Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den
10. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger
(Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale
serviceydelser i stedet for delt finansiering)
[af
socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]
1. Ændringsforslag
Socialministeren har stillet 10 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2001 og var til
1. behandling den 28. februar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i
høring. Den 13. marts 2001 sendte socialministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner for
børn og unge og fra Socialpædagogernes Landsforbund.
Socialministeren har over for udvalget kommenteret disse henvendelser.
Deputationer
Socialpædagogernes Landsforbund har desuden
Læs alt
mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet et spørgsmål til
socialministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålet i et samråd med udvalget den 24. april
2001.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 70 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, KF, CD og RV)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren
stillede ændringsforslag.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget har under hele behandlingen af lovforslaget lagt stor vægt
på, at de byrdefordelingsmæssige spørgsmål
løses også efter overgangsordningens bortfald. Idet der
henvises til omtalen i bemærkningerne af aftalen mellem regeringen,
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne om, at dette
spørgsmål indgår i en kommende udligningsreform, skal det
understreges, at Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, det er en
vigtig forudsætning for, at den socialpolitiske indsats ikke
svækkes. Det er i øvrigt Venstres og Det Konservative
Folkepartis opfattelse, at lovforslaget har sin styrke i en mere entydig
ansvarsplacering hos kommunerne, hvilket skal forstærke den sociale
indsats over for de grupper, loven omhandler.
Centrum-Demokraternes medlem af udvalget har i hele
forarbejdet til loven og ved behandlingen af lovforslaget i Folketinget
udtrykt bekymring for lovforslagets sociale konsekvenser.
Derfor er Centrum-Demokraterne tilfreds med resultatet af
det arbejde, socialministeren iværksatte for at imødegå en
forringelse af tilbudene til især truede børn og unge.
Kommunerne vil som følge heraf i de næste to år blive
kompenseret for merudgifter afledt af loven. Dette forhold sammenholdt med
socialministerens løfte i Folketinget om straks at gribe ind, hvis
loven viser sig at blive forvaltet uhensigtsmæssigt, ser
Centrum-Demokraterne som en sikkerhed for, at der også er taget
hånd om den sociale del af lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (SF, DF og EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at
lovforslaget vil resultere i dramatiske forringelser på de mest
følsomme sociale områder. På side 9 i bemærkningerne
til lovforslaget er der redegjort for, at grundtakstmodellen er udviklet med
henblik på at styre udgiftsvæksten.
Der er her tydeligt angivet, hvad hovedformålet med
lovforslaget er. Det drejer sig om, at man vil udgiftsvæksten til livs.
Hvorfor har der så været en vækst i udgifterne på
disse områder? Det har der først og fremmest, fordi Folketinget
på en række af disse områder har presset på for bedre
forhold. Det gælder forholdene for sindslidende, misbrugere og
hjemløse, men det gælder også kvaliteten i de svære
børnesager. Det er altså her, udgifterne nu skal dæmpes.
Det er rent økonomiske overvejelser, der ligger bag dette lovforslag,
og virkningerne vil blive dramatiske. Det er ikke alene SF, der mener dette.
Det fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget side 13 og
14, hvor en række eksempler er regnet igennem. De viser med
skræmmende tydelighed, at forebyggelse, f.eks imod anbringelse, bliver
dobbelt så dyr, når kommunen skal afholde hele udgiften selv. Det
samme gælder forebyggende foranstaltninger, hvor eksemplerne også
taler deres eget dystre sprog.
Regeringen er tydeligvis opmærksom på farerne,
der så skal imødegås ved etablering af de såkaldte
overvågningsråd. På andre socialområder er der
dyrekøbte erfaringer for styrkeforholdet mellem rå
økonomihensyn og lovformuleringer. Al erfaring fra f.eks.
førtidspensionsområdet tilsiger, at den rå økonomi
vinder. Når der så oven i købet er tale om råd, der
ikke har kompetence, og som har en sammensætning, hvor de, der er
kritiske over for grundtakstmodellen, ikke får en plads, så vil
de efter Socialistisk Folkepartis opfattelse ikke være i stand til at
dæmme op for virkningerne.
Grundtakstmodellen vil desuden få meget dramatiske
byrdefordelingsmæssige virkninger. Det sociale danmarkskort vil komme
til at stå meget tydeligt. De socialt stærke områder vinder
ved denne model, og de socialt svage områder taber. Det fremgår
tydeligt af svarene. Forligspartierne erkender selv denne sammenhæng -
derfor en toårig overgangsordning for at mindske smerten. Håbet
er så, at det kan samles op ved en eventuelt kommende udligningsreform.
Al erfaring tilsiger, at det ikke vil være muligt, fordi en
udligningsreform vil skulle fange alt for mange modsatrettede hensyn op,
så der ikke er mulighed for finere krydsende hensyn.
Denne model er ikke udviklet ud fra socialpolitiske
målsætninger og visioner. Den er aftalt mellem økonomer i
Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i
Danmark. For SF er det bekymrende at se Folketinget reduceret til et
andetkammer. Det er vores overbevisning, at stod folketingsmedlemmerne frit
og kunne stemme efter deres overbevisning, så ville dette lovforslag
blive stemt ned. SF skal opfordre folketingsmedlemmerne til at stemme efter
deres overbevisning og så til gengæld tage udgangspunkt i den
vigtige socialpolitiske diskussion, der sikrer en fortsat diskussion om
udvikling af de mest følsomme sociale områder.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget har ikke på
noget tidspunkt været indkaldt til de møder, der danner baggrund
for dette lovforslag. Grundtakstmodellen var et led i aftalen mellem
regeringen, de kommunale parter og finanslovpartierne om økonomien i
år 2000.
Dansk Folkeparti finder, at den 3-delte finansieringsmodel
er utrolig kompliceret og ressourcekrævende, og at refusionsproblemerne
burde løses i forbindelse med en kommende byrdefordelingsreform. Dansk
Folkeparti ser frem til, at der ved den lejlighed vil blive taget stilling
til Dansk Folkepartis ønske om, at amterne skal nedlægges,
således at den ressourcekrævende og komplicerede
overgangsperiode, der ligger i lovforslaget, kunne være
undgået.
Dansk Folkeparti finder, at det er bekymrende, at der skal
etableres et omfangsrigt kontrol- og administrationssystem, der har til
formål at kontrollere, om amter og kommuner yder den omsorg der skal
til for at behandle de svageste grupper ordentligt. Det er da en moralsk og
social falliterklæring, at der skal sættes så stort et
apparat i gang for at forhindre kassetænkning og sikre, at det lokale
sociale ansvar bliver taget alvorligt over for de mange svage grupper.
Dansk Folkeparti er i øvrigt enig i den skepsis,
der fra mange sider er givet udtryk for. Blandt andet fra
Socialpædagogernes Landsforbund, der i deres høringssvar
skriver:
»
Den egentlige
hensigt med reformen er da heller ikke socialpolitisk, men økonomisk.
Grundtakstmodellen skal bruges til at dæmpe aktiviteten på de
områder, som det store flertal i Folketinget har opprioriteret. Man kan
ikke sige nøjagtig, hvilke konsekvenser modellen vil få, fordi
det er umuligt at forudse alle ændringer i kommunernes og
amtskommunernes adfærd. Men det er givet, at en så
grundlæggende forandring af de økonomiske betingelser for det
sociale arbejde vil indebære ganske betydelige ændringer. Det er
sandsynligt, at der bliver tale om »en socialreform ad bagdøren« uden forudgående diskussion om socialpolitiske
målsætninger.«
Dansk Folkeparti deler desuden de bekymringer, som kommer
til udtryk i henvendelsen fra Dansk Socialrådgiverforening:
»
Vi er
imidlertid i stigende grad blevet bekymret over grundtakstforslagets
konsekvenser for den forebyggende indsats. Med ændringen af
finansieringen vil det opleves af kommunerne, som om udgiften til indsatsen
fordobles, og dette vil realistisk set kunne reducere det forebyggende
arbejde.
Dansk Socialrådgiverforening skal derfor opfordre
Folketingets Socialudvalg til i sin endelige betænkning at
tilkendegive, at den forebyggende indsats over for børn og unge ikke
må reduceres på grund af finansieringsomlægningen. Den
socialpolitiske prioritering af en nødvendig forebyggelse må
fastholdes. Vi anser en sådan tilkendegivelse for vigtig forud for de
diskussioner, der i de kommende år vil komme i alle kommuner og
amter.«
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at
indførelse af denne nye finansieringsmodel fremmer »kassetænkningen« i amter og kommuner til skade for dem,
der har allerstørst behov for særlig hjælp, nemlig de
truede børn og unge og mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne. Lovforslaget vil ramme nogle kommuner meget hårdt
økonomisk, og findes der ikke en løsning på dette -
f.eks. i forhold til udligningsordningerne - kan resultatet i værste
fald blive, at f.eks. kommuner med mange anbragte børn vil blive
nødt til at forringe den forebyggende og behandlende indsats for denne
gruppe.
Et andet mindretal i udvalget (KRF) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,
KF, CD og RV):
Til § 1
1)
Nr. 9 udgår.
[Forslaget om høring af beliggenhedskommunen
udgår]
2) Nr. 26 udgår.
[Forslaget vedrørende § 94-boformer, herunder om
krisecentre for kvinder, udgår]
3) I den under nr. 36 foreslåede affattelse af
§ 129, stk. 3, affattes nr. 9 således:
»
9) Kommunale tilbud efter §
86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.«
[Præcisering]
4) I den under nr. 37 foreslåede § 130, stk.
2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»
2) Amtskommunale tilbud efter
§ 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131 og 131 c.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
[Præcisering]
5) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af
§ 131, stk. 2, udgår »samt udgifter efter lov om
hjemmesygeplejerskeordninger«.
[Konsekvensrettelse]
6) I den under nr. 39 foreslåede § 131 a, stk.
1, affattes nr. 5 således:
»
5) 61.000 kr. for
amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt., og
inklusive udgifter afholdt efter § 89.«
[Præcisering]
7) I den under nr. 39 foreslåede § 131 b
affattes stk. 1 og 2 således:
»
Når en kommune
ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af § 131 a,
stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.
Stk. 2. Amtskommunen tager stilling til indstillingen i
stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan imødekomme indstillingen, skal
meddelelse herom til kommunen indeholde et forslag til et andet tilbud. «
[Præcisering]
8) I den under nr. 39 foreslåede § 131 c
udgår stk. 2, og i stk. 3 og 4, der bliver stk. 2
og 3, udgår »og 2«.
[Grundtakstfinansiering indføres ikke for boformer
efter § 94]
9) I den under nr. 39 foreslåede § 131 d
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2. I ganske
særlige tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere
udgifter til en kommunal opgaveløsning, selv om betingelserne i stk.1
ikke er opfyldt. «
[Tilføjelse]
10) Nr. 40 udgår.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr.1-10
Økonomiske konsekvenser m.v.
Ændringsforslagene skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige,
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne,
miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige konsekvenser.
Forhandlinger omkring de økonomiske konsekvenser af
finansieringsreformen er i øjeblikket i gang i Socialministeriets
regi. Hvordan udgiftsfordelingen bliver mellem stat, amter og kommuner efter
finansieringsreformen er derfor ikke endeligt fastlagt.
I forhold til den gældende finansieringsform er det
udgiftsneutralt at undlade grundtakstfinansiering af § 94-området, da
finansieringsformen i så fald fortsætter som hidtil.
Tabel 1 Skønnede udgiftsfordeling til §
94-området.
Udgift i mio. kr. PL-2001
Udgift før
finansieringsreform
Udgift hvis § 94-boformer er omfattet af grundtakst-
Reformen
Forskel
Staten
265,7
202,4
-63,3
Amter
265,7
202,4
-63,3
Kommuer
0,0
126,6
126,6
I alt
531,4
531,4
Som det ses i tabellen er det foreløbigt
skønnet, at både staten og amterne får mindreudgifter i
2002 på 63,3 mio. kr. og kommunerne merudgifter på 126,6 mio. kr.
(PL-2001), som følge af finansieringsreformen. Kommunerne skal
kompenseres af stat og amter for merudgifterne. Bliver § 94- området
ikke omfattet af grundtakstfinansiering som foreslået i
ændringsforslag nr. 2, bliver udgiftsfordelingen som i dag, og der sker
ingen kompensation.
Til nr. 1, 3, 4, 6 og 7
Efter fremsættelsen af dette lovforslag er der
indkommet en række høringssvar, som giver anledning til
forskellige præciseringer. Nogle vedrører et behov for at
supplere bemærkninger i lovforslaget med yderligere
præciseringer. Andre har givet anledning til egentlige
ændringsforslag, jf. bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
Om boligindretning bemærkes, at efter lovforslagets
nr. 39 (§ 131 a, stk. 1, nr. 7) skal kommunen betale en årlig
grundtakst på 100.000 kr. ved boligindretning m.v. efter § 102. I denne
forbindelse skal det bemærkes, at fristen på et år
løber fra det tidspunkt, hvor kommune og amtskommune er enige om den
konkrete hjælp efter § 102.
Lovforslaget skal efter bestemmelsen herom træde i
kraft den 1. januar 2002. Igangværende foranstaltninger, der herefter
vil være omfattet af grundtakstfinansiering, omfattes umiddelbart af
den ændrede finansiering pr. 1. januar 2002, selv om den foreskrevne
visitationsprocedure i forslaget til affattelse af § 131 b ikke er fulgt.
Dette er beskrevet i bemærkninger til lovforslagets
§ 3, stk. 2, side 38, venstre spalte.
Der gøres opmærksom på, at det generelt
vil gælde, at en kommune eller amtskommune efter en afsluttet § 131
b-procedure senere vil kunne rejse sagen igen, f.eks. hvis forholdene
ændrer sig, eller der opstår tvivl om, hvorvidt borgeren har
fået det rette tilbud. Denne mulighed for supplerende visitation vil
også gælde i forhold til sager, som den 1. januar 2002
umiddelbart overgår til grundtakstfinansiering.
Ad nr. 1
Forslaget om, at amtskommunen, inden den tog stilling til
spørgsmålet om at godkende et opholdssted, skulle høre
beliggenhedskommunen, bygger på, at kommunerne med grundtakstmodellen
får en klart øget interesse i og med, at de skal betale op til
grundtaksten på 390.000 kr. på årsbasis. Samtidig får
amtskommunerne en reduceret økonomisk tilskyndelse til at vurdere
opholdsstedets økonomiske forhold i de tilfælde, hvor udgifterne
er under eller omkring grundtaksten. For at gøre det enkelt skulle
beliggenhedskommunen på alle kommunernes vegne have lejlighed til at
udtale sig.
Ændringsforslaget skal ses på baggrund af, at
der fra flere sider, herunder ved førstebehandlingen af lovforslaget,
er rejst spørgsmål om det hensigtsmæssige ved en regel om,
at beliggenhedskommunen skal høres. Kritikken går bl.a.
på, at beliggenhedskommunen ofte ikke selv benytter opholdsstedet, og
at den derfor ikke har en direkte økonomisk interesse i opholdsstedet,
samt at beliggenhedskommunens motiver kan tænkes at gå på
at undgå typer af opholdssteder, der retter sig til børn med
særlige problemer.
Socialministeriet må lægge vægt
på, at der ikke indføres tiltag, der i bredere kredse opfattes
som en barriere for oprettelse af nye opholdssteder.
Det har med de kommunale parter været
drøftet, om der kunne findes en anden regel, som ville tilgodese
både de hensyn, som ligger bag forslaget om høring, og bag den
rejste kritik. Men der er for øjeblikket ikke fundet en sådan
løsning.
Socialministeriet har derfor vurderet, at det i den
aktuelle situation er mest hensigtsmæssigt ikke at stille forslag om
høring. Som led i overvågningen vil udviklingen i forbindelse
med oprettelse af opholdssteder blive fulgt.
Ad nr. 3, 4 og 6
Med ændringerne præciseres, at der vil
gælde følgende finansieringsstruktur for ydelser efter
servicelovens §§ 87 og 88:
Amtskommunen afholder, med adgang til statsrefusion,
udgifterne til tilbud efter §§ 87 og 88 i tilknytning til boformer efter §
94. Det er her en forudsætning, at der er tale om personer, der har
døgn-ophold.
Kommunen skal således ikke betale grundtakst for
tilbud efter § 87 eller § 88 i tilknytning til ovennævnte
døgnophold.
Døgntilbud efter § 94 omfatter også
efterværn/udslusning, og udgifterne hertil indgår i de udgifter,
som amtskommunen modtager statsrefusion for.
Såvel udslusningsdelen som den efterfølgende
indsats er omfattet af den for botilbudet gældende finansiering, jf.
den gældende bestemmelse om statsrefusion, servicelovens § 131, stk. 1.
Det betyder, at tilbud efter § 87 eller § 88, der er et led i
udslusning/efterværn, er en amtskommunal udgift med adgang til
statsrefusion.
Såfremt en amtskommune i øvrigt optager
dagklienter i dagtilbud efter § 87 eller § 88 uden indstilling fra kommunen,
afholdes udgifterne hertil i overensstemmelse med grundprincipperne i
grundtakstmodellen af amtskommunen.
Vedrørende døgntilbud til stofmisbrugere
(efter § 85, jf. § 93, stk. 1, nr. 2) indgår udgifter til tilbud efter
§§ 87 og 88 i den grundtakst, som kommunen betaler for stofmisbrugere, der
har været i døgnbehandling i mere end 120 dage inden for de
seneste 365 dage, og kommunen skal således ikke betale en grundtakst
på 61.000 kr.
Dagtilbud i form af tilbud efter § 87 eller § 88 som led i
dagtilbud til stofmisbrugere finansieres efter de almindelige regler, jf.
nedenfor.
Kommunen skal betale en grundtakst på 61.000 kr. for
tilbud efter §§ 87 og 88 til personer under 67 år med ophold
i boformer efter §§ 92 og 93,
i almene boliger m.v. oprettet af eller efter aftale med amtskommunen
og i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140 og
i forbindelse med hjælpeordningen efter § 77.
Det betyder, at udgifter til tilbud efter §§ 87 og 88 ikke
indgår i den grundtakst på 282.000 kr., som kommunen betaler for
selve døgntilbudet.
Den kommunale indstilling til et tilbud efter §§ 87 og 88
kan ske samtidig med indstillingen til selve »boformen«, men den
kan også ske som en supplerende visitation. Der kan f.eks. være
behov for supplerende visitation i tilfælde, hvor amtskommunen har en
borger boende i en § 93-boform, hvor der senere bliver behov for at supplere
med tilbud efter § 87 eller § 88. I sådanne tilfælde skal
amtskommunen rejse sagen for kommunen, der herefter følger proceduren
i § 131 b.
Kommunen betaler en grundtakst på 61.000 kr., dog
højst de faktiske udgifter, til amtskommunale tilbud om
beskyttet beskæftigelse, der sker efter indstilling fra
kommunen (§ 87, stk. 3) og
aktivitets- og samværstilbud, der sker efter indstilling fra
kommunen (§ 88, stk. 2, 1. pkt.).
Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til beskyttet
beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, som kommunen
visiterer egne borgere til (§ 87, stk. 4 og § 88, stk. 3), når
tilbudene især er beregnet til personer med bopæl i kommunen.
Oversigt
§ 94-tilbud (forsorgshjem m.v.) og § 85, jf. § 93, stk. 1,
nr. 2 (døgnbehandling af stofmisbrugere).
Andre §§ 87 og 88-tilbud
I disse døgntilbud kan indgå tilbud efter §§
87 og 88, og udgifterne hertil er omfattet af grundtaksten for
døgnbehandling af stofmisbrugere/indgår i udgiften til tilbud
efter § 94, som amtskommunen modtager statsrefusion for.
Det er en del af tilbud efter § 94, at der tilbydes
udslusning/efterværn, som kan omfatte dagtilbud efter §§ 87 og 88, som
kommunen ikke betaler en grundtakst på 61.000 kr. for.
For stofmisbrugere i dagbehandling finansierer
amtskommunen 100 pct. behandlingen, mens finansieringen af dagtilbud, der
omfatter amtskommunale tilbud efter §§ 87-88, følger reglerne i
højre kolonne.
1. Amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 2 og § 88, stk.
2, 2. pkt. uden kommunal indstilling. Amtskommunen afholder udgiften, og der
er ingen kommunal grundtakstbetaling.
2. Amtskommunale tilbud, hvor kommunen indstiller og
amtskommunen visiterer. Herunder i forbindelse med tilbud efter §§ 92 og 93,
almene boliger, plejehjem og beskyttede boliger m.v.
Kommunal grundtakst på 61.000 kr. (§ 87, stk. 3 og §
88, stk. 2, 1. pkt.).
3. Kommunale tilbud efter § 87, stk. 4, og § 88, stk. 3.
fortrinsvis for egne borgere. Kommunen afholder udgiften, og der er ingen
amtskommunal udgift.
Ad nr. 7
Der stilles forslag om en ændret sproglig affattelse
af § 131 b. Forslaget ændrer ikke det materielle indhold.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at Den Sociale
Ankestyrelse i sit høringssvar bl.a. har peget på, at det ikke
er heldigt at bruge ordet »afgørelse «
i § 131 b, der fastlægger fremgangsmåden, når en kommune
ønsker, at en amtskommune skal påtage sig at afholde udgifter
over grundtaksterne. Problemet er, at udtrykket »afgørelse«
sædvanligvis benyttes, når borgeren har klageadgang. Men
visitationsmodellen efter forslaget til § 131 b drejer sig primært om
fremgangsmåden for at opnå beslutninger om finansiering, og
borgeren kan f.eks. ikke klage over selve afgørelsen om, at en
amtskommune ikke vil medvirke til grundtakstfinansiering. Derfor stilles
ændringsforslag om en anden sproglig udformning.
Det skal i denne relation fremhæves, at forslaget
til § 131 b ikke berører borgerens ret til ydelser efter serviceloven,
og at borgerens ret til efter serviceloven og retssikkerhedsloven at
indbringe afgørelser for de sociale klagemyndigheder ikke
ændres. Der henvises herved til lovforslagets side 34, sidst i venstre
spalte og de 5 første afsnit i højre spalte.
Til nr. 2, 5, 8, 9 og 10
Ændringsforslagene går dels ud på at
opretholde den gældende finansiering for tilbud efter § 94
(forsorgshjem m.v.), og dels på at amtskommunerne i ganske
særlige tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud, selv om
betingelserne i § 131 d ikke er opfyldt.
1. Opretholdelse af de gældende regler om
finansiering af tilbud efter § 94.
Ændringsforslag nr. 2 går ud på at
opretholde den nuværende finansiering (delt finansiering mellem
amtskommuner og staten) vedrørende boformer efter servicelovens § 94
(forsorgshjem m.v.), og der indføres derfor ingen kommunal betaling
for ophold på § 94-boformer.
Kvindekrisecentre vil som efter de gældende regler
være omfattet af § 94.
Det bemærkes, at § 94-området vil blive fulgt
i den overvågningsperiode, der gælder for lovforslaget, og
området, herunder konsekvenserne af ændringsforslaget i forhold
til tilsandingsproblematikken på området, vil blive vurderet -
senest i forbindelse med revisionen af loven i folketingsåret 2004/05.
2. Forslaget om at amtskommunerne i ganske særlige
tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud.
Ændringsforslag nr. 9 går ud på, at
amtskommunerne i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere
kommunale tilbud, selv om betingelserne i § 131 d, stk. 1, ikke foreligger.
Dvs., at det ikke er en betingelse, at der er tale om en kommunal
opgaveløsning, hvor udgifterne overstiger grundtaksterne i forslagene
til affattelse af § 131 a og § 131 c.
Baggrunden for forslaget til § 131 d, stk. 2, er
følgende:
Grundtakstmodellen bygger på
- en hovedregel om, at en myndighed selv afholder udgifterne til de
foranstaltninger, som den sætter i værk, og
- at en kommune ikke ensidigt kan pålægge en amtskommune at
medfinansiere et tilbud, jf. herved forslaget til affattelse af § 131 b, der
fastlægger fremgangsmåden, når kommunen gerne vil have, at
amtskommunen påtager sig at afholde udgifterne ud over grundtaksten til
de tilbud, som er omfattet af forslaget til affattelse af § 131 a.
Herudover indgår det i grundtakstmodellen, at
amtskommunerne i visse situationer har mulighed for at medfinansiere udgifter
til kommunale tilbud, som skal afholdes fuldt ud af kommunen. Dette er der
stillet forslag om i forslaget til affattelse af § 131 d.
I bemærkninger til lovforslaget, side 36,
højre spalte sidste afsnit og frem, er det beskrevet, at
amtskommunernes adgang til at indgå aftale om at medfinansiere
kommunale tilbud omfatter situationer, hvor et alternativ til den
hjælp, som kommunen yder og finansierer, kunne være en af de
foranstaltninger, som efter forslagene til § 131 a og § 131 c er omfattet af
grundtakstfinansiering. Det er en forudsætning, at aftalen går ud
på, at amtskommunen medfinansierer kommunale udgifter, der ligger over
grundtaksten. I bemærkningerne er det ved eksempler illustreret,
hvornår denne aftaleadgang for amtskommunerne kan anvendes.
Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening er i
forbindelse med deres informationsvirksomhed om grundtakstmodellen blevet
opmærksom på, at der som en lille del af tilbudsviften efter § 88
findes forskellige former for væresteder og lignende med
målgrupper som stofmisbrugere, hjemløse, alkoholikere m.v. For
at disse tilbud skal være attraktive og nå målgruppen, skal
disse være åbne, dvs. at der ikke, som det i øvrigt er
sædvanligt, er tale om visitation. I en række tilfælde
drives disse tilbud af kommuner. I andre tilfælde drives de af
amtskommunerne. Også med grundtakstfinansiering vil tilbud af denne art
kunne drives af kommuner eller amtskommuner.
Det er karakteristisk for disse åbne tilbud, at
brugerne kan komme, når det passer dem. Det har derfor i almindelighed
ikke mening at tale om priser pr. plads eller at opgøre de faktiske
udgifter pr. individuel bruger. Hverken i forhold til spørgsmål
om visitation/aftale om den enkelte bruger eller i forhold til
opgørelse af udgifter til den enkelte bruger passer disse tilbud
således ind i de almindelige forudsætninger for
grundtakstfinansiering.
Der er enighed om, at der er behov for sådanne
åbne tilbud, og at amtskommunerne og kommunerne har en fælles
interesse i at kunne samfinansiere tilbud af denne særlige karakter.
Derfor stilles ændringsforslaget om, at der i § 131 d som stk. 2
indsættes en bestemmelse om, at amtskommuner i særlige
tilfælde kan indgå aftaler om fællesfinansiering af
kommunale tilbud, selv om betingelserne i § 131 d, stk. 1, ikke er opfyldte.
Det er forventningen, forudsat at der mellem amtskommunen
og kommunen er enighed om behovet, at udgifterne til disse særlige
tilbud aftales delt mellem myndighederne.
Ad nr. 2, 5, 8 og 10
Ved ændringsforslagene opretholdes den
nuværende finansiering af boformer efter servicelovens § 94.
Ad nr. 9
Der henvises til ovenstående bemærkninger om,
at amtskommuner i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere
kommunale tilbud.
Jørn Pedersen (S)
Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)
Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)
Villy Søvndal (SF)
fmd.
Yvonne Herløv Andersen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)
Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)
Tove Videbæk (KRF) nfmd.
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 162
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om gennemskrivning af bemærkningerne til lovforslaget, til
socialministeren
2
Teknisk gennemgang torsdag den 15/3-01
3
Svar på spm. 1 om gennemskrivning af bemærkningerne til
lovforslaget, til socialministeren
4
Henvendelse af 28/2-01 fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner
for børn og unge
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af Danske
Døgninstitutioner for børn og unge, til socialministeren
6
Spm. 3 om de kommunaløkonomiske konsekvenser for den enkelte
kommune af den foreslåede overgangsordning, til socialministeren
Spm. 4 om oversigt over de kommunaløkonomiske konsekvenser for hver
enkelt kommune, til socialministeren
Spm. 5 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse
med på børne- og ungeområdet, til socialministeren
Spm. 6 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse
med på voksenområdet, til socialministeren
Spm. 7 om beregningstidspunktet i forbindelse med tilskud til børn
og unge anbragt uden for hjemmet, til socialministeren
Spm. 8 om, hvordan en kommune kan sandsynliggøre, at den ville have
haft færre udgifter, hvis en delt finansiering var fortsat
uændret, til socialministeren
Spm. 9 om, hvilken registrering der foregår af personer med ophold i
boformer efter servicelovens § 94, til socialministeren
7
Spm. 10 om en historisk redegørelse for, hvor myndigheden til
godkendelse af opholdssteder for børn og unge har været
placeret, til socialministeren
8
Høringssvar og notat herom fra socialministeren
9
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af
Danske Døgninstitutioner for børn og unge, fra socialministeren
Foreløbigt svar på spm. 3 om de kommunaløkonomiske
konsekvenser for den enkelte kommune af den foreslåede
overgangsordning, fra socialministeren
Foreløbigt svar på spm. 4 om oversigt over de
kommunaløkonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune, fra
socialministeren
Svar på spm. 5 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter
skønnes at vokse med på børne- og ungeområdet, fra
socialministeren
Svar på spm. 6 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter
skønnes at vokse med på voksenområdet, fra
socialministeren
Svar på spm. 7 om beregningstidspunktet i forbindelse med tilskud
til børn og unge anbragt uden for hjemmet, fra socialministeren
Svar på spm. 8 om, hvordan en kommune kan sandsynliggøre, at
den ville have haft færre udgifter, hvis en delt finansiering var
fortsat uændret, fra socialministeren
Svar på spm. 9 om, hvilken registrering der foregår af
personer med ophold i boformer efter servicelovens § 94, fra socialministeren
10
Spm. 11, om supervision, aflastning, særlig behandling som f.eks.
særlige undervisnings- og dagbehandlingstilbud er omfattet af den
grundydelse, der indgår i grundtaksten, til socialministeren
Spm. 12 om den grundydelse, der indgår i grundtaksten ved
anbringelse af et barn med fysiske og/eller psykiske
funktionsnedsættelser, omfatter udgifter, når barnet er hjemme
hos forældrene i weekenden, til socialministeren
Spm. 13 om, hvor mange af de amtslige særlige dag- og klubtilbud til
børn der i dag ligger under grundtaksten på 282.000 kr., til
socialministeren
Spm. 14, om den økonomiske overgangsordning vil køre videre,
hvis der ikke kommer en samlet reform af tilskuds- og udligningssystemet pr.
1/1-04, til socialministeren
Spm. 15 om, hvor mange af amtskommunernes døgninstitutionspladser
for unge der i dag koster mindre end taksten, til socialministeren
Spm. 16 om bilag 71 fra Grundtakstudvalgets rapport, til socialministeren
11
Svar på spm. 10 om en historisk redegørelse for, hvor
myndigheden til godkendelse af opholdssteder for børn og unge har
været placeret, fra socialministeren
12
Spm. 17 om mulighed for at sikre, at amtskommunerne ikke lukker
døgninstitutioner for unge, hvis takst ligger under
grundtakstbeløbet, til socialministeren
Spm. 18, om udviklingen i den forebyggende indsats indgår i den
overvågning, der efter lovforslaget skal etableres, til
socialministeren
Spm. 19 om den lokale fastsættelse af grundydelsen ved
døgnanbringelser, til socialministeren
Spm. 20 om en oversigt over nedsættelse af det generelle
statstilskud til amtskommunerne som følge af omlægningen, til
socialministeren
13
Spm. 21, om overgangsordningen fortsætter ud over 2003, hvis de
bebudede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet ikke træder
i kraft 1/1-04, til socialministeren
Spm. 22 om inddragelse af de nye efterværnsbestemmelser for
18-22-årige i de kommunaløkonomiske konsekvensberegninger, til
socialministeren
Spm. 23, om det er korrekt, at amtskommunerne ikke fremover inddrages i
finansieringen af de forebyggende foranstaltninger og i givet fald, hvordan
amtskommunerne kan sikre sig, at de ikke udsættes for en betydelig
merudgift, til socialministeren
Spm. 24 om, hvilke regler der fastlægger betalingskommunen i
forbindelse med ophold på et botilbud efter servicelovens § 94, stk. 1,
til socialministeren
Spm. 25, om visitationsmodellen, jf. lovforslagets formulering af § 31 b,
indebærer, at en amtskommune kan afvise en kommunes vurdering af f.eks.
et døgnophold for et barn, og om en redegørelse for
klagemuligheder og klageberettigede, til socialministeren
14
Svar på spm. 3 om de kommunaløkonomiske konsekvenser for den
enkelte kommune af den foreslåede overgangsordning, fra
socialministeren
Svar på spm. 4 om oversigt over de kommunaløkonomiske
konsekvenser for hver enkelt kommune, fra socialministeren
15
Svar på spm. 11, om supervision, aflastning, særlig behandling
som f.eks. særlige undervisnings- og dagbehandlingstilbud er omfattet
af den grundydelse, der indgår i grundtaksten, fra socialministeren
Svar på spm. 12 om den grundydelse, der indgår i grundtaksten
ved anbringelse af et barn med fysiske og/eller psykiske
funktionsnedsættelser, omfatter udgifter, når barnet er hjemme
hos forældrene i weekenden, fra socialministeren
Svar på spm. 13 om, hvor mange af de amtslige særlige dag- og
klubtilbud til børn der i dag ligger under grundtaksten på
282.000 kr., fra socialministeren
Svar på spm. 14 om den økonomiske overgangsordning vil
køre videre, hvis der ikke kommer en samlet reform af tilskuds- og
udligningssystemet pr. 1/1-04, fra socialministeren
Svar på spm. 15 om, hvor mange af amtskommunernes
døgninstitutionspladser for unge der i dag koster mindre end
grundtaksten, fra socialministeren
Svar på spm. 16 om bilag 71 fra Grundtakstudvalgets rapport, fra
socialministeren
16
Spm. 26 om, på hvilke områder ministeren mener
udgiftsvæksten inden for det sociale område skal dæmpes,
til socialministeren
Spm. 27 om, på hvilke områder ministeren mener
udgiftsvæksten inden for det forebyggende arbejde skal dæmpes,
til socialministeren
Spm. 28, om der med gennemførelsen af grundtakstmodellen bliver
indført en effektiv metode til at dæmpe udgiftsvæksten,
til socialministeren
17
Svar på spm. 17 om mulighed for at sikre, at amtskommunerne ikke
lukker døgninstitutioner for unge, hvis takst ligger under
grundtakstbeløbet, fra socialministeren
Svar på spm. 18, om udviklingen i den forebyggende indsats
indgår i den overvågning, der efter lovforslaget skal etableres,
fra socialministeren
Svar på spm. 19 om den lokale fastsættelse af grundydelsen ved
døgnanbringelser, fra socialministeren
Svar på spm. 20 om en oversigt over nedsættelse af det
generelle statstilskud til amtskommunerne som følge af
omlægninger, fra socialministeren
18
Svar på spm. 26 om, på hvilke områder ministeren mener
udgiftsvæksten inden for det sociale område skal dæmpes,
fra socialministeren
Svar på spm. 27 om, på hvilke områder ministeren mener
udgiftsvæksten inden for det forebyggende arbejde skal dæmpes,
fra socialministeren
Svar på spm. 28, om der med gennemførelsen af
grundtakstmodellen bliver indført en effektiv metode til at
dæmpe udgiftsvæksten, fra socialministeren
19
Svar på spm. 21, om overgangsordningen fortsætter ud over
2003, hvis de bebudede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet ikke
træder i kraft 1/1-04, fra socialministeren
Svar på spm. 22 om inddragelse af de nye
efterværnsbestemmelser for 18-22 årige i de
kommunaløkonomiske konsekvensberegninger, fra socialministeren
Svar på spm. 23, om det er korrekt, at amtskommunerne ikke fremover
inddrages i finansieringen af de forebyggende foranstaltninger og i givet
fald, hvordan amtskommunerne kan sikre sig, at de ikke udsættes for en
betydelig merudgift, fra socialministeren
Svar på spm. 24 om, hvilke regler der fastlægger
betalingskommunen i forbindelse med ophold på et botilbud efter
servicelovens § 94, stk. 1, fra socialministeren
Svar på spm. 25, om visitationsmodellen, jf. lovforslagets
formulering af § 31 b, indebærer, at en amtskommune kan afvise en
kommunes vurdering af f.eks. et døgnophold for et barn, og om en
redegørelse for klagemuligheder og klageberettigede, fra
socialministeren
20
Kopi af socialministerens svar på spm. 112, alm. del bilag 506, om
kommentar til artikel fra Ekstra Bladet: »Trængsel på Bænken«
21
Budgetnyt nr. 1 »Grundtakstmodellen«, Kommunernes Landsforening
22
Spm. 29 om tidsforløb i forbindelse med regulering i forhold til
lovforslaget, til socialministeren
23
Spm. 30 om udgiftsændringer som følge af indførelse af
en grundtakstmodel, til socialministeren
Spm. 31 om kommentarer til artikler om konsekvenserne af en
grundtakstmodel for amtskommunerne, til socialministeren
Spm. 32 om de økonomiske konsekvenser af vedtagelse af lovgivningen
om styrkelse af den særlige støtte til børn og unge, til
socialministeren
Spm. 33 om handlingsplan for hjemløse, til socialministeren
24
Spm. 34 om finansiering af overgangsordningen, til socialministeren
25
Samrådsspm. A om en uddybning af besvarelserne af de skriftlige
spørgsmål, der er stillet til lovforslaget, til socialministeren
26
Bilaget er udgået
27
Spm. 42, om Amtsrådsforeningen har udarbejdet vejledning til amterne
om budgetlægning som følge af grundtakstmodellen, til
socialministeren
28
Spm. 43, om ministeren kan bekræfte udtalelser fra formanden for
Amtsrådsforeningen om, at de økonomiske konsekvenser for
amtskommunerne i forbindelse med en indførelse af grundtakstmodellen
endnu ikke er færdigberegnede, til socialministeren
Spm. 44, om ministeren er indstillet på at indføre en
særlig indkøringsperiode for amtskommunerne, og hvorledes en
sådan overgangsordning vil kunne se ud, til socialministeren
29
Spm. 45 om talepapir til brug for besvarelsen af
samrådsspørgsmål A, til socialministeren
Spm. 46 om, hvordan det afgøres, hvilken kommune der er
betalingskommune for en hjemløs, til socialministeren
Spm. 47 om begrundelsen for, at krisecentre for kvinder ikke er omfattet
af lovforslaget, til socialministeren
Spm. 48, om lovforslaget vil medføre en afskaffelse af
overnatningssteder for hjemløse, til socialministeren
Spm. 49 om en uddybende besvarelse af spørgsmål 8, jf. bilag
6, til socialministeren
Spm. 50, om ministeren vil overveje en overgangsordning for amterne, til
socialministeren
Spm. 51 om udformningen af retningslinjer for kommunernes og amternes
årlige redegørelser, til socialministeren
Spm. 52, om ministeren vil gribe ind, hvis lovforslaget medfører,
at visitationsreglerne ikke overholdes, til socialministeren
30
Spm. 53 om beregning af grundtaksten i institutioner, hvor børn er
visiteret både til døgnophold og særligt dagtilbud, til
socialministeren
Spm. 54 om beregning af grundtaksten i de situationer, hvor voksne
handicappede bor på en døgninstitution for handicappede
børn og unge, indtil der kan skaffes et voksentilbud, til
socialministeren
Spm. 55 om beregning af grundtaksten i amtskommunale tilbud efter
servicelovens §§ 87 og 88, når tilbudet benyttes som halvdagsplads
eller enkelte dage om ugen, til socialministeren
Spm. 56 om, hvordan de landsdækkende specialinstitutioner
indgår i grundtakstmodellen, til socialministeren
Spm. 57, om der er delegationskommuner inden for
stofmisbrugerområdet, der driver døgnbehandlingstilbud, til
socialministeren
31
Spm. 58 om, hvordan arbejdsmiljøet sikres på de amtskommunale
institutioner, der fremover vil få henvist de meget belastede unge, til
socialministeren
Spm. 59 om tilførelse af særlige ressourcer til disse
amtskommunale institutioner, til socialministeren
32
1. udkast til betænkning
33
Spm. 60 om, hvor mange amter der har fælles institutionstakster, og
hvilke målgrupper disse pladser, boliger eller tilbud retter sig mod,
til socialministeren
34
Svar på spm. 42, om Amtsrådsforeningen har udarbejdet
vejledning til amterne om budgetlægning som følge af
grundtakstmodellen, fra socialministeren
Svar på spm. 43, om ministeren kan bekræfte udtalelser fra
formanden for Amtsrådsforeningen om, at de økonomiske
konsekvenser for amtskommunerne i forbindelse med en indførelse af
grundtakstmodellen endnu ikke er færdigberegnede, fra socialministeren
Svar på spm. 44, om ministeren er indstillet på at
indføre en særlig indkøringsperiode for amtskommunerne,
og hvorledes en sådan overgangsordning vil kunne se ud, fra
socialministeren
35
Spm. 61 om, hvilke ændringer der indføres i lovforslaget i
forhold til Indenrigsministeriets gennemførte
spørgeskemaundersøgelse, til socialministeren
Spm. 62 om metoden for opgørelse af de samlede økonomiske
konsekvenser af lovforslaget, til socialministeren
36
Henvendelse af 30/4-01 fra Socialpædagogernes Landsforbund
37
Spm. 63 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra
Socialpædagogernes Landsforbund
38
Svar på spm. 29 om tidsforløb i forbindelse med regulering i
forhold til lovforslaget, fra socialministeren
Svar på spm. 30 om udgiftsændringer som følge af
indførelse af en grundtakstmodel, fra socialministeren
Svar på spm. 31 om kommentarer til artikler om konsekvenserne af en
grundtakstmodel for amtskommunerne, fra socialministeren
Svar på spm. 32 om de økonomiske konsekvenser af vedtagelse
af lovgivningen om styrkelse af den særlige støtte til
børn og unge, fra socialministeren
Svar på spm. 33 om handlingsplan for hjemløse, fra
socialministeren
Svar på spm. 34 om finansiering af overgangsordningen, fra
socialministeren
39
Ændringsforslag fra socialministeren
40
2. udkast til betænkning
41
Svar på spm. 45 om talepapir til brug for besvarelsen af
samrådsspørgsmål A, fra socialministeren
Svar på spm. 46 om, hvordan det afgøres, hvilken kommune der
er betalingskommune for en hjemløs, fra socialministeren
Svar på spm. 47 om begrundelsen for, at krisecentre for kvinder ikke
er omfattet af lovforslaget, fra socialministeren
Svar på spm. 48, om lovforslaget vil medføre en afskaffelse
af overnatningssteder for hjemløse, fra socialministeren
Svar på spm. 49 om en uddybende besvarelse af spørgsmål
8, jf. bilag 6, fra socialministeren
Svar på spm. 50, om ministeren vil overveje en overgangsordning for
amterne, fra socialministeren
Svar på spm. 51 om udformningen af retningslinjer for kommunernes og
amternes årlige redegørelser, fra socialministeren
Svar på spm. 52, om ministeren vil gribe ind, hvis lovforslaget
medfører, at visitationsreglerne ikke overholdes, fra socialministeren
Svar på spm. 53 om beregning af grundtaksten i institutioner, hvor
børn er visiteret både til døgnophold og særligt
dagtilbud, fra socialministeren
Svar på spm. 54 om beregning af grundtaksten i de situationer, hvor
voksne handicappede bor på en døgninstitution for handicappede
børn og unge, indtil der kan skaffes et voksentilbud, fra
socialministeren
Svar på spm. 55 om beregning af grundtaksten i amtskommunale tilbud
efter servicelovens §§ 87 og 88, når tilbudet benyttes som
halvdagsplads eller enkelte dage om ugen, fra socialministeren
Svar på spm. 56 om, hvordan de landsdækkende
specialinstitutioner indgår i grundtakstmodellen, fra socialministeren
Svar på spm. 57, om der er delegationskommuner inden for
stofmisbrugerområdet, der driver døgnbehandlingstilbud, fra
socialministeren
Svar på spm. 58 om, hvordan arbejdsmiljøet sikres på de
amtskommunale institutioner, der fremover vil få henvist de meget
belastede unge, fra socialministeren
Svar på spm. 59 om tilførelse af særlige ressourcer til
disse amtskommunale institutioner, fra socialministeren
Svar på spm. 60 om, hvor mange amter der har fælles
institutionstakster, og hvilke målgrupper disse pladser, boliger eller
tilbud retter sig mod, fra socialministeren
Svar på spm. 61 om, hvilke ændringer der indføres i
lovforslaget i forhold til Indenrigsministeriets gennemførte
spørgeskemaundersøgelse, fra socialministeren
Svar på spm. 62 om metoden for opgørelse af de samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget, fra socialministeren
Svar på spm. 63 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra
Socialpædagogernes Landsforbund, fra socialministeren
42
Spm. 64 om lovforslagets virkninger for de hjemløse, der vil
benytte forsorgshjemmene, til socialministeren
Spm. 65 om bistand til udformning af et ændringsforslag, der
ligestiller de hjemløse med brugere af kvindekrisecentrene, for
så vidt angår registrering og finansiering, til socialministeren
43
Spm. 66 om et skøn over forventede udgifter til statsrefusion, til
socialministeren
Spm. 67 om udgiftsberegning i forbindelse med gennemsnitstakster, til
socialministeren
44
Spm. 68 om Amtsrådsforeningens ønske om en overgangsordning,
hvorefter de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af omlægning af
social finansiering indfases, til socialministeren
45
Spm. 69, om ministeren kan bekræfte, at ændringsforslag nr. 2,
3 og 4 ikke indeholder materielle ændringer til lovforslaget, til
socialministeren
Spm. 70 om der senere vil ske efterregulering af bloktilskud som
følge af overgangsordningen, til socialministeren
46
Ændringsforslag fra socialministeren
47
Svar på spm. 64 om lovforslagets virkninger for de hjemløse,
der vil benytte forsorgshjemmene, fra socialministeren
Svar på spm. 65 om bistand til udformning af et
ændringsforslag, der ligestiller de hjemløse med brugere af
kvindekrisecentrene, for så vidt angår registrering og
finansiering, fra socialministeren
48
Svar på spm. 66 om et skøn over forventede udgifter til
statsrefusion, fra socialministeren
Svar på spm. 67 om udgiftsberegning i forbindelse med
gennemsnitstakster, fra socialministeren
Svar på spm. 68 om Amtsrådsforeningens ønske om en
overgangsordning, hvorefter de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af
omlægning af social finansiering indfases, fra socialministeren
Svar på spm. 69, om ministeren kan bekræfte, at
ændringsforslag nr. 2, 3 og 4 ikke indeholder materielle
ændringer, fra socialministeren
Svar på spm. 70, om der senere vil ske efterregulering af
bloktilskud som følge af overgangsordningen, fra socialministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra
Venstre.
Spørgsmål 68:
På det seneste møde i
Amtsrådsforeningens bestyrelse den 26. april 2001 blev det besluttet,
at bestyrelsen vil arbejde for en overgangsperiode på 2 år i
forbindelse med den sociale finansieringsomlægning, således at
det enkelte amt ikke vil få en nettobelastning af amtets økonomi
på mere end 0,1 skatteprocentpoint i 2002.
På baggrund heraf bedes ministeren oplyse, hvorvidt
regeringen i de i gangværende økonomiforhandlinger med amterne
vil være indstillet på at imødekomme
Amtsrådsforeningens ønske om en overgangsordning, hvorefter de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser af omlægningen af social
finansiering indfases over en årrække. I bekræftende fald
bedes ministeren oplyse, hvilke konkrete tanker regeringen gør sig med
hensyn til at indfase byrdefordelingerne over tid.
Svar:
Regeringen er bekendt med, at Amtsrådsforeningens
bestyrelse har drøftet spørgsmålet. Der er dog endnu ikke
foreslået konkrete modeller, og et udspil fra Amtsrådsforeningen
afventes.
Såfremt Amtsrådsforeningen stiller forslag om,
at en del af bloktilskuddet bindes til en midlertidig pulje, der fordeles
efter kriterier, som har opbakning i amterne, vil regeringen se konstruktivt
på sagen. Spørgsmålet forventes at indgå i
forhandlingerne om amternes økonomi for 2002.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 44.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (7. februar 2001) - L 162 Retsinformation · 7. februar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v. Retsinformation · 5. september 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og andre love (Videreførelse af overvågningen på grundtakstområdet) Retsinformation · 8. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Præcisering af kommuners og amtskommuners forpligtelse til at levere tilbud på det sociale område) Retsinformation · 2. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Retsinformation · 28. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om friplejeboliger Retsinformation · 23. januar 2007