Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. december 2001 af
Villy Søvndal (SF),
Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre bedre
forhold for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark ved at
sikre en øremærket bevilling på 50 mio. kr. på
finansloven for 2002 og 100 mio. kr. på finansloven for 2003 til brug
for et uafhængigt socialt råd til bekæmpelse af
udstødelse. Det uafhængige sociale råd skal bestå af
praktikere, brugere og pårørende på området med
henblik på at fremkomme med langsigtede løsninger på det
sociale område for udsatte og marginaliserede grupper i Danmark.
Rådet skal sikre øgede landsdækkende aktiviteter på
følgende områder:
1. Permanente tilbud om bolig til de svageste stillede medborgere ved
at
oprette personalenormerede bofællesskaber til yngre og
midaldrende misbrugere,
oprette personalenormerede omsorgstilbud til ældre
misbrugere,
oprette personalenormerede tilbud om bolig og fremadrettede tiltag
til løsladte fra fængsler, såkaldte sluser,
sikre, at eksisterende egnede boliger til udsatte og marginaliserede
grupper ikke forsvinder gennem nedlæggelser og sammenlægning,
samt at der oprettes et konkret antal boliger til de vanskeligst stillede
grupper,
sikre bedre boligmæssig spredning, så udsatte grupper
ikke koncentreres i bestemte kommuner og bebyggelser.
Læs alt
2. Permanente tilbud om elementær sygeplejeomsorg og udvidet
åbningstid i varmestuer samt etablering af nye varmestuer ved
normering af sygeplejefagligt personale til udvalgte varmestuer,
opnormering af omsorgsfagligt personale til udvidelse af udvalgte
varmestuers almindelige åbningstid,
mulighed for etablering af nye varmestuer i socialt belastede
områder og byer.
3. Bedre behandlingstilbud til misbrugere og sindslidende ved
at tage de fornødne skridt til at sikre, at overbelastningen
af botilbud efter servicelovens § 94 og herberger ophører, ved at
etablere bedre behandlingstilbud til misbrugere og sindslidende,
at tage initiativ til at udarbejde et program for at forbedre
standarden i botilbud efter servicelovens § 94 og herberger
4. Etablering af en uafhængig forsknings- og
dokumentationsenhed.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 28 fra folketingsåret
2001-02, 1. samling, se Folketingstidende 2001-02, 1. samling,
forhandlingerne side 757 og tillæg A side 850 og 853.
Baggrunden for dette beslutningsforslag er et
forsøg på at gå nye veje i kampen for at sikre bedre
forhold for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark. Det er
efter SF s opfattelse en samfundsmæssig opgave, som skal løses,
selv om kommunerne er tilbageholdende med at iværksætte nye
tiltag for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark. Den
nuværende indsats på to niveauer selvstændige kommunale
initiativer og centrale puljer ser ikke ud til at virke i
tilstrækkelig grad.
For det første har det kommunale selvstyre igennem
de seneste 10-20 år vist, at kommunerne ikke selv magter at løse
de boligmæssige opgaver for de udstødte. På den baggrund
har Folketinget ved flere lejligheder diskuteret dette samfundsmæssige
problem. Bl.a. i 1991 havde Folketinget en forespørgselsdebat (F 8,
Folketingsåret 1990-91, 2. samling, Folketingstidende 1990-91 side
2795), hvor man diskuterede, hvordan regeringen agtede at sikre
tilstrækkelige behandlingstilbud, boligforhold,
beskæftigelsesmuligheder og fritidsaktiviteter for udskrevne
psykiatriske patienter. Der blev dengang, altså for 10 år siden,
vedtaget en dagsorden, der opfordrede kommunerne til, eventuelt i samarbejde
med frivillige organisationer, at forstærke udbygningen af
opfølgende foranstaltninger for psykiatriske patienter i form af
bofællesskaber, beskæftigelses-, undervisnings- og fritidstilbud
samt dag/døgnvirksomhed. Det blev vedtaget at nedsætte en
følgegruppe bestående af praktikere, brugere og
pårørende på området med henblik på at komme
med forslag til langsigtede løsninger på det sociale
område. Det blev fulgt op af en ny dagsorden den 1. december 1992, hvor
et enigt Folketing pålagde regeringen blandt andet at udvikle sociale
boformer sammen med kommunerne og amterne med henblik på varige
løsninger for socialt udsatte grupper, herunder personer med psykiske
lidelser og misbrugsproblemer (D 18, Folketingsåret 1992-93,
Folketingstidende 1992-93 side 2797).
Så selv om Folketinget den 1. december 1992 tog det
usædvanlige skridt, at det igennem en motiveret dagsorden pålagde
regeringen at gøre en særlig indsats for de såkaldte
socialt udstødte personer, så er det ikke lykkedes at
hjælpe de allersvageste. Det må erkendes, at det ikke er lykkedes
at integrere de hjemløse og de socialt udstødte i
lokalsamfundet. Regeringens Byudvalg har forsøgt sig med en lang
række initiativer. Nogle af de gennemførte initiativer har SF s
fulde støtte. Derimod finder SF ikke, at regeringens initiativer har
givet de allersvageste en bedre boligsituation. En række sager har
vist, hvor magtesløs en kommune er over for boligsociale problemer.
Sociale problemer har en tendens til at koncentrere sig i bestemte kommuner,
bestemte kvarterer og bestemte bebyggelser. Det medvirker ofte til, at
problemerne bliver selvforstærkende.
Der har således været nedsat en
følgegruppe og arbejdsgrupper i både Socialministeriet og
Boligministeriet omkring boligproblematikken for de udstødte grupper,
herunder blandt andet Regeringens Byudvalg og fremrykningsudvalget. Der
henvises til beslutningforslag nr. B 31 folketingsåret 1997-98, fremsat
af SF, om at sikre bedre boligmæssige forhold for de udstødte og
marginaliserede grupper i Danmark, Folketingstidende 1997-98, 2. samling,
forhandlingerne side 1819 og tillæg A side 1816.
For det andet er der ikke den store interesse for og
ansøgninger til hjemløsepuljen. Af de afsatte 200 mio. kr. er
der indtil i dag givet konkrete tilsagn om anvendelse af 54,7 mio. kr. Det er
sket ved første ansøgningsrunde. Ved anden
ansøgningsrunde, hvor der var frist den 2. april 2001, var der kun
indkommet få yderligere ansøgninger til i alt 24,6 mio. kr.
fordelt over 3 år. Socialministeren forlængede derfor
ansøgningsfristen uden det store resultat. Socialminister Henrik Dam
Kristensen skrev efterfølgende den 26. april 2001 til Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg
kommuner for at efterlyse flere projekter. Selv en beslutning om at
øge statens betaling til projekter til gavn for hjemløse ser ud
til at være uden virkning.
Det kommunale selvstyre kan ikke løfte opgaven, og
centrale puljemidler ser ikke ud til i tilstrækkelig grad, at kunne
imødekomme de massive problemer med hjemløse og
udstødte.
Det er mange gange påpeget, at udstødte og
marginaliserede medborgere får en lav prioritet i kommunal
sammenhæng, hvorfor de bør sikres gennem statslige eller i det
mindste amtslige tiltag. Ved gennemførelse af grundtakstmodellen
respekterede regeringen dette synspunkt og friholdt betalingen for ophold i §
94-botilbud.
SF ønsker med dette beslutningsforslag at finde nye
virkemidler, som kan koble statslige midler med amtskommunale og frivillig
indsats.
SF ønsker et uafhængigt råd, som kan
skabe mere handling i omsorgsarbejdet i amterne og kommunerne. Situationen
kræver nye virkemidler og handling. En styrkelse af det frivillige
hjælpearbejde blandt de svageste i samfundet er mulig. Den
største barriere for nye tiltag og udbygning af de eksisterende tilbud
i det frivillige arbejde er manglende ressourcer. Forslagsstillerne
ønsker at sikre en øremærket bevilling, så det
sociale råd kan iværksætte:
1. Permanente tilbud om bolig til de svagest stillede
medborgere.
2. Permanente tilbud om elementær sygeplejeomsorg og
udvidet åbningstid i forbindelse med frivillige og kommunale varmestuer
samt etablering af nye varmestuer.
3. Bedre behandlingstilbud til misbrugere og
sindslidende.
4. Forskning og dokumentation.
I 1992 pålagde Folketinget regeringen at
nedsætte en følgegruppe om udviklingen af foranstaltninger og
tilbud på det sociale område til mennesker med sindslidelser og
til socialt udstødte. Følgegruppen initierede forskelligt
udviklingsarbejde, bl.a. oprettelse af væresteder, oprettelse af
støtte- og kontaktpersonordning, udvikling af boformer til
sindslidende og jobmuligheder for sindslidende samt igangsættelse af
oplysningsprojektet "Samfunds-Sind". Følgegruppen har aldrig
afgivet beretning til Folketinget, og følgegruppen er angiveligt
nedlagt.
Men følgegruppens arbejde er tilsyneladende ikke
færdigt. Der er mange forskellige initiativer i gang på
området, men der savnes en opsamlende og koordinerende uafhængig
instans, som kan fremlægge ideer og forslag til politisk debat samt
arbejde for en holdningspræget oplysning om marginaliserede grupper.
Derfor foreslår forslagsstillerne, at det uafhængige sociale
råd til bekæmpelse af udstødelse får til
opgave:
at indkalde helhedsorienterede handleplaner fra amter, kommunale
samarbejdsorganisationer og frivillige organisationer, som kan
iværksættes for at imødekomme de under pkt. 1-3
nævnte behov og bevilge midler hertil,
at følge udviklingen med hensyn til, om foranstaltningerne
inden for området virker i målrettet sammenhæng,
følge, om der er tilstrækkelig helhedsorienterede
tilbud, og om der i fornødent omfang indgår bruger- og
pårørendehensyn,
bidrage med inspiration, ideer og forslag til udvikling af
området og påvirkning af holdninger til socialt udstødte
og marginaliserede,
følge, at der sker en uafhængig forsknings-, udviklings-
og dokumentationsvirksomhed omkring forebyggelse af udstødning og
udstødningsmekanismer i samfundet.
Det sociale råd til bekæmpelse af
udstødelse sammensættes af Folketinget efter samme principper
som Det Etiske Råd, dog med pårørende- og
brugerdeltagelse, og har samme status med hensyn til
sekretariatsfunktion.
Ad 1
Arbejdet med at forbedre livsvilkårene for de
udstødte grupper har bl.a. været at tilbyde midlertidige bo- og
overnatningsmuligheder og tilbud om støtte og socialt samvær
på hjemløseinstitutioner, herberger og væresteder, hvor
det var tanken, at de kunne bo eller opholde sig i en periode, indtil de igen
fik en bolig. Erfaringerne viser desværre ofte, at det næsten er
umuligt at komme ud igen, når først man er flyttet ind, ofte
fordi det er overordentlig svært at skaffe de nødvendige
boliger. En undersøgelse i 1997 i Københavns Kommune viser, at
1/3 af herbergsbeboerne er klar til egen bolig, hvis de kunne skaffes. Der
bliver flere og flere hjemløse, ligesom de sindslidende og misbrugerne
mangler relevante behandlingstilbud og boliger. Årsagerne til mangelen
på gode boligmæssige forhold for de udstødte og
marginaliserede grupper skal ses i relation til tre forhold: For det
første vil der være boligmangel frem til år 2030 som
påvist af Lejelovskommissionen. For det andet forsvinder små,
billige boliger pga. byfornyelse og salg af kommunale ejendomme. Endelig for
det tredje er der meldinger fra botilbud oprettet efter servicelovens § 94 og
fagfolk, som efterlyser flere almindelige boliger, frie boformer som f.eks.
havehusmiljøer og plejehjemspladser til de udstødte og
marginaliserede grupper i Danmark.
En konference arrangeret i 1990 af Boligselskabernes
Landsforening med deltagelse af Københavns Kommune, Socialministeriet,
Boligministeriet, herbergsinstitutioner og naturligvis Boligselskabernes
Landsforening afdækkede, at der var behov for personalestøtte i
individuelle boliger, at der var behov for en særlig indsats for at
forhindre udsættelse fra nuværende boliger, at der var behov for
udslusningsboliger, at der var behov for individuelle satellitboliger, og at
der var behov for bofællesskaber på eller i tilknytning til
institutioner, herberger m.v. Hertil kan der i øvrigt være behov
for forskellige boformer, pensionater, kollegier og lignende. Samtidig
afdækkede konferencen, at det var vigtigt med støtte til beboere
i egne boliger.
Socialministeriets rapport om behovet for botilbud til
hjemløse viser, at der ud af i alt ca. 3.000 beboere i botilbud efter
servicelovens § 94 og herberger er 1.148 beboere, som efter
amtskommunens/boformens vurdering er i stand til at flytte til anden
midlertidig eller varig bolig, men som ikke umiddelbart kan dette, f.eks.
på grund af manglende relevante botilbud.
Ad 2
Sundhedstilstanden blandt misbrugere og hjemløse er
meget dårlig, og de har ringe mulighed for kontinuerlig behandling.
Gruppen afvises ofte i hospitalsvæsenet eller får kun en yderst
nødtørftig behandling. Denne problemstilling er ofte
fremhævet, bl.a. af Preben Brandt. Der er et ekstremt behov for
etablering af elementær sygeplejeomsorg.
Værestedernes åbningstider er væsentlige
for misbrugere og hjemløse, dels for at trække gruppen væk
fra gaden og dels for et omsorgsarbejde indeholdende en
socialpædagogisk påvirkning.
Endelig er der mangel på væresteder i socialt
belastede områder og mindre byer.
Ad 3
De sindslidende og misbrugerne mangler relevante
behandlingstilbud og boliger. Vi hører desværre alt for ofte om
sindslidende og misbrugere, som ikke kan udskrives til lokalsamfundet, da der
ikke findes tilstrækkeligt med boliger til dem. Resultatet bliver, at
de ikke kan udskrives og bliver fastholdt i behandlingsinstitutioner og
botilbud efter servicelovens § 94.
Forslagsstillerne ønsker, at der tages initiativ
til udarbejdelse af et program, som sikrer en forbedring af standarden i §
94-botilbudene. Det er nødvendigt for at sikre tidssvarende boformer
til sindslidende, misbrugere og hjemløse. Der er i dag bl.a.
ældre, der fortsat har et misbrug og en adfærd, der gør,
at de ikke kan tages ind i de etablerede institutioner. For dem er det
nødvendigt, at vi får etableret en pensionatslignende boform,
hvor de kan få lov til at leve de sidste år på egne
præmisser. Så der er behov for et program, som sikrer, at vi
også retter vores opmærksomhed mod denne svage gruppe, som har et
stort pleje- og omsorgsbehov.
Ad 5.
Forskning i socialt arbejde har hidtil haft en lav
prioritet. I de officielle forskningsmiljøer foregår der
praktisk taget ikke forskning i praktisk socialt arbejde. Der eksisterer dog
en række forsknings- og udviklingsmiljøer i tilknytning til de
sociale højskoler, de socialpædagogiske seminarier og
universiteterne samt som projekt under Socialministeriet. Formidlingscentrene
under Socialministeriet og Socialpsykiatrisk Videncenter har endvidere et
værdifuldt materiale omkring udstødelse. Skal der ske en
forstærket indsats på området, er det nødvendigt, at
denne spredte viden, forskning og udviklingserfaring koordineres. Det
behøver ikke at ske ved at samle alle miljøer under et tag, men
ved at der sikres en samling og formidling af den opsamlede viden og
erfaring. Dette kan ske gennem fælles konferencer og et
fællessekretariat, som kan placeres i et eksisterende miljø.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af
indsatsen for de svageste i samfundet.
(Beslutningsforslag nr. B 34).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 93 om et råd for socialt udsatte tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 31. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om frikommuneforsøg med etablering af boligtilbud og virksomheder for særligt udsatte befolkningsgrupper Retsinformation · 23. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning Retsinformation · 4. april 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder Retsinformation · 17. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre boligmæssige forhold for de udstødte og marginaliserede grupper Retsinformation · 3. oktober 2001
- 1996 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BØRNS RETTIGHEDER Retsinformation · 22. oktober 1996