Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om afgift af ledningsført vand

1992/1 LSV 303Lovforslag som vedtagetFolketinget2. juli 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

24. juni 1993

Forslag

til

Lov om afgift af ledningsført vand

Afgiftspligtigt område og afgiftens

størrelse

§ 1.

Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til

statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

§ 2.

Afgift betales af registrerede virksomheder.

Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom,

der forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand

fra et alment vandforsyningsanlæg.

§ 3.

Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 vand.

Registrerede virksomheder

§ 4.

Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til

registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af

bilaget til nærværende lov, og virksomheder og institutioner

m.v., der leverer ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i

merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med deres levering af disse

ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene

vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige

told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug

overstiger 100 m3 årligt.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et

Læs alt

bevis for registreringen.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning

fra Told- og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der

får leveret vand fra virksomheden.

§ 5.

Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er

berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og

fra andre registrerede virksomheder at få tilført

afgiftspligtigt vand.

Afgiftsperiode og opgørelse af den

afgiftspligtige mængde

§ 6.

Afgiftsperioden er kvartalet.

§ 7.

For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er

den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for

hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den

pågældende periode, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et

år udgør dog mindst den modtagne mængde, der er faktureret

til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet,

fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede

virksomheder og til udlandet, og tillagt 90 pct. af den fremstillede

mængde.

Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde for vand, der

forbruges efter § 4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger

1.000 m3 årligt.

Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i henhold til

§ 2, stk. 2, er den afgiftspligtige mængde 170 m3

årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3 årligt pr.

boligenhed, der ikke er en helårsbolig, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om,

at den afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde

efter den enkelte kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved

hjælp af en måler. Ministeren kan herunder fastsætte regler

om kommunernes kontrol og om, at kommunen kan opkræve et gebyr til

dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan endvidere bemyndige

kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og om

indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.

§ 8.

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter

§ 7, stk. 1, fradrages

1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf.

§ 5,

2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og

vand, der leveres til udlandet.

Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

§ 9.

Virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter

nærværende lov af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige

vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for

så vidt angår afsætning af de i bilaget til

nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme

omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående

merværdiafgift af vand. Til dokumentation af

tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen

af afgiften fremgår, jf. stk. 7.

Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1

opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af

afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter

nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne

leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet

kan dog omfatte flere perioder under ét.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres

på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven.

Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra

ørebeløb.

Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden

foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I

det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales

beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens

§ 23 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr.

udbetales ikke.

Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst

én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige

ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan

fastsætte regler herom.

§ 10.

Vand, der leveres til de i toldlovens § 22

omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner

m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for

afgiftsfritagelsen.

Afgift af vand, der modtages fra udlandet

§ 11.

Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt

ledningsført vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet

modtages efter reglerne i § 5. Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for afregningen af afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 12.

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab

over afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne

grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede

afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige

erlæggelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af

teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.

Afregning af afgiften

§ 13.

Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver

afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter

afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige

leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens

ansvarlige ledelse.

§ 14.

Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en

afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i

den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør

afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens

indbetaling.

Stk. 2. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne

for oktober kvartal foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i

§ 7, stk. 2.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales

1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet

fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2,

opkræves af den kommune, hvori ejendommen er beliggende.

Afgiftsbeløbet forhøjes med 25 pct. Kommunerne fastsætter

de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.

Stk. 5. For virksomheder og institutioner m.v., der

leverer ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven,

forhøjes afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4,

stk. 2, i forbindelse med leveringen af disse ydelser med 25 pct.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for

kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet

efter stk. 4.

§ 15.

Såfremt det konstateres, at en virksomhed har

afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder,

således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået

tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige

beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb,

som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af

virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder

foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har

modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af

det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan

opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte

klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af

virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 37

omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal

være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4

uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales

1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den

1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden,

dog mindst 50 kr.

§ 16.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser til de registrerede virksomheder vedrørende

betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 17.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der

benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og

til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og

skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende

eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter

§ 9.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk.1

omhandlede eftersyn

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på

de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes

til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring

meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres

indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtigt vand.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte

tilfælde.

§ 18.

Offentlige myndigheder skal på begæring

meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved

registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller

tilbagebetaling.

§ 19.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens

gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 20.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7,

§ 12, stk. 1, § 13, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller

3) overdrager, erhverver, tilegner sig til anvender vand, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der

forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2

år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er

overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

§ 21.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver

den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse

af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af

loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 22.

Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven

nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse

af

1) spørgsmål om afgiftspligt,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4,

nævnte boligenheder,

4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til

nærværende lov nævnte ydelser, jf. § 9, stk. 2, og

5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter

§ 15, stk. 2, trufne afgørelser.

§ 23.

Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der

som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 24.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser,

der er truffet af Told- og Skattestyrelsen ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed, jf. dog § 22.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en

afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder,

op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 25.

Reglerne om eftergivelse og henstand i

merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse

på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne

lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer

er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af

afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26.

Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk.

3, træder i kraft den 1. september 1993.

§ 27.

Loven finder anvendelse på leverancer, der sker

efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke

afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og

afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af

leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af

leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres efter

§ 4, stk. 1, skal anmelde sig til registrering senest den 10. september

1993. Tilsvarende gælder for virksomheder og institutioner m.v., der

forventer, at deres forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige

1.000 m3 for 1994.

Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994 31.

december 1997 efter følgende satser:

1 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1994 31. december

1994

2 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1995 31. december

1995

3 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1996 31. december

1996

4 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1997 31. december

1997.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke

afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996, 1.

januar 1997 og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter,

beregnes afgiften af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra

henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998

til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 28.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis

afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af

vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Henning Rasmussen

/ Ahlmann-Ohlsen

Lignende dokumenter