Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om psykologhjælp til incestofre og andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen

2001/2 BSF 92Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. april 2002 af

Tove Videbæk (KRF), Bodil Kornbek (KRF),

Ole M. Nielsen (KRF) og Jann Sjursen (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om psykologhjælp til incestofre og andre ofre for

seksuelt misbrug i barndommen

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at

incestramte og andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen får adgang

til psykologbehandling efter sygesikringslovens § 9, stk. 2, uanset hvor lang

tid der er forløbet siden misbrugets ophør.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en uændret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 64 fra folketingsåret

1999-2000, jf. Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 3751 og

8202, tillæg A side 4570 og 4573 og tillæg B side 674.

Baggrund for forslaget

Psykologhjælp efter sygesikringsloven

Sygesikringslovens § 9, stk. 2, giver adgang til delvis

dækning af udgifterne til psykologbehandling i henhold til regler

fastsat af sundhedsministeren.

I dag kan følgende grupper få adgang til

psykologhjælp med sygesikringstilskud efter lægehenvisning i

henhold til bekendtgørelse nr. 1191 af 18. december 1996 om tilskud

efter sygesikringsloven til psykologbehandling for særligt udsatte

grupper som ændret ved bekendtgørelse nr. 726 af 16. december

1997:

røveri-, volds- og voldtægtsofre,

trafik- og ulykkesofre,

pårørende til alvorligt psykisk syge personer,

personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,

Læs alt

pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt

invaliderende sygdom,

pårørende ved dødsfald,

personer, der har forsøgt selvmord, og

kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12.

graviditetsuge som følge af misdannelser eller lignende ved

barnet.

Ordningen, der har karakter af akut krisehjælp, yder

maksimalt tilskud til 12 timers psykologbehandling. Tilskuddet udgør

60 pct. af det beløb, der er fastsat i overenskomsten mellem

Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening.

Muligheder for at få psykologhjælp efter

sygesikringsloven

Incestramte og andre ofre for seksuelt misbrug i

barndommen vil kunne få tilskud til psykologbehandling efter

sygesikringsloven, hvis der er tale om vold eller voldtægt. Hvis der

derimod ikke har været tale om voldtægt eller vold i

straffelovens forstand, er det tvivlsomt, om denne gruppe vil være

omfattet af bekendtgørelsen om tilskud til psykologbehandling efter

sygesikringsloven. Det foreslås derfor, at incestramte og andre ofre

for seksuelt misbrug i barndommen tilføjes i bekendtgørelsen

som en selvstændig tilskudsberettiget gruppe.

6-måneders-fristen

I henhold til bekendtgørelsen om tilskud til

psykologbehandling kan henvisning normalt ikke udstedes senere end 6

måneder efter, at den begivenhed, der er årsag til henvisningen,

indtrådte.

Dette går utilsigtet ud over mange incestramte og

andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen, da denne gruppe i særlig

grad er kendetegnet ved fortrængning af oplevelsen. Dette kan skyldes,

at krænkeren har været et familiemedlem eller en anden person,

som barnet eller den unge har haft tillid og tilknytning til eller har

været afhængig af. Det er ikke usædvanligt, at det

først er langt senere i livet, at ofrene erkender, at de har

været udsat for seksuelle overgreb som børn. Mange oplever

herefter, at deres verden med ét styrter sammen, og der opstår

således en akut krise, der ganske ligner de krisesituationer, som de

øvrige grupper står i. Det anses derfor for

hensigtsmæssigt, at incestramte og andre ofre for seksuelt misbrug i

barndommen undtages fra 6-måneders-fristen. På denne måde

vil incestofre og andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen blive

ligestillet med de øvrige grupper, der har behov for akut

krisehjælp. Det bør ikke komme denne gruppe til skade, at de har

været udsat for et overgreb, der har bevirket en ofte livslang

fortrængning.

Den øvrige indsats for incestramte og andre ofre for seksuelt

misbrug i barndommen

Indsatsen for voksne incestramte og andre ofre for

seksuelt misbrug i barndommen bør efter forslagsstillernes opfattelse

ikke stoppe ved indførelse af mulighed for at få akut

psykologbehandling som følge af sexmisbrug i barndommen. Nogle

incestramte og andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen vil have behov

for og foretrække den rådgivning, som et rådgivningscenter

kan give. Der findes mere end 400 centre, hvor incestofre og andre ofre for

seksuelt misbrug i barndommen kan få hjælp, selv om det kun er

få centre uden for behandlingssystemet (16), der er specifikt

orienteret mod denne gruppe. I 2000 var der ifølge Formidlingscentret

Storkøbenhavn ca. 12.000 henvendelser til disse incestcentre

(

»Dyberegående

undersøgelse af de private incestcentre i Danmark« , Formidlingscentret

Storkøbenhavn, september 2001). Distriktspsykiatrien, den

praktiserende læge og kommunen kan afhængigt af problemernes

karakter og omfang også tilbyde hjælp. Disse muligheder

bør udbygges og støttes.

Omfanget af incest og seksuelt misbrug i barndommen

En af de få danske undersøgelser af omfanget

af seksuelle overgreb mod børn og unge og den mest omfattende er

fra 1988 (Ingrid Leth m.fl. i Nordisk Psykologi 1988, s. 383-393).

Ifølge denne undersøgelse har omkring 10 pct. af alle

børn og unge under 18 år været udsat for seksuelt misbrug

(minimumstal). Der er tale om seksuelle overgreb inden for familien i 42 pct.

af tilfældene for kvindernes vedkommende og i 25 pct. af

tilfældene for mændenes vedkommende. 60 pct. af mændene og

52 pct. af kvinderne har ikke som børn fortalt nogen om de seksuelle

overgreb.

Kirsten Moesgaard, chefpsykolog på Roskilde

Amtssygehus børneafdeling, har lavet en undersøgelse af

børn, der har været indlagt på børneafdelingen i

perioden 1988-1992 (Ugeskrift for Læger 1996;158:47-51). Hun

konkluderer ligeledes, at ca. hvert 10. barn var blevet udsat for seksuelle

overgreb.

Herudover har Formidlingscentret Storkøbenhavn i

oktober 1999 afleveret en undersøgelse af tilbud til voksne

incestramte i Danmark uden for behandlingssystemet og det offentlige sociale

system (

»En

undersøgelse af tilbud til incestramte i Danmark«, Formidlingscentret

Storkøbenhavn, 1999). Her antages det forsigtigt uden at der sondres

mellem en tidlig henholdsvis sen erkendelse af overgrebene at der

årligt vil være ca. 5 pct., der vil efterspørge eller have

behov for hjælp, ud af minimum 200.000 kvinder og 100.000 mænd,

der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Der vil

således efter formidlingscentrets opfattelse være tale om, at

mellem 10.000 og 20.000 personer årligt må forventes at

søge hjælp på rådgivnings- og behandlingssteder.

Desuden lyder en af delkonklusionerne i undersøgelsen således:

»Man kan formode, at de incestramte, der når frem til

behandlingssystemet, vitterligt har behov for behandling « (s. 17).

Ofre udgør potentielle krænkere

Flere undersøgelser konkluderer, at de fleste

krænkere selv er blevet seksuelt krænket og udsat for

omsorgssvigt.

Ved en undersøgelse af 90 mænd dømt

for seksuelle overgreb mod børn fandt man, at 65,8 pct. af disse som

børn havde været udsat for groft omsorgssvigt. Dette

omsorgssvigt bestod for 38,5 pct. af krænkerne i seksuelle overgreb

under deres opvækst og for 27,3 pct. i grov fysisk mishandling. Kun 5

pct. i kontrolgruppen havde været udsat for omsorgssvigt. (Hunter

m.fl., International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology

1989, s. 95-103).

Det er derfor vigtigt at få brudt

misbrugskæden, så egne børn ikke bliver nye ofre, hverken

for omsorgssvigt eller seksuelle overgreb. »Uden behandling er ofrenes

forhold til kærlighed og misbrug forkvaklet, og de risikerer derved at

gøre skade på deres børn

« (Helle Theede-Schytte, Center for Seksuelt

Misbrugte Fyn, Jyllands-Posten 7. december 1998).

Internationale forpligtelser og bestræbelser

FN's børnekonvention

FN's børnekonvention fra 1989 foreskriver i artikel

39, at »deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for

at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der

har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse

eller misbrug, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter.

Sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der

fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed«.

Fælles aktion på EU-plan

I EU-regi har Rådet i 1997 vedtaget en fælles

aktion af 24. februar 1997 om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel

udnyttelse af børn, hvor det blandt andet er bestemt, at

medlemsstaterne skal sikre passende bistand til ofrene og deres familier.

Europarådet

Europarådets ministerkomité har i

rekommandation R (91) 11 om seksuel udnyttelse, børnepornografi og

-prostitution og handel med børn og unge voksne opfordret

medlemsstaterne til at støtte lokale offentlige og private

initiativer, der har til formål at yde lægelig, psykologisk,

social eller juridisk hjælp til børn og unge voksne, som er i

risiko for eller som har været udsat for seksuel udnyttelse.

Økonomiske konsekvenser

Hvis man går ud fra, at 5 pct. af den totale gruppe

af incestramte og andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen årligt

får brug for hjælp, vil dette tal udgøre ca. 15.000

kvinder og mænd. Det antages, at mellem 40 og 48 pct. har fortalt om

overgrebene, mens de var børn, og disse har således allerede

på det tidspunkt erkendt overgrebene. Det skønnes derfor at

være et mindre antal, der som voksne vil få behov for hjælp

som følge af en sen erkendelse af overgrebene. Af denne gruppe, der

vil have behov for hjælp på grund af sen erkendelse af

overgrebene, skønnes det at være endnu færre, der vil have

behov for akut krisehjælp efter sygesikringsloven.

På baggrund af disse oplysninger skønnes det

derfor, at antallet af incestramte og andre ofre for seksuelt misbrug i

barndommen, der vil søge at få tilskud efter sygesikringsloven

til akut psykologbehandling som følge af en nylig erkendelse af de

tidlige overgreb, vil være ca. 1000 årligt.

Sygesikringstilskuddet udgør i øjeblikket 353,16 kr. pr.

behandlingsmodul (pr. 1.10.2001). Hvis alle 1000 modtager 12 timers

psykologbehandling, vil udgiften for det offentlige beløbe sig til

knap 4 1/4 mill. kr. årligt.

Skriftlig fremsættelse

Tove Videbæk

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om psykologhjælp

til incestofre og andre ofre for seksuelt misbrug i barndommen.

(Beslutningsforslag nr. B 92).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter