Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt

2001/1 BSF 2Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. oktober 2001 af

Karen Rønde (V), Inge Dahl-Sørensen (V),

Eva Kjer Hansen (V),

Birthe Rønn Hornbech (V), Karsten Nonbo (V),

Helge Adam Møller (KF), Tom Behnke (KF),

Pia Christmas-Møller (KF), Gitte Seeberg (KF) og

John Vinther (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og

foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser,

cirkulærer og andre administrative forskrifter med det formål at

begrænse indsattes adgang til aktindsigt efter følgende

retningslinjer:

I forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf skal

indsatte afskæres fra at få aktindsigt i sager om valg af

afsoningsinstitution, om flytning til anden institution eller afdeling og om

udelukkelse fra fællesskab.

Medindsatte og fængselspersonale skal kunne afgive

forklaring i sådanne sager uden at frygte, at den, som ifalder

disciplinærstraffen, efter reglerne om aktindsigt kan få kendskab

til, hvem der står bag oplysningerne.

Forslagene til lovændringer m.m. skal

gennemføre de ideer, som et flertal i Straffelovrådet

formulerede i december 1996 i en udtalelse om aktindsigt i sager om

straffuldbyrdelse.

Bemærkninger til forslaget

Straffelovrådet afgav i december 1996

en udtalelse vedrørende aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse. I

Læs alt

denne udtalelse foreslår et stort flertal af Straffelovrådets

medlemmer, at forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt samt § 24 om

begrundelse ændres som anført i dette forslag.

Udtalelsen er optrykt som bilag 3 til

Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om

fuldbyrdelse af straf m.v. Det fremgår af udtalelsen, at baggrunden for

forslaget er, at kriminelle, der f.eks. i kraft af tilhørsforhold til

bestemte grupper indtager en magtposition, udgør et særligt

problem i fængslerne. Samtidig bliver der peget på et behov for,

at fængselsmyndighederne kan foretage en række dispositioner for

at modvirke tendensen til, at disse kriminelle bliver »overfanger« i

fængslet, f.eks. anbringelse i lukket afsoningsinstitution og flytning

mellem institutionerne. For at tilvejebringe det fornødne

oplysningsgrundlag for sådanne dispositioner er det nødvendigt,

at Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager oplysninger fra andre

indsatte. Den indsatte, som sagen vedrører, har som udgangspunkt krav

på aktindsigt i disse afgørelser. Dette forhold kan bl.a.

føre til, at kriminalforsorgen ikke kan få disse oplysninger fra

medindsatte, fordi de frygter, at deres identitet bliver oplyst i forbindelse

med, at der gives aktindsigt.

Kriminalforsorgen oplyser desuden, at stærke

indsatte i særlig grad undgår disciplinærstraf, fordi ingen

medindsatte tør afgive forklaring i forbindelse med

disciplinærafhøring. Risikoen for repressalier indebærer,

at kriminalforsorgen kun modtager oplysninger fra medindsatte om stærke

indsatte, hvis der stilles absolut garanti for anonymitet. Kravet om

anonymitet har sammenhæng med, at de medindsatte frygter, at de

stærke indsatte ved at anmode om aktindsigt i deres sag får

kendskab til, at de medindsatte har givet belastende oplysninger om de

pågældende.

Baggrunden for at udelade oplysninger fra aktindsigt er

således hensynet til at beskytte medindsatte, som har givet oplysninger

til sagen. Yderligere kan der også være et beskyttelseshensyn i

forhold til fængselspersonale og deres familier, idet der er eksempler

på, at disse har været udsat for trusler som følge af

personalets afgivelse af belastende rapporter eller udtalelser.

Selv om de nugældende regler i forvaltningslovens §

15 giver mulighed for at begrænse retten til aktindsigt efter en

konkret vurdering, viser udviklingen på området, at de

medindsatte af frygt for repressalier er tilbageholdende med at give

belastende oplysninger om stærke indsatte. En sådan

tilbageholdenhed kan indebære, at kriminalforsorgen mangler det

nødvendige grundlag for bl.a. at træffe hensigtsmæssige

afgørelser om anbringelse og om overførsel af indsatte. Herved

afskæres kriminalforsorgen fra at sikre de indsatte den

nødvendige beskyttelse imod de stærke indsattes styring af de

medindsatte gennem vold, trusler, chikane m.v.

Baggrunden for forslaget er særdeles alvorlig,

nemlig den uheldige udvikling i nogle af afsoningsinstitutionerne, hvor

bestemte grupper af indsatte har skabt sig en magtposition, som forringer de

andres afsoningsforhold i en sådan grad, at det er nødvendigt at

træffe modforanstaltninger.

Hverdagen i fængslerne er blevet mere rå. De

stærke indsattes andel er steget nogle steder, og man oplever

voldstilfælde og mange stofmisbrugere. Forslagsstillerne ønsker

ikke at være passive tilskuere til, at de få stærke

indsatte tyranniserer de andre indsatte, personalet og deres

pårørende.

Kriminalforsorgen skal have mulighed for at opretholde

orden og sikkerhed i fængslerne, så de indsatte ikke

udsættes for overgreb fra andre indsatte, der i kraft af deres person

eller deres tilhørsforhold til bestemte grupper indtager en

særlig magtposition.

De gældende regler betyder, at kriminalforsorgen

ofte ikke får de tilstrækkelige oplysninger for at kunne

træffe de afgørelser, der er nødvendige for at kunne

opretholde orden og sikkerhed i fængslet, og herved forhindres

kriminalforsorgen i at sikre de øvrige indsatte mod vold, trusler og

anden chikane.

Dertil kommer, at denne retstilstand også

medfører, at fængselsfunktionærer og deres familier

undertiden udsættes for trusler og chikane, fordi personalet har

afgivet belastende rapporter og udtalelser om trusselsepisoder, som de

stærke indsatte har været involverede i.

Denne retstilstand finder forslagsstillerne er uholdbar,

og som lovgivere kan vi ikke være den bekendt. Det kan ikke være

meningen, at de indsatte og personalet i angst for repressalier ikke

tør videregive belastende oplysninger om en indsat, som ellers kunne

være blevet fjernet fra afdelingen eller institutionen, hvor

vedkommende tyranniserer.

Forslagsstillerne har som politikere en forpligtelse til

at sikre, at indsatte og personale ikke lider overlast, og til at sikre de

svage indsattes retssikkerhed. Det kan en begrænsning af aktindsigten

være med til.

Forslagsstillerne vægter de svage indsattes

retssikkerhed og personalets og de pårørendes sikkerhed

højere, end at stærke indsatte uforstyrret kan udøve vold

og trusler. Forslagsstillerne finder den nuværende situation uholdbar

og den eksisterende retstilstand utilfredsstillende. Derfor fremsættes

dette forslag om begrænsning af aktindsigten.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 14, folketingsåret 2000-01, forhandlingerne

side 2220 og tillæg A side 1321 og 1323.

Forslaget om begrænsning af indsattes aktindsigt har

tidligere været et element i et overordnet beslutningsforslag om en

mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af

fængsler for stærke fanger, senest beslutningsforslag nr. B 11

fra folketingsåret 1998-99 (se Folketingstidende 1998-99,

forhandlingerne side 814 og tillæg A side 1340 og 1345). Endvidere

stillede forslagsstillerne ændringsforslag om samme indhold i

forbindelse med Folketingets behandling af straffuldbyrdelsesloven (L 145 og

L 146) i forrige folketingsår. Disse ændringsforslag med

bemærkninger findes i tillægsbetænkningen til L

145/146.

Skriftlig fremsættelse

Karen Rønde

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning

af indsattes adgang til aktindsigt.

(Beslutningsforslag nr. B 2).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter