Betænkning over Forslag til lov om friplejeboliger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. januar 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om friplejeboliger
[af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren
har stillet ændringsforslag nr. 2-4 og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1.
behandling den 24. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Teknisk gennemgang
Den 23. november 2006 afholdt Socialministeriet teknisk
gennemgang af lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og socialministeren sendte den 15. september 2006 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del − bilag 420. Den 16.
november 2006 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige
henvendelser fra:
Læs alt
BOSAM,
Danmarks Lejerforeninger,
Lejernes Landsorganisation og
OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort
for deres holdning til lovforslaget:
BOSAM,
Danmarks Lejerforeninger,
Lejernes Landsorganisation og
OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.
Samråd
Boligudvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren
på alm. del – samrådsspørgsmål D til mundtlig besvarelse. Ministeren har
besvaret spørgsmålet i et samråd i Boligudvalget den 29. november 2006.
Socialudvalget deltog i samrådet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 122 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål
118-122, som forventes besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det
under
nr. 1 stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under
nr. 2-4 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 2.
behandling.
Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under nr. 2-4 stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-4 stillede
ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 2 stillede
ændringsforslag og hverken for eller imod de under nr. 3-4 stillet
ændringsforslag.
Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget,
som skaber rammer for frit valg for borgere mellem kommunale og private
plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning. Lovforslaget har
endvidere
til formål at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de
kommunale
plejeboligtilbud, hvilket Dansk Folkeparti mener kan højne kvaliteten.
Der er tale om et visionært forslag, som bryder med traditioner og går på
tværs af den gældende lovgivning på området. Der åbnes med lovforslaget op
for, at selvejende institutioner og andre private kan
le
vere service og udleje plejeboliger.
Dansk Folkeparti ønsker en bredere vifte af botilbud til ældre og
handicappede og ser derfor gerne, at flere firmaer og kirkelige eller
humanitære organisationer kommer på banen. Det er vigtigt,
at plejekrævende borge
re
frit kan vælge et særligt plejecenter eller bofællesskab, som drives i
overensstemmelse med deres tidligere livsmønster, værdier og livssyn, og at
der eksisterer forskellige botilbud, som kan tilgodese individuelle behov,
som f.eks. særlig kost, særlig livsstil, religion el.lign.
Lovforslaget er meget omfattende. Af væsentlige elementer skal nævnes, at
leverandøren skal være certificeret, så det faglige niveau sikres.
Leverandøren skal som minimum være godkendt til at levere personlig og
praktisk hjælp, men kan også godkendes til at levere eksempelvis
socialpædagogisk bistand, genoptræning, vedligeholdelsestræning og hjælp til
fysisk og psykisk handicappede. Leverandøren er forpligtet til at levere
borgeren de ydelser, der er omfattet af den konkrete afgørelse, som kommunen
har truffet. Hvis borgeren får behov for tilbud, som ikke er omfattet af den
oprindelige afgørelse om hjælp, og som friplejeboligleverandøren ikke er
godkendt til at levere, har borgeren krav på, at kommunen leverer denne
service. Beliggenhedskommunen får ansvar for at føre de årlige tilsyn efter
gældende regler, et anmeldt og et uanmeldt.
Friplejeboliger kan kun etableres i egne bygninger, der ejes af
friplejeboligleverandører. Friplejeboliger kan etableres og drives af alle
fysiske og juridiske personer, uden der stilles krav om bestemt selskabsform.
Der etableres et kvotesystem, som regulerer adgangen til at etablere og drive
friplejeboliger på i alt 500 boliger årligt: 225 boliger i kvote A med
statslig ydelsesstøtte og 275 B-boliger uden statslig ydelsesstøtte. Det er
positivt, at der er taget højde for huslejeniveauet bl.a. ved en ordning, der
sikrer, at personer der bor i en bolig, der omdannes eller ombygges til en
friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, ikke oplever en øget
beboerbetaling som følge af omdannelsen. Som hovedregel må
friplejeboligleverandøren ikke opnå overskud ved selve udlejningen af
friplejeboligerne. Beboerne i friplejeboliger er i
hovedtræk omfattet af lejelovens almindelige regler bl.a. om indgåelse af
lejeaftaler, installationsret, mangler ved det lejede m.v. Beboerne har
derfor
også mulighed for at vælge beboerrepræsentanter til at repræsentere lejerne
over for friplejeboligleverandøren. Det er også muligt for lejerne at
indbringe
sager vedrørende lejeforholdet for huslejenævnet. Lejere af friplejeboliger
er
som andre lejere principielt beskyttet mod opsigelse fra
friplejeboligleverandørens
side. Det foreslås ligeledes, at det er friplejeboligleverandøren, der skal
have hele vedligeholdelsespligten, dvs. pligten til såvel udvendig som
indvendig vedligeholdelse. Ved fraflytning kan lejeren således kun komme til
at
hæfte for misligeholdelse af lejemålet.
Da lovforslaget skaber nye rammer for borgerens valg af
plejeboliger med tilhørende service uden for den kommunale boligforsyning, er
Dansk Folkeparti trygge ved, at lovforslaget er omfattet af lovovervågning
− en lovovervågning, der vil fokusere på effekterne af loven om
friplejeboliger.
Dansk Folkeparti er meget enige med Ældre Sagen, som påpeger, at
alle borgere skal sikres en god og kærlig pleje med høj faglig kvalitet,
uanset
hvilken plejebolig de vælger. Derfor er det vigtigt at tilgodese en
udvikling,
der også sikrer kommunale plejehjem af høj kvalitet.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget mener, at regeringens mål om at give private adgang til
at etablere og drive friplejehjem vil medføre ulighed i ældreplejen, forringe
den sammenhængende kvalitet i ældreplejen og øge den kommunale administration
på bekostning af den mere direkte pleje hos ældre med behov for pleje og
omsorg. Regeringen viser endnu engang, at plejen af og omsorgen for de
svageste
ældre mere betragtes som en forretning end et fælles ansvar for
velfærdssamfundet.
Uligheden opstår, fordi regeringen lægger op til, at de borgere,
der har brug for meget omsorg og pleje, kan blive afvist af de private
friplejeboliger.
De kan blive afvist, fordi deres ophold kan være forbundet med for mange
udgifter i forhold til konkurrencen på prisen. Hertil kommer, at borgeren
efter
forslaget ikke kan klage over leverandørens måde at anvise boligerne på, så
S,
SF og EL mener faktisk, at retssikkerheden for den enkelte er truet. På
friplejehjem skal beboerne kunne tilkøbe ydelser ud over den service, som
friplejehjemmene tilbyder. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at
når
der fremover skal konkurreres på prisen, kan den grundlæggende service blive
konkurreret i bund, og beboere kan så tilkøbe luksus. Det vil betyde, at
velhavende personer vil have råd til at bo i friplejehjem, mens andre så må
bo
på det kommunale plejehjem.
Regeringens lovforslag vil betyde, at friplejehjemmene vil komme
til at fungere adskilt fra den øvrige ældreomsorg, hvilket på mange måder må
betragtes som både uheldigt og uklogt i en tid, hvor der udøves mange
bestræbelser på at opnå sammenhæng mellem de mange forskellige initiativer
inden for tilbuddene til ældre.
Forslaget vil i tilrettelæggelsen være utrolig administrativt
krævende. Efter S’s, SF’s og EL’s opfattelse skal flest muligt
af de penge, der
er til rådighed, bruges til at give de ældre mere og bedre omsorg og pleje på
plejehjemmene. Regeringen vil belaste et system med mere papirarbejde, som de
ældre ikke kommer til at opleve som forbedringer i hverdagen. S, SF og EL
havde
hellere set, at der blev brugt flere penge på det direkte arbejde ude hos de
ældre. Regeringen har ikke draget konsekvenserne af erfaringerne fra de
etablerede
frit valg-ordninger i hjemmeplejen − et system, som koster rigtig mange
penge i administration, og som betyder, at der må afsættes for mange penge
til
administrativt arbejde i stedet for flere hænder.
Friplejeboliger skal i udbud hvert 8. eller 10. år. Det vil
skabe usikkerhed i driften, og det vil have betydning for beboere og for
personale. Både beboere og personale skal affinde sig med, at de måske skal
have en ny driftsherre eller arbejdsgiver. I udbuddet vil der blive
konkurreret
på prisen, hvor det er den lavest bydende, der vinder licitationen. Det
skaber
usikkerhed for de ældre beboere.
S, SF og EL mener, at alle plejehjem skal udvikles og
grundlæggende tilbyde en service, som er afstemt efter de ældres behov og de
lokale forhold, som gør sig gældende i den pågældende kommune. S, SF og EL
synes,
det er fint, at der er forskellige driftsformer, og vi har gode erfaringer
med
private plejehjem, selvejende plejehjem og kommunale plejehjem. Der er mange
gode eksempler på alle tre driftsformer, men fælles for dem er, at de drives
i
overenskomst med kommunen. Det finder S, SF og EL er nødvendigt, hvis det
kommunale
selvstyre skal respekteres og der skal sikres gode tilbud til alle ældre.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
stemmer imod forslaget, fordi det vil øge uligheden, give en dårligere
sammenhængende kvalitet og øge væksten af administrationen og bureaukratiet i
kommunerne til skade for den direkte pleje og omsorg hos den enkelte
plejekrævende
ældre.
Socialdemokratiet har yderligere den selvstændige holdning, at
partiet er tilhænger af tilkøbsydelser i en form, hvor de tilkøbte ydelser
ikke
berører den grundlæggende service i tilbuddene til ældre, og i en model, hvor
der skal være lige vilkår for at kunne tilbyde tilkøbsydelser for private og
offentlige
ældrepleje baseret på en høj standard i den grundlæggende serviceydelse.
Lovforslaget
rummer ikke den nødvendige sikkerhed for, at tilkøbsydelserne ikke gradvis
erstatter dele af den grundlæggende serviceydelse (kerneydelserne) i
ældreservicen, hvorfor den del af forslaget ikke kan støttes.
Der er på tidspunktet for betænkningsafgivelsen fortsat
ubesvarede spørgsmål vedrørende lovforslaget. Det betyder, at S vil fremkomme
med ændringsforslag, når alle spørgsmål er besvaret.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S, SF og EL):
Til § 8
1)
Efter stk.
1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Friplejeboligleverandøren må ikke mod betaling levere tilbud ud over tilbud
som
nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Fjernelse af leverandørens mulighed for at tilbyde
tilkøbsydelser]
Af
socialministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
Til § 19
2)
Som
stk. 3
og
4
indsættes:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af det beboerindskud, som
beboere i plejehjem, beskyttede boliger og boformer efter § 108 i lov om
social
service skal betale, når deres bolig nedlægges og ombygges til
friplejeboliger
og beboerne genhuses i de pågældende friplejeboliger. Tilsvarende gælder for
beboerindskud, når beboere visiteres fra en boform efter servicelovens § 108
til almene ældreboliger og de i stedet vælger en friplejebolig.
Stk. 4.
De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udlejeren.
Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med
fradrag
af foretagen modregning for lejerens forpligtelser over for udlejeren. Staten
refunderer kommunens udbetalinger efter stk. 1 og 2 med to tredjedele.
Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder
regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision
vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.«
[Beboerindskud til omdannelse af boformer efter servicelovens §
108 og statsrefusion for beboerindskud til friplejeboliger]
Til § 93
3)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk. 5.
Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med tilbagekaldelse af
støttetilsagn efter stk. 3.«
[Også opsigelse af lån
ved tilbagekaldelse af støttetilsagn]
Til § 100
4)
Paragraffen
affattes således:
»§ 100.
Loven træder i kraft den 1. februar
2007.
Stk. 2.
Tilsagn om
støtte meddelt efter §§ 143 a-143 d, jf. §
143 g
i lov om almene boliger m.v., og efter §
10, jf. § 10, stk. 2, i nærværende lov kan gives inden for en samlet
bevillingskvote på 225 boliger.«
[Nyt
ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsordning i forhold til eksisterende
plejeboligkvote]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget skal sikre, at friplejeboligleverandøren ikke
mod betaling må levere tilbud ud over de tilbud, som kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om.
Til nr. 2
Til § 19, stk.
3
Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af
Handicappede har i deres fælles høringssvar undret sig over, at beboere i
boformer efter § 108 i lov om social service ikke får samme ret til at få
dækket deres beboerindskud, som beboere i plejehjem og beskyttede boliger
efter
servicelovens § 140 får efter lovforslaget.
Da det ikke har været hensigten med lovforslaget at stille
beboere i henholdsvis boformer efter servicelovens § 108 og plejehjem og
beskyttede boliger efter servicelovens § 140 forskelligt med hensyn til
dækning
af beboerindskud, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til
dækning af beboerindskud til beboere i boformer efter servicelovens § 108,
der
nedlægges eller ombygges til friplejeboliger, og beboere, som visiteres fra
boformer efter servicelovens § 108 til almene ældreboliger, men som i stedet
vælger en friplejebolig. Bestemmelsen svarer til § 74, stk. 3, i
almenboligloven. Tilskuddet svarer til den fulde udgift til beboerindskuddet,
jf. § 12, stk. 2, og § 14.
Til § 19, stk.
4
I lovforslaget er der ikke fastsat regler om statsrefusion for
beboerindskud. Ændringsforslaget indeholder regler, der svarer til reglerne
for
statsrefusion for beboerindskud efter lov om leje af almene boliger.
Socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om statsrefusion. Denne
bemyndigelse vil blive udnyttet til at sikre, at den gældende bekendtgørelse
om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på
Socialministeriet
s,
Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders
ressortområder
også kommer til at omfatte statsrefusion for beboerindskud til
friplejeboliger.
Til nr. 3
Realkreditrådet har i sit høringssvar bl.a. anført, at
tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer en forøget kreditrisiko for det
långivende
realkreditinstitut. Denne forøgede kreditrisiko hænger sammen med det
forhold,
at tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer bortfald af statsgaranti for
den
del af realkreditlånet, der overstiger 65 pct. af ejendommens værdi. Ved
ejendommens værdi forstås den godkendte anskaffelsessum.
Det långivende realkreditinstitut vil efter den foreslåede
bestemmelse kunne opsige realkreditlånet i forbindelse med tilbagekaldelse af
støttetilsagn, inden statsgarantien bortfalder.
Til nr. 4
Til § 100, stk.
1
Ikrafttrædelsesdatoen udskydes og fastsættes til den 1. februar
2007 af hensyn til folketingets behandling af lovforslaget.
Til § 100, stk.
2
Der indsættes en bestemmelse i stk. 2, som medfører, at der i
2007 maksimalt kan gives tilsagn om støtte til boliger efter almenboliglovens
kapitel
9 a
og lov
om friplejeboliger på samlet 225 boliger.
Denne bestemmelse er en følge af det udskudte
ikrafttrædelsestidspunkt i stk. 1. Med det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt
bliver ophævelsen af kapitel
9 a
ligeledes udskudt, hvorfor det for 2007 vil være muligt at søge om støtte til
boliger både efter almenboliglovens kapitel
9
a
og efter friplejeboligloven. Det har imidlertid været
hensigten, at friplejeboliglovforslaget skal træde i stedet for
almenboliglovens
kapitel
9 a, og der
er således behov for at sikre, at tilsagn til det samlede antal boliger ikke
overstiger den årlige kvote.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige og private af ændringsforslag
nr. 2-4
De økonomiske konsekvenser forbundet med selve forslaget om lov
om friplejeboliger forhandles med kommunerne. Ændringsforslagene
medfører ikke økonomiske konsekvenser for
kommunerne, der ikke er indeholdt i forhandlingen af selve lovforslaget.
Ændringsforslagene
medfører ikke økonomiske konsekvenser for private.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Gudrun Laub (V)
nfmd.
Inger Beinov Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Mia Falkenberg (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Mette Frederiksen (S)
Hüseyin Arac (S)
Lene Hansen (S)
Lise von Seelen (S)
Martin Lidegaard (RV)
Bente Dahl (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 80
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar. Høringssvarene har tidligere været omdelt på
alm. del − bilag 7
2
Høringssvar og høringsnotat fra socialministeren
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
4
Kopi af BOU alm. del - samrådsspm. D, til
socialministeren
5
Samråd i Boligudvalget vedr. L 80 om friplejeboliger
6
Henvendelse af 29/11-06 fra Lejernes Landsorganisation
7
Ændringsforslag fra socialministeren
8
Talepapir fra samrådet i Boligudvalget den 29. november
2006 om samrådsspørgsmål om de lejeretlige konsekvenser af L 80
9
1. udkast til betænkning
10
Meddelelse fra socialministeren om, at ændringsforslagene
på L 80 trækkes tilbage
11
Henvendelse af 4/1-07 fra OSI
12
Henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM
13
Henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes Landsorganisation
14
Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger
15
Ændringsforslag fra socialministeren
16
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 80
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om oversendelse af de præsentationer, som blev
anvendt ved ministerens tekniske gennemgang af L 80 den 23. november 2006,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om uddybning og konkretisering af følgende
udtalelse: »Vi bliver jo nødt til at give den private leverandør muligheden
for at sige til en ældre, at det måske ikke er det rigtige sted at vælge. Det
kan f.eks. være, hvis der er en særlig religion«, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-06 fra
Lejernes Landsorganisation, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om en redegørelse for, hvordan det med lovforslaget
er muligt at tjene penge på leveringen af plejeydelser m.v. i forbindelse med
etableringen af friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
5
Spm., om ministeren vil uddybe udmeldingen på samrådet den
29/11 2006 om, at der ikke kan tjenes penge på selve driften af
friplejeboliger
herunder, hvordan det harmonerer med, at følgende fremgår af bemærkningernes
punkt 2.15.1: »Der er for at sikre ens vilkår mellem de forskellige udbydere
af plejetilbud lagt vægt på, at leverandøren som altovervejende hovedregel
ikke skal kunne opnå overskud ved selve udlejningen af friplejeboligerne.«,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om en redegørelse for, om det er muligt med hjemmel
i det foreliggende lovforslag at et selvejende plejehjem, som i dag hører
under den kommunale boligforsyning, kan vælge at blive
friplejeboligleverandør
med den konsekvens, at kommunerne herved får råderet over færre plejeboliger,
således at der med andre ord bliver færre boliger, kommunen kan anvise
borgerne til, til socialministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om den lovede skematiske oversigt over, på hvilke
områder friplejeboligerne er omfattet af hhv. den private lejelovgivning,
almenboligloven
eller ny lovgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om at beskrive, hvori kravet om udbud efter 10 års
drift består, til socialministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorledes det sikres, at kvaliteten i ydelserne
vægtes, så ikke alene pris bliver afgørende i tildelingen af kvoter, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at selvejende
institutioner oprettet efter »gavemodellen« ikke skal afregne den kommunale
grundkapital til beliggenhedskommunen, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm. om, hvorvidt de eksisterende almene selvejende
plejeboliger i den gældende lovgivning har ret til drift med individuelle
kontrakter med kommuner omkring enkelte borgere og ret til at modtage
refusion
gennem den mellemkommunale refusion, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
12
Spm. om en konkretisering af, hvad et »værdifællesskab«
dækker over, til socialministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om dispensation til drift af friplejeboliger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvor stor profitten kan være på givne
serviceydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om det alene er driftsherren, der træffer beslutning
om forbedringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvordan plejehjemsbeboernes/lejernes tryghed
bliver sikret, så de ikke pludselig får store huslejeforhøjelser i kraft af
forbedringsforhøjelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorledes boligstøtteloftet vil kunne få
indflydelse på høje huslejer såvel generelt som efter forbedringer, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvad begrundelsen er for, at råderetten ikke
skal gælde for beboere på friplejehjem, selvom der er få, der måtte ønske at
anvende denne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvordan beboerne er stillet, såfremt en
driftsherre bliver afskediget af kommunen, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
20
Spm. om valg af beboerrepræsentanter og sager i
huslejenævnet, til socialministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, at plejehjemsbeboere ikke skal betale for
misligholdelse ved fraflytning, hvis dent er forårsaget af plejepersonalet,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om ophævelse af lejemål fra driftsherrens side, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om ind- og udvendig vedligeholdelse, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om en lejer vil kunne kræve sin bolig istandsat for
penge indbetalt til indvendig vedligeholdelse, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
25
Spm., om der er sikret en rullende flerårig
vedligeholdelsesplan for disse boliger for at sikre den udefra kommende
betaling via ydelsesstøtte, til socialministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om begrundelsen for, at der af lejernes penge i
Landsbyggefonden skal ydes bidrag til disse friplejeboliger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om beboere i en friplejebolig skal betale en varslet
huslejeforhøjelse, hvis varslingen er ukorrekt/ulovlig, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
28
Spm. om balanceleje betyder, at der ikke er nogen
overgrænse for lejen, bare den balancerer med omkostningerne for lejemålet,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om et »værdifællesskab« f.eks. kan betyde krav til
medlemskab af en bestemt organisation, som f.eks. Rotary, Faderhuset, Jehovas
Vidner m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, såfremt en driftherre ønsker at bruge et
bestående privat lejeboligbyggeri til friplejehjem, hvorledes de eventuelle
lejere, der måtte bo i de private udlejningsboliger, er stillet, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om fortolkningen
af selvbestemmelsen for friplejehjem i forhold til ventelisten, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvordan ministeren agter at benytte sin
bemyndigelse i forslaget vedr. realkreditlån, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
33
Spm., om lejere i bestående lejemål kan modsætte sig
omdannelse af boligen til fribolig, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
34
Spm. om, hvilken indflydelse lejerne har på udskiftning
af friboligleverandør, til socialministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm., om lejerne kan modsætte sig modernisering af
lejemål, og om, hvor grænsen for, hvor store huslejestigninger en lejer kan
risikere, går, og om de kan foretage sig noget i den forbindelse, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om huslejen i friplejeboliger vil kunne sættes i
vejret ved genudlejning, hvorved der risikeres færre billige plejeboliger,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm., om ministeren vil ændre forslaget, så også
lejefastsættelse for servicearealer kommer til at hvile på
omkostningsbestemte principper, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
38
Spm., om lejer kan risikere store udsving i
driftsstandard og ejerforhold i forbindelse med skift af leverandør, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvor store boenheder der vil blive accepteret,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvor grænsen for misligholdelse går, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvem der i sidste ende afgør, hvornår der er
tale om misligholdelse af et lejemål, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
42
Spm. om, hvor meget ministeren regner med, at der skal
gives i løbende ydelsesstøtte pr. bolig, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
43
Spm. om, hvilket ansvar der påligger kommunen, herunder
hvilket beredskab der forventes etableret for beboerne i en situation, hvor
en leverandør eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, i hvilket omfang en leverandørs udgifter til
tomme pladser må indgå i den løbende huslejeberegning, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvordan prisen for tomme pladser beregnes og
fastsættes, til socialministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvordan udgifter til kommunalt beredskab
afholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om sikring af borgerens retssikkerhed, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm., om det vil være muligt at indføre en særaftale, der
giver kommunen mulighed for at have anvisningsret til friplejeboliger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm., om ministeren vil sikre, at beboerdemokratiet kan
tilrettelægges, så der opnås indflydelse på valg af driftsherre, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om begrundelsen for, at beboere på et friplejehjem i
modsætning til beboere på et kommunalt plejehjem, et privat plejehjem med
overenskomst med kommunen eller et selvejende plejehjem med overenskomst med
kommunen kan opnå tilkøb af ydelser, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
51
Spm. om, hvorvidt der er pligt til at acceptere det
billigste tilbud, når friplejebologen skal i udbud efter 10 år, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvilken betydning det vil få for
kvalitetsudviklingen, at der i modellen med friplejeboliger alene skal
konkurreres økonomisk på service, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
53
Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen omfattes af
regelerne om magtanvendelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen kan udøve
magt i forbindelse med omsorgspligt, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
55
Spm. om, hvorvidt den sygeplejefaglige bistand vil blive
givet af ansatte i friplejeboligen, eller om det er den kommunale
hjemmepleje, der skal yde den sygeplejefaglige bistand, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
56
Spm., om ministeren kan bekræfte, at
balancelejeprincippet ikke siger noget om huslejens faktiske størrelse, og at
man sagtens kunne forestille sig situationer, hvor en borger ikke økonomisk
har mulighed for at vælge friplejeboligen, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
57
Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens eventuelle
afvisning af en borger skal ske skriftligt med en begrundelse, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens
anvisningsret betyder, at de bare kan opsige beboere med eksempelvis 3
måneders varsel, og om, hvilke rettigheder en overlevende rask ægtefælle til
en afdød med plejebehov reelt har, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
59
Spm. om, i hvor mange år støtten ved etablering af
friplejeboliger efter kvote A fortsætter, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
60
Spm. om beboerindskuddet på 2 pct. ikke vil være en
hindring for at ikkeformuende får mulighed for at flytte ind i
friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvorvidt kommunerne er forpligtet til at yde
økonomisk støtte, såfremt en borger ikke selv kan betale beboerindskuddet i
friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om risikoen for, at den kendsgerning, at
friplejeboligleverandøren kun må tjene penge på servicedelen og
tilkøbsydelser, bevirker, at borgere kan blive afvist, fordi de ikke har råd
til tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om kommunens serviceniveaus indflydelse på
betalingen til friplejeboligleverandørerne og om, hvorvidt
friplejeboligleverandører kan få flere hhv. færre penge til en given ydelse i
forhold til kommunens niveau, til socialministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm., om fradrag/afskrivninger på boligdelen kan
overføres til serviceydelser og tilkøbsydelser, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
65
Spm., om leverandøren har mulighed for at lave
ventelister til friplejeboligerne, og om, hvorvidt disse kan baseres på
bestemte
kriterier, til socialministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om en uddybende begrundelse for, at lovforslaget er
sat til at træde i kraft den 1. januar 2007, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
67
Spm. om oversendelse af den omtalte
dispensationsskrivelse og uddybende at redegøre for den kontakt, ministeriet
har haft med Europa-Kommissionen og øvrige konkurrencemyndigheder omkring
lovforslaget og kravet om udbud hvert 10. år, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
68
Spm. om et konkret værdigrundlag, herunder også for den
plejemæssige side af driften, kan indgå i udbudsmaterialet, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om, i hvilket omfang det er muligt at stille
specifikke krav til drift og pleje i forbindelse med et udbud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om muligheden for at indføre åbne ventelister til
friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål
57 at oplyse, om det er korrekt forstået, at de almindelige bestemmelser for
det offentlige om skriftlige begrundelser tilsidesættes, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om en certificering af friplejeboliger uden sikring
af den faglige kvalitet, ved at der f.eks. stilles krav til de ansattes
uddannelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om, at beboere på et friplejehjem med lovforslaget
ville kunne tilkøbe ydelser hos det kendte personale, og om, hvorvidt lov om
social service skal ændres, for at alle ældre uanset boligform kan opnå denne
valgmulighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm., om udgifterne til det beredskab, der etableres for
at sikre pleje, såfremt en friplejebolig stopper, hvis leverandøren
eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, indregnes i
dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
75
Spm., om udgifter til udbud indregnes i friplejeboligens
drift, til socialministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om værdigrundlaget kan indskrives som en del i
certifikationen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm. om, hvorvidt udgifter til udbud indregnes i
dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
78
Spm. om, hvilke muligheder beboerrepræsentationen har for
at få indseende i de omkostningsbestemte poster i huslejen, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
79
Spm., om budgettet skal varsles med en oversigt over de
omkostningsbestemte poster, til socialministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm., om beboerrepræsentationen kan få bilagsindsigt, om
beboerrepræsentationen har krav på et budgetmøde og om beboerrepræsentationen
kan lade sig repræsentere af en lejerorganisation, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
81
Spm., om udlejer skal tilbyde lejerne en erstatningsbolig
ved forbedringsforhøjelser over en vis grænse, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
82
Spm. om, under hvilke omstændigheder lejere, hvis ejendom
omdannes til friplejeboliger, kan opsiges, med hvilket varsel lejerne kan
opsiges,
og om der ved opsigelse er pligt til at tilbyde lejerne en erstatningsbolig,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm., om boliger, der er moderniseret som følge af
omdannelse til friplejeboliger, senere kan genudlejes efter
boligreguleringslovens § 5, stk 2, hvis ejendommen genomdannes til privat
udlejningsejendom, til socialministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm., om det er rigtigt forstået, at beboerne ingen
indflydelse har på valg af friplejeboligleverendør, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
85
Spm. om, hvilke beløb ministeren forventer, at der i
gennemsnit vil blive opkrævet til henlæggelser til vedligeholdelse, og om,
hvem
der afgør, om beløbet er passende, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
86
Spm., om en lejer, der bor i en ejendom, der omdannes til
friplejeboliger, kan modsætte sig arbejder i lejligheden med henblik på at
gøre boligen friplejeboligegnet, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
87
Spm., om det er rigtigt forstået, at der ikke er pligt
til at føre ventelister til en friplejebolig, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
88
Spm. om, hvilken betydning alternativindtjeningen,
eksempelvis udlejning af ejendommens fælleslokaler til andet end
servicearealer, har for friplejeboligleverandørens prisfastsættelse af
serviceydelsen til beboerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm., om stigende lejepriser på erhvervslokaler i
almindelighed vil kunne betyde, at friplejeboligleverandøren har ret til at
sætte prisen på serviceydelsen op, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
90
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål
31 at oplyse, hvordan man vil føre kontrol med, at der ikke diskrimineres,
når » ... friplejeboligleverendøren er ikke forpligtet til at anvise boliger
efter et ancieninnitets- eller behovskriterium«, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
91
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål
31 at uddybe, hvorfor leverandøren vil kunne få størst indtjening på borgere
med et stort plejebehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål
55 at oplyse, hvilke overvejelser ministeren gør sig om krav til uddannelse
af personalet, herunder om det vil være muligt bemande friplejeboliger
udelukkende
med uuddannet personale, til socialministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm., om ministeren vil udarbejde minimuskrav til
normeringen på en sådan måde, at der er garanteret et minimum af uddannet
personale, og i bekræftende fald, inden for hvilke faggrupper, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
94
Spm. om en uddybning af, hvilke ensartede minimumskrav
ministeren henviser til, til socialministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm., om ministeren vil uddybe, hvem der skal udarbejde
de omtalte
ensartede minimumskrav, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm. om en uddybning af, hvorvidt alle kommuner allerede
er forpligtiget til at indføre disse minimumskrav i deres egne/offentlige
plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm. om en uddybning af, hvorvidt disse ensartede
minimumskrav vil
få indflydelse på den
generelle service i hjemmeplejen, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
98
Spm. om Konkurrencestyrelsens begrundelse for, at der er
tale om offentlige indkøb under EU-traktaten, jf. besvarelsen af L 80 −
svar på spørgsmål 8 og 13, til socialministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm., om ministeren kan bekræfte, at selv om det ifølge
lovforslaget ikke er pligtigt at inddrage beboerne i valg af driftsherre, er
der omvendt intet i lovforslaget, der forhindrer en sådan inddragelse, jf. L
80 − svar på spørgsmål 34 og 49, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
100
Spm. om en begrundelse for overhovedet at ville give
ydelsesstøtte til friplejehjem, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
101
Spm. om, hvor mange af de eksisterende friplejehjem der
har fået andet offentligt tilskud end det, der følger af den almindelige
visitation, til socialministeren, og ministerens svar herpå
102
Spm., om ministeren kan bekræfte, at hvis der ikke skulle
gives ydelsesstøtte og således ikke oprettes nogen kvote, ville udbud heller
ikke være nødvendigt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
103
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
fjerner friplejehjemmenes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
104
Spm., om ministeren finder det naturligt at indregne
udgiften til et kommunalt beredskab ved lukning af friplejeboliger i
taksterne for de friplejeboliger, der forårsager udgiften, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
105
Spm. om, at ministeren i svaret på L 80 - spørgsmål 68 og
69 skriver, at »Etisk eller religiøst værdigrundlag, tro eller livsanskuelse
vil derimod ikke være et anvendeligt kriterium for valg af tilbud.«, og om
det samme forhold gør sig gældende ved de efterfølgende udbud efter en given
tidsperiode,
til socialministeren, og
ministerens svar herpå
106
Spm. om grunden til, at friplejeboligleverandøren skal
eje sin egen bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå
107
Spm. om baggrunden for, at friplejeboliger, der ikke
modtager ydelsesstøtte, også skal i udbud, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
108
Spm. om, at hvis friplejeboligerne ikke skulle modtage
ydelsesstøtte, ville udbuddet ikke være juridisk nødvendigt og kvoten
økonomisk
set ligegyldig, til socialministeren, og ministerens svar herpå
109
Spm. om, hvad der vil være til hinder for, at ejeren af
bygningen og udbyderen af pleje og omsorg adskilles til to juridiske personer
og bygningen opdeles i to ejerlejligheder, som vi kender det fra de nuværende
almene plejeboliger med tilhørende servicearealer, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
110
Spm., om landsorganisationer og minoritetsgrupper skal
kunne etablere specielle plejehjem med særligt værdigrundlag, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
111
Spm. om, hvorvidt der stilles krav til adskillelse af
regnskaberne for drift af friplejeboliger, drift af eventuelle andre boliger
(jf. bemærkningerne til § 2) og for pleje og omsorg, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
112
Spm. om, hvordan den faktiske anskaffelsessum ved
omdannelse efter kvote B fastsættes, og hvordan forestiller ministeren sig,
at en friplejeboligleverandør, der har fået tilladelse til omdannelse af
eksisterende ejendom til friplejeboliger efter kvote B, skal finansiere
ydelser på nødvendige lån, hvor ydelsen er højere end de 3,4 pct. af den
godkendte
anskaffelsessum, som ifølge § 44 kan opkræves hos lejerne, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
113
Spm. om, hvem der skal sikre, at princippet om
balancelejen overholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm. om, at det i § 75 er forudsat, at boliger og
serviceareal ikke nødvendigvis skal afhændes samlet, og om det dermed er
muligt at lade to forskellige juridiske personer samarbejde om hhv. drift af
boliger og drift af servicearealer, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
115
Spm., om de ydelser, som hidtil har været omfattet af det
almindeligt anvendte begreb »servicepakken«, f.eks. levering af mad og vask
af beboernes beklædningsgenstande, skal følge centralt fastsatte priser,
eller om disse ydelser skal anses som tilkøbsydelser og dermed kan prissættes
på markedsvilkår, til socialministeren, og ministerens svar herpå
116
Spm. om, hvorvidt en friplejeboligleverandør eller
eventuelle erhvervslejere hos denne må anvende lokaler i forbindelse med en
friplejebolig, hvorfra der leveres ydelser til boligens beboere (f.eks.
køkken, frisør, terapeuter m.v.) til almindeligt erhverv og således betjene
andre kunder end friplejeboligens beboere, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
117
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/1-07 fra OSI, og
ministerens svar herpå
118
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
fjerner udbudskravet, til socialministeren
119
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
fjerner kravet om, at friplejeboliger kun kan etableres i bygninger, der ejes
af friplejeboligleverandøren, til socialministeren
120
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM,
til socialministeren
121
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes
Landsorganisation, til socialministeren
122
Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks
Lejerforeninger, til socialministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om friplejeboliger Retsinformation · 1. juni 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Udvidelse af regler om helbredstillæg) Retsinformation · 6. februar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten m.v.) Retsinformation · 2. marts 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret) Retsinformation · 28. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af reglerne om magtanvendelse) Retsinformation · 2. marts 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af støtte- og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser) Retsinformation · 12. januar 2005