Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 303 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF LEDNINGSFØRT VAND

1992/1 LSF 303Lovforslag som fremsatFolketinget20. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til

statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

§ 2. Afgift betales af registrerede virksomheder.

Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der

forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment

vandforsyningsanlæg.

§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 vand.

Registrerede virksomheder

§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering

hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til

nærværende lov, og virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser

omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med

deres levering af disse ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg

end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de

statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug

overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told-

og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret

vand fra virksomheden.

§ 5. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er berettiget

til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre

registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.

§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den

afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er

Læs alt

udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog

mindst den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre

registrerede virksomheder og fra udlandet, fratrukket den mængde, der er

faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet, og tillagt 90

pct. af den fremstillede mængde.

Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde for vand, der forbruges efter §

4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2,

er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3

årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den

afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde efter den enkelte

kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om kommunernes kontrol og om, at kommunen kan

opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan

endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og

om indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1,

fradrages

1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,

2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og

3) vand, der leveres til udlandet.

Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,

kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden

forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår

afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som

virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til

dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,

jf. stk. 7.

Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den

periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter

merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter

afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne

leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog

omfatte flere perioder under eet.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens

angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet

der bortses fra ørebeløb.

Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager

modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang

tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til

virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.

Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang

årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften

efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.

§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede

diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de

hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Afgift af vand, der modtages fra udlandet

§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført

vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne

i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af

afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over

afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag

for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for

kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for

virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og

montering af dette i virksomhederne.

Afregning af afgiften

§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver

afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter

afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en

afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i

den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan

indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser

om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne for oktober

kvartal foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 2.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige

indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af

den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25

pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.

Stk. 5. For virksomheder og institutioner m.v., der leverer

ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, forhøjes

afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, i forbindelse med

leveringen af disse ydelser med 25 pct.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes

afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 4.

§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet

urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at

virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget,

afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler

virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de

statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for

stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden

derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte

klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes

for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om

indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og

skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med

ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med

driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse

virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere

berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer

tilbagebetaling efter § 9.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-

og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg

af afgiftspligtigt vand.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse

for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.

§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af

virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, §

17, stk. 2, 3 eller 4, eller

3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt

til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i

overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den

endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om afgiftspligt,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder,

4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte

ydelser, jf. § 9, stk. 2, og

5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,

stk. 2, trufne afgørelser.

§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer,

forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af

Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed, jf. dog § 22.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er

truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse.

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk. 3, træder i

kraft den 1. september 1993.

§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,

beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens

ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,

hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres efter § 4, stk. 1, skal

anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993. Tilsvarende

gælder for virksomheder og institutioner m.v., der forventer, at deres

forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige 1000 m3 for 1994.

Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december

1997 efter følgende satser:

1 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994

2 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995

3 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

4 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997

og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften

af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar

1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke

giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til

statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

§ 2. Afgift betales af almene vandforsyningsanlæg.

Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der

forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment

vandforsyningsanlæg.

§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. (m3) vand.

Registrerede virksomheder

§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering

hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told-

og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret

vand fra virksomheden.

§ 5. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften

er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder

at få tilført afgiftspligtigt vand.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.

§ 7. En registreret virksomheds afgiftspligtige mængde i en

afgiftsperiode omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer,

herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens

eget forbrug af vand i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for

tilbagebetaling efter § 9, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog

mindst 90 pct. af den indvundne mængde tillagt den modtagne mængde fra andre

registrerede virksomheder og fra udlandet og fratrukket den leverede mængde

til andre registrerede virksomheder og til udlandet.

Stk. 3. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2,

er den afgiftspligtige mængde 170 (m3) årligt pr. helårsboligenhed og 70 (m3)

årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig.

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1,

fradrages

1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,

2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og

3) vand, der leveres til udlandet.

Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,

kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden

forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår

afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som

virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til

dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,

jf. stk. 7.

Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den

periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter

merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter

afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne

leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog

omfatte flere perioder under eet.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens

angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet

der bortses fra ørebeløb.

Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager

modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang

tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til

virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.

Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang

årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften

efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.

§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede

diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de

hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Afgift af vand, der modtages fra udlandet

§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført

vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne

i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af

afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over

afsætningen og indvindingen af vand, der kan danne grundlag for opgørelse af

det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med

afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for

virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og

montering af dette i virksomhederne.

Afregning af afgiften

§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver

afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter

afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en

afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i

den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan

indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser

om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige

indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af

den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25

pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes

afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 3.

§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet

urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at

virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget,

afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler

virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de

statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for

stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden

derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte

klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes

for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om

indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og

skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med

ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med

driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse

virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere

berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer

tilbagebetaling efter § 9.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-

og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg

af afgiftspligtigt vand.

§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af

virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1 eller 3, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, § 17,

stk. 2, 3 eller 4, eller

3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt

til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i

overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den

endelige administrative afgørelse af:

1) Spørgsmål om afgiftspligt,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 3, nævnte boligenheder,

4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte

ydelser, jf. § 9, stk. 2, og

5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,

stk. 2, trufne afgørelser.

§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer,

forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af

Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed, jf. dog § 22.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er

truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse.

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 3, og § 27, stk. 3, træder i

kraft den 1. september 1993.

§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,

beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens

ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,

hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 3. De, der ved lovens ikrafttræden skal betale afgift efter §

2, stk. 1, skal anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993.

Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december

1997 efter følgende satser:

1 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994

2 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995

3 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

4 kr. pr. (m3) vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997

og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften

af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar

1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke

giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i regeringens forslag om en gennemgribende

omlægning af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det

samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og

andre skattelove (Skatteomlægning).

Forslaget har til formål at pålægge forbruget af vand en afgift på 1 kr.

pr. (m3) i 1994 stigende til 5 kr. i 1998. Det foreslås, at

vandindvinderne/leverandørerne d.v.s. vandværkerne m.v., der leverer vand til

forbrug, skal svare afgift af den leverede vandmængde. Ejendomme, der er

forsynet med vand, men som ikke forsynes fra et alment vandforsyningsanlæg,

men f.eks. fra egen boring, omfattes også af afgiftspligten. Det

afgiftspligtige vandforbrug ansættes her til 170 (m3)= om året for en

helårsbolig.

Vandindvinderne registreres hos og indbetaler afgiften til Told- og

Skattestyrelsen. Almene vandværker og større enkeltboringer har målere på

indvindingen og indberetter allerede nu indvindingen til kommunalbestyrelsen

i de enkelte kommuner.

Da det er forbruget af vand, der foreslås afgiftsbelagt, forudsætter

afgiften i princippet vandmålere hos forbrugerne. Opsætning af vandmålere hos

de forbrugere, der ikke i forvejen har en sådan monteret, vil i nogle

tilfælde være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Med henblik

på at undgå, at vandafgiften påfører forbrugere m.v. uønskede omkostninger

til opsætning af vandmålere, foreslås det, at den afgiftspligtige vandmængde

er den vandmængde, der udskrives regninger på.

For at sikre incitamentet til at minimere vandudsivning som følge af

f.eks. utætte og dårligt vedligeholdte vandledninger foreslås det dog, at

vandleverandøren altid skal betale afgift af mindst 90 pct. af den indvundne

mængde vand. Dette svarer til et skønnet gennemsnitligt vandtab som følge af

udsivning på 10 pct. Vandværker m.v., der har større udsivning, vil således

skulle betale vandafgift af den del af udsivningen, der overstiger 10 pct.

Indvinderen kan overvælte afgiften på den enkelte forbruger efter de samme

principper som den almindelige vandbetaling. Herved opnås, at forbrugeren kan

genkende afgiftssatsen på regningen fra loven.

Miljømæssige konsekvenser

Danmark kan generelt karakteriseres som velforsynet med grundvand af

tilfredsstillende kvalitet, om end der er regionale og lokale forskelle.

Forbruget af vand udgør årligt 2/3 af den årligt tilgængelige

grundvandsressource. Vandforbruget har været stagnerende siden 1970erne.

Vandforbruget medfører således generelt ikke, med det nuværende

indvindingsniveau, en overbelastning af grundvandsressourcerne.

Selv om der allerede er et vist incitament til at begrænse forbruget af

vand som følge af, at der er fuld brugerfinansiering af både drifts- og

anlægsudgifter vedrørende vandforsyningen og spildevandsafledningen, vil en

afgift på vand have en gavnlig miljømæssig effekt.

Et mindre vandforbrug vil resultere i mindre spildevand og derved begrænse

miljøbelastningen af recipienterne. Den udledte forureningsmængde er direkte

proportional med vandforbruget, idet spildevandet under normale

omstændigheder renses ned til de foreskrevne udledningskrav i

vandmiljøplanen. En begrænsning af vandforbruget vil også kunne medvirke til

at hæve vandspejlet i nogle af de søer og vandløb, der belastes hårdest ved

indvinding af grundvand i sommermånederne.

Endvidere vil forslaget medføre et incitament til at øge vedligeholdelsen

af vandledninger, således at udsivningen minimeres. Dette vil i sig selv

mindske behovet for indvinding af grundvand.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Som nævnt er der fuld brugerfinansiering af vandforsyningen og af

bortskaffelsen af spildevand. Alligevel medfører forbruget af vand eksterne

omkostninger for samfundet, som ikke dækkes af brugerfinansieringen. Det

drejer sig bl.a. om den restudledning af forurenende stoffer, der finder sted

i de nære farvande, efter at spildevandet er renset ned til den fastsatte

udledningsnorm.

De eksterne omkostninger foranlediget af forbruget af vand stammer fra

både husholdninger og erhverv. Der er imidlertid en række særlige forhold,

der gør sig gældende i forbindelse med erhvervenes forbrug af vand.

For landbruget m.v. gælder, at vandindvinding til markvanding, der udgør

den største del af landbrugets vandforbrug, sker efter tilladelse, d.v.s.

afhængigt af, om der er tilstrækkelige vandforsyninger. Hvis der lokalt er

vandmangel, inddrages tilladelsen. Endvidere belaster markvanding ikke

kloaksystemet m.v. For vand til husdyr m.v. gælder, at dette forbrug heller

ikke belaster kloaksystemet, men bliver spredt på markerne i form af gylle

m.v.

Det forekommer endvidere tvivlsomt, om den nuværende fastsættelse af

priserne for vand leveret fra vandværker m.v. afspejler en samfundsøkonomisk

korrekt fordeling af omkostningerne på brugerne. Takstfastsættelsen ser

nemlig bort fra de stordriftsfordele, der er forbundet med vandforsyningen.

Et vandværks omkostninger (finansierings-, administrationsomkostninger m.v.)

er på kort sigt stort set uafhængige af vandforbruget. Endvidere er

omkostningerne til etablering af ledningsnet, ( gravearbejde m.v.) uafhængige

af den vandmængde, der skal transporteres i røret. Omkostningerne til selve

ledningen stiger snarere degressivt end proportionalt med rørets kapacitet.

Der er således meget, der taler for, at det nuværende finansieringssystem

favoriserer forbrugere med et begrænset vandforbrug på bekostning af større

forbrugsenheder (typisk virksomheder), hvis der tages udgangspunkt i de

omkostninger, de enkelte forbrugertyper påfører vandforsyningen.

En vandafgift på erhvervslivets vandforbrug vil forøge omkostningerne og

dermed forringe konkurrenceevne og beskæftigelse. I den nuværende økonomiske

situation er det problematisk at belaste virksomhederne med nye afgifter,

selvom det udfra en rent miljømæssig betragtning - væsentligst som følge af

mindre udledning af spildevand - ville være til gavn for miljøet.

Dette taler for at fritage de vandintensive virksomheder for vandafgiften,

mens dette hensyn gør sig knapt så stærkt gældende for mindre vandintensive

virksomheder. Det vil imidlertid være vanskeligt at differentiere afgiften

mellem forskellige anvendelser. En differentiering vil dels kunne give

problemer i forhold til EFs statstøtteregler dels give administrative

problemer og forvridninger.

Af hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne foreslås det derfor, at

momsregistrerede virksomheder kan få refunderet vandafgiften i forbindelse

med afregning af moms. En sådan ordning vil kunne administreres på samme måde

som energiafgiftsgodtgørelserne, d.v.s. godtgørelse, hvis momsen på

vandafgiften kan afløftes. Det foreslås dog, at liberale erhverv og

forlystelser i lighed med elafgiften ikke kan få godtgjort afgiften. Det

drejer sig om f.eks. advokater, revisorer m.v. De ikke momsregistrerede

institutioner og virksomheder behandles afgiftsmæssigt som husholdninger.

Administrative konsekvenser

Der henvises til de administrative bemærkninger i forslag til lov om

ændring af personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

Provenu

Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af vandforbruget og dets

fordeling på de forskellige forbrugertyper. Med nogen usikkerhed skønnes det,

at en vandafgift vil indbringe ca. 560 mill. kr. inkl. moms i 1994 ved

uændret adfærd stigende til ca. 2800 mill. kr. i 1998 på helårsbasis.

Finansårsvirkningen for de enkelte år er vist nedenfor.

---------------------------------------------------------------------

1994 1995 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

------------------- mill. kr. ----------------

Vand-

afgift ............. 340 790 1.240 1.690 2.140 2.250

Moms

heraf .............. 85 195 310 420 535 560

---------------------------------------------------------------------

I alt .............. 425 985 1.550 2.110 2.675 2.810

---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der betales afgift af ledningsført vand, der forbruges

her i landet. Vand i flasker, pap m.v., der sælges i detailhandlen,

afgiftsbelægges således ikke.

Til § 2

Afgiftspligten påhviler for det første almene vandforsyningsanlæg. Ved

almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, der forsyner eller har til formål

at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Som

almene vandforsyningsanlæg betragtes også indvindingsanlæg, hvis vand leveres

til et andet vandforsyningsanlæg, og som er dimensioneret til at forsyne

mindst 10 ejendomme. Anlæggene opkræver herefter afgiften af brugerne.

Desuden påhviler afgiftspligten ejere af ejendomme, der ikke får leveret

vand fra almene vandværker, men som forsynes med ledningsført vand på anden

måde, f.eks. fra enkeltboringer. Regnvand opsamlet i bassiner o.lign. er ikke

omfattet af afgiftspligten, selv om det føres til huset gennem en ledning.

Til § 3

Afgiften udgør 1 kr. pr. (m3) i 1994, men stiger herefter gradvist til 5

kr. pr. (m3) fra og med 1998.

Til §§ 4 og 5

Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til at lade sig registrere hos de

statslige told- og skattemyndigheder. De skal desuden på anmodning fra Told-

og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over, hvilke ejendomme de leverer

vand til.

Til §§ 6-8

Afgiften betales af den mængde vand, som vandværkerne udskriver faktura

for i løbet af et kvartal.

Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgøres dog af mindst 90 pct.

af den indvundne mængde tillagt den mængde vand, der netto modtages fra andre

registrerede virksomheder og fra udlandet. Bestemmelsen skal give det enkelte

vandværk incitament til at begrænse vandtabet på grund af utætte

vandledninger m.v.

For ejere af ejendomme, der ikke forsynes fra almene vandforsyningsanlæg,

fastsættes et standardforbrug på 170 (m3) pr. helårsboligenhed, eftersom det

vil indebære uforholdsmæssigt store administrative omkostninger at måle det

faktiske forbrug i disse tilfælde. Ved en boligenhed forstås en bolig med

selvstændigt køkken. For boligenheder, der ikke må benyttes som helårsbolig

(sommer- eller fritidsboliger), fastsættes et standardforbrug på 70 (m3).

Til §§ 9 og 10

Det foreslås ud fra konkurrencehensyn, at momsregistrerede virksomheder

skal kunne få tilbagebetalt vandafgiften på samme måde, som de kan få

tilbagebetalt energiafgifter. Afløftningen af afgiften foreslås dog begrænset

på samme måde, som det gælder for elafgiften, således at liberale erhverv og

forlystelser m.v. ikke kan få godtgjort vandafgiften. I udlejningsejendomme,

hvor der er såvel momsregistreret som ikke momsregistreret virksomhed (f.eks.

beboelse), fordeles afgiften på de enkelte lejemål efter reglerne i

lejelovens § 50. I tilfælde af, at der i ejendommen er lejere, der opgør

deres vandforbrug efter måler, anvendes lejelovens fordelingsregler dog kun

på de lejemål i ejendommen, hvor der ikke er måler. En momsregistreret

virksomhed med måler kan således opgøre det tilbagebetalingsberettigede

afgiftsbeløb ud fra det faktiske forbrug.

Tilbagebetalingen af vandafgift sker på samme måde som tilbagebetalingen

af energiafgifterne, dvs. over momsangivelsen.

Afgiftsfritagelsen for diplomatiske repræsentationer, internationale

institutioner m.v. samt de dertil knyttede personer omfatter ikke vandafgift,

der uden at være specificeret er indregnet i huslejen i en lejebolig.

Til § 11

Det foreslås, at der skal betales afgift af ledningsført vand, der

modtages fra udlandet. Bestemmelsen er ikke aktuel i øjeblikket, men kan

tænkes at blive det, efterhånden som afgiften stiger.

Til § 12

Paragraffen indeholder bestemmelser om regnskabsførelse, som svarer til de

regler, der gælder efter de øvrige punktafgiftslove. Det foreslås desuden, at

skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for kravene til teknisk

måleudstyr og monteringen af dette i virksomhederne.

Til §§ 13-16

Paragrafferne indeholder regler om afregning af afgiften. For de almene

vandforsyningsanlægs vedkommende svarer reglerne til de gældende regler i de

øvrige punktafgiftslove. Afgiftsperioden er dog fastsat til kvartalet.

For så vidt angår ejendomme, der ikke forsynes fra almene

vandforsyningsanlæg, er ejeren afgiftspligtig. Det foreslås, at afgiften

opkræves af kommunerne i disse tilfælde. Det er hensigten, at kommunerne skal

opkræve afgiften på baggrund af indberetninger fra Told- og Skattestyrelsen

over, hvilke ejendomme i de pågældende kommuner der ikke forsynes med vand

fra almene vandforsyningsanlæg.

Ved levering af vand fra almene vandforsyningsanlæg beregnes der moms af

vandafgiften. Kommunerne kan ikke opkræve moms, og det foreslås derfor, at de

afgiftsbeløb, de skal opkræve, forhøjes med 25 pct. Som følge heraf bliver

der ikke forskel på, hvad der opkræves, når ejendommen forsynes fra et alment

vandforsyningsanlæg, og når den forsynes på anden måde.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for, hvorledes den

opkrævede afgift skal afregnes til Told- og Skattestyrelsen.

Til §§ 17-21

Paragrafferne indeholder bestemmelser om kontrol og straf, som svarer til

de øvrige punktafgiftsloves.

Til §§ 22-25

Bestemmelserne, der omhandler klageadgang, hæftelsesforhold og

eftergivelse og henstand, svarer til bestemmelser i de øvrige

punktafgiftslove. Det foreslås desuden, at afgiften kan inddrives ved

udpantning.

Til §§ 26-28

Efter forslaget skal afgiften træde i kraft den 1. januar 1994. Det

foreslås dog, at bestemmelsen om, at de registreringspligtige virksomheder

skal udarbejde fortegnelser over, hvilke ejendomme der får leveret vand fra

virksomheden, træder i kraft allerede den 1. september 1993. Tilsvarende

gælder for overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 3, der fastsætter, hvornår de

almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering. Anmeldelsen

skal ske senest den 10. september 1993.

Herved gøres det muligt for kommunerne at udsøge de ejendomme, der ikke

får leveret vand fra de almene vandforsyningsanlæg, inden afgiften træder i

kraft. Udsøgningen skal ske ved, at de registrerede virksomheders

indberetninger sammenholdes med BBR-registret.

Det foreslås endvidere, at afgiften forhøjes gradvist til 5 kr., således

at den i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994 fastsættes til 1 kr. pr.

(m3) vand, og derefter forhøjes årligt med 1 kr. pr. (m3).

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til

statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

§ 2. Afgift betales af registrerede virksomheder.

Stk. 2. Afgift betales endvidere af ejeren af en ejendom, der

forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra et alment

vandforsyningsanlæg.

§ 3. Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 vand.

Registrerede virksomheder

§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering

hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til

nærværende lov, og virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser

omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med

deres levering af disse ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg

end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de

statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug

overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told-

og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret

vand fra virksomheden.

§ 5. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er berettiget

til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre

registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtigt vand.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 6. Afgiftsperioden er kvartalet.

§ 7. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den

afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er

udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog

mindst den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre

registrerede virksomheder og fra udlandet, fratrukket den mængde, der er

faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet, og tillagt 90

pct. af den fremstillede mængde.

Stk. 3. Den afgiftspligtige mængde for vand, der forbruges efter §

4, stk. 2, er den del af dette forbrug, der overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 4. For den, der er afgiftspligtig i henhold til § 2, stk. 2,

er den afgiftspligtige mængde 170 m3 årligt pr. helårsboligenhed og 70 m3

årligt pr. boligenhed, der ikke er en helårsbolig.

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1,

fradrages

1) vand, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 5,

2) vand, der er fritaget for afgift efter § 10, og

3) vand, der leveres til udlandet.

Afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse

§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,

kan få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov af det af virksomheden

forbrugte afgiftspligtige vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår

afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som

virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af vand. Til

dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,

jf. stk. 7.

Stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den

periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter

merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter

afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne

leverancer af afgiftspligtigt vand. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog

omfatte flere perioder under eet.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens

angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet

der bortses fra ørebeløb.

Stk. 6. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager

modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang

tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til

virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.

Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 7. Virksomheder, der leverer vand, skal mindst een gang

årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften

efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.

§ 10. Vand, der leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede

diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de

hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

Afgift af vand, der modtages fra udlandet

§ 11. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtigt ledningsført

vand svares afgift ved modtagelsen, medmindre vandet modtages efter reglerne

i § 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af

afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 12. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over

afsætningen, fremstillingen eller forbruget af vand, der kan danne grundlag

for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for

kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for

virksomhedernes regnskabsførelse og for indretningen af teknisk måleudstyr og

montering af dette i virksomhederne.

Afregning af afgiften

§ 13. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver

afgiftsperiode og senest den 15. i den måned, der følger efter

afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v.

Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

§ 14. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en

afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i

den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan

indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser

om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. Virksomhederne skal sammen med indbetalingerne for oktober

kvartal foretage eventuelle indbetalinger efter bestemmelsen i § 7, stk. 2.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra sidste rettidige

indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af

den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25

pct. Kommunerne fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes

afregning til Told- og Skattestyrelsen af afgift opkrævet efter stk. 4.

§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet

urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at

virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget,

afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler

virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de

statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for

stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden

derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens

regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte

klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes

for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om

indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og

skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med

ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

til de registrerede virksomheder vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 17. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med

driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse

virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere

berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer

tilbagebetaling efter § 9.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-

og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg

af afgiftspligtigt vand.

§ 18. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af

virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, §

17, stk. 2, 3 eller 4, eller

3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt

til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 21. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i

overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 22. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den

endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om afgiftspligt,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) spørgsmål om antallet af de i § 7, stk. 4, nævnte boligenheder,

4) spørgsmål om afgrænsningen af de i bilaget til nærværende lov nævnte

ydelser, jf. § 9, stk. 2, og

5) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,

stk. 2, trufne afgørelser.

§ 23. Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter den, der som ejer,

forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af

Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed, jf. dog § 22.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er

truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse.

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, stk. 4, og § 27, stk. 3, træder i

kraft den 1. september 1993.

§ 27. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,

beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens

ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,

hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres efter § 4, stk. 1, skal

anmelde sig til registrering senest den 10. september 1993. Tilsvarende

gælder for virksomheder og institutioner m.v., der forventer, at deres

forbrug af vand efter § 4, stk. 2, vil overstige 1000 m3 for 1994.

Stk. 4. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december

1997 efter følgende satser:

1 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994

2 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995

3 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

4 kr. pr. m3 vand i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997

og 1. januar 1998 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften

af så stor en del af leverancerne, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar

1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998 til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke

giver adgang til tilbagebetaling af vandafgift

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Ændringsforslag

Af skatteministeren:

Til § 7 1) I stk. 4 indsættes efter »helårsbolig«:

», jf. dog stk. 5«.

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den

afgiftspligtige mængde i de i stk. 4 nævnte tilfælde efter den enkelte

kommunes bestemmelse i stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om kommunernes kontrol og om, at kommunen kan

opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministeren kan

endvidere bemyndige kommunerne til at fastsætte regler om regnskabsførelse og

om indretning, montering og kontrol af måler hos de afgiftspligtige.«

Til § 14 3) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. For virksomheder og institutioner m.v., der leverer

ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, forhøjes

afgiftsbeløbet for vand, der forbruges efter § 4, stk. 2, i forbindelse med

leveringen af disse ydelser med 25 pct.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Til § 17 4) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse for kommunernes kontrol i de i § 7, stk. 5, nævnte tilfælde.«

Bemærkninger

Til nr. 1-4 Ejendomme, der forsynes med vand fra egen boring eller en

boring, der højst forsyner 9 ejendomme, skal betale afgift efter et

standardforbrug pr. boligenhed. Baggrunden for dette system er administrative

hensyn. Det foreslås nu, at skatteministeren får bemyndigelse til at

fastsætte regler om, at der kan betales afgift af det faktiske vandforbrug i

disse tilfælde, såfremt forbrugerne eller deres boring er forsynet med måler

til opgørelse af forbruget.

Ændringsforslagene skal ses på baggrund af henvendelsen fra Kommunernes

Landsforening, og det er derfor hensigten, at det er op til kommunerne selv

at anvende adgangen til at lade borgerne betale på denne måde. Det foreslås,

at kommunen skal afholde udgifterne ved administrationen og kontrollen med

ordningen. Hver enkelt kommune bestemmer, om en sådan ordning skal gælde for

alle eller kun enkelte dele af kommunens ejendomme, der ikke forsynes fra

almene vandværker. Det foreslås, at kommunen kan opkræve et gebyr, der kan

dække kommunens udgifter til administration og kontrol af ordningen.

Det foreslås endvidere, at kontrolbestemmelserne vedrørende de statslige

told- og skattemyndigheders adgang til eftersyn i lokaler m.v. for de almene

vandværker finder tilsvarende anvendelse for kommunernes kontrol med

opgørelsen af det afgiftspligtige forbrug af vand efter § 7, stk. 5.

Endelig foreslås det, at den afgift, der skal betales af momsfri

virksomheder og institutioner m.v., der får leveret vand fra lokale boringer,

forhøjes med 25 pct. svarende til momsen. Dette svarer til situationen for de

ejendomme, der omfattes af bestemmelsen om et standardforbrug (170/70 m3),

herunder ændringsforslaget til denne bestemmelse indeholdt i ændringsforslag

nr. 2.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Ændringsforslagene vil medføre et vist provenutab, idet man må gå ud fra,

at der alene vil blive afregnet efter frivillig måling i de tilfælde, hvor

vandforbruget efter måler er mindre end det i lovforslaget fastsatte

standardforbrug.

Da det vil være forbundet med ekstra omkostninger til installering og

tilsyn med måler samt kontrol heraf, vil det alene være privatøkonomisk

interessant med frivillig måling, såfremt det målte vandforbrug er væsentligt

under det fastsatte standardforbrug. Ligeledes vil det sandsynligvis ikke

være alle kommuner, der vil benytte sig af de foreslåede muligheder for at

lade vandafgiften fra individuelle boringer opgøre efter måling.

Provenutabet, der anslås til forholdsvis beskedent, vil derfor kunne

holdes inden for usikkerheden på det oprindeligt anslåede provenuoverslag på

samme måde som provenugevinsten ved udvidelsen af afgiftsgrundlaget med 25

pct. af momsfrie virksomheders vandforbrug over en vis grænse fra egne

boringer.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter