Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af børnepornografi
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2001 af
Jann Sjursen (KRF), Bodil Kornbek (KRF),
Ole M. Nielsen (KRF) og Tove Videbæk
;(KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af børnepornografi
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende
folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag og
foretage de fornødne administrative ændringer med henblik
på yderligere bekæmpelse af børnepornografi.
Ændringerne skal indeholde følgende elementer:
Internetudbydere skal have pligt til at registrere og opbevare
logfiler i indtil 6 måneder med henblik på at forbedre
efterforskningsmulighederne i sager om børnepornografi.
Al besiddelse af børnepornografisk materiale skal være
strafbar uanset materialets grovhed.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 76, folketingsåret
2001-02, 1. samling (se Folketingstidende 2001-02, 1. samling, tillæg A
side 1727 og 1730). Beslutningsforslaget nåede ikke at blive
førstebehandlet på grund af folketingsvalget.
Den 1. juli 2000 trådte den reviderede bestemmelse
om børnepornografi i straffelovens § 235 i kraft, jf. lov nr. 441 af
31. maj 2000 (lovforslag nr. L 281, folketingsåret 1999-2000,
Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 7423, 8474 og 8756, till. A
side 7784 og 7827, till. B side 1327 og till. C side 1164).
Lovændringen indebar dels skærpelser af
strafferammerne for udbredelse og besiddelse af børnepornografisk
Læs alt
materiale, dels udvidelse af den personkreds, som bestemmelsen retter sig
mod, således at også udbredelse m.m. via internettet blev
omfattet af bestemmelsen. Efter ændringen har straffelovens § 235
følgende ordlyd:
»Den, som erhvervsmæssigt sælger eller
på anden måde udbreder utugtige fotografier, film eller lignende
af børn, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år. På samme måde straffes den, som i en videre
kreds udbreder sådanne fremstillinger.
Stk. 2.
Den, som besidder eller mod vederlag
gør sig bekendt med fotografier, film eller lignende af børn,
der
har samleje eller anden kønslig omgængelse end
samleje,
har kønslig omgang med dyr eller
anvender genstande på groft utugtig måde,
straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 6
måneder.«
Lovændringen kom efter lang tids pres fra blandt
andre Kristeligt Folkeparti, der også havde fremsat beslutningsforslag
herom i 1998 (beslutningsforslag nr. B 22, folketingsåret 1998-99,
Folketingets forhandlinger side 1344 samt till. A side 1618 og 1621). Det var
det såkaldte Brydensholt-udvalgs betænkning om
børnepornografi og it-efterforskning, der lå til grund for
lovforslaget (betænkning nr. 1377/1999, delbetænkning II afgivet
af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og
datakriminalitet).
Registrering og opbevaring af logfiler
Ud over spørgsmålet om ændring af
straffelovens § 235 drøftede Brydensholt-udvalget også mulige
krav til internetudbydere og teleselskaber om registrering af logoplysninger
og opbevaring heraf. I den nævnte betænkning (nr. 1377/1999)
anføres herom side 66:
»Oplysninger om B-nummeret (det nummer, der ringes til)
fastholdes i dag kun kortvarigt hos teleselskaberne, hvilket frembyder
vanskeligheder for en efterfølgende efterforskning, idet der går
tid til anmeldelse, visitering og opstart af efterforskning. Det vil
også kunne være afgørende, at A-nummeret (det nummer, der
ringes fra) og IP-adressen videreføres og fastholdes i systemerne.
Ud fra et efterforskningsmæssigt synspunkt har det
stor betydning, at A-nummeret logges, uanset om den pågældende
har benyttet muligheden for at blokere for visning af A-nummeret hos den, der
ringes til. Denne særlige mulighed må antages primært at
skulle beskytte imod, at nummeret kan vises hos modtageren
(indehaveren/brugeren af B-nummeret) og ikke at tage sigte på de
registreringer, der kan være behov for i telekæden.«
Og videre side 68-69:
»Udvalget finder, at der af efterforskningsmæssige
grunde bør stilles krav om, at Internetudbydere og teleselskaber skal
logge både A- og B-nummeret for A-nummerets vedkommende uanset om den
pågældende har benyttet muligheden for, at der ikke sker visning
af A-nummeret. Endvidere bør udbyderen logge IP-adresse for den, der
ringer op, brugertid, tidspunkt for opkobling/nedkobling, opkoblingens
længde og sessionstype (FTP/Telnet). Der bør tillige stilles
krav om opbevaringsformat (læsbarhed). Derudover bør eventuelle
kontooplysninger opbevares. Opbevaring af oplysninger skal ske i Danmark,
hvis udbyderen er i Danmark, uanset om udbyderen er selvstændig eller
filial af en udenlandsk virksomhed.
Endvidere bør det tilstræbes, at det sikres,
at korrekt dansk realtid registreres.
Opbevaringstiden for disse oplysninger bør set fra
et efterforskningsmæssigt synspunkt ideelt være 5 år,
svarende til bogføringsloven og hvidvaskloven, men da dette af
praktiske grunde formentlig er for vidtgående så i hvert fald i
en periode, der muliggør efterforskning i de fleste sager, hvor der er
behov for disse oplysninger.
Efter de for udvalget foreliggende oplysninger opbevares
loggen vedrørende e-mails ofte i 6 måneder, mens der ikke i
øvrigt er nogen fast praksis.
Udvalget har nærmere drøftet de forskellige
hensyn, der kan tale for henholdsvis en længere og en kortere
opbevaringstid. Efterforskningsmæssige hensyn taler for en frist
på ikke under 1 år. Ikke mindst i sager med ekstremt store
datamængder eller i sager, der efterforskningsmæssigt starter i
et andet land, der derefter konstaterer, at der skal efterforskes også
i Danmark, vil en kortere frist kunne betyde, at videre efterforskning
umuliggøres. For langt de fleste sagers vedkommende vil en frist
på 6 måneder imidlertid være tilstrækkelig. Ved valg
af en kortere frist tages et større hensyn til både privatlivets
fred og de omkostninger, der påføres udbydere. Særligt
vedrørende hensynet til privatlivets fred tilsiger dette hensyn, at
der logges mindst muligt, og at loggen opbevares i så kort tid som
muligt, idet risikoen for, at oplysninger kommer på forkerte
hænder, er større, jo længere opbevaringsperioden er.«
Med hensyn til retten til at opbevare oplysninger er dette
forhold reguleret i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om
behandling af personoplysninger). Ifølge denne lovs § 5, stk. 5,
må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, der
giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles. Den dataansvarlige skal efter lovens
anmeldelsesordning (kapitel 13) angive sletningsfristen i sin anmeldelse til
Datatilsynet eller (hvis der ikke skal ske anmeldelse til Datatilsynet)
opbevare dokumentation herfor.
Ovenstående betragtninger var medlemmerne af
Brydensholt-udvalget enige om, mens der var delte meninger om formen for
reguleringen. Et flertal i udvalget fandt, at reguleringen skulle ske ved
lov, mens et mindretal fandt, at spørgsmålet så vidt
muligt skulle løses ved en selvregulering i branchen. Mindretallet var
dog enig i en lovgivningsmæssig løsning, såfremt det
måtte vise sig, at reguleringsbestræbelserne ikke bar frugt.
Den daværende regering undlod at tage disse
elementer fra Brydensholt-udvalgets betænkning med i det endelige
lovforslag om it-efterforskning, som også var en del af udvalgets
betænkning (lov nr. 465 af 7. juni 2001 om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Hæleri og anden efterfølgende
medvirken samt it-efterforskning) (lovforslag nr. L 194, folketingsåret
2000-01, jf. Folketingets forhandlinger side 6443, 8674 og 9050, till. A side
5690 og 5722, till. B side 1525 og till. C side 905)). Begrundelsen var
ifølge daværende justitsminister Frank Jensen, at it-branchen i
høringssvarene til betænkningen havde udtrykt
betænkelighed med hensyn til udvalgets forslag om registrering af
logoplysninger og opbevaring heraf. Justitsministeriet har i stedet i
samarbejde med IT- og Forskningsministeriet iværksat en
undersøgelse af udvalgets forslag i lyset af de indvendinger, der er
fremført i visse af høringssvarene. IT- og
Forskningsministeriet mente endvidere, at det ville være vanskeligt og
uhensigtsmæssigt på daværende tidspunkt at søge at
formulere regler om pligtmæssig logning af brug af internettet.
Forslagsstillerne mener imidlertid, at hensynet til
beskyttelse af børns rettigheder bør gå foran hensynet
til ytringsfriheden eller erhvervslivet. At det er besværligt at
formulere reglerne, bør ikke forhindre arbejdet i at blive gjort.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at pligtmæssig logning af brug
af Internettet har så vigtige præventive og
efterforskningsmæssige fordele, at logningen bør
indføres.
Besiddelse af mildere børnepornografi
I dag er det kun besiddelsen af groft utugtigt materiale,
der er strafbar. Kristeligt Folkeparti ønsker det strafbare
område for besiddelse af børnepornografisk materiale udvidet,
så det også kommer til at omfatte seksuelt prægede billeder
af børn, der ikke forestiller samleje eller intim seksuel kontakt med
andre. For eksempel bør billeder, der fokuserer på børns
kønsdele, og billeder af børn, der berører sig selv
på seksuel måde, medtages under det strafbare område.
Danmark har underskrevet tillægsprotokollen til FN s
børnekonvention om blandt andet børnepornografi (træder i
kraft den 18. januar 2002). Ifølge protokollens artikel 2 c er
definitionen på strafbar børnepornografi også enhver
fremvisning af et barns kønsdele med primært seksuelt
formål.
En af grundene til, at det kun er besiddelse af groft
utugtigt materiale, der er kriminaliseret, er hensynet til ytringsfriheden.
Da det oprindelige stk. 2 om besiddelse af børnepornografi blev indsat
i § 235 i straffeloven i 1994, var der også en del tvivl om, hvorvidt
det ville virke kriminalpræventivt at gøre besiddelse strafbar
(lov nr. 1100 af 21. december 1994, jf. lovforslag nr. L 38,
folketingsåret 1994-95, Folketingets forhandlinger side 457, 675, 1815
og 1937, till. A side 467, till. B side 181 og 226 og till. C side 172). I
bemærkningerne til lovforslaget blev afgrænsningen begrundet med,
at muligheden for at skaffe børnepornografisk materiale afholdt
pædofile fra at begå deres forbrydelser, og at et vist lovligt
område for besiddelse havde en kriminalitetsdæmpende effekt.
Forslagsstillerne tager klar afstand fra påstanden
om, at et vist lovligt område for besiddelse skulle have en
kriminalitetsdæmpende effekt. Tankegangen lægger op til, at man
som lovgiver skulle ofre nogle børns rettigheder for at hindre endnu
værre overgreb mod andre børn. Det svarer til at tillade
cykeltyverier i håb om, at det vil dæmpe antallet af biltyverier.
Selv på det tingslige område er en sådan tankegang absurd
og umulig at retfærdiggøre, og endnu mere uetisk er den,
når det drejer sig om børns krav på beskyttelse. Efter
forslagsstillernes opfattelse er børnepornografi altid en
krænkelse af børns rettigheder og værdighed uanset
materialets grovhed og derfor bør besiddelse af al form for
børnepornografisk materiale også være strafbar.
Skriftlig fremsættelse
Jann Sjursen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af
børnepornografi.
(Beslutningsforslag nr. B 19).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af børnepornografi [af Jann Sjursen (KRF) m.fl.] Retsinformation · 15. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.) Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om psykologhjælp til incestofre og andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen Retsinformation · 4. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler Retsinformation · 17. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af adgangen for fysisk og psykisk handicappede til selv at vælge hjemmehjælper Retsinformation · 6. december 2001