Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om friplejeboliger

2006/1 BTL 80Betænkning over lovforslagFolketinget23. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. januar 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om friplejeboliger

[af

socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren

har stillet ændringsforslag nr. 2-4 og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1.

behandling den 24. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Teknisk gennemgang

Den 23. november 2006 afholdt Socialministeriet teknisk

gennemgang af lovforslaget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og socialministeren sendte den 15. september 2006 dette udkast til

udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del − bilag 420. Den 16.

november 2006 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige

henvendelser fra:

Læs alt

BOSAM,

Danmarks Lejerforeninger,

Lejernes Landsorganisation og

OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort

for deres holdning til lovforslaget:

BOSAM,

Danmarks Lejerforeninger,

Lejernes Landsorganisation og

OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.

Samråd

Boligudvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren

på alm. del – samrådsspørgsmål D til mundtlig besvarelse. Ministeren har

besvaret spørgsmålet i et samråd i Boligudvalget den 29. november 2006.

Socialudvalget deltog i samrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 122 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål

118-122, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det

under

nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under

nr. 2-4 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 2.

behandling.

Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under nr. 2-4 stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-4 stillede

ændringsforslag.

Et

fjerde mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 2 stillede

ændringsforslag og hverken for eller imod de under nr. 3-4 stillet

ændringsforslag.

Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget,

som skaber rammer for frit valg for borgere mellem kommunale og private

plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning. Lovforslaget har

endvidere

til formål at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de

kommunale

plejeboligtilbud, hvilket Dansk Folkeparti mener kan højne kvaliteten.

Der er tale om et visionært forslag, som bryder med traditioner og går på

tværs af den gældende lovgivning på området. Der åbnes med lovforslaget op

for, at selvejende institutioner og andre private kan

le

vere service og udleje plejeboliger.

Dansk Folkeparti ønsker en bredere vifte af botilbud til ældre og

handicappede og ser derfor gerne, at flere firmaer og kirkelige eller

humanitære organisationer kommer på banen. Det er vigtigt,

at plejekrævende borge

re

frit kan vælge et særligt plejecenter eller bofællesskab, som drives i

overensstemmelse med deres tidligere livsmønster, værdier og livssyn, og at

der eksisterer forskellige botilbud, som kan tilgodese individuelle behov,

som f.eks. særlig kost, særlig livsstil, religion el.lign.

Lovforslaget er meget omfattende. Af væsentlige elementer skal nævnes, at

leverandøren skal være certificeret, så det faglige niveau sikres.

Leverandøren skal som minimum være godkendt til at levere personlig og

praktisk hjælp, men kan også godkendes til at levere eksempelvis

socialpædagogisk bistand, genoptræning, vedligeholdelsestræning og hjælp til

fysisk og psykisk handicappede. Leverandøren er forpligtet til at levere

borgeren de ydelser, der er omfattet af den konkrete afgørelse, som kommunen

har truffet. Hvis borgeren får behov for tilbud, som ikke er omfattet af den

oprindelige afgørelse om hjælp, og som friplejeboligleverandøren ikke er

godkendt til at levere, har borgeren krav på, at kommunen leverer denne

service. Beliggenhedskommunen får ansvar for at føre de årlige tilsyn efter

gældende regler, et anmeldt og et uanmeldt.

Friplejeboliger kan kun etableres i egne bygninger, der ejes af

friplejeboligleverandører. Friplejeboliger kan etableres og drives af alle

fysiske og juridiske personer, uden der stilles krav om bestemt selskabsform.

Der etableres et kvotesystem, som regulerer adgangen til at etablere og drive

friplejeboliger på i alt 500 boliger årligt: 225 boliger i kvote A med

statslig ydelsesstøtte og 275 B-boliger uden statslig ydelsesstøtte. Det er

positivt, at der er taget højde for huslejeniveauet bl.a. ved en ordning, der

sikrer, at personer der bor i en bolig, der omdannes eller ombygges til en

friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, ikke oplever en øget

beboerbetaling som følge af omdannelsen. Som hovedregel må

friplejeboligleverandøren ikke opnå overskud ved selve udlejningen af

friplejeboligerne. Beboerne i friplejeboliger er i

hovedtræk omfattet af lejelovens almindelige regler bl.a. om indgåelse af

lejeaftaler, installationsret, mangler ved det lejede m.v. Beboerne har

derfor

også mulighed for at vælge beboerrepræsentanter til at repræsentere lejerne

over for friplejeboligleverandøren. Det er også muligt for lejerne at

indbringe

sager vedrørende lejeforholdet for huslejenævnet. Lejere af friplejeboliger

er

som andre lejere principielt beskyttet mod opsigelse fra

friplejeboligleverandørens

side. Det foreslås ligeledes, at det er friplejeboligleverandøren, der skal

have hele vedligeholdelsespligten, dvs. pligten til såvel udvendig som

indvendig vedligeholdelse. Ved fraflytning kan lejeren således kun komme til

at

hæfte for misligeholdelse af lejemålet.

Da lovforslaget skaber nye rammer for borgerens valg af

plejeboliger med tilhørende service uden for den kommunale boligforsyning, er

Dansk Folkeparti trygge ved, at lovforslaget er omfattet af lovovervågning

− en lovovervågning, der vil fokusere på effekterne af loven om

friplejeboliger.

Dansk Folkeparti er meget enige med Ældre Sagen, som påpeger, at

alle borgere skal sikres en god og kærlig pleje med høj faglig kvalitet,

uanset

hvilken plejebolig de vælger. Derfor er det vigtigt at tilgodese en

udvikling,

der også sikrer kommunale plejehjem af høj kvalitet.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer af udvalget mener, at regeringens mål om at give private adgang til

at etablere og drive friplejehjem vil medføre ulighed i ældreplejen, forringe

den sammenhængende kvalitet i ældreplejen og øge den kommunale administration

på bekostning af den mere direkte pleje hos ældre med behov for pleje og

omsorg. Regeringen viser endnu engang, at plejen af og omsorgen for de

svageste

ældre mere betragtes som en forretning end et fælles ansvar for

velfærdssamfundet.

Uligheden opstår, fordi regeringen lægger op til, at de borgere,

der har brug for meget omsorg og pleje, kan blive afvist af de private

friplejeboliger.

De kan blive afvist, fordi deres ophold kan være forbundet med for mange

udgifter i forhold til konkurrencen på prisen. Hertil kommer, at borgeren

efter

forslaget ikke kan klage over leverandørens måde at anvise boligerne på, så

S,

SF og EL mener faktisk, at retssikkerheden for den enkelte er truet. På

friplejehjem skal beboerne kunne tilkøbe ydelser ud over den service, som

friplejehjemmene tilbyder. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at

når

der fremover skal konkurreres på prisen, kan den grundlæggende service blive

konkurreret i bund, og beboere kan så tilkøbe luksus. Det vil betyde, at

velhavende personer vil have råd til at bo i friplejehjem, mens andre så må

bo

på det kommunale plejehjem.

Regeringens lovforslag vil betyde, at friplejehjemmene vil komme

til at fungere adskilt fra den øvrige ældreomsorg, hvilket på mange måder må

betragtes som både uheldigt og uklogt i en tid, hvor der udøves mange

bestræbelser på at opnå sammenhæng mellem de mange forskellige initiativer

inden for tilbuddene til ældre.

Forslaget vil i tilrettelæggelsen være utrolig administrativt

krævende. Efter S’s, SF’s og EL’s opfattelse skal flest muligt

af de penge, der

er til rådighed, bruges til at give de ældre mere og bedre omsorg og pleje på

plejehjemmene. Regeringen vil belaste et system med mere papirarbejde, som de

ældre ikke kommer til at opleve som forbedringer i hverdagen. S, SF og EL

havde

hellere set, at der blev brugt flere penge på det direkte arbejde ude hos de

ældre. Regeringen har ikke draget konsekvenserne af erfaringerne fra de

etablerede

frit valg-ordninger i hjemmeplejen − et system, som koster rigtig mange

penge i administration, og som betyder, at der må afsættes for mange penge

til

administrativt arbejde i stedet for flere hænder.

Friplejeboliger skal i udbud hvert 8. eller 10. år. Det vil

skabe usikkerhed i driften, og det vil have betydning for beboere og for

personale. Både beboere og personale skal affinde sig med, at de måske skal

have en ny driftsherre eller arbejdsgiver. I udbuddet vil der blive

konkurreret

på prisen, hvor det er den lavest bydende, der vinder licitationen. Det

skaber

usikkerhed for de ældre beboere.

S, SF og EL mener, at alle plejehjem skal udvikles og

grundlæggende tilbyde en service, som er afstemt efter de ældres behov og de

lokale forhold, som gør sig gældende i den pågældende kommune. S, SF og EL

synes,

det er fint, at der er forskellige driftsformer, og vi har gode erfaringer

med

private plejehjem, selvejende plejehjem og kommunale plejehjem. Der er mange

gode eksempler på alle tre driftsformer, men fælles for dem er, at de drives

i

overenskomst med kommunen. Det finder S, SF og EL er nødvendigt, hvis det

kommunale

selvstyre skal respekteres og der skal sikres gode tilbud til alle ældre.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

stemmer imod forslaget, fordi det vil øge uligheden, give en dårligere

sammenhængende kvalitet og øge væksten af administrationen og bureaukratiet i

kommunerne til skade for den direkte pleje og omsorg hos den enkelte

plejekrævende

ældre.

Socialdemokratiet har yderligere den selvstændige holdning, at

partiet er tilhænger af tilkøbsydelser i en form, hvor de tilkøbte ydelser

ikke

berører den grundlæggende service i tilbuddene til ældre, og i en model, hvor

der skal være lige vilkår for at kunne tilbyde tilkøbsydelser for private og

offentlige

ældrepleje baseret på en høj standard i den grundlæggende serviceydelse.

Lovforslaget

rummer ikke den nødvendige sikkerhed for, at tilkøbsydelserne ikke gradvis

erstatter dele af den grundlæggende serviceydelse (kerneydelserne) i

ældreservicen, hvorfor den del af forslaget ikke kan støttes.

Der er på tidspunktet for betænkningsafgivelsen fortsat

ubesvarede spørgsmål vedrørende lovforslaget. Det betyder, at S vil fremkomme

med ændringsforslag, når alle spørgsmål er besvaret.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, SF og EL):

Til § 8

1)

Efter stk.

1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Friplejeboligleverandøren må ikke mod betaling levere tilbud ud over tilbud

som

nævnt i stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Fjernelse af leverandørens mulighed for at tilbyde

tilkøbsydelser]

Af

socialministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

Til § 19

2)

Som

stk. 3

og

4

indsættes:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af det beboerindskud, som

beboere i plejehjem, beskyttede boliger og boformer efter § 108 i lov om

social

service skal betale, når deres bolig nedlægges og ombygges til

friplejeboliger

og beboerne genhuses i de pågældende friplejeboliger. Tilsvarende gælder for

beboerindskud, når beboere visiteres fra en boform efter servicelovens § 108

til almene ældreboliger og de i stedet vælger en friplejebolig.

Stk. 4.

De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udlejeren.

Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med

fradrag

af foretagen modregning for lejerens forpligtelser over for udlejeren. Staten

refunderer kommunens udbetalinger efter stk. 1 og 2 med to tredjedele.

Socialministeren

kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder

regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision

vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.«

[Beboerindskud til omdannelse af boformer efter servicelovens §

108 og statsrefusion for beboerindskud til friplejeboliger]

Til § 93

3)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5.

Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med tilbagekaldelse af

støttetilsagn efter stk. 3.«

[Også opsigelse af lån

ved tilbagekaldelse af støttetilsagn]

Til § 100

4)

Paragraffen

affattes således:

»§ 100.

Loven træder i kraft den 1. februar

2007.

Stk. 2.

Tilsagn om

støtte meddelt efter §§ 143 a-143 d, jf. §

143 g

i lov om almene boliger m.v., og efter §

10, jf. § 10, stk. 2, i nærværende lov kan gives inden for en samlet

bevillingskvote på 225 boliger.«

[Nyt

ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsordning i forhold til eksisterende

plejeboligkvote]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skal sikre, at friplejeboligleverandøren ikke

mod betaling må levere tilbud ud over de tilbud, som kommunalbestyrelsen har

truffet afgørelse om.

Til nr. 2

Til § 19, stk.

3

Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af

Handicappede har i deres fælles høringssvar undret sig over, at beboere i

boformer efter § 108 i lov om social service ikke får samme ret til at få

dækket deres beboerindskud, som beboere i plejehjem og beskyttede boliger

efter

servicelovens § 140 får efter lovforslaget.

Da det ikke har været hensigten med lovforslaget at stille

beboere i henholdsvis boformer efter servicelovens § 108 og plejehjem og

beskyttede boliger efter servicelovens § 140 forskelligt med hensyn til

dækning

af beboerindskud, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til

dækning af beboerindskud til beboere i boformer efter servicelovens § 108,

der

nedlægges eller ombygges til friplejeboliger, og beboere, som visiteres fra

boformer efter servicelovens § 108 til almene ældreboliger, men som i stedet

vælger en friplejebolig. Bestemmelsen svarer til § 74, stk. 3, i

almenboligloven. Tilskuddet svarer til den fulde udgift til beboerindskuddet,

jf. § 12, stk. 2, og § 14.

Til § 19, stk.

4

I lovforslaget er der ikke fastsat regler om statsrefusion for

beboerindskud. Ændringsforslaget indeholder regler, der svarer til reglerne

for

statsrefusion for beboerindskud efter lov om leje af almene boliger.

Socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om statsrefusion. Denne

bemyndigelse vil blive udnyttet til at sikre, at den gældende bekendtgørelse

om

statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på

Socialministeriet

s,

Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders

ressortområder

også kommer til at omfatte statsrefusion for beboerindskud til

friplejeboliger.

Til nr. 3

Realkreditrådet har i sit høringssvar bl.a. anført, at

tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer en forøget kreditrisiko for det

långivende

realkreditinstitut. Denne forøgede kreditrisiko hænger sammen med det

forhold,

at tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer bortfald af statsgaranti for

den

del af realkreditlånet, der overstiger 65 pct. af ejendommens værdi. Ved

ejendommens værdi forstås den godkendte anskaffelsessum.

Det långivende realkreditinstitut vil efter den foreslåede

bestemmelse kunne opsige realkreditlånet i forbindelse med tilbagekaldelse af

støttetilsagn, inden statsgarantien bortfalder.

Til nr. 4

Til § 100, stk.

1

Ikrafttrædelsesdatoen udskydes og fastsættes til den 1. februar

2007 af hensyn til folketingets behandling af lovforslaget.

Til § 100, stk.

2

Der indsættes en bestemmelse i stk. 2, som medfører, at der i

2007 maksimalt kan gives tilsagn om støtte til boliger efter almenboliglovens

kapitel

9 a

og lov

om friplejeboliger på samlet 225 boliger.

Denne bestemmelse er en følge af det udskudte

ikrafttrædelsestidspunkt i stk. 1. Med det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt

bliver ophævelsen af kapitel

9 a

ligeledes udskudt, hvorfor det for 2007 vil være muligt at søge om støtte til

boliger både efter almenboliglovens kapitel

9

a

og efter friplejeboligloven. Det har imidlertid været

hensigten, at friplejeboliglovforslaget skal træde i stedet for

almenboliglovens

kapitel

9 a, og der

er således behov for at sikre, at tilsagn til det samlede antal boliger ikke

overstiger den årlige kvote.

Økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige og private af ændringsforslag

nr. 2-4

De økonomiske konsekvenser forbundet med selve forslaget om lov

om friplejeboliger forhandles med kommunerne. Ændringsforslagene

medfører ikke økonomiske konsekvenser for

kommunerne, der ikke er indeholdt i forhandlingen af selve lovforslaget.

Ændringsforslagene

medfører ikke økonomiske konsekvenser for private.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Gudrun Laub (V)

nfmd.

Inger Beinov Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Mia Falkenberg (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Mette Frederiksen (S)

Hüseyin Arac (S)

Lene Hansen (S)

Lise von Seelen (S)

Martin Lidegaard (RV)

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 80

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar. Høringssvarene har tidligere været omdelt på

alm. del − bilag 7

2

Høringssvar og høringsnotat fra socialministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Kopi af BOU alm. del - samrådsspm. D, til

socialministeren

5

Samråd i Boligudvalget vedr. L 80 om friplejeboliger

6

Henvendelse af 29/11-06 fra Lejernes Landsorganisation

7

Ændringsforslag fra socialministeren

8

Talepapir fra samrådet i Boligudvalget den 29. november

2006 om samrådsspørgsmål om de lejeretlige konsekvenser af L 80

9

1. udkast til betænkning

10

Meddelelse fra socialministeren om, at ændringsforslagene

på L 80 trækkes tilbage

11

Henvendelse af 4/1-07 fra OSI

12

Henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM

13

Henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes Landsorganisation

14

Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger

15

Ændringsforslag fra socialministeren

16

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 80

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om oversendelse af de præsentationer, som blev

anvendt ved ministerens tekniske gennemgang af L 80 den 23. november 2006,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om uddybning og konkretisering af følgende

udtalelse: »Vi bliver jo nødt til at give den private leverandør muligheden

for at sige til en ældre, at det måske ikke er det rigtige sted at vælge. Det

kan f.eks. være, hvis der er en særlig religion«, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-06 fra

Lejernes Landsorganisation, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om en redegørelse for, hvordan det med lovforslaget

er muligt at tjene penge på leveringen af plejeydelser m.v. i forbindelse med

etableringen af friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

5

Spm., om ministeren vil uddybe udmeldingen på samrådet den

29/11 2006 om, at der ikke kan tjenes penge på selve driften af

friplejeboliger

herunder, hvordan det harmonerer med, at følgende fremgår af bemærkningernes

punkt 2.15.1: »Der er for at sikre ens vilkår mellem de forskellige udbydere

af plejetilbud lagt vægt på, at leverandøren som altovervejende hovedregel

ikke skal kunne opnå overskud ved selve udlejningen af friplejeboligerne.«,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om en redegørelse for, om det er muligt med hjemmel

i det foreliggende lovforslag at et selvejende plejehjem, som i dag hører

under den kommunale boligforsyning, kan vælge at blive

friplejeboligleverandør

med den konsekvens, at kommunerne herved får råderet over færre plejeboliger,

således at der med andre ord bliver færre boliger, kommunen kan anvise

borgerne til, til socialministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om den lovede skematiske oversigt over, på hvilke

områder friplejeboligerne er omfattet af hhv. den private lejelovgivning,

almenboligloven

eller ny lovgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at beskrive, hvori kravet om udbud efter 10 års

drift består, til socialministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorledes det sikres, at kvaliteten i ydelserne

vægtes, så ikke alene pris bliver afgørende i tildelingen af kvoter, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at selvejende

institutioner oprettet efter »gavemodellen« ikke skal afregne den kommunale

grundkapital til beliggenhedskommunen, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

11

Spm. om, hvorvidt de eksisterende almene selvejende

plejeboliger i den gældende lovgivning har ret til drift med individuelle

kontrakter med kommuner omkring enkelte borgere og ret til at modtage

refusion

gennem den mellemkommunale refusion, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

12

Spm. om en konkretisering af, hvad et »værdifællesskab«

dækker over, til socialministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om dispensation til drift af friplejeboliger, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvor stor profitten kan være på givne

serviceydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om det alene er driftsherren, der træffer beslutning

om forbedringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvordan plejehjemsbeboernes/lejernes tryghed

bliver sikret, så de ikke pludselig får store huslejeforhøjelser i kraft af

forbedringsforhøjelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorledes boligstøtteloftet vil kunne få

indflydelse på høje huslejer såvel generelt som efter forbedringer, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvad begrundelsen er for, at råderetten ikke

skal gælde for beboere på friplejehjem, selvom der er få, der måtte ønske at

anvende denne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan beboerne er stillet, såfremt en

driftsherre bliver afskediget af kommunen, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

20

Spm. om valg af beboerrepræsentanter og sager i

huslejenævnet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, at plejehjemsbeboere ikke skal betale for

misligholdelse ved fraflytning, hvis dent er forårsaget af plejepersonalet,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om ophævelse af lejemål fra driftsherrens side, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om ind- og udvendig vedligeholdelse, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om en lejer vil kunne kræve sin bolig istandsat for

penge indbetalt til indvendig vedligeholdelse, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

25

Spm., om der er sikret en rullende flerårig

vedligeholdelsesplan for disse boliger for at sikre den udefra kommende

betaling via ydelsesstøtte, til socialministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om begrundelsen for, at der af lejernes penge i

Landsbyggefonden skal ydes bidrag til disse friplejeboliger, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om beboere i en friplejebolig skal betale en varslet

huslejeforhøjelse, hvis varslingen er ukorrekt/ulovlig, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

28

Spm. om balanceleje betyder, at der ikke er nogen

overgrænse for lejen, bare den balancerer med omkostningerne for lejemålet,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om et »værdifællesskab« f.eks. kan betyde krav til

medlemskab af en bestemt organisation, som f.eks. Rotary, Faderhuset, Jehovas

Vidner m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, såfremt en driftherre ønsker at bruge et

bestående privat lejeboligbyggeri til friplejehjem, hvorledes de eventuelle

lejere, der måtte bo i de private udlejningsboliger, er stillet, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om fortolkningen

af selvbestemmelsen for friplejehjem i forhold til ventelisten, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan ministeren agter at benytte sin

bemyndigelse i forslaget vedr. realkreditlån, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

33

Spm., om lejere i bestående lejemål kan modsætte sig

omdannelse af boligen til fribolig, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

34

Spm. om, hvilken indflydelse lejerne har på udskiftning

af friboligleverandør, til socialministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om lejerne kan modsætte sig modernisering af

lejemål, og om, hvor grænsen for, hvor store huslejestigninger en lejer kan

risikere, går, og om de kan foretage sig noget i den forbindelse, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om huslejen i friplejeboliger vil kunne sættes i

vejret ved genudlejning, hvorved der risikeres færre billige plejeboliger,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om ministeren vil ændre forslaget, så også

lejefastsættelse for servicearealer kommer til at hvile på

omkostningsbestemte principper, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

38

Spm., om lejer kan risikere store udsving i

driftsstandard og ejerforhold i forbindelse med skift af leverandør, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvor store boenheder der vil blive accepteret,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvor grænsen for misligholdelse går, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvem der i sidste ende afgør, hvornår der er

tale om misligholdelse af et lejemål, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

42

Spm. om, hvor meget ministeren regner med, at der skal

gives i løbende ydelsesstøtte pr. bolig, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

43

Spm. om, hvilket ansvar der påligger kommunen, herunder

hvilket beredskab der forventes etableret for beboerne i en situation, hvor

en leverandør eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om, i hvilket omfang en leverandørs udgifter til

tomme pladser må indgå i den løbende huslejeberegning, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvordan prisen for tomme pladser beregnes og

fastsættes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvordan udgifter til kommunalt beredskab

afholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om sikring af borgerens retssikkerhed, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm., om det vil være muligt at indføre en særaftale, der

giver kommunen mulighed for at have anvisningsret til friplejeboliger, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm., om ministeren vil sikre, at beboerdemokratiet kan

tilrettelægges, så der opnås indflydelse på valg af driftsherre, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om begrundelsen for, at beboere på et friplejehjem i

modsætning til beboere på et kommunalt plejehjem, et privat plejehjem med

overenskomst med kommunen eller et selvejende plejehjem med overenskomst med

kommunen kan opnå tilkøb af ydelser, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

51

Spm. om, hvorvidt der er pligt til at acceptere det

billigste tilbud, når friplejebologen skal i udbud efter 10 år, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvilken betydning det vil få for

kvalitetsudviklingen, at der i modellen med friplejeboliger alene skal

konkurreres økonomisk på service, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

53

Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen omfattes af

regelerne om magtanvendelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen kan udøve

magt i forbindelse med omsorgspligt, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

55

Spm. om, hvorvidt den sygeplejefaglige bistand vil blive

givet af ansatte i friplejeboligen, eller om det er den kommunale

hjemmepleje, der skal yde den sygeplejefaglige bistand, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

56

Spm., om ministeren kan bekræfte, at

balancelejeprincippet ikke siger noget om huslejens faktiske størrelse, og at

man sagtens kunne forestille sig situationer, hvor en borger ikke økonomisk

har mulighed for at vælge friplejeboligen, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens eventuelle

afvisning af en borger skal ske skriftligt med en begrundelse, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens

anvisningsret betyder, at de bare kan opsige beboere med eksempelvis 3

måneders varsel, og om, hvilke rettigheder en overlevende rask ægtefælle til

en afdød med plejebehov reelt har, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

59

Spm. om, i hvor mange år støtten ved etablering af

friplejeboliger efter kvote A fortsætter, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

60

Spm. om beboerindskuddet på 2 pct. ikke vil være en

hindring for at ikkeformuende får mulighed for at flytte ind i

friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvorvidt kommunerne er forpligtet til at yde

økonomisk støtte, såfremt en borger ikke selv kan betale beboerindskuddet i

friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om risikoen for, at den kendsgerning, at

friplejeboligleverandøren kun må tjene penge på servicedelen og

tilkøbsydelser, bevirker, at borgere kan blive afvist, fordi de ikke har råd

til tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om kommunens serviceniveaus indflydelse på

betalingen til friplejeboligleverandørerne og om, hvorvidt

friplejeboligleverandører kan få flere hhv. færre penge til en given ydelse i

forhold til kommunens niveau, til socialministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm., om fradrag/afskrivninger på boligdelen kan

overføres til serviceydelser og tilkøbsydelser, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

65

Spm., om leverandøren har mulighed for at lave

ventelister til friplejeboligerne, og om, hvorvidt disse kan baseres på

bestemte

kriterier, til socialministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om en uddybende begrundelse for, at lovforslaget er

sat til at træde i kraft den 1. januar 2007, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

67

Spm. om oversendelse af den omtalte

dispensationsskrivelse og uddybende at redegøre for den kontakt, ministeriet

har haft med Europa-Kommissionen og øvrige konkurrencemyndigheder omkring

lovforslaget og kravet om udbud hvert 10. år, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

68

Spm. om et konkret værdigrundlag, herunder også for den

plejemæssige side af driften, kan indgå i udbudsmaterialet, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om, i hvilket omfang det er muligt at stille

specifikke krav til drift og pleje i forbindelse med et udbud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om muligheden for at indføre åbne ventelister til

friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål

57 at oplyse, om det er korrekt forstået, at de almindelige bestemmelser for

det offentlige om skriftlige begrundelser tilsidesættes, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om en certificering af friplejeboliger uden sikring

af den faglige kvalitet, ved at der f.eks. stilles krav til de ansattes

uddannelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om, at beboere på et friplejehjem med lovforslaget

ville kunne tilkøbe ydelser hos det kendte personale, og om, hvorvidt lov om

social service skal ændres, for at alle ældre uanset boligform kan opnå denne

valgmulighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm., om udgifterne til det beredskab, der etableres for

at sikre pleje, såfremt en friplejebolig stopper, hvis leverandøren

eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, indregnes i

dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

75

Spm., om udgifter til udbud indregnes i friplejeboligens

drift, til socialministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om værdigrundlaget kan indskrives som en del i

certifikationen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om, hvorvidt udgifter til udbud indregnes i

dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

78

Spm. om, hvilke muligheder beboerrepræsentationen har for

at få indseende i de omkostningsbestemte poster i huslejen, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

79

Spm., om budgettet skal varsles med en oversigt over de

omkostningsbestemte poster, til socialministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm., om beboerrepræsentationen kan få bilagsindsigt, om

beboerrepræsentationen har krav på et budgetmøde og om beboerrepræsentationen

kan lade sig repræsentere af en lejerorganisation, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

81

Spm., om udlejer skal tilbyde lejerne en erstatningsbolig

ved forbedringsforhøjelser over en vis grænse, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

82

Spm. om, under hvilke omstændigheder lejere, hvis ejendom

omdannes til friplejeboliger, kan opsiges, med hvilket varsel lejerne kan

opsiges,

og om der ved opsigelse er pligt til at tilbyde lejerne en erstatningsbolig,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm., om boliger, der er moderniseret som følge af

omdannelse til friplejeboliger, senere kan genudlejes efter

boligreguleringslovens § 5, stk 2, hvis ejendommen genomdannes til privat

udlejningsejendom, til socialministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm., om det er rigtigt forstået, at beboerne ingen

indflydelse har på valg af friplejeboligleverendør, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

85

Spm. om, hvilke beløb ministeren forventer, at der i

gennemsnit vil blive opkrævet til henlæggelser til vedligeholdelse, og om,

hvem

der afgør, om beløbet er passende, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

86

Spm., om en lejer, der bor i en ejendom, der omdannes til

friplejeboliger, kan modsætte sig arbejder i lejligheden med henblik på at

gøre boligen friplejeboligegnet, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

87

Spm., om det er rigtigt forstået, at der ikke er pligt

til at føre ventelister til en friplejebolig, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

88

Spm. om, hvilken betydning alternativindtjeningen,

eksempelvis udlejning af ejendommens fælleslokaler til andet end

servicearealer, har for friplejeboligleverandørens prisfastsættelse af

serviceydelsen til beboerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm., om stigende lejepriser på erhvervslokaler i

almindelighed vil kunne betyde, at friplejeboligleverandøren har ret til at

sætte prisen på serviceydelsen op, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

90

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål

31 at oplyse, hvordan man vil føre kontrol med, at der ikke diskrimineres,

når » ... friplejeboligleverendøren er ikke forpligtet til at anvise boliger

efter et ancieninnitets- eller behovskriterium«, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

91

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål

31 at uddybe, hvorfor leverandøren vil kunne få størst indtjening på borgere

med et stort plejebehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål

55 at oplyse, hvilke overvejelser ministeren gør sig om krav til uddannelse

af personalet, herunder om det vil være muligt bemande friplejeboliger

udelukkende

med uuddannet personale, til socialministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm., om ministeren vil udarbejde minimuskrav til

normeringen på en sådan måde, at der er garanteret et minimum af uddannet

personale, og i bekræftende fald, inden for hvilke faggrupper, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

94

Spm. om en uddybning af, hvilke ensartede minimumskrav

ministeren henviser til, til socialministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm., om ministeren vil uddybe, hvem der skal udarbejde

de omtalte

ensartede minimumskrav, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om en uddybning af, hvorvidt alle kommuner allerede

er forpligtiget til at indføre disse minimumskrav i deres egne/offentlige

plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om en uddybning af, hvorvidt disse ensartede

minimumskrav vil

få indflydelse på den

generelle service i hjemmeplejen, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

98

Spm. om Konkurrencestyrelsens begrundelse for, at der er

tale om offentlige indkøb under EU-traktaten, jf. besvarelsen af L 80 −

svar på spørgsmål 8 og 13, til socialministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm., om ministeren kan bekræfte, at selv om det ifølge

lovforslaget ikke er pligtigt at inddrage beboerne i valg af driftsherre, er

der omvendt intet i lovforslaget, der forhindrer en sådan inddragelse, jf. L

80 − svar på spørgsmål 34 og 49, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

100

Spm. om en begrundelse for overhovedet at ville give

ydelsesstøtte til friplejehjem, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

101

Spm. om, hvor mange af de eksisterende friplejehjem der

har fået andet offentligt tilskud end det, der følger af den almindelige

visitation, til socialministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm., om ministeren kan bekræfte, at hvis der ikke skulle

gives ydelsesstøtte og således ikke oprettes nogen kvote, ville udbud heller

ikke være nødvendigt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

fjerner friplejehjemmenes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm., om ministeren finder det naturligt at indregne

udgiften til et kommunalt beredskab ved lukning af friplejeboliger i

taksterne for de friplejeboliger, der forårsager udgiften, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om, at ministeren i svaret på L 80 - spørgsmål 68 og

69 skriver, at »Etisk eller religiøst værdigrundlag, tro eller livsanskuelse

vil derimod ikke være et anvendeligt kriterium for valg af tilbud.«, og om

det samme forhold gør sig gældende ved de efterfølgende udbud efter en given

tidsperiode,

til socialministeren, og

ministerens svar herpå

106

Spm. om grunden til, at friplejeboligleverandøren skal

eje sin egen bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om baggrunden for, at friplejeboliger, der ikke

modtager ydelsesstøtte, også skal i udbud, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

108

Spm. om, at hvis friplejeboligerne ikke skulle modtage

ydelsesstøtte, ville udbuddet ikke være juridisk nødvendigt og kvoten

økonomisk

set ligegyldig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm. om, hvad der vil være til hinder for, at ejeren af

bygningen og udbyderen af pleje og omsorg adskilles til to juridiske personer

og bygningen opdeles i to ejerlejligheder, som vi kender det fra de nuværende

almene plejeboliger med tilhørende servicearealer, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

110

Spm., om landsorganisationer og minoritetsgrupper skal

kunne etablere specielle plejehjem med særligt værdigrundlag, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om, hvorvidt der stilles krav til adskillelse af

regnskaberne for drift af friplejeboliger, drift af eventuelle andre boliger

(jf. bemærkningerne til § 2) og for pleje og omsorg, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

112

Spm. om, hvordan den faktiske anskaffelsessum ved

omdannelse efter kvote B fastsættes, og hvordan forestiller ministeren sig,

at en friplejeboligleverandør, der har fået tilladelse til omdannelse af

eksisterende ejendom til friplejeboliger efter kvote B, skal finansiere

ydelser på nødvendige lån, hvor ydelsen er højere end de 3,4 pct. af den

godkendte

anskaffelsessum, som ifølge § 44 kan opkræves hos lejerne, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

113

Spm. om, hvem der skal sikre, at princippet om

balancelejen overholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om, at det i § 75 er forudsat, at boliger og

serviceareal ikke nødvendigvis skal afhændes samlet, og om det dermed er

muligt at lade to forskellige juridiske personer samarbejde om hhv. drift af

boliger og drift af servicearealer, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

115

Spm., om de ydelser, som hidtil har været omfattet af det

almindeligt anvendte begreb »servicepakken«, f.eks. levering af mad og vask

af beboernes beklædningsgenstande, skal følge centralt fastsatte priser,

eller om disse ydelser skal anses som tilkøbsydelser og dermed kan prissættes

på markedsvilkår, til socialministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm. om, hvorvidt en friplejeboligleverandør eller

eventuelle erhvervslejere hos denne må anvende lokaler i forbindelse med en

friplejebolig, hvorfra der leveres ydelser til boligens beboere (f.eks.

køkken, frisør, terapeuter m.v.) til almindeligt erhverv og således betjene

andre kunder end friplejeboligens beboere, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

117

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/1-07 fra OSI, og

ministerens svar herpå

118

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

fjerner udbudskravet, til socialministeren

119

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

fjerner kravet om, at friplejeboliger kun kan etableres i bygninger, der ejes

af friplejeboligleverandøren, til socialministeren

120

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM,

til socialministeren

121

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes

Landsorganisation, til socialministeren

122

Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks

Lejerforeninger, til socialministeren

Lignende dokumenter