1992 LSF 303 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF LEDNINGSFØRT VAND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til
statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.
§ 2. Afgift betales af registrerede virksomheder.
Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der
forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment
vandforsyningsanlæg.
§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 vand.
Registrerede virksomheder
§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering
hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til
nærværende lov, og virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser
omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med
deres levering af disse ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg
end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug
overstiger 1000 m3 årligt.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told-
og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret
vand fra virksomheden.
§ 5. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er berettiget
til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre
registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.
§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den
afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er
Læs alt
udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog
mindst den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre
registrerede virksomheder og fra udlandet, fratrukket den mængde, der er
faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet, og tillagt 90
pct. af den fremstillede mængde.
Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde for vand, der forbruges efter §
4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger 1000 m3 årligt.
Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2,
er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3
årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den
afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde efter den enkelte
kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om kommunernes kontrol og om, at kommunen kan
opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan
endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og
om indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.
§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1,
fradrages
1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,
2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og
3) vand, der leveres til udlandet.
Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse
§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden
forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår
afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.
Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som
virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til
dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge
fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,
jf. stk. 7.
Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den
periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter
merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter
afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne
leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog
omfatte flere perioder under eet.
Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens
angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet
der bortses fra ørebeløb.
Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager
modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang
tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til
virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.
Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang
årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften
efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.
§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de
hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.
Afgift af vand, der modtages fra udlandet
§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført
vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne
i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af
afgiften.
Regnskabsbestemmelser
§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over
afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag
for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og
montering af dette i virksomhederne.
Afregning af afgiften
§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver
afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter
afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive
størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en
afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i
den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan
indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser
om afgiftens indbetaling.
Stk. 2. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne for oktober
kvartal foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 2.
Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige
indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.
Stk. 4. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af
den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25
pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.
Stk. 5. For virksomheder og institutioner m.v., der leverer
ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, forhøjes
afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, i forbindelse med
leveringen af disse ydelser med 25 pct.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes
afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 4.
§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at
virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget,
afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de
statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for
stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden
derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte
klageadgang.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes
for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om
indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og
skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med
ansættelsen.
Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.
Kontrolbestemmelser
§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med
driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse
virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere
berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer
tilbagebetaling efter § 9.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg
af afgiftspligtigt vand.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.
§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af
virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Straffebestemmelser
§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, §
17, stk. 2, 3 eller 4, eller
3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i
overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.
Andre bestemmelser
§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om afgiftspligt,
2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,
3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder,
4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte
ydelser, jf. § 9, stk. 2, og
5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,
stk. 2, trufne afgørelser.
§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.
§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 22.
Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er
truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk. 3, træder i
kraft den 1. september 1993.
§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,
beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse
kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,
hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres efter § 4, stk. 1, skal
anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993. Tilsvarende
gælder for virksomheder og institutioner m.v., der forventer, at deres
forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige 1000 m3 for 1994.
Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december
1997 efter følgende satser:
1 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994
2 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995
3 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996
4 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.
Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997
og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften
af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar
1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til
afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke
giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
Oprindeligt fremsat forslag
Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til
statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.
§ 2. Afgift betales af almene vandforsyningsanlæg.
Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der
forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment
vandforsyningsanlæg.
§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. (m3) vand.
Registrerede virksomheder
§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering
hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told-
og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret
vand fra virksomheden.
§ 5. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften
er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder
at få tilført afgiftspligtigt vand.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.
§ 7. En registreret virksomheds afgiftspligtige mængde i en
afgiftsperiode omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer,
herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens
eget forbrug af vand i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for
tilbagebetaling efter § 9, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog
mindst 90 pct. af den indvundne mængde tillagt den modtagne mængde fra andre
registrerede virksomheder og fra udlandet og fratrukket den leverede mængde
til andre registrerede virksomheder og til udlandet.
Stk. 3. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2,
er den afgiftspligtige mængde 170 (m3) årligt pr. helårsboligenhed og 70 (m3)
årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig.
§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1,
fradrages
1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,
2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og
3) vand, der leveres til udlandet.
Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse
§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden
forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår
afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.
Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som
virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til
dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge
fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,
jf. stk. 7.
Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den
periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter
merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter
afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne
leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog
omfatte flere perioder under eet.
Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens
angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet
der bortses fra ørebeløb.
Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager
modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang
tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til
virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.
Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang
årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften
efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.
§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de
hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.
Afgift af vand, der modtages fra udlandet
§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført
vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne
i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af
afgiften.
Regnskabsbestemmelser
§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over
afsætningen og indvindingen af vand, der kan danne grundlag for opgørelse af
det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med
afgiftens rigtige erlæggelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og
montering af dette i virksomhederne.
Afregning af afgiften
§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver
afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter
afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive
størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en
afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i
den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan
indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser
om afgiftens indbetaling.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige
indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af
den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25
pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes
afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 3.
§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at
virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget,
afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de
statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for
stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden
derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte
klageadgang.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes
for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om
indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og
skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med
ansættelsen.
Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.
Kontrolbestemmelser
§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med
driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse
virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere
berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer
tilbagebetaling efter § 9.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg
af afgiftspligtigt vand.
§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af
virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Straffebestemmelser
§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 4, stk. 1 eller 3, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, § 17,
stk. 2, 3 eller 4, eller
3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i
overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.
Andre bestemmelser
§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af:
1) Spørgsmål om afgiftspligt,
2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,
3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 3, nævnte boligenheder,
4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte
ydelser, jf. § 9, stk. 2, og
5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,
stk. 2, trufne afgørelser.
§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.
§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 22.
Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er
truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 3, og § 27, stk. 3, træder i
kraft den 1. september 1993.
§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,
beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse
kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,
hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 3. De, der ved lovens ikrafttræden skal betale afgift efter §
2, stk. 1, skal anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993.
Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december
1997 efter følgende satser:
1 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994
2 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995
3 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996
4 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.
Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997
og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften
af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar
1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til
afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke
giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er et led i regeringens forslag om en gennemgribende
omlægning af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det
samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
andre skattelove (Skatteomlægning).
Forslaget har til formål at pålægge forbruget af vand en afgift på 1 kr.
pr. (m3) i 1994 stigende til 5 kr. i 1998. Det foreslås, at
vandindvinderne/leverandørerne d.v.s. vandværkerne m.v., der leverer vand til
forbrug, skal svare afgift af den leverede vandmængde. Ejendomme, der er
forsynet med vand, men som ikke forsynes fra et alment vandforsyningsanlæg,
men f.eks. fra egen boring, omfattes også af afgiftspligten. Det
afgiftspligtige vandforbrug ansættes her til 170 (m3)= om året for en
helårsbolig.
Vandindvinderne registreres hos og indbetaler afgiften til Told- og
Skattestyrelsen. Almene vandværker og større enkeltboringer har målere på
indvindingen og indberetter allerede nu indvindingen til kommunalbestyrelsen
i de enkelte kommuner.
Da det er forbruget af vand, der foreslås afgiftsbelagt, forudsætter
afgiften i princippet vandmålere hos forbrugerne. Opsætning af vandmålere hos
de forbrugere, der ikke i forvejen har en sådan monteret, vil i nogle
tilfælde være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Med henblik
på at undgå, at vandafgiften påfører forbrugere m.v. uønskede omkostninger
til opsætning af vandmålere, foreslås det, at den afgiftspligtige vandmængde
er den vandmængde, der udskrives regninger på.
For at sikre incitamentet til at minimere vandudsivning som følge af
f.eks. utætte og dårligt vedligeholdte vandledninger foreslås det dog, at
vandleverandøren altid skal betale afgift af mindst 90 pct. af den indvundne
mængde vand. Dette svarer til et skønnet gennemsnitligt vandtab som følge af
udsivning på 10 pct. Vandværker m.v., der har større udsivning, vil således
skulle betale vandafgift af den del af udsivningen, der overstiger 10 pct.
Indvinderen kan overvælte afgiften på den enkelte forbruger efter de samme
principper som den almindelige vandbetaling. Herved opnås, at forbrugeren kan
genkende afgiftssatsen på regningen fra loven.
Miljømæssige konsekvenser
Danmark kan generelt karakteriseres som velforsynet med grundvand af
tilfredsstillende kvalitet, om end der er regionale og lokale forskelle.
Forbruget af vand udgør årligt 2/3 af den årligt tilgængelige
grundvandsressource. Vandforbruget har været stagnerende siden 1970erne.
Vandforbruget medfører således generelt ikke, med det nuværende
indvindingsniveau, en overbelastning af grundvandsressourcerne.
Selv om der allerede er et vist incitament til at begrænse forbruget af
vand som følge af, at der er fuld brugerfinansiering af både drifts- og
anlægsudgifter vedrørende vandforsyningen og spildevandsafledningen, vil en
afgift på vand have en gavnlig miljømæssig effekt.
Et mindre vandforbrug vil resultere i mindre spildevand og derved begrænse
miljøbelastningen af recipienterne. Den udledte forureningsmængde er direkte
proportional med vandforbruget, idet spildevandet under normale
omstændigheder renses ned til de foreskrevne udledningskrav i
vandmiljøplanen. En begrænsning af vandforbruget vil også kunne medvirke til
at hæve vandspejlet i nogle af de søer og vandløb, der belastes hårdest ved
indvinding af grundvand i sommermånederne.
Endvidere vil forslaget medføre et incitament til at øge vedligeholdelsen
af vandledninger, således at udsivningen minimeres. Dette vil i sig selv
mindske behovet for indvinding af grundvand.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Som nævnt er der fuld brugerfinansiering af vandforsyningen og af
bortskaffelsen af spildevand. Alligevel medfører forbruget af vand eksterne
omkostninger for samfundet, som ikke dækkes af brugerfinansieringen. Det
drejer sig bl.a. om den restudledning af forurenende stoffer, der finder sted
i de nære farvande, efter at spildevandet er renset ned til den fastsatte
udledningsnorm.
De eksterne omkostninger foranlediget af forbruget af vand stammer fra
både husholdninger og erhverv. Der er imidlertid en række særlige forhold,
der gør sig gældende i forbindelse med erhvervenes forbrug af vand.
For landbruget m.v. gælder, at vandindvinding til markvanding, der udgør
den største del af landbrugets vandforbrug, sker efter tilladelse, d.v.s.
afhængigt af, om der er tilstrækkelige vandforsyninger. Hvis der lokalt er
vandmangel, inddrages tilladelsen. Endvidere belaster markvanding ikke
kloaksystemet m.v. For vand til husdyr m.v. gælder, at dette forbrug heller
ikke belaster kloaksystemet, men bliver spredt på markerne i form af gylle
m.v.
Det forekommer endvidere tvivlsomt, om den nuværende fastsættelse af
priserne for vand leveret fra vandværker m.v. afspejler en samfundsøkonomisk
korrekt fordeling af omkostningerne på brugerne. Takstfastsættelsen ser
nemlig bort fra de stordriftsfordele, der er forbundet med vandforsyningen.
Et vandværks omkostninger (finansierings-, administrationsomkostninger m.v.)
er på kort sigt stort set uafhængige af vandforbruget. Endvidere er
omkostningerne til etablering af ledningsnet, ( gravearbejde m.v.) uafhængige
af den vandmængde, der skal transporteres i røret. Omkostningerne til selve
ledningen stiger snarere degressivt end proportionalt med rørets kapacitet.
Der er således meget, der taler for, at det nuværende finansieringssystem
favoriserer forbrugere med et begrænset vandforbrug på bekostning af større
forbrugsenheder (typisk virksomheder), hvis der tages udgangspunkt i de
omkostninger, de enkelte forbrugertyper påfører vandforsyningen.
En vandafgift på erhvervslivets vandforbrug vil forøge omkostningerne og
dermed forringe konkurrenceevne og beskæftigelse. I den nuværende økonomiske
situation er det problematisk at belaste virksomhederne med nye afgifter,
selvom det udfra en rent miljømæssig betragtning - væsentligst som følge af
mindre udledning af spildevand - ville være til gavn for miljøet.
Dette taler for at fritage de vandintensive virksomheder for vandafgiften,
mens dette hensyn gør sig knapt så stærkt gældende for mindre vandintensive
virksomheder. Det vil imidlertid være vanskeligt at differentiere afgiften
mellem forskellige anvendelser. En differentiering vil dels kunne give
problemer i forhold til EFs statstøtteregler dels give administrative
problemer og forvridninger.
Af hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne foreslås det derfor, at
momsregistrerede virksomheder kan få refunderet vandafgiften i forbindelse
med afregning af moms. En sådan ordning vil kunne administreres på samme måde
som energiafgiftsgodtgørelserne, d.v.s. godtgørelse, hvis momsen på
vandafgiften kan afløftes. Det foreslås dog, at liberale erhverv og
forlystelser i lighed med elafgiften ikke kan få godtgjort afgiften. Det
drejer sig om f.eks. advokater, revisorer m.v. De ikke momsregistrerede
institutioner og virksomheder behandles afgiftsmæssigt som husholdninger.
Administrative konsekvenser
Der henvises til de administrative bemærkninger i forslag til lov om
ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).
Provenu
Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af vandforbruget og dets
fordeling på de forskellige forbrugertyper. Med nogen usikkerhed skønnes det,
at en vandafgift vil indbringe ca. 560 mill. kr. inkl. moms i 1994 ved
uændret adfærd stigende til ca. 2800 mill. kr. i 1998 på helårsbasis.
Finansårsvirkningen for de enkelte år er vist nedenfor.
---------------------------------------------------------------------
1994 1995 1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------------------
------------------- mill. kr. ----------------
Vand-
afgift ............. 340 790 1.240 1.690 2.140 2.250
Moms
heraf .............. 85 195 310 420 535 560
---------------------------------------------------------------------
I alt .............. 425 985 1.550 2.110 2.675 2.810
---------------------------------------------------------------------
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at der betales afgift af ledningsført vand, der forbruges
her i landet. Vand i flasker, pap m.v., der sælges i detailhandlen,
afgiftsbelægges således ikke.
Til § 2
Afgiftspligten påhviler for det første almene vandforsyningsanlæg. Ved
almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, der forsyner eller har til formål
at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Som
almene vandforsyningsanlæg betragtes også indvindingsanlæg, hvis vand leveres
til et andet vandforsyningsanlæg, og som er dimensioneret til at forsyne
mindst 10 ejendomme. Anlæggene opkræver herefter afgiften af brugerne.
Desuden påhviler afgiftspligten ejere af ejendomme, der ikke får leveret
vand fra almene vandværker, men som forsynes med ledningsført vand på anden
måde, f.eks. fra enkeltboringer. Regnvand opsamlet i bassiner o.lign. er ikke
omfattet af afgiftspligten, selv om det føres til huset gennem en ledning.
Til § 3
Afgiften udgør 1 kr. pr. (m3) i 1994, men stiger herefter gradvist til 5
kr. pr. (m3) fra og med 1998.
Til §§ 4 og 5
Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til at lade sig registrere hos de
statslige told- og skattemyndigheder. De skal desuden på anmodning fra Told-
og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over, hvilke ejendomme de leverer
vand til.
Til §§ 6-8
Afgiften betales af den mængde vand, som vandværkerne udskriver faktura
for i løbet af et kvartal.
Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgøres dog af mindst 90 pct.
af den indvundne mængde tillagt den mængde vand, der netto modtages fra andre
registrerede virksomheder og fra udlandet. Bestemmelsen skal give det enkelte
vandværk incitament til at begrænse vandtabet på grund af utætte
vandledninger m.v.
For ejere af ejendomme, der ikke forsynes fra almene vandforsyningsanlæg,
fastsættes et standardforbrug på 170 (m3) pr. helårsboligenhed, eftersom det
vil indebære uforholdsmæssigt store administrative omkostninger at måle det
faktiske forbrug i disse tilfælde. Ved en boligenhed forstås en bolig med
selvstændigt køkken. For boligenheder, der ikke må benyttes som helårsbolig
(sommer- eller fritidsboliger), fastsættes et standardforbrug på 70 (m3).
Til §§ 9 og 10
Det foreslås ud fra konkurrencehensyn, at momsregistrerede virksomheder
skal kunne få tilbagebetalt vandafgiften på samme måde, som de kan få
tilbagebetalt energiafgifter. Afløftningen af afgiften foreslås dog begrænset
på samme måde, som det gælder for elafgiften, således at liberale erhverv og
forlystelser m.v. ikke kan få godtgjort vandafgiften. I udlejningsejendomme,
hvor der er såvel momsregistreret som ikke momsregistreret virksomhed (f.eks.
beboelse), fordeles afgiften på de enkelte lejemål efter reglerne i
lejelovens § 50. I tilfælde af, at der i ejendommen er lejere, der opgør
deres vandforbrug efter måler, anvendes lejelovens fordelingsregler dog kun
på de lejemål i ejendommen, hvor der ikke er måler. En momsregistreret
virksomhed med måler kan således opgøre det tilbagebetalingsberettigede
afgiftsbeløb ud fra det faktiske forbrug.
Tilbagebetalingen af vandafgift sker på samme måde som tilbagebetalingen
af energiafgifterne, dvs. over momsangivelsen.
Afgiftsfritagelsen for diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. samt de dertil knyttede personer omfatter ikke vandafgift,
der uden at være specificeret er indregnet i huslejen i en lejebolig.
Til § 11
Det foreslås, at der skal betales afgift af ledningsført vand, der
modtages fra udlandet. Bestemmelsen er ikke aktuel i øjeblikket, men kan
tænkes at blive det, efterhånden som afgiften stiger.
Til § 12
Paragraffen indeholder bestemmelser om regnskabsførelse, som svarer til de
regler, der gælder efter de øvrige punktafgiftslove. Det foreslås desuden, at
skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for kravene til teknisk
måleudstyr og monteringen af dette i virksomhederne.
Til §§ 13-16
Paragrafferne indeholder regler om afregning af afgiften. For de almene
vandforsyningsanlægs vedkommende svarer reglerne til de gældende regler i de
øvrige punktafgiftslove. Afgiftsperioden er dog fastsat til kvartalet.
For så vidt angår ejendomme, der ikke forsynes fra almene
vandforsyningsanlæg, er ejeren afgiftspligtig. Det foreslås, at afgiften
opkræves af kommunerne i disse tilfælde. Det er hensigten, at kommunerne skal
opkræve afgiften på baggrund af indberetninger fra Told- og Skattestyrelsen
over, hvilke ejendomme i de pågældende kommuner der ikke forsynes med vand
fra almene vandforsyningsanlæg.
Ved levering af vand fra almene vandforsyningsanlæg beregnes der moms af
vandafgiften. Kommunerne kan ikke opkræve moms, og det foreslås derfor, at de
afgiftsbeløb, de skal opkræve, forhøjes med 25 pct. Som følge heraf bliver
der ikke forskel på, hvad der opkræves, når ejendommen forsynes fra et alment
vandforsyningsanlæg, og når den forsynes på anden måde.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for, hvorledes den
opkrævede afgift skal afregnes til Told- og Skattestyrelsen.
Til §§ 17-21
Paragrafferne indeholder bestemmelser om kontrol og straf, som svarer til
de øvrige punktafgiftsloves.
Til §§ 22-25
Bestemmelserne, der omhandler klageadgang, hæftelsesforhold og
eftergivelse og henstand, svarer til bestemmelser i de øvrige
punktafgiftslove. Det foreslås desuden, at afgiften kan inddrives ved
udpantning.
Til §§ 26-28
Efter forslaget skal afgiften træde i kraft den 1. januar 1994. Det
foreslås dog, at bestemmelsen om, at de registreringspligtige virksomheder
skal udarbejde fortegnelser over, hvilke ejendomme der får leveret vand fra
virksomheden, træder i kraft allerede den 1. september 1993. Tilsvarende
gælder for overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 3, der fastsætter, hvornår de
almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering. Anmeldelsen
skal ske senest den 10. september 1993.
Herved gøres det muligt for kommunerne at udsøge de ejendomme, der ikke
får leveret vand fra de almene vandforsyningsanlæg, inden afgiften træder i
kraft. Udsøgningen skal ske ved, at de registrerede virksomheders
indberetninger sammenholdes med BBR-registret.
Det foreslås endvidere, at afgiften forhøjes gradvist til 5 kr., således
at den i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994 fastsættes til 1 kr. pr.
(m3) vand, og derefter forhøjes årligt med 1 kr. pr. (m3).
Efter 2. behandling den 22. juni 1993
Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til
statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.
§ 2. Afgift betales af registrerede virksomheder.
Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der
forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment
vandforsyningsanlæg.
§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 vand.
Registrerede virksomheder
§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering
hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til
nærværende lov, og virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser
omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med
deres levering af disse ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg
end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug
overstiger 1000 m3 årligt.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told-
og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret
vand fra virksomheden.
§ 5. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er berettiget
til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre
registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.
§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den
afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er
udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog
mindst den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre
registrerede virksomheder og fra udlandet, fratrukket den mængde, der er
faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet, og tillagt 90
pct. af den fremstillede mængde.
Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde for vand, der forbruges efter §
4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger 1000 m3 årligt.
Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2,
er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3
årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig.
§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1,
fradrages
1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,
2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og
3) vand, der leveres til udlandet.
Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse
§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden
forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår
afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.
Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som
virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til
dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge
fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,
jf. stk. 7.
Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den
periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter
merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter
afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne
leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog
omfatte flere perioder under eet.
Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens
angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet
der bortses fra ørebeløb.
Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager
modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang
tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til
virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.
Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang
årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften
efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.
§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de
hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.
Afgift af vand, der modtages fra udlandet
§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført
vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne
i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af
afgiften.
Regnskabsbestemmelser
§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over
afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag
for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og
montering af dette i virksomhederne.
Afregning af afgiften
§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver
afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter
afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive
størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en
afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i
den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan
indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser
om afgiftens indbetaling.
Stk. 2. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne for oktober
kvartal foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 2.
Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige
indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.
Stk. 4. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af
den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25
pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes
afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 4.
§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at
virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget,
afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de
statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for
stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden
derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte
klageadgang.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes
for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om
indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og
skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med
ansættelsen.
Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.
Kontrolbestemmelser
§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med
driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse
virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere
berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer
tilbagebetaling efter § 9.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg
af afgiftspligtigt vand.
§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af
virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Straffebestemmelser
§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, §
17, stk. 2, 3 eller 4, eller
3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i
overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.
Andre bestemmelser
§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om afgiftspligt,
2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,
3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder,
4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte
ydelser, jf. § 9, stk. 2, og
5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,
stk. 2, trufne afgørelser.
§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.
§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 22.
Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er
truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk. 3, træder i
kraft den 1. september 1993.
§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,
beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse
kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,
hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres efter § 4, stk. 1, skal
anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993. Tilsvarende
gælder for virksomheder og institutioner m.v., der forventer, at deres
forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige 1000 m3 for 1994.
Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december
1997 efter følgende satser:
1 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994
2 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995
3 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996
4 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.
Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997
og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften
af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar
1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til
afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke
giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.
Ændringsforslag
Af skatteministeren:
Til § 7 1) I stk. 4 indsættes efter »helårsbolig«:
», jf. dog stk. 5«.
2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den
afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde efter den enkelte
kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om kommunernes kontrol og om, at kommunen kan
opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan
endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og
om indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.«
Til § 14 3) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. For virksomheder og institutioner m.v., der leverer
ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, forhøjes
afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, i forbindelse med
leveringen af disse ydelser med 25 pct.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Til § 17 4) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.«
Bemærkninger
Til nr. 1-4 Ejendomme, der forsynes med vand fra egen boring eller en
boring, der højst forsyner 9 ejendomme, skal betale afgift efter et
standardforbrug pr. boligenhed. Baggrunden for dette system er administrative
hensyn. Det foreslås nu, at skatteministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at der kan betales afgift af det faktiske vandforbrug i
disse tilfælde, såfremt forbrugerne eller deres boring er forsynet med måler
til opgørelse af forbruget.
Ændringsforslagene skal ses på baggrund af henvendelsen fra Kommunernes
Landsforening, og det er derfor hensigten, at det er op til kommunerne selv
at anvende adgangen til at lade borgerne betale på denne måde. Det foreslås,
at kommunen skal afholde udgifterne ved administrationen og kontrollen med
ordningen. Hver enkelt kommune bestemmer, om en sådan ordning skal gælde for
alle eller kun enkelte dele af kommunens ejendomme, der ikke forsynes fra
almene vandværker. Det foreslås, at kommunen kan opkræve et gebyr, der kan
dække kommunens udgifter til administration og kontrol af ordningen.
Det foreslås endvidere, at kontrolbestemmelserne vedrørende de statslige
told- og skattemyndigheders adgang til eftersyn i lokaler m.v. for de almene
vandværker finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol med
opgørelsen af det afgiftspligtige forbrug af vand efter § 7, stk. 5.
Endelig foreslås det, at den afgift, der skal betales af momsfri
virksomheder og institutioner m.v., der får leveret vand fra lokale boringer,
forhøjes med 25 pct. svarende til momsen. Dette svarer til situationen for de
ejendomme, der omfattes af bestemmelsen om et standardforbrug (170/70 m3),
herunder ændringsforslaget til denne bestemmelse indeholdt i ændringsforslag
nr. 2.
Ændringsforslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser.
Ændringsforslagene vil medføre et vist provenutab, idet man må gå ud fra,
at der alene vil blive afregnet efter frivillig måling i de tilfælde, hvor
vandforbruget efter måler er mindre end det i lovforslaget fastsatte
standardforbrug.
Da det vil være forbundet med ekstra omkostninger til installering og
tilsyn med måler samt kontrol heraf, vil det alene være privatøkonomisk
interessant med frivillig måling, såfremt det målte vandforbrug er væsentligt
under det fastsatte standardforbrug. Ligeledes vil det sandsynligvis ikke
være alle kommuner, der vil benytte sig af de foreslåede muligheder for at
lade vandafgiften fra individuelle boringer opgøre efter måling.
Provenutabet, der anslås til forholdsvis beskedent, vil derfor kunne
holdes inden for usikkerheden på det oprindeligt anslåede provenuoverslag på
samme måde som provenugevinsten ved udvidelsen af afgiftsgrundlaget med 25
pct. af momsfrie virksomheders vandforbrug over en vis grænse fra egne
boringer.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Klagerens anmodning om nedsættelse af grundlaget for beregning af afgift af ledningsført vand ikke er imødekommet Landsskatteretten · 25. februar 2010
- Forslag til Lov om afgift af ledningsført vand Retsinformation · 2. juli 2001
- Golfbaner - brug af vand fra egen boring Retsinformation · 17. april 2019
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Vandafgift Retsinformation · 7. juni 2000
- Bindende svar - Vandafgift af regnvand, søvand, afværgeforanstaltninger og renset kloak- og spildevand Retsinformation · 28. oktober 2015