Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2001 af
Karen Rønde (V), Inge Dahl-Sørensen (V),
Eva Kjer Hansen (V),
Birthe Rønn Hornbech (V), Karsten Nonbo (V),
Helge Adam Møller (KF), Tom Behnke (KF),
Pia Christmas-Møller (KF), Gitte Seeberg (KF) og
John Vinther (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende
folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og
foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser,
cirkulærer og andre administrative forskrifter med det formål at
begrænse indsattes adgang til aktindsigt efter følgende
retningslinjer:
I forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf skal
indsatte afskæres fra at få aktindsigt i sager om valg af
afsoningsinstitution, om flytning til anden institution eller afdeling og om
udelukkelse fra fællesskab.
Medindsatte og fængselspersonale skal kunne afgive
forklaring i sådanne sager uden at frygte, at den, som ifalder
disciplinærstraffen, efter reglerne om aktindsigt kan få kendskab
til, hvem der står bag oplysningerne.
Forslagene til lovændringer m.m. skal
gennemføre de ideer, som et flertal i Straffelovrådet
formulerede i december 1996 i en udtalelse om aktindsigt i sager om
straffuldbyrdelse.
Bemærkninger til forslaget
Straffelovrådet afgav i december 1996
en udtalelse vedrørende aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse. I
Læs alt
denne udtalelse foreslår et stort flertal af Straffelovrådets
medlemmer, at forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt samt § 24 om
begrundelse ændres som anført i dette forslag.
Udtalelsen er optrykt som bilag 3 til
Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. Det fremgår af udtalelsen, at baggrunden for
forslaget er, at kriminelle, der f.eks. i kraft af tilhørsforhold til
bestemte grupper indtager en magtposition, udgør et særligt
problem i fængslerne. Samtidig bliver der peget på et behov for,
at fængselsmyndighederne kan foretage en række dispositioner for
at modvirke tendensen til, at disse kriminelle bliver »overfanger« i
fængslet, f.eks. anbringelse i lukket afsoningsinstitution og flytning
mellem institutionerne. For at tilvejebringe det fornødne
oplysningsgrundlag for sådanne dispositioner er det nødvendigt,
at Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager oplysninger fra andre
indsatte. Den indsatte, som sagen vedrører, har som udgangspunkt krav
på aktindsigt i disse afgørelser. Dette forhold kan bl.a.
føre til, at kriminalforsorgen ikke kan få disse oplysninger fra
medindsatte, fordi de frygter, at deres identitet bliver oplyst i forbindelse
med, at der gives aktindsigt.
Kriminalforsorgen oplyser desuden, at stærke
indsatte i særlig grad undgår disciplinærstraf, fordi ingen
medindsatte tør afgive forklaring i forbindelse med
disciplinærafhøring. Risikoen for repressalier indebærer,
at kriminalforsorgen kun modtager oplysninger fra medindsatte om stærke
indsatte, hvis der stilles absolut garanti for anonymitet. Kravet om
anonymitet har sammenhæng med, at de medindsatte frygter, at de
stærke indsatte ved at anmode om aktindsigt i deres sag får
kendskab til, at de medindsatte har givet belastende oplysninger om de
pågældende.
Baggrunden for at udelade oplysninger fra aktindsigt er
således hensynet til at beskytte medindsatte, som har givet oplysninger
til sagen. Yderligere kan der også være et beskyttelseshensyn i
forhold til fængselspersonale og deres familier, idet der er eksempler
på, at disse har været udsat for trusler som følge af
personalets afgivelse af belastende rapporter eller udtalelser.
Selv om de nugældende regler i forvaltningslovens §
15 giver mulighed for at begrænse retten til aktindsigt efter en
konkret vurdering, viser udviklingen på området, at de
medindsatte af frygt for repressalier er tilbageholdende med at give
belastende oplysninger om stærke indsatte. En sådan
tilbageholdenhed kan indebære, at kriminalforsorgen mangler det
nødvendige grundlag for bl.a. at træffe hensigtsmæssige
afgørelser om anbringelse og om overførsel af indsatte. Herved
afskæres kriminalforsorgen fra at sikre de indsatte den
nødvendige beskyttelse imod de stærke indsattes styring af de
medindsatte gennem vold, trusler, chikane m.v.
Baggrunden for forslaget er særdeles alvorlig,
nemlig den uheldige udvikling i nogle af afsoningsinstitutionerne, hvor
bestemte grupper af indsatte har skabt sig en magtposition, som forringer de
andres afsoningsforhold i en sådan grad, at det er nødvendigt at
træffe modforanstaltninger.
Hverdagen i fængslerne er blevet mere rå. De
stærke indsattes andel er steget nogle steder, og man oplever
voldstilfælde og mange stofmisbrugere. Forslagsstillerne ønsker
ikke at være passive tilskuere til, at de få stærke
indsatte tyranniserer de andre indsatte, personalet og deres
pårørende.
Kriminalforsorgen skal have mulighed for at opretholde
orden og sikkerhed i fængslerne, så de indsatte ikke
udsættes for overgreb fra andre indsatte, der i kraft af deres person
eller deres tilhørsforhold til bestemte grupper indtager en
særlig magtposition.
De gældende regler betyder, at kriminalforsorgen
ofte ikke får de tilstrækkelige oplysninger for at kunne
træffe de afgørelser, der er nødvendige for at kunne
opretholde orden og sikkerhed i fængslet, og herved forhindres
kriminalforsorgen i at sikre de øvrige indsatte mod vold, trusler og
anden chikane.
Dertil kommer, at denne retstilstand også
medfører, at fængselsfunktionærer og deres familier
undertiden udsættes for trusler og chikane, fordi personalet har
afgivet belastende rapporter og udtalelser om trusselsepisoder, som de
stærke indsatte har været involverede i.
Denne retstilstand finder forslagsstillerne er uholdbar,
og som lovgivere kan vi ikke være den bekendt. Det kan ikke være
meningen, at de indsatte og personalet i angst for repressalier ikke
tør videregive belastende oplysninger om en indsat, som ellers kunne
være blevet fjernet fra afdelingen eller institutionen, hvor
vedkommende tyranniserer.
Forslagsstillerne har som politikere en forpligtelse til
at sikre, at indsatte og personale ikke lider overlast, og til at sikre de
svage indsattes retssikkerhed. Det kan en begrænsning af aktindsigten
være med til.
Forslagsstillerne vægter de svage indsattes
retssikkerhed og personalets og de pårørendes sikkerhed
højere, end at stærke indsatte uforstyrret kan udøve vold
og trusler. Forslagsstillerne finder den nuværende situation uholdbar
og den eksisterende retstilstand utilfredsstillende. Derfor fremsættes
dette forslag om begrænsning af aktindsigten.
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 14, folketingsåret 2000-01, forhandlingerne
side 2220 og tillæg A side 1321 og 1323.
Forslaget om begrænsning af indsattes aktindsigt har
tidligere været et element i et overordnet beslutningsforslag om en
mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af
fængsler for stærke fanger, senest beslutningsforslag nr. B 11
fra folketingsåret 1998-99 (se Folketingstidende 1998-99,
forhandlingerne side 814 og tillæg A side 1340 og 1345). Endvidere
stillede forslagsstillerne ændringsforslag om samme indhold i
forbindelse med Folketingets behandling af straffuldbyrdelsesloven (L 145 og
L 146) i forrige folketingsår. Disse ændringsforslag med
bemærkninger findes i tillægsbetænkningen til L
145/146.
Skriftlig fremsættelse
Karen Rønde
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning
af indsattes adgang til aktindsigt.
(Beslutningsforslag nr. B 2).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af mulighed for straksdomme efterfulgt af straksafsoning for debuterende kriminelle under 23 år Retsinformation · 1. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for stærke fanger Retsinformation · 21. oktober 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering af matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m. Retsinformation · 4. februar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af biltyverier Retsinformation · 5. april 2000
- Tillægsbetænkning over I. Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v. II. Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 31. juli 2000