Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand

2000/1 LSF 158Lovforslag som fremsatSkatteministeriet1. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. februar 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af

ledningsført vand

(Godtgørelse ved vandspild m.v.)

§ 1

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse

nr. 639 af 21. august 1998, som ændret ved § 27 i lov nr. 380 af

2. juni 1999, lov nr. 951 af 20. december 1999, § 18 i lov nr. 165 af

15. marts 2000 og § 42 i lov nr. 1029 af 20. november 2000 foretages

følgende ændringer:

1.

I § 14, stk. 3 ændres »stk. 5« til

»stk. 1«.

2.

I § 25 indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan over for

virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, eftergive den

del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud

på skjulte vandinstallationer i private ejendomme til

boligformål. Eftergivelse kan ske, når vandspildet kan

dokumenteres henregnet til den private ejendom på en sådan

måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for

vandspildet hos forbrugeren. Eftergivelsen sker efter reglerne i

stk. 3-7.

Stk. 3.

Den registrerede virksomhed anmoder de statslige told-

og skattemyndigheder om eftergivelse på vegne af forbrugeren. Når

Læs alt

forbrugeren anmoder den registrerede virksomhed om eftergivelse, skal den

registrerede virksomhed indsende en anmodning til de statslige told- og

skattemyndigheder. Den registrerede virksomheds anmodning til de statslige

told- og skattemyndigheder om eftergivelse skal være skriftlig og

begrundet.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder kan kun

eftergive afgiften i samme omfang som den registrerede virksomhed

afstår fra opkrævning af afgiften og fra opkrævning af

vandprisen over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en

kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusiv

vandafgift. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder kun

eftergive afgiften i samme omfang, som forbrugeren eftergiver afgiften og

prisen for vandet over for lejere i den private ejendom, når disse

lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.

Stk. 5.

Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er

mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den

private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale

afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet

forholdsmæssigt.

Stk. 6.

Den registrerede virksomhed skal ikke medregne den

vandmængde, der er eftergivet, i afgiftsgrundlaget efter § 7, stk.

1 og 2.

Stk. 7.

Det er en forudsætning for at opnå

eftergivelse efter stk. 2, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes

forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er

udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. Dette

skal fremgå af anmodningen fra det almene

vandforsyningsanlæg.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder eftergiver

over for forbrugeren vandafgift, der vedrører vandspild

forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i private

ejendomme til boligformål, når afgiften er opkrævet af den

registrerede virksomhed for forbrug i private ejendomme efter den 1. januar

1996, men inden denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3.

Det skal over for de statslige told- og

skattemyndigheder dokumenteres, at der er opkrævet vandafgift for

vandspildet. Endvidere kan afgiften kun eftergives i samme omfang, som

forbrugeren eftergiver afgiften over for lejere i den private ejendom,

når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for deres

vandforbrug.

Stk. 4.

Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er

mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den

private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale

afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet

forholdsmæssigt.

Stk. 5.

Det er en forudsætning for at opnå

eftergivelse, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som

forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige

foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.

Stk. 6.

Anmodning om eftergivelse af afgift, som den

registrerede virksomhed har opkrævet for forbrug i private husstande

før 1. januar 2001, skal indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder senest på følgende datoer:

Afgift opkrævet i 1996 og 1997

31. december 2002

Afgift opkrævet i 1998

31. december 2003

Afgift opkrævet i 1999

31. december 2004

Afgift opkrævet i 2000

31. december 2005

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås først og fremmest

etableret en generel eftergivelsesordning i forbindelse med vandspild

på grund af ledningsbrud ved levering af vand fra almene

vandforsyningsanlæg.

Som følge af vedtagelsen af opkrævningsloven

tilstræber lovforslaget desuden en ændring af redaktionel

karakter af vandafgiftslovens § 14, stk. 3.

1.1. Eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild på

grund af ledningsbrud

Efter indførelsen af afgiften af

ledningsført vand pr. 1. januar 1994 er der konstateret flere

tilfælde, hvor forbrugere har måttet betale betydelige

beløb i bl.a. afgift af vand, som hidrører fra ledningsbrud

efter stikledningen til den enkelte husstand.

Da et centralt formål med vandafgiftsloven er at

skabe et incitament til fortsatte forbedringer af ledningsnettet, indeholder

vandafgiftsloven en regel, hvorefter vandværket skal betale afgift af

mindst 90 pct. af den vandmængde, der er fremstillet. Særligt for

mindre vandværker har dette betydet, at disse vandværker af

økonomiske grunde har opkrævet afgiften i forbindelse med

ledningsbrud hos den enkelte husstand, idet vandværket ellers ville

komme ned under 90-pct.-grænsen. De større værker har

sædvanligvis fordelt omkostningerne på samtlige tilsluttede

gennem det faste bidrag.

I den nuværende affattelse af vandafgiftsloven

eksisterer der en eftergivelsesregel i § 25, stk. 1, hvorefter den

registrerede virksomhed kan opnå eftergivelse eller henstand med

betalingen af afgiften samt renter og gebyrer på samme vilkår som

fastsat i opkrævningslovens § 15 (før 1. januar 2001: momslovens

§ 83). Denne bestemmelse finder som hovedregel kun anvendelse over for det

afgiftspligtige vandværk, og altså ikke over for den forbruger,

som afgiften overvæltes på. Eftergivelse kan således som

udgangspunkt kun finde sted på grund af forhold hos vandværket.

Endvidere administreres denne eftergivelsesregel restriktivt. Told- og

Skattestyrelsen har opgjort, at der har været 122 skriftlige

anmodninger fra private forbrugere om eftergivelse af afgiften af i alt i

underkanten af en kvart million kubikmeter vand. § 25, stk. 1, har

kun kunnet finde anvendelse i 4 af disse sager, da vandværkets forhold

som omtalt også skal indgå i vurderingen efter denne bestemmelse.

Told- og Skattestyrelsen har desuden konstateret, at der ud over de

skriftlige anmodninger har været en række telefoniske

forespørgsler til told- og skatteregionerne, som ikke har ført

til egentlige anmodninger om eftergivelse.

Vandspild kan imidlertid medføre en betydelig

økonomisk belastning for husholdninger, som uforskyldt rammes af

vandspild på grund af sprængte vandrør og lignende.

Erfaringen viser, at der ofte er tale om ældre boliger, der bebos af

ældre uden store indtægter.

Derfor foreslås indført en regel, som hviler

på et objektivt grundlag, som retter sig mod den enkelte forbruger og

dennes forhold, og som på denne baggrund kan anvendes til at eftergive

forbrugeren vandafgiften og momsen heraf i de enkelte sager ud fra en helt

konkret bedømmelse af forholdene. Det er derfor under alle

omstændigheder fundet rigtigst at gennemføre denne mere

generelle ordning ved lovgivning.

Da det er ganske tilfældigt, hvornår

sådanne ledningsbrud opstår, og da der foreligger en lang

række tilfælde, hvor vandspild allerede er konstateret, men hvor

der på grund af de hidtidige regler ikke har været mulighed for

eftergivelse, foreslås det, at eftergivelsesbestemmelsen tillige finder

anvendelse på betaling for vandspild, som er opkrævet hos

forbrugeren efter 1. januar 1996. For de fleste forbrugere består

vandbetalingen af en række a conto bidrag, som efterreguleres ved en

endelig, årlig vandafregning, der normalt fastsættes ved

måling. Hvis der tages udgangspunkt i opkrævningstidspunktet,

opnås den fordel, at vandspild, der er sket i den periode, som

afsluttes med en slutafregning til forbrugeren i 1996, vil være

omfattet. I gennemsnit vil dette betyde, at der kan eftergives vandspild

tilbage til 1. juli 1995. Samtidig undgås problemer med dokumentation

for vandspild, som kan være vanskelig eller umulig at fremskaffe.

Virkningstidspunktet svarer til de generelle regler i 1908-loven om

forældelse af skatte- og afgiftskrav.

Det har været overvejet, om der i stedet kunne

indføres en forsikringsordning for værkerne til dækning af

afgifter i forbindelse med vandspild. En forsikring mod betaling af afgifter

ved vandspild vil imidlertid blive meget dyr, og den høje pris skyldes

først og fremmest skatter og afgifter samt det faktum, at den

forsikrede genstand er vandspild som følge af ledningsbrud i den del

af vandinstallationerne, som forbrugeren og altså ikke vandværket

er ansvarlig for. Forsikringsbranchen har beregnet, at de samlede

forsikringsudgifter i givet fald årligt langt vil overstige, hvad der

på noget tidspunkt kan blive tale om at eftergive. Heller ikke en

forsikringsordning vil have den ønskede effekt over for de ramte

borgere, medmindre den gøres obligatorisk og altså bliver

fastsat ved lov. Det vil kun i begrænset omfang være muligt at

tegne en privat forsikringsordning og den vil fortsat være dyr.

Det har tillige været vurderet, om den

ønskede effekt kan opnås ved at sænke grænsen for

hvor stor en andel af den samlede vandproduktion, som værkerne under

alle omstændigheder skal afregne afgift i forhold til. Denne andel er i

dag på 90 pct. Af incitamentsmæssige årsager finder

Skatteministeriet det imidlertid ikke ønskværdig at ændre

denne. En fastholdelse af 90-pct.-grænsen - også ved eftergivelse

af vandregningen ved vandspild - betyder i øvrigt, at det almene

vandværk - for hverken at kunne tabe eller vinde i forbindelse med en

eftergivelse - ikke skal medregne den vandmængde, hvoraf afgiften

eftergives, ved beregningen af, om grænsen på 90 pct. er

overholdt. Forslaget lægger derfor op til, at et eftergivet vandspild

ikke skal medregnes ved beregningen i forhold til 90-pct.-grænsen.

Endelig har det været vurderet, om en eventuel

eftergivelsesregel også skulle omfatte den statslige spildevandsafgift.

Spildevandsafgiften betales til statskassen af spildevandsanlægget, og

altså ikke af den almene vandforsyning. Afgiften overvæltes

på den enkelte forbruger gennem det kommunale vandafledningsbidrag. Det

er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at etablere særskilt

hjemmel til eftergivelse af spildevandsafgiften Dette betyder imidlertid

ikke, at forbrugeren, der opnår eftergivelse, skal betale

spildevandsafgiften. Denne vil normalt blive eftergivet som en del af det

kommunale vandafledningsbidrag. Allerede i dag er det almindeligt, at

kommunerne eftergiver vandafledningsbidraget, blandt andet ud fra en

betragtning om, at vandspildet som regel ikke belaster

spildevandsanlæggene, men i stedet siver ned i grundvandet eller

udledes på samme måde som regnvand. For så vidt angår

de gamle sager har der Skatteministeriet bekendt kun været en enkelt

sag, hvor kommunen ikke har villet eftergive det kommunale

vandafledningsbidrag. Denne praksis med eftergivelse af

vandafledningsbidraget forudsættes videreført.

Den foreslåede regel gælder kun for aftagere

af vand fra almene vandforsyningsanlæg, således som disse

defineres i vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Med den foreslåede

formulering af vandafgiftslovens § 25, stk. 2 - 7 vil eftergivelse

derfor ikke kunne ske i forhold til ejendomme, der forsynes med

ledningsført vand fra private boringer, selv om de

pågældende er betalingspligtige efter vandafgiftslovens § 2,

stk. 2. Dette er ikke fundet nødvendigt, idet de

pågældende betaler vandafgift ud fra et fast afgiftsgrundlag

på 170 m3 om året. Derudover er vandafgiftslovens

incitament til at sikre en kontinuerlig forbedring af vandforsyningssystemet

fuldt bevaret for så vidt angår det fælles ledningsnet i et

alment vandforsyningsanlæg, hvilket vil sige hoved-, forsynings- og

stikledning. Eftergivelse kan således kun tillades, når

vandspildet sker i eller efter jordledningen hos den enkelte forbruger.

Hermed skabes der overensstemmelse mellem de vandinstallationer, hvori

vandspild kan medføre eftergivelse, og de vandinstallationer, som den

enkelte forbruger er ansvarlig for i medfør af vandforsyningslovens §

50.

1.2. Redaktionel ændring af § 14, stk. 3

Ved følgeloven til opkrævningsloven (lov nr.

951 af 20. december 1999) blev vandafgiftslovens daværende § 14,

stk. 1 - 4 ophævet, hvorved stk. 5 - 7 blev stk. 1 - 3.

Den nuværende § 14, stk. 3, der altså tidligere var

stk. 7, indeholder en henvisning til den tidligere § 14,

stk. 5, som altså nu er stk. 1. Med nærværende

lovforslag bringes henvisningen i stk. 3 i overensstemmelse med

placeringen af den lovtekst, der henvises til, i stk. 1.

2. Provenumæssige konsekvenser

Med dette forslag gives eftergivelse for afgift af

ledningsført vand i forbindelse med vandspild. Eftergivelsen

dækker kun den del af vandspildet, der ligger udover husstandens

normalforbrug med et tillæg på 300 m3. Med forslaget

gives tillige eftergivelse for vandafgiften med tilbagevirkende kraft for

husstande, der har haft vandspild, som er opkrævet i perioden 1. januar

1996 og frem til lovens ikrafttræden.

Det skønnes, at lovforslaget vil betyde et

provenutab på ca. 5-10 mill. kr. for gamle sager som følge af

eftergivelse af vandafgiften og moms.

Provenutabet for nye sager kan kun vanskeligt vurderes,

men antages under et usikkert skøn at udgøre ca. 5 mill. kr. om

året.

Branchen skønner, at der i takt med den

løbende vedligeholdelse af vandinstallationerne, herunder ikke mindst

udskiftningen af ledninger af jernrør til mere holdbare materialer,

må forventes en gradvis nedgang i antallet af sager og dermed af

provenutabet.

3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

For de vandværker, der som led i ordningen skal

eftergive vandprisen i samme omfang, som den statslige vandafgift eftergives,

vil der blive tale om et mindre tab. Vandpriserne svinger noget fra

vandværk til vandværk; men det skønnes, at den vandpris,

der eftergives, vil være i omtrent samme størrelsesorden som

eftergivelsesbeløbet af statslig vandafgift. Tabet vil blive

overvæltet på de tilsluttede forbrugere.

4. Fordelingsmæssige konsekvenser

Vandværkernes eftergivelse af selve vandprisen vil

blive overvæltet på vandværkets brugere.

Overvæltningen på et større antal forbrugere vil dog

minimere belastningen for den enkelte, og ud fra en solidarisk tankegang er

denne løsning under alle omstændigheder at foretrække frem

for en ganske væsentlig belastning af en enkelt forbruger. I de fleste

tilfælde vil belastningen for de forbrugere, der er tilsluttet et

vandværk, som opnår eftergivelse på vegne af en forbruger,

med den foreslåede ændring normalt være på ganske

få hundrede kroner.

Af de hidtil kendte sager er det indtrykket, at vandspild

især forekommer ved ældre ejendomme, samt sommerhuse og

fritidshuse.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at ville medføre

nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. De

administrative konsekvenser vil udelukkende give sig udslag i behandlingen af

en række sager om eftergivelse af vandspild. Det vil være den

registrerede virksomhed (vandværket), der tilvejebringer

beslutningsgrundlaget for, hvorvidt der kan ske eftergivelse eller ej. Told-

og skatteregionerne skal derfor alene sikre, at indstillingen fra de almene

vandforsyninger opfylder betingelserne i forslagets § 1. Denne ordning findes

hensigtsmæssig, fordi det almene vandværk besidder de tekniske

kvalifikationer og de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at

bedømme den enkelte sag. For så vidt angår de gamle sager

foreslås en ordning, hvor forbrugeren selv anmoder told- og

skatteregionerne om eftergivelse. I disse tilfælde vil de

administrative konsekvenser for told- og skattemyndighederne selvsagt

være en anelse større.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der findes omkring 2850 vandværker i Danmark.

Endvidere er antallet af sager lavt, og sagerne vil være spredt ud

på de enkelte værker, hvor det sædvanligvis alene vil

være en enkelt tilsluttet, som skal have eftergivet vandafgift mv. For

det enkelte vandværk er de administrative konsekvenser derfor ganske

små.

7. Miljømæssige konsekvenser

Vandspild som sådan belaster ikke miljøet.

For bevarelsen af drikkevandsressourcerne er det naturligvis bedst, at der

ikke forekommer vandspild. Den foreslåede bestemmelse rykker imidlertid

ikke afgørende ved incitamentet til at forebygge vandspild, hverken

hos vandforsyningen eller hos husstanden, men sikrer blot, at et utilsigtet

vandspild ikke har fordelingsmæssige konsekvenser af betydning.

8. EU-retlige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har forinden fremsættelsen været

til høring hos Miljø- og Energiministeriet, Statsministeriet,

Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet,

Miljøstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Advokatsamfundet,

Landbrugsrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Danske

Vandværkers Forening, Foreningen af Vandværker i Danmark,

Hovedstadsrådets Vandsamarbejde, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Foreningen af Danske

Skatteborgere.

10. Opsummering af konsekvenser

Positive konsekvenser /

mindre udgifter

Negative konsekvenser /

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

5-10 mio. kroner i gamle sager og 5 mio. kr. pr. år for

fremtidige sager

Administrative konsekvenser stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Mindre konsekvenser i forbindelse med eftergivelse af afgift

i forbindelse med ledningsbrud

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5 mio. kr. pr. år

Årlige omkostninger i omkring samme omfang som

eftergivelsen af vandafgift.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Mindre forøgelse i administration i forbindelse med

ledningsbrud

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 2

Til stk. 2

Det er kun vandspild på grund af brud på

skjulte installationer, der kan ske eftergivelse for. Den gængse

definition heraf er jordledningen fra skel til bygning, imellem bygninger og

under bygninger. Desuden omfattes ikke synlige vandinstallationer og

rørføringer inde i bygninger af definitionen. Synlige

installationer er på den anden side for eksempel vandhaner, cisterner,

varmtvandsbeholdere med videre, hvorfra vandspild ikke kan give anledning til

eftergivelse.

Forslaget begrænser eftergivelsesordningen til

private ejendomme til boligformål. Det forudsættes, at det er den

med hvem vandværket har kontraheret, der skal ske eftergivelse over

for. I de tilfælde, hvor forbrugeren udlejer boligen, er der i stk. 4

indført en bestemmelse, hvorefter den eftergivne afgift skal

viderebetales til lejeren.

Da ordningen først og fremmest har et

fordelingsmæssigt sigte, findes det ikke nødvendigt at

udstrække ordningen til erhvervsvirksomheder. Forbrugere, der uden

særskilt vandmåling anvender vand såvel til

boligformål som til erhvervsformål, kan således kun

opnå eftergivelse for den andel, der falder på

boligformålet.

At vandspildet skal være sket på grund af brud

betyder, at vandspild på grund af defekter, som ikke kan betegnes som

brud, ikke giver ret til eftergivelse.

For at opnå mulighed for eftergivelse, er det en

forudsætning, at vandværket kan dokumentere, at vandspildet er

sket hos forbrugeren; det vil sige i eller efter jordledningen. Dette vil

altid være muligt, når vandmåleren er placeret ved

overgangen fra stikledning til jordledning. Er vandmåleren for eksempel

placeret i huset, vil eftergivelse af vandspild før måleren kun

kunne forekomme i de tilfælde, hvor vandværket på anden

måde er i stand til entydigt at fastslå, at vandspildet er sket

på grund af brud på vandinstallationen på grunden, men

før måleren, for eksempel i jordledningen, og at fastslå

omfanget af den mængde vand, der er pumpet fra stikledningen ind i

jordledningen. Dette princip skal fastholdes strengt, således at for

eksempel § 12, stk. 2 i Miljøstyrelsens normalregulativ for

private vandværker og tilsvarende bestemmelser, hvorefter

vandværket efter forhandling med ejeren kan fastsætte vandspildet

skønsmæssigt og kræve det betalt af ejeren, ikke finder

anvendelse på eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild

på grund af ledningsbrud.

Til stk. 3

Det foreslås, at det altid er vandværket, der

over for told- og skatteregionen på vegne af forbrugeren skriftligt og

begrundet anmoder om eftergivelse af vandafgift. En sådan indstilling

kan ske på foranledning af vandværket. Normalt vil indstillingen

dog ske på baggrund af en forbrugers anmodning til vandværket om

eftergivelse. I dette tilfælde er det fundet nødvendigt at

sikre, at forbrugeren rent faktisk har mulighed for at få sin sag

behandlet. Formuleringen af stk. 3 betyder, at vandværket kun er

forpligtiget til at anmode om eftergivelse, når forbrugeren selv

anmoder herom. På den anden side hindrer formuleringen ikke, at

vandværket kan anmode af egen vilje.

Til stk. 4

Den eftergivelse af vandafgift, der finder sted, skal

stille forbrugeren neutralt. Det er derfor en forudsætning, at

også vandprisen eftergives. Bestemmelsen giver dog ikke told- og

skattemyndighederne hjemmel til at træffe afgørelse om

vandværkets eftergivelse af vandprisen. Imidlertid vil

vandværkets eftergivelse af vandprisen være en forudsætning

for, at vandafgiften kan eftergives. Eftergivelse forudsætter derfor

enighed mellem vandværk og forbruger.

Det forudsættes tillige, at vandværket faktisk

fakturerer vandprisen inklusiv afgift til forbrugeren i form af en endelig

afregning. Såfremt der opnås eftergivelse, skal vandværket

herefter udstede en kreditnota til forbrugeren.

Hvis forbrugeren som ejer af en ejendom har udlejet denne,

vil vandforbruget normalt blive betalt af lejeren. Såfremt ejeren af

ejendommen ikke viderebetaler en eventuel eftergivelse, vil dette

medføre en uberettiget vinding hos ejeren. I sådanne

tilfælde forudsætter eftergivelsen derfor, at det er lejeren, der

i sidste ende modtager eftergivelsen. Dette kan for eksempel sikres gennem

opnåelse af forbrugerens skriftlige accept af, at de statslige told- og

skattemyndigheder og vandværket udbetaler beløbet direkte til

lejeren.

Til stk. 5

Det foreslås, at der indføres en fast

mindstegrænse for hvor stor en del af vandspildet, som kan eftergives.

Eftergivelsen foreslås begrænset til det vandspild, der ligger ud

over det årlige normalforbrug af vand tillagt 300 m3. Hermed

gives også forbrugeren et incitament til at forsøge at

begrænse vandspild gennem ledningsbrud. Normalforbruget af vand

beregnes som et gennemsnit over en årrække, således at

mindre udsving i forbruget ikke skaber usikkerhed omkring resultatet. Det

må anbefales, at gennemsnittet beregnes ud fra de 3 - 4 seneste

år. Såfremt det ikke er muligt at beregne et gennemsnitligt

årsforbrug for den enkelte forbruger, tages der udgangspunkt i de

standardberegningsmetoder, som vandværket selv benytter ved

fastlæggelsen af a conto-beløbet for nye forbrugere.

Standardmetoden bør anvendes, hvis den pågældende

forbruger har afregnet vand for ejendommen i 2 år eller derunder. Hvis

betalingskravet vedrører en kortere periode end et år, skal

mindstekravet nedsættes forholdsmæssigt.

Eksempel.

Et brud på en vandinstallation medfører et

krav om betaling af i alt 350 m3 vand. På grund af

fraflytning vedrører den endelige regning for vandforbruget 3

måneder. Mindstekravet beregnes da som normalforbruget i den

pågældende 3 måneders periode tillagt en fjerdedel af 300

m3, svarende til 75 m3.

Målt vandmængde i de pågældende 3

måneder

350,00 m3

Husstandens normalforbrug i de 3 måneder (beregnet af

vandværket)

42,5 m3

Forholdsmæssig andel af 300

m3

75,0 m3

Bundgrænse for perioden

117,5 m3

Vandmængde, der kan eftergives

232,5 m3

Eftergivet vandafgift

1162,50 kr

Til stk. 6

Det er af betydning, at der ikke forrykkes på

vandafgiftslovens incitamentsvirkninger i forhold til etableringen og

vedligeholdelsen af et stadigt bedre vandforsyningssystem. Det findes derfor

bedst i overensstemmelse hermed, at den mængde vand, som der eftergives

betaling for, ikke skal indgå i vandværkets beregning af

90-pct.-grænsen. Derved vil vandværket hverken tabe eller vinde i

forbindelse med en eftergivelse. Dette ville ellers være

tilfældet, såfremt krediteringen af vandspildet bragte den

samlede fakturerede mængde ned under 90 pct.

Til stk. 7

Det foreslås, at en forudsætning for

eftergivelse er, at vandspildet ikke må anses som udslag af grov

uagtsomhed eller forsætlighed. Ligeledes forudsættes det i

lovforslaget, at vandspildet forsøges begrænset. Det vil derfor

normalt være nødvendigt at udføre tilstrækkelige

reparationsarbejder, hvilket bør dokumenteres ved, at anmodningen

vedlægges en kopi af regningen fra den VVS-installatør, der har

repareret skaden. Da forbrugere ikke kan forpligtes til at opbevare

regnskabsbilag, bør der ikke lægges særlig vægt

på dette moment for så vidt angår sager, der er

opstået før lovens vedtagelse, jf. bemærkningerne til

§ 2.

Til § 2.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft

fra og med første afgiftsperiode i 2001. Det kan imidlertid

konstateres, at det er »almindelige mennesker«, som får en ofte meget

stor regning på adskillige tusinde kroner, og hvor en væsentlig

del af beløbet er afgifter og moms. Den hidtidige eftergivelsesregel,

der indtil 1. januar 2001 henviste til momslovens § 83, og fra den 1. januar

til opkrævningslovens § 15, skal praktiseres restriktivt og har derfor

kun i ganske sjældne tilfælde kunnet anvendes til at eftergive

afgifter overfor den endelige forbruger. Det er endvidere ofte ganske

tilfældigt, om et brud er opstået før eller efter lovens

ikrafttræden. Det foreslås derfor, at der også gives

mulighed for at eftergive beløb, som hviler på afgiftsperioder

før lovforslagets ikrafttræden. Det foreslås, at der kan

eftergives betaling af krav i forbindelse med vandspild, som er

opkrævet efter 1. januar 1996. Såfremt det almene

vandforsyningsanlæg tidligere har eftergivet forbrugeren vandprisen

inkl. afgifter i forbindelse med vandspild - og således selv har

båret tabet - vil der ikke kunne opnås eftergivelse.

I forhold til de gamle sager foreslås indført

en forenklet procedure, således at det er forbrugeren, der over for de

lokale told- og skattemyndigheder ansøger om eftergivelse. Ligeledes

stilles der ikke krav om, at vandværket eftergiver vandprisen i samme

omfang, som der sker eftergivelse af vandafgiften. Vandværkerne kan

derfor ikke forpligtes til at lade sig involvere i forbindelse med denne

eftergivelsesordning. Den nødvendige dokumentation må derfor

tilvejebringes af forbrugeren. I de gamle sager, som er blevet forelagt told-

og skattemyndighederne, må denne dokumentation i det store hele anses

for tilvejebragt.

For den enkelte forbruger består vandbetalingen af

en række a conto bidrag, som efterreguleres ved en endelig, årlig

vandafregning, der normalt fastsættes ved måling. Hvis der tages

udgangspunkt i opkrævningstidspunktet, opnås den fordel, at

vandspild, der er sket i den periode, som afsluttes med en slutafregning til

forbrugeren i 1996, vil være omfattet. I gennemsnit vil dette betyde,

at der kan eftergives vandspild tilbage til 1. juli 1995. Det vurderes, at

ingen - eller kun meget få - af de kendte vandspildssager er

ældre end dette tidspunkt. Samtidig undgås problemer med

dokumentation for vandspild, der i øvrigt ville være

forældet, og som derfor kan være vanskelig eller umulig at

tilvejebringe.

Det foreslås af såvel

dokumentationsmæssige som administrative grunde, at der indsættes

tidsmæssige grænser for, hvornår gamle sager senest skal

være indbragt for de statslige told- og skattemyndigheder. Disse

grænser er forsøgt bragt i så stor overensstemmelse med

bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmaterialer og med

den femårige forældelsesregel, som muligt, således at der

tilvejebringes en kontinuerlig overgangsordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende

formulering

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om afgift af ledningsført vand

Lov om afgift af ledningsført vand

§ 14.

§ 14.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet

efter stk. 5.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet

efter stk. 1.

§ 25.

Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse

på afgift, renter og gebyrer efter denne lov.

§ 25.

Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse

på afgift, renter og gebyrer efter denne lov.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan over for

virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, eftergive den del af

afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på

skjulte vandinstallationer i private ejendomme til boligformål.

Eftergivelse kan ske, når vandspildet kan dokumenteres henregnet til

den private ejendom på en sådan måde, at den registrerede

virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren.

Eftergivelsen sker efter reglerne i stk. 3 - 7.

Stk. 3.

Den registrerede virksomhed anmoder de statslige told-

og skattemyndigheder om eftergivelse på vegne af forbrugeren. Når

forbrugeren anmoder den registrerede virksomhed om eftergivelse, skal den

registrerede virksomhed indsende en anmodning til de statslige told- og

skattemyndigheder. Den registrerede virksomheds anmodning til de statslige

told- og skattemyndigheder om eftergivelse skal være skriftlig og

begrundet.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder kan kun

eftergive afgiften i samme omfang som den registrerede virksomhed

afstår fra opkrævning af afgiften og fra opkrævning af

vandprisen over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en

kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive

vandafgift. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder kun

eftergive afgiften i samme omfang, som forbrugeren eftergiver afgiften og

prisen for vandet over for lejere i den private ejendom, når disse

lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.

Stk. 5.

Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er

mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den

private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale

afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet

forholdsmæssigt.

Stk. 6.

Den registrerede virksomhed skal ikke medregne den

vandmængde, der er eftergivet, i afgiftsgrundlaget efter § 7,

stk. 1 og 2.

Stk. 7.

Det er en forudsætning for at opnå

eftergivelse efter stk. 2, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes

forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er

udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. Dette

skal fremgå af anmodningen fra det almene

vandforsyningsanlæg.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder eftergiver

over for forbrugeren vandafgift, der vedrører vandspild

forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i private

ejendomme til boligformål, når afgiften er opkrævet af den

registrerede virksomhed for forbrug i private ejendomme efter den 1. januar

1996, men inden denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3.

Det skal over for de statslige told- og

skattemyndigheder dokumenteres, at der er opkrævet vandafgift for

vandspildet. Endvidere kan afgiften kun eftergives i samme omfang, som

forbrugeren eftergiver afgiften over for lejere i den private ejendom,

når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for deres

vandforbrug.

Stk. 4.

Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er

mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den

private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale

afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet

forholdsmæssigt.

Stk. 5.

Det er en forudsætning for at opnå

eftergivelse, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som

forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige

foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.

Stk. 6.

Anmodning om eftergivelse af afgift, som den

registrerede virksomhed har opkrævet for forbrug i private husstande

før 1. januar 2001, skal indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder senest på følgende datoer:

Afgift opkrævet i 1996

og 1997 31. december 2002

Afgift opkrævet

i 1998 31. december 2003

Afgift opkrævet

i 1999 31. december 2004

Afgift opkrævet

i 2000 31. december 2005

Lignende dokumenter