelse til en organisation, som
daghøjskolen er medlem af, den tilskudsydende myndighed eller
Kommunernes Landsforening.
Løn- og ansættelsesvilkår vil
således også fremover skulle fastsættes efter forhandling i
henhold til de almindelige arbejdsretlige regler. Jeg kan i øvrigt
henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger side 8, 1.-2.
sp.
LVU foreslår, at daghøjskolerne omfattes af
Kommunernes Lønningsnævns kompetence, jf. § 67 i lov om
kommunernes styrelse.
Kommunernes Lønningsnævn er et centralt
koordinerende organ for løn- og ansættelsesvilkår for
kommunalt ansatte samt for personale ved selvejende institutioner, der
varetager opgaver, kommunerne har fået pålagt ved lovgivning.
Kommunernes Lønningsnævns kompetence omfatter
ikke institutioner og foreninger, der modtager ikke lovpligtige kommunale
tilskud. Den foreslåede udvidelse af det kommunale
lønningsnævns kompetence ville således være en
udvidelse i forhold til den hidtidige anvendelse af bestemmelsen. Jeg finder
ikke, at sådan en udvidelse vil være hensigtsmæssig.
Folkeoplysning
For at kunne opnå den besparelse, der er besluttet
på folkeoplysningslovens område gennem en regulering af
bloktilskuddet til kommunerne, vil det være nødvendigt at
fastsætte en ny, lavere maksimumsgrænse for det offentlige
tilskud. I den forbindelse har det været afgørende for mig, at
kommunernes stilles så frit som muligt i deres handlemuligheder. Derfor
har jeg besluttet, at kommunalbestyrelsen får kompetencen til at
fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de lokale behov og
ønsker.
Jeg har i den sammenhæng også ønsket
at give den enkelte kommunalbestyrelse større frihed til ud fra lokale
behov og efter høring af folkeoplysningsudvalget at vurdere, hvad der
i den enkelte kommune betragtes som folkeoplysningslovens kernefag og -emner
inden for den folkeoplysende voksenundervisning og dermed også mulighed
for gennem en differentiering af tilskuddene hertil at støtte
prioriterede emner og fag med større tilskud end andre områder.
Den enkelte kommunalbestyrelse får således mulighed for, hvis den
ønsker det, at reducere tilskuddet til de fag og emner, som, den
vurderer, ikke ligger inden for folkeoplysningslovens kerneområder.
Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte
ændringsforslag, som indebærer forbedrede vilkår for de
handicappede. Forslaget vil gå ud på, at en kommunalbestyrelses
samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et
konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne til aflønning
m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.
Hvad angår pensionister agter jeg også at
fremsætte et ændringsforslag, hvorefter der uden for
tilskudsloftet kan ydes særlige tilskud til nedsættelse af
deltagerbetalingen for denne gruppe.
Lærernes Centralorganisation (LC) og LVU
foreslår i deres høringssvar, at L 79 ændres
således, at kommunalbestyrelsen som betingelse for tilskud kan
kræve, at aftenskolerne følger vilkår, som er fastsat af
eller aftalt med kommunalbestyrelsen. Ifølge lovforslaget kan
kommunalbestyrelsen stille krav om, at aftenskolen aflønner på
et bestemt niveau.
Finansministeriet og Undervisningsministeriet og LC/LVU
har igennem nogen tid drøftet mulighederne for og perspektiverne i at
indgå overenskomst for underviserne på
aftenskoleområdet.
Aftenskoleområdet er kendetegnet ved, at
aftenskolerne udbyder undervisningsforløb i kursusform. Dette betyder,
at der i vid udstrækning ansættes undervisere, der underviser
ét til to hold i løbet af en sæson. Underviserne
ansættes dermed til at varetage et afgrænset
undervisningsforløb i en bestemt periode og vil oftest have
undervisningsopgaverne som en bibeskæftigelse.
Aftenskolerne finansierer deres virksomhed gennem
årligt tildelte kommunale tilskud og gennem brugerbetaling. Det
økonomiske grundlag for virksomheden kan dermed variere fra
sæson til sæson, idet der ikke eksisterer fastsatte regler for
det årlige tilskuds størrelse, og fordi økonomien baseres
på antallet af betalende deltagere, der ligeledes kan variere fra
sæson til sæson.
Samtidigt kan kursusudbuddet og -efterspørgslen
på den enkelte aftenskole variere fra sæson til sæson, og
aftenskolerne ansætter derfor undervisere, der kan varetage
undervisningen i et konkret og afgrænset forløb.
Der eksisterer ingen nøjagtige opgørelser
over antallet af ansatte undervisere på området, men det
skønnes, at antallet udgør 20 30.000 personer i løbet
af en sæson. Af LVU s egen undersøgelse fra 1997 fremgår,
at gruppen af undervisere, der har halvtidsbeskæftigelse eller mere,
udgør mellem 1 og 8 pct. af alle ansatte under folkeoplysningsloven.
Der findes ingen oplysninger om, hvor stor en andel af underviserne LC/LVU
repræsenterer, men så vidt vides repræsenterer disse
langtfra de 50 pct. af underviserne, som formelt kræves for at kunne
anerkendes som forhandlingsberettiget part.
Såfremt aftenskolerne eller kommunen ønsker
at indgå en aftale om løn- og ansættelsesvilkår for
aftenskolernes undervisere, er dette med lovforslagets udformning dog muligt.
Jeg finder derfor ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget
på dette punkt.
Fri ungdomsuddannelse
LVU skriver, »at evalueringen
viste endog meget flotte resultater for uddannelsen«. Det er jeg ikke enig i. Over halvdelen af eleverne
vurderer selv, at de ville have haft et arbejde eller været i gang med
en ordinær ungdomsuddannelse, hvis de ikke havde fået tilbuddet
om en fri ungdomsuddannelse. Det er regeringens opfattelse, at mange unge
bruger den fri ungdomsuddannelse som en for samfundet dyr og
unødvendig omvej til at komme i beskæftigelse eller
gennemføre en kompetencegivende uddannelse.
Regeringen forventer, at en væsentlig del af de
unge, der ellers ville have været tiltrukket af den fri
ungdomsuddannelse, vil gå i gang med og gennemføre en fuldt
kompetencegivende uddannelse.
Reformen af erhvervsuddannelserne (EUD) bevirker, at disse
uddannelser er gjort langt mere fleksible og dermed også lettere
tilgængelige for den gruppe, der ikke tidligere har været i stand
til at gå ind i en erhvervsuddannelse, men som i stedet har benyttet
den fri ungdomsuddannelse.
For de unge, der ikke umiddelbart har
forudsætningerne for at gennemføre en fuld kompetencegivende
ungdomsuddannelse, kan jeg fremhæve produktionsskolerne,
erhvervsgrunduddannelsen (EGU), delkompetenceforløb i
erhvervsuddannelserne og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
(TAMU). Regeringen finder, at der er ganske mange muligheder uden den fri
ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 91:
Kan ministeren oplyse, om der i dag findes
refusionsmodeller på andre områder, som tager udgangspunkt i
andre fordelingsprincipper end DUT-princippet og som ville kunne benyttes
på daghøjskoleområdet til fordeling af den fri statskvote
for de ikke-aktiverede?
Svar:
Som udgangspunkt løser kommunen sine opgaver inden
for kommunens samlede økonomi, der bl.a. udgøres af
bloktilskuddet. Hvis staten pålægger kommunen nye opgaver, skal
kommunen kompenseres herfor i overensstemmelse med det udvidede
totalbalanceprincip (DUT).
I enkelte tilfælde kan staten udbetale tilskud
direkte til kommunerne. Det gælder f.eks. indvandrerundervisningen,
hvor byrden er skævt fordelt mellem kommunerne og der i stedet
udbetales et aktivitetsafhængigt tilskud. Et andet tilfælde er
den forberedende voksenundervisning (FVU), hvor udgifterne hidtil både
har kunnet afholdes af amtskommunerne inden for deres ramme eller på
daghøjskolerne med statsligt taxameter her er der oprettet en
amtslig refusionsordning for at sikre en gennemsigtig
incitamentsstruktur.
I begge tilfælde er der tale om egentlige
myndighedsopgaver. Dette er imidlertid ikke tilfældet i forhold til
daghøjskolerne, hvor initiativet til at oprette og drive en
daghøjskole kommer fra borgerne, og hvor det er helt frivilligt for en
kommune, om den vil yde støtte til en skole. Jeg mener derfor ikke, at
der er grundlag for en særlig refusionsordning i stedet for de
gængse retningslinier for bloktilskudsregulering (DUT). Der er dog
allerede i L 79 foreslået en overgangsordning for 2002, og jeg agter at
stille ændringsforslag til lovforslaget om en begrænset
overgangsordning også i 2003, der tilgodeser de kommuner, der under den
nugældende lov yder grundtilskud til daghøjskoler, der er
videreført pr. 1. januar 2003, jf. mit svar på
spørgsmål 92.
Spørgsmål 92 :
Kan ministeren oplyse, om det er praktisk muligt at finde
en model for fordeling af kvoten til kommunerne til de ikke-aktiverede, hvor
midlerne tilfalder daghøjskolernes hjemstedskommuner og ikke spredes
ud til alle landets kommuner?
Svar :
Hertil kan jeg svare ja. Jeg kan imidlertid ikke
støtte en sådan ordning som en varig løsning, fordi den
ud over at være bureaukratisk vil fastholde skolestrukturen i et
uhensigtsmæssigt mønster, jf. mine bemærkninger til
høringssvarene og mit svar på spørgsmål 66. Jeg vil
dog stille et ændringsforslag til lovforslaget om en begrænset
overgangsordning i 2003. Jeg henviser herom til mit svar på
spørgsmål 91.
Spørgsmål 114:
Vil aftenskolelærere i fremtiden kunne »aflønnes« på
samme måde som frivillige lærere og trænere i
idrætten: med træningstøj, telefonpenge og
kørselsgodtgørelse?
Svar:
Ifølge lovforslaget stilles der ikke krav til
aflønningsformen. Derfor vil det være muligt at anvende
forskellige aflønningsmodeller, såfremt kommunen ikke har
stillet krav om, at bestemte vilkår følges. Lovforslaget
medfører dog, at der kun kan ydes tilskud som 1/3 af
lønudgifterne.
[Se tillige svaret på spørgsmål 186
nedenfor]
Spørgsmål 185:
Ad svaret på spørgsmål 40, jf. L 79
bilag 219
Det fremgår af svaret, at ministeren har rettet
henvendelse til skatteministeren og bedt ham om at se på problemet med,
at aftenskolerne med lovforslaget bliver omfattet af lønsumsafgift,
med henblik på at fritage hele den frie folkeoplysende virksomhed for
lønsumsafgift.
Er ministeren indstillet på at kompensere
aftenskolerne, hvis skatteministeren ikke kan løse problemet?
Svar:
Med henvisning til tidligere afgivne svar på L 79
fremsendes til udvalgets orientering kopi af skatteministerens brev af 28.
februar 2002 vedrørende fritagelse af den frie folkeoplysende
virksomhed for betaling af lønsumsafgift.
Skatteministeriet 28. februar 2002
Kære undervisningsminister
I et brev af 18. februar 2002 har du oplyst, at
gennemførelse af lovforslag L 79 vil betyde, at de kommunale tilskud
til folkeoplysende voksenundervisning reduceres så meget, at mange
aftenskoler kommer ned under 50 pct. i offentlige tilskud, og at de dermed
skal betale lønsumsafgift.
Jeg er opmærksom på, at faldende tilskud til
aftenskoler, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, de senere
år har medført, at nogle aftenskoler har svært ved at
opretholde en offentlig tilskudsprocent på over 50, der er en
betingelse for fritagelse for lønsumsafgift. L 79 øger dette
problem, idet forslaget jo indebærer en yderligere reducering af
tilskud til aftenskolerne. Med uændret lønsumsafgiftslov vil en
gennemførelse af L 79 betyde, at der bliver et merprovenu til staten
på ca. 35 mio. kr. som følge af, at alle aftenskolerne under
folkeoplysningsloven vil skulle til at betale lønsumsafgift.
I lyset heraf vil jeg hurtigst muligt søge
regeringens tilslutning til at fremsætte lovforslaget om at fritage den
frie folkeoplysende virksomhed for betaling af lønsumsafgift. Jeg vil
i den forbindelse lægge vægt på, at ændringen af
lønsumsafgiftsloven bør gennemføres for at undgå
de 35 mio. kr. i merprovenu, som ikke er tilsigtet med dit forslag, og at der
således ofres de 5½ mio. kr., som lønsumsforslaget koster dvs.
nettoeffekten af besparelserne på dit område reduceres med 5½
mio. kr.
Med venlig hilsen
Svend Erik Hovmand
Spørgsmål 186:
Ad svaret på spørgsmål 114, jf. L 79
bilag 226
Mener ministeren, at det er en ønskelig udvikling,
at aftenskolelærere aflønnes med naturalier, jf.
spørgsmål 114?
Svar:
Jeg kan ikke forestille mig en sådan udvikling. Jeg
gør opmærksom på, at aflønning i form af naturalier
skal beskattes og indgår i loftet på 1/3 af
lønudgiften.
[Se tillige svaret på spørgsmål 114
ovenfor]
Spørgsmål 187:
Ad ministerens ændringsforslag nr. 1 samt
ministerens besvarelse af spørgsmål 48, jf. L 79 bilag 218,
hvoraf det fremgår, at ministeren foreslår, at lovforslaget
ændres, således at der kan ydes særlige tilskud til
nedsættelse af deltagerbetalingen for beboere i små
øsamfund.
- Hvorfor omfattes småøerne af denne ordning,
men ikke andre mindre geografiske enheder?
- Har småøerne særlige forhold, som kan
begrunde denne forskelsbehandling?
Svar:
Af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1
fremgår det, at forslaget om særlige grupper primært sigter
mod pensionister, og at undervisning, der forudsætter små hold,
primært sigter mod instrumentalhold og de særlige forhold i
små ø-samfund m.v.
Når der står »m.v.« i
bemærkningerne, er tilsvarende tyndt befolkede områder omfattet
af bestemmelsen, men det er kommunalbestyrelsen, der inden for lovens rammer
beslutter, hvorvidt der skal ydes supplerende tilskud, og hvilke
særlige forhold, herunder hvilke geografiske områder, der skal
kunne betinge supplerende tilskud.
Spørgsmål 188:
Kan ministeren give konkrete eksempler på en
kommunal tilskudsmodel, der betyder, at man ikke fratager folkeoplysende
foreningers fri emnevalg?
Svar:
Kommunerne har fremover mulighed for at forvalte
tilskudsgrænsen for folkeoplysende voksenundervisning som et
gennemsnit. Kommunen kan altså differentiere tilskuddet inden for en
ramme på 1/3 af foreningernes samlede leder- og
lærerlønudgifter til almindelige deltagere og 7/9 af
lønudgifterne til handicappede. Med denne frihed til at prioritere
følger i sagens natur en administrativ udfordring, som kommunen
eksempelvis vil kunne løse på følgende måde, som
jeg finder rimelig enkel:
Budgettering af foreningernes samlede lønninger
i.f.t. det forventede aktivitetsomfang for hhv. ordinære og
handicappede deltagere (f.eks. med udgangspunkt i sidste års
aktivitet).
Fastlæggelse af kommunens loft for det samlede
tilskud i.f.t. foreningernes samlede lønudgifter (frit for
kommunalbestyrelsen op til max. 1/3 for ordinære elever og 7/9 for
handicappede) og herefter fastlæggelse af kommunens samlede ramme til
aftenskoleundervisning.
Fastsættelse af tilskudsbrøker til
forskellige faggrupper f.eks.:
Fag/emner med 5 pct.-tilskudsloft.
Fag/emner med 15 pct.-tilskudsloft
Fag/emner med 33 pct.-tilskudsloft
Fag/emner med 50 pct.-tilskudsloft
Fag/emner med 67 pct.-tilskudsloft
Budgettering af delrammer til de respektive
faggrupper i.f.t. forventet aktivitet.
Fordeling af delrammer blandt foreningerne.
Vilkåret for brug af delramme D og E er, at foreningens samlede tilskud
ikke overstiger den udmeldte rammes andel af de lønudgifter, som
rammen forudsætter.
Kommunens budgetrisiko vil hermed kunne minimeres,
samtidig med at kommunen respekterer foreningens frie emnevalg inden for den
anførte tilskudsmodel.
Spørgsmål 189:
Ad svaret på spørgsmål nr. 40, jf. L 79
bilag 219
Kan ministeren garantere, at hele den oplysende del af
folkeoplysningen bliver fritaget for lønsumsafgift og hvad har
ministerens sonderinger med skatteministeren ført til?
Svar:
Jeg afventer fortsat en tilbagemelding fra
skatteministeren og vil derfor ikke gå videre med denne sag på
nuværende tidspunkt.
[Spørgsmålet er besvaret før
spørgsmål 185. Se svaret på spørgsmål 185
ovenfor]
Spørgsmål 191:
Mener ministeren, at det er vigtigere at tilgodese de
lokale kommunale ønsker og behov frem for at tilgodese den lokale
folkeoplysnings ønsker og behov?
Svar:
Jeg mener, at det er vigtigt både at tilgodese
kommunernes og den lokale folkeoplysnings ønsker og behov. Og det er
min opfattelse, at lovforslaget med mine ændringsforslag indeholder den
fornødne balance mellem disse to hensyn.
Som tidligere oplyst over for udvalget vil jeg formidle en
dialog mellem Kommunernes Landsforening og oplysningsforbundene om, hvorledes
kommunerne og foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk
måde som muligt vil kunne anvende de nye tilskudsmodellers
fleksibilitet. I denne dialog forventer jeg naturligvis, at hensynet til de
lokale foreningers behov indgår.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) Retsinformation · 26. marts 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) Retsinformation · 19. marts 2002
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 79 Retsinformation · 30. januar 2002
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner Retsinformation · 19. marts 2002
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.) Retsinformation · 18. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner Retsinformation · 5. maj 2000