Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af mulighed for straksdomme efterfulgt af straksafsoning for debuterende kriminelle under 23 år
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. oktober 2000 af
Karsten Nonbo (V), Inge Dahl-Sørensen (V),
Eva Kjer Hansen (V),
Birthe Rønn Hornbech (V),
Karen Rønde (V), Thomas Christfort (KF),
Pia Christmas-Møller (KF), Gitte Seeberg (KF) og
John Vinther (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af mulighed for straksdomme efterfulgt
af straksafsoning for debuterende kriminelle under 23 år
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af indeværende folketingsår at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter,
der skal forhindre unge debuterende straffelovsovertrædere i at
hænge fast i kriminalitet. Formålet med ændringerne er at
sikre, at unge lovovertrædere ikke skal vente så længe
på at få dom og starte afsoning, at de igen begår ny
kriminalitet og kommer ind i en kriminel løbebane, inden de har
fået dom for de første kriminelle forhold. Ændringerne
skal udarbejdes efter følgende retningslinjer:
De debuterende straffelovsovertrædere skal i mindre
alvorlige sager straks efter anholdelsen og endt afhøring og inden for
de første 24 timer fremstilles i en dommervagt og herefter kunne
idømmes en kort frihedsstraf på typisk 2 til 4 dages
fængsel i førstegangstilfælde i volds-,
hærværks- og berigelsessager. Derpå skal de afsone dommen i
forlængelse af domsafsigelsen, mens forældre og kommunale
myndigheder samarbejder om at konstruere individuelle forebyggende
foranstaltninger for at forhindre yderligere kriminalitet, og således
Læs alt
at disse foranstaltninger kan iværksættes straks ved
løsladelsen efter afsoningen. Afsoningen skal under hensyn til det
korte tidsrum ske i enrum, dog med mulighed for besøg fra kommunale
sagsbehandlere, SSP-arbejdere og forældre.
Har første afsoning ikke haft den ønskede
effekt, kan man ved efterfølgende domme optrappe frihedsstraffen i
forhold til den nye kriminalitets beskaffenhed og den seneste frihedsstrafs
længde.
Bemærkninger til forslaget
Formål
Formålet med beslutningsforslaget er at bremse unge
menneskers indgang til en kriminel løbebane samt undgå, at de
fastholdes i det kriminelle miljø, mens de venter på, at det
undersøges, om de er
»strafegnede«, og at deres sager
færdiggøres til senere dom. Endvidere skal det sikre, at de
møder en hurtig sanktion af en strafbar handling, således at de
opdager, at samfundet tager afstand fra deres handlinger allerede fra
første strafbare forhold, og at samfundet samtidig giver dem en chance
for at nyorientere sig, sætte andre mål og hurtigt komme videre i
en god og stabil tilværelse. Dette skulle gerne give den effekt, at de
unge føler, at deres handlinger har haft en konsekvens straks, og at
sanktionen bliver mere mærkbar fra gang til gang. De kan derved
stå af den kriminelle stige, inden de har samlet så mange domme
og fællesdomme, at frihedsstraf ved varetægtsfængsling
pludselig bliver af længere varighed end de korte domme, som dette
beslutningsforslag lægger op til.
Beslutningsforslaget handler altså om at forhindre,
at unge mennesker, der har begået en knap så alvorlig
lovovertrædelse, derved starter en egentlig kriminel løbebane.
Er der derimod tale om alvorligere kriminalitet, skal den normale
fremgangsmåde og den sædvanlige strafudmåling finde
anvendelse.
Det er en forudsætning, at de unge erkender eller
bliver taget på fersk gerning. Hvis de ikke tilstår, skal de
naturligvis have mulighed for at anke dommen.
Baggrund
Problemet med den nugældende lovgivning er, at mange
unge begår deres første indbrud i børnehaver,
spejderhytter, klubhuse, iskiosker og lignende ubeboede steder, uden at det
får en egentlig mærkbar konsekvens straks fra starten.
Hvis de pågribes af politiet, bliver de
efterfølgende afhørt og løsladt inden for de
første 2 timer. Dette sker - uanset tidspunktet på døgnet
- fordi overnatning ikke må ske på politistationen, og fordi unge
under 18 år ikke må indsættes i nærmeste arresthus.
Afhøringerne foretages derfor tit under tidspres, og politiet har ikke
tid til at tale egentligt kriminalpræventivt med de unge samt
undersøge, om der i området er begået lignende
kriminalitet, som de anholdte kan have udført før den aktuelle
anholdelse. Derfor løslades de unge anholdte så hurtigt, at de
føler, at de har klaret frisag for eventuelle tidligere begåede,
men uopklarede handlinger. Hvor de før og under anholdelsen havde
dårlig samvittighed over de tidligere forhold, føler de nu ved
løsladelsen, at de har klaret frisag, og de løslades og
genforenes med deres medgerningsmænd til endnu større triumf,
grin og ballade - de
»snød jo politiet «, og så er
man dagens helt. De har derved fået skabt sig et image, som
sætter dem i centrum. Det værste for dem er, at de i tiden
fremover - måske endda mod deres indre vilje - skal forsøge at
leve op til deres nye image og bliver derfor centrum for nye kriminelle
handlinger. Det forventer deres omgivelser af dem, eller de tror, at
omgivelserne forventer det af dem. Samtidig tror kammeraterne, at vedkommende
virkelig er en helt, og de falske forventninger løber løbsk, og
den kriminelle spiral er i gang.
Det medfører, at de unge gerningsmænd
optrapper deres handlinger til indbrud i sommerhuse, boliger, lagre og
forretninger. De tror nu, at deres kriminalitet er så voldsom, at den
vil medføre frihedsstraf, og den onde spiral fortsætter, fordi
de nu mister lysten og motivationen til at finde et job eller en uddannelse
af frygt for at skulle afbryde forløbet igen i forbindelse med
afsoning. Altså løber de linen ud, indtil deres kriminalitet
bliver så massiv, at den medfører en
varetægtsfængsling.
Under denne varetægtsfængsling opdager de, at
de
»ikke er så slemme endda« - i forhold til deres medindsatte.
Er man under 18 år, skal der være tale om grov
kriminalitet, før man varetægtsfængsles, og dermed
indsættes de unge sammen med andre meget forråede unge. De
får nu nye
»idealer«, nye »venner « og er igen nødt til at lyve for sig selv
og medindsatte om deres egen store formåen på det kriminelle
felt. Spiralen fortsætter.
Der opstår
»venskaber«, hvor aftaler om fælles
kriminalitet og bandedannelse gennemføres i forbindelse med
løsladelser. Teorierne i fængslet skal afprøves i
virkeligheden.
Lovgivning
Det er forslagsstillernes opfattelse, at antallet af lange
frihedsstraffe på længere sigt vil falde, såfremt man
sætter ind fra starten med korte og effektive straffe, som heller ikke
skader de unge menneskeligt, men som udvirker, at de bremses i tide og
afholdes fra en lang og skadelig tilværelse i kriminalitet.
Ligeledes vil beslutningsforslaget gøre op med en
meget lang og bureaukratisk sagsbehandling hos politiet. Her tænkes
på udfærdigelse af forholds- og bilagsfortegnelse i de mange
sager, som de unge kriminelle når at udføre, inden deres sag
færdiggøres til retten.
Der tænkes på omberammelse af sager,
tillægsforhold og nye bilag, fordi
»sidste nyt« hele tiden skal med i
anklageskriftet.
Skriftlig fremsættelse
Karsten Nonbo
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse
af mulighed for straksdomme efterfulgt af straksafsoning for debuterende
kriminelle under 23 år.
(Beslutningsforslag nr. B 26).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om social service Retsinformation · 22. maj 2001
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år Retsinformation · 6. november 2014
- Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud Retsinformation · 18. november 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af produktansvarsloven Retsinformation · 20. november 2000