Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af biltyverier

1999/1 BSF 139Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2000 af

Helge Adam Møller (KF), Jens Heimburger (KF),

Brian Mikkelsen (KF), Gitte Seeberg (KF),

Birthe Rønn Hornbech (V),

Inge Dahl-Sørensen (V), Eva Kjer Hansen (V),

Karsten Nonbo (V) og Karen Rønde (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om bekæmpelse af biltyverier

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at tage

initiativer til en forstærket indsats over for biltyverier, så

tyveri og brugstyveri af biler behandles med langt større alvor end i

dag. Herunder skal straffene skærpes markant, bl.a. således at

strafferammen for tyveri af biler giver mulighed for

varetægtsfængsling, hvis forholdets omstændigheder i

øvrigt gør det relevant.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en ajourført

udgave af beslutningsforslag nr. B 59 fra folketingsåret 1994-

95 (se Folketingstidende 1994-

95, forhandlingerne side 3006, 3596 og 6014, tillæg A side 2126 og

tillæg B side 584).

Biltyverier har hvert år store menneskelige

omkostninger. Op mod 20 dødsfald og i nærheden af 200 alvorligt

kvæstede er følgevirkningen af biltyverierne hvert år i

Danmark, har Forsikringsoplysningen tidligere oplyst. Forenede Danske

Motorejere (FDM) skønnede i 1995, at biltyve årligt var

årsag til 15-20 trafikdræbte og ca. 1.600 uheld med i alt 150-180

personskader.

De økonomiske omkostninger ved biltyverier og

hærværk i forbindelse med tyveriforsøg mod biler er

Læs alt

også store. Hvert år må forsikringsselskaberne udbetale

omkring 500 mio. kr. i erstatning til bilejere, som får deres bil

stjålet.

Antallet af biltyverier er steget støt gennem de

sidste 10 år og udgjorde i 1998 i alt 37.566 tyverier. Antallet af

anmeldte biltyverier var dog mindre i 1998 end i 1997, hvor der blev anmeldt

41.227 biltyverier. Der stjæles således omkring 100 biler hver

eneste dag - en hvert kvarter døgnet rundt. Særligt i de

større byer udgør biltyverier et alvorligt problem. I

København og på Frederiksberg oplever næsten 6 % af alle

bilejere hvert år, at deres bil bliver stjålet.

Mange af biltyvene er unge eller yngre mænd, som

normalt ikke har modtaget køreundervisning eller bestået nogen

køreprøve. Deres eneste viden om bilkørsel og

færdsel er, hvad de selv har lært sig, ofte ved tidligere

biltyverier.

Færdselslovens § 3, stk. 1, siger blandt andet:

»Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed,

så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for

andre . . .«. Denne regel kender biltyve ikke og efterlever den

sjældent.

Det er ikke usædvanligt, at tyvene bevidst smadrer

bilerne af lutter ødelæggelsestrang, før de smider dem

fra sig, og det er lige så almindeligt, at de blot løber fra et

trafikuheld uden at bekymre sig om kvæstede eller om at tilkalde

hjælp. En moderne hurtigkørende bil i en ukyndigs hænder

er at betragte som et mordvåben, og biltyve er derfor ekstremt farlige

i trafikken i forhold til den lovlydige og køreuddannede bilist.

Biltyverier medfører tab af menneskeliv og

påfører mange familier store tragedier. Og desuden

påfører biltyvene også samfundet enorme udgifter til

behandling og erstatning.

Dette beslutningsforslag vil efter forslagsstillernes

opfattelse medføre færre biltyverier, færre ulykker og

øget færdselssikkerhed. Endvidere vil det frigøre

ressourcer i hospitalssektoren og medføre, at der skal anvendes

færre penge til revalidering og invalidepension samt reducere antallet

af menneskelige tragedier.

Tyveri af biler behandles sædvanligvis som

brugstyveri, jf. straffelovens § 293, stk. 1, som lyder: »Den, som

uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med

bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Under

skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes

tilbage efter brug, kan straffen stige til fængsel i 2 år«. Den i

2. pkt. nævnte straf ved »skærpende omstændigheder« er

hidtil sjældent anvendt i retspraksis.

Standardtaksten for brugstyveri af biler er i dag

ifølge Rigsadvokatens bødekatalog:

Under 18 år på gerningstidspunktet:

1. gangs overtrædelse 1.500 kr.

2. gangs overtrædelse 2.000 kr.

Over 18 år på gerningstidspunktet:

1. gangs overtrædelse 3.000 kr.

2. gangs overtrædelse frihedsstraf

(sædvanligvis 10 dages hæfte)

Ovenstående takster vil sædvanligvis

også gælde, såfremt der er flere forhold til samlet

påkendelse. I Rigsadvokatens redegørelse om en nyordning og

forenkling af bødefastsættelsen på

færdelslovsområdet af 9. februar 2000 foreslår

Rigsadvokaten ikke, at bødestraffen for brugstyveri af biler

skærpes.

Ved brugstyveri kan der sædvanligvis ikke

varetægtsfængsles, da strafferammen som nævnt kun går

til fængsel i 1 år. Kun hvis forholdet kan henføres under

§ 293, stk. 1, 2. pkt., hvor strafferammen er fængsel i 2 år, er

der mulighed for varetægtsfængsling.

Denne skærpende bestemmelse ses meget sjældent

anvendt og da slet ikke med begrundelsen, at bilen ikke er bragt tilbage

efter brugen.

Biler stjæles ofte i forbindelse med

indbrudstyverier (det stjålne skal jo føres væk, og den

kriminelles radius bliver stor), bankrøverier og anden

berigelseskriminalitet. Stjæles en bil i København om aftenen,

kan tyven/tyvene i ro og mag tømme en butik i Kalundborg om natten og

være tilbage næste morgen, når tyveriet opdages.

Opklaringsrisikoen er beskeden.

Hvis politiet f.eks. standser en stjålet bil i et

sommerhusområde om natten, kan man som nævnt, jf. strafferammen i

§ 293, stk. 1, 1. pkt., på 1 år, ikke

varetægtsfængsle alene for brugstyveriet. Efter afhøring

bliver den eller de pågældende biltyve løsladt, også

selv om der kan foreligge stærk mistanke om, at den stjålne bil

har været anvendt i forbindelse med indbrudskriminalitet. Først

efter biltyvens afhøring og løsladelse modtager politiet ofte

en stribe anmeldelser om indbrud i sommerhusene fra husenes ejere, men

politiet kan nu vanskeligt komme længere med opklaringen. Dette

bør ændres.

Kørslen i den stjålne bil sker som regel med

stor foragt for køretøjet og derfor også ofte med store

skader til følge. Endvidere sker kørslen som regel uden respekt

for færdselsloven og er derfor til stor fare for sagesløse

personers sikkerhed.

Brugstyverierne medfører gene og ulempe for ejerne.

Økonomisk er det en stor belastning for ejerne, hvis kaskoforsikringen

stiger, og hvis selvrisikoen forsvinder hver gang, ligesom

forsikringspræmierne generelt bliver højere for alle

forsikringstagerne, der samlet skal bære tabet ved de mange

biltyverier.

En del mennesker, specielt pensionister, har ikke

råd til at holde deres biler kaskoforsikrede. For en sådan person

er det derfor velfærdstruende, at vedkommendes bil misbruges.

Derfor finder forslagsstillerne af hensyn til de

sagesløse ofre for biltyve og af hensyn til de store

samfundsværdier, der mistes ved biltyverier, at straffen for

biltyverier både første gang og i gentagelsestilfælde

bør øges markant i forhold til, hvad der i øjeblikket er

praksis. Samtidig vil en strafskærpelse have et

kriminalpræventivt sigte, ligesom en strafskærpelse vil forbedre

politiets opklaringsmuligheder.

Forslagsstillerne har ikke ønsket at lægge

sig fast på, hvorledes denne strafskærpelse rent teknisk skal

ske, idet der kan være forskellige løsningsmodeller. Det kunne

være ved at hæve strafferammen for brugstyveri, ved at udforme en

særlig paragraf for brugstyveri af biler eller ved, at straffelovens §

252, stk. 1, hvorefter en person kan straffes med fængsel indtil 4

år for hensynsløst at volde nærliggende fare for nogens

liv eller førlighed, bliver anvendt i langt større omfang over

for biltyve.

Disse eller andre muligheder er forslagsstillerne

indstillede på at drøfte i forbindelse med udvalgsbehandlingen,

hvis forslaget kan samle flertal.

Skriftlig fremsættelse

Helge Adam Møller

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af

biltyverier.

(Beslutningsforslag nr. B 139).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter