Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. februar 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
ledningsført vand
(Godtgørelse ved vandspild m.v.)
§ 1
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 639 af 21. august 1998, som ændret ved § 27 i lov nr. 380 af
2. juni 1999, lov nr. 951 af 20. december 1999, § 18 i lov nr. 165 af
15. marts 2000 og § 42 i lov nr. 1029 af 20. november 2000 foretages
følgende ændringer:
1.
I § 14, stk. 3 ændres »stk. 5« til
»stk. 1«.
2.
I § 25 indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan over for
virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, eftergive den
del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud
på skjulte vandinstallationer i private ejendomme til
boligformål. Eftergivelse kan ske, når vandspildet kan
dokumenteres henregnet til den private ejendom på en sådan
måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for
vandspildet hos forbrugeren. Eftergivelsen sker efter reglerne i
stk. 3-7.
Stk. 3.
Den registrerede virksomhed anmoder de statslige told-
og skattemyndigheder om eftergivelse på vegne af forbrugeren. Når
Læs alt
forbrugeren anmoder den registrerede virksomhed om eftergivelse, skal den
registrerede virksomhed indsende en anmodning til de statslige told- og
skattemyndigheder. Den registrerede virksomheds anmodning til de statslige
told- og skattemyndigheder om eftergivelse skal være skriftlig og
begrundet.
Stk. 4.
De statslige told- og skattemyndigheder kan kun
eftergive afgiften i samme omfang som den registrerede virksomhed
afstår fra opkrævning af afgiften og fra opkrævning af
vandprisen over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en
kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusiv
vandafgift. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder kun
eftergive afgiften i samme omfang, som forbrugeren eftergiver afgiften og
prisen for vandet over for lejere i den private ejendom, når disse
lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.
Stk. 5.
Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er
mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den
private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale
afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet
forholdsmæssigt.
Stk. 6.
Den registrerede virksomhed skal ikke medregne den
vandmængde, der er eftergivet, i afgiftsgrundlaget efter § 7, stk.
1 og 2.
Stk. 7.
Det er en forudsætning for at opnå
eftergivelse efter stk. 2, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes
forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er
udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. Dette
skal fremgå af anmodningen fra det almene
vandforsyningsanlæg.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder eftergiver
over for forbrugeren vandafgift, der vedrører vandspild
forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i private
ejendomme til boligformål, når afgiften er opkrævet af den
registrerede virksomhed for forbrug i private ejendomme efter den 1. januar
1996, men inden denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3.
Det skal over for de statslige told- og
skattemyndigheder dokumenteres, at der er opkrævet vandafgift for
vandspildet. Endvidere kan afgiften kun eftergives i samme omfang, som
forbrugeren eftergiver afgiften over for lejere i den private ejendom,
når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for deres
vandforbrug.
Stk. 4.
Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er
mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den
private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale
afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet
forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Det er en forudsætning for at opnå
eftergivelse, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som
forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige
foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.
Stk. 6.
Anmodning om eftergivelse af afgift, som den
registrerede virksomhed har opkrævet for forbrug i private husstande
før 1. januar 2001, skal indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder senest på følgende datoer:
Afgift opkrævet i 1996 og 1997
31. december 2002
Afgift opkrævet i 1998
31. december 2003
Afgift opkrævet i 1999
31. december 2004
Afgift opkrævet i 2000
31. december 2005
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås først og fremmest
etableret en generel eftergivelsesordning i forbindelse med vandspild
på grund af ledningsbrud ved levering af vand fra almene
vandforsyningsanlæg.
Som følge af vedtagelsen af opkrævningsloven
tilstræber lovforslaget desuden en ændring af redaktionel
karakter af vandafgiftslovens § 14, stk. 3.
1.1. Eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild på
grund af ledningsbrud
Efter indførelsen af afgiften af
ledningsført vand pr. 1. januar 1994 er der konstateret flere
tilfælde, hvor forbrugere har måttet betale betydelige
beløb i bl.a. afgift af vand, som hidrører fra ledningsbrud
efter stikledningen til den enkelte husstand.
Da et centralt formål med vandafgiftsloven er at
skabe et incitament til fortsatte forbedringer af ledningsnettet, indeholder
vandafgiftsloven en regel, hvorefter vandværket skal betale afgift af
mindst 90 pct. af den vandmængde, der er fremstillet. Særligt for
mindre vandværker har dette betydet, at disse vandværker af
økonomiske grunde har opkrævet afgiften i forbindelse med
ledningsbrud hos den enkelte husstand, idet vandværket ellers ville
komme ned under 90-pct.-grænsen. De større værker har
sædvanligvis fordelt omkostningerne på samtlige tilsluttede
gennem det faste bidrag.
I den nuværende affattelse af vandafgiftsloven
eksisterer der en eftergivelsesregel i § 25, stk. 1, hvorefter den
registrerede virksomhed kan opnå eftergivelse eller henstand med
betalingen af afgiften samt renter og gebyrer på samme vilkår som
fastsat i opkrævningslovens § 15 (før 1. januar 2001: momslovens
§ 83). Denne bestemmelse finder som hovedregel kun anvendelse over for det
afgiftspligtige vandværk, og altså ikke over for den forbruger,
som afgiften overvæltes på. Eftergivelse kan således som
udgangspunkt kun finde sted på grund af forhold hos vandværket.
Endvidere administreres denne eftergivelsesregel restriktivt. Told- og
Skattestyrelsen har opgjort, at der har været 122 skriftlige
anmodninger fra private forbrugere om eftergivelse af afgiften af i alt i
underkanten af en kvart million kubikmeter vand. § 25, stk. 1, har
kun kunnet finde anvendelse i 4 af disse sager, da vandværkets forhold
som omtalt også skal indgå i vurderingen efter denne bestemmelse.
Told- og Skattestyrelsen har desuden konstateret, at der ud over de
skriftlige anmodninger har været en række telefoniske
forespørgsler til told- og skatteregionerne, som ikke har ført
til egentlige anmodninger om eftergivelse.
Vandspild kan imidlertid medføre en betydelig
økonomisk belastning for husholdninger, som uforskyldt rammes af
vandspild på grund af sprængte vandrør og lignende.
Erfaringen viser, at der ofte er tale om ældre boliger, der bebos af
ældre uden store indtægter.
Derfor foreslås indført en regel, som hviler
på et objektivt grundlag, som retter sig mod den enkelte forbruger og
dennes forhold, og som på denne baggrund kan anvendes til at eftergive
forbrugeren vandafgiften og momsen heraf i de enkelte sager ud fra en helt
konkret bedømmelse af forholdene. Det er derfor under alle
omstændigheder fundet rigtigst at gennemføre denne mere
generelle ordning ved lovgivning.
Da det er ganske tilfældigt, hvornår
sådanne ledningsbrud opstår, og da der foreligger en lang
række tilfælde, hvor vandspild allerede er konstateret, men hvor
der på grund af de hidtidige regler ikke har været mulighed for
eftergivelse, foreslås det, at eftergivelsesbestemmelsen tillige finder
anvendelse på betaling for vandspild, som er opkrævet hos
forbrugeren efter 1. januar 1996. For de fleste forbrugere består
vandbetalingen af en række a conto bidrag, som efterreguleres ved en
endelig, årlig vandafregning, der normalt fastsættes ved
måling. Hvis der tages udgangspunkt i opkrævningstidspunktet,
opnås den fordel, at vandspild, der er sket i den periode, som
afsluttes med en slutafregning til forbrugeren i 1996, vil være
omfattet. I gennemsnit vil dette betyde, at der kan eftergives vandspild
tilbage til 1. juli 1995. Samtidig undgås problemer med dokumentation
for vandspild, som kan være vanskelig eller umulig at fremskaffe.
Virkningstidspunktet svarer til de generelle regler i 1908-loven om
forældelse af skatte- og afgiftskrav.
Det har været overvejet, om der i stedet kunne
indføres en forsikringsordning for værkerne til dækning af
afgifter i forbindelse med vandspild. En forsikring mod betaling af afgifter
ved vandspild vil imidlertid blive meget dyr, og den høje pris skyldes
først og fremmest skatter og afgifter samt det faktum, at den
forsikrede genstand er vandspild som følge af ledningsbrud i den del
af vandinstallationerne, som forbrugeren og altså ikke vandværket
er ansvarlig for. Forsikringsbranchen har beregnet, at de samlede
forsikringsudgifter i givet fald årligt langt vil overstige, hvad der
på noget tidspunkt kan blive tale om at eftergive. Heller ikke en
forsikringsordning vil have den ønskede effekt over for de ramte
borgere, medmindre den gøres obligatorisk og altså bliver
fastsat ved lov. Det vil kun i begrænset omfang være muligt at
tegne en privat forsikringsordning og den vil fortsat være dyr.
Det har tillige været vurderet, om den
ønskede effekt kan opnås ved at sænke grænsen for
hvor stor en andel af den samlede vandproduktion, som værkerne under
alle omstændigheder skal afregne afgift i forhold til. Denne andel er i
dag på 90 pct. Af incitamentsmæssige årsager finder
Skatteministeriet det imidlertid ikke ønskværdig at ændre
denne. En fastholdelse af 90-pct.-grænsen - også ved eftergivelse
af vandregningen ved vandspild - betyder i øvrigt, at det almene
vandværk - for hverken at kunne tabe eller vinde i forbindelse med en
eftergivelse - ikke skal medregne den vandmængde, hvoraf afgiften
eftergives, ved beregningen af, om grænsen på 90 pct. er
overholdt. Forslaget lægger derfor op til, at et eftergivet vandspild
ikke skal medregnes ved beregningen i forhold til 90-pct.-grænsen.
Endelig har det været vurderet, om en eventuel
eftergivelsesregel også skulle omfatte den statslige spildevandsafgift.
Spildevandsafgiften betales til statskassen af spildevandsanlægget, og
altså ikke af den almene vandforsyning. Afgiften overvæltes
på den enkelte forbruger gennem det kommunale vandafledningsbidrag. Det
er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at etablere særskilt
hjemmel til eftergivelse af spildevandsafgiften Dette betyder imidlertid
ikke, at forbrugeren, der opnår eftergivelse, skal betale
spildevandsafgiften. Denne vil normalt blive eftergivet som en del af det
kommunale vandafledningsbidrag. Allerede i dag er det almindeligt, at
kommunerne eftergiver vandafledningsbidraget, blandt andet ud fra en
betragtning om, at vandspildet som regel ikke belaster
spildevandsanlæggene, men i stedet siver ned i grundvandet eller
udledes på samme måde som regnvand. For så vidt angår
de gamle sager har der Skatteministeriet bekendt kun været en enkelt
sag, hvor kommunen ikke har villet eftergive det kommunale
vandafledningsbidrag. Denne praksis med eftergivelse af
vandafledningsbidraget forudsættes videreført.
Den foreslåede regel gælder kun for aftagere
af vand fra almene vandforsyningsanlæg, således som disse
defineres i vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Med den foreslåede
formulering af vandafgiftslovens § 25, stk. 2 - 7 vil eftergivelse
derfor ikke kunne ske i forhold til ejendomme, der forsynes med
ledningsført vand fra private boringer, selv om de
pågældende er betalingspligtige efter vandafgiftslovens § 2,
stk. 2. Dette er ikke fundet nødvendigt, idet de
pågældende betaler vandafgift ud fra et fast afgiftsgrundlag
på 170 m3 om året. Derudover er vandafgiftslovens
incitament til at sikre en kontinuerlig forbedring af vandforsyningssystemet
fuldt bevaret for så vidt angår det fælles ledningsnet i et
alment vandforsyningsanlæg, hvilket vil sige hoved-, forsynings- og
stikledning. Eftergivelse kan således kun tillades, når
vandspildet sker i eller efter jordledningen hos den enkelte forbruger.
Hermed skabes der overensstemmelse mellem de vandinstallationer, hvori
vandspild kan medføre eftergivelse, og de vandinstallationer, som den
enkelte forbruger er ansvarlig for i medfør af vandforsyningslovens §
50.
1.2. Redaktionel ændring af § 14, stk. 3
Ved følgeloven til opkrævningsloven (lov nr.
951 af 20. december 1999) blev vandafgiftslovens daværende § 14,
stk. 1 - 4 ophævet, hvorved stk. 5 - 7 blev stk. 1 - 3.
Den nuværende § 14, stk. 3, der altså tidligere var
stk. 7, indeholder en henvisning til den tidligere § 14,
stk. 5, som altså nu er stk. 1. Med nærværende
lovforslag bringes henvisningen i stk. 3 i overensstemmelse med
placeringen af den lovtekst, der henvises til, i stk. 1.
2. Provenumæssige konsekvenser
Med dette forslag gives eftergivelse for afgift af
ledningsført vand i forbindelse med vandspild. Eftergivelsen
dækker kun den del af vandspildet, der ligger udover husstandens
normalforbrug med et tillæg på 300 m3. Med forslaget
gives tillige eftergivelse for vandafgiften med tilbagevirkende kraft for
husstande, der har haft vandspild, som er opkrævet i perioden 1. januar
1996 og frem til lovens ikrafttræden.
Det skønnes, at lovforslaget vil betyde et
provenutab på ca. 5-10 mill. kr. for gamle sager som følge af
eftergivelse af vandafgiften og moms.
Provenutabet for nye sager kan kun vanskeligt vurderes,
men antages under et usikkert skøn at udgøre ca. 5 mill. kr. om
året.
Branchen skønner, at der i takt med den
løbende vedligeholdelse af vandinstallationerne, herunder ikke mindst
udskiftningen af ledninger af jernrør til mere holdbare materialer,
må forventes en gradvis nedgang i antallet af sager og dermed af
provenutabet.
3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
For de vandværker, der som led i ordningen skal
eftergive vandprisen i samme omfang, som den statslige vandafgift eftergives,
vil der blive tale om et mindre tab. Vandpriserne svinger noget fra
vandværk til vandværk; men det skønnes, at den vandpris,
der eftergives, vil være i omtrent samme størrelsesorden som
eftergivelsesbeløbet af statslig vandafgift. Tabet vil blive
overvæltet på de tilsluttede forbrugere.
4. Fordelingsmæssige konsekvenser
Vandværkernes eftergivelse af selve vandprisen vil
blive overvæltet på vandværkets brugere.
Overvæltningen på et større antal forbrugere vil dog
minimere belastningen for den enkelte, og ud fra en solidarisk tankegang er
denne løsning under alle omstændigheder at foretrække frem
for en ganske væsentlig belastning af en enkelt forbruger. I de fleste
tilfælde vil belastningen for de forbrugere, der er tilsluttet et
vandværk, som opnår eftergivelse på vegne af en forbruger,
med den foreslåede ændring normalt være på ganske
få hundrede kroner.
Af de hidtil kendte sager er det indtrykket, at vandspild
især forekommer ved ældre ejendomme, samt sommerhuse og
fritidshuse.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at ville medføre
nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. De
administrative konsekvenser vil udelukkende give sig udslag i behandlingen af
en række sager om eftergivelse af vandspild. Det vil være den
registrerede virksomhed (vandværket), der tilvejebringer
beslutningsgrundlaget for, hvorvidt der kan ske eftergivelse eller ej. Told-
og skatteregionerne skal derfor alene sikre, at indstillingen fra de almene
vandforsyninger opfylder betingelserne i forslagets § 1. Denne ordning findes
hensigtsmæssig, fordi det almene vandværk besidder de tekniske
kvalifikationer og de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at
bedømme den enkelte sag. For så vidt angår de gamle sager
foreslås en ordning, hvor forbrugeren selv anmoder told- og
skatteregionerne om eftergivelse. I disse tilfælde vil de
administrative konsekvenser for told- og skattemyndighederne selvsagt
være en anelse større.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der findes omkring 2850 vandværker i Danmark.
Endvidere er antallet af sager lavt, og sagerne vil være spredt ud
på de enkelte værker, hvor det sædvanligvis alene vil
være en enkelt tilsluttet, som skal have eftergivet vandafgift mv. For
det enkelte vandværk er de administrative konsekvenser derfor ganske
små.
7. Miljømæssige konsekvenser
Vandspild som sådan belaster ikke miljøet.
For bevarelsen af drikkevandsressourcerne er det naturligvis bedst, at der
ikke forekommer vandspild. Den foreslåede bestemmelse rykker imidlertid
ikke afgørende ved incitamentet til at forebygge vandspild, hverken
hos vandforsyningen eller hos husstanden, men sikrer blot, at et utilsigtet
vandspild ikke har fordelingsmæssige konsekvenser af betydning.
8. EU-retlige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har forinden fremsættelsen været
til høring hos Miljø- og Energiministeriet, Statsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet,
Miljøstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Advokatsamfundet,
Landbrugsrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Danske
Vandværkers Forening, Foreningen af Vandværker i Danmark,
Hovedstadsrådets Vandsamarbejde, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Foreningen af Danske
Skatteborgere.
10. Opsummering af konsekvenser
Positive konsekvenser /
mindre udgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
5-10 mio. kroner i gamle sager og 5 mio. kr. pr. år for
fremtidige sager
Administrative konsekvenser stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Mindre konsekvenser i forbindelse med eftergivelse af afgift
i forbindelse med ledningsbrud
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
5 mio. kr. pr. år
Årlige omkostninger i omkring samme omfang som
eftergivelsen af vandafgift.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Mindre forøgelse i administration i forbindelse med
ledningsbrud
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 2
Til stk. 2
Det er kun vandspild på grund af brud på
skjulte installationer, der kan ske eftergivelse for. Den gængse
definition heraf er jordledningen fra skel til bygning, imellem bygninger og
under bygninger. Desuden omfattes ikke synlige vandinstallationer og
rørføringer inde i bygninger af definitionen. Synlige
installationer er på den anden side for eksempel vandhaner, cisterner,
varmtvandsbeholdere med videre, hvorfra vandspild ikke kan give anledning til
eftergivelse.
Forslaget begrænser eftergivelsesordningen til
private ejendomme til boligformål. Det forudsættes, at det er den
med hvem vandværket har kontraheret, der skal ske eftergivelse over
for. I de tilfælde, hvor forbrugeren udlejer boligen, er der i stk. 4
indført en bestemmelse, hvorefter den eftergivne afgift skal
viderebetales til lejeren.
Da ordningen først og fremmest har et
fordelingsmæssigt sigte, findes det ikke nødvendigt at
udstrække ordningen til erhvervsvirksomheder. Forbrugere, der uden
særskilt vandmåling anvender vand såvel til
boligformål som til erhvervsformål, kan således kun
opnå eftergivelse for den andel, der falder på
boligformålet.
At vandspildet skal være sket på grund af brud
betyder, at vandspild på grund af defekter, som ikke kan betegnes som
brud, ikke giver ret til eftergivelse.
For at opnå mulighed for eftergivelse, er det en
forudsætning, at vandværket kan dokumentere, at vandspildet er
sket hos forbrugeren; det vil sige i eller efter jordledningen. Dette vil
altid være muligt, når vandmåleren er placeret ved
overgangen fra stikledning til jordledning. Er vandmåleren for eksempel
placeret i huset, vil eftergivelse af vandspild før måleren kun
kunne forekomme i de tilfælde, hvor vandværket på anden
måde er i stand til entydigt at fastslå, at vandspildet er sket
på grund af brud på vandinstallationen på grunden, men
før måleren, for eksempel i jordledningen, og at fastslå
omfanget af den mængde vand, der er pumpet fra stikledningen ind i
jordledningen. Dette princip skal fastholdes strengt, således at for
eksempel § 12, stk. 2 i Miljøstyrelsens normalregulativ for
private vandværker og tilsvarende bestemmelser, hvorefter
vandværket efter forhandling med ejeren kan fastsætte vandspildet
skønsmæssigt og kræve det betalt af ejeren, ikke finder
anvendelse på eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild
på grund af ledningsbrud.
Til stk. 3
Det foreslås, at det altid er vandværket, der
over for told- og skatteregionen på vegne af forbrugeren skriftligt og
begrundet anmoder om eftergivelse af vandafgift. En sådan indstilling
kan ske på foranledning af vandværket. Normalt vil indstillingen
dog ske på baggrund af en forbrugers anmodning til vandværket om
eftergivelse. I dette tilfælde er det fundet nødvendigt at
sikre, at forbrugeren rent faktisk har mulighed for at få sin sag
behandlet. Formuleringen af stk. 3 betyder, at vandværket kun er
forpligtiget til at anmode om eftergivelse, når forbrugeren selv
anmoder herom. På den anden side hindrer formuleringen ikke, at
vandværket kan anmode af egen vilje.
Til stk. 4
Den eftergivelse af vandafgift, der finder sted, skal
stille forbrugeren neutralt. Det er derfor en forudsætning, at
også vandprisen eftergives. Bestemmelsen giver dog ikke told- og
skattemyndighederne hjemmel til at træffe afgørelse om
vandværkets eftergivelse af vandprisen. Imidlertid vil
vandværkets eftergivelse af vandprisen være en forudsætning
for, at vandafgiften kan eftergives. Eftergivelse forudsætter derfor
enighed mellem vandværk og forbruger.
Det forudsættes tillige, at vandværket faktisk
fakturerer vandprisen inklusiv afgift til forbrugeren i form af en endelig
afregning. Såfremt der opnås eftergivelse, skal vandværket
herefter udstede en kreditnota til forbrugeren.
Hvis forbrugeren som ejer af en ejendom har udlejet denne,
vil vandforbruget normalt blive betalt af lejeren. Såfremt ejeren af
ejendommen ikke viderebetaler en eventuel eftergivelse, vil dette
medføre en uberettiget vinding hos ejeren. I sådanne
tilfælde forudsætter eftergivelsen derfor, at det er lejeren, der
i sidste ende modtager eftergivelsen. Dette kan for eksempel sikres gennem
opnåelse af forbrugerens skriftlige accept af, at de statslige told- og
skattemyndigheder og vandværket udbetaler beløbet direkte til
lejeren.
Til stk. 5
Det foreslås, at der indføres en fast
mindstegrænse for hvor stor en del af vandspildet, som kan eftergives.
Eftergivelsen foreslås begrænset til det vandspild, der ligger ud
over det årlige normalforbrug af vand tillagt 300 m3. Hermed
gives også forbrugeren et incitament til at forsøge at
begrænse vandspild gennem ledningsbrud. Normalforbruget af vand
beregnes som et gennemsnit over en årrække, således at
mindre udsving i forbruget ikke skaber usikkerhed omkring resultatet. Det
må anbefales, at gennemsnittet beregnes ud fra de 3 - 4 seneste
år. Såfremt det ikke er muligt at beregne et gennemsnitligt
årsforbrug for den enkelte forbruger, tages der udgangspunkt i de
standardberegningsmetoder, som vandværket selv benytter ved
fastlæggelsen af a conto-beløbet for nye forbrugere.
Standardmetoden bør anvendes, hvis den pågældende
forbruger har afregnet vand for ejendommen i 2 år eller derunder. Hvis
betalingskravet vedrører en kortere periode end et år, skal
mindstekravet nedsættes forholdsmæssigt.
Eksempel.
Et brud på en vandinstallation medfører et
krav om betaling af i alt 350 m3 vand. På grund af
fraflytning vedrører den endelige regning for vandforbruget 3
måneder. Mindstekravet beregnes da som normalforbruget i den
pågældende 3 måneders periode tillagt en fjerdedel af 300
m3, svarende til 75 m3.
Målt vandmængde i de pågældende 3
måneder
350,00 m3
Husstandens normalforbrug i de 3 måneder (beregnet af
vandværket)
42,5 m3
Forholdsmæssig andel af 300
m3
75,0 m3
Bundgrænse for perioden
117,5 m3
Vandmængde, der kan eftergives
232,5 m3
Eftergivet vandafgift
1162,50 kr
Til stk. 6
Det er af betydning, at der ikke forrykkes på
vandafgiftslovens incitamentsvirkninger i forhold til etableringen og
vedligeholdelsen af et stadigt bedre vandforsyningssystem. Det findes derfor
bedst i overensstemmelse hermed, at den mængde vand, som der eftergives
betaling for, ikke skal indgå i vandværkets beregning af
90-pct.-grænsen. Derved vil vandværket hverken tabe eller vinde i
forbindelse med en eftergivelse. Dette ville ellers være
tilfældet, såfremt krediteringen af vandspildet bragte den
samlede fakturerede mængde ned under 90 pct.
Til stk. 7
Det foreslås, at en forudsætning for
eftergivelse er, at vandspildet ikke må anses som udslag af grov
uagtsomhed eller forsætlighed. Ligeledes forudsættes det i
lovforslaget, at vandspildet forsøges begrænset. Det vil derfor
normalt være nødvendigt at udføre tilstrækkelige
reparationsarbejder, hvilket bør dokumenteres ved, at anmodningen
vedlægges en kopi af regningen fra den VVS-installatør, der har
repareret skaden. Da forbrugere ikke kan forpligtes til at opbevare
regnskabsbilag, bør der ikke lægges særlig vægt
på dette moment for så vidt angår sager, der er
opstået før lovens vedtagelse, jf. bemærkningerne til
§ 2.
Til § 2.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft
fra og med første afgiftsperiode i 2001. Det kan imidlertid
konstateres, at det er »almindelige mennesker«, som får en ofte meget
stor regning på adskillige tusinde kroner, og hvor en væsentlig
del af beløbet er afgifter og moms. Den hidtidige eftergivelsesregel,
der indtil 1. januar 2001 henviste til momslovens § 83, og fra den 1. januar
til opkrævningslovens § 15, skal praktiseres restriktivt og har derfor
kun i ganske sjældne tilfælde kunnet anvendes til at eftergive
afgifter overfor den endelige forbruger. Det er endvidere ofte ganske
tilfældigt, om et brud er opstået før eller efter lovens
ikrafttræden. Det foreslås derfor, at der også gives
mulighed for at eftergive beløb, som hviler på afgiftsperioder
før lovforslagets ikrafttræden. Det foreslås, at der kan
eftergives betaling af krav i forbindelse med vandspild, som er
opkrævet efter 1. januar 1996. Såfremt det almene
vandforsyningsanlæg tidligere har eftergivet forbrugeren vandprisen
inkl. afgifter i forbindelse med vandspild - og således selv har
båret tabet - vil der ikke kunne opnås eftergivelse.
I forhold til de gamle sager foreslås indført
en forenklet procedure, således at det er forbrugeren, der over for de
lokale told- og skattemyndigheder ansøger om eftergivelse. Ligeledes
stilles der ikke krav om, at vandværket eftergiver vandprisen i samme
omfang, som der sker eftergivelse af vandafgiften. Vandværkerne kan
derfor ikke forpligtes til at lade sig involvere i forbindelse med denne
eftergivelsesordning. Den nødvendige dokumentation må derfor
tilvejebringes af forbrugeren. I de gamle sager, som er blevet forelagt told-
og skattemyndighederne, må denne dokumentation i det store hele anses
for tilvejebragt.
For den enkelte forbruger består vandbetalingen af
en række a conto bidrag, som efterreguleres ved en endelig, årlig
vandafregning, der normalt fastsættes ved måling. Hvis der tages
udgangspunkt i opkrævningstidspunktet, opnås den fordel, at
vandspild, der er sket i den periode, som afsluttes med en slutafregning til
forbrugeren i 1996, vil være omfattet. I gennemsnit vil dette betyde,
at der kan eftergives vandspild tilbage til 1. juli 1995. Det vurderes, at
ingen - eller kun meget få - af de kendte vandspildssager er
ældre end dette tidspunkt. Samtidig undgås problemer med
dokumentation for vandspild, der i øvrigt ville være
forældet, og som derfor kan være vanskelig eller umulig at
tilvejebringe.
Det foreslås af såvel
dokumentationsmæssige som administrative grunde, at der indsættes
tidsmæssige grænser for, hvornår gamle sager senest skal
være indbragt for de statslige told- og skattemyndigheder. Disse
grænser er forsøgt bragt i så stor overensstemmelse med
bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmaterialer og med
den femårige forældelsesregel, som muligt, således at der
tilvejebringes en kontinuerlig overgangsordning.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
formulering
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov om afgift af ledningsført vand
Lov om afgift af ledningsført vand
§ 14.
§ 14.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler for
kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet
efter stk. 5.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler for
kommunernes afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet
efter stk. 1.
§ 25.
Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse
på afgift, renter og gebyrer efter denne lov.
§ 25.
Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse
på afgift, renter og gebyrer efter denne lov.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan over for
virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, eftergive den del af
afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på
skjulte vandinstallationer i private ejendomme til boligformål.
Eftergivelse kan ske, når vandspildet kan dokumenteres henregnet til
den private ejendom på en sådan måde, at den registrerede
virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren.
Eftergivelsen sker efter reglerne i stk. 3 - 7.
Stk. 3.
Den registrerede virksomhed anmoder de statslige told-
og skattemyndigheder om eftergivelse på vegne af forbrugeren. Når
forbrugeren anmoder den registrerede virksomhed om eftergivelse, skal den
registrerede virksomhed indsende en anmodning til de statslige told- og
skattemyndigheder. Den registrerede virksomheds anmodning til de statslige
told- og skattemyndigheder om eftergivelse skal være skriftlig og
begrundet.
Stk. 4.
De statslige told- og skattemyndigheder kan kun
eftergive afgiften i samme omfang som den registrerede virksomhed
afstår fra opkrævning af afgiften og fra opkrævning af
vandprisen over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed udsteder en
kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive
vandafgift. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder kun
eftergive afgiften i samme omfang, som forbrugeren eftergiver afgiften og
prisen for vandet over for lejere i den private ejendom, når disse
lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.
Stk. 5.
Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er
mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den
private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale
afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet
forholdsmæssigt.
Stk. 6.
Den registrerede virksomhed skal ikke medregne den
vandmængde, der er eftergivet, i afgiftsgrundlaget efter § 7,
stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Det er en forudsætning for at opnå
eftergivelse efter stk. 2, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes
forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er
udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. Dette
skal fremgå af anmodningen fra det almene
vandforsyningsanlæg.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder eftergiver
over for forbrugeren vandafgift, der vedrører vandspild
forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i private
ejendomme til boligformål, når afgiften er opkrævet af den
registrerede virksomhed for forbrug i private ejendomme efter den 1. januar
1996, men inden denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3.
Det skal over for de statslige told- og
skattemyndigheder dokumenteres, at der er opkrævet vandafgift for
vandspildet. Endvidere kan afgiften kun eftergives i samme omfang, som
forbrugeren eftergiver afgiften over for lejere i den private ejendom,
når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for deres
vandforbrug.
Stk. 4.
Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er
mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den
private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale
afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet
forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Det er en forudsætning for at opnå
eftergivelse, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som
forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige
foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.
Stk. 6.
Anmodning om eftergivelse af afgift, som den
registrerede virksomhed har opkrævet for forbrug i private husstande
før 1. januar 2001, skal indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder senest på følgende datoer:
Afgift opkrævet i 1996
og 1997 31. december 2002
Afgift opkrævet
i 1998 31. december 2003
Afgift opkrævet
i 1999 31. december 2004
Afgift opkrævet
i 2000 31. december 2005
Lignende dokumenter
- Levering af vand. Krav om erstatning i anledning af vandspild Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. august 2026
- Klagerens anmodning om nedsættelse af grundlaget for beregning af afgift af ledningsført vand ikke er imødekommet Landsskatteretten · 25. februar 2010
- Ledningsført vand eftergivelse af vandafgift ved vandspild Retsinformation · 14. februar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand Retsinformation · 8. maj 2001
- Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift med et beløb på 52.903 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, jf. vandafgiftslovens § 7, stk. 2.… Landsskatteretten · 30. juni 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love (Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.) Retsinformation · 23. april 2009