Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den
10. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.
(Tilsyn med indsatsen over for ældre m.v.)
[af
socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]
1. Ændringsforslag
Socialministeren har stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2001 og var til 1.
behandling den 3. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og socialministeren sendte den 11.
december 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 177. Den 17.
januar 2001 sendte socialministeren de indkomne høringssvar til
udvalget. Den 20. marts 2001 sendte socialministeren yderligere 2
høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Sygeplejeråd,
Læs alt
Danske Diakonhjem,
DemensKoordinatorer i DanmarK,
Embedslægeforeningen,
Forbundet af Offentligt Ansatte,
Gentofte Kommune, Ældrerådet,
Helsingør Kommune, Ældrerådet,
Kolding Kommune, Ældrerådet,
Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage
Ældre,
Steen Markmann-Hansen,
Organisationen af Selvejende Institutioner på
ældreområdet,
Pårørende til Svage Ældre i
hovedstadsområdet,
Hanne Reintoft, socialrådgiver,
Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark,
Ældre Sagen og
Århus Kommune, Ældrerådet.
Socialministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Dansk Sygeplejeråd,
Forbundet af Offentligt Ansatte,
Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage
Ældre,
Steen Markmann-Hansen,
Pårørende til Svage Ældre i
hovedstadsområdet og
Århus Kommune, Ældrerådet
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets
spørgsmål nr. 13 og socialministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder, at de svage
ældre og handicappede på plejehjem og i andre boligformer skal
sikres den tryghed, omsorg og pleje, som de har et retskrav på.
Derfor finder Dansk Folkeparti det helt nødvendigt,
at der skal etableres uvildige og uanmeldte tilsynsbesøg på
plejehjem og i andre former for ældreboliger. Her er embedslægen
et helt uundværligt element.
Men Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med, at det i
socialministerens ændringsforslag nr. 4 er fastsat, at
embedslægen kun skal foretage ét uanmeldt tilsynsbesøg,
selv om embedslægen også skal følge op på, at
eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene
bliver bragt i orden. Derfor mener Dansk Folkeparti, at der skal være
mulighed for flere uanmeldte tilsynsbesøg af embedslægen. Det
bør derefter være embedslægen, der vurderer, hvor mange
uanmeldte tilsynsbesøg der er behov for.
Embedslægens kompetence er i lovforslaget omtalt som
sundhedsfaglig, og tilsynsbesøgende varetages af sundhedspersoner
tilknyttet embedslægeinstitutionen. Dansk Folkeparti finder, at omsorg
og pleje sammen med det rent sundhedsfaglige skal indgå i
embedslægens tilsyn, som dermed bliver mere helhedsorienteret.
Tilsynsbesøgene skal kunne foretages sammen med uvildige personer, der
er kyndige også på omsorgs- og plejeområdet uden at skulle
være sundhedsfagligt uddannede.
I forbindelse med de tilsynsbesøg, der
udføres på ældreområdet af kommunale
myndighedspersoner, bør disses uvildighed og ansvar indskærpes.
Det bekymrer Dansk Folkeparti, at det ikke er klart defineret, hvilke
kommunale myndighedspersoner der tænkes at skulle foretage anmeldte og
uanmeldte tilsynsbesøg.
Dansk Folkeparti mener, at bruger- og
pårørenderådene bør have større kompetence,
og havde derfor helst set, at der blev etableret egentlige bestyrelser. Dansk
Folkeparti mener ligeledes, at rammerne for valg til rådene bør
fastsættes i lovgivningen i stedet for at lade sammensætningen af
rådet være op til kommunerne.
Dansk Folkeparti vil derfor været meget
opmærksom på, hvordan loven kommer til at virke i praksis i
kommunerne, og hvis det viser sig, at der er behov for reguleringer, vil det
blive taget op.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I det under nr. 2 foreslåede § 110, stk.
3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»1. pkt.
omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der
modtager kommunale serviceydelser.«
[Præcisering af lovforslagets målgruppe]
2) Det under nr. 3 foreslåede § 112 a, stk.
1, affattes således:
»
Kommunen nedsætter
bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v.,
jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for
ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i
kommunen. Kommunen fastsætter sammensætningen af rådet
under hensyntagen til lokale forhold, dog således at brugere og
pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets
opgave er at repræsentere beboernes og lejernes interesser, og
rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for
den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende
boligenheder, herunder retningslinjer for
kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v.
Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte
boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.«
[Præcisering af lovforslagets målgruppe samt
præcisering af området for bruger- og
pårørenderådenes arbejde]
3) Nr. 5 affattes således:
»
5. Efter § 113
indsættes:
»
§ 113 a.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale
opgaver efter §§ 71 og 72 løses i overensstemmelse med de
afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold
til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 110, stk. 4.
Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal
kommunen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét
uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140,
plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter
indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale
serviceydelser. Tilsynet skal ligesom de øvrige kommunale
myndighedsopgaver på området udføres af personer, der
alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Tilsynet må ikke varetages
af personer, der samtidig har udføreropgaver på området.
Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder den
kommunale myndighed en tilsynsrapport til brug for opfølgningen
på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og
sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf.
§ 112 a, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Den
enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om
løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunen har pligt
til efter anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller
det kommunale ældreråd at tilbyde det pågældende
råd en mundtlig præsentation og drøftelse af
tilsynsrapporterne.
Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejdes og
offentliggøres en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 1
og 2 samt det sundhedsfaglige
tilsyn efter § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v.
Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad
der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen
mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede
ydelser. Redegørelsen
offentliggøres og sendes til høring hos bruger- og
pårørenderådet, jf. § 112 a, samt hos det kommunale
ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter
redegørelsen på et møde med henblik på kommunens
opfølgning på tilsynet.««
[Præcisering af lovforslagets målgruppe,
præcisering af, at tilsyn er en kommunal myndighedsopgave, mulighed for
at anmode om mundtlig præsentation af tilsynsrapporter,
præcisering af indholdet i de årlige tilsynsredegørelser
samt udvidelse af bruger-/pårørenderådenes og
ældrerådenes høringsret]
Til § 3
4) Nr. 1 affattes således:
»
1. Efter § 6
indsættes:
»
§ 6 a.
Embedslægeinstitutionen gennemfører én gang årligt
et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige
forhold i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af
lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende
boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og
lejere, der modtager kommunale serviceydelser.
Stk. 2. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder
embedslægeinstitutionen en tilsynsrapport om de sundhedsmæssige
forhold på plejehjemmet m.v. til brug for plejehjemmets og kommunens
opfølgning på konstaterede fejl og mangler ved de
sundhedsmæssige forhold. Tilsynsrapporten sendes endvidere til bruger-
og pårørenderådet, jf. § 112 a, og til det kommunale
ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 3. Embedslægeinstitutionen skal
påse, at plejehjemmet eller kommunen følger op på
eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold, der måtte
være konstateret ved det sundhedsmæssige tilsynsbesøg.
Stk. 4. Embedslægeinstitutionen udarbejder
årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. et sammendrag af
årets tilsynsrapporter samt et sammendrag af den kommunale
opfølgning efter stk. 3 til brug for den enkelte kommune. Den
kommunale tilsynsrapport sendes endvidere til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Embedslægeinstitutionen kan lade
tilsynsbesøg, udarbejdelse af tilsynsrapporter og opfølgning
heraf efter stk. 1-4 udføre af sundhedspersoner, der tilknyttes
embedslægeinstitutionen alene med henblik på varetagelsen af
disse opgaver.
Stk. 6. Embedslægeinstitutionen afholder udgiften
ved tilsynsbesøg og udarbejdelse af tilsynsrapporter m.v. efter stk.
1-5.
Stk. 7. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere
indholdet af de sundhedsadministrative, sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede
opgaver, der indgår i tilsynet med de sundhedsmæssige forhold
efter stk. 1-5, samt de nærmere regler for tilsynsbesøg og
afrapportering herom efter stk. 1-5.
Stk. 8. § 8, stk. 3-7, om udstedelse af påbud og
forbud over for institutioner m.v. finder tilsvarende anvendelse på
tilsyn, der udføres efter stk. 1-3.««
[Indførelse af et årligt sundhedsfagligt
tilsyn forankret i embedslægeinstitutionen]
5) Nr. 2 affattes således:
»
2. I § 8, stk.
1, indsættes efter »Sundhedsministeren kan« : »ud over det i
§ 6 a foreskrevne tilsyn««.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 4
6) Paragraffen affattes således:
»
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1, træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«
[Ændret ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1-6
Ændringsforslag stilles på baggrund af
regeringens forhandlinger med Folketingets partier efter 1. behandling af
lovforslaget.
Administrative og økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser
af ændringsforslagene ses i nedenstående fem punkter:
I ændringsforslagene forudsættes de samlede
udgifter finansieret med 50 pct. af staten og 50 pct. af kommunerne.
Lovens ikrafttræden udskydes til 1. januar 2002,
hvorfor der ikke længere er nogen merudgift i 2001.
Det foreslås, at det bliver
embedslægeinstitutionen, der gennemfører det sundhedsfaglige
tilsyn m.v. Dette betyder, at udgiften på 8,7 mio. kr. ændres fra
at være en kommunal udgift til at være en statslig udgift.
Høringspligten vedrørende tilsynsrapporterne
giver anledning til udgifter ved, at der inddrages personale til to
møder, hvor tilsynsrapporterne gennemgås. Dette giver en
årlig udgift på 2,5 mio. kr. i pl-2001.
Såvel bruger- og pårørenderådene
som ældrerådene kan efter anmodning få et møde med
en repræsentant for de kommunale tilsynsansvarlige, der mundtligt
præsenterer og drøfter de to løbende tilsynsrapporter.
Dette giver en årlig merudgift på 0,9 mio. kr. i pl-2001.
Ændringsforslaget til § 3 vedrørende det
sundhedsfaglige tilsyn indebærer således, at der under
Sundhedsministeriets ramme afsættes i alt 16,5 mio. kr., hvilket svarer
til den økonomiske ramme, der fremgår af det fremsatte
lovforslag.
Af de 16,5 mio. kr. tilføres 15,8 mio. kr., heraf
løn 9,6 mio. kr., til embedslægevæsenet.
Embedslægevæsenets lønsum udmøntes ved oprettelsen
af 12 lønramme-37-stillinger og 8 årsværk (øvrige).
De resterende 6,2 mio. kr. under embedslægevæsenet afsættes
under øvrig drift til køb af fremmede tjenesteydelser.
Sundhedsstyrelsens almindelige virksomhed tilføres 0,7 mio. kr., heraf
løn 0,4 mio. kr., svarende til 1 årsværk
(øvrige).
Lovforslagets samlede udgifter beløber sig til 24,6
mio. kr. i 2002 og fremefter. Kommunernes umiddelbare merbelastning herved
udgør 8,1 mio. kr. i 2002 og de efterfølgende år. Da det
i ændringsforslaget forudsættes, at kommunerne skal finansiere
halvdelen af lovforslagets udgifter (12,3 mio. kr.), bliver de samlede
økonomiske konsekvenser for kommunerne en udgift på 4,2 mio.
kr., som vil blive trukket via bloktilskuddet. (Alle udgifter i pl-2001).
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslagets samlede udgifter, når der ses bort fra
den andel, kommunerne finansierer, forudsættes finansieret via
satspuljen.
Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
-
Merudgifterne ved det samlede lovforslag er 24,6 mio. kr. i 2002 og
årene derefter.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
-
Forslaget skønnes kun at ville få begrænsede
administrative konsekvenser for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
-
-
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
-
-
Miljømæssige konsekvenser
-
-
Administrative konsekvenser for borgerne
-
-
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Ad nr. 1-4
I §§ 110, stk. 3, 112 a og 113 a i lov om social service
og i § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v. foreslås en
tilføjelse om, at lovforslaget alene omfatter beboere/lejere, der
modtager kommunale serviceydelser. Der er tale om en teknisk
præcisering, der i selve lovteksten skal klargøre, at
lovforslagets målgruppe er de svage ældre typisk ældre,
der bor i de i lovforslaget nævnte boligtyper med tilknyttet udvidede
plejefunktioner, og som modtager serviceydelser fra kommunen. Formålet
med ændringen er at undgå uklarhed om målgruppen, idet
også amtskommunerne kan opføre plejeboligbebyggelser, der er
omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. Beboerne
i de amtskommunalt opførte boliger er typisk ikke svage ældre,
men handicappede borgere, der p.g.a. væsentlige fysiske eller psykiske
handicap har behov for særlige plejefunktioner i boligen. Der er
fastsat retningsliner for handleplaner, tilsyn m.v. for denne målgruppe
andetsteds i den sociale lovgivning, hvorfor denne målgruppe ikke er
omfattet af indeværende lovforslag.
Formålet med forslaget til tilføjelsen til §
112 a, stk. 1, (ændringsforslag nr. 2) om, at bruger- og
pårørenderådene bl.a. skal inddrages i fastlæggelsen
af retningslinjer for kostplaner,
arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v., er at præcisere
området for bruger- og pårørenderådenes virke.
I forbindelse med de politiske drøftelser, der
ligger til grund for ændringsforslaget, har der været rejst
spørgsmål om sammensætningen af de nye bruger- og
pårørenderåd, herunder samspillet mellem de nye råd
og eksempelvis bestyrelser i selvejende institutioner og lignende. Det skal
derfor præciseres, at bruger- og pårørenderådenes
rolle er at fungere som et forum for dialogen om tilrettelæggelsen af
den daglige pleje- og omsorgsindsats over for de svage ældre. For at
sikre, at rådene varetager de svage ældres interesser, er det
fastlagt i lovforslaget, at brugere og pårørende skal have
flertal i rådene. Ud over brugere og pårørende vil
også f.eks. lokale »ildsjæle«,
repræsentanter for selvejende institutioners bestyrelser og
personalerepræsentanter kunne vælges ind i rådene og dermed
deltage i rådenes arbejde. Kommunalbestyrelsen beslutter rådenes
sammensætning. Kommunalbestyrelsen skal i videst muligt omfang
imødekomme lokale ønsker om de enkelte råds
sammensætning. Hvis der f.eks. er et ønske fra den selvejende
institutions bestyrelse om at blive repræsenteret i dét lokale
råd, der er knyttet til den pågældende selvejende
institution, forudsættes dette ønske imødekommet.
Vedrørende den foreslåede ændring i §
113 a, stk. 2, 1. pkt., (ændringsforslag nr. 3), hvor kommunerne
pålægges at gennemføre et anmeldt og et uanmeldt
tilsynsbesøg hvert år, henvises til de politiske
drøftelser, der er gået forud for ændringsforslagets
udarbejdelse. Den foreslåede ændring afspejler konklusionerne
på disse drøftelser.
Med ændringsforslagets tilføjelse af et nyt
3. og 4. pkt. i § 113 a, stk. 2 præciseres det, at tilsynet med den
kommunale indsats på ældreområdet er en myndighedsopgave,
og at tilsynet derfor ikke kan overlades til personer, der varetager
udføreropgaver for kommunen. Debatten om den kommunale løsning
af myndighedsopgaverne senest netop i forbindelse med tilsynets varetagelse
på ældreområdet har synliggjort et behov for at fastholde
og indskærpe de kommunale politikeres og den kommunale administrations
myndighedsansvar. Synliggørelsen af den kommunale myndigheds rolle er
væsentlig, ikke mindst fordi uklarhed om netop myndighedsansvaret ofte
skaber usikkerhed hos både borgere og udførere om kommunens
rolle i forbindelse med fastsættelse af retningslinjer for den
kommunale service, afgørelsers gyldighed, klage- og tilsynsinstansers
uvildighed m.v. Det er derfor væsentligt, at der er en klar adskillelse
mellem den kommunale myndighedsfunktion og de personer, institutioner m.fl.,
der udfører opgaver for myndigheden.
Med den foreslåede ændring i § 113 a, stk. 4,
1. og 2. pkt., pålægges kommunerne at lade den årlige
redegørelse om kommunens samlede tilsynsindsats indeholde en
opgørelse over, hvad tilsynet har vist om forholdet mellem de ydelser,
der er truffet afgørelse om, og de ydelser, der faktisk er leveret. En
sådan opgørelse vil synliggøre eventuelle misforhold
mellem de ydelser, brugerne har krav på, og de ydelser, brugerne
faktisk får. Opgørelsen vil endvidere tjene som en
påmindelse til de kommunale myndigheder og udførerne om, at
udførerne skal levere de ydelser, der træffes afgørelse
om i medfør af den sociale lovgivning og det kommunalt fastlagte
serviceniveau, synliggjort via kvalitetsstandarderne. Hvis den årlige
opgørelse viser, at de faktisk leverede ydelser ikke afspejler de
afgørelser, der er truffet, har de kommunale myndighedsudøvere
pligt til at rette op på dette i den fremtidige tilrettelæggelse
af ældreplejen.
De kommunale myndigheder har desuden en generel
forpligtelse til at rette op på eventuelle fejl, mangler eller
uregelmæssigheder, der måtte komme frem under tilsynet. Denne
forpligtelse gælder også, hvis tilsynet afdækker problemer
på ældreområdet af mere generel karakter, f.eks. hvis det
under tilsynet viser sig, at udførelsen af den personlige og praktiske
hjælp ikke fungerer tilfredsstillende, at der er problemer med
aflysninger el.lign. Det forventes derfor, at skærpelsen af tilsynet
efter lovforslaget også vil få betydning og effekt på de
serviceopgaver, der løses andre steder end i plejehjem, plejeboliger
m.v.
Forslaget om i § 113 a, stk. 4, at udvide
høringsadgangen har til formål at sikre, at såvel de
lokale bruger- og pårørenderåd som de kommunale
ældreråd orienteres bredt om tilsynet i kommunen, og at
rådene desuden gives mulighed for at blive hørt, inden kommunen
træffer beslutning om tilrettelæggelsen af tilsynspraksis
m.v.
De væsentligste ændringer i forhold til
lovforslaget gennemføres i lovforslagets § 3 om det sundhedsfaglige
tilsyn. Ændringerne afspejler et ønske om at skabe rammerne for
et uvildigt sundhedsfagligt tilsyn, forankret i
embedslægeinstitutionen.
Efter ændringsforslag nr. 4 pålægges
embedslægeinstitutionen at gennemføre ét årligt
tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold i
plejehjem m.v. Tilsynet omfatter alle plejehjem m.v., hvori der
udføres opgaver på vegne af de kommunale myndigheder.
Det sundhedsmæssige tilsyn omfatter såvel
sundhedsfaglige forhold i relation til f.eks. medicinhåndtering mv. som
sundhedsfaglige forhold i relation til ernæring, hygiejne, bygnings- og
indeklimaforhold samt visse personalerelaterede spørgsmål.
Embedslægeinstitutionen skal efter hvert
tilsynsbesøg udarbejde en tilsynsrapport. Tilsynsrapporten sendes med
embedslægeinstitutionens påpegning af eventuelle fejl og mangler
samt institutionens henstillinger om afhjælpning heraf til vedkommende
plejehjem el.lign. og til kommunen til brug for den kommunale
opfølgning, ligesom tilsynsrapporten sendes til det lokale bruger- og
pårørenderåd samt til det kommunale ældreråd.
Embedslægeinstitutionen påser, at plejehjemmet
og kommunen følger op på eventuelle kritisable sundhedsfaglige
forhold, der måtte være konstateret ved de sundhedsfaglige
tilsynsbesøg. Embedslægeinstitutionen skal i den forbindelse
tillige årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. udarbejde et
sammendrag af årets tilsynsrapporter samt et sammendrag af den
kommunale opfølgning i forbindelse med konstaterede kritisable
sundhedsmæssige forhold. Sammendraget udarbejdes til brug for den
enkelte kommune m.fl. samt Sundhedsstyrelsen.
Det er hensigten, at Sundhedsstyrelsen på baggrund
af de årlige sammendrag foretager en central vidensopsamling,
således at det på centralt plan vil være muligt at
følge op på generelle sundhedsmæssige problemer i
plejehjem m.v.
Embedslægeinstitutionerne har ansvaret for det
sundhedsmæssige tilsyn. For at sikre større fleksibilitet ved
embedslægeinstitutionernes varetagelse af det udvidede tilsyn
åbnes der i ændringsforslaget mulighed for, at institutionerne
ud over ansættelse af flere embedslæger m.v. tillige
særligt kan antage et antal for tilsynet egnede sundhedspersoner,
f.eks. sygehusansatte geriatere og interne medicinere eller sygeplejersker.
De antagne personer vil efter embedslægeinstitutionens nærmere
tilrettelæggelse og anvisning skulle udføre de enkelte
tilsynsbesøg, inkl. rapportudarbejdelse, på
embedslægeinstitutionens vegne og ansvar. Institutionen vil som
overordnet ansvarlig også her med sine bemærkninger og eventuelle
henstillinger sende tilsynsrapporten til plejehjem og kommune m.fl.
Det nærmere indhold af det obligatoriske tilsyn med
de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v. vil blive fastlagt
af Sundhedsstyrelsen. Der vil heri blive medtaget sundhedsadministrative
forhold, sundhedsfaglige forhold og sundhedsrelaterede forhold, herunder
genoptræning, mobilisering, ernæring og hygiejne samt, når
særlige grunde taler herfor, tillige bygnings- og indeklimaforhold og
visse forhold vedrørende personalets ansvarsområder og
kvalifikationer.
Ad nr. 5
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 4.
Ad nr. 6
Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås
ændret fra 1. juli 2001 til 1. januar 2002 af hensyn til den
administrative tilrettelæggelse af tilsynet efter lovforslaget med
tilhørende ændringsforslag.
Jørn Pedersen (S)
Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)
Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)
Villy Søvndal (SF)
fmd.
Yvonne Herløv Andersen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)
Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)
Tove Videbæk (KRF) nfmd.
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 192
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag, således at det
sundhedsfaglige tilsyn overdrages til embedslægeinstitutionen, til
socialministeren
Spm. 2 om, hvilke faggrupper der er ansat på landets
embedslægeinstitutioner, til socialministeren
2
Henvendelse af 25/3-01 fra Ældrerådet, Helsingør
Kommune
3
Spm. 3 om kommentar til henvendelse fra Ældrerådet,
Helsingør Kommune, til socialministeren
4
Høringssvar, fra socialministeren
5
Henvendelse af 2/1-01 fra Danske Diakonhjem
6
Henvendelse af 22/1-01 fra socialrådgiver Hanne Reintoft,
Frederiksberg
7
Henvendelse af 30/1-01 fra Ældre Sagen
8
Spm. 4 om kommentar til henvendelserne fra Danske Diakonhjem,
socialrådgiver Hanne Reintoft og Ældre Sagen
9
Høringssvar fra Danmarks Apotekerforening og Frederiksberg Kommune
10
Spm. 5 om kommentar til høringssvarene, til socialministeren
11
Bilaget er udgået
12
Pressemeddelelse om lovforslaget, fra socialministeren
13
Henvendelse af 29/3-01 fra Sammenslutningen af Ældreråd i
Danmark
14
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 29/3-01 fra Sammenslutningen af
Ældreråd i Danmark, til socialministeren
15
Henvendelse af 31/3-01 fra Landsforeningen Pårørendegruppen
for Svage Ældre
16
Spm. 7 om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen
Pårørendegruppen for Svage Ældre, til socialministeren
17
Henvendelse af 29/3-01 fra OSI Organisationen af Selvejende
Institutioner på ældreområdet
18
Spm. 8 om kommentar til henvendelsen fra OSI Organisationen af
Selvejende Institutioner på ældreområdet, til
socialministeren
19
Henvendelse af 3/4-01 fra Forbundet af Offentligt Ansatte
20
Spm. 9 om kommentar til henvendelsen fra Forbundet af Offentligt Ansatte,
til socialministeren
21
Henvendelse af 25/1-01 fra Steen Markmann-Hansen
22
Henvendelse af 31/3-01 fra DemensKoordinatorer i DanmarK
23
Spm. 10 om kommentar til henvendelsen fra DemensKoordinatorer i DanmarK,
til socialministeren
24
Henvendelse af 4/4-01 fra Ældre Sagen
25
Spm. 11 om kommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til
socialministeren
26
Henvendelse af 7/4-01 fra Ældrerådet, Gentofte Kommune
27
Spm. 12 om kommentar til henvendelsen fra Ældrerådet, Gentofte
Kommune, til socialministeren
28
Henvendelse af 5/4-01 fra Ældrerådet, Århus Kommune og
Formandskabet for brugerrådene i Århus Kommune
29
Spm. 13 om begrundelsen for at afskaffe muligheden for at anvende
listeopstillinger i forbindelse md valg til ældreråd, til
socialministeren
Spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag, der fjerner
afskaffelsen af listeopstillinger ved valg til ældreråd, til
socialministeren
30
Henvendelse af 9/4-01 fra Embedslægeforeningen
31
Spm. 15 om kommentar til henvendelsen fra Embedslægeforeningen
32
Henvendelse af 19/4-01 fra Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af
Offentligt Ansatte
33
Spm. 16 om kommentar til henvendelsen fra Dansk Sygeplejeråd og
Forbundet af Offentlige Ansatte
34
Henvendelse af 20/4-01 fra Pårørende til Svage Ældre i
hovedstadsområdet
35
Spm. 17 om kommentar til henvendelse fra Pårørende til Svage
Ældre i hovedstadsområdet, til socialministeren
36
Henvendelse af 18/4-01 fra Sammenslutningen af Ældreråd i
Danmark
37
Spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af
Ældreråd i Danmark, til socialministeren
38
Henvendelse af 30/4-01 fra Ældrerådet i Århus Kommune
39
Henvendelse af 30/4-01 fra Ældrerådet, Kolding Kommune
40
Spm. 19 om kommentar til henvendelse fra Ældrerådet, Kolding
Kommune, til socialministeren
41
Spm. 20 om embedslægefunktionens varetagelse af det sundhedsfaglige
tilsyn i Københavns Kommune, til socialministeren
Spm. 21 om organiseringen af tilsynet i Københavns Kommune, til
socialministeren
42
Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra Ældrerådet
i Århus Kommune, til socialministeren
43
Spm. 23, om ændringerne i lov om retssikkerhed og administration
alene har til formål at sikre, at ældre kan opstilles og
vælges til ældreråd, uden at det kræver medlemskab af
en forening, til socialministeren
44
Forbundet af Offentligt Ansattes og Dansk Sygeplejeråds talepapir
fra deres foretræde for socialudvalget den 3/5-01
45
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse fra
Ældrerådet, Helsingør Kommune, fra socialministeren
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelserne fra Danske
Diakonhjem, socialrådgiver Hanne Reintoft og Ældre Sagen, fra
socialministeren
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelsen fra
Pårørendegruppen for Svage Ældre, fra socialministeren
Svar på spm. 10 om kommentar til DemensKoordinatorer i DanmarK, fra
socialministeren
Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen fra
Embedslægeforeningen, fra socialministeren
46
Spm. 24 om ministeren vil ændre navnet Bruger- og
pårørenderåd til Beboer- og
pårørenderåd, til socialministeren
Spm. 25 om anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, til socialministeren
47
Spm. 26 om dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i de
kommende bruger- og pårørenderåd, til socialministeren
48
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse fra Ældre Sagen,
fra socialministeren
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen fra
Ældrerådet, Gentofte Kommune, fra socialministeren
Svar på spm. 13 om begrundelsen for at afskaffe muligheden for at
anvende listeopstillinger i forbindelse med valg til ældreråd,
fra socialministeren
Svar på spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag, der
fjerner afskaffelsen af listeopstillinger ved valg til ældreråd,
fra socialministeren
Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af
Ældreråd i Danmark, fra socialministeren
Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse fra
Ældrerådet, Kolding Kommune, fra socialministeren
Svar på spm. 23, om ændringerne i lov om retssikkerhed og
administration alene har til formål at sikre, at ældre kan
opstilles og vælges til ældreråd, uden at det kræver
medlemskab af en forening, fra socialministeren
49
Ændringsforslag fra socialministeren
50
Svar på spm. 5 om kommentar til høringssvarene, fra
socialministeren
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 29/3-01 fra
Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, fra socialministeren
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen fra OSI
Organisationen af Selvejende Institutioner på ældreområdet,
fra socialministeren
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelsen fra Forbundet af
Offentligt Ansatte, fra socialministeren
Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 19/4-01 fra Dansk
Sygeplejeråd og Forbundet af Offentlige Ansatte, fra socialministeren
Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse fra
Pårørende til Svage Ældre i hovedstadsområdet, fra
socialministeren
Svar på spm. 20 om embedslægefunktionens varetagelse af det
sundhedsfaglige tilsyn i Københavns Kommune, fra socialministeren
Svar på spm. 21 om organiseringen af tilsynet i Københavns
Kommune, fra socialministeren
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra
Ældrerådet i Århus Kommune, fra socialministeren
Svar på spm. 24 om ministeren vil ændre navnet Bruger- og
pårørenderåd til Beboer- og
pårørenderåd, fra socialministeren
Svar på spm. 25 om anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, fra
socialministeren
Svar på spm. 26 om dækning af udgifter i forbindelse med
arbejdet i de kommende bruger- og pårørenderåd, fra
socialministeren
51
Svar på spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag,
således at det sundhedsfaglige tilsyn overdrages til
embedslægeinstitutionen, fra socialministeren
Svar på spm. 2 om, hvilke faggrupper der er ansat på landets
embedslægeinstitutioner, fra socialministeren
52
1. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og socialministerens svar er
optrykt efter ønske fra S og SF.
Spørgsmål nr. 13:
Det ønskes oplyst, med hvilken begrundelse
ministeren vil afskaffe muligheden for at anvende listeopstillinger i
forbindelse med valg til ældreråd.
Svar:
Jeg skal indledningsvis henvise til mine besvarelser af
spørgsmålene nr. 11 og nr. 12, hvor jeg har redegjort for, at
der ikke med lovforslagets § 2 om, at der ikke i forbindelse med valg til
ældreråd kan anvendes listeopstillinger eller indgås
valgforbund, er tilsigtet en ændring af gældende regler. Der er
alene tale om en præcisering af de gældende regler.
Den foreslåede tilføjelse til
retssikkerhedslovens § 31, stk. 1, er helt i overensstemmelse med den
forståelse af reglerne om valg til ældreråd, som har
været gældende hidtil og som fremgår at Socialministeriets
vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. af 6. marts 1998.
For at sikre en bred brugerindflydelse er bestemmelserne
om ældreråd formuleret således, at alle kommunens borgere,
der er fyldt 60 år, kan vælges til ældrerådet og
deltage i valget hertil. I vejledningen tilføjes i den forbindelse, at
stemmesedlerne ikke må udarbejdes således, at det samtidigt eller
alternativt er muligt ligesom ved kommunalvalg eller folketingsvalg at
stemme på organisationer.
Baggrunden for, at valget til ældreråd skal
være personligt, er, at det politisk har været ønsket, at
alle borgere skal have mulighed for at deltage i valget på lige fod og
under samme betingelser. Ved behandlingen af det oprindelige lovforslag var
det således væsentligt, at ingen partier, organisationer el.lign.
kunne få lejlighed til at »sætte sig på« posterne til
ældrerådene. Derfor skulle det alene være muligt at stemme
på enkeltpersoner ved valg til ældrerådene.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 7. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v.) Retsinformation · 16. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Anbringelsesreform) Retsinformation · 20. januar 2005
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social service (Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen) Retsinformation · 9. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social service (Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen) Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) Retsinformation · 22. maj 2010