Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love (Reform for daghøjskolerne, ændrede tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse, afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.)

2001/2 BTL 79Betænkning over lovforslagFolketinget18. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 28. februar 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt

folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)

og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri

ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til

uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af

forskellige love

(Reform for daghøjskolerne, ændrede

tilskudsregler for folkeoplysning, betaling for aktiverede i uddannelse,

afvikling af den fri ungdomsuddannelse m.v.)

[af undervisningsministeren (Helge Sander,

fg.)]

1. Ændringsforslag

Der er af undervisningsministeren stillet 8

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2002 og var til

1. behandling den 7. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Lovforslaget har været sendt i høring, og

undervisningsministeren oversendte den 13. februar 2002 de indkomne

høringssvar og den 18. februar 2002 et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd,

Bent Andersen, Haslev,

Stine Andersen, Odense C, m.fl.,

Annette Andreasen, Vordingborg,

AOF Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev,

AOF Hvalsø,

AOF Roskilde,

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark,

Lis Bak, Nakskov,

Margit Bech, Haslev,

Vivi Bilsgaard, Haslev,

Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn,

Daghøjskolen Københavns Forkursus,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Oplysnings Forbund,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

Den Rytmiske Daghøjskole,

Den Økologiske Produktionsskole,

Dianalund Oplysningsforbund,

Edb-holdet, AOF Holme Olstrup,

Karen Fokdal, Langå,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Folkeligt Oplysnings Forbund,

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,

Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen,

Frit Oplysningsforbund,

FUU i Vandtårnet, Århus N, m.fl.,

Gigtforeningen,

Connie Skov Hansen, Ringsted,

Marleen Hansen, Helsingør, m.fl.,

Hjerneskadeforeningen,

Invalideredes Oplysningsforbund,

Annie Jensen, Køge,

Jordemoderforeningen,

Hanne Oppenhagen Jørgensen,

Præstø,

Pelle Karlsen, Århus N,

Københavns KvindeDaghøjskole,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Landsforeningen SIND,

LaUS, Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for

Den Fri Ungdomsuddannelse,

Liberalt Oplysnings Forbund,

Lille Skole for Voksne,

Netværk i Fagbevægelsen,

Dorte Nielsen, Haslev,

Leila Nielsen, Haslev,

Anine Pilgård Nilsson, København

Ø,

Flemming Olsen, Haslev,

Lisbeth Olsen, Haslev,

Oplysningsforbundenes Fællesråd,

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg,

Linda Schmidt, Haderslev,

Sdr. Nærå Fri- og Efterskole,

SUK i Vejle Amt,

SUKA, Specialundervisning for Voksne i

Storkøbenhavn,

Sødisbakke Aftenskole,

Ungdomsskolernes Udviklingscenter,

Ungdomsvejledningen i Ballerup,

Aalborg Ungdomsskole,

Århus Daghøjskole og

Århus Kommunes Fritids- og

Kulturforvaltning.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget:

AOF Hvalsø,

AOF Roskilde, m.fl.,

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark,

Blindes Oplysningsforbund,

Dalgasskolen Lilleskole for Voksne,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Oplysnings Forbund,

Folkeligt Oplysnings Forbund,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,

Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen,

Frit Oplysningsforbund,

FUU-elever v/ Marleen Hansen m.fl.,

FUU-elever v/ Stine Andersen m.fl.,

Gigtforeningen,

Invalideredes Oplysningsforbund,

Københavns KvindeDaghøjskole m.fl.,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Landsforeningen SIND,

LaUS, Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for

Den Fri Uddannelse,

Liberalt Oplysnings Forbund,

Lille Skole for Voksne,

Oplysningsforbundenes Fællesråd,

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg,

SUK i Vejle Amt,

SUKA, Specialundervisning for Voksne i

Storkøbenhavn,

Ungdomsskolernes Udviklingscenter og

Århus Daghøjskole m.fl.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til

undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmål A, B, G, H, K og L i et samråd med udvalget den

8. februar 2002. Ministeren har besvaret spørgsmål M i et

samråd med udvalget den 26. februar 2002. Ministeren har

efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund

for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 194 spørgsmål til

undervisningsministeren og 2 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 15 af udvalgets

spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

Folkeoplysningen er et centralt element i den livslange

læring og en mulighed for den enkelte for at dygtiggøre sig

på egne præmisser uden for det formelt kompetencegivende

uddannelsessystem. Den brede vifte af tilbud giver den enkelte deltager

almene og faglige udfordringer, større sammenhæng og helhed i

tilværelsen og styrker den enkeltes engagement og handlekraft i forhold

til at forme sit eget liv og indgå i det samfundsmæssige

fællesskab. Muligheden for, at mennesker med forskellig baggrund kan

mødes og være i dialog med hinanden, skaber og styrker

demokratiske processer.

Lovforslaget fastholder folkeoplysningens styrker og giver

den enkelte kommunalbestyrelse mulighed for ud fra lokale behov og

ønsker mere målrettet at prioritere tilskuddene hertil.

I tilknytning til lovforslagets § 1, nr. 8, om en

bemyndigelse for kommunalbestyrelsen til at fastsætte en tilskudsmodel,

der passer til de lokale forhold, oplyser undervisningsministeren tillige

over for udvalget, at ministeren vil formidle en dialog mellem Kommunernes

Landsforening og oplysningsforbundene om, hvorledes kommunerne og

foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk måde som

muligt vil kunne anvende de nye tilskudsreglers fleksibilitet.

Undervisningsministeren har for at imødekomme

kritik af lovforslaget for at føre til konkurrenceforvridning mellem

folkeoplysende foreninger og en række uddannelsesinstitutioner henvist

til, at det efter en vedtagelse af lovforslag nr. L 78 om ændring af

AUF-loven m.fl. vil være muligt at indføre deltagerbetaling

på alle AUF-finansierede uddannelser, herunder EUD-enkeltfag. Endvidere

vil undervisningsministeren inden årsskiftet søge at løse

de konkurrencemæssige spørgsmål mellem

aftenskoleområdet og blandt andet VUC, som vil kunne opstå

på baggrund af nærværende lovforslag.

Undervisningsministeren har endvidere over for udvalget

tilkendegivet, at det er af stor betydning for reformen for

daghøjskolerne, at den træder i kraft hurtigst muligt, og at

ministeren derfor ikke agter at fremsætte ændringsforslag om at

udskyde ikrafttrædelsestidspunktet. Undervisningsministeren har oplyst

over for udvalget, at Undervisningsministeriet hurtigst muligt gennem kontakt

til Kommunernes Landsforening vil tage initiativ til at vejlede kommunerne om

deres rolle i den nye finansieringsform.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

bemærker, at lovforslaget støttes med henvisning til de stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti beklager generelt

lovforslagets meget voldsomme og indgribende ændringer på

folkeoplysningens og daghøjskolernes område samt

nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse.

Disse partier har følgende bemærkninger til

lovforslaget:

Generelle bemærkninger

Der har på disse uddannelsesområder

været en tradition for et særdeles grundigt forarbejde under den

forrige regering, både med VEU-reformen og i forhold til

folkeoplysningsloven.

Man kan være enig eller uenig i disse reformer, men

ingen kan afvise, at der gik et grundigt forarbejde forud for, at

lovforslagene blev fremlagt, og i forbindelse med hvert lovforslag blev

ønsket om ændringer drøftet grundigt med de

berørte parter i en høringsfase, således at parterne

kunne påvirke lovgivningsprocessen. En grundig høringsfase kan

man slet ikke tale om ved denne lejlighed.

Regeringen har besvaret kritik af forslagets indhold og

økonomiske konsekvenser med, at regeringen har afgivet løfter,

blandt andet om skattestop, i valgkampen, der skulle indfries. På denne

baggrund griber regeringen ind i kernen af dansk folkeoplysning, som er et af

de områder, Danmark er allermest kendt for ude i verden.

På daghøjskoleområdet var der af den

tidligere SR-regering sammen med de nuværende regeringspartier aftalt

en aftrapningsordning af kvotesystemet. Der er tale om et klart forligsbrud

set i forhold til denne aftale.

I 2001 reviderede Folketinget loven om den fri

ungdomsuddannelse. Ved den lejlighed gav de nuværende regeringspartier

sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre udtryk for, at

stramninger var nødvendige, og lovændringerne, der indebar

såvel opstramninger som målafklaring, blev vedtaget med et meget

stort flertal.

S, SF, RV, EL og KRF finder det derfor meget kritisabelt

at nedlægge den fri ungdomsuddannelse så kort tid efter

Folketingets tilsagn til uddannelsen om form, rammer og indhold.

Selve lovforslaget og processen omkring dette lovforslag

kan bedst betegnes som lovsjusk og som helt ødelæggende for

dansk folkeoplysning og er klart et forligsbrud.

Aftenskolerne/folkeoplysningen

Konsekvenserne af besparelserne er, at borgerne skal

betale væsentligt mere for at gå i aftenskole end i dag, hvor

borgerne allerede betaler 1/3 af lønudgifterne,

administrationsudgifter og undervisningsmaterialer.

Lovforslaget indebærer, at borgerne fremover skal

betale mindst 2/3 af alle lønudgifter samt fortsat skal betale alle

administrationsudgifterne og undervisningsmaterialerne. Det vil føre

til betragtelige stigninger i brugerbetalingen, også for pensionister,

efterlønsmodtagere og handicappede. Denne prisstigning på

deltagelse i folkeoplysende aktiviteter og undervisning vil som minimum

fordoble undervisnings- og deltagerafgiften.

Partierne ser med stor bekymring på, at deltagelse i

aftenskoleundervisning og andre folkeoplysende aktiviteter som

Folkeuniversitetet i langt højere grad bliver afhængig af den

enkelte borgers økonomiske formåen. Folkeuniversiteterne har som

et af sine centrale formål bredt at formidle viden om blandet andet

forskning. Denne mulighed indskrænkes desværre væsentligt

med forslaget.

Den store stigning i undervisningsafgiften vil betyde, at

mange af de godt 1,4 millioner brugere af folkeoplysningen vil afstå

fra at deltage i undervisning og aktiviteter, der sigter på personlig

udvikling og dygtiggørelse. Af høringssvarene fremgår

det, at samtlige oplysningsforbund og lokale folkeoplysende foreninger

forudser stor aktivitetsnedgang, og at de særligt frygter for

aktiviteten i de mindre samfund. Den mindst fordoblede brugerbetaling vil

føre til en centrering af aftenskolerne til de større byer.

Særligt mindre folkeoplysende foreninger i små samfund vil have

svært ved at samle deltagere til undervisning i kraft af lovforslagets

kraftige forhøjelse af undervisningsafgiften. Det betyder, at en

række hold og aktiviteter ikke kan oprettes, og at et vigtigt socialt

og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundene dermed forsvinder.

Endelig indebærer lovforslaget fri

løndannelse og samtidig en bemyndigelse for den enkelte kommune til at

fastsætte lønnen for ledere og lærere. Det vil

indebære differentieret løn og dermed differentierede tilskud,

fordi tilskuddet er kædet sammen med lønsummen. Det skaber ulige

tilskudsvilkår for virksomheder med samme funktion og indhold, som er

et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven.

Daghøjskolerne

På daghøjskoleområdet er S, SF, RV, EL

og KRF enige i, at der er behov for ændringer af det eksisterende

regelsæt, der er blevet alt for kompliceret.

Med det nye forslag til lovgrundlag for

daghøjskolerne foreslås denne indsats at ske i et styrket

samarbejde mellem daghøjskolerne og kommunerne. Partierne finder en

dynamisk lokal forankring væsentlig og positiv, men finder det samtidig

vigtigt, at skolerne sikres en sådan grad af selvstændighed, og

at uddannelsesprofilen fastholdes, ligesom det er afgørende, at

skolerne kan samarbejde med andre aktører på arbejdsmarkedet, i

uddannelsessystemet og i andre grene af den offentlige sektor, herunder med

arbejdsformidlingen.

Det er afgørende, at en reform af området

sikrer, at det bliver muligt at tilrettelægge forløb tæt

på brugernes og samarbejdspartneres behov uden restriktive regler.

Lovforslaget indebærer, at områdets ressourcer fordeles til

samtlige kommuner som bloktilskud fra 2003, og at kommunerne ikke er

forpligtede til at etablere daghøjskoletilbud trods modtagelse af

bloktilskud. Der lægges dog op til en overgangsordning for år

2003, som betyder, at der tildeles tilskud til kommuner med

daghøjskoler dette år (som fragår den samlede

bloktilskudsramme). Denne overgangsordning, som ikke er beløbsat, er

dog helt væk i 2004, hvor midlerne alene går til bloktilskud uden

aktivitetskrav.

En sådan situation undergraver eksistensgrundlaget

for de eksisterende daghøjskoler i kommunerne og giver ikke opbakning

til de kommuner, der allerede gør en stor indsats for

daghøjskoleaktiviteterne.

Det er derfor afgørende, at midlerne til

kommunerne/daghøjskolerne tildeles mere målrettet efter

aktivitetsniveau og ikke efter en generel model for tildeling af bloktilskud.

Lovændringen vil indebære, at de nødvendige

økonomiske midler ikke flytter med til de lokalområder, skoler

og borgere, der har behov for daghøjskolerne. Konsekvensen vil

være, at der ikke er tilstrækkelige økonomiske midler til

rådighed, og at skolerne derfor lukkes.

Forklaringen er, at der er daghøjskoler i ca. 80

kommuner, men at pengene foreslås fordelt til alle landets 275 kommuner

samt Københavns og Frederiksberg Kommuner helt uanset om de har

daghøjskoler, planlægger daghøjskoler eller ikke

ønsker en skole.

Ud over disse bemærkninger om finansiering og

overgangsordninger skal S, SF, RV, EL og KRF pege på to forhold, som

disse partier mener bør ændres:

1. Formålet med daghøjskolerne skal være tydeligt.

Undervisningen i daghøjskolen skal forbedre deltagernes muligheder i

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Daghøjskolen skal

give tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) til styrkelse af

deltagernes grundlæggende kompetencer. Undervisningen skal lægge

vægt på at styrke deltagernes personlige udvikling og udvikle

interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Undervisningen tilrettelægges for voksne.

2. FVU skal være et ordinært daghøjskoletilbud.

Daghøjskolerne har netop en særlig ekspertise i forhold til de

uddannelsessvage grupper og bør derfor kunne tilbyde FVU som

ordinært tilbud.

Samlet mener partierne, at området fortjener en

grundigere behandling, end denne omgang finanslovtilpasning er udtryk for.

Det er et stykke særegen dansk kultur, der er ved at blive

ødelagt.

Den fri ungdomsuddannelse

S, SF, RV, EL og KRF udtrykker samtidig beklagelse over,

at regeringen med lovforslaget nedlægger den fri ungdomsuddannelse.

Regeringen afskærer derved en gruppe unge fra at få

fodfæste i uddannelsessystemet. Partierne beklager, at regeringen med

lukningen af den fri ungdomsuddannelse vælger at overhøre

anbefalingerne i PLS Rambøll-rapporten fra 2001, der konkluderer, at

den fri ungdomsuddannelse bidrog til at fastholde og sikre en ikke

uvæsentlig gruppe unge i uddannelsessystemet. Partierne beklager

samtidig, at regeringen nedlægger den fri ungdomsuddannelse uden

samtidig at sikre nye eller tilsvarende flere fleksible indgange og tilbud i

det eksisterende uddannelsessystem. Partierne noterer samtidig med

beklagelse, at regeringen ved samme lejlighed har opgivet den tidligere

regerings målsætning om at få mindst 95 pct. af en

ungdomsårgang til at tage en kompetencegivende uddannelse.

Enhedslisten ønsker herudover at bemærke

følgende:

Enhedslisten kan ikke støtte et lovforslag, der

slagter daghøjskoler, nedlægger den fri ungdomsuddannelse og

skærer dybt i det folkeoplysende arbejde.

Enhedslisten har ikke lod eller del i dette makværk

af et lovkompleks og vil derfor ikke støtte nogen af de

ændringsforslag, regeringen er kommet med. Enhedslisten vil ikke

legitimere regeringens forsøg på at sukre sine giftpille ind med

overgangsordninger og mindre brugerbetaling for ældre og

handicappede.

Denne rodebutik af et lovforslag viser regeringens sande

sorte uddannelsesansigt: Væk med det alternative, væk med det fri

valg, væk med det anderledes, væk med store dele af tilskuddet

til folkeoplysningen.

Daghøjskolerne skal slagtes. Det er konsekvensen af

dette lovforslag, uanset hvad regeringspartierne ellers prøver at

få det til at se ud som. Tre fjerdedele af daghøjskolerne bliver

nødt til at dreje nøglen om som konsekvens af lovforslaget.

Enhedslisten mener, at der er brug for

daghøjskolerne som et tilbud til flere forskellige grupper, der har

meget lidt uddannelse eller som simpelthen har brug for noget omskoling.

Daghøjskolerne er vigtige for de handicappede, for de

arbejdsløse, for de tosprogede og for de unge, der aldrig kom i gang

med en uddannelse. Det er disse daghøjskoler, den nuværende

regering ønsker at slagte tre fjerdedele af.

Den fri ungdomsuddannelse har været en succes, siden

den startede i 1995. Det kan man læse ud af den evaluering af

uddannelsen, som PLS Rambøll har lavet.

Den fri ungdomsuddannelse har bidraget til at få

flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. 70 pct. af de unge, der har

taget uddannelsen, ville ikke have påbegyndt en uddannelse, hvis ikke

den fri ungdomsuddannelse havde eksisteret. Når unge er færdige

med den fri ungdomsuddannelse, er 52 pct. i arbejde, og 38 pct. er i gang med

en anden uddannelse. Selv blandt dem, der falder fra, er 87 pct. i arbejde

eller i uddannelse. Det må siges at være en succes.

Derfor var Enhedslisten ikke en del af den

unødvendige opstramning af den fri ungdomsuddannelse, som alle partier

undtagen Enhedslisten foretog i foråret 2001

Det er specielt ondsindet af regeringen at stoppe

uddannelsesplanerne den 31. januar 2002, hvor lovforslaget ikke er vedtaget.

Enhedslisten mener, at det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det er

dybt beklageligt for de unge, der havde håbet på at gå i

gang nu.

Enhedslisten skal derfor foreslå, at Folketinget

viser almindelig anstændighed, og at uddannelsesplaner, der er

indleveret inden lovens vedtagelse, godkendes.

Lovforslaget er også en voldsom nedskæring af

folkeoplysningen. Kommunerne skal gå fra at finansiere to tredjedele af

den enkelte forenings udgifter til en tredjedel, og samtidig skal

kommunalbestyrelserne nu definere kernefag og kerneemner. Den fri

folkeoplysning er efter Enhedslistens opfattelse en grundpille for et

liberalt og socialt menneskesyn.

Regeringen og dens støtteparti har nu erkendt, at

man måske var lidt hurtig på aftrækkeren, når det

gælder folkeoplysningen, og har trukket nogle af nedskæringerne i

land for så vidt angår deltagerbetalingen for pensionister og

handicappede. Det er da udmærket, men lovforslaget medfører i

øvrigt stadig, at handicappedes deltagerbetaling bliver fordoblet.

Hvis Danmark skal blive et velfærdssamfund for alle

og ikke kun for to tredjedele, er uddannelse et af de allervigtigste

områder. Uddannelse til alle er nødvendig, hvis alle skal have

bedre og lige muligheder, men det ønsker denne regering ikke.

Regeringen har så travlt med at spare, at den slags menneskelige hensyn

er blevet komplet ligegyldige. Dette lovforslag er et sørgeligt

eksempel på økonomiens sejr over mennesket.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et

flertal/mindretal ved afstemninger i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

1) Nr. 8 affattes således:

»

8. § 11 affattes

således:

»

§ 11. Den beløbsramme, der

er til rådighed efter § 6, stk. 1, nr. 1, fordeles mellem de

ansøgende foreninger, jf. stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan

fastsætte en vægtning mellem fag og emner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes

supplerende tilskud til udgifter til aflønning m.v. af ledere og

lærere inden for den folkeoplysende voksenundervisning efter dette

kapitel for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret

emne, jf. stk. 6.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der, jf. §

6, stk. 2, ydes særlige tilskud til nedsættelse af

deltagerbetaling for særlige grupper og supplerende tilskud til

undervisning m.v., der forudsætter små hold.

Stk. 4. En kommunalbestyrelses samlede tilskud, bortset

fra supplerende og særlige tilskud ydet efter stk. 2 og 3, til

folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel kan ikke overstige 1/3

af foreningernes samlede udgifter til aflønning m.v. af ledere og

lærere i forbindelse med denne undervisning, bortset fra udgifter til

aflønning af ledere og lærere m.v. til undervisning efter stk. 2

og 3.

Stk. 5. En kommunalbestyrelses samlede tilskud for

deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne må

ikke overstige 7/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og

lærere i forbindelse med denne undervisning.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter en

tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af

tilskudstilsagnet skal fremgå af modellen.««

[Højere tilskudsloft for visse tilskud]

2) I den under nr. 22 foreslåede § 45 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde

konsulenttilskud til daghøjskoleområdet.«

[Udbetaling af konsulenttilskud]

Til § 7

3) I stk. 3 ændres »voksenuddannelse« til: »voksenundervisning«.

[Sproglig korrektion]

Til § 8

4) I stk. 1 og 2 ændres »10. marts« til: »1. april«.

[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]

Til § 9

5) Stk. 1 affattes således:

»

Stk. 1. § 5 og § 9, stk. 3-7,

træder i kraft den 1. april 2002 med virkning fra den 31. januar

2002.«

[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt og lovteknisk

konsekvensændring af nr. 7]

6) I stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter

»bestemmelser«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

[Lovteknisk konsekvensændring af nr. 7]

7) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker:

»

Stk. 5. Forlængelse i op til 3

år af en uddannelsesaftale, der er indgået før den 1.

januar 2002, og som ikke senest den 30. januar 2002 har været

tilgængelig i det elektroniske system for indberetning af

ændringer efter den 31. december 2001, kan dog ske efter den 30. januar

2002, hvis uddannelsesaftalen af Fællesrådet for den Fri

Ungdomsuddannelse vurderes anmærkningsfri og forlængelsen af

uddannelsesaftalen er underskrevet af den uddannelsesansvarlige skole og

eleven og indberettet til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

senest den 10. april 2002. Forlængelse af en uddannelsesaftale, der den

1. april 2002 er tilgængelig i det elektroniske indberetningssystem,

skal indberettes elektronisk i dette system. Forlængelse af en

uddannelsesaftale, der ikke er tilgængelig i det elektroniske

indberetningssystem, skal indsendes i papirformat og være modtaget i

styrelsen senest den 10. april 2002 til manuel behandling. En

uddannelsesplan, der indsendes i papirformat, skal være bilagt

dokumentation fra Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse for,

at uddannelsesplanen er anmærkningsfri.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan godkende elektronisk

indberetning af en ny uddannelsesaftale efter den 30. januar 2002 og

forlængelse efter den 30. januar 2002 af en uddannelsesaftale, der er

indgået før den 30. januar 2002, hvis den uddannelsesansvarlige

skole på grund af tekniske årsager eller fejl i

Undervisningsministeriets elektroniske indberetningssystem ikke har kunnet

foretage indberetning i perioden 1. januar 2002 til 30. januar 2002.

Ansøgning om godkendelse, der skal være bilagt dokumentation

for, at eleven senest den 30. januar 2002 har afsluttet et forudgående

forløb på mindst 4 uger på den uddannelsesansvarlige

skole, skal beskrive årsagen til, at indberetningen ikke har kunnet

finde sted. Ansøgning skal indsendes til og være

Undervisningsministeriet i hænde senest den 10. april 2002.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

[Ændring af indberetningsfrist i visse

tilfælde]

Til § 11

8) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 5. For 2003 yder

Undervisningsministeriet tilskud til kommuner, der for 2002 yder grundtilskud

til daghøjskoler, der er virksomme den 1. januar 2003. Tilskuddet til

den enkelte kommune fastsættes som en forholdsmæssig andel af den

på finansloven for finansåret 2002 under § 20.71.21.10

Taxameterstilskud til drift anførte budgetoverslag for 2003 efter

fradrag af 10,8 mio. kr. i forhold til de for 2002 ydede grundtilskud.«

[Overgangsordning vedrørende finansiering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad § 11, stk. 1

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget

foreslåede § 11, stk. 1.

Ad § 11, stk. 2

Med ændringsforslaget får kommunalbestyrelsen

mulighed for fortsat at yde supplerende tilskud til lønudgifter i

forbindelse med undervisning af deltagere med et handicap i relation til

undervisningen i et konkret emne. Det vil efter forslaget være

kommunalbestyrelsens afgørelse, om der skal ydes supplerende tilskud

til denne undervisning og i givet fald i hvilket omfang, jf. dog

tilskudsloftet i stk. 5, hvorefter der foreslås et forhøjet

tilskudsloft for handicapundervisning.

Det vil efter forslaget fortsat være op til

kommunalbestyrelsen at vurdere, om en deltager er handicappet i forhold til

undervisningen i et konkret emne. Forslaget udelukker således ikke, at

kommunalbestyrelsen viderefører den i den hidtidige

bekendtgørelse fastsatte ordning, hvorefter en deltager indgår i

beregningen som handicappet, hvis den pågældende skriftligt over

for foreningen har erklæret sin deltagelse som handicappet i relation

til undervisningen i det konkrete emne.

Hvordan en konkret tilskudsordning kan tilgodese de

handicappede deltagere, må fremgå af den tilskudsmodel, som

kommunalbestyrelsen fastsætter i medfør af stk. 6.

Ad § 11, stk. 3

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget

foreslåede § 11, stk. 2, dog således at det særlige tilskud

til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper og det

supplerende tilskud til undervisning, der forudsætter små hold,

ligger uden for tilskudsloftet i stk. 4. Forslaget om særlige grupper

sigter primært mod pensionister og undervisning, der forudsætter

små hold, primært mod instrumentalhold og de særlige

forhold i små øsamfund m.v.

Ad § 11, stk. 4

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget

foreslåede § 11, stk. 3, dog således at tilskudsloftet på

1/3 fraviges, både når det gælder supplerende tilskud efter

stk. 2 (handicappede) og særlige tilskud efter stk. 3 til særlige

grupper (typisk pensionister) eller supplerende tilskud til undervisning, der

kræver små hold (typisk instrumentalhold og undervisning for

beboere i små øsamfund).

Ad § 11, stk. 5

Det samlede tilskud til undervisningen af handicappede,

dvs. såvel det almindelige tilskud, evt. vægtet efter fag og

emner, som det supplerende tilskud, kan ikke overstige 7/9 af

lønudgifterne i forbindelse med denne undervisning, mens det efter den

hidtidige bekendtgørelse kan gå op til 8/9 af

lønudgifterne. Det er således tilsigtet, at de handicappedes

egen brugerbetaling typisk vil stige til det dobbelte af den hidtidige

brugerbetaling i lighed med, at brugerbetalingen for andre deltagere typisk

fordobles efter forslaget.

Merudgiften ved ændringsforslaget skønnes at

udgøre ca. 58 mio. kr. årligt fra 2003 og frem i forhold til det

oprindeligt fremsatte L 79. Dermed vil det oprindeligt forudsatte

bloktilskudsprovenu ved L 79 reduceres fra 276 mio. kr. til 218 mio. kr.

Ad § 11, stk. 6

Ændringsforslaget svarer til den ved lovforslaget

foreslåede § 11, stk. 4.

Det er op til kommunalbestyrelsen at sikre, at

tilskudslofterne overholdes. En kommunes overholdelse af

folkeoplysningsloven, herunder loftet på 1/3, er omfattet af det

almindelige kommunale tilsyn og bestemmelserne herom i lov om kommunernes

styrelse. Kommunalbestyrelsen har imidlertid generelt mulighed for en

efterregulering, sådan at de lofter, der gælder for tilskud ydet

i medfør af folkeoplysningsloven, overholdes.

Til nr. 2

Forslaget fremsættes for at sikre hjemmel til, at

Undervisningsministeriet fortsat kan yde konsulenttilskud til

daghøjskoleområdet efter daghøjskolelovens

ophævelse den 1. april 2002.

Til nr. 3

Forslaget stilles som sproglig korrektion.

Til nr. 4

Forslaget stilles som konsekvens af, at lovforslaget

forventes vedtaget efter den 10. marts 2002.

Til nr. 5

Forslaget er en teknisk korrektion som konsekvens af

forslaget i nr. 7. Forslaget om udskudt ikrafttræden er en konsekvens

af udskydelsen af vedtagelsen af L 79.

Til nr. 6

Forslagene er en konsekvens af forslaget i nr. 7.

Til nr. 7

Ad § 9, stk. 5

Forslaget fremsættes, da det for en række

uddannelsesaftaler indgået før den 1. januar 2002 af tekniske

grunde ikke har været muligt for de uddannelsesansvarlige skoler at

indberette en ønsket forlængelse i perioden fra den 1. januar

2002 frem til den 30. januar 2002.

Primo januar 2002 blev de uddannelsesplaner, der var

indlagt i databasen hos Fællesrådet for den Fri

Ungdomsuddannelse, indlagt i det nye elektroniske system, der fra den 1.

januar 2002 skal anvendes ved oprettelse af nye uddannelsesaftaler og ved

ændringer efter den 31. december 2001 af uddannelsesaftaler, der er

indgået i medfør af den tidligere lovgivning.

Uddannelsesaftaler, der er indgået til og med den

31. december 2001, skal fortsat vurderes af Fællesrådet for den

Fri Ungdomsuddannelse. Det har ikke været teknisk muligt løbende

i det nye elektroniske indberetningssystem at indlægge de enkelte

uddannelsesplaner, der er indgået til og med den 31. december 2001, og

som er blevet færdigbehandlet og vurderet anmærkningsfrie af

fællesrådet i perioden efter den første indlæggelse.

Derfor må indberetning af ændringer fra den 1. januar 2002 i det

elektroniske indberetningssystem til disse uddannelsesplaner afvente en

slutindlæggelse i det elektroniske system, der påregnes at kunne

ske primo marts 2002. Det påregnes, at slutindlæggelsen vil

omfatte langt de fleste af disse uddannelsesplaner, men det kan ikke afvises,

at der stadig vil kunne være uddannelsesplaner, der fortsat er

undergivet behandling af fællesrådet.

Det foreslås, at uddannelsesaftaler, der af de

anførte og udelukkende tekniske grunde ikke har kunnet forlænges

senest den 30. januar 2002, alligevel kan forlænges, hvis

forlængelsen finder sted senest den 10. april 2002.

Forslaget tilstræber at give de

uddannelsesansvarlige skoler en kort, men rimelig frist til indberetning af

nye uddannelsesaftaler og forlængelse af uddannelsesaftaler i de

anførte tilfælde.

Forslaget indebærer dog, at en skoles

anmærkningsfri uddannelsesplan ikke kan forlænges, hvis oplysning

herom fra fællesrådet modtages så sent, at fristen den 10.

april 2002 for indberetning ikke kan overholdes.

Ad § 9, stk. 6

I visse tilfælde er skoler, der trods tilmelding

før den 30. januar 2002 til det elektroniske indberetningssystem, ikke

blevet oprettet i systemet inden den 30. januar 2002. Herudover har det vist

sig, at enkelte skoler, der var oprettede, fejlagtigt er blevet afvist i det

elektroniske system.

Det foreslås, at nye uddannelsesaftaler og

forlængelse af allerede indgåede uddannelsesaftaler, der alene

på grund af disse tekniske årsager og systemfejl, som skolerne

ikke har haft indflydelse på, ikke har kunnet indberettes senest den

30. januar 2002, kan indberettes efter den 30. januar 2002.

Ansøgning om godkendelse, der begrundes med andre

årsager, f.eks. kødannelse eller kortvarige nedbrud i det

elektroniske indberetningssystem den 30. januar 2002, vil ikke blive

imødekommet.

Forslaget tilstræber at give de

uddannelsesansvarlige skoler en kort, men rimelig frist til indberetning af

nye uddannelsesaftaler og forlængelse af uddannelsesaftaler i de

anførte tilfælde.

Til nr. 8

Forslaget fremsættes for at lette overgangen fra de

gældende tilskudsordninger til den foreslåede fulde kommunale

finansiering, hvorved kommunerne kompenseres via det generelle bloktilskud.

Efter den gældende ordning yder Undervisningsministeriet

aktivitetsafhængigt taxametertilskud til daghøjskolerne for

så vidt angår ikke-aktiverede elever. Tilskud ydes inden for den

på finansloven fastsatte rammebevilling efter fradrag af 10,8 mio. kr.,

der overføres til FVU-bevillingen. Efter forslaget overføres

resten af denne bevilling fra 2003 til kommunerne til fordeling via det

generelle bloktilskud.

Reformen for daghøjskolerne betyder, at

bevillingerne til kommunerne vil blive fordelt anderledes end under den

nuværende tilskudsordning, hvilket kan medføre betydelige

ændringer i de enkelte skolers økonomiske vilkår.

Ændringsforslaget vil i en overgangsperiode på et år sikre,

at bevillingen fordeles til kommuner, der ved ydelse af grundtilskud i 2002

støtter daghøjskolerne. Størrelsen af tilskuddet til de

enkelte kommuner vil alene afhænge af, hvor mange daghøjskoler

kommunen i 2002 yder grundtilskud til, og hvor stor en andel af det samlede

kommunale grundtilskud kommunen har ydet til de enkelte skoler.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)

Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjódveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut

havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 79

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 30/1-02 fra Ungdomskolernes Udviklingscenter

2

Pressemeddelelse af 30/1-02 fra LaUS

3

Spm. 1 om kommentar til pressemeddelelse af 30/1-02 fra LaUS, til

undervisningsministeren

4

Henvendelse af 1/2-02 fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra Ungdomsskolernes

Udviklingscenter, til undervisningsministeren

6

Henvendelse af 4/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd

7

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 4/1-02 fra Dansk Folkeoplysnings

Samråd, til undervisningsministeren

8

Henvendelse af 4/2-02 fra Århus Daghøjskole

9

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 4/2-02 fra Århus

Daghøjskole, til undervisningsministeren

10

Henvendelse af 5/2-02 fra Frit Oplysningsforbund

11

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Frit Oplysningsforbund,

til undervisningsministeren

12

Henvendelse af 6/2-02 fra Stine Andersen, Odense C, m.fl.

13

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Stine Andersen, Odense

C, m.fl., til undervisningsministeren

14

Henvendelse af 6/2-02 fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere

15

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Landsforbundet af

Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren

16

Henvendelse af 6/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark

17

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Arbejdernes

Oplysningsforbund i Danmark, til undervisningsministeren

18

Henvendelse af 6/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg

19

Spm. 9 om ministerens kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren

20

Samrådsspm. A om uddannelsestilbud til unge, efter at den fri

ungdomsuddannelse nedlægges, til undervisningsministeren

Samrådsspm. B om, hvilke initiativer regeringen påtænker

for at fastholde de unge i et uddannelsesforløb efter

nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Samrådsspm. C (tilbagetaget)

Samrådsspm. D (tilbagetaget)

Samrådsspm. E (tilbagetaget)

21

Samrådsspm. F (tilbagetaget)

Samrådsspm. G om forliget om kvoter og finansiering på

daghøjskoleområdet fra 1998, til undervisningsministeren

Samrådsspm. H om ekstraordinært tilskud til

daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Samrådsspm. I (tilbagetaget)

Samrådsspm. J (tilbagetaget)

Samrådsspm. K om forberedende voksenundervisning på

daghøjskolerne, til undervisningsministeren

22

Spm. 10 om lukning af aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 11 om et regneeksempel på stigende brugerbetaling, til

undervisningsministeren

Spm. 12 om konsekvenser for deltagere på aftenskoler i forbindelse

med stigende brugerbetaling, til undervisningsministeren

23

Spm. 13 om forventet nedlæggelse af daghøjskoler som

følge af forringede tilskudsvilkår, til undervisningsministeren

Spm. 14 om størrelsen på den samlede bloktilskudsregulering,

til undervisningsministeren

Spm. 15 om regulering og bloktilskud, til undervisningsministeren

24

Samrådsspm. L om lovforslagets konsekvenser, til

undervisningsministeren

25

Henvendelse af 7/2-2002 fra Folkeligt Oplysnings Forbund

26

Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Folkeligt Oplysnings

Forbund, til undervisningsministeren

27

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra

Ungdomsskolernes Udviklingscenter, fra undervisningsministeren

28

Henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd

29

Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Folkeoplysnings

Samråd, til undervisningsministeren

30

Henvendelse af 7/2-02 fra Frit Oplysningsforbund

31

Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Frit Oplysningsforbund,

til undervisningsministeren

32

Henvendelse af 6/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor

folkeoplysningen

33

Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Foreningen af

heltidsledere indenfor folkeoplysningen, til undervisningsministeren

34

Henvendelse af 7/2-02 fra Daghøjskolen Københavns Forkursus

35

Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Daghøjskolen

Københavns Forkursus, til undervisningsministeren

36

Svar på spm. 10 om lukning af aftenskoler, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om et regneeksempel på stigende

brugerbetaling, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om konsekvenser for deltagere på aftenskoler i

forbindelse med stigende brugerbetaling, fra undervisningsministeren

37

Svar på spm. 13 om forventet nedlæggelse af

daghøjskoler som følge af forringede tilskudsvilkår, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om størrelsen på den samlede

bloktilskudsregulering, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om regulering og bloktilskud, fra

undervisningsministeren

38

Kommentar til henvendelse af 7/1-02 fra LaUS vedrørende den fri

ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

39

Kommentar til henvendelse af 10/1-02 fra Kathrin Nielsen, København

S, fra undervisningsministeren

40

Kommentar til henvendelse af 10/1-02 fra Hanne Lynge Pedersen

vedrørende FFU, fra undervisningsministeren

41

Henvendelse af 7/2-02 fra Den Rytmiske Daghøjskole

42

Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Den Rytmiske

Daghøjskole, til undervisningsministeren

43

Henvendelse af 7/2-02 fra Århus Kommunes Fritids- og

Kulturforvaltning

44

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Århus Kommunes

Fritids- og Kulturforvaltning, til undervisningsministeren

45

Henvendelse af 7/2-02 fra Invalideredes Oplysningsforbund

46

Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Invalideredes

Oplysningsforbund, til undervisningsministeren

47

Spm. 24 om forudsætninger for prisfastsættelse pr. elev, til

undervisningsministeren

48

Spm. 25 om redegørelse for antallet af klienter, der har anvendt

daghøjskolen Gøglerskolen, til justitsministeren

Spm. 26 om risiko for nedlæggelse af daghøjskolen

Gøglerskolen, til justitsministeren

49

Kursusprogram for 2001-2002 fra FOF

50

Henvendelse af 6/2-02 fra Pelle Karlsen, Århus N

51

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Pelle Karlsen,

Århus N, til undervisningsministeren

52

Henvendelse af 7/2-02 fra Linda Schmidt, Haderslev

53

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Linda Schmidt,

Haderslev

54

Henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd

55

Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk Ungdoms

Fællesråd, til undervisningsministeren

56

Spm. 30 om oversigt over fordeling af bloktilskud til de enkelte kommuner,

til undervisningsministeren

Spm. 31 om oversigt over tilskud til daghøjskoler, til

undervisningsministeren

Spm. 32 om oversigt over bloktilskudsregulering til de enkelte kommuner i

forbindelse med aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 33 om begrundelse for årssparemålet, til

undervisningsministeren

Spm. 34 om tilskudsandel til aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 35 om priotering af tilbud, til undervisningsministeren

Spm. 36 om emnedifferentierede fag, til undervisningsministeren

Spm. 37 om tilskudsmodellen, til undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvem der skal have forhøjet tilskud, til

undervisningsministeren

Spm. 39 om kommunernes mulighed for at yde tilskud, til

undervisningsministeren

Spm. 40 om aftenskolers omfattelse af lønsumsafgift, til

undervisningsministeren

Spm. 41 om aftenskolers fritagelse for lønsumsafgift, til

undervisningsministeren

Spm. 42 om aktivitetsnedgang for aftenskoler, til undervisningsministeren

Spm. 43 om folkeskolelærere, der risikerer at miste deres arbejde,

til undervisningsministeren

57

Henvendelse af 7/2-02 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler

for Den Fri Ungdomsuddannelse

58

Henvendelse af 7/2-02 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

59

Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforbundet af

Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren

60

Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Landsforeningen af

Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til

undervisningsministeren

61

Henvendelse af 7/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg

62

Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Samrådet for

Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren

63

Spm. 47 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse med

FFL 2002, til undervisningsministeren

64

Spm. 48 om aftenskolerne på småøer, til

undervisningsministeren

65

Henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt Oplysnings Forbund

66

Spm. 49 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt Oplysnings

Forbund, til undervisningsministeren

67

Henvendelse af 6/2-02 fra Gigtforeningen

68

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Gigtforeningen, til

undervisningsministeren

69

Henvendelse af 5/2-02 fra Karen Fokdal, Langå

70

Spm. 51 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Karen Fokdal,

Langå, til undervisningsministeren

71

Henvendelse af 8/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund

72

Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Dansk Oplysnings

Forbund, til undervisningsministeren

73

Henvendelse af 11/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd

74

Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra Oplysningsforbundenes

Fællesråd, til undervisningsministeren

75

Henvendelse af 10/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København

76

Spm. 54 om kommentar til henvendelse af 10/2-02 fra Lille Skole for

Voksne, København, til undervisningsministeren

77

Henvendelse af 11/2-02 fra SUK i Vejle Amt

78

Spm. 55 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra SUK i Vejle Amt, til

undervisningsministeren

79

Henvendelse af 11/2-02 fra AOF Daghøjskole & Kursuscenter,

Haslev

80

Spm. 56 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra AOF Daghøjskole

& Kursuscenter, Haslev, til undervisningsministeren

81

Henvendelse af 7/2 02 fra Dansk Ungdoms Fællesråd

82

Spm. 57 om kommentar til henvendelse af 7/2 02 fra Dansk Ungdoms

Fællesråd, til undervisningsministeren

83

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

84

Talepapir vedrørende samrådsspm. G, H og K, fra

undervisningsministeren

85

Talepapir vedrørende samrådsspm. A, B og L, fra

undervisningsministeren

86

Henvendelse af 12/2-02 fra Århus Daghøjskole m.fl.

87

Spm. 58 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Århus

Daghøjskole m.fl., til undervisningsministeren

88

Henvendelse af 12/2-02 fra SUKA, Specialundervisning for Voksne i

Storkøbenhavn

89

Høringssvar, fra undervisningsministeren

90

Spm. 59 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra SUKA, til

undervisningsministeren

91

Bilag i forbindelse med IOF s foretræde for udvalget den 19/2-02,

fra Invalideredes Oplysningsforbund

92

Yderligere materiale i forbindelse med FOF s foretræde for udvalget

den 8/2-02, fra Folkeligt Oplysnings Forbund

93

Spørgsmål tilbagetaget

94

Spm. 61 om tilskud til daghøjskolers folkeoplysende

voksenundervisning efter lovforslagets § 1, nr. 8, til

undervisningsministeren

Spm. 62 om, hvilken stilling/forsørgelsesgrundlag kursister i

daghøjskolekurser under den frie aktivitetskvote har haft, til

undervisningsministeren

Spm. 63 om mulighederne for sindslidende, fysisk handicappede og andre

modtagere af social pension for at deltage i daghøjskolekurser, til

undervisningsministeren

Spm. 64 om kriterierne for fordeling af midlerne til daghøjskoler

til kommunerne, til undervisningsministeren

95

Henvendelse af 8/2-02 fra FUU, Århus N

96

Spm. 65 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra FUU, Århus N, til

undervisningsministeren

97

Henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark

98

Spm. 66 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Foreningen af

Daghøjskoler i Danmark, til undervisningsministeren

99

Henvendelse af 14/2-02 fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark

100

Spm. 67 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til undervisningsministeren

101

Henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg Ungdomsskole

102

Spm. 68 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg Ungdomsskole,

til undervisningsministeren

103

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 4/2-02 fra

Århus Daghøjskole, fra undervisningsministeren

104

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 4/1-02 fra Dansk

Folkeoplysnings Samråd, fra undervisningsministeren

105

Reviderede bemærkninger til de økonomiske og administrative

konsekvenser af lovforslaget, fra undervisningsministeren

106

Henvendelse af 14/2-02 fra Samrådet for Fritidsundervisning i

Esbjerg

107

Spm. 69 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Samrådet for

Fritidsundervisning i Esbjerg, til undervisningsministeren

108

Henvendelse af 16/2-02 fra Netværk i Fagbevægelsen

109

Spm. 70 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Netværk i

Fagbevægelsen, til undervisningsministeren

110

Henvendelse af 16/2-02 fra Vivi Bilsgaard, Haslev

111

Spm. 71 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Vivi Bilsgaard,

Haslev, til undervisningsministeren

112

Henvendelse af 16/2-02 fra Lille Skole for Voksne, København

113

Spm. 72 om kommentar til henvendelse fra Lille Skole for Voksne,

København, til undervisningsministeren

114

Henvendelse af 15/2-02 fra Dansk Blindesamfund

115

Spm. 73 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Dansk Blindesamfund,

til undervisningsministeren

116

Henvendelse af 15/2-02 fra AOF Roskilde m.fl.

117

Spm. 74 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra AOF Roskilde m.fl.,

til undervisningsministeren

118

Henvendelse af 13/2-02 fra Gigtforeningen

119

Henvendelse af 14/2-02 fra Landsforeningen SIND m.fl.

120

Spm. 75 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Gigtforeningen, til

undervisningsministeren

121

Spm. 76 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Landsforeningen SIND

m.fl., til undervisningsministeren

122

Henvendelse af 13/2-02 fra Jordemoderforeningen

123

Spm. 77 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Jordemoderforeningen,

til undervisningsministeren

124

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 268 om

den fri ungdomsuddannelse

125

Svar på spm. 1 om kommentar til pressemeddelelse af 30/1-02 fra

LaUS, fra undervisningsministeren

126

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Frit

Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

127

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Stine

Andersen, Odense C, m.fl., fra undervisningsministeren

128

Høringsresumé, fra undervisningsministeren

129

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra

undervisningsministeren

130

Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra

Daghøjskolen Københavns Forkursus, fra undervisningsministeren

131

Henvendelse af 13/2-02 fra Blindes Oplysningsforbund i

Storkøbenhavn

132

Spm. 78 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Blindes

Oplysningsforbund i Storkøbenhavn, til undervisningsministeren

133

Henvendelse af 18/2-02 fra Den Økologiske Produktionsskole

134

Spm. 79 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Den Økologiske

Produktionsskole, til undervisningsministeren

135

Henvendelse af 16/2-02 fra Sødisbakke Aftenskole

136

Spm. 80 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Sødisbakke

Aftenskole, til undervisningsministeren

137

Pressemeddelelse af 8/1-02 fra Amatørernes Kunst og Kultur

Samråd

138

Spm. 81 om kommentar til pressemeddelelse af 8/1-02 fra Amatørernes

Kunst og Kultur Samråd, til undervisningsministeren

139

Henvendelse af 18/2-02 fra Hjerneskadeforeningen

140

Spm. 82 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Hjerneskadeforeningen,

til undervisningsministeren

141

Henvendelse af 18/2-02 fra Marleen Hansen, Helsingør, m.fl.

142

Spm. 83 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Marleen Hansen,

Helsingør, m.fl., til undervisningsministeren

143

Henvendelse af 14/2-02 fra Dianalund Oplysningsforbund

144

Spm. 84 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra Dianalund

Oplysningsforbund, til undervisningsministeren

145

Henvendelse af 15/2-02 fra Margit Bech, Haslev

146

Spm. 85 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Margit Bech, Haslev,

til undervisningsministeren

147

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 768 om

bevarelse af den fri ungdomsuddannelse

148

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 769 om

undervisningsministerens udtalelser den 12/11-01

149

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 771 om

overensstemmelse mellem Venstres principprogram og lovforslaget

150

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 777 om

uddannelsestilbud til elever med sociale, indlæringsmæssige og

psysiske problemer

151

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 778 om

uddannelsestilbud til »psykisk sårbare

personer«

152

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Pelle

Karlsen, Århus N, fra undervisningsministeren

153

Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra

Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri

Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

154

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Den

Rytmiske Daghøjskole, fra undervisningsministeren

155

Svar på spm. 24 om forudsætninger for prisfastsættelse

pr. elev, fra undervisningsministeren

156

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

157

Henvendelse af 19/2-02 fra Sdr. Nærå Fri- og Efterskole

158

Spm. 86 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Sdr. Nærå

Fri- og Efterskole, til undervisningsministeren

159

Henvendelse af 20/2-02 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark

160

Spm. 87 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Arbejdernes

Oplysningsforbund i Danmark, til undervisningsministeren

161

Spm. 88 om besparelser på daghøjskoler i forbindelse med

ikkeaktiverede grupper, til undervisningsministeren

Spm. 89 om, hvorfor besparelsen på daghøjskoleområdet

er placeret på kvoten til de ikkeaktiverede grupper, til

undervisningsministeren

Spm. 90 om årselevtal for AF-aktiverede på

daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 91 om refusionsmodeller, der ikke tager udgangspunkt i

DUT-princippet, til undervisningsministeren

Spm. 92 om model for fordeling af midler, så de tilfalder

daghøjskolernes hjemstedskommune i forbindelse med ikkeaktiverede, til

undervisningsministeren

Spm. 93 om finansiering af daghøjskolernes drift i april

måned 2002, til undervisningsministeren

162

Meddelelse om fremlagte publikationer fra SUK i Vejle Amt

163

Meddelelse om fremlagt materiale fra Dansk Oplysnings Forbund

164

Henvendelse af 19/2-02 fra Leila Nielsen, Haslev

165

Henvendelse af 19/2-02 fra Annie Jensen, Køge

166

Spm. 94 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Annie Jensen,

Køge, til undervisningsministeren

167

Henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth Olsen, Haslev

168

Spm. 95 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth Olsen, Haslev,

til undervisningsministeren

169

Henvendelse af 19/2-02 fra Hanne Oppenhagen Jørgensen,

Præstø

170

Spm. 96 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Hanne Oppenhagen

Jørgensen, Præstø, til undervisningsministeren

171

Henvendelse af 18/2-02 fra Dansk Blindesamfund

172

Spm. 97 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Dansk Blindesamfund,

til undervisningsministeren

173

Henvendelse af 20/2-02 fra Københavns KvindeDaghøjskole

174

Spm. 98 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Københavns

KvindeDaghøjskole, til undervisningsministeren

175

Henvendelse af 20/2-02 fra edb-holdet, AOF Holme Olstrup

176

Spm. 99 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra edb-holdet, AOF Holme

Olstrup, til undervisningsministeren

177

Henvendelse af 20/2-02 fra Anine Pilgård Nilsson, København

Ø

178

Spm. 100 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Anine Pilgård

Nilsson, København Ø, til undervisningsministeren

179

Henvendelse af 19/2-02 fra Connie Skov Hansen, Ringsted

180

Spm. 101 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Connie Skov Hansen,

Ringsted, til undervisningsministeren

181

Henvendelse af 19/2-02 fra Bent Andersen, Haslev

182

Spm. 102 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Bent Andersen,

Haslev, til undervisningsministeren

183

Samrådsspm. M om uddybelse af de skriftlige besvarelser af udvalgets

spørgsmål til ministeren, til undervisningsministeren

184

Henvendelse af 20/2-02 fra Dansk Oplysnings Forbund

185

Spm. 103 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Dansk Oplysnings

Forbund, til undervisningsministeren

186

Spm. 104, om der kan tilbydes undervisning efter folkeoplysningsloven

inden for daghøjskolevirksomheden, til undervisningsministeren

187

Spm. 105 om paralleller mellem FUU og TAMU, til undervisningsministeren

Spm. 106 om, hvilke unge der går på TAMU, og hvad der »kvalificerer« unge til at

komme på TAMU, til undervisningsministeren

Spm. 107 om, hvor mange ungeder pr. 31. januar 2002 var i gang med de 4

ugers kendskabsperiode, til undervisningsministeren

Spm. 108, om det er muligt at registrere alle de unge, der var i gang med

de 4 ugers kendskabsperiode pr. 31. januar 2002, til undervisningsministeren

Spm. 109 om de unge, der var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode, havde

berettigede forventninger om at kunne gå i gang med FUU, til

undervisningsministeren

Spm. 110 om, hvor mange højskoler der findes i dag, og hvor mange

daghøjskoler der vil være om 2 år, til

undervisningsministeren

Spm. 111 om, hvor mange aftenskoler der er under folkeoplysningsloven i

dag, og hvor mange der vil være om 2 år, til

undervisningsministeren

188

Spm. 112, om lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens

løfte om skattestop, til undervisningsministeren

Spm. 113 om særlige vilkår for specielle målgrupper i

folkeoplysningen, til undervisningsministeren

Spm. 114 om aflønning af aftenskolelærere, til

undervisningsministeren

Spm. 115 om nettoforværrelsen for aftenskolerne som følge af

lønsumsafgiften, til undervisningsministeren

Spm. 116 om, hvorfor handicappede skal betale 3.000 kr. for samme

undervisningstilbud, som andre mennesker kun skal betale 1.000 kr. for, til

undervisningsministeren

Spm. 117, om lovforslaget er i strid med FN s vedtagne standardregler om

ligebehandling af mennesker med handicap, til undervisningsministeren

Spm. 118 om støtte vedrørende lærer- og

lederlønnen i de beregninger, der er lavet vedrørende

besparelsen som følge af lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 119 om, hvilke prisstigninger en eventuel nedsættelse af

støtten fra 8/9 henholdsvis 6/7 vil give for de enkelte deltagere

på holdene, til undervisningsministeren

Spm. 120 om uddannelsestilbud for udviklingshæmmede personer, til

undervisningsministeren

Spm. 121 om ungdomsuddannelsestilbud for udviklingshæmmede personer,

til undervisningsministeren

Spm. 122 om den fri ungdomsuddannelse i relation til regeringens politik

om, at alle skal i arbejde, til undervisningsministeren

Spm. 123 om udviklingshæmmede personers mulighed for at erhverve

personlig og faglig kompetence, til undervisningsministeren

Spm. 124 om målsætning for gennemførte

ungdomsuddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 125 om, hvordan ministeren vil sikre, at unge med handicap får

et reelt tilbud om ungdomsuddannelse, der kan give mulighed for tilknytning

til arbejdsmarkedet, til undervisningsministeren

189

Spm. 126 om, hvorfor høringssvar og høringsnotat ikke

forelå, da lovforslaget blev førstebehandlet, til

undervisningsministeren

Spm. 127 om høringsfristen, til undervisningsministeren

Spm. 128 om fristerne for afgivelse af høringssvar, til

undervisningsministeren

Spm. 129 om kommunernes administration af lovforslaget, til

undervisningsministeren

Spm. 130 om, hvad der skal erstatte det centrale

løncirkulære, til undervisningsministeren

Spm. 131 om begrundelsen for afskaffelsen af 5 pct.-puljen, til

undervisningsministeren

Spm. 132 om størrelsen af reduktionen af det landsdækkende

tilskud til konsulenter inden for folkeoplysningen, til

undervisningsministeren

Spm. 133 om FN s regler om ligebehandling, til undervisningsministeren

Spm. 134 om antallet af aftenskoler, der må lukke som følge

af lovforslagets vedtagelse, til undervisningsministeren

Spm. 135 om privatisering som følge af lukningen af små

oplysningsforbund, til undervisningsministeren

Spm. 136 om små kommuners opretholdelse af aftenskoletilbud til

borgerne, til undervisningsministeren

Spm. 137 om beregninger af konsekvenserne af lovforslaget, til

undervisningsministeren

Spm. 138 om de enkelte foreningers fri disponeringsret inden for de

udstukne rammer, til undervisningsministeren

Spm. 139 om prisstigninger i brugerbetalingen på kurser til

handicappede, pensionister og læsesvage, til undervisningsministeren

Spm. 140 om »forvridningen« mellem handelsskoler, tekniske skoler, VUC og

oplysningsforbund, til undervisningsministeren

Spm. 141 om anvendelse af et fælles edb-system i et

oplysningsforbunds enkelte afdelinger, til undervisningsministeren

Spm. 142 om ekstraordinært tilskud til handicappede, til

undervisningsministeren

Spm. 143 om undervisningstilbud til sindslidende, til

undervisningsministeren

Spm. 144, om tilskudsmidlerne skal følge

daghøjskoleaktiviteten, til undervisningsministeren

Spm. 145 om daghøjskolernes indhold, til undervisningsministeren

Spm. 146 om den geografiske spredning af FVU-tilbud, til

undervisningsministeren

Spm. 147 om fjernelse af forberedende voksenundervisning som

kerneområde fra daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 148 om, hvor mange penge, de kommuner, der har daghøjskoler,

mister, til undervisningsministeren

Spm. 149 om begrundelsen for sammenlægningen af den fri

ungdomsuddannelse, folkeoplysningen og daghøjskolerne, til

undervisningsministeren

Spm. 150 om sikring af det pædagogiske og det administrative tilsyn

med daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 151 om øget pres på produktionsskolerne, til

undervisningsministeren

Spm. 152 om daghøjskolernes rolle i forhold til undervisning og

integration af indvandrere, til undervisningsministeren

Spm. 153, om undervisning og integration af indvandrere kan varetages af

andre end daghøjskolerne, til undervisningsministeren

Spm. 154 om formålsbestemmelse for daghøjskolerne, til

undervisningsministeren

Spm. 155 om driftsoverenskomster for daghøjskolerne, til

undervisningsministeren

Spm. 156 om forringelse af specialundervisning og specialpædagogisk

bistand ved lovforslagets vedtagelse, til undervisningsministeren

Spm. 157 om daghøjskolernes vejledningsforpligtigelse, til

undervisningsministeren

Spm. 158 om fastholdelse af overgangsordning for den kommunale aktivering,

til undervisningsministeren

Spm. 159 om likviditetsproblemer ved overgangen til kommunalt regi, til

undervisningsministeren

Spm. 160 om kompensation til amter og kommuner for en øget tilgang

til andre skoleformer, til undervisningsministeren

Spm. 161 om lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, til

undervisningsministeren

Spm. 162 om et særligt likviditetsproblem i forhold til AF, til

undervisningsministeren

Spm. 163 om ansættelsesformen for lærere og ledere i

fremtiden, til undervisningsministeren

190

Spm. 164 om elever på den fri ungdomsuddannelse, til

undervisningsministeren

Spm. 165 om SU-udgifterne i forbindelse med nettoberegningerne ved

afskaffelsen af den fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 166 om indplacering af elever på den fri ungdomsuddannelse i

det ordinære uddannelsessystem, til undervisningsministeren

Spm. 167, om formålet for daghøjskolerne kan omfatte

forberedende voksenundervisning, til undervisningsministeren

Spm. 168 om konsekvenserne, hvis kommunerne giver tilskud til

folkeoplysning på mere end 1/3 af udgifterne, til

undervisningsministeren

Spm. 169 om kommunernes ret til at beslutte at yde forhøjet tilskud

til særlige grupper, til undervisningsministeren

Spm. 170, om afsættelse af kommunale puljer til tilskud til de

fag/emner, kommunerne gerne vil give forhøjet tilskud, til

undervisningsministeren

Spm. 171 om udsagnet i spm. 170 er en korrekt beskrivelse af

konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslaget, til undervisningsministeren

Spm. 172 om maksimumsgrænsen for ydelse af tilskud, til

undervisningsministeren

Spm. 173 om gennemførelsen af love og cirkulærer, til

undervisningsministeren

Spm. 174 om kommunernes udgifter til handicappede, til

undervisningsministeren

Spm. 175 om besparelserne på folkeuniversiteterne, til

undervisningsministeren

191

Spm. 176 om overenskomster for lærere, der underviser i henhold til

folkeoplysningsloven, til undervisningsministeren

192

Henvendelse af 27/1-02 fra Lis Bak, Nakskov

193

Spm. 177 om kommentar til henvendelse af 27/1-02 fra Lis Bak, Nakskov, til

undervisningsministeren

194

Henvendelse af 20/2-02 fra Annette Andreasen, Vordingborg

195

Spm. 178 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Annette Andreasen,

Vordingborg, til undervisningsministeren

196

Bilag tilbagetaget

197

Spørgsmål tilbagetaget

198

Supplerende svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 6/2-02

fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra

undervisningsministeren

199

Svar på spm. 51 om kommentar til henvendelse af 5/2-02 fra Karen

Fokdal, Langå, fra undervisningsministeren

200

Henvendelse af 19/2-02 fra Dorte Nielsen, Haslev, m.fl.

201

Spm. 180 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Dorte Nielsen,

Haslev, m.fl., til undervisningsministeren

202

Undervisningsministerens svar på spørgsmål nr. S 879 om

antal uddannelsespladser på den fri ungdomsuddannelse i

Storstrøms Amt

203

Svar på Spm. 79 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Den

Økologiske Produktionsskole, fra undervisningsministeren

204

Svar på spm. 84 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra

Dianalund Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

205

Svar på spm. 80 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra

Sødisbakke Aftenskole, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 81 om kommentar til pressemeddelelse af 8/1-02 fra

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 82 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra

Hjerneskadeforeningen, fra undervisningsministeren

206

Svar på spm. 54 om kommentar til henvendelse af 10/2-02 fra Lille

Skole for Voksne, København, fra undervisningsministeren

207

Svar på spm. 55 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra SUK i

Vejle Amt, fra undervisningsministeren

208

Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra AOF

Daghøjskole & Kursuscenter, Haslev, fra undervisningsministeren

209

Svar på spm. 57 om kommentar til henvendelse af 7/2 02 fra Dansk

Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren

210

Svar på spm. 58 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra

Århus Daghøjskole m.fl., fra undervisningsministeren

211

Svar på spm. 83 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Marleen

Hansen, Helsingør, m.fl, fra undervisningsministeren

212

Svar på spm. 59 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra SUKA,

fra undervisningsministeren

213

Svar på spm. 164 om elever på den fri ungdomsuddannelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 165 om SU-udgifterne i forbindelse med

nettoberegningerne ved afskaffelsen af den fri ungdomsuddannelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 166 om indplacering af elever på den fri

ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 167, om formålet for daghøjskolerne kan

omfatte forberedende voksenundervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 168 om konsekvenserne, hvis kommunerne giver tilskud

til folkeoplysning på mere end 1/3 af udgifterne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 169 om kommunernes ret til at beslutte at yde

forhøjet tilskud til særlige grupper, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 170 om afsættelse af kommunale puljer til tilskud

til de fag/emner, kommunerne gerne vil give forhøjet tilskud, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 171, om udsagnet i spm. 170 er en korrekt beskrivelse

af konsekvenserne af en vedtagelse af lovforslaget, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 172 om maksimumsgrænsen for ydelse af tilskud,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 173 om gennemførelsen af love og

cirkulærer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 174 om kommunernes udgifter til handicappede, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 175 om besparelserne på folkeuniversiteterne, fra

undervisningsministeren

214

Svar på spm. 69 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra

undervisningsministeren

215

Svar på spm. 65 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra FUU i

Århus, fra undervisningsministeren

216

Svar på spm. 66 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, fra undervisningsministeren

217

Svar på spm. 78 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra Blindes

Oplysningsforbund i Storkøbenhavn, fra undervisningsministeren

218

Svar på spm. 70 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra

Netværk i Fagbevægelsen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 72 om kommentar til henvendelse fra Lille Skole for

Voksne, København, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 73 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Dansk

Blindesamfund, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 74 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra AOF

Roskilde m.fl., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 75 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra

Gigtforeningen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 76 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra

Landsforeningen SIND m.fl., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 77 om kommentar til henvendelse af 13/2-02 fra

Jordemoderforeningen, fra undervisningsministeren

219

Svar på spm. 30 om oversigt over fordeling af bloktilskud til de

enkelte kommuner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 31 om oversigt over tilskud til daghøjskoler,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 32 om oversigt over bloktilskudsregulering til de

enkelte kommuner i forbindelse med aftenskoler, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om begrundelse for årssparemålet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 34 om tilskudsandel til aftenskoler, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om prioritering af tilbud, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 36 om emnedifferentierede fag, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 37 om tilskudsmodellen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvem der skal have forhøjet tilskud, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 39 om kommunernes mulighed for at yde tilskud, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 40 om aftenskolers omfattelse af lønsumsafgift,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 41 om aftenskolers fritagelse for lønsumsafgift,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 42 om aktivitetsnedgang for aftenskoler, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 43 om folkeskolelærere, der risikerer at miste

deres arbejde, fra undervisningsministeren

220

Svar på spm. 104, om der kan tilbydes undervisning efter

folkeoplysningsloven inden for daghøjskolevirksomheden, fra

undervisningsministeren

221

Svar på spm. 126 om, hvorfor høringssvar og

høringsnotat ikke forelå, da lovforslaget blev

førstebehandlet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 127 om høringsfristen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 128 om fristerne for afgivelse af høringssvar,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 129 om kommunernes administration af lovforslaget, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 130 om, hvad der skal erstatte det centrale

løncirkulære, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 131 om begrundelsen for afskaffelsen af 5 pct.-puljen,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 132 om størrelsen af reduktionen af det

landsdækkende tilskud til konsulenter inden for folkeoplysningen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 133 om FN s regler om ligebehandling, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 134 om antallet af aftenskoler, der må lukke som

følge af lovforslagets vedtagelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 135 om privatisering som følge af lukningen af

små oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 136 om små kommuners opretholdelse af

aftenskoletilbud til borgerne, fra undervisingsministeren

Svar på spm. 137 om beregninger af konsekvenserne af lovforslaget,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 138 om de enkelte foreningers fri disponeringsret inden

for de udstukne rammer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 139 om prisstigninger i brugerbetalingen på

kurser til handicappede, pensionister og læsesvage, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 140 om »forvridningen« mellem handelsskoler, tekniske skoler, VUC og

oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 141 om anvendelse af et fælles edb-system i et

oplysningsforbunds enkelte afdelinger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 142 om ekstraordinært tilskud til handicappede,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 143 om undervisningstilbud til sindslidende, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 144, om tilskudsmidlerne skal følge

daghøjskoleaktiviteten, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 145 om daghøjskolernes indhold, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 146 om den geografiske spredning af FVU-tilbud, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 147 om fjernelse af forberedende voksenundervisning som

kerneområde fra daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 148 om, hvor mange penge, de kommuner, der har

daghøjskoler, mister, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 149 om begrundelsen for sammenlægningen af den

fri ungdomsuddannelse, folkeoplysningen og daghøjskolerne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 150 om sikring af det pædagogiske og det

administrative tilsyn med daghøjskolerne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 151 om øget pres på produktionsskolerne,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 152 om daghøjskolernes rolle i forhold til

undervisning og integration af indvandrere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 153, om undervisning og integration af indvandrere kan

varetages af andre end daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 154 om formålsbestemmelse for

daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 155 om driftsoverenskomster for daghøjskolerne,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 156 om forringelse af specialundervisning og

specialpædagogisk bistand ved lovforslagets vedtagelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 157 om daghøjskolernes

vejledningsforpligtigelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 158 om fastholdelse af overgangsordning for den

kommunale aktivering, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 159 om likviditetsproblemer ved overgangen til

kommunalt regi, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 160 om kompensation til amter og kommuner for en

øget tilgang til andre skoleformer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 161 om lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 162 om særligt likviditetsproblem i forhold til

AF, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 163 om ansættelsesformen for lærere og

ledere i fremtiden, fra undervisningsministeren

222

Svar på spm. 85 om kommentar til henvendelse af 15/2-02 fra Margit

Bech, Haslev, fra undervisningsministeren

223

Svar på spm. 180 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Dorte

Nielsen, Haslev, m.fl., fra undervisningsministeren

224

Svar på spm. 86 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Sdr.

Nærå Fri- og Efterskole, fra undervisningsministeren

225

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, fra undervisningsministeren

226

Svar på spm. 112, om lovforslaget skal ses i sammenhæng med

regeringens løfte om skattestop, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 113 om særlige vilkår for specielle

målgrupper i folkeoplysningen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 114 om aflønning af aftenskolelærere, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 115 om nettoforværrelsen for aftenskolerne som

følge af lønsumsafgiften, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 116 om, hvorfor handicappede skal betale 3.000 kr. for

samme undervisningstilbud, som andre mennesker kun skal betale 1.000 kr. for,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 117, om lovforslaget er i strid med FN s vedtagne

standardregler om ligebehandling af mennesker med handicap, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 118 om støtte vedrørende lærer- og

lederlønnen i de beregninger, der er lavet vedrørende

besparelsen som følge af lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 119 om, hvilke prisstigninger en eventuel

nedsættelse af støtten fra 8/9 henholdsvis 6/7 vil give for de

enkelte deltagere på holdene, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 120 om uddannelsestilbud for udviklingshæmmede

personer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 121 om ungdomsuddannelsestilbud for

udviklingshæmmende personer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 122 om den fri ungdomsuddannelse i relation til

regeringens politik om, at alle skal i arbejde, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 123 om udviklingshæmmede personers mulighed for

at erhverve personlig og faglig kompetence, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 124 om målsætning for gennemførte

ungdomsuddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 125 om, hvordan ministeren vil sikre, at unge med

handicap får et reelt tilbud om ungdomsuddannelse, der kan give

mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, fra undervisningsministeren

227

Svar på spm. 87 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, fra undervisningsministeren

228

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra

undervisningsministeren

229

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Folkeligt

Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

230

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk

Folkeoplysnings Samråd, fra undervisningsministeren

231

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Frit

Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

232

Svar på spm. 88 om besparelser på daghøjskoler i

forbindelse med ikkeaktiverede grupper, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 89 om, hvorfor besparelsen på

daghøjskoleområdet er placeret på kvoten til de

ikkeaktiverede grupper, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 90 om årselevtal for AF-aktiverede på

daghøjskolerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 91 om refusionsmodeller, der ikke tager udgangspunkt i

DUT-princippet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 92 om model for fordeling af midler, så de

tilfalder daghøjskolernes hjemstedskommune i forbindelse med

ikkeaktiverede, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 93 om finansiering af daghøjskolernes drift i

april måned 2002, fra undervisningsministeren

233

Svar på spm. 105 om paralleller mellem FUU og TAMU, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 106 om, hvilke unge der går på TAMU, og

hvad der »kvalificerer«

unge til at komme på TAMU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 107 om, hvor mange unge der pr. 31. januar 2002 var i

gang med de 4 ugers kendskabsperiode, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 108, om det er muligt at registrere alle de unge, der

var i gang med de 4 ugers kendskabsperiode pr. 31. januar 2002, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 109, om de unge, der var i gang med de 4 ugers

kendskabsperiode, havde berettigede forventninger om at kunne gå i gang

med FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 110 om, hvor mange højskoler der findes i dag,

og hvor mange daghøjskoler der vil være om 2 år, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 111 om, hvor mange aftenskoler, der er under

folkeoplysningsloven i dag, og hvor mange der vil være om 2 år,

fra undervisningsministeren

234

Svar på spm. 176 om overenskomster for lærere, der underviser

i henhold til folkeoplysningsloven, fra undervisningsministeren

235

Svar på spm. 94 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Annie

Jensen, Køge, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 95 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Lisbeth

Olsen, Haslev, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 96 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Hanne

Oppenhagen Jørgensen, Præstø, fra undervisningsministeren

236

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra

Foreningen af heltidsledere indenfor folkeoplysningen, fra

undervisningsministeren

237

Svar på spm. 47 om besparelser på uddannelsesområdet i

forbindelse med FFL 2002, fra undervisningsministeren

238

Svar på spm. 48 om aftenskolerne på småøer, fra

undervisningsministeren

239

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra

Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning, fra

undervisningsministeren

240

Svar på spm. 61 om tilskud til daghøjskolers folkeoplysende

voksenundervisning efter lovforslagets § 1, nr. 8, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 62 om, hvilken stilling/forsørgelsesgrundlag

kursister i daghøjskolekurser under den frie aktivitetskvote har haft,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 63 om mulighederne for sindslidende, fysisk

handicappede og andre modtagere af social pension for at deltage i

daghøjskolekurser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 64 om kriterierne for fordeling af midlerne til

daghøjskoler til kommunerne, fra undervisningsministeren

241

Svar på spm. 97 om kommentar til henvendelse af 18/2-02 fra Dansk

Blindesamfund, fra undervisningsministeren

242

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra

Invalideredes Oplysningsforbund, fra undervisningsministeren

243

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Linda

Schmidt, Haderslev, fra undervisningsministeren

244

Svar på spm. 68 om kommentar til henvendelse af 12/2-02 fra Aalborg

Ungdomsskole, fra undervisningsministeren

245

Svar på spm. 98 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra

Københavns KvindeDaghøjskole, fra undervisningsministeren

246

Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra

Samrådet for Fritidsundervisning i Esbjerg, fra

undervisningsministeren

247

Svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, fra

undervisningsministeren

248

Svar på spm. 67 om kommentar til henvendelse af 14/2-02 fra

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, fra undervisningsministeren

249

Svar på spm. 177 om kommentar til henvendelse af 27/1-02 fra Lis

Bak, Nakskov, fra undervisningsministeren

250

Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra

Oplysningsforbundenes Fællesråd, fra undervisningsministeren

251

Svar på spm. 71 om kommentar til henvendelse af 16/2-02 fra Vivi

Bilsgaard, Haslev, til undervisningsministeren

252

Svar på spm. 99 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra

edb-holdet, AOF Holme Olstrup, fra undervisningsministeren

253

Svar på spm. 49 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Liberalt

Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

254

Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 8/2-02 fra Dansk

Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

255

Svar på Spm. 100 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Anine

Pilgård Nilsson, København Ø, fra

undervisningsministeren

256

Svar på spm. 101 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Connie

Skov Hansen, Ringsted, fra undervisningsministeren

257

Svar på spm. 102 om kommentar til henvendelse af 19/2-02 fra Bent

Andersen, Haslev, fra undervisningsministeren

258

Svar på spm. 103 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Dansk

Oplysnings Forbund, fra undervisningsministeren

259

Spm. 181 om kommentar til artikel fra Foreningen af Landsbyer i Danmark:

»Slut med livslang læring på

landet«, til undervisningsministeren

260

Henvendelse af 22/2-02 fra Ungdomsvejledningen i Ballerup

261

Spm. 182 om kommentar til henvendelse af 22/2-02 fra Ungdomsvejledningen i

Ballerup, til undervisningsministeren

262

Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 7/2-02 fra Dansk

Ungdoms Fællesråd, fra undervisningsministeren

263

Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra

Gigtforeningen, fra undervisningsministeren

264

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra

undervisningsministeren

265

Svar på spm. 178 om kommentar til henvendelse af 20/2-02 fra Annette

Andreasen, Vordingborg, fra undervisningsministeren

266

1. udkast til betænkning

267

Henvendelse af 25/2-02 fra AOF Hvalsø

268

Spm. 183 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra AOF Hvalsø,

til undervisningsministeren

269

Henvendelse af 25/2-02 fra Flemming Olsen, Haslev

270

Spm. 184 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra Flemming Olsen,

Haslev, til undervisningsministeren

271

Svar på spm. 181 om kommentar til artikel fra Foreningen af

Landsbyer i Danmark: »Slut med livslang

læring på landet«, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 182 om kommentar til henvendelse af 22/2-02 fra

Ungdomsvejledningen i Ballerup, fra undervisningsministeren

272

Spm. 185 om, at aftenskolerne med lovforslagets vedtagelse vil blive

omfattet af lønsumsafgift, til undervisningsministeren

Spm. 186 om aflønning af aftenskolelærere, til

undervisningsministeren

Spm. 187 om deltagerbetalingen for beboere i små øsamfund,

til undervisningsministeren

273

Spm. 188 om kommunal tilskudsmodel, til undervisningsministeren

Spm. 189 om fritagelse af den oplysende del af folkeoplysningen for

lønsumsafgiften, til undervisningsministeren

Spm. 190 om aktivitetsnedgangen på aftenskoleområdet, til

undervisningsministeren

Spm. 191 om tilgodeseelse af ønsker og behov, til

undervisningsministeren

Spm. 192 om den geografiske fordeling af folkeoplysning og

daghøjskoler, til undervisningsministeren

Spm. 193 om statistik over årselever på daghøjskoler

fordelt på kommuner, til undervisningsministeren

Spm. 194 om, hvor stor en del af folkehøjskolernes årselever

der kan henføres til den fri ungdomsuddannelse, til

undervisningsministeren

Spm. 195 om efterreguleringer af tilskud til skolerne, til

undervisningsministeren

Spm. 196 om besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse

med valgkampen, til undervisningsministeren

274

Svar på spm. 183 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra AOF

Hvalsø, fra undervisningsministeren

275

Talepapir fra samråd den 26/2-02, fra undervisningsministeren

276

Svar på spm. 184 om kommentar til henvendelse af 25/2-02 fra

Flemming Olsen, Haslev, fra undervisningsministeren

277

Foreløbigt svar på spm. 185 om, at aftenskolerne med

lovforslagets vedtagelse vil blive omfattet af lønsumsafgift, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 186 om aflønning af aftenskolelærere, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 187 om deltagerbetalingen for beboere i små

øsamfund, fra undervisningsministeren

278

Henvendelse af 27/2-02 fra Oplysningsforbundenes Fællesråd

279

Spm. 197 om kommentar til henvendelse af 27/2-02 fra Oplysningsforbundenes

Fællesråd, til undervisningsministeren

280

Svar på spm. 188 om kommunal tilskudsmodel, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 189 om fritagelse af den oplysende del af

folkeoplysningen for lønsumsafgiften, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 190 om aktivitetsnedgangen på

aftenskoleområdet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 191 om tilgodeseelse af ønsker og behov, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 192 om den geografiske fordeling af folkeoplysning og

daghøjskoler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 193 om statistik over årselever på

daghøjskoler fordelt på kommuner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 194 om, hvor stor en del af folkehøjskolernes

årselever der kan henføres til den fri ungdomsuddannelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 195 om efterreguleringer af tilskud til skolerne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 196 om besparelser på uddannelsesområdet i

forbindelse med valgkampen, fra undervisningsministeren

281

Svar på spm. 25 om redegørelse for antallet af klienter, der

har anvendt daghøjskolen Gøglerskolen, fra justitsministeren

Svar på spm. 26 om risiko for nedlæggelse af

daghøjskolen Gøglerskolen, fra justitsministeren

282

Henvendelse af 28/2-02 fra Foreningen af heltidsledere indenfor

folkeoplysningen

283

Svar på spm. 197 om kommentar til henvendelse af 27/2-02 fra

Oplysningsforbundenes Fællesråd, fra undervisningsministeren

284

Bilag tilbagetaget

285

Svar på spm. 185 om, at aftenskolerne med lovforslagets vedtagelse

vil blive omfattet af lønsumsafgift, fra undervisningsministeren

Bilag 2

15 af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter

ønske fra udvalget.

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. februar

2002 fra Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, jf. L 79 bilag 16.

Svar:

Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark fremfører

sine synspunkter vedrørende L 79.

Aftenskoleområdet

AOF hæfter sig bl.a. ved de stramninger, der blev

gennemført ved lovændringen i 2000. Jeg er enig i, at de givet

har medvirket til at tage toppen af den kritik, der til stadighed har

været fremført i forhold til aftenskolernes kursustilbud med

offentlig støtte. Derfor har jeg heller ikke umiddelbart fundet det

nødvendigt med en yderligere centralt fastsat

emneafgrænsning.

Jeg gør i øvrigt opmærksom på,

at det frie emnevalg og den frie deltagelse ikke berøres af

lovforslaget. Jeg har derimod ønsket at give den enkelte

kommunalbestyrelse større frihed til ud fra lokale behov og

ønsker samt efter høring af folkeoplysningsudvalget at vurdere,

hvad der i den enkelte kommune betragtes som folkeoplysningslovens kernefag

og -emner inden for den folkeoplysende voksenundervisning og dermed

også mulighed for gennem en differentiering af tilskuddene hertil at

støtte prioriterede emner og fag med større tilskud end andre

områder. Den enkelte kommunalbestyrelse får således

mulighed for, hvis den ønsker det, at reducere tilskuddet til de fag

og emner, som den vurderer ikke ligger inden for folkeoplysningslovens

kerneområder.

I forbindelse med en kritisk gennemgang af det samlede

offentlige udgiftsniveau har det været naturligt også at

overveje, hvor meget det offentlige skal yde i tilskud til

aftenskoleundervisningen, som jo foregår i private foreningers regi, og

hvor meget de personer, som deltager heri, skal betale. Jeg er af den

opfattelse, at der med de nye regler er fundet en rimelig balance mellem

offentlig tilskudsfinansiering og brugerbetaling på dette

område.

Med hensyn til det nævnte om lønsumsafgift

kan jeg oplyse, at jeg har rettet henvendelse til skatteministeren herom.

Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte

ændringsforslag, som indebærer forbedrede vilkår for de

handicappede. Forslaget vil gå ud på, at en kommunalbestyrelses

samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et

konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne til aflønning

m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

Det er ikke regeringens hensigt med L 79, at de nye regler

skal medføre en væsentligt øget administration for

foreningerne. Jeg har tiltro til, at også kommunerne vil være

interesseret i at tilstræbe at fastsætte så enkle,

gennemskuelige og administrerbare ordninger som muligt. Jeg gør i

øvrigt opmærksom på, at reglerne i hver kommune skal

fastsættes efter forudgående høring af

folkeoplysningsudvalget.

Jeg kan tilføje, at jeg har til hensigt at formidle

en dialog mellem KL og oplysningsforbundene om, hvorledes kommunerne og

foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk måde vil

kunne anvende de nye tilskudsregler.

Daghøjskoleområdet

Det er min forventning, at kommunerne fortsat vil

gøre brug af daghøjskolerne i forbindelse med revalidering og i

et vist omfang også over for langvarigt syge og

førtidspensionister, som skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold

til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten

bibeholder statsfinansieringen og derfor er uforenelig med intentionen i

lovforslaget om, at finansiering og styring samles et sted, nemlig hos

kommunerne.

Hertil kommer at en sådan ordning vil være

bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til

Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for

kommunerne.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at

så at sige alle kommuner har gjort brug af daghøjskoler som

aktiveringstilbud til ledige.

I forbindelse med at daghøjskolerne

overføres til kommunerne, får kommunerne ansvaret for at

vurdere, om der lokalt er behov for daghøjskolerne og om kvaliteten af

tilbuddene er tilfredsstillende. Formålet hermed er at give kommunerne

et større incitament til at indrette daghøjskolevirksomheden,

så skolerne i højere grad tilgodeser lokale behov i forbindelse

med indsatsen for at sluse flere ud på arbejdsmarkedet. Derfor

bortfalder de centralt fastsatte krav til både tilbuddenes indhold og

tilrettelæggelse og til skolemiljøet i forbindelse med

lovforslaget, og det vil fremover være den enkelte kommune, der som

tilskudsvilkår kan stille krav hertil.

Som konsekvens heraf bortfalder daghøjskolernes ret

til at udbyde FVU som ordinært tilbud, ligesom de heller ikke kan

udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks.

specialundervisning.

Dette harmonerer efter min opfattelse med hovedsigtet med

reformen for daghøjskolerne, hvor det er brugerne af

daghøjskolerne, dvs. de aktiverende myndigheder og amtskommunerne som

FVU-ansvarlig myndighed, der afgør, i hvilken udstrækning de vil

kunne bruge daghøjskolerne. Som en overgangsordning vil

daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil

udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst

med amtet.

Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i

forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i

2001 kun har været på ca. 85 årselever.

Vedrørende lovens ikrafttræden den 1. april

2002 kan jeg oplyse, at skolerne i forbindelse med lovforslagets

overgangsordning får udbetalt hele den statslige kvote. Der vil ikke

efterfølgende ske regulering i forhold til den faktiske aktivitet.

Ordningen betyder, at daghøjskolerne vil få likviditet til

på en hensigtsmæssig og velovervejet måde at have en

overgangsperiode, hvor skolerne, kommunerne og AF skal indrette sig efter de

ændrede vilkår. Hvis ikrafttrædelsestidspunktet blev

udskudt, ville den pågældende udbetaling blive reduceret, og

skolernes dispositionsmulighed ville blive tilsvarende forringet.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. februar

2002 fra Folkeligt Oplysnings Forbund, jf. L 79 bilag 25.

Svar:

Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) henstiller, at det

meget store sparekrav reduceres, da det er et alvorligt anslag mod

folkeoplysningen, foreningerne og deltagerne, som kan se frem til meget store

prisstigninger. FOF minder om, at man ikke i den politiske diskussion glemmer

den reelle kompetence, der erhverves i folkeoplysningen, og er i

øvrigt af den opfattelse, at lovforslaget giver et urimeligt og

voldsomt administrativt besvær.

Jeg kan indledningsvis henvise til mit svar på

spørgsmål 8 og 9. Jeg kan hertil føje, at det er ikke

hensigten med forslaget at skabe geografisk eller social slagside i forhold

til, hvem der kan etablere eller deltage i folkeoplysende voksenundervisning,

og jeg er sikker på, at det heller ikke bliver konsekvensen. Jeg er

også overbevist om, at aftenskolerne fortsat vil have en rolle at

spille i fremtidens samfund.

Jeg agter at fremsætte et ændringsforslag til

lovforslaget, som indebærer forbedrede vilkår for de

handicappede. Ændringsforslaget vil gå ud på, at en

kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til

undervisningen i et konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne

til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne

undervisning.

Jeg agter endvidere at fremsætte et

ændringsforslag, hvorefter en kommunalbestyrelse fortsat kan beslutte,

at der uden for tilskudsloftet ydes særlige tilskud til

nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper, f.eks.

pensionister.

For at kunne opnå den besparelse, der er besluttet

på folkeoplysningslovens område gennem en regulering af

bloktilskuddet til kommunerne, er det nødvendigt at fastsætte en

ny, lavere maksimumsgrænse for det offentlige tilskud. I den

forbindelse har det været afgørende for mig, at kommunerne

stilles så frit som muligt i deres handlemuligheder. Derfor har jeg

besluttet at foreslå, at kommunalbestyrelsen får kompetencen til

at fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de lokale behov og

ønsker. Dette er baggrunden for, at der ikke længere er pligt

til ratevis forudbetaling af tilskud.

Vedrørende løn- og

ansættelsesvilkårene på aftenskoleområdet

indebærer lovforslaget, at det er den enkelte forening, som har

kompetencen til at fastsætte eller eventuelt at aftale løn- og

ansættelsesvilkårene. Det vil dog være muligt for

foreningerne at delegere kompetencen til en anden part. Dette kunne

være den lokale kommune, der for de i kommunen hjemmehørende

foreninger (aftenskoler) kunne fastlægge eller aftale løn- og

ansættelsesvilkårene med en relevant arbejdstagerpart.

Alternativt kan foreningerne delegere kompetencen til Kommunernes

Landsforening eller til Oplysningsforbundenes Fællesråd.

Det er ikke regeringens hensigt med lovforslaget, at de

nye regler skal medføre en væsentligt øget

administration. Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger

herom i mit svar på spørgsmål 8 og 9.

Jeg er opmærksom på samspillet mellem de

forskellige regler for brugerbetaling i voksenuddannelsestilbuddene. Jeg kan

i den forbindelse henvise til lovforslaget (L 78 fremsat den 30. januar

2002) om ændring af AUF-loven m.fl., som giver mulighed for at

indføre deltagerbetaling på alle eller enkelte AUF-finansierede

uddannelser, herunder EUD-enkeltfag. Regeringen vil i øvrigt inden

årsskiftet søge at løse de konkurrencemæssige

spørgsmål mellem aftenskoleområdet og bl.a. VUC, som vil

kunne opstå på baggrund af L 79.

Jeg er ligeledes opmærksom på forslagets

konsekvenser for aftenskolernes betaling af lønsumsafgift. I lyset af

de stramme økonomiske krav, som lovændringen og finansloven

stiller de folkeoplysende foreninger overfor, har jeg rettet henvendelse til

skatteministeren for at bede ham om at se på spørgsmålet

med henblik på at fritage hele den frie folkeoplysende virksomhed for

lønsumsafgift.

Baggrunden for, at jeg ikke har ønsket at

foreslå 10 pct.-puljen afskaffet, er, at jeg mener, at det er vigtigt,

at tilskuddet anvendes til virksomhed af samfundsbetonet og helhedsorienteret

oplysning, der ligger ud over den traditionelle undervisning.

Jeg skal understrege, at de folkeoplysende foreningers

frie emnevalg inden for den folkeoplysende voksenundervisning

opretholdes.

Med lovforslaget har regeringen taget konsekvensen af, at

administrationen af folkeoplysningsloven er en kommunal opgave, hvorfor

kommunerne nu får større frihedsgrader til at disponere over

udgifterne hertil. Muligheden for at differentiere tilskuddet til fag og

emner understøtter regeringens ønske om at reducere tilskuddet

til de fag og emner, som ikke vurderes til at ligge inden for

folkeoplysningslovens kerneområder.

Det står deltagerne frit for at følge de fag

og emner, de måtte ønske, men det er ikke længere sikkert,

at det vil ske med den samme grad af kommunal støtte.

I brevet gives der endvidere udtryk for, at der er behov

for en særskilt lov på daghøjskoleområdet, samt at

forbundet gerne havde set, at daghøjskolerne var blevet en del af

VEU-området. Dette begrundes med en række af den nuværende

lovs muligheder. Det er desuden forbundets opfattelse, at det vil være

vanskeligt for daghøjskolerne at få driftsoverenskomster med

amtskommunerne, da amtskommunerne allerede har indgået flereårige

driftsoverenskomster, samt at en refusionsordning ville være at

foretrække i stedet for bloktilskudsordningen. Jeg har følgende

kommentarer hertil:

I forbindelse med forbundets ønske om en

særskilt lov på daghøjskoleområdet, hvor der er

mulighed for bl.a. undervisning i grundlæggende færdigheder, FVU

og undervisnings- og netbaseret vejledning, kan jeg oplyse, at der ingen

hindringer er herfor i det fremsatte lovforslag.

Det er kommunerne, der er de primære brugere af

daghøjskolerne. Regeringen finder det derfor nødvendigt at give

kommunerne ansvaret for at vurdere, både om der lokalt er behov for

daghøjskolerne, og om kvaliteten af tilbuddene er tilfredsstillende.

Formålet hermed er at give kommunerne et større incitament til

at indrette daghøjskolevirksomheden, så skolerne i højere

grad tilgodeser lokale behov i forbindelse med indsatsen for at sluse flere

ud på arbejdsmarkedet.

Da grundlaget for de centralt fastsatte krav til

både tilbuddenes indhold og tilrettelæggelse og til

skolemiljøet hermed bortfalder, og det fremover vil være helt op

til den enkelte kommune, om der som tilskudsbetingelse skal stilles krav

hertil, er der efter min opfattelse ikke behov for en særskilt lov.

Jeg har tillid til, at kommunerne og skolerne sammen kan

bruge det nye og friere regelgrundlag til at indrette

daghøjskolevirksomheden mest hensigtsmæssigt i forhold til de

lokale deltageres behov.

Det er derfor også min overbevisning, at kommunerne

fortsat vil gøre brug af daghøjskolerne i forbindelse med

initiativer, der fremmer indsatsen mod udstødning og marginalisering

bl.a. i forhold til integration af flygtninge og indvandrere og det rummelige

arbejdsmarked.

Som konsekvens af bortfaldet af de centralt fastsatte krav

til undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt til

skolemiljøet bortfalder også daghøjskolernes ret til at

udbyde FVU som ordinært tilbud. Ligeledes vil de heller ikke kunne

udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks.

specialundervisning.

Dette harmonerer efter min opfattelse med hovedsigtet med

reformen for daghøjskolerne, hvor det er brugerne af

daghøjskolerne, dvs. de aktiverende myndigheder og amtskommunerne som

FVU-ansvarlig myndighed, der afgør, i hvilken udstrækning de vil

benytte sig af daghøjskolerne. Som en overgangsordning vil

daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil

udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst

med amtet.

Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i

forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i

2001 kun har været på ca. 85 årselever.

Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold

til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten er

en opretholdelse af statsfinansieringen. En refusionsordning er derfor

uforenelig med intentionen bag lovforslaget om, at finansiering og styring

samles et sted, nemlig hos kommunerne.

Hertil kommer, at en sådan ordning ville være

bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til

Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for

kommunerne.

Spørgsmål 30:

Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad hver

enkelt kommune vil få til daghøjskolerne ved

bloktilskudsreguleringen i 2002 og 2003.

Svar:

Bloktilskudsreguleringen omfatter dels en del af

bevillingen til kommunalt aktiverede elever (§20.71.21.30), dels en del af

statsbevillingen til ikke-aktiverede (§20.71.21.10.).

Ved lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af

udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. (refusionsloven)

blev dele af statens bevillinger til uddannelse overført til

kommunerne, der herefter selv skulle afholde udgiften til uddannelse i

forbindelse med aktivering af ikke-forsikrede ledige. De anførte

beløb blev fordelt via det generelle bloktilskud.

For daghøjskolerne blev der indført en

særlig overgangsordning, der for kommunernes vedkommende betyder, at en

faldende del af kommunernes penge blev tilbageholdt til frigørelse som

trækningsrettigheder til gratis pladser. Den enkelte kommune fik ved

refusionslovens ikrafttræden tildelt trækningsrettigheder

(kvoter), der blev beregnet på grundlag af antallet af kursister med

bopæl i kommunen i perioden 1. juli 1998 til den 30. juni 1999.

I 2003 udgør trækningsrettighederne 60 % af

finanslovsbevillingen, mens de 40 % allerede er overført til fordeling

i forbindelse med det generelle bloktilskud.

Det er de 60 % svarende til 90,6 mio. kr., der som

konsekvens af forslaget til reform for daghøjskolerne yderligere skal

fordeles med det generelle bloktilskud.

Ifølge L 79 foreslås den statslige bevilling

til ikke-aktiverede ligeledes overført til kommunerne via

bloktilskuddet. Af den på finanslovsbevillingen afsatte bevilling

på 103,5 mio. kr. overføres 10,7 mio. kr. til FVU-bevillingen,

og resten 92,7 mio. kr. overføres til kommunerne. I alt

overføres 183,3 mio. kr. i 2003 til kommunerne med bloktilskuddet.

Fordelingen på de enkelte kommuner fremgår af bilag 1.

I 2002 bliver der ikke tale om

bloktilskudsregulering, idet den statslige bevilling ifølge

lovforslaget fordeles direkte ud til de enkelte daghøjskoler svarende

til kvoten for frit optag. Tilsvarende udbetales bevillingen til kommunalt

aktiverede direkte til de aktiverende kommuner svarende til deres uudnyttede

trækningsrettigheder.

Jeg gør endvidere opmærksom på, at jeg

fremsætter et ændringsforslag, som forlænger denne

overgangsordning for den statslige bevilling til ikke-aktiverede til

også at gælde i 2003.

Spørgsmål 35:

Ministeren bedes oplyse hvorledes de folkeoplysende

foreningers frie emnevalg harmonerer med prioriteringen af tilbud?

Svar:

Jeg skal understrege, at de folkeoplysende foreningers

frie emnevalg inden for den folkeoplysende voksenundervisning

opretholdes.

Med lovforslaget har regeringen taget konsekvensen af, at

administrationen af folkeoplysningsloven er en kommunal opgave, hvorfor

kommunerne nu får større frihedsgrader til at disponere over

udgifterne hertil. Muligheden for at differentiere tilskuddet til fag og

emner understøtter regeringens ønske om at reducere tilskuddet

til de fag og emner, som ikke vurderes til at ligge inden for

folkeoplysningslovens kerneområder.

Det står deltagerne frit for at følge de fag

og emner, de måtte ønske, men det er ikke længere sikkert,

at det vil ske med den samme grad af kommunal støtte.

Spørgsmål 40:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange aftenskoler, der med

lovforslaget bliver omfattet af lønsumsafgift.

Svar:

Jeg er bekendt med, at forslaget har konsekvenser for

aftenskolernes betaling af lønsumsafgift, idet lovforslaget

ændrer reglerne for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning

(aftenskoler) således, at kommunalbestyrelsen maksimalt kan dække

1/3 af de samlede udgifter til aflønning af lærere og ledere mod

tidligere 2/3 af den enkelte aftenskoles udgifter. Dette medfører, at

langt de fleste aftenskoler kommer ned under 50 pct. i offentlige tilskud, og

at de dermed skal betale lønsumsafgift.

I lyset af de stramme økonomiske krav, som

lovændringen og finansloven stiller de folkeoplysende foreninger

overfor, har jeg rettet henvendelse herom til skatteministeren og bedt ham om

at se på spørgsmålet med henblik på at fritage hele

den frie folkeoplysende virksomhed for lønsumsafgift.

[Se tillige svaret på spørgsmål 185

nedenfor]

Spørgsmål 44:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. februar

2002 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, jf. L 79 bilag

58.

Svar:

LVU beklager lovforslaget og ser med stor alvor og dyb

bekymring på ophævelse af daghøjskoleloven,

nedlæggelse af den fri ungdomsuddannelse og nedsættelsen af

kommunernes tilskud til aftenskolerne.

Daghøjskoler

LVU redegør for forbundets ønsker til

lovforslaget, herunder at den nuværende daghøjskolelovs

formål videreføres.

Jeg har følgende bemærkninger hertil:

Det er kommunerne, der er de største brugere af

daghøjskolerne. Regeringen har derfor fundet det nødvendigt at

give kommunerne et større incitament til at indrette

daghøjskolevirksomheden, så skolerne i højere grad

tilgodeser lokale behov i forbindelse med indsatsen for at sluse flere ud

på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse ophæves de

centralt fastsatte regler om indhold og tilrettelæggelse af

daghøjskoletilbuddene. Det vil fremover være den enkelte

kommune, der som tilskudsbetingelse kan stille krav til tilbuddenes indhold

og tilrettelæggelse. Det vil derfor ikke være

hensigtsmæssigt med et formål, der binder kommunerne mere end

højst nødvendigt, og jeg betragter således

detaljeringsgraden i formålet i det fremsatte lovforslag som

hensigtsmæssig.

Som konsekvens heraf bortfalder daghøjskolernes ret

til at udbyde FVU som ordinært tilbud. Ligeledes vil de heller ikke

kunne udbyde undervisning i henhold til anden uddannelseslov, f.eks.

specialundervisning.

Dette harmonerer med hovedsigtet med reformen for

daghøjskolerne, hvor det er brugerne af daghøjskolerne, dvs. de

aktiverende myndigheder og amtskommunerne som FVU-ansvarlig myndighed, der

afgør, i hvilken udstrækning de vil benytte

daghøjskolernes tilbud. Som en overgangsordning vil

daghøjskolerne dog kunne udbyde FVU som ordinært tilbud indtil

udgangen af 2002, og de vil fortsat kunne udbyde FVU via driftsoverenskomst

med amtet.

Jeg kan desuden oplyse, at den samlede aktivitet i

forbindelse med FVU som ordinært tilbud på daghøjskoler i

2001 kun har været på ca. 85 årselever.

Forbundet ønsker, at der fortsat skal være

krav i regelgrundlaget om, at daghøjskolerne skal tilbyde vejledning i

forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder, at mindst 2/3 af undervisningen skal

varetages af fastansatte lærere, samt at der indføres

supplerende regler om leder- og lærerkvalifikationer.

Sådanne krav ville efter min opfattelse være i

modstrid med intentionerne bag lovforslaget om at give kommunerne

større indflydelse på den lokale daghøjskolevirksomhed.

Der er imidlertid ingen hindringer i det fremsatte lovforslag for, at

kommunerne som tilskudsbetingelse kan stille disse krav til

daghøjskolerne.

Jeg har tillid til, at kommunerne og skolerne sammen kan

bruge det nye og friere regelgrundlag til at indrette

daghøjskolevirksomheden mest hensigtsmæssigt i forhold til de

lokale deltageres behov.

Det er min opfattelse, at en refusionsordning i forhold

til de kommuner, der har gjort brug af daghøjskolerne, i realiteten

bibeholder statsfinansieringen og derfor er uforenelig med intentionen i

lovforslaget om, at finansiering og styring samles et sted, nemlig hos

kommunerne.

Hertil kommer, at en sådan ordning vil være

bureaukratisk, idet den forudsætter indberetninger af aktiviteten til

Undervisningsministeriet og etablering af et betalingssystem over for

kommunerne.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at

så at sige alle kommuner har gjort brug af daghøjskoler som

aktiveringstilbud til ledige. Det er således ikke kun 25 pct. af

kommunerne, der bruger daghøjskolerne.

I forbindelse med forbundets ønske til

daghøjskolernes institutionelle forankring kan jeg oplyse, at

baggrunden for at daghøjskolerne fortsat skal være

uafhængige selvejende institutioner er, at man derved sikrer, at de

offentlige tilskud går til formålet med skolernes virksomhed.

Samtidig vil det være det mest hensigtsmæssige, hvis flere

kommunal- eller amtsrådsbestyrelser ønsker at yde tilskud til en

skole, at skolen ikke henhører under den ene af de tilskudsydende

myndigheder.

Vedrørende lovens ikrafttræden den 1. april

2002 kan jeg oplyse, at skolerne i forbindelse med lovforslagets

overgangsordning får udbetalt hele den statslige kvote. Der vil ikke

efterfølgende ske regulering i forhold til den faktiske aktivitet.

Ordningen betyder, at daghøjskolerne vil få likviditet til

på en hensigtsmæssig og velovervejet måde at have en

overgangsperiode, hvor skolerne, kommunerne og AF skal indrette sig efter de

ændrede vilkår. Hvis ikrafttrædelsestidspunktet blev

udskudt, ville den pågældende udbetaling blive reduceret, og

skolernes dispositionsmulighed ville blive tilsvarende forringet.

Med hensyn til besparelsen på ca. 65 mio. kr.

på kvoten for frit optag på daghøjskolerne kan jeg oplyse,

at den er et led i regeringens økonomiske politik, hvor regeringen har

ønsket at vurdere det samlede offentlige udgiftsniveau kritisk. I den

forbindelse har det været naturligt også at overveje, hvor meget

det offentlige skal betale til daghøjskoler.

Den selektive besparelse skal ses i sammenhæng med

det fremsatte lovforslag, hvori der er taget højde for, at

daghøjskolerne i en overgangsperiode skal tilpasse sig de

ændrede økonomiske vilkår. I lovforslaget er der som

ovenfor nævnt indarbejdet en overgangsordning for tilskudsudbetalingen

af både den fri kvote og kvoten til kommunalt aktiverede i 2002, der

skal sikre, at daghøjskolerne får likviditet til at tilpasse sig

de ændrede vilkår.

Jeg vil desuden fremsætte et ændringsforslag

med en overgangsordning, for 2003 for fordelingen af bevillingen til den frie

kvote. Jeg kan henvise til forslaget og dets bemærkninger, når

det er fremsat.

Med den foreslåede § 45 a, stk. 2, i lovforslaget

varetages den interesse, de tilskudsydende myndigheder kan have i at stille

vilkår angående løn- og ansættelsesvilkår hos

tilskudsmodtagende daghøjskoler. De kan herved sikre, at

daghøjskolens løn- og ansættelsesvilkår er så

hensigtsmæssige som muligt i forhold til de lokale

uddannelsesmæssige og aktiveringsmæssige hensyn, der ligger bag

ydelsen af tilskud.

Hvis de tilskudsydende myndigheder ikke udnytter denne

kompetence, vil den enkelte daghøjskole selv kunne aftale løn-

og ansættelsesvilkår, herunder indgå overenskomstaftaler.

Dette vil for eksempel kunne ske ved bemyndigelse til en organisation, som

daghøjskolen er medlem af, den tilskudsydende myndighed eller

Kommunernes Landsforening.

Løn- og ansættelsesvilkår vil

således også fremover skulle fastsættes efter forhandling i

henhold til de almindelige arbejdsretlige regler. Jeg kan i øvrigt

henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger side 8, 1.-2.

sp.

LVU foreslår, at daghøjskolerne omfattes af

Kommunernes Lønningsnævns kompetence, jf. § 67 i lov om

kommunernes styrelse.

Kommunernes Lønningsnævn er et centralt

koordinerende organ for løn- og ansættelsesvilkår for

kommunalt ansatte samt for personale ved selvejende institutioner, der

varetager opgaver, kommunerne har fået pålagt ved lovgivning.

Kommunernes Lønningsnævns kompetence omfatter

ikke institutioner og foreninger, der modtager ikke lovpligtige kommunale

tilskud. Den foreslåede udvidelse af det kommunale

lønningsnævns kompetence ville således være en

udvidelse i forhold til den hidtidige anvendelse af bestemmelsen. Jeg finder

ikke, at sådan en udvidelse vil være hensigtsmæssig.

Folkeoplysning

For at kunne opnå den besparelse, der er besluttet

på folkeoplysningslovens område gennem en regulering af

bloktilskuddet til kommunerne, vil det være nødvendigt at

fastsætte en ny, lavere maksimumsgrænse for det offentlige

tilskud. I den forbindelse har det været afgørende for mig, at

kommunernes stilles så frit som muligt i deres handlemuligheder. Derfor

har jeg besluttet, at kommunalbestyrelsen får kompetencen til at

fastsætte en tilskudsmodel, der passer til de lokale behov og

ønsker.

Jeg har i den sammenhæng også ønsket

at give den enkelte kommunalbestyrelse større frihed til ud fra lokale

behov og efter høring af folkeoplysningsudvalget at vurdere, hvad der

i den enkelte kommune betragtes som folkeoplysningslovens kernefag og -emner

inden for den folkeoplysende voksenundervisning og dermed også mulighed

for gennem en differentiering af tilskuddene hertil at støtte

prioriterede emner og fag med større tilskud end andre områder.

Den enkelte kommunalbestyrelse får således mulighed for, hvis den

ønsker det, at reducere tilskuddet til de fag og emner, som, den

vurderer, ikke ligger inden for folkeoplysningslovens kerneområder.

Jeg kan oplyse, at jeg agter at fremsætte

ændringsforslag, som indebærer forbedrede vilkår for de

handicappede. Forslaget vil gå ud på, at en kommunalbestyrelses

samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et

konkret emne ikke må overstige 7/9 af udgifterne til aflønning

m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

Hvad angår pensionister agter jeg også at

fremsætte et ændringsforslag, hvorefter der uden for

tilskudsloftet kan ydes særlige tilskud til nedsættelse af

deltagerbetalingen for denne gruppe.

Lærernes Centralorganisation (LC) og LVU

foreslår i deres høringssvar, at L 79 ændres

således, at kommunalbestyrelsen som betingelse for tilskud kan

kræve, at aftenskolerne følger vilkår, som er fastsat af

eller aftalt med kommunalbestyrelsen. Ifølge lovforslaget kan

kommunalbestyrelsen stille krav om, at aftenskolen aflønner på

et bestemt niveau.

Finansministeriet og Undervisningsministeriet og LC/LVU

har igennem nogen tid drøftet mulighederne for og perspektiverne i at

indgå overenskomst for underviserne på

aftenskoleområdet.

Aftenskoleområdet er kendetegnet ved, at

aftenskolerne udbyder undervisningsforløb i kursusform. Dette betyder,

at der i vid udstrækning ansættes undervisere, der underviser

ét til to hold i løbet af en sæson. Underviserne

ansættes dermed til at varetage et afgrænset

undervisningsforløb i en bestemt periode og vil oftest have

undervisningsopgaverne som en bibeskæftigelse.

Aftenskolerne finansierer deres virksomhed gennem

årligt tildelte kommunale tilskud og gennem brugerbetaling. Det

økonomiske grundlag for virksomheden kan dermed variere fra

sæson til sæson, idet der ikke eksisterer fastsatte regler for

det årlige tilskuds størrelse, og fordi økonomien baseres

på antallet af betalende deltagere, der ligeledes kan variere fra

sæson til sæson.

Samtidigt kan kursusudbuddet og -efterspørgslen

på den enkelte aftenskole variere fra sæson til sæson, og

aftenskolerne ansætter derfor undervisere, der kan varetage

undervisningen i et konkret og afgrænset forløb.

Der eksisterer ingen nøjagtige opgørelser

over antallet af ansatte undervisere på området, men det

skønnes, at antallet udgør 20 30.000 personer i løbet

af en sæson. Af LVU s egen undersøgelse fra 1997 fremgår,

at gruppen af undervisere, der har halvtidsbeskæftigelse eller mere,

udgør mellem 1 og 8 pct. af alle ansatte under folkeoplysningsloven.

Der findes ingen oplysninger om, hvor stor en andel af underviserne LC/LVU

repræsenterer, men så vidt vides repræsenterer disse

langtfra de 50 pct. af underviserne, som formelt kræves for at kunne

anerkendes som forhandlingsberettiget part.

Såfremt aftenskolerne eller kommunen ønsker

at indgå en aftale om løn- og ansættelsesvilkår for

aftenskolernes undervisere, er dette med lovforslagets udformning dog muligt.

Jeg finder derfor ikke, at der er grundlag for at ændre lovforslaget

på dette punkt.

Fri ungdomsuddannelse

LVU skriver, »at evalueringen

viste endog meget flotte resultater for uddannelsen«. Det er jeg ikke enig i. Over halvdelen af eleverne

vurderer selv, at de ville have haft et arbejde eller været i gang med

en ordinær ungdomsuddannelse, hvis de ikke havde fået tilbuddet

om en fri ungdomsuddannelse. Det er regeringens opfattelse, at mange unge

bruger den fri ungdomsuddannelse som en for samfundet dyr og

unødvendig omvej til at komme i beskæftigelse eller

gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Regeringen forventer, at en væsentlig del af de

unge, der ellers ville have været tiltrukket af den fri

ungdomsuddannelse, vil gå i gang med og gennemføre en fuldt

kompetencegivende uddannelse.

Reformen af erhvervsuddannelserne (EUD) bevirker, at disse

uddannelser er gjort langt mere fleksible og dermed også lettere

tilgængelige for den gruppe, der ikke tidligere har været i stand

til at gå ind i en erhvervsuddannelse, men som i stedet har benyttet

den fri ungdomsuddannelse.

For de unge, der ikke umiddelbart har

forudsætningerne for at gennemføre en fuld kompetencegivende

ungdomsuddannelse, kan jeg fremhæve produktionsskolerne,

erhvervsgrunduddannelsen (EGU), delkompetenceforløb i

erhvervsuddannelserne og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser

(TAMU). Regeringen finder, at der er ganske mange muligheder uden den fri

ungdomsuddannelse.

Spørgsmål 91:

Kan ministeren oplyse, om der i dag findes

refusionsmodeller på andre områder, som tager udgangspunkt i

andre fordelingsprincipper end DUT-princippet og som ville kunne benyttes

på daghøjskoleområdet til fordeling af den fri statskvote

for de ikke-aktiverede?

Svar:

Som udgangspunkt løser kommunen sine opgaver inden

for kommunens samlede økonomi, der bl.a. udgøres af

bloktilskuddet. Hvis staten pålægger kommunen nye opgaver, skal

kommunen kompenseres herfor i overensstemmelse med det udvidede

totalbalanceprincip (DUT).

I enkelte tilfælde kan staten udbetale tilskud

direkte til kommunerne. Det gælder f.eks. indvandrerundervisningen,

hvor byrden er skævt fordelt mellem kommunerne og der i stedet

udbetales et aktivitetsafhængigt tilskud. Et andet tilfælde er

den forberedende voksenundervisning (FVU), hvor udgifterne hidtil både

har kunnet afholdes af amtskommunerne inden for deres ramme eller på

daghøjskolerne med statsligt taxameter her er der oprettet en

amtslig refusionsordning for at sikre en gennemsigtig

incitamentsstruktur.

I begge tilfælde er der tale om egentlige

myndighedsopgaver. Dette er imidlertid ikke tilfældet i forhold til

daghøjskolerne, hvor initiativet til at oprette og drive en

daghøjskole kommer fra borgerne, og hvor det er helt frivilligt for en

kommune, om den vil yde støtte til en skole. Jeg mener derfor ikke, at

der er grundlag for en særlig refusionsordning i stedet for de

gængse retningslinier for bloktilskudsregulering (DUT). Der er dog

allerede i L 79 foreslået en overgangsordning for 2002, og jeg agter at

stille ændringsforslag til lovforslaget om en begrænset

overgangsordning også i 2003, der tilgodeser de kommuner, der under den

nugældende lov yder grundtilskud til daghøjskoler, der er

videreført pr. 1. januar 2003, jf. mit svar på

spørgsmål 92.

Spørgsmål 92 :

Kan ministeren oplyse, om det er praktisk muligt at finde

en model for fordeling af kvoten til kommunerne til de ikke-aktiverede, hvor

midlerne tilfalder daghøjskolernes hjemstedskommuner og ikke spredes

ud til alle landets kommuner?

Svar :

Hertil kan jeg svare ja. Jeg kan imidlertid ikke

støtte en sådan ordning som en varig løsning, fordi den

ud over at være bureaukratisk vil fastholde skolestrukturen i et

uhensigtsmæssigt mønster, jf. mine bemærkninger til

høringssvarene og mit svar på spørgsmål 66. Jeg vil

dog stille et ændringsforslag til lovforslaget om en begrænset

overgangsordning i 2003. Jeg henviser herom til mit svar på

spørgsmål 91.

Spørgsmål 114:

Vil aftenskolelærere i fremtiden kunne »aflønnes« på

samme måde som frivillige lærere og trænere i

idrætten: med træningstøj, telefonpenge og

kørselsgodtgørelse?

Svar:

Ifølge lovforslaget stilles der ikke krav til

aflønningsformen. Derfor vil det være muligt at anvende

forskellige aflønningsmodeller, såfremt kommunen ikke har

stillet krav om, at bestemte vilkår følges. Lovforslaget

medfører dog, at der kun kan ydes tilskud som 1/3 af

lønudgifterne.

[Se tillige svaret på spørgsmål 186

nedenfor]

Spørgsmål 185:

Ad svaret på spørgsmål 40, jf. L 79

bilag 219

Det fremgår af svaret, at ministeren har rettet

henvendelse til skatteministeren og bedt ham om at se på problemet med,

at aftenskolerne med lovforslaget bliver omfattet af lønsumsafgift,

med henblik på at fritage hele den frie folkeoplysende virksomhed for

lønsumsafgift.

Er ministeren indstillet på at kompensere

aftenskolerne, hvis skatteministeren ikke kan løse problemet?

Svar:

Med henvisning til tidligere afgivne svar på L 79

fremsendes til udvalgets orientering kopi af skatteministerens brev af 28.

februar 2002 vedrørende fritagelse af den frie folkeoplysende

virksomhed for betaling af lønsumsafgift.

Skatteministeriet 28. februar 2002

Kære undervisningsminister

I et brev af 18. februar 2002 har du oplyst, at

gennemførelse af lovforslag L 79 vil betyde, at de kommunale tilskud

til folkeoplysende voksenundervisning reduceres så meget, at mange

aftenskoler kommer ned under 50 pct. i offentlige tilskud, og at de dermed

skal betale lønsumsafgift.

Jeg er opmærksom på, at faldende tilskud til

aftenskoler, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, de senere

år har medført, at nogle aftenskoler har svært ved at

opretholde en offentlig tilskudsprocent på over 50, der er en

betingelse for fritagelse for lønsumsafgift. L 79 øger dette

problem, idet forslaget jo indebærer en yderligere reducering af

tilskud til aftenskolerne. Med uændret lønsumsafgiftslov vil en

gennemførelse af L 79 betyde, at der bliver et merprovenu til staten

på ca. 35 mio. kr. som følge af, at alle aftenskolerne under

folkeoplysningsloven vil skulle til at betale lønsumsafgift.

I lyset heraf vil jeg hurtigst muligt søge

regeringens tilslutning til at fremsætte lovforslaget om at fritage den

frie folkeoplysende virksomhed for betaling af lønsumsafgift. Jeg vil

i den forbindelse lægge vægt på, at ændringen af

lønsumsafgiftsloven bør gennemføres for at undgå

de 35 mio. kr. i merprovenu, som ikke er tilsigtet med dit forslag, og at der

således ofres de 5½ mio. kr., som lønsumsforslaget koster dvs.

nettoeffekten af besparelserne på dit område reduceres med 5½

mio. kr.

Med venlig hilsen

Svend Erik Hovmand

Spørgsmål 186:

Ad svaret på spørgsmål 114, jf. L 79

bilag 226

Mener ministeren, at det er en ønskelig udvikling,

at aftenskolelærere aflønnes med naturalier, jf.

spørgsmål 114?

Svar:

Jeg kan ikke forestille mig en sådan udvikling. Jeg

gør opmærksom på, at aflønning i form af naturalier

skal beskattes og indgår i loftet på 1/3 af

lønudgiften.

[Se tillige svaret på spørgsmål 114

ovenfor]

Spørgsmål 187:

Ad ministerens ændringsforslag nr. 1 samt

ministerens besvarelse af spørgsmål 48, jf. L 79 bilag 218,

hvoraf det fremgår, at ministeren foreslår, at lovforslaget

ændres, således at der kan ydes særlige tilskud til

nedsættelse af deltagerbetalingen for beboere i små

øsamfund.

- Hvorfor omfattes småøerne af denne ordning,

men ikke andre mindre geografiske enheder?

- Har småøerne særlige forhold, som kan

begrunde denne forskelsbehandling?

Svar:

Af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1

fremgår det, at forslaget om særlige grupper primært sigter

mod pensionister, og at undervisning, der forudsætter små hold,

primært sigter mod instrumentalhold og de særlige forhold i

små ø-samfund m.v.

Når der står »m.v.« i

bemærkningerne, er tilsvarende tyndt befolkede områder omfattet

af bestemmelsen, men det er kommunalbestyrelsen, der inden for lovens rammer

beslutter, hvorvidt der skal ydes supplerende tilskud, og hvilke

særlige forhold, herunder hvilke geografiske områder, der skal

kunne betinge supplerende tilskud.

Spørgsmål 188:

Kan ministeren give konkrete eksempler på en

kommunal tilskudsmodel, der betyder, at man ikke fratager folkeoplysende

foreningers fri emnevalg?

Svar:

Kommunerne har fremover mulighed for at forvalte

tilskudsgrænsen for folkeoplysende voksenundervisning som et

gennemsnit. Kommunen kan altså differentiere tilskuddet inden for en

ramme på 1/3 af foreningernes samlede leder- og

lærerlønudgifter til almindelige deltagere og 7/9 af

lønudgifterne til handicappede. Med denne frihed til at prioritere

følger i sagens natur en administrativ udfordring, som kommunen

eksempelvis vil kunne løse på følgende måde, som

jeg finder rimelig enkel:

Budgettering af foreningernes samlede lønninger

i.f.t. det forventede aktivitetsomfang for hhv. ordinære og

handicappede deltagere (f.eks. med udgangspunkt i sidste års

aktivitet).

Fastlæggelse af kommunens loft for det samlede

tilskud i.f.t. foreningernes samlede lønudgifter (frit for

kommunalbestyrelsen op til max. 1/3 for ordinære elever og 7/9 for

handicappede) og herefter fastlæggelse af kommunens samlede ramme til

aftenskoleundervisning.

Fastsættelse af tilskudsbrøker til

forskellige faggrupper f.eks.:

Fag/emner med 5 pct.-tilskudsloft.

Fag/emner med 15 pct.-tilskudsloft

Fag/emner med 33 pct.-tilskudsloft

Fag/emner med 50 pct.-tilskudsloft

Fag/emner med 67 pct.-tilskudsloft

Budgettering af delrammer til de respektive

faggrupper i.f.t. forventet aktivitet.

Fordeling af delrammer blandt foreningerne.

Vilkåret for brug af delramme D og E er, at foreningens samlede tilskud

ikke overstiger den udmeldte rammes andel af de lønudgifter, som

rammen forudsætter.

Kommunens budgetrisiko vil hermed kunne minimeres,

samtidig med at kommunen respekterer foreningens frie emnevalg inden for den

anførte tilskudsmodel.

Spørgsmål 189:

Ad svaret på spørgsmål nr. 40, jf. L 79

bilag 219

Kan ministeren garantere, at hele den oplysende del af

folkeoplysningen bliver fritaget for lønsumsafgift og hvad har

ministerens sonderinger med skatteministeren ført til?

Svar:

Jeg afventer fortsat en tilbagemelding fra

skatteministeren og vil derfor ikke gå videre med denne sag på

nuværende tidspunkt.

[Spørgsmålet er besvaret før

spørgsmål 185. Se svaret på spørgsmål 185

ovenfor]

Spørgsmål 191:

Mener ministeren, at det er vigtigere at tilgodese de

lokale kommunale ønsker og behov frem for at tilgodese den lokale

folkeoplysnings ønsker og behov?

Svar:

Jeg mener, at det er vigtigt både at tilgodese

kommunernes og den lokale folkeoplysnings ønsker og behov. Og det er

min opfattelse, at lovforslaget med mine ændringsforslag indeholder den

fornødne balance mellem disse to hensyn.

Som tidligere oplyst over for udvalget vil jeg formidle en

dialog mellem Kommunernes Landsforening og oplysningsforbundene om, hvorledes

kommunerne og foreningerne på en så enkel og ubureaukratisk

måde som muligt vil kunne anvende de nye tilskudsmodellers

fleksibilitet. I denne dialog forventer jeg naturligvis, at hensynet til de

lokale foreningers behov indgår.

Lignende dokumenter