Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af biltyverier
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. april 2000 af
Helge Adam Møller (KF), Jens Heimburger (KF),
Brian Mikkelsen (KF), Gitte Seeberg (KF),
Birthe Rønn Hornbech (V),
Inge Dahl-Sørensen (V), Eva Kjer Hansen (V),
Karsten Nonbo (V) og Karen Rønde (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af biltyverier
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at tage
initiativer til en forstærket indsats over for biltyverier, så
tyveri og brugstyveri af biler behandles med langt større alvor end i
dag. Herunder skal straffene skærpes markant, bl.a. således at
strafferammen for tyveri af biler giver mulighed for
varetægtsfængsling, hvis forholdets omstændigheder i
øvrigt gør det relevant.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en ajourført
udgave af beslutningsforslag nr. B 59 fra folketingsåret 1994-
95 (se Folketingstidende 1994-
95, forhandlingerne side 3006, 3596 og 6014, tillæg A side 2126 og
tillæg B side 584).
Biltyverier har hvert år store menneskelige
omkostninger. Op mod 20 dødsfald og i nærheden af 200 alvorligt
kvæstede er følgevirkningen af biltyverierne hvert år i
Danmark, har Forsikringsoplysningen tidligere oplyst. Forenede Danske
Motorejere (FDM) skønnede i 1995, at biltyve årligt var
årsag til 15-20 trafikdræbte og ca. 1.600 uheld med i alt 150-180
personskader.
De økonomiske omkostninger ved biltyverier og
hærværk i forbindelse med tyveriforsøg mod biler er
Læs alt
også store. Hvert år må forsikringsselskaberne udbetale
omkring 500 mio. kr. i erstatning til bilejere, som får deres bil
stjålet.
Antallet af biltyverier er steget støt gennem de
sidste 10 år og udgjorde i 1998 i alt 37.566 tyverier. Antallet af
anmeldte biltyverier var dog mindre i 1998 end i 1997, hvor der blev anmeldt
41.227 biltyverier. Der stjæles således omkring 100 biler hver
eneste dag - en hvert kvarter døgnet rundt. Særligt i de
større byer udgør biltyverier et alvorligt problem. I
København og på Frederiksberg oplever næsten 6 % af alle
bilejere hvert år, at deres bil bliver stjålet.
Mange af biltyvene er unge eller yngre mænd, som
normalt ikke har modtaget køreundervisning eller bestået nogen
køreprøve. Deres eneste viden om bilkørsel og
færdsel er, hvad de selv har lært sig, ofte ved tidligere
biltyverier.
Færdselslovens § 3, stk. 1, siger blandt andet:
»Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed,
så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for
andre . . .«. Denne regel kender biltyve ikke og efterlever den
sjældent.
Det er ikke usædvanligt, at tyvene bevidst smadrer
bilerne af lutter ødelæggelsestrang, før de smider dem
fra sig, og det er lige så almindeligt, at de blot løber fra et
trafikuheld uden at bekymre sig om kvæstede eller om at tilkalde
hjælp. En moderne hurtigkørende bil i en ukyndigs hænder
er at betragte som et mordvåben, og biltyve er derfor ekstremt farlige
i trafikken i forhold til den lovlydige og køreuddannede bilist.
Biltyverier medfører tab af menneskeliv og
påfører mange familier store tragedier. Og desuden
påfører biltyvene også samfundet enorme udgifter til
behandling og erstatning.
Dette beslutningsforslag vil efter forslagsstillernes
opfattelse medføre færre biltyverier, færre ulykker og
øget færdselssikkerhed. Endvidere vil det frigøre
ressourcer i hospitalssektoren og medføre, at der skal anvendes
færre penge til revalidering og invalidepension samt reducere antallet
af menneskelige tragedier.
Tyveri af biler behandles sædvanligvis som
brugstyveri, jf. straffelovens § 293, stk. 1, som lyder: »Den, som
uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Under
skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes
tilbage efter brug, kan straffen stige til fængsel i 2 år«. Den i
2. pkt. nævnte straf ved »skærpende omstændigheder« er
hidtil sjældent anvendt i retspraksis.
Standardtaksten for brugstyveri af biler er i dag
ifølge Rigsadvokatens bødekatalog:
Under 18 år på gerningstidspunktet:
1. gangs overtrædelse 1.500 kr.
2. gangs overtrædelse 2.000 kr.
Over 18 år på gerningstidspunktet:
1. gangs overtrædelse 3.000 kr.
2. gangs overtrædelse frihedsstraf
(sædvanligvis 10 dages hæfte)
Ovenstående takster vil sædvanligvis
også gælde, såfremt der er flere forhold til samlet
påkendelse. I Rigsadvokatens redegørelse om en nyordning og
forenkling af bødefastsættelsen på
færdelslovsområdet af 9. februar 2000 foreslår
Rigsadvokaten ikke, at bødestraffen for brugstyveri af biler
skærpes.
Ved brugstyveri kan der sædvanligvis ikke
varetægtsfængsles, da strafferammen som nævnt kun går
til fængsel i 1 år. Kun hvis forholdet kan henføres under
§ 293, stk. 1, 2. pkt., hvor strafferammen er fængsel i 2 år, er
der mulighed for varetægtsfængsling.
Denne skærpende bestemmelse ses meget sjældent
anvendt og da slet ikke med begrundelsen, at bilen ikke er bragt tilbage
efter brugen.
Biler stjæles ofte i forbindelse med
indbrudstyverier (det stjålne skal jo føres væk, og den
kriminelles radius bliver stor), bankrøverier og anden
berigelseskriminalitet. Stjæles en bil i København om aftenen,
kan tyven/tyvene i ro og mag tømme en butik i Kalundborg om natten og
være tilbage næste morgen, når tyveriet opdages.
Opklaringsrisikoen er beskeden.
Hvis politiet f.eks. standser en stjålet bil i et
sommerhusområde om natten, kan man som nævnt, jf. strafferammen i
§ 293, stk. 1, 1. pkt., på 1 år, ikke
varetægtsfængsle alene for brugstyveriet. Efter afhøring
bliver den eller de pågældende biltyve løsladt, også
selv om der kan foreligge stærk mistanke om, at den stjålne bil
har været anvendt i forbindelse med indbrudskriminalitet. Først
efter biltyvens afhøring og løsladelse modtager politiet ofte
en stribe anmeldelser om indbrud i sommerhusene fra husenes ejere, men
politiet kan nu vanskeligt komme længere med opklaringen. Dette
bør ændres.
Kørslen i den stjålne bil sker som regel med
stor foragt for køretøjet og derfor også ofte med store
skader til følge. Endvidere sker kørslen som regel uden respekt
for færdselsloven og er derfor til stor fare for sagesløse
personers sikkerhed.
Brugstyverierne medfører gene og ulempe for ejerne.
Økonomisk er det en stor belastning for ejerne, hvis kaskoforsikringen
stiger, og hvis selvrisikoen forsvinder hver gang, ligesom
forsikringspræmierne generelt bliver højere for alle
forsikringstagerne, der samlet skal bære tabet ved de mange
biltyverier.
En del mennesker, specielt pensionister, har ikke
råd til at holde deres biler kaskoforsikrede. For en sådan person
er det derfor velfærdstruende, at vedkommendes bil misbruges.
Derfor finder forslagsstillerne af hensyn til de
sagesløse ofre for biltyve og af hensyn til de store
samfundsværdier, der mistes ved biltyverier, at straffen for
biltyverier både første gang og i gentagelsestilfælde
bør øges markant i forhold til, hvad der i øjeblikket er
praksis. Samtidig vil en strafskærpelse have et
kriminalpræventivt sigte, ligesom en strafskærpelse vil forbedre
politiets opklaringsmuligheder.
Forslagsstillerne har ikke ønsket at lægge
sig fast på, hvorledes denne strafskærpelse rent teknisk skal
ske, idet der kan være forskellige løsningsmodeller. Det kunne
være ved at hæve strafferammen for brugstyveri, ved at udforme en
særlig paragraf for brugstyveri af biler eller ved, at straffelovens §
252, stk. 1, hvorefter en person kan straffes med fængsel indtil 4
år for hensynsløst at volde nærliggende fare for nogens
liv eller førlighed, bliver anvendt i langt større omfang over
for biltyve.
Disse eller andre muligheder er forslagsstillerne
indstillede på at drøfte i forbindelse med udvalgsbehandlingen,
hvis forslaget kan samle flertal.
Skriftlig fremsættelse
Helge Adam Møller
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af
biltyverier.
(Beslutningsforslag nr. B 139).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet Retsinformation · 28. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud Retsinformation · 18. november 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande Retsinformation · 23. maj 2001
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt Retsinformation · 3. oktober 2001
- 1994 BSF 59 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF BILTYVERIER Retsinformation · 7. februar 1995