Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v.

1999/1 BTL 253Betænkning over lovforslagFolketinget20. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om daghøjskoler m.v.

(Forberedende voksenundervisning m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra Daghøjskoleorganisationerne og De

Samvirkende Invalideorganisationer.

Der er af undervisningsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Et af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren er tillige med ministerens besvarelse heraf optrykt

som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

vil stemme hverken for eller imod de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres, Det

Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) anser

Læs alt

alle 11 lovforslag (L 250-L 260) for et samlet lovkompleks, der

udmønter regeringens finanslovaftale for 2000 med venstrefløjen

og CD om en reform af voksen- og efteruddannelsen (VEU-reformen). I

konsekvens heraf vil flertallet stemme imod alle de nævnte 11

lovforslag i VEU-reformen og vil stemme hverken for eller imod de

ændringsforslag, der er stillet af forligskredsen.

Flertallet ønsker at pointere, at livslang

læring er fremtidens nøgleord. Den enkelte skal forny og udvikle

sine kvalifikationer gennem hele livet til gavn for samfundet, virksomhederne

og individet. Et voksen- og efteruddannelsessystem med et varierende tilbud

af høj kvalitet er afgørende for, at danske virksomheder kan

klare sig tilfredsstillende på det internationale marked. Uddannelse

skal derfor i stigende grad være en del af arbejdslivet, så

arbejdskraften kan følge den teknologiske udvikling og bidrage til at

skabe den øgede velstand, der ligger i fremtidens muligheder.

Voksen- og efteruddannelse er imidlertid forbundet med

høje omkostninger i form af midlertidigt produktionstab,

godtgørelse, dækning af undervisningsomkostninger m.v. Derfor er

det afgørende, at voksen- og efteruddannelsessystemet bliver nemt at

anvende, samt at tilbudene bedst muligt lever op til virksomheders og

medarbejderes forventninger og behov, hvad angår indhold og

kvalitet.

Flertallet bifalder de intentioner, der ligger bag de

fremsatte lovforslag til en reform af voksen- og efteruddannelsessystemet,

men det fremsatte lovkompleks løser ikke de grundlæggende

problemer i det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem. Lovkomplekset

bevarer i høj grad det eksisterende system som en række

overlappende systemer, hvilket specielt mindre virksomheder vil have

uforholdsmæssigt store omkostninger ved at gennemskue og dermed at

anvende.

Regeringen har tilsyneladende haft samme intentioner som

flertallet, men flertallet må beklageligvis konstatere, at regeringen

med finanslovaftalen og det fremsatte lovkompleks ikke får skabt den

nødvendige gennemskuelighed, enkelhed og samling af voksen- og

efteruddannelsessystemet.

Reformens vægtning af indsatsen for de kortuddannede

Flertallet kan bifalde målsætningen om at

forbedre efteruddannelsesindsatsen for de kortuddannede og ønsker

hermed at pointere, at på dette område er der brug for at

forbedre indsatsen, både hvad angår generelle og mere

specialiserede kompetencer.

Vejen til en bedre indsats på dette område

burde imidlertid gå gennem en effektivisering af den samlede voksen- og

efteruddannelsesindsats. Det fremsatte lovkompleks er desværre i

høj grad baseret på et omfordelingsprincip, hvor der kun gives

tilskud op til et vist kompetenceniveau, hvorefter udgifterne finansieres

kollektivt.

Lovkomplekset satser meget ensidigt på den

såkaldte »skubeffekt« og i meget ringe grad på »trækeffekten«. Flertallet finder det positivt, at

lovkomplekset tilgodeser ønsket om og behovet for specielt øget

fokus på udvikling af læse-, skrive- og regnefærdigheder,

men lovkomplekset afspejler klart, at forligsparterne synes at glemme, at et

videnssamfund ikke alene etableres ved et »skubsystem«, hvor

der er fokus på at få de kortuddannede op på et

højere niveau. Et videnssamfund etableres i lige så høj

grad ved et »træksystem «, hvor de bedst uddannede tilsvarende

får mulighed for at blive endnu dygtigere. Flertallet havde

således ønsket, at en samlet voksen- og efteruddannelsesreform

også ville forbedre mulighederne for efteruddannelse på de

højere læreanstalter væsentligt.

Dertil kommer, at da en del af udgifterne finansieres

gennem en skat på arbejdskraft via Arbejdsmarkedets

Uddannelsesfinansiering (AUF), må der forventes en nedskæring af

anvendelsen af voksen- og efteruddannelsessystemet på de områder,

hvor der er hel eller delvis brugerfinansiering. Dette vil flytte ressourcer

til de kortuddannede fra andre grupper på arbejdsmarkedet, hvilket

yderligere hindrer »trækeffekten«.

Voksenuddannelsessystemet

Forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. L

250, er en del af det fundament, som voksen- og efteruddannelsesreformen skal

hvile på. Flertallet ønsker at pointere, at lovforslagets match

eller parallelitet mellem det ordinære kompetencesystem og det

foreslåede voksenuddannelsessystem på ingen måde er klar.

Det er således ikke sandsynliggjort af undervisningsministeren, at

niveauet for en videregående voksenuddannelse vil matche niveauet for

en kort videregående uddannelse, at en diplomuddannelse vil matche

niveauet for en mellemlang videregående uddannelse eller en

bacheloruddannelse, eller at en masteruddannelse vil matche niveauet for en

kandidatuddannelse. Flertallet ønsker i den forbindelse at betone

vigtigheden af, at voksen- og efteruddannelsesreformen ikke kommer til at

devaluere niveauerne i det ordinære uddannelsessystem samt for

eksisterende voksen- og efteruddannelser.

Dertil kommer, at lovkomplekset på ingen måde

forholder sig klart til adgangen til og vekselvirkningen mellem det

ordinære kompetencesystem og det foreslåede parallelle

voksenuddannelsessystem. Vurderingen af dette er ifølge

undervisningsministeren de enkelte uddannelsesinstitutioners ansvar, og det

er ikke klart, hvorledes den enkeltes kompetencer vurderes, herunder

både erhvervserfaring og den formelle uddannelse. Samtidig må det

frygtes, at kompetencevurderingen administrativt vil være til stor

byrde for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Derudover tilgodeser

lovkomplekset kun i meget begrænset omfang, at efter- og

videreuddannelse kan tages på private institutioner. Endelig mener

flertallet, at det er kritisabelt, at Undervisningsministeriet ved

fremsættelse af lovkomplekset ikke har et overblik over, hvorledes de

mange eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud passer ind i det

foreslåede voksenuddannelsessystem.

Forberedende voksenundervisning

Flertallet finder det væsentligt, at der

igangsættes en indsats for læsesvage og talsvage voksne.

Flertallet hilser derfor forslag til lov om forberedende voksenundervisning,

jf. L 252, velkommen, idet der gennem denne del af lovkomplekset sikres et

øget tilbud om uddannelse inden for de nævnte områder.

Desværre må flertallet konstatere, at lovkomplekset med sin meget

centralistiske fastsættelse af indholdet af den forberedende

voksenundervisning sandsynligvis rammer forbi målgruppen. Flertallet

mener, at der ved den forberedende voksenundervisning burde være

mulighed for at etablere et indskolings- eller trampolinforløb, der

naturligt leder målgruppen ind til kurser dels i læsning,

stavning og skriftlig fremstilling, dels i talforståelse, regning og

basale matematiske begreber. Det er således velkendt, at det er uhyre

svært for målgruppen at tilmelde sig eksamensforberedende

undervisning i de nævnte fag.

Derudover ønsker flertallet at pointere, at det

forventede efteruddannelsesbehov blandt underviserne ikke synes dækket

af lovforslaget om forberedende voksenundervisning. Flertallet ønsker

også at påpege, at udbud af forberedende voksenundervisning

fører til en ændring af den fastsatte kvoteordning for

daghøjskolerne, idet daghøjskoler med et stort udbud af

forberedende voksenuddannelse belønnes, mens mindre

daghøjskoler risikerer at skulle afgive kvoteelever. Endelig finder

flertallet det kritisabelt, at eksisterende daghøjskoleforløb i

høj grad skal erstattes af den forberedende voksenundervisning.

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering

Flertallet må klart tage afstand fra den del af

lovkomplekset, der vedrører oprettelse af Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering (AUF) med tilhørende bestyrelse, jf. L

256.

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering baseres på

et kollektivt opkrævet arbejdsgiverbidrag, beregnet ud fra antallet af

beskæftigede i den enkelte virksomhed, hvorved AUF-bidraget alene kan

betragtes som en beskatning af arbejdskraft. Flertallet vurderer, at et

kollektivt opkrævet AUF-bidrag er problematisk, idet der ikke etableres

en forbindelse mellem forbrug og finansiering af voksen- og

efteruddannelsesindsatsen. Det er således en stor misforståelse

at tro, at et kollektivt bidrag kan forsvares med, at arbejdsmarkedets parter

selv deltager i administrationen af ordningen. På

efterspørgselssiden vil beslutningstageren i stort set alle

tilfælde være den enkelte virksomhed, hvis forbrug ikke vil

påvirke virksomhedens AUF-bidrag.

Flertallet finder, at de virksomheder, der fortrinsvis

benytter sig af private voksen- og efteruddannelsestilbud med fuld

brugerbetaling eller offentlige tilbud med delvis brugerbetaling, vil blive

ramt af AUF-bidraget, idet disse virksomheder kommer til at finansiere

både eget forbrug og andres forbrug på samme tid. Flertallet

frygter derfor, at der sammenlagt vil blive skåret ned på voksen-

og efteruddannelsesindsatsen i disse fortrinsvis mindre virksomheder, idet

AUF-bidraget pr. medarbejder ikke kan påvirkes.

Endvidere mener flertallet, at AUF-bidraget alt andet lige

vil forrykke forholdet mellem arbejdskraft og kapital således, at det

bliver mindre attraktivt at basere produktion på arbejdskraft. Det vil

således udelukkende være AUF-bidraget, der er årsag til

denne ændring, selv om arbejdskraftens produktivitet reelt stadig vil

være den samme, idet AUF-bidraget kunstigt vil gøre det dyrere

for virksomheden at beskæftige folk. Samlet set må der forventes

et samfundsøkonomisk tab. Den med AUF-bidraget foreslåede metode

til finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen vil i forhold til

efterspørgslen virke forvridende frem for kvalificerende og er derfor

et skridt i den forkerte retning.

Lovkomplekset angiver, at statens bidrag til voksen- og

efteruddannelsesindsatsen ikke reguleres i forhold til pris- og

lønudviklingen. Flertallet må derfor forvente, at en stigende

andel af udgifterne skal finansieres af AUF-bidraget, givet at de samlede

udgifter til voksen- og efteruddannelse ikke falder. I den forbindelse finder

flertallet det relevant at pointere, at lovforslaget åbner mulighed

for, at nye udgiftsområder vil blive lagt ind under AUF.

Givet at statens bidrag til voksen- og efteruddannelse i

AUF-regi uundgåeligt vil falde, finder flertallet, at der reelt ikke er

tale om en valgmulighed for AUF-bestyrelsen med hensyn til at foreslå

opkrævning af AUF-bidrag. Lovkomplekset placerer AUF-bestyrelsen i

praksis repræsentanterne for arbejdsgiversiden i en situation, hvor

de enten kan vælge at anbefale en øget beskatning af

virksomhederne eller en reduktion i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten.

Flertallet finder, at dette er en urimelig situation at bringe

AUF-bestyrelsen i, hvilket ikke kan forventes at bidrage til at bevare et

godt klima mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Mekanismerne i

lovforslaget vil således i praksis fra begyndelsen være

bestemmende for udfaldet. Flertallet mener, at der i stedet for den

foreslåede metode til finansiering af voksen- og

efteruddannelsesindsatsen burde vælges en model baseret på

statstilskud kombineret med direkte brugerfinansiering. Derved sikres billig

adgang til generelt kvalitetsbringende kurser, mens der for andre kursers

vedkommende vil være en direkte sammenhæng mellem finansiering og

forbrug, hvorved en skævvridning i forhold til det foreslåede vil

kunne mindskes. Denne model bakkes op i størsteparten af de modtagne

høringsbidrag.

Muligheden for sammenlægning af uddannelsesinstitutioner

Lovkomplekset indeholder et forslag om, at der åbnes

mulighed for, at AMU-centre kan sammenlægges, såfremt det ikke er

hensigtsmæssigt at drive flere selvstændige enheder.

Lovkomplekset indeholder endvidere muligheder for, at AMU-centre kan

slås sammen med erhvervsskoler.

Flertallet finder, at det er positivt, at disse muligheder

tilvejebringes. Imidlertid vurderes det som et problem, at en

sammenlægning af AMU-centre med erhvervsskoler kun kan finde sted,

såfremt den nye institution videreføres som et AMU-center. Dette

vil ikke altid være det mest ønskelige. Derudover vil en

sammenlægning ikke ifølge lovkomplekset løse problemerne

med overlappende uddannelsestilbud.

Afsluttende bemærkninger

Flertallets vurdering er, at forslagene ikke samlet set

afhjælper de grundlæggende problemer inden for voksen- og

efteruddannelsesområdet. Lovkomplekset forsøger således at

omfordele voksen- og efteruddannelsesindsatsen i stedet for at forbedre den.

En voksen- og efteruddannelsesreform burde tage udgangspunkt i bedst mulig

ressourceudnyttelse på grundlag af en finansieringsmodel med

større sammenhæng mellem efterspørgsel og finansiering.

Samtidig burde reformen sikre de bedste muligheder for voksen- og

efteruddannelse, uanset nuværende uddannelse og fagligt og

erhvervsmæssigt niveau. Endelig burde voksen- og

efteruddannelsesreformen fokusere på mulighederne for bedre

koordination mellem forskellige uddannelsesinstitutionstyper, eksempelvis ved

hjælp af øget fokus på institutionssammenlægninger,

hvor det måtte være hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(S, SF, CD, RV og EL):

Til § 1

1) I indledningen indsættes efter »nr. 73 af 25. januar 2000,«: »som ændret ved § 3 i lov nr. 263 af

12. april 2000,«.

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §

1 indsættes i stk. 1, nr. 1, som nyt sidste punktum:

»

Tilbudet skal

endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv

medvirken i et demokratisk samfund.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er en konsekvens af vedtagelsen

af lov nr. 263 af 12. april 2000 om ændring af forskellige love

på Undervisningsministeriets område. (Det repræsentative

demokrati i uddannelsessystemet), der i § 3, nr. 1, ændrer

daghøjskolelovens formålsbestemmelse.

Hans Peter Baadsgaard (S)

fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)

Anders Mølgaard (V) nfmd.

Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V)

Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå optrykt efter anmodning

fra Venstre

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes uddybe, hvorledes det sikres, at der ved

de rene FVU-forløb på daghøjskolerne indtænkes

»daghøjskolementaliteten

«, således at de rene

FVU-forløb ikke afskæres fra at anvende

daghøjskolepædagogikken m.v. og derved bliver »en mini-VUC « på daghøjskolen.

Svar:

Jeg skal indledningsvis understrege, at FVU ikke er et nyt

VUC-tilbud i tilknytning til AVU og hf-enkeltfag.

FVU er en ret for de alt for mange voksne med

utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder m.v. til at

få et undervisningtilbud, der er relevant netop for den enkelte. Det er

med andre ord institutionerne, der må tilpasse sig en meget heterogen

målgruppes ønsker, og ikke omvendt.

Dette er kun muligt, hvis undervisningen placeres i

omgivelser, som allerede er kendte af deltageren, hvilket opleves som en

motiverende tryghed for den enkelte. Det er i denne forbindelse vigtigt, at

styrken i de enkelte udbyderes særlige pædagogiske profil

udnyttes og afspejler sig i undervisningen.

For daghøjskolerne betyder dette, at det skal

være muligt at indtænke daghøjskolernes

læringsmiljø og pædagogik i tilrettelæggelsen af

FVU, hvad enten der er tale om kombinationsforløb eller rene

FVU-forløb.

Jeg kan tilføje, at

daghøjskoleorganisationerne vil blive inddraget i forberedelsen af

bekendtgørelse og vejledninger om FVU på

daghøjskolerne.

Lignende dokumenter