Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et socialpolitisk råd

1998/1 BSF 62Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. november 1998 af

Villy Søvndal (SF), Anne Baastrup (SF),

Pernille Frahm (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af et socialpolitisk råd

Folketinget opfordrer regeringen til inden

folketingsårets udgang at fremsætte lovforslag om

nedsættelse af et socialpolitisk råd efter nedenstående

formål og retningslinjer:

1. Det Socialpolitiske Råd skal varetage udredende, oplysende og

debatskabende funktioner om det sociale arbejdes udførelse og dets

virkning. Det sociale arbejde skal opfattes som den indsats, der

omsætter socialpolitikken og sociallovgivningen i praksis.

2. Det Socialpolitiske Råd har til opgave at følge

udviklingen i det sociale arbejde samt at overvåge og vurdere

såvel den offentlige som de frivillige organisationers indsats,

herunder prioriteringer og metoder i socialt arbejde, særlig med

vægt på betydningen for mennesker, som er afhængige af det

sociale arbejde.

3. Det Socialpolitiske Råd skal være uafhængigt af

den offentlige forvaltning, private frivillige organisationer og

partipolitik.

4. Det Socialpolitiske Råd består af 17 medlemmer.

Medlemmerne udpeges på følgende måde:

3 udpeges af Folketinget,

3 udpeges af Socialministeriet, de kommunale organisationer og

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

3 udpeges af Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde,

2 udpeges af rektorforsamlingerne ved de sociale højskoler og

pædagogseminarierne,

Læs alt

3 udpeges af brugerorganisationerne på området, og

3 udpeges af de faglige organisationer inden for det sociale arbejdes

kerneområder.

5. Rådets medlemmer udpeges for to år ad gangen på

baggrund af deres personlige virke og indseende i socialpolitiske og

samfundsmæssige spørgsmål. Rådets medlemmer kan ikke

repræsentere nogen organisation eller samtidig være medlem af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget. Rådets

medlemmer kan maksimalt være medlem i sammenlagt 8 år. Medlemskab

af rådet er ulønnet, men der kan ydes godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste.

6. Rådet kan samarbejde med eksisterende videncentre,

organisationer og fonde om konkrete udviklingsprojekter.

De nødvendige midler til rådets virksomhed bevilges

på de årlige finanslove.

Den daglige ledelse af Det Socialpolitiske Råd varetages af et

forretningsudvalg, og rådet bistås af et fast

sekretariat.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

De socialpolitiske forandringer i samfundet sker med stor

hastighed forårsaget af udviklingen på arbejdsmarkedet og i

boligsektoren, men også forårsaget af ændringer i

holdninger og solidaritet. Styringen af socialpolitiske tiltag er

præget heraf samt af en udpræget økonomisk og juridisk

helhedstankegang, men mindre af en social helhedsopfattelse.

En væsentlig socialpolitisk problemstilling er den

ny sociale klassedeling, som tegner sig mere og mere markant. Mennesker, som

ikke kan klare arbejdsmarkedets krav, isoleres i aktiveringsarbejde eller

skånejob. Samfundet har et økonomisk ønske om at

undgå, at mennesker kommer på overførselsindkomst, derfor

»parkeres« de i stedet i aktivering. Der er ved at udvikle sig en

samfundsklasse, som har meget små muligheder for at opnå

ligeværdig placering i samfundet, og som opfatter det etablerede

samfund som en modpart.

En anden socialpolitisk problemstilling er den manglende

positive dialog mellem brugerne af den sociale sektor og administrationen af

den sociale lovgivning. Det er et socialpolitisk problem, at sociale

hjælpetilbud for de dårligst stillede har et negativt image i

befolkningen, og at det ikke er lykkedes for den sociale sektor at skabe et

positivt samarbejdsforhold til de dårligst stillede. Det hænger

sammen med den manglende information om de dårligst stilledes

vilkår og om lokalpolitisk prioritering.

Overholdelse af lovgivningen for såvel

administratorer som brugere er med til at skabe afstand mellem borger og

samfund. Overholdelse af lovgivningen på det sociale område har

to sider. Den ene side er det offentliges overholdelse af lovgivningen, den

anden side er borgernes respekt for regelsættet for at opnå

offentlige tilskud.

Et eksempel på manglende overholdelse af

lovgivningen er de manglende handleplaner i forbindelse med anbringelse af

børn og unge uden for eget hjem eller en kommunal beslutning om, at

der ikke må ske institutionsanbringelse af budgetmæssige

årsager. Et andet eksempel er, at mange kommuner ikke følger

handleplaner udarbejdet for unge kriminelle under ophold på lukkede

sociale institutioner. De alvorligste eksempler er, at et tiltagende antal

borgere ikke respekterer regelsæt omkring boligtilskud,

børnetilskud m.v. Det er tegn på, at solidaritetsopfattelsen i

befolkningen i forhold til de sociale støtteordninger er svigtende.

Der er her et særligt behov for en indsats med henblik på at

skabe forståelse for de sociale støtteordningers betydning, samt

at misbrug betyder risiko for ordningernes bortfald.

I de seneste årtier har den sociale lovgivning

været underlagt en sådan omskiftelighed, at man kan tale om

forsøgsvirksomhed. Når lovgivningen ændrer karakter

så hurtigt, at der ikke opnås en praksis, udvikles der en

manglende tillid til, at loven har en langsigtet funktion. Som et

særligt eksempel herpå kan nævnes, at der fra vedtagelsen

af de nye sociallove i juni 1997 til lovenes ikrafttrædelse i juli 1998

er vedtaget 21 ændringer af disse love.

Den fremtidige sociale udvikling bør hvile på

social ansvarlighed mellem mennesker i familien, i lokalsamfundet, på

arbejdspladserne og i forhold til offentlige myndigheder. Denne ansvarlighed

er tosidig og er under udvikling. Mennesker ønsker at være

medbestemmende og samarbejdende. Samarbejdet med frivillige organisationer

får i denne forbindelse en ny dimension. Det frivillige arbejde skal

således ikke kun ses i de etablerede organisationer, men også i

en række nyetablerede lokalsamfund.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Ad 1

Det Socialpolitiske Råds primære opgave er at

se på det sociale arbejdes udførelse og dets virkning. Socialt

arbejde er ikke kun det lønnede sociale arbejde i kommuner og amter,

institutioner m.v, men også en lang række af de aktiviteter, som

udføres af frivillige organisationer inden for det sociale

område med og uden offentlig støtte. Socialt arbejde kan

være forebyggende, rådgivende og støttende, omsorgsgivende

og behandlende.

Det udredende arbejde skal ske i tæt samarbejde med

kommunale/amtslige forvaltninger om, hvordan det sociale arbejde

udføres, og hvilke virkninger det har. Der kan være tale om

gennemgang af enkeltsager eller om gennemgang af indsatsområder. I

forhold til de nye praksiskoordineringsudvalg skal Det Socialpolitiske

Råd begrænse sig til at beskæftige sig med det sociale

arbejdes udførelse og dets virkning frem for den lovfortolkende

administrative praksis. Det vil være en opgave for Det Socialpolitiske

Råd at komme i dialog med praksiskoordineringsudvalgene, således

at praksiskoordinering ikke bremser for nytænkning og udvikling i det

sociale arbejde.

Det oplysende og debatskabende arbejde skal ikke kun tage

fat i aktuelle socialpolitiske problemstillinger, men også søge

at fastholde tidligere rejste problemstillinger, som stadig er aktuelle, men

ikke politisk aktuelle.

Ad 2

Ud over at være udredende, oplysende og

debatskabende er det vigtigt at give Det Socialpolitiske Råd kompetence

til at overvåge og vurdere indsats, prioriteringer og metoder i socialt

arbejde inden for hele det sociale område. Der ligger en

helhedsbetragtning bag forslagsstillernes ønske. Det har ofte fra

frivillige organisationers side været udtalt, at der nu var

væltet for mange byrder over på deres skuldre. Andre har

påpeget, at den frivillige sektor i mange henseender er blevet

økonomisk afhængig af offentlige midler.

En særlig prioritering for Det Socialpolitiske

Råd skal være mennesker, som er afhængige af det sociale

arbejde. Her tænkes på enlige forsørgere og deres

børn, mennesker, som er afhængige af daginstitutionsplads,

børn og unge, som er afhængige af ordentlige forhold i deres

fritidsordninger, handicappede og sindslidende, socialt udstødte,

hjemløse m.v., samt ældre i eget hjem og på

institution.

Ad 3

Det Socialpolitiske Råd skal være

uafhængigt af den offentlige forvaltning og af private og frivillige

organisationer og interesseorganisationer. På det sociale område

er der mange interessenter. Der er mange menneskelige aspekter, men

også store økonomiske interesser. På forskellig måde

har disse interessevaretagelser været med til at forplumre den

socialpolitiske debat. Det har ikke altid været klart, hvilke

særinteresser der blev varetaget. Derfor foreslås det, at Det

Socialpolitiske Råds medlemmer ikke repræsenterer nogen

organisation, men alene vælges på baggrund af deres personlige

virke.

Ad 4 og 5

Rådets uafhængighed er altafgørende.

Rådets medlemmer udpeges nok af forskellige myndigheder og

interesseorganisationer, men de repræsenterer ikke disse i rådet.

De repræsenterer alene den faglige og sociale ekspertise, de personligt

kan bidrage med. Medlemskab af Det Socialpolitiske Råd skal ikke

være et »ben«, men skal heller ikke være en økonomisk

omkostning for dets medlemmer. For deltagelse i møder, rejser,

konferencer m.v. skal der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ad 6

Rådet konstituerer sig med et mindre

forretningsudvalg, som sammen med sekretariatet varetager den daglige ledelse

af rådet.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse

af et socialpolitisk råd.

(Beslutningsforslag nr. B 62).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter