Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger

2000/1 BTL 162Betænkning over lovforslagFolketinget29. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger

(Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale

serviceydelser i stedet for delt finansiering)

[af

socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 10 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2001 og var til

1. behandling den 28. februar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i

høring. Den 13. marts 2001 sendte socialministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner for

børn og unge og fra Socialpædagogernes Landsforbund.

Socialministeren har over for udvalget kommenteret disse henvendelser.

Deputationer

Socialpædagogernes Landsforbund har desuden

Læs alt

mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet et spørgsmål til

socialministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålet i et samråd med udvalget den 24. april

2001.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 70 spørgsmål til

socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, CD og RV)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren

stillede ændringsforslag.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget har under hele behandlingen af lovforslaget lagt stor vægt

på, at de byrdefordelingsmæssige spørgsmål

løses også efter overgangsordningens bortfald. Idet der

henvises til omtalen i bemærkningerne af aftalen mellem regeringen,

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne om, at dette

spørgsmål indgår i en kommende udligningsreform, skal det

understreges, at Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, det er en

vigtig forudsætning for, at den socialpolitiske indsats ikke

svækkes. Det er i øvrigt Venstres og Det Konservative

Folkepartis opfattelse, at lovforslaget har sin styrke i en mere entydig

ansvarsplacering hos kommunerne, hvilket skal forstærke den sociale

indsats over for de grupper, loven omhandler.

Centrum-Demokraternes medlem af udvalget har i hele

forarbejdet til loven og ved behandlingen af lovforslaget i Folketinget

udtrykt bekymring for lovforslagets sociale konsekvenser.

Derfor er Centrum-Demokraterne tilfreds med resultatet af

det arbejde, socialministeren iværksatte for at imødegå en

forringelse af tilbudene til især truede børn og unge.

Kommunerne vil som følge heraf i de næste to år blive

kompenseret for merudgifter afledt af loven. Dette forhold sammenholdt med

socialministerens løfte i Folketinget om straks at gribe ind, hvis

loven viser sig at blive forvaltet uhensigtsmæssigt, ser

Centrum-Demokraterne som en sikkerhed for, at der også er taget

hånd om den sociale del af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (SF, DF og EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at

lovforslaget vil resultere i dramatiske forringelser på de mest

følsomme sociale områder. På side 9 i bemærkningerne

til lovforslaget er der redegjort for, at grundtakstmodellen er udviklet med

henblik på at styre udgiftsvæksten.

Der er her tydeligt angivet, hvad hovedformålet med

lovforslaget er. Det drejer sig om, at man vil udgiftsvæksten til livs.

Hvorfor har der så været en vækst i udgifterne på

disse områder? Det har der først og fremmest, fordi Folketinget

på en række af disse områder har presset på for bedre

forhold. Det gælder forholdene for sindslidende, misbrugere og

hjemløse, men det gælder også kvaliteten i de svære

børnesager. Det er altså her, udgifterne nu skal dæmpes.

Det er rent økonomiske overvejelser, der ligger bag dette lovforslag,

og virkningerne vil blive dramatiske. Det er ikke alene SF, der mener dette.

Det fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget side 13 og

14, hvor en række eksempler er regnet igennem. De viser med

skræmmende tydelighed, at forebyggelse, f.eks imod anbringelse, bliver

dobbelt så dyr, når kommunen skal afholde hele udgiften selv. Det

samme gælder forebyggende foranstaltninger, hvor eksemplerne også

taler deres eget dystre sprog.

Regeringen er tydeligvis opmærksom på farerne,

der så skal imødegås ved etablering af de såkaldte

overvågningsråd. På andre socialområder er der

dyrekøbte erfaringer for styrkeforholdet mellem rå

økonomihensyn og lovformuleringer. Al erfaring fra f.eks.

førtidspensionsområdet tilsiger, at den rå økonomi

vinder. Når der så oven i købet er tale om råd, der

ikke har kompetence, og som har en sammensætning, hvor de, der er

kritiske over for grundtakstmodellen, ikke får en plads, så vil

de efter Socialistisk Folkepartis opfattelse ikke være i stand til at

dæmme op for virkningerne.

Grundtakstmodellen vil desuden få meget dramatiske

byrdefordelingsmæssige virkninger. Det sociale danmarkskort vil komme

til at stå meget tydeligt. De socialt stærke områder vinder

ved denne model, og de socialt svage områder taber. Det fremgår

tydeligt af svarene. Forligspartierne erkender selv denne sammenhæng -

derfor en toårig overgangsordning for at mindske smerten. Håbet

er så, at det kan samles op ved en eventuelt kommende udligningsreform.

Al erfaring tilsiger, at det ikke vil være muligt, fordi en

udligningsreform vil skulle fange alt for mange modsatrettede hensyn op,

så der ikke er mulighed for finere krydsende hensyn.

Denne model er ikke udviklet ud fra socialpolitiske

målsætninger og visioner. Den er aftalt mellem økonomer i

Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i

Danmark. For SF er det bekymrende at se Folketinget reduceret til et

andetkammer. Det er vores overbevisning, at stod folketingsmedlemmerne frit

og kunne stemme efter deres overbevisning, så ville dette lovforslag

blive stemt ned. SF skal opfordre folketingsmedlemmerne til at stemme efter

deres overbevisning og så til gengæld tage udgangspunkt i den

vigtige socialpolitiske diskussion, der sikrer en fortsat diskussion om

udvikling af de mest følsomme sociale områder.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget har ikke på

noget tidspunkt været indkaldt til de møder, der danner baggrund

for dette lovforslag. Grundtakstmodellen var et led i aftalen mellem

regeringen, de kommunale parter og finanslovpartierne om økonomien i

år 2000.

Dansk Folkeparti finder, at den 3-delte finansieringsmodel

er utrolig kompliceret og ressourcekrævende, og at refusionsproblemerne

burde løses i forbindelse med en kommende byrdefordelingsreform. Dansk

Folkeparti ser frem til, at der ved den lejlighed vil blive taget stilling

til Dansk Folkepartis ønske om, at amterne skal nedlægges,

således at den ressourcekrævende og komplicerede

overgangsperiode, der ligger i lovforslaget, kunne være

undgået.

Dansk Folkeparti finder, at det er bekymrende, at der skal

etableres et omfangsrigt kontrol- og administrationssystem, der har til

formål at kontrollere, om amter og kommuner yder den omsorg der skal

til for at behandle de svageste grupper ordentligt. Det er da en moralsk og

social falliterklæring, at der skal sættes så stort et

apparat i gang for at forhindre kassetænkning og sikre, at det lokale

sociale ansvar bliver taget alvorligt over for de mange svage grupper.

Dansk Folkeparti er i øvrigt enig i den skepsis,

der fra mange sider er givet udtryk for. Blandt andet fra

Socialpædagogernes Landsforbund, der i deres høringssvar

skriver:

»

Den egentlige

hensigt med reformen er da heller ikke socialpolitisk, men økonomisk.

Grundtakstmodellen skal bruges til at dæmpe aktiviteten på de

områder, som det store flertal i Folketinget har opprioriteret. Man kan

ikke sige nøjagtig, hvilke konsekvenser modellen vil få, fordi

det er umuligt at forudse alle ændringer i kommunernes og

amtskommunernes adfærd. Men det er givet, at en så

grundlæggende forandring af de økonomiske betingelser for det

sociale arbejde vil indebære ganske betydelige ændringer. Det er

sandsynligt, at der bliver tale om »en socialreform ad bagdøren« uden forudgående diskussion om socialpolitiske

målsætninger.«

Dansk Folkeparti deler desuden de bekymringer, som kommer

til udtryk i henvendelsen fra Dansk Socialrådgiverforening:

»

Vi er

imidlertid i stigende grad blevet bekymret over grundtakstforslagets

konsekvenser for den forebyggende indsats. Med ændringen af

finansieringen vil det opleves af kommunerne, som om udgiften til indsatsen

fordobles, og dette vil realistisk set kunne reducere det forebyggende

arbejde.

Dansk Socialrådgiverforening skal derfor opfordre

Folketingets Socialudvalg til i sin endelige betænkning at

tilkendegive, at den forebyggende indsats over for børn og unge ikke

må reduceres på grund af finansieringsomlægningen. Den

socialpolitiske prioritering af en nødvendig forebyggelse må

fastholdes. Vi anser en sådan tilkendegivelse for vigtig forud for de

diskussioner, der i de kommende år vil komme i alle kommuner og

amter.«

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at

indførelse af denne nye finansieringsmodel fremmer »kassetænkningen« i amter og kommuner til skade for dem,

der har allerstørst behov for særlig hjælp, nemlig de

truede børn og unge og mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne. Lovforslaget vil ramme nogle kommuner meget hårdt

økonomisk, og findes der ikke en løsning på dette -

f.eks. i forhold til udligningsordningerne - kan resultatet i værste

fald blive, at f.eks. kommuner med mange anbragte børn vil blive

nødt til at forringe den forebyggende og behandlende indsats for denne

gruppe.

Et andet mindretal i udvalget (KRF) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,

KF, CD og RV):

Til § 1

1)

Nr. 9 udgår.

[Forslaget om høring af beliggenhedskommunen

udgår]

2) Nr. 26 udgår.

[Forslaget vedrørende § 94-boformer, herunder om

krisecentre for kvinder, udgår]

3) I den under nr. 36 foreslåede affattelse af

§ 129, stk. 3, affattes nr. 9 således:

»

9) Kommunale tilbud efter §

86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.«

[Præcisering]

4) I den under nr. 37 foreslåede § 130, stk.

2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»

2) Amtskommunale tilbud efter

§ 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131 og 131 c.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

[Præcisering]

5) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af

§ 131, stk. 2, udgår »samt udgifter efter lov om

hjemmesygeplejerskeordninger«.

[Konsekvensrettelse]

6) I den under nr. 39 foreslåede § 131 a, stk.

1, affattes nr. 5 således:

»

5) 61.000 kr. for

amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt., og

inklusive udgifter afholdt efter § 89.«

[Præcisering]

7) I den under nr. 39 foreslåede § 131 b

affattes stk. 1 og 2 således:

»

Når en kommune

ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af § 131 a,

stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.

Stk. 2. Amtskommunen tager stilling til indstillingen i

stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan imødekomme indstillingen, skal

meddelelse herom til kommunen indeholde et forslag til et andet tilbud. «

[Præcisering]

8) I den under nr. 39 foreslåede § 131 c

udgår stk. 2, og i stk. 3 og 4, der bliver stk. 2

og 3, udgår »og 2«.

[Grundtakstfinansiering indføres ikke for boformer

efter § 94]

9) I den under nr. 39 foreslåede § 131 d

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2. I ganske

særlige tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere

udgifter til en kommunal opgaveløsning, selv om betingelserne i stk.1

ikke er opfyldt. «

[Tilføjelse]

10) Nr. 40 udgår.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr.1-10

Økonomiske konsekvenser m.v.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have

økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige,

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne,

miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige konsekvenser.

Forhandlinger omkring de økonomiske konsekvenser af

finansieringsreformen er i øjeblikket i gang i Socialministeriets

regi. Hvordan udgiftsfordelingen bliver mellem stat, amter og kommuner efter

finansieringsreformen er derfor ikke endeligt fastlagt.

I forhold til den gældende finansieringsform er det

udgiftsneutralt at undlade grundtakstfinansiering af § 94-området, da

finansieringsformen i så fald fortsætter som hidtil.

Tabel 1 Skønnede udgiftsfordeling til §

94-området.

Udgift i mio. kr. PL-2001

Udgift før

finansieringsreform

Udgift hvis § 94-boformer er omfattet af grundtakst-

Reformen

Forskel

Staten

265,7

202,4

-63,3

Amter

265,7

202,4

-63,3

Kommuer

0,0

126,6

126,6

I alt

531,4

531,4

Som det ses i tabellen er det foreløbigt

skønnet, at både staten og amterne får mindreudgifter i

2002 på 63,3 mio. kr. og kommunerne merudgifter på 126,6 mio. kr.

(PL-2001), som følge af finansieringsreformen. Kommunerne skal

kompenseres af stat og amter for merudgifterne. Bliver § 94- området

ikke omfattet af grundtakstfinansiering som foreslået i

ændringsforslag nr. 2, bliver udgiftsfordelingen som i dag, og der sker

ingen kompensation.

Til nr. 1, 3, 4, 6 og 7

Efter fremsættelsen af dette lovforslag er der

indkommet en række høringssvar, som giver anledning til

forskellige præciseringer. Nogle vedrører et behov for at

supplere bemærkninger i lovforslaget med yderligere

præciseringer. Andre har givet anledning til egentlige

ændringsforslag, jf. bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

Om boligindretning bemærkes, at efter lovforslagets

nr. 39 (§ 131 a, stk. 1, nr. 7) skal kommunen betale en årlig

grundtakst på 100.000 kr. ved boligindretning m.v. efter § 102. I denne

forbindelse skal det bemærkes, at fristen på et år

løber fra det tidspunkt, hvor kommune og amtskommune er enige om den

konkrete hjælp efter § 102.

Lovforslaget skal efter bestemmelsen herom træde i

kraft den 1. januar 2002. Igangværende foranstaltninger, der herefter

vil være omfattet af grundtakstfinansiering, omfattes umiddelbart af

den ændrede finansiering pr. 1. januar 2002, selv om den foreskrevne

visitationsprocedure i forslaget til affattelse af § 131 b ikke er fulgt.

Dette er beskrevet i bemærkninger til lovforslagets

§ 3, stk. 2, side 38, venstre spalte.

Der gøres opmærksom på, at det generelt

vil gælde, at en kommune eller amtskommune efter en afsluttet § 131

b-procedure senere vil kunne rejse sagen igen, f.eks. hvis forholdene

ændrer sig, eller der opstår tvivl om, hvorvidt borgeren har

fået det rette tilbud. Denne mulighed for supplerende visitation vil

også gælde i forhold til sager, som den 1. januar 2002

umiddelbart overgår til grundtakstfinansiering.

Ad nr. 1

Forslaget om, at amtskommunen, inden den tog stilling til

spørgsmålet om at godkende et opholdssted, skulle høre

beliggenhedskommunen, bygger på, at kommunerne med grundtakstmodellen

får en klart øget interesse i og med, at de skal betale op til

grundtaksten på 390.000 kr. på årsbasis. Samtidig får

amtskommunerne en reduceret økonomisk tilskyndelse til at vurdere

opholdsstedets økonomiske forhold i de tilfælde, hvor udgifterne

er under eller omkring grundtaksten. For at gøre det enkelt skulle

beliggenhedskommunen på alle kommunernes vegne have lejlighed til at

udtale sig.

Ændringsforslaget skal ses på baggrund af, at

der fra flere sider, herunder ved førstebehandlingen af lovforslaget,

er rejst spørgsmål om det hensigtsmæssige ved en regel om,

at beliggenhedskommunen skal høres. Kritikken går bl.a.

på, at beliggenhedskommunen ofte ikke selv benytter opholdsstedet, og

at den derfor ikke har en direkte økonomisk interesse i opholdsstedet,

samt at beliggenhedskommunens motiver kan tænkes at gå på

at undgå typer af opholdssteder, der retter sig til børn med

særlige problemer.

Socialministeriet må lægge vægt

på, at der ikke indføres tiltag, der i bredere kredse opfattes

som en barriere for oprettelse af nye opholdssteder.

Det har med de kommunale parter været

drøftet, om der kunne findes en anden regel, som ville tilgodese

både de hensyn, som ligger bag forslaget om høring, og bag den

rejste kritik. Men der er for øjeblikket ikke fundet en sådan

løsning.

Socialministeriet har derfor vurderet, at det i den

aktuelle situation er mest hensigtsmæssigt ikke at stille forslag om

høring. Som led i overvågningen vil udviklingen i forbindelse

med oprettelse af opholdssteder blive fulgt.

Ad nr. 3, 4 og 6

Med ændringerne præciseres, at der vil

gælde følgende finansieringsstruktur for ydelser efter

servicelovens §§ 87 og 88:

Amtskommunen afholder, med adgang til statsrefusion,

udgifterne til tilbud efter §§ 87 og 88 i tilknytning til boformer efter §

94. Det er her en forudsætning, at der er tale om personer, der har

døgn-ophold.

Kommunen skal således ikke betale grundtakst for

tilbud efter § 87 eller § 88 i tilknytning til ovennævnte

døgnophold.

Døgntilbud efter § 94 omfatter også

efterværn/udslusning, og udgifterne hertil indgår i de udgifter,

som amtskommunen modtager statsrefusion for.

Såvel udslusningsdelen som den efterfølgende

indsats er omfattet af den for botilbudet gældende finansiering, jf.

den gældende bestemmelse om statsrefusion, servicelovens § 131, stk. 1.

Det betyder, at tilbud efter § 87 eller § 88, der er et led i

udslusning/efterværn, er en amtskommunal udgift med adgang til

statsrefusion.

Såfremt en amtskommune i øvrigt optager

dagklienter i dagtilbud efter § 87 eller § 88 uden indstilling fra kommunen,

afholdes udgifterne hertil i overensstemmelse med grundprincipperne i

grundtakstmodellen af amtskommunen.

Vedrørende døgntilbud til stofmisbrugere

(efter § 85, jf. § 93, stk. 1, nr. 2) indgår udgifter til tilbud efter

§§ 87 og 88 i den grundtakst, som kommunen betaler for stofmisbrugere, der

har været i døgnbehandling i mere end 120 dage inden for de

seneste 365 dage, og kommunen skal således ikke betale en grundtakst

på 61.000 kr.

Dagtilbud i form af tilbud efter § 87 eller § 88 som led i

dagtilbud til stofmisbrugere finansieres efter de almindelige regler, jf.

nedenfor.

Kommunen skal betale en grundtakst på 61.000 kr. for

tilbud efter §§ 87 og 88 til personer under 67 år med ophold

i boformer efter §§ 92 og 93,

i almene boliger m.v. oprettet af eller efter aftale med amtskommunen

og i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140 og

i forbindelse med hjælpeordningen efter § 77.

Det betyder, at udgifter til tilbud efter §§ 87 og 88 ikke

indgår i den grundtakst på 282.000 kr., som kommunen betaler for

selve døgntilbudet.

Den kommunale indstilling til et tilbud efter §§ 87 og 88

kan ske samtidig med indstillingen til selve »boformen«, men den

kan også ske som en supplerende visitation. Der kan f.eks. være

behov for supplerende visitation i tilfælde, hvor amtskommunen har en

borger boende i en § 93-boform, hvor der senere bliver behov for at supplere

med tilbud efter § 87 eller § 88. I sådanne tilfælde skal

amtskommunen rejse sagen for kommunen, der herefter følger proceduren

i § 131 b.

Kommunen betaler en grundtakst på 61.000 kr., dog

højst de faktiske udgifter, til amtskommunale tilbud om

beskyttet beskæftigelse, der sker efter indstilling fra

kommunen (§ 87, stk. 3) og

aktivitets- og samværstilbud, der sker efter indstilling fra

kommunen (§ 88, stk. 2, 1. pkt.).

Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til beskyttet

beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, som kommunen

visiterer egne borgere til (§ 87, stk. 4 og § 88, stk. 3), når

tilbudene især er beregnet til personer med bopæl i kommunen.

Oversigt

§ 94-tilbud (forsorgshjem m.v.) og § 85, jf. § 93, stk. 1,

nr. 2 (døgnbehandling af stofmisbrugere).

Andre §§ 87 og 88-tilbud

I disse døgntilbud kan indgå tilbud efter §§

87 og 88, og udgifterne hertil er omfattet af grundtaksten for

døgnbehandling af stofmisbrugere/indgår i udgiften til tilbud

efter § 94, som amtskommunen modtager statsrefusion for.

Det er en del af tilbud efter § 94, at der tilbydes

udslusning/efterværn, som kan omfatte dagtilbud efter §§ 87 og 88, som

kommunen ikke betaler en grundtakst på 61.000 kr. for.

For stofmisbrugere i dagbehandling finansierer

amtskommunen 100 pct. behandlingen, mens finansieringen af dagtilbud, der

omfatter amtskommunale tilbud efter §§ 87-88, følger reglerne i

højre kolonne.

1. Amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 2 og § 88, stk.

2, 2. pkt. uden kommunal indstilling. Amtskommunen afholder udgiften, og der

er ingen kommunal grundtakstbetaling.

2. Amtskommunale tilbud, hvor kommunen indstiller og

amtskommunen visiterer. Herunder i forbindelse med tilbud efter §§ 92 og 93,

almene boliger, plejehjem og beskyttede boliger m.v.

Kommunal grundtakst på 61.000 kr. (§ 87, stk. 3 og §

88, stk. 2, 1. pkt.).

3. Kommunale tilbud efter § 87, stk. 4, og § 88, stk. 3.

fortrinsvis for egne borgere. Kommunen afholder udgiften, og der er ingen

amtskommunal udgift.

Ad nr. 7

Der stilles forslag om en ændret sproglig affattelse

af § 131 b. Forslaget ændrer ikke det materielle indhold.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at Den Sociale

Ankestyrelse i sit høringssvar bl.a. har peget på, at det ikke

er heldigt at bruge ordet »afgørelse «

i § 131 b, der fastlægger fremgangsmåden, når en kommune

ønsker, at en amtskommune skal påtage sig at afholde udgifter

over grundtaksterne. Problemet er, at udtrykket »afgørelse«

sædvanligvis benyttes, når borgeren har klageadgang. Men

visitationsmodellen efter forslaget til § 131 b drejer sig primært om

fremgangsmåden for at opnå beslutninger om finansiering, og

borgeren kan f.eks. ikke klage over selve afgørelsen om, at en

amtskommune ikke vil medvirke til grundtakstfinansiering. Derfor stilles

ændringsforslag om en anden sproglig udformning.

Det skal i denne relation fremhæves, at forslaget

til § 131 b ikke berører borgerens ret til ydelser efter serviceloven,

og at borgerens ret til efter serviceloven og retssikkerhedsloven at

indbringe afgørelser for de sociale klagemyndigheder ikke

ændres. Der henvises herved til lovforslagets side 34, sidst i venstre

spalte og de 5 første afsnit i højre spalte.

Til nr. 2, 5, 8, 9 og 10

Ændringsforslagene går dels ud på at

opretholde den gældende finansiering for tilbud efter § 94

(forsorgshjem m.v.), og dels på at amtskommunerne i ganske

særlige tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud, selv om

betingelserne i § 131 d ikke er opfyldt.

1. Opretholdelse af de gældende regler om

finansiering af tilbud efter § 94.

Ændringsforslag nr. 2 går ud på at

opretholde den nuværende finansiering (delt finansiering mellem

amtskommuner og staten) vedrørende boformer efter servicelovens § 94

(forsorgshjem m.v.), og der indføres derfor ingen kommunal betaling

for ophold på § 94-boformer.

Kvindekrisecentre vil som efter de gældende regler

være omfattet af § 94.

Det bemærkes, at § 94-området vil blive fulgt

i den overvågningsperiode, der gælder for lovforslaget, og

området, herunder konsekvenserne af ændringsforslaget i forhold

til tilsandingsproblematikken på området, vil blive vurderet -

senest i forbindelse med revisionen af loven i folketingsåret 2004/05.

2. Forslaget om at amtskommunerne i ganske særlige

tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud.

Ændringsforslag nr. 9 går ud på, at

amtskommunerne i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere

kommunale tilbud, selv om betingelserne i § 131 d, stk. 1, ikke foreligger.

Dvs., at det ikke er en betingelse, at der er tale om en kommunal

opgaveløsning, hvor udgifterne overstiger grundtaksterne i forslagene

til affattelse af § 131 a og § 131 c.

Baggrunden for forslaget til § 131 d, stk. 2, er

følgende:

Grundtakstmodellen bygger på

- en hovedregel om, at en myndighed selv afholder udgifterne til de

foranstaltninger, som den sætter i værk, og

- at en kommune ikke ensidigt kan pålægge en amtskommune at

medfinansiere et tilbud, jf. herved forslaget til affattelse af § 131 b, der

fastlægger fremgangsmåden, når kommunen gerne vil have, at

amtskommunen påtager sig at afholde udgifterne ud over grundtaksten til

de tilbud, som er omfattet af forslaget til affattelse af § 131 a.

Herudover indgår det i grundtakstmodellen, at

amtskommunerne i visse situationer har mulighed for at medfinansiere udgifter

til kommunale tilbud, som skal afholdes fuldt ud af kommunen. Dette er der

stillet forslag om i forslaget til affattelse af § 131 d.

I bemærkninger til lovforslaget, side 36,

højre spalte sidste afsnit og frem, er det beskrevet, at

amtskommunernes adgang til at indgå aftale om at medfinansiere

kommunale tilbud omfatter situationer, hvor et alternativ til den

hjælp, som kommunen yder og finansierer, kunne være en af de

foranstaltninger, som efter forslagene til § 131 a og § 131 c er omfattet af

grundtakstfinansiering. Det er en forudsætning, at aftalen går ud

på, at amtskommunen medfinansierer kommunale udgifter, der ligger over

grundtaksten. I bemærkningerne er det ved eksempler illustreret,

hvornår denne aftaleadgang for amtskommunerne kan anvendes.

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening er i

forbindelse med deres informationsvirksomhed om grundtakstmodellen blevet

opmærksom på, at der som en lille del af tilbudsviften efter § 88

findes forskellige former for væresteder og lignende med

målgrupper som stofmisbrugere, hjemløse, alkoholikere m.v. For

at disse tilbud skal være attraktive og nå målgruppen, skal

disse være åbne, dvs. at der ikke, som det i øvrigt er

sædvanligt, er tale om visitation. I en række tilfælde

drives disse tilbud af kommuner. I andre tilfælde drives de af

amtskommunerne. Også med grundtakstfinansiering vil tilbud af denne art

kunne drives af kommuner eller amtskommuner.

Det er karakteristisk for disse åbne tilbud, at

brugerne kan komme, når det passer dem. Det har derfor i almindelighed

ikke mening at tale om priser pr. plads eller at opgøre de faktiske

udgifter pr. individuel bruger. Hverken i forhold til spørgsmål

om visitation/aftale om den enkelte bruger eller i forhold til

opgørelse af udgifter til den enkelte bruger passer disse tilbud

således ind i de almindelige forudsætninger for

grundtakstfinansiering.

Der er enighed om, at der er behov for sådanne

åbne tilbud, og at amtskommunerne og kommunerne har en fælles

interesse i at kunne samfinansiere tilbud af denne særlige karakter.

Derfor stilles ændringsforslaget om, at der i § 131 d som stk. 2

indsættes en bestemmelse om, at amtskommuner i særlige

tilfælde kan indgå aftaler om fællesfinansiering af

kommunale tilbud, selv om betingelserne i § 131 d, stk. 1, ikke er opfyldte.

Det er forventningen, forudsat at der mellem amtskommunen

og kommunen er enighed om behovet, at udgifterne til disse særlige

tilbud aftales delt mellem myndighederne.

Ad nr. 2, 5, 8 og 10

Ved ændringsforslagene opretholdes den

nuværende finansiering af boformer efter servicelovens § 94.

Ad nr. 9

Der henvises til ovenstående bemærkninger om,

at amtskommuner i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere

kommunale tilbud.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)

Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)

Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om gennemskrivning af bemærkningerne til lovforslaget, til

socialministeren

2

Teknisk gennemgang torsdag den 15/3-01

3

Svar på spm. 1 om gennemskrivning af bemærkningerne til

lovforslaget, til socialministeren

4

Henvendelse af 28/2-01 fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner

for børn og unge

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af Danske

Døgninstitutioner for børn og unge, til socialministeren

6

Spm. 3 om de kommunaløkonomiske konsekvenser for den enkelte

kommune af den foreslåede overgangsordning, til socialministeren

Spm. 4 om oversigt over de kommunaløkonomiske konsekvenser for hver

enkelt kommune, til socialministeren

Spm. 5 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse

med på børne- og ungeområdet, til socialministeren

Spm. 6 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse

med på voksenområdet, til socialministeren

Spm. 7 om beregningstidspunktet i forbindelse med tilskud til børn

og unge anbragt uden for hjemmet, til socialministeren

Spm. 8 om, hvordan en kommune kan sandsynliggøre, at den ville have

haft færre udgifter, hvis en delt finansiering var fortsat

uændret, til socialministeren

Spm. 9 om, hvilken registrering der foregår af personer med ophold i

boformer efter servicelovens § 94, til socialministeren

7

Spm. 10 om en historisk redegørelse for, hvor myndigheden til

godkendelse af opholdssteder for børn og unge har været

placeret, til socialministeren

8

Høringssvar og notat herom fra socialministeren

9

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af

Danske Døgninstitutioner for børn og unge, fra socialministeren

Foreløbigt svar på spm. 3 om de kommunaløkonomiske

konsekvenser for den enkelte kommune af den foreslåede

overgangsordning, fra socialministeren

Foreløbigt svar på spm. 4 om oversigt over de

kommunaløkonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune, fra

socialministeren

Svar på spm. 5 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter

skønnes at vokse med på børne- og ungeområdet, fra

socialministeren

Svar på spm. 6 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter

skønnes at vokse med på voksenområdet, fra

socialministeren

Svar på spm. 7 om beregningstidspunktet i forbindelse med tilskud

til børn og unge anbragt uden for hjemmet, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om, hvordan en kommune kan sandsynliggøre, at

den ville have haft færre udgifter, hvis en delt finansiering var

fortsat uændret, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om, hvilken registrering der foregår af

personer med ophold i boformer efter servicelovens § 94, fra socialministeren

10

Spm. 11, om supervision, aflastning, særlig behandling som f.eks.

særlige undervisnings- og dagbehandlingstilbud er omfattet af den

grundydelse, der indgår i grundtaksten, til socialministeren

Spm. 12 om den grundydelse, der indgår i grundtaksten ved

anbringelse af et barn med fysiske og/eller psykiske

funktionsnedsættelser, omfatter udgifter, når barnet er hjemme

hos forældrene i weekenden, til socialministeren

Spm. 13 om, hvor mange af de amtslige særlige dag- og klubtilbud til

børn der i dag ligger under grundtaksten på 282.000 kr., til

socialministeren

Spm. 14, om den økonomiske overgangsordning vil køre videre,

hvis der ikke kommer en samlet reform af tilskuds- og udligningssystemet pr.

1/1-04, til socialministeren

Spm. 15 om, hvor mange af amtskommunernes døgninstitutionspladser

for unge der i dag koster mindre end taksten, til socialministeren

Spm. 16 om bilag 71 fra Grundtakstudvalgets rapport, til socialministeren

11

Svar på spm. 10 om en historisk redegørelse for, hvor

myndigheden til godkendelse af opholdssteder for børn og unge har

været placeret, fra socialministeren

12

Spm. 17 om mulighed for at sikre, at amtskommunerne ikke lukker

døgninstitutioner for unge, hvis takst ligger under

grundtakstbeløbet, til socialministeren

Spm. 18, om udviklingen i den forebyggende indsats indgår i den

overvågning, der efter lovforslaget skal etableres, til

socialministeren

Spm. 19 om den lokale fastsættelse af grundydelsen ved

døgnanbringelser, til socialministeren

Spm. 20 om en oversigt over nedsættelse af det generelle

statstilskud til amtskommunerne som følge af omlægningen, til

socialministeren

13

Spm. 21, om overgangsordningen fortsætter ud over 2003, hvis de

bebudede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet ikke træder

i kraft 1/1-04, til socialministeren

Spm. 22 om inddragelse af de nye efterværnsbestemmelser for

18-22-årige i de kommunaløkonomiske konsekvensberegninger, til

socialministeren

Spm. 23, om det er korrekt, at amtskommunerne ikke fremover inddrages i

finansieringen af de forebyggende foranstaltninger og i givet fald, hvordan

amtskommunerne kan sikre sig, at de ikke udsættes for en betydelig

merudgift, til socialministeren

Spm. 24 om, hvilke regler der fastlægger betalingskommunen i

forbindelse med ophold på et botilbud efter servicelovens § 94, stk. 1,

til socialministeren

Spm. 25, om visitationsmodellen, jf. lovforslagets formulering af § 31 b,

indebærer, at en amtskommune kan afvise en kommunes vurdering af f.eks.

et døgnophold for et barn, og om en redegørelse for

klagemuligheder og klageberettigede, til socialministeren

14

Svar på spm. 3 om de kommunaløkonomiske konsekvenser for den

enkelte kommune af den foreslåede overgangsordning, fra

socialministeren

Svar på spm. 4 om oversigt over de kommunaløkonomiske

konsekvenser for hver enkelt kommune, fra socialministeren

15

Svar på spm. 11, om supervision, aflastning, særlig behandling

som f.eks. særlige undervisnings- og dagbehandlingstilbud er omfattet

af den grundydelse, der indgår i grundtaksten, fra socialministeren

Svar på spm. 12 om den grundydelse, der indgår i grundtaksten

ved anbringelse af et barn med fysiske og/eller psykiske

funktionsnedsættelser, omfatter udgifter, når barnet er hjemme

hos forældrene i weekenden, fra socialministeren

Svar på spm. 13 om, hvor mange af de amtslige særlige dag- og

klubtilbud til børn der i dag ligger under grundtaksten på

282.000 kr., fra socialministeren

Svar på spm. 14 om den økonomiske overgangsordning vil

køre videre, hvis der ikke kommer en samlet reform af tilskuds- og

udligningssystemet pr. 1/1-04, fra socialministeren

Svar på spm. 15 om, hvor mange af amtskommunernes

døgninstitutionspladser for unge der i dag koster mindre end

grundtaksten, fra socialministeren

Svar på spm. 16 om bilag 71 fra Grundtakstudvalgets rapport, fra

socialministeren

16

Spm. 26 om, på hvilke områder ministeren mener

udgiftsvæksten inden for det sociale område skal dæmpes,

til socialministeren

Spm. 27 om, på hvilke områder ministeren mener

udgiftsvæksten inden for det forebyggende arbejde skal dæmpes,

til socialministeren

Spm. 28, om der med gennemførelsen af grundtakstmodellen bliver

indført en effektiv metode til at dæmpe udgiftsvæksten,

til socialministeren

17

Svar på spm. 17 om mulighed for at sikre, at amtskommunerne ikke

lukker døgninstitutioner for unge, hvis takst ligger under

grundtakstbeløbet, fra socialministeren

Svar på spm. 18, om udviklingen i den forebyggende indsats

indgår i den overvågning, der efter lovforslaget skal etableres,

fra socialministeren

Svar på spm. 19 om den lokale fastsættelse af grundydelsen ved

døgnanbringelser, fra socialministeren

Svar på spm. 20 om en oversigt over nedsættelse af det

generelle statstilskud til amtskommunerne som følge af

omlægninger, fra socialministeren

18

Svar på spm. 26 om, på hvilke områder ministeren mener

udgiftsvæksten inden for det sociale område skal dæmpes,

fra socialministeren

Svar på spm. 27 om, på hvilke områder ministeren mener

udgiftsvæksten inden for det forebyggende arbejde skal dæmpes,

fra socialministeren

Svar på spm. 28, om der med gennemførelsen af

grundtakstmodellen bliver indført en effektiv metode til at

dæmpe udgiftsvæksten, fra socialministeren

19

Svar på spm. 21, om overgangsordningen fortsætter ud over

2003, hvis de bebudede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet ikke

træder i kraft 1/1-04, fra socialministeren

Svar på spm. 22 om inddragelse af de nye

efterværnsbestemmelser for 18-22 årige i de

kommunaløkonomiske konsekvensberegninger, fra socialministeren

Svar på spm. 23, om det er korrekt, at amtskommunerne ikke fremover

inddrages i finansieringen af de forebyggende foranstaltninger og i givet

fald, hvordan amtskommunerne kan sikre sig, at de ikke udsættes for en

betydelig merudgift, fra socialministeren

Svar på spm. 24 om, hvilke regler der fastlægger

betalingskommunen i forbindelse med ophold på et botilbud efter

servicelovens § 94, stk. 1, fra socialministeren

Svar på spm. 25, om visitationsmodellen, jf. lovforslagets

formulering af § 31 b, indebærer, at en amtskommune kan afvise en

kommunes vurdering af f.eks. et døgnophold for et barn, og om en

redegørelse for klagemuligheder og klageberettigede, fra

socialministeren

20

Kopi af socialministerens svar på spm. 112, alm. del bilag 506, om

kommentar til artikel fra Ekstra Bladet: »Trængsel på Bænken«

21

Budgetnyt nr. 1 »Grundtakstmodellen«, Kommunernes Landsforening

22

Spm. 29 om tidsforløb i forbindelse med regulering i forhold til

lovforslaget, til socialministeren

23

Spm. 30 om udgiftsændringer som følge af indførelse af

en grundtakstmodel, til socialministeren

Spm. 31 om kommentarer til artikler om konsekvenserne af en

grundtakstmodel for amtskommunerne, til socialministeren

Spm. 32 om de økonomiske konsekvenser af vedtagelse af lovgivningen

om styrkelse af den særlige støtte til børn og unge, til

socialministeren

Spm. 33 om handlingsplan for hjemløse, til socialministeren

24

Spm. 34 om finansiering af overgangsordningen, til socialministeren

25

Samrådsspm. A om en uddybning af besvarelserne af de skriftlige

spørgsmål, der er stillet til lovforslaget, til socialministeren

26

Bilaget er udgået

27

Spm. 42, om Amtsrådsforeningen har udarbejdet vejledning til amterne

om budgetlægning som følge af grundtakstmodellen, til

socialministeren

28

Spm. 43, om ministeren kan bekræfte udtalelser fra formanden for

Amtsrådsforeningen om, at de økonomiske konsekvenser for

amtskommunerne i forbindelse med en indførelse af grundtakstmodellen

endnu ikke er færdigberegnede, til socialministeren

Spm. 44, om ministeren er indstillet på at indføre en

særlig indkøringsperiode for amtskommunerne, og hvorledes en

sådan overgangsordning vil kunne se ud, til socialministeren

29

Spm. 45 om talepapir til brug for besvarelsen af

samrådsspørgsmål A, til socialministeren

Spm. 46 om, hvordan det afgøres, hvilken kommune der er

betalingskommune for en hjemløs, til socialministeren

Spm. 47 om begrundelsen for, at krisecentre for kvinder ikke er omfattet

af lovforslaget, til socialministeren

Spm. 48, om lovforslaget vil medføre en afskaffelse af

overnatningssteder for hjemløse, til socialministeren

Spm. 49 om en uddybende besvarelse af spørgsmål 8, jf. bilag

6, til socialministeren

Spm. 50, om ministeren vil overveje en overgangsordning for amterne, til

socialministeren

Spm. 51 om udformningen af retningslinjer for kommunernes og amternes

årlige redegørelser, til socialministeren

Spm. 52, om ministeren vil gribe ind, hvis lovforslaget medfører,

at visitationsreglerne ikke overholdes, til socialministeren

30

Spm. 53 om beregning af grundtaksten i institutioner, hvor børn er

visiteret både til døgnophold og særligt dagtilbud, til

socialministeren

Spm. 54 om beregning af grundtaksten i de situationer, hvor voksne

handicappede bor på en døgninstitution for handicappede

børn og unge, indtil der kan skaffes et voksentilbud, til

socialministeren

Spm. 55 om beregning af grundtaksten i amtskommunale tilbud efter

servicelovens §§ 87 og 88, når tilbudet benyttes som halvdagsplads

eller enkelte dage om ugen, til socialministeren

Spm. 56 om, hvordan de landsdækkende specialinstitutioner

indgår i grundtakstmodellen, til socialministeren

Spm. 57, om der er delegationskommuner inden for

stofmisbrugerområdet, der driver døgnbehandlingstilbud, til

socialministeren

31

Spm. 58 om, hvordan arbejdsmiljøet sikres på de amtskommunale

institutioner, der fremover vil få henvist de meget belastede unge, til

socialministeren

Spm. 59 om tilførelse af særlige ressourcer til disse

amtskommunale institutioner, til socialministeren

32

1. udkast til betænkning

33

Spm. 60 om, hvor mange amter der har fælles institutionstakster, og

hvilke målgrupper disse pladser, boliger eller tilbud retter sig mod,

til socialministeren

34

Svar på spm. 42, om Amtsrådsforeningen har udarbejdet

vejledning til amterne om budgetlægning som følge af

grundtakstmodellen, fra socialministeren

Svar på spm. 43, om ministeren kan bekræfte udtalelser fra

formanden for Amtsrådsforeningen om, at de økonomiske

konsekvenser for amtskommunerne i forbindelse med en indførelse af

grundtakstmodellen endnu ikke er færdigberegnede, fra socialministeren

Svar på spm. 44, om ministeren er indstillet på at

indføre en særlig indkøringsperiode for amtskommunerne,

og hvorledes en sådan overgangsordning vil kunne se ud, fra

socialministeren

35

Spm. 61 om, hvilke ændringer der indføres i lovforslaget i

forhold til Indenrigsministeriets gennemførte

spørgeskemaundersøgelse, til socialministeren

Spm. 62 om metoden for opgørelse af de samlede økonomiske

konsekvenser af lovforslaget, til socialministeren

36

Henvendelse af 30/4-01 fra Socialpædagogernes Landsforbund

37

Spm. 63 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra

Socialpædagogernes Landsforbund

38

Svar på spm. 29 om tidsforløb i forbindelse med regulering i

forhold til lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 30 om udgiftsændringer som følge af

indførelse af en grundtakstmodel, fra socialministeren

Svar på spm. 31 om kommentarer til artikler om konsekvenserne af en

grundtakstmodel for amtskommunerne, fra socialministeren

Svar på spm. 32 om de økonomiske konsekvenser af vedtagelse

af lovgivningen om styrkelse af den særlige støtte til

børn og unge, fra socialministeren

Svar på spm. 33 om handlingsplan for hjemløse, fra

socialministeren

Svar på spm. 34 om finansiering af overgangsordningen, fra

socialministeren

39

Ændringsforslag fra socialministeren

40

2. udkast til betænkning

41

Svar på spm. 45 om talepapir til brug for besvarelsen af

samrådsspørgsmål A, fra socialministeren

Svar på spm. 46 om, hvordan det afgøres, hvilken kommune der

er betalingskommune for en hjemløs, fra socialministeren

Svar på spm. 47 om begrundelsen for, at krisecentre for kvinder ikke

er omfattet af lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 48, om lovforslaget vil medføre en afskaffelse

af overnatningssteder for hjemløse, fra socialministeren

Svar på spm. 49 om en uddybende besvarelse af spørgsmål

8, jf. bilag 6, fra socialministeren

Svar på spm. 50, om ministeren vil overveje en overgangsordning for

amterne, fra socialministeren

Svar på spm. 51 om udformningen af retningslinjer for kommunernes og

amternes årlige redegørelser, fra socialministeren

Svar på spm. 52, om ministeren vil gribe ind, hvis lovforslaget

medfører, at visitationsreglerne ikke overholdes, fra socialministeren

Svar på spm. 53 om beregning af grundtaksten i institutioner, hvor

børn er visiteret både til døgnophold og særligt

dagtilbud, fra socialministeren

Svar på spm. 54 om beregning af grundtaksten i de situationer, hvor

voksne handicappede bor på en døgninstitution for handicappede

børn og unge, indtil der kan skaffes et voksentilbud, fra

socialministeren

Svar på spm. 55 om beregning af grundtaksten i amtskommunale tilbud

efter servicelovens §§ 87 og 88, når tilbudet benyttes som

halvdagsplads eller enkelte dage om ugen, fra socialministeren

Svar på spm. 56 om, hvordan de landsdækkende

specialinstitutioner indgår i grundtakstmodellen, fra socialministeren

Svar på spm. 57, om der er delegationskommuner inden for

stofmisbrugerområdet, der driver døgnbehandlingstilbud, fra

socialministeren

Svar på spm. 58 om, hvordan arbejdsmiljøet sikres på de

amtskommunale institutioner, der fremover vil få henvist de meget

belastede unge, fra socialministeren

Svar på spm. 59 om tilførelse af særlige ressourcer til

disse amtskommunale institutioner, fra socialministeren

Svar på spm. 60 om, hvor mange amter der har fælles

institutionstakster, og hvilke målgrupper disse pladser, boliger eller

tilbud retter sig mod, fra socialministeren

Svar på spm. 61 om, hvilke ændringer der indføres i

lovforslaget i forhold til Indenrigsministeriets gennemførte

spørgeskemaundersøgelse, fra socialministeren

Svar på spm. 62 om metoden for opgørelse af de samlede

økonomiske konsekvenser af lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 63 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra

Socialpædagogernes Landsforbund, fra socialministeren

42

Spm. 64 om lovforslagets virkninger for de hjemløse, der vil

benytte forsorgshjemmene, til socialministeren

Spm. 65 om bistand til udformning af et ændringsforslag, der

ligestiller de hjemløse med brugere af kvindekrisecentrene, for

så vidt angår registrering og finansiering, til socialministeren

43

Spm. 66 om et skøn over forventede udgifter til statsrefusion, til

socialministeren

Spm. 67 om udgiftsberegning i forbindelse med gennemsnitstakster, til

socialministeren

44

Spm. 68 om Amtsrådsforeningens ønske om en overgangsordning,

hvorefter de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af omlægning af

social finansiering indfases, til socialministeren

45

Spm. 69, om ministeren kan bekræfte, at ændringsforslag nr. 2,

3 og 4 ikke indeholder materielle ændringer til lovforslaget, til

socialministeren

Spm. 70 om der senere vil ske efterregulering af bloktilskud som

følge af overgangsordningen, til socialministeren

46

Ændringsforslag fra socialministeren

47

Svar på spm. 64 om lovforslagets virkninger for de hjemløse,

der vil benytte forsorgshjemmene, fra socialministeren

Svar på spm. 65 om bistand til udformning af et

ændringsforslag, der ligestiller de hjemløse med brugere af

kvindekrisecentrene, for så vidt angår registrering og

finansiering, fra socialministeren

48

Svar på spm. 66 om et skøn over forventede udgifter til

statsrefusion, fra socialministeren

Svar på spm. 67 om udgiftsberegning i forbindelse med

gennemsnitstakster, fra socialministeren

Svar på spm. 68 om Amtsrådsforeningens ønske om en

overgangsordning, hvorefter de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af

omlægning af social finansiering indfases, fra socialministeren

Svar på spm. 69, om ministeren kan bekræfte, at

ændringsforslag nr. 2, 3 og 4 ikke indeholder materielle

ændringer, fra socialministeren

Svar på spm. 70, om der senere vil ske efterregulering af

bloktilskud som følge af overgangsordningen, fra socialministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra

Venstre.

Spørgsmål 68:

På det seneste møde i

Amtsrådsforeningens bestyrelse den 26. april 2001 blev det besluttet,

at bestyrelsen vil arbejde for en overgangsperiode på 2 år i

forbindelse med den sociale finansieringsomlægning, således at

det enkelte amt ikke vil få en nettobelastning af amtets økonomi

på mere end 0,1 skatteprocentpoint i 2002.

På baggrund heraf bedes ministeren oplyse, hvorvidt

regeringen i de i gangværende økonomiforhandlinger med amterne

vil være indstillet på at imødekomme

Amtsrådsforeningens ønske om en overgangsordning, hvorefter de

byrdefordelingsmæssige konsekvenser af omlægningen af social

finansiering indfases over en årrække. I bekræftende fald

bedes ministeren oplyse, hvilke konkrete tanker regeringen gør sig med

hensyn til at indfase byrdefordelingerne over tid.

Svar:

Regeringen er bekendt med, at Amtsrådsforeningens

bestyrelse har drøftet spørgsmålet. Der er dog endnu ikke

foreslået konkrete modeller, og et udspil fra Amtsrådsforeningen

afventes.

Såfremt Amtsrådsforeningen stiller forslag om,

at en del af bloktilskuddet bindes til en midlertidig pulje, der fordeles

efter kriterier, som har opbakning i amterne, vil regeringen se konstruktivt

på sagen. Spørgsmålet forventes at indgå i

forhandlingerne om amternes økonomi for 2002.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

spørgsmål 44.

Lignende dokumenter