Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om sikring og udvikling af social og samfundsmæssig bæredygtighed

2001/1 BSF 70Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. oktober 2001 af

Villy Søvndal (SF),

Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om sikring og udvikling af social

og samfundsmæssig bæredygtighed

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt

og inden udgangen af denne folketingssamling at iværksætte de

nødvendige initiativer således, at stat, amter og kommuner

fremover skal medtænke en social bæredygtig udvikling i lighed

med økologisk og økonomisk bæredygtighed.

Bemærkninger til

forslaget

Baggrunden for forslaget er, at hele den

vestlige verden siden Brundtland-rapporten, »Vores fælles fremtid«

Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling, 1987 har

diskuteret bæredygtig udvikling fokuseret på økonomisk og

økologisk bæredygtighed. I den fortløbende internationale

diskussion er social bæredygtighed i vidt omfang blevet anskuet som

underordnet de økologiske og økonomiske processer.

SF ønsker derimod at sætte menneskets sociale

vilkår i centrum for bestræbelserne på at skabe en

fornuftig fremtid for alle. Den sociale dimension må derfor indgå

på lige fod med de økonomiske og økologiske overvejelser.

Ingen af faktorerne økologi, økonomi eller den sociale

dimension kan siges at have fortrin, men er netop karakteriseret ved

kontinuerligt at interagere og øve indflydelse på betingelserne

for hverandre.

Brundtland-rapporten definerede i sin tid bæredygtig

udvikling »som en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at

Læs alt

gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at

dække deres behov.«

Sociale mekanismer som udstødelse fra

arbejdsmarkedet, nedslidning, arbejdsskader, alkohol-, narko-, og

medicinmisbrug m.m. er kun aspekter af det, man samlet kan karakterisere som

mangel på social bæredygtighed. Social bæredygtighed

handler om kultur og holdninger. Hvordan man indretter sig i samfundet, i

familierne, i byerne, på arbejdspladserne forholdet til omgivelserne

og hvordan man tager ansvar for hinanden og deltager i sociale, kulturelle og

demokratiske processer. Det handler om værdier for menneskelig omgang i

en globaliseret og flerkulturel virkelighed.

Begrebet »glocal«-tendens, altså at verden

både tenderer mod øget globalisering og øget fokus

på det lokale, stiller nye krav til de menneskelige relationer. Dette

indvirker på kulturopfattelserne og holdningerne; hvordan man indretter

samfundet lokalt, nationalt og internationalt. Men også i familierne, i

byerne, på arbejdspladserne, dvs. i alle sociale relationer.

I Socialministeriets årlige rapport »Sociale

Tendenser« fra 1996 gøres der nogle refleksioner over den manglende

inddragelse af Agenda 21 (Handlingsprogram for bæredygtig udvikling, FN

s konference i Rio de Janeiro, 1992) på det sociale område:

»Det er ikke nok at inddrage borgerne og bysamfundet i

helhedstænkte og energirigtige genbrugsordninger i globalt og

langsigtet perspektiv, når den byudvikling, der kommer ud af det,

primært skal danne rammer for menneskers tilværelse og

livskvalitet i det 21. århundrede.«

I Agenda 21-overvejelserne er der peget på 5

hovedlinjer:

helhedssyn og tværsektorial tænkning

aktiv borgerinddragelse

kredsløbstankegang

det globale perspektiv

det lange sigte

Disse hovedlinjers relevans både i Danmark og

internationalt er evidente. Det, man kalder det sociale danmarkskort,

finder sin umiddelbare pendant globalt. Den økonomiske

skævvridning og ulige fordeling, ikke bare af velstand, men af alt lige

fra basale frihedsrettigheder til rent drikkevand, rummer myriader af

demografiske, helbredsmæssige, materielle, uddannelsesmæssige og

økologiske implikationer. Flygtningestrømme som følge af

naturkatastrofer, krige og politisk ustabilitet sender rystelser ikke blot i

de berørte lokale regioner, men over hele kloden.

Behovet for helhedstænkning, langsigtede

overvejelser og bæredygtige løsninger er derfor

påkrævet. At være på omgangshøjde med tiden

handler således om at kunne foregribe fremtidige problemstillinger.

Dette påpegede statsministeren også i en artikel i OECD-Observer

den 11. april 2001, hvori det bl.a. hedder, »at når vi retter blikket

mod spørgsmålet om bæredygtig udvikling, så er det

som at sigte efter et mål, der bevæger sig. Det er ikke

tilstrækkeligt at justere politikken og anbefalingerne efter de

dagsaktuelle vilkår. Vi må derimod foregribe forandringer og

være parate til at respondere adækvat på morgendagens

udfordringer.«

SF vil pege på en række sociale områder,

som er relevante i forhold til hovedlinjerne i Agenda 21-rapporten:

Helhedssyn og tværsektoriel tænkning

Miljødelen i bæredygtigheden er et centralt

emne i helhedssynet. Bevarelse af miljøet berører såvel

den økonomiske side som den sociale side. F.eks. bevidstheden om, at

de varer man køber er miljørigtigt produceret, om de er

økologiske. Og hvordan behandler man miljøet i vores fritid og

under kulturel udfoldelse. Det handler f.eks. om at smide affald i naturen og

vælge offentlig transport frem for at køre alene i bilen. Er

arbejdspladserne miljømæssigt og socialt hensigtsmæssigt

fungerende, eller er der alene taget hensyn til økonomien.

Aktiv borgerinddragelse

En grundpille i Agenda 21 er borgernes deltagelse.

Initiativerne kommer dog sjældent fra borgerne selv. Der er derfor

behov for en »oppefra og ned«- igangsættelse med et »nedefra og op«-

perspektiv. Det kan ske ved opgaveudlægning til borgerne, f.eks. i

forbindelse med affaldssortering. Det kan også handle om renovering af

boligområder, hvor borgerne gennem kvarterløft inddrages i

arbejdet.

Den sociale servicelovs bestemmelser om samarbejde med

frivillige organisationer kan danne økonomisk grundlag for

borgerinddragelse i forbindelse med social bæredygtighed.

Kredsløbstankegang

Et væsentligt initiativ i forbindelse med

bæredygtighed er genbrug. Mange af de ting, der kasseres, kan

genbruges. Man er i gang med affaldssortering og papirgenbrug, men

genbrugsindsatsen kan udvides langt mere, end den er i dag til f.eks.

også at omfatte brugsgenstande.

Menneskelige ressourcer bør indgå i

genbrugstankerækken, det handler f.eks. om virksomhedernes sociale

ansvar, som er beskrevet nedenfor. Et andet perspektiv er styrkelse af lokale

netværk omkring socialt udstødte. Oftest betragter man

såkaldte ressourcesvage som uden netværk, fordi sådanne

netværk ikke er socialt acceptable, men de rummer stærke

kræfter, som kan indgå i udbygning af social bæredygtighed.

I mange boligområder er der eksempler på, at ressourcesvage

bliver ressourcestærke, når deres netværk accepteres og

indgår i opgaveløsninger i miljøet.

Det globale perspektiv

Udfordringen i Agenda 21 om et globalt perspektiv kan

bruges på flere niveauer.

Med udviklingen af det multietniske samfund har man i

næsten alle lokalsamfund borgere, som kan trække et globalt

perspektiv og erfaringer fra andre samfundskulturer ind i hverdagslivet.

Den globale hverdag er gennem medierne kommet ind i

dagligstuen hos de fleste, og bevidstheden om behovet for dansk bistand er

nærværende. Arbejde med indsamling af genbrugsmaterialer m.v. vil

kunne samle grupper af borgere og herigennem føre til udvikling af

netværk, som kan understøtte social bæredygtighed.

Det lange sigte

Miljøproblemer og sociale problemer har en del

fællestræk. For begges vedkommende får uløste

problemer langtrækkende virkning for flere generationer.

Socialforskningen har bevist, at langvarig

arbejdsløshed, social udstødelse mv. ikke kun påvirker

familien her og nu, men har virkning i op til flere generationer. Det er ikke

kun inden for det fysiske miljø, der er tale om langvarige skader, som

kræver forebyggelse. Inden for den sociale sektor har forebyggelse ikke

den højeste prioritet.

I modsætning til miljøområdet savner

det sociale område en slagkraftig praksis- og konsekvensforskning og en

tydelig formidling af sociale samfundsproblemer.

Her kan Agenda 21-tankegangen måske få

indflydelse.

Herudover fremhæver SF:

Virksomhedernes sociale ansvar skal øges. Menneskelige

ressourcer skal benyttes og ikke udnyttes. Der skal tages nødvendige

foranstaltninger for at undgå nedslidning og borgere, som af den ene

eller anden grund ikke er arbejdsdygtige på almindelige vilkår,

skal sikres mulighed for værdig inddragelse på arbejdsmarkedet,

jf. de sociale partnerskaber mellem kommuner og virksomheder, som

statsministeren omtaler i en kronik i Berlingske Tidende den 10. november

2000.

Socialt sårbare grupper skal inddrages i

nærmiljøet, og deres netværk skal støttes med

respekt for andre måder at leve sit liv på uden at

underlægges et normalitetskrav, som ikke kan honoreres og kun vil

afføde yderligere nederlag.

Social marginalisering og stigmatisering gennem den såkaldt

sociale arv skal imødegåes.

Social bæredygtighed kræver således

viljen til:

at forebygge/undgå/begrænse, at sociale skader

opstår

at opfange og medvirke til løsning af sociale problemer

på kort og lang sigt

at udvikle socialt forpligtende miljøer i lokalområder,

som kan virke forebyggende og støttende, så sociale

hændelser ikke udvikler sig til sociale problemer,

at udvikle arbejdspladser og beskæftigelsesformer til gavn for

alle parter i de sociale lokalmiljøer.

»I Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig

Udvikling: Udvikling med Omtank Fælles Ansvar«, som regeringen

fremlagde i juni 2001, betones vigtigheden af inddragelsen af det sociale

aspekt både lokalt og globalt gentagne gange.

Og statsminister Poul Nyrup Rasmussen påpegede i sin

tale ved OECD-mødet den 17. maj 2001 i Paris om bæredygtig

udvikling, at »de sociale udfordringer ved bæredygtig udvikling er en

tilsvarende udfordring. Landene må konfrontere sig med de problemer der

knytter sig til fattigdom, miljømæssig påvirkning på

helbredstilstanden, social udstødelse og konsekvenserne ved det

aldrende samfund. Investeringer i sociale og miljømæssige

spørgsmål viser sig ofte at være gensidigt

afhængige. Forbedringer af de sociale forhold tilvejebringer, som

eksempel, et bredere perspektiv på afvejningen af kortsigtede

økonomiske fordele og langsigtede miljømæssige gevinster.

At tilvejebringe lige muligheder for uddannelse, oplæring og sundhed og

at udvikle et velfungerende arbejdsmarked er essentielle forudsætninger

for at frembringe et sådant samfund«.

SF foreslår derfor, at regeringen i

forlængelse af dette forestår en årlig tilbagerapportering

på initiativer til sikring af social bæredygtighed.

Skriftlig

fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om sikring og

udvikling af social og samfundsmæssig bæredygtighed.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter