Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et socialpolitisk råd
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. november 1998 af
Villy Søvndal (SF), Anne Baastrup (SF),
Pernille Frahm (SF) og Jes Lunde (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af et socialpolitisk råd
Folketinget opfordrer regeringen til inden
folketingsårets udgang at fremsætte lovforslag om
nedsættelse af et socialpolitisk råd efter nedenstående
formål og retningslinjer:
1. Det Socialpolitiske Råd skal varetage udredende, oplysende og
debatskabende funktioner om det sociale arbejdes udførelse og dets
virkning. Det sociale arbejde skal opfattes som den indsats, der
omsætter socialpolitikken og sociallovgivningen i praksis.
2. Det Socialpolitiske Råd har til opgave at følge
udviklingen i det sociale arbejde samt at overvåge og vurdere
såvel den offentlige som de frivillige organisationers indsats,
herunder prioriteringer og metoder i socialt arbejde, særlig med
vægt på betydningen for mennesker, som er afhængige af det
sociale arbejde.
3. Det Socialpolitiske Råd skal være uafhængigt af
den offentlige forvaltning, private frivillige organisationer og
partipolitik.
4. Det Socialpolitiske Råd består af 17 medlemmer.
Medlemmerne udpeges på følgende måde:
3 udpeges af Folketinget,
3 udpeges af Socialministeriet, de kommunale organisationer og
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,
3 udpeges af Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde,
2 udpeges af rektorforsamlingerne ved de sociale højskoler og
pædagogseminarierne,
Læs alt
3 udpeges af brugerorganisationerne på området, og
3 udpeges af de faglige organisationer inden for det sociale arbejdes
kerneområder.
5. Rådets medlemmer udpeges for to år ad gangen på
baggrund af deres personlige virke og indseende i socialpolitiske og
samfundsmæssige spørgsmål. Rådets medlemmer kan ikke
repræsentere nogen organisation eller samtidig være medlem af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget. Rådets
medlemmer kan maksimalt være medlem i sammenlagt 8 år. Medlemskab
af rådet er ulønnet, men der kan ydes godtgørelse for
tabt arbejdsfortjeneste.
6. Rådet kan samarbejde med eksisterende videncentre,
organisationer og fonde om konkrete udviklingsprojekter.
De nødvendige midler til rådets virksomhed bevilges
på de årlige finanslove.
Den daglige ledelse af Det Socialpolitiske Råd varetages af et
forretningsudvalg, og rådet bistås af et fast
sekretariat.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
De socialpolitiske forandringer i samfundet sker med stor
hastighed forårsaget af udviklingen på arbejdsmarkedet og i
boligsektoren, men også forårsaget af ændringer i
holdninger og solidaritet. Styringen af socialpolitiske tiltag er
præget heraf samt af en udpræget økonomisk og juridisk
helhedstankegang, men mindre af en social helhedsopfattelse.
En væsentlig socialpolitisk problemstilling er den
ny sociale klassedeling, som tegner sig mere og mere markant. Mennesker, som
ikke kan klare arbejdsmarkedets krav, isoleres i aktiveringsarbejde eller
skånejob. Samfundet har et økonomisk ønske om at
undgå, at mennesker kommer på overførselsindkomst, derfor
»parkeres« de i stedet i aktivering. Der er ved at udvikle sig en
samfundsklasse, som har meget små muligheder for at opnå
ligeværdig placering i samfundet, og som opfatter det etablerede
samfund som en modpart.
En anden socialpolitisk problemstilling er den manglende
positive dialog mellem brugerne af den sociale sektor og administrationen af
den sociale lovgivning. Det er et socialpolitisk problem, at sociale
hjælpetilbud for de dårligst stillede har et negativt image i
befolkningen, og at det ikke er lykkedes for den sociale sektor at skabe et
positivt samarbejdsforhold til de dårligst stillede. Det hænger
sammen med den manglende information om de dårligst stilledes
vilkår og om lokalpolitisk prioritering.
Overholdelse af lovgivningen for såvel
administratorer som brugere er med til at skabe afstand mellem borger og
samfund. Overholdelse af lovgivningen på det sociale område har
to sider. Den ene side er det offentliges overholdelse af lovgivningen, den
anden side er borgernes respekt for regelsættet for at opnå
offentlige tilskud.
Et eksempel på manglende overholdelse af
lovgivningen er de manglende handleplaner i forbindelse med anbringelse af
børn og unge uden for eget hjem eller en kommunal beslutning om, at
der ikke må ske institutionsanbringelse af budgetmæssige
årsager. Et andet eksempel er, at mange kommuner ikke følger
handleplaner udarbejdet for unge kriminelle under ophold på lukkede
sociale institutioner. De alvorligste eksempler er, at et tiltagende antal
borgere ikke respekterer regelsæt omkring boligtilskud,
børnetilskud m.v. Det er tegn på, at solidaritetsopfattelsen i
befolkningen i forhold til de sociale støtteordninger er svigtende.
Der er her et særligt behov for en indsats med henblik på at
skabe forståelse for de sociale støtteordningers betydning, samt
at misbrug betyder risiko for ordningernes bortfald.
I de seneste årtier har den sociale lovgivning
været underlagt en sådan omskiftelighed, at man kan tale om
forsøgsvirksomhed. Når lovgivningen ændrer karakter
så hurtigt, at der ikke opnås en praksis, udvikles der en
manglende tillid til, at loven har en langsigtet funktion. Som et
særligt eksempel herpå kan nævnes, at der fra vedtagelsen
af de nye sociallove i juni 1997 til lovenes ikrafttrædelse i juli 1998
er vedtaget 21 ændringer af disse love.
Den fremtidige sociale udvikling bør hvile på
social ansvarlighed mellem mennesker i familien, i lokalsamfundet, på
arbejdspladserne og i forhold til offentlige myndigheder. Denne ansvarlighed
er tosidig og er under udvikling. Mennesker ønsker at være
medbestemmende og samarbejdende. Samarbejdet med frivillige organisationer
får i denne forbindelse en ny dimension. Det frivillige arbejde skal
således ikke kun ses i de etablerede organisationer, men også i
en række nyetablerede lokalsamfund.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Ad 1
Det Socialpolitiske Råds primære opgave er at
se på det sociale arbejdes udførelse og dets virkning. Socialt
arbejde er ikke kun det lønnede sociale arbejde i kommuner og amter,
institutioner m.v, men også en lang række af de aktiviteter, som
udføres af frivillige organisationer inden for det sociale
område med og uden offentlig støtte. Socialt arbejde kan
være forebyggende, rådgivende og støttende, omsorgsgivende
og behandlende.
Det udredende arbejde skal ske i tæt samarbejde med
kommunale/amtslige forvaltninger om, hvordan det sociale arbejde
udføres, og hvilke virkninger det har. Der kan være tale om
gennemgang af enkeltsager eller om gennemgang af indsatsområder. I
forhold til de nye praksiskoordineringsudvalg skal Det Socialpolitiske
Råd begrænse sig til at beskæftige sig med det sociale
arbejdes udførelse og dets virkning frem for den lovfortolkende
administrative praksis. Det vil være en opgave for Det Socialpolitiske
Råd at komme i dialog med praksiskoordineringsudvalgene, således
at praksiskoordinering ikke bremser for nytænkning og udvikling i det
sociale arbejde.
Det oplysende og debatskabende arbejde skal ikke kun tage
fat i aktuelle socialpolitiske problemstillinger, men også søge
at fastholde tidligere rejste problemstillinger, som stadig er aktuelle, men
ikke politisk aktuelle.
Ad 2
Ud over at være udredende, oplysende og
debatskabende er det vigtigt at give Det Socialpolitiske Råd kompetence
til at overvåge og vurdere indsats, prioriteringer og metoder i socialt
arbejde inden for hele det sociale område. Der ligger en
helhedsbetragtning bag forslagsstillernes ønske. Det har ofte fra
frivillige organisationers side været udtalt, at der nu var
væltet for mange byrder over på deres skuldre. Andre har
påpeget, at den frivillige sektor i mange henseender er blevet
økonomisk afhængig af offentlige midler.
En særlig prioritering for Det Socialpolitiske
Råd skal være mennesker, som er afhængige af det sociale
arbejde. Her tænkes på enlige forsørgere og deres
børn, mennesker, som er afhængige af daginstitutionsplads,
børn og unge, som er afhængige af ordentlige forhold i deres
fritidsordninger, handicappede og sindslidende, socialt udstødte,
hjemløse m.v., samt ældre i eget hjem og på
institution.
Ad 3
Det Socialpolitiske Råd skal være
uafhængigt af den offentlige forvaltning og af private og frivillige
organisationer og interesseorganisationer. På det sociale område
er der mange interessenter. Der er mange menneskelige aspekter, men
også store økonomiske interesser. På forskellig måde
har disse interessevaretagelser været med til at forplumre den
socialpolitiske debat. Det har ikke altid været klart, hvilke
særinteresser der blev varetaget. Derfor foreslås det, at Det
Socialpolitiske Råds medlemmer ikke repræsenterer nogen
organisation, men alene vælges på baggrund af deres personlige
virke.
Ad 4 og 5
Rådets uafhængighed er altafgørende.
Rådets medlemmer udpeges nok af forskellige myndigheder og
interesseorganisationer, men de repræsenterer ikke disse i rådet.
De repræsenterer alene den faglige og sociale ekspertise, de personligt
kan bidrage med. Medlemskab af Det Socialpolitiske Råd skal ikke
være et »ben«, men skal heller ikke være en økonomisk
omkostning for dets medlemmer. For deltagelse i møder, rejser,
konferencer m.v. skal der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Ad 6
Rådet konstituerer sig med et mindre
forretningsudvalg, som sammen med sekretariatet varetager den daglige ledelse
af rådet.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse
af et socialpolitisk råd.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats til forebyggelse af førtidspensionering og om større valgfrihed og bedre jobmuligheder for førtidspensionister Retsinformation · 13. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission til udredning af hashens virkninger Retsinformation · 21. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om lægeligt ordineret heroin til særligt hårdt belastede narkomaner Retsinformation · 27. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om nyt førtidspensionssystem med enklere ydelsesstruktur, forbedrede ydelser og øget retssikkerhed Retsinformation · 25. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af grundtakstmodellen på det sociale område Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998