Forslag til folketingsbeslutning om sikring og udvikling af social og samfundsmæssig bæredygtighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. oktober 2001 af
Villy Søvndal (SF),
Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring og udvikling af social
og samfundsmæssig bæredygtighed
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt
og inden udgangen af denne folketingssamling at iværksætte de
nødvendige initiativer således, at stat, amter og kommuner
fremover skal medtænke en social bæredygtig udvikling i lighed
med økologisk og økonomisk bæredygtighed.
Bemærkninger til
forslaget
Baggrunden for forslaget er, at hele den
vestlige verden siden Brundtland-rapporten, »Vores fælles fremtid«
Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling, 1987 har
diskuteret bæredygtig udvikling fokuseret på økonomisk og
økologisk bæredygtighed. I den fortløbende internationale
diskussion er social bæredygtighed i vidt omfang blevet anskuet som
underordnet de økologiske og økonomiske processer.
SF ønsker derimod at sætte menneskets sociale
vilkår i centrum for bestræbelserne på at skabe en
fornuftig fremtid for alle. Den sociale dimension må derfor indgå
på lige fod med de økonomiske og økologiske overvejelser.
Ingen af faktorerne økologi, økonomi eller den sociale
dimension kan siges at have fortrin, men er netop karakteriseret ved
kontinuerligt at interagere og øve indflydelse på betingelserne
for hverandre.
Brundtland-rapporten definerede i sin tid bæredygtig
udvikling »som en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at
Læs alt
gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at
dække deres behov.«
Sociale mekanismer som udstødelse fra
arbejdsmarkedet, nedslidning, arbejdsskader, alkohol-, narko-, og
medicinmisbrug m.m. er kun aspekter af det, man samlet kan karakterisere som
mangel på social bæredygtighed. Social bæredygtighed
handler om kultur og holdninger. Hvordan man indretter sig i samfundet, i
familierne, i byerne, på arbejdspladserne forholdet til omgivelserne
og hvordan man tager ansvar for hinanden og deltager i sociale, kulturelle og
demokratiske processer. Det handler om værdier for menneskelig omgang i
en globaliseret og flerkulturel virkelighed.
Begrebet »glocal«-tendens, altså at verden
både tenderer mod øget globalisering og øget fokus
på det lokale, stiller nye krav til de menneskelige relationer. Dette
indvirker på kulturopfattelserne og holdningerne; hvordan man indretter
samfundet lokalt, nationalt og internationalt. Men også i familierne, i
byerne, på arbejdspladserne, dvs. i alle sociale relationer.
I Socialministeriets årlige rapport »Sociale
Tendenser« fra 1996 gøres der nogle refleksioner over den manglende
inddragelse af Agenda 21 (Handlingsprogram for bæredygtig udvikling, FN
s konference i Rio de Janeiro, 1992) på det sociale område:
»Det er ikke nok at inddrage borgerne og bysamfundet i
helhedstænkte og energirigtige genbrugsordninger i globalt og
langsigtet perspektiv, når den byudvikling, der kommer ud af det,
primært skal danne rammer for menneskers tilværelse og
livskvalitet i det 21. århundrede.«
I Agenda 21-overvejelserne er der peget på 5
hovedlinjer:
helhedssyn og tværsektorial tænkning
aktiv borgerinddragelse
kredsløbstankegang
det globale perspektiv
det lange sigte
Disse hovedlinjers relevans både i Danmark og
internationalt er evidente. Det, man kalder det sociale danmarkskort,
finder sin umiddelbare pendant globalt. Den økonomiske
skævvridning og ulige fordeling, ikke bare af velstand, men af alt lige
fra basale frihedsrettigheder til rent drikkevand, rummer myriader af
demografiske, helbredsmæssige, materielle, uddannelsesmæssige og
økologiske implikationer. Flygtningestrømme som følge af
naturkatastrofer, krige og politisk ustabilitet sender rystelser ikke blot i
de berørte lokale regioner, men over hele kloden.
Behovet for helhedstænkning, langsigtede
overvejelser og bæredygtige løsninger er derfor
påkrævet. At være på omgangshøjde med tiden
handler således om at kunne foregribe fremtidige problemstillinger.
Dette påpegede statsministeren også i en artikel i OECD-Observer
den 11. april 2001, hvori det bl.a. hedder, »at når vi retter blikket
mod spørgsmålet om bæredygtig udvikling, så er det
som at sigte efter et mål, der bevæger sig. Det er ikke
tilstrækkeligt at justere politikken og anbefalingerne efter de
dagsaktuelle vilkår. Vi må derimod foregribe forandringer og
være parate til at respondere adækvat på morgendagens
udfordringer.«
SF vil pege på en række sociale områder,
som er relevante i forhold til hovedlinjerne i Agenda 21-rapporten:
Helhedssyn og tværsektoriel tænkning
Miljødelen i bæredygtigheden er et centralt
emne i helhedssynet. Bevarelse af miljøet berører såvel
den økonomiske side som den sociale side. F.eks. bevidstheden om, at
de varer man køber er miljørigtigt produceret, om de er
økologiske. Og hvordan behandler man miljøet i vores fritid og
under kulturel udfoldelse. Det handler f.eks. om at smide affald i naturen og
vælge offentlig transport frem for at køre alene i bilen. Er
arbejdspladserne miljømæssigt og socialt hensigtsmæssigt
fungerende, eller er der alene taget hensyn til økonomien.
Aktiv borgerinddragelse
En grundpille i Agenda 21 er borgernes deltagelse.
Initiativerne kommer dog sjældent fra borgerne selv. Der er derfor
behov for en »oppefra og ned«- igangsættelse med et »nedefra og op«-
perspektiv. Det kan ske ved opgaveudlægning til borgerne, f.eks. i
forbindelse med affaldssortering. Det kan også handle om renovering af
boligområder, hvor borgerne gennem kvarterløft inddrages i
arbejdet.
Den sociale servicelovs bestemmelser om samarbejde med
frivillige organisationer kan danne økonomisk grundlag for
borgerinddragelse i forbindelse med social bæredygtighed.
Kredsløbstankegang
Et væsentligt initiativ i forbindelse med
bæredygtighed er genbrug. Mange af de ting, der kasseres, kan
genbruges. Man er i gang med affaldssortering og papirgenbrug, men
genbrugsindsatsen kan udvides langt mere, end den er i dag til f.eks.
også at omfatte brugsgenstande.
Menneskelige ressourcer bør indgå i
genbrugstankerækken, det handler f.eks. om virksomhedernes sociale
ansvar, som er beskrevet nedenfor. Et andet perspektiv er styrkelse af lokale
netværk omkring socialt udstødte. Oftest betragter man
såkaldte ressourcesvage som uden netværk, fordi sådanne
netværk ikke er socialt acceptable, men de rummer stærke
kræfter, som kan indgå i udbygning af social bæredygtighed.
I mange boligområder er der eksempler på, at ressourcesvage
bliver ressourcestærke, når deres netværk accepteres og
indgår i opgaveløsninger i miljøet.
Det globale perspektiv
Udfordringen i Agenda 21 om et globalt perspektiv kan
bruges på flere niveauer.
Med udviklingen af det multietniske samfund har man i
næsten alle lokalsamfund borgere, som kan trække et globalt
perspektiv og erfaringer fra andre samfundskulturer ind i hverdagslivet.
Den globale hverdag er gennem medierne kommet ind i
dagligstuen hos de fleste, og bevidstheden om behovet for dansk bistand er
nærværende. Arbejde med indsamling af genbrugsmaterialer m.v. vil
kunne samle grupper af borgere og herigennem føre til udvikling af
netværk, som kan understøtte social bæredygtighed.
Det lange sigte
Miljøproblemer og sociale problemer har en del
fællestræk. For begges vedkommende får uløste
problemer langtrækkende virkning for flere generationer.
Socialforskningen har bevist, at langvarig
arbejdsløshed, social udstødelse mv. ikke kun påvirker
familien her og nu, men har virkning i op til flere generationer. Det er ikke
kun inden for det fysiske miljø, der er tale om langvarige skader, som
kræver forebyggelse. Inden for den sociale sektor har forebyggelse ikke
den højeste prioritet.
I modsætning til miljøområdet savner
det sociale område en slagkraftig praksis- og konsekvensforskning og en
tydelig formidling af sociale samfundsproblemer.
Her kan Agenda 21-tankegangen måske få
indflydelse.
Herudover fremhæver SF:
Virksomhedernes sociale ansvar skal øges. Menneskelige
ressourcer skal benyttes og ikke udnyttes. Der skal tages nødvendige
foranstaltninger for at undgå nedslidning og borgere, som af den ene
eller anden grund ikke er arbejdsdygtige på almindelige vilkår,
skal sikres mulighed for værdig inddragelse på arbejdsmarkedet,
jf. de sociale partnerskaber mellem kommuner og virksomheder, som
statsministeren omtaler i en kronik i Berlingske Tidende den 10. november
2000.
Socialt sårbare grupper skal inddrages i
nærmiljøet, og deres netværk skal støttes med
respekt for andre måder at leve sit liv på uden at
underlægges et normalitetskrav, som ikke kan honoreres og kun vil
afføde yderligere nederlag.
Social marginalisering og stigmatisering gennem den såkaldt
sociale arv skal imødegåes.
Social bæredygtighed kræver således
viljen til:
at forebygge/undgå/begrænse, at sociale skader
opstår
at opfange og medvirke til løsning af sociale problemer
på kort og lang sigt
at udvikle socialt forpligtende miljøer i lokalområder,
som kan virke forebyggende og støttende, så sociale
hændelser ikke udvikler sig til sociale problemer,
at udvikle arbejdspladser og beskæftigelsesformer til gavn for
alle parter i de sociale lokalmiljøer.
»I Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig
Udvikling: Udvikling med Omtank Fælles Ansvar«, som regeringen
fremlagde i juni 2001, betones vigtigheden af inddragelsen af det sociale
aspekt både lokalt og globalt gentagne gange.
Og statsminister Poul Nyrup Rasmussen påpegede i sin
tale ved OECD-mødet den 17. maj 2001 i Paris om bæredygtig
udvikling, at »de sociale udfordringer ved bæredygtig udvikling er en
tilsvarende udfordring. Landene må konfrontere sig med de problemer der
knytter sig til fattigdom, miljømæssig påvirkning på
helbredstilstanden, social udstødelse og konsekvenserne ved det
aldrende samfund. Investeringer i sociale og miljømæssige
spørgsmål viser sig ofte at være gensidigt
afhængige. Forbedringer af de sociale forhold tilvejebringer, som
eksempel, et bredere perspektiv på afvejningen af kortsigtede
økonomiske fordele og langsigtede miljømæssige gevinster.
At tilvejebringe lige muligheder for uddannelse, oplæring og sundhed og
at udvikle et velfungerende arbejdsmarked er essentielle forudsætninger
for at frembringe et sådant samfund«.
SF foreslår derfor, at regeringen i
forlængelse af dette forestår en årlig tilbagerapportering
på initiativer til sikring af social bæredygtighed.
Skriftlig
fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om sikring og
udvikling af social og samfundsmæssig bæredygtighed.
(Beslutningsforslag nr. B 70).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsat forældrebetaling i kommuner med pasningsgaranti Retsinformation · 5. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om sundhedsplejens og daginstitutionernes rolle i bekæmpelsen af den negative sociale arv Retsinformation · 27. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Retsinformation · 5. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission til udredning af hashens virkninger Retsinformation · 21. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet Retsinformation · 14. december 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et socialpolitisk råd Retsinformation · 26. november 1998