Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2001) - L 162

2000/1 SF L 162Skriftlig fremsættelseSocialministeriet7. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (7. februar

2001)

Socialministeren

(Henrik Dam Kristensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social

service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en

grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt

finansiering)

(Lovforslag nr. L 162).

Lovforslaget fremsættes som led i aftalerne mellem

regeringen og de kommunale parter om økonomien i år 2000.

I lovforslaget foreslås en ny finansieringsstruktur

grundtaksmodellen på den del af det sociale område, hvor

finansieringen efter gældende regler er delt mellem kommunen og

amtskommunen.

Forslaget går ud på, at hovedreglen bliver, at

den myndighed, som efter loven har pligt til at yde hjælpen, også

selv betaler alle udgifterne herved. Det betyder, at kommunerne som noget nyt

fuldt ud skal afholde udgifter bl.a. til forebyggende arbejde i forhold til

truede børn, hjælp til handicappede børn i eget hjem og

hjælp til voksne under 67 år i eget hjem.

For de tilbud, der foreslås at blive omfattet af

grundtakster, bliver der en form for »fællesfinansiering« ved, at kommunen betaler grundtaksten dog højst de

faktiske udgifter og amtskommunen betaler for udgifter herudover.

På børn og ungeområdet foreslås

følgende grundtakster:

·

283.000 pr. år for særlige dag- og klubtilbud til

Læs alt

børn og unge, der på grund af betydelig og varig nedsat fysiske

eller psykiske funktionsevner har et særligt behov for støtte,

behandling m.v., som ikke kan dækkes i et almindeligt dag- eller

klubtilbud.

·

390.000 kr. pr. år for alle former for døgnophold for

børn og unge under 18 år.

·

282.000 pr. år for alle former for døgnophold for unge

mellem 18 og 23 år.

Ved familiebehandling, hvor et eller flere børn

sammen med en af forældrene får ophold uden for hjemmet,

foreslås grundtaksten fastsat til 390.000 kr. for det første

barn, og 195.000 kr. for hver yderligere person, barn eller voksen.

Beløbene er på årsbasis.

På voksenområdet, som omfatter personer under

67 år, foreslås følgende grundtakster:

·

282.000 kr. pr. år for døgnophold i følgende

boligtyper: amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93, boliger oprettet

af eller efter aftale med amtskommunen efter lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., plejehjem eller beskyttede

boliger efter servicelovens § 140.

·

282.000 kr. pr. år for udgifter til ansættelse af

hjælpere i eget hjem efter servicelovens § 77.

·

61.000 kr. pr. år for amtskommunale tilbud om beskæftigelse

eller aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig og varig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer efter servicelovens § 87 og § 88.

·

100.000 kr. pr. år for udgifter til indretning af bolig m.v. til

personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter

§ 102.

·

100.000 kr. pr. år ved døgnbehandling af stofmisbrugere og

for ophold i boformer efter § 94 (forsorgshjem m.v.). Efter forslaget

skal kommunen betale denne grundtakst, når opholdet varer mere end 120

dage inden for de seneste 365 dage. Udgifter til boformer efter § 94 er

i dag ikke omfattet af den delte finansiering mellem kommuner og

amtskommuner, men amtskommunerne får 50 pct. refusion fra staten.

Forslaget gælder ikke for kvindekrisecentre, hvor finansieringen ikke

foreslås ændret.

Forslaget ledsages på baggrund af arbejdet i

Grundtakstudvalget af forslag, som har til formål at sikre kvaliteten i

ydelserne i forhold til brugerne. Der er således forslag om, at

kommunerne og amtskommunerne i almindelighed skal skønne, om det er

hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan. Der

foreslås afsat centrale midler til kvalitets- og

metodeudviklingsprojekter, der skal styrke det kommunale og amtskommunale

arbejde med handleplaner.

På hele voksenområdet og ikke som i dag kun

for praktisk hjælp m.v. skal kommuner og amtskommuner udarbejde

kvalitetsstandarder. Kravet om kvalitetsstandarder vil blive indført i

etaper.

På handicapområdet stilles der forslag om

etablering af en uvildig konsulentfunktion, som kan yde brugerne

støtte og vejledning.

I de første 3 år bliver der efter forslaget

etableret en overvågning af udviklingen på området. Som led

heri vil der blive etableret regionale udviklingsråd, hvor

brugerorganisationerne skal være repræsenteret.

Udviklingsrådene skal på baggrund af generelle oplysninger, egne

informationer og kommunale årlige redegørelser en gang

årligt rapportere til Socialministeriet om udviklingen.

Socialministeren afgiver bl.a. ud fra rapporter fra de regionale

udviklingsråd og efter forudgående høring af relevante

organisationer en årlig redegørelse til Folketinget om

udviklingen.

Det foreslås, at der i 2002 og 2003 for kommunerne

bliver en overgangsordning, hvorefter de fra staten modtager refusion,

tilskud mv. for deres udgifter på det område, der i dag er

omfattet af delt finansiering. Forslaget bevirker, at de

byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne set under et i disse

år stort set neutraliseres.

Økonomiske konsekvenser, som er en direkte

følge af finansieringsomlægningen fra delt finansiering til

grundtakstfinansiering, er udgiftsneutral; det er udelukkende

finansieringsmåden, der ændres.

Forslaget i øvrigt skønnes at ville

medføre en offentlig merudgift på 88,5-93,5 mill. kr. i 2002,

71-76 mill. kr. i 2003, 72-77 mill. kr. i 2004 og 23 mill. kr. i årene

fremefter. Merudgiften vil blive søgt afholdt af satspuljemidler.

Kommunerne og amtskommunerne kompenseres for merudgiften gennem regulering af

bloktilskuddet. Overgangsordning finansieres ved justering af den beregnede

overførsel til kommunernes bloktilskud på bloktilskudsaktstykket

vedrørende 2002 i juni 2001.

Der er grund til at fremhæve, at grundtakstmodellen

alene ændrer den måde, som udgifterne afholdes på.

Borgerens ret til ydelser efter serviceloven ændres ikke. Men de

ændrede finansieringsregler ledsages som nævnt ovenfor af en

række forslag, som vil være med til at styrke kvaliteten, fx

forslaget om en uvildig konsulentfunktion på handicapområdet.

Der er altid en vis risiko for, at en omlægning vil

medføre utilsigtede konsekvenser. Men denne risiko er der taget

højde for ved, at loven overvåges meget tæt, herunder via

de regionale udviklingsråd med brugerrepræsentanter.

Skulle der mod forventning opstå vanskeligheder,

der skyldes det nye finansieringssystem, vil disse hurtigt komme for dagens

lys, således at de kan blive rettet op. Regeringen vil i denne

forbindelse give tilsagn om, at såfremt der viser sig utilsigtede

konsekvenser af finansieringsreformen, vil regeringen tage initiativ til at

gennemføre de nødvendige justeringer.

Med disse bemærkninger skal jeg indstille

lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter