Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet

2001/2 BSF 34Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. december 2001 af

Villy Søvndal (SF),

Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre bedre

forhold for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark ved at

sikre en øremærket bevilling på 50 mio. kr. på

finansloven for 2002 og 100 mio. kr. på finansloven for 2003 til brug

for et uafhængigt socialt råd til bekæmpelse af

udstødelse. Det uafhængige sociale råd skal bestå af

praktikere, brugere og pårørende på området med

henblik på at fremkomme med langsigtede løsninger på det

sociale område for udsatte og marginaliserede grupper i Danmark.

Rådet skal sikre øgede landsdækkende aktiviteter på

følgende områder:

1. Permanente tilbud om bolig til de svageste stillede medborgere ved

at

oprette personalenormerede bofællesskaber til yngre og

midaldrende misbrugere,

oprette personalenormerede omsorgstilbud til ældre

misbrugere,

oprette personalenormerede tilbud om bolig og fremadrettede tiltag

til løsladte fra fængsler, såkaldte sluser,

sikre, at eksisterende egnede boliger til udsatte og marginaliserede

grupper ikke forsvinder gennem nedlæggelser og sammenlægning,

samt at der oprettes et konkret antal boliger til de vanskeligst stillede

grupper,

sikre bedre boligmæssig spredning, så udsatte grupper

ikke koncentreres i bestemte kommuner og bebyggelser.

Læs alt

2. Permanente tilbud om elementær sygeplejeomsorg og udvidet

åbningstid i varmestuer samt etablering af nye varmestuer ved

normering af sygeplejefagligt personale til udvalgte varmestuer,

opnormering af omsorgsfagligt personale til udvidelse af udvalgte

varmestuers almindelige åbningstid,

mulighed for etablering af nye varmestuer i socialt belastede

områder og byer.

3. Bedre behandlingstilbud til misbrugere og sindslidende ved

at tage de fornødne skridt til at sikre, at overbelastningen

af botilbud efter servicelovens § 94 og herberger ophører, ved at

etablere bedre behandlingstilbud til misbrugere og sindslidende,

at tage initiativ til at udarbejde et program for at forbedre

standarden i botilbud efter servicelovens § 94 og herberger

4. Etablering af en uafhængig forsknings- og

dokumentationsenhed.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en uændret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 28 fra folketingsåret

2001-02, 1. samling, se Folketingstidende 2001-02, 1. samling,

forhandlingerne side 757 og tillæg A side 850 og 853.

Baggrunden for dette beslutningsforslag er et

forsøg på at gå nye veje i kampen for at sikre bedre

forhold for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark. Det er

efter SF s opfattelse en samfundsmæssig opgave, som skal løses,

selv om kommunerne er tilbageholdende med at iværksætte nye

tiltag for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark. Den

nuværende indsats på to niveauer selvstændige kommunale

initiativer og centrale puljer ser ikke ud til at virke i

tilstrækkelig grad.

For det første har det kommunale selvstyre igennem

de seneste 10-20 år vist, at kommunerne ikke selv magter at løse

de boligmæssige opgaver for de udstødte. På den baggrund

har Folketinget ved flere lejligheder diskuteret dette samfundsmæssige

problem. Bl.a. i 1991 havde Folketinget en forespørgselsdebat (F 8,

Folketingsåret 1990-91, 2. samling, Folketingstidende 1990-91 side

2795), hvor man diskuterede, hvordan regeringen agtede at sikre

tilstrækkelige behandlingstilbud, boligforhold,

beskæftigelsesmuligheder og fritidsaktiviteter for udskrevne

psykiatriske patienter. Der blev dengang, altså for 10 år siden,

vedtaget en dagsorden, der opfordrede kommunerne til, eventuelt i samarbejde

med frivillige organisationer, at forstærke udbygningen af

opfølgende foranstaltninger for psykiatriske patienter i form af

bofællesskaber, beskæftigelses-, undervisnings- og fritidstilbud

samt dag/døgnvirksomhed. Det blev vedtaget at nedsætte en

følgegruppe bestående af praktikere, brugere og

pårørende på området med henblik på at komme

med forslag til langsigtede løsninger på det sociale

område. Det blev fulgt op af en ny dagsorden den 1. december 1992, hvor

et enigt Folketing pålagde regeringen blandt andet at udvikle sociale

boformer sammen med kommunerne og amterne med henblik på varige

løsninger for socialt udsatte grupper, herunder personer med psykiske

lidelser og misbrugsproblemer (D 18, Folketingsåret 1992-93,

Folketingstidende 1992-93 side 2797).

Så selv om Folketinget den 1. december 1992 tog det

usædvanlige skridt, at det igennem en motiveret dagsorden pålagde

regeringen at gøre en særlig indsats for de såkaldte

socialt udstødte personer, så er det ikke lykkedes at

hjælpe de allersvageste. Det må erkendes, at det ikke er lykkedes

at integrere de hjemløse og de socialt udstødte i

lokalsamfundet. Regeringens Byudvalg har forsøgt sig med en lang

række initiativer. Nogle af de gennemførte initiativer har SF s

fulde støtte. Derimod finder SF ikke, at regeringens initiativer har

givet de allersvageste en bedre boligsituation. En række sager har

vist, hvor magtesløs en kommune er over for boligsociale problemer.

Sociale problemer har en tendens til at koncentrere sig i bestemte kommuner,

bestemte kvarterer og bestemte bebyggelser. Det medvirker ofte til, at

problemerne bliver selvforstærkende.

Der har således været nedsat en

følgegruppe og arbejdsgrupper i både Socialministeriet og

Boligministeriet omkring boligproblematikken for de udstødte grupper,

herunder blandt andet Regeringens Byudvalg og fremrykningsudvalget. Der

henvises til beslutningforslag nr. B 31 folketingsåret 1997-98, fremsat

af SF, om at sikre bedre boligmæssige forhold for de udstødte og

marginaliserede grupper i Danmark, Folketingstidende 1997-98, 2. samling,

forhandlingerne side 1819 og tillæg A side 1816.

For det andet er der ikke den store interesse for og

ansøgninger til hjemløsepuljen. Af de afsatte 200 mio. kr. er

der indtil i dag givet konkrete tilsagn om anvendelse af 54,7 mio. kr. Det er

sket ved første ansøgningsrunde. Ved anden

ansøgningsrunde, hvor der var frist den 2. april 2001, var der kun

indkommet få yderligere ansøgninger til i alt 24,6 mio. kr.

fordelt over 3 år. Socialministeren forlængede derfor

ansøgningsfristen uden det store resultat. Socialminister Henrik Dam

Kristensen skrev efterfølgende den 26. april 2001 til Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg

kommuner for at efterlyse flere projekter. Selv en beslutning om at

øge statens betaling til projekter til gavn for hjemløse ser ud

til at være uden virkning.

Det kommunale selvstyre kan ikke løfte opgaven, og

centrale puljemidler ser ikke ud til i tilstrækkelig grad, at kunne

imødekomme de massive problemer med hjemløse og

udstødte.

Det er mange gange påpeget, at udstødte og

marginaliserede medborgere får en lav prioritet i kommunal

sammenhæng, hvorfor de bør sikres gennem statslige eller i det

mindste amtslige tiltag. Ved gennemførelse af grundtakstmodellen

respekterede regeringen dette synspunkt og friholdt betalingen for ophold i §

94-botilbud.

SF ønsker med dette beslutningsforslag at finde nye

virkemidler, som kan koble statslige midler med amtskommunale og frivillig

indsats.

SF ønsker et uafhængigt råd, som kan

skabe mere handling i omsorgsarbejdet i amterne og kommunerne. Situationen

kræver nye virkemidler og handling. En styrkelse af det frivillige

hjælpearbejde blandt de svageste i samfundet er mulig. Den

største barriere for nye tiltag og udbygning af de eksisterende tilbud

i det frivillige arbejde er manglende ressourcer. Forslagsstillerne

ønsker at sikre en øremærket bevilling, så det

sociale råd kan iværksætte:

1. Permanente tilbud om bolig til de svagest stillede

medborgere.

2. Permanente tilbud om elementær sygeplejeomsorg og

udvidet åbningstid i forbindelse med frivillige og kommunale varmestuer

samt etablering af nye varmestuer.

3. Bedre behandlingstilbud til misbrugere og

sindslidende.

4. Forskning og dokumentation.

I 1992 pålagde Folketinget regeringen at

nedsætte en følgegruppe om udviklingen af foranstaltninger og

tilbud på det sociale område til mennesker med sindslidelser og

til socialt udstødte. Følgegruppen initierede forskelligt

udviklingsarbejde, bl.a. oprettelse af væresteder, oprettelse af

støtte- og kontaktpersonordning, udvikling af boformer til

sindslidende og jobmuligheder for sindslidende samt igangsættelse af

oplysningsprojektet "Samfunds-Sind". Følgegruppen har aldrig

afgivet beretning til Folketinget, og følgegruppen er angiveligt

nedlagt.

Men følgegruppens arbejde er tilsyneladende ikke

færdigt. Der er mange forskellige initiativer i gang på

området, men der savnes en opsamlende og koordinerende uafhængig

instans, som kan fremlægge ideer og forslag til politisk debat samt

arbejde for en holdningspræget oplysning om marginaliserede grupper.

Derfor foreslår forslagsstillerne, at det uafhængige sociale

råd til bekæmpelse af udstødelse får til

opgave:

at indkalde helhedsorienterede handleplaner fra amter, kommunale

samarbejdsorganisationer og frivillige organisationer, som kan

iværksættes for at imødekomme de under pkt. 1-3

nævnte behov og bevilge midler hertil,

at følge udviklingen med hensyn til, om foranstaltningerne

inden for området virker i målrettet sammenhæng,

følge, om der er tilstrækkelig helhedsorienterede

tilbud, og om der i fornødent omfang indgår bruger- og

pårørendehensyn,

bidrage med inspiration, ideer og forslag til udvikling af

området og påvirkning af holdninger til socialt udstødte

og marginaliserede,

følge, at der sker en uafhængig forsknings-, udviklings-

og dokumentationsvirksomhed omkring forebyggelse af udstødning og

udstødningsmekanismer i samfundet.

Det sociale råd til bekæmpelse af

udstødelse sammensættes af Folketinget efter samme principper

som Det Etiske Råd, dog med pårørende- og

brugerdeltagelse, og har samme status med hensyn til

sekretariatsfunktion.

Ad 1

Arbejdet med at forbedre livsvilkårene for de

udstødte grupper har bl.a. været at tilbyde midlertidige bo- og

overnatningsmuligheder og tilbud om støtte og socialt samvær

på hjemløseinstitutioner, herberger og væresteder, hvor

det var tanken, at de kunne bo eller opholde sig i en periode, indtil de igen

fik en bolig. Erfaringerne viser desværre ofte, at det næsten er

umuligt at komme ud igen, når først man er flyttet ind, ofte

fordi det er overordentlig svært at skaffe de nødvendige

boliger. En undersøgelse i 1997 i Københavns Kommune viser, at

1/3 af herbergsbeboerne er klar til egen bolig, hvis de kunne skaffes. Der

bliver flere og flere hjemløse, ligesom de sindslidende og misbrugerne

mangler relevante behandlingstilbud og boliger. Årsagerne til mangelen

på gode boligmæssige forhold for de udstødte og

marginaliserede grupper skal ses i relation til tre forhold: For det

første vil der være boligmangel frem til år 2030 som

påvist af Lejelovskommissionen. For det andet forsvinder små,

billige boliger pga. byfornyelse og salg af kommunale ejendomme. Endelig for

det tredje er der meldinger fra botilbud oprettet efter servicelovens § 94 og

fagfolk, som efterlyser flere almindelige boliger, frie boformer som f.eks.

havehusmiljøer og plejehjemspladser til de udstødte og

marginaliserede grupper i Danmark.

En konference arrangeret i 1990 af Boligselskabernes

Landsforening med deltagelse af Københavns Kommune, Socialministeriet,

Boligministeriet, herbergsinstitutioner og naturligvis Boligselskabernes

Landsforening afdækkede, at der var behov for personalestøtte i

individuelle boliger, at der var behov for en særlig indsats for at

forhindre udsættelse fra nuværende boliger, at der var behov for

udslusningsboliger, at der var behov for individuelle satellitboliger, og at

der var behov for bofællesskaber på eller i tilknytning til

institutioner, herberger m.v. Hertil kan der i øvrigt være behov

for forskellige boformer, pensionater, kollegier og lignende. Samtidig

afdækkede konferencen, at det var vigtigt med støtte til beboere

i egne boliger.

Socialministeriets rapport om behovet for botilbud til

hjemløse viser, at der ud af i alt ca. 3.000 beboere i botilbud efter

servicelovens § 94 og herberger er 1.148 beboere, som efter

amtskommunens/boformens vurdering er i stand til at flytte til anden

midlertidig eller varig bolig, men som ikke umiddelbart kan dette, f.eks.

på grund af manglende relevante botilbud.

Ad 2

Sundhedstilstanden blandt misbrugere og hjemløse er

meget dårlig, og de har ringe mulighed for kontinuerlig behandling.

Gruppen afvises ofte i hospitalsvæsenet eller får kun en yderst

nødtørftig behandling. Denne problemstilling er ofte

fremhævet, bl.a. af Preben Brandt. Der er et ekstremt behov for

etablering af elementær sygeplejeomsorg.

Værestedernes åbningstider er væsentlige

for misbrugere og hjemløse, dels for at trække gruppen væk

fra gaden og dels for et omsorgsarbejde indeholdende en

socialpædagogisk påvirkning.

Endelig er der mangel på væresteder i socialt

belastede områder og mindre byer.

Ad 3

De sindslidende og misbrugerne mangler relevante

behandlingstilbud og boliger. Vi hører desværre alt for ofte om

sindslidende og misbrugere, som ikke kan udskrives til lokalsamfundet, da der

ikke findes tilstrækkeligt med boliger til dem. Resultatet bliver, at

de ikke kan udskrives og bliver fastholdt i behandlingsinstitutioner og

botilbud efter servicelovens § 94.

Forslagsstillerne ønsker, at der tages initiativ

til udarbejdelse af et program, som sikrer en forbedring af standarden i §

94-botilbudene. Det er nødvendigt for at sikre tidssvarende boformer

til sindslidende, misbrugere og hjemløse. Der er i dag bl.a.

ældre, der fortsat har et misbrug og en adfærd, der gør,

at de ikke kan tages ind i de etablerede institutioner. For dem er det

nødvendigt, at vi får etableret en pensionatslignende boform,

hvor de kan få lov til at leve de sidste år på egne

præmisser. Så der er behov for et program, som sikrer, at vi

også retter vores opmærksomhed mod denne svage gruppe, som har et

stort pleje- og omsorgsbehov.

Ad 5.

Forskning i socialt arbejde har hidtil haft en lav

prioritet. I de officielle forskningsmiljøer foregår der

praktisk taget ikke forskning i praktisk socialt arbejde. Der eksisterer dog

en række forsknings- og udviklingsmiljøer i tilknytning til de

sociale højskoler, de socialpædagogiske seminarier og

universiteterne samt som projekt under Socialministeriet. Formidlingscentrene

under Socialministeriet og Socialpsykiatrisk Videncenter har endvidere et

værdifuldt materiale omkring udstødelse. Skal der ske en

forstærket indsats på området, er det nødvendigt, at

denne spredte viden, forskning og udviklingserfaring koordineres. Det

behøver ikke at ske ved at samle alle miljøer under et tag, men

ved at der sikres en samling og formidling af den opsamlede viden og

erfaring. Dette kan ske gennem fælles konferencer og et

fællessekretariat, som kan placeres i et eksisterende miljø.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af

indsatsen for de svageste i samfundet.

(Beslutningsforslag nr. B 34).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter