Skriftlig fremsættelse (7. februar 2001) - L 162
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (7. februar
2001)
Socialministeren
(Henrik Dam Kristensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om social
service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en
grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt
finansiering)
(Lovforslag nr. L 162).
Lovforslaget fremsættes som led i aftalerne mellem
regeringen og de kommunale parter om økonomien i år 2000.
I lovforslaget foreslås en ny finansieringsstruktur
grundtaksmodellen på den del af det sociale område, hvor
finansieringen efter gældende regler er delt mellem kommunen og
amtskommunen.
Forslaget går ud på, at hovedreglen bliver, at
den myndighed, som efter loven har pligt til at yde hjælpen, også
selv betaler alle udgifterne herved. Det betyder, at kommunerne som noget nyt
fuldt ud skal afholde udgifter bl.a. til forebyggende arbejde i forhold til
truede børn, hjælp til handicappede børn i eget hjem og
hjælp til voksne under 67 år i eget hjem.
For de tilbud, der foreslås at blive omfattet af
grundtakster, bliver der en form for »fællesfinansiering« ved, at kommunen betaler grundtaksten dog højst de
faktiske udgifter og amtskommunen betaler for udgifter herudover.
På børn og ungeområdet foreslås
følgende grundtakster:
·
283.000 pr. år for særlige dag- og klubtilbud til
Læs alt
børn og unge, der på grund af betydelig og varig nedsat fysiske
eller psykiske funktionsevner har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., som ikke kan dækkes i et almindeligt dag- eller
klubtilbud.
·
390.000 kr. pr. år for alle former for døgnophold for
børn og unge under 18 år.
·
282.000 pr. år for alle former for døgnophold for unge
mellem 18 og 23 år.
Ved familiebehandling, hvor et eller flere børn
sammen med en af forældrene får ophold uden for hjemmet,
foreslås grundtaksten fastsat til 390.000 kr. for det første
barn, og 195.000 kr. for hver yderligere person, barn eller voksen.
Beløbene er på årsbasis.
På voksenområdet, som omfatter personer under
67 år, foreslås følgende grundtakster:
·
282.000 kr. pr. år for døgnophold i følgende
boligtyper: amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93, boliger oprettet
af eller efter aftale med amtskommunen efter lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., plejehjem eller beskyttede
boliger efter servicelovens § 140.
·
282.000 kr. pr. år for udgifter til ansættelse af
hjælpere i eget hjem efter servicelovens § 77.
·
61.000 kr. pr. år for amtskommunale tilbud om beskæftigelse
eller aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig og varig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer efter servicelovens § 87 og § 88.
·
100.000 kr. pr. år for udgifter til indretning af bolig m.v. til
personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter
§ 102.
·
100.000 kr. pr. år ved døgnbehandling af stofmisbrugere og
for ophold i boformer efter § 94 (forsorgshjem m.v.). Efter forslaget
skal kommunen betale denne grundtakst, når opholdet varer mere end 120
dage inden for de seneste 365 dage. Udgifter til boformer efter § 94 er
i dag ikke omfattet af den delte finansiering mellem kommuner og
amtskommuner, men amtskommunerne får 50 pct. refusion fra staten.
Forslaget gælder ikke for kvindekrisecentre, hvor finansieringen ikke
foreslås ændret.
Forslaget ledsages på baggrund af arbejdet i
Grundtakstudvalget af forslag, som har til formål at sikre kvaliteten i
ydelserne i forhold til brugerne. Der er således forslag om, at
kommunerne og amtskommunerne i almindelighed skal skønne, om det er
hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan. Der
foreslås afsat centrale midler til kvalitets- og
metodeudviklingsprojekter, der skal styrke det kommunale og amtskommunale
arbejde med handleplaner.
På hele voksenområdet og ikke som i dag kun
for praktisk hjælp m.v. skal kommuner og amtskommuner udarbejde
kvalitetsstandarder. Kravet om kvalitetsstandarder vil blive indført i
etaper.
På handicapområdet stilles der forslag om
etablering af en uvildig konsulentfunktion, som kan yde brugerne
støtte og vejledning.
I de første 3 år bliver der efter forslaget
etableret en overvågning af udviklingen på området. Som led
heri vil der blive etableret regionale udviklingsråd, hvor
brugerorganisationerne skal være repræsenteret.
Udviklingsrådene skal på baggrund af generelle oplysninger, egne
informationer og kommunale årlige redegørelser en gang
årligt rapportere til Socialministeriet om udviklingen.
Socialministeren afgiver bl.a. ud fra rapporter fra de regionale
udviklingsråd og efter forudgående høring af relevante
organisationer en årlig redegørelse til Folketinget om
udviklingen.
Det foreslås, at der i 2002 og 2003 for kommunerne
bliver en overgangsordning, hvorefter de fra staten modtager refusion,
tilskud mv. for deres udgifter på det område, der i dag er
omfattet af delt finansiering. Forslaget bevirker, at de
byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne set under et i disse
år stort set neutraliseres.
Økonomiske konsekvenser, som er en direkte
følge af finansieringsomlægningen fra delt finansiering til
grundtakstfinansiering, er udgiftsneutral; det er udelukkende
finansieringsmåden, der ændres.
Forslaget i øvrigt skønnes at ville
medføre en offentlig merudgift på 88,5-93,5 mill. kr. i 2002,
71-76 mill. kr. i 2003, 72-77 mill. kr. i 2004 og 23 mill. kr. i årene
fremefter. Merudgiften vil blive søgt afholdt af satspuljemidler.
Kommunerne og amtskommunerne kompenseres for merudgiften gennem regulering af
bloktilskuddet. Overgangsordning finansieres ved justering af den beregnede
overførsel til kommunernes bloktilskud på bloktilskudsaktstykket
vedrørende 2002 i juni 2001.
Der er grund til at fremhæve, at grundtakstmodellen
alene ændrer den måde, som udgifterne afholdes på.
Borgerens ret til ydelser efter serviceloven ændres ikke. Men de
ændrede finansieringsregler ledsages som nævnt ovenfor af en
række forslag, som vil være med til at styrke kvaliteten, fx
forslaget om en uvildig konsulentfunktion på handicapområdet.
Der er altid en vis risiko for, at en omlægning vil
medføre utilsigtede konsekvenser. Men denne risiko er der taget
højde for ved, at loven overvåges meget tæt, herunder via
de regionale udviklingsråd med brugerrepræsentanter.
Skulle der mod forventning opstå vanskeligheder,
der skyldes det nye finansieringssystem, vil disse hurtigt komme for dagens
lys, således at de kan blive rettet op. Regeringen vil i denne
forbindelse give tilsagn om, at såfremt der viser sig utilsigtede
konsekvenser af finansieringsreformen, vil regeringen tage initiativ til at
gennemføre de nødvendige justeringer.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger Retsinformation · 29. maj 2001
- Skriftlig fremsættelse (17. december 2003) - L 123 Retsinformation · 17. december 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Retsinformation · 29. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service og andre love (Videreførelse af overvågningen på grundtakstområdet) Retsinformation · 3. januar 2005
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets om en amtskommunes beslutning vedrørende medfinansiering af kommunale tilbud efter lov om social service Retsinformation · 29. august 2009
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 2004) - L 54 Retsinformation · 27. oktober 2004