Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.

2000/1 BTL 192Betænkning over lovforslagFolketinget5. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

10. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.

(Tilsyn med indsatsen over for ældre m.v.)

[af

socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 6 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2001 og var til 1.

behandling den 3. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og socialministeren sendte den 11.

december 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 177. Den 17.

januar 2001 sendte socialministeren de indkomne høringssvar til

udvalget. Den 20. marts 2001 sendte socialministeren yderligere 2

høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Sygeplejeråd,

Læs alt

Danske Diakonhjem,

DemensKoordinatorer i DanmarK,

Embedslægeforeningen,

Forbundet af Offentligt Ansatte,

Gentofte Kommune, Ældrerådet,

Helsingør Kommune, Ældrerådet,

Kolding Kommune, Ældrerådet,

Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage

Ældre,

Steen Markmann-Hansen,

Organisationen af Selvejende Institutioner på

ældreområdet,

Pårørende til Svage Ældre i

hovedstadsområdet,

Hanne Reintoft, socialrådgiver,

Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark,

Ældre Sagen og

Århus Kommune, Ældrerådet.

Socialministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Dansk Sygeplejeråd,

Forbundet af Offentligt Ansatte,

Landsforeningen Pårørendegruppen for Svage

Ældre,

Steen Markmann-Hansen,

Pårørende til Svage Ældre i

hovedstadsområdet og

Århus Kommune, Ældrerådet

Spørgsmål

Udvalget har stillet 26 spørgsmål til

socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets

spørgsmål nr. 13 og socialministerens svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder, at de svage

ældre og handicappede på plejehjem og i andre boligformer skal

sikres den tryghed, omsorg og pleje, som de har et retskrav på.

Derfor finder Dansk Folkeparti det helt nødvendigt,

at der skal etableres uvildige og uanmeldte tilsynsbesøg på

plejehjem og i andre former for ældreboliger. Her er embedslægen

et helt uundværligt element.

Men Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med, at det i

socialministerens ændringsforslag nr. 4 er fastsat, at

embedslægen kun skal foretage ét uanmeldt tilsynsbesøg,

selv om embedslægen også skal følge op på, at

eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene

bliver bragt i orden. Derfor mener Dansk Folkeparti, at der skal være

mulighed for flere uanmeldte tilsynsbesøg af embedslægen. Det

bør derefter være embedslægen, der vurderer, hvor mange

uanmeldte tilsynsbesøg der er behov for.

Embedslægens kompetence er i lovforslaget omtalt som

sundhedsfaglig, og tilsynsbesøgende varetages af sundhedspersoner

tilknyttet embedslægeinstitutionen. Dansk Folkeparti finder, at omsorg

og pleje sammen med det rent sundhedsfaglige skal indgå i

embedslægens tilsyn, som dermed bliver mere helhedsorienteret.

Tilsynsbesøgene skal kunne foretages sammen med uvildige personer, der

er kyndige også på omsorgs- og plejeområdet uden at skulle

være sundhedsfagligt uddannede.

I forbindelse med de tilsynsbesøg, der

udføres på ældreområdet af kommunale

myndighedspersoner, bør disses uvildighed og ansvar indskærpes.

Det bekymrer Dansk Folkeparti, at det ikke er klart defineret, hvilke

kommunale myndighedspersoner der tænkes at skulle foretage anmeldte og

uanmeldte tilsynsbesøg.

Dansk Folkeparti mener, at bruger- og

pårørenderådene bør have større kompetence,

og havde derfor helst set, at der blev etableret egentlige bestyrelser. Dansk

Folkeparti mener ligeledes, at rammerne for valg til rådene bør

fastsættes i lovgivningen i stedet for at lade sammensætningen af

rådet være op til kommunerne.

Dansk Folkeparti vil derfor været meget

opmærksom på, hvordan loven kommer til at virke i praksis i

kommunerne, og hvis det viser sig, at der er behov for reguleringer, vil det

blive taget op.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1) I det under nr. 2 foreslåede § 110, stk.

3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»1. pkt.

omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der

modtager kommunale serviceydelser.«

[Præcisering af lovforslagets målgruppe]

2) Det under nr. 3 foreslåede § 112 a, stk.

1, affattes således:

»

Kommunen nedsætter

bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v.,

jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for

ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i

kommunen. Kommunen fastsætter sammensætningen af rådet

under hensyntagen til lokale forhold, dog således at brugere og

pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets

opgave er at repræsentere beboernes og lejernes interesser, og

rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for

den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende

boligenheder, herunder retningslinjer for

kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v.

Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte

boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.«

[Præcisering af lovforslagets målgruppe samt

præcisering af området for bruger- og

pårørenderådenes arbejde]

3) Nr. 5 affattes således:

»

5. Efter § 113

indsættes:

»

§ 113 a.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale

opgaver efter §§ 71 og 72 løses i overensstemmelse med de

afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold

til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 110, stk. 4.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal

kommunen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét

uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140,

plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer

med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter

indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale

serviceydelser. Tilsynet skal ligesom de øvrige kommunale

myndighedsopgaver på området udføres af personer, der

alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Tilsynet må ikke varetages

af personer, der samtidig har udføreropgaver på området.

Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder den

kommunale myndighed en tilsynsrapport til brug for opfølgningen

på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og

sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf.

§ 112 a, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Den

enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om

løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunen har pligt

til efter anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller

det kommunale ældreråd at tilbyde det pågældende

råd en mundtlig præsentation og drøftelse af

tilsynsrapporterne.

Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejdes og

offentliggøres en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 1

og 2 samt det sundhedsfaglige

tilsyn efter § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v.

Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad

der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen

mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede

ydelser. Redegørelsen

offentliggøres og sendes til høring hos bruger- og

pårørenderådet, jf. § 112 a, samt hos det kommunale

ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter

redegørelsen på et møde med henblik på kommunens

opfølgning på tilsynet.««

[Præcisering af lovforslagets målgruppe,

præcisering af, at tilsyn er en kommunal myndighedsopgave, mulighed for

at anmode om mundtlig præsentation af tilsynsrapporter,

præcisering af indholdet i de årlige tilsynsredegørelser

samt udvidelse af bruger-/pårørenderådenes og

ældrerådenes høringsret]

Til § 3

4) Nr. 1 affattes således:

»

1. Efter § 6

indsættes:

»

§ 6 a.

Embedslægeinstitutionen gennemfører én gang årligt

et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige

forhold i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af

lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende

boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og

lejere, der modtager kommunale serviceydelser.

Stk. 2. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder

embedslægeinstitutionen en tilsynsrapport om de sundhedsmæssige

forhold på plejehjemmet m.v. til brug for plejehjemmets og kommunens

opfølgning på konstaterede fejl og mangler ved de

sundhedsmæssige forhold. Tilsynsrapporten sendes endvidere til bruger-

og pårørenderådet, jf. § 112 a, og til det kommunale

ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Stk. 3. Embedslægeinstitutionen skal

påse, at plejehjemmet eller kommunen følger op på

eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold, der måtte

være konstateret ved det sundhedsmæssige tilsynsbesøg.

Stk. 4. Embedslægeinstitutionen udarbejder

årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. et sammendrag af

årets tilsynsrapporter samt et sammendrag af den kommunale

opfølgning efter stk. 3 til brug for den enkelte kommune. Den

kommunale tilsynsrapport sendes endvidere til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 5. Embedslægeinstitutionen kan lade

tilsynsbesøg, udarbejdelse af tilsynsrapporter og opfølgning

heraf efter stk. 1-4 udføre af sundhedspersoner, der tilknyttes

embedslægeinstitutionen alene med henblik på varetagelsen af

disse opgaver.

Stk. 6. Embedslægeinstitutionen afholder udgiften

ved tilsynsbesøg og udarbejdelse af tilsynsrapporter m.v. efter stk.

1-5.

Stk. 7. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere

indholdet af de sundhedsadministrative, sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede

opgaver, der indgår i tilsynet med de sundhedsmæssige forhold

efter stk. 1-5, samt de nærmere regler for tilsynsbesøg og

afrapportering herom efter stk. 1-5.

Stk. 8. § 8, stk. 3-7, om udstedelse af påbud og

forbud over for institutioner m.v. finder tilsvarende anvendelse på

tilsyn, der udføres efter stk. 1-3.««

[Indførelse af et årligt sundhedsfagligt

tilsyn forankret i embedslægeinstitutionen]

5) Nr. 2 affattes således:

»

2. I § 8, stk.

1, indsættes efter »Sundhedsministeren kan« : »ud over det i

§ 6 a foreskrevne tilsyn««.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 4

6) Paragraffen affattes således:

»

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1, træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

[Ændret ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1-6

Ændringsforslag stilles på baggrund af

regeringens forhandlinger med Folketingets partier efter 1. behandling af

lovforslaget.

Administrative og økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser

af ændringsforslagene ses i nedenstående fem punkter:

I ændringsforslagene forudsættes de samlede

udgifter finansieret med 50 pct. af staten og 50 pct. af kommunerne.

Lovens ikrafttræden udskydes til 1. januar 2002,

hvorfor der ikke længere er nogen merudgift i 2001.

Det foreslås, at det bliver

embedslægeinstitutionen, der gennemfører det sundhedsfaglige

tilsyn m.v. Dette betyder, at udgiften på 8,7 mio. kr. ændres fra

at være en kommunal udgift til at være en statslig udgift.

Høringspligten vedrørende tilsynsrapporterne

giver anledning til udgifter ved, at der inddrages personale til to

møder, hvor tilsynsrapporterne gennemgås. Dette giver en

årlig udgift på 2,5 mio. kr. i pl-2001.

Såvel bruger- og pårørenderådene

som ældrerådene kan efter anmodning få et møde med

en repræsentant for de kommunale tilsynsansvarlige, der mundtligt

præsenterer og drøfter de to løbende tilsynsrapporter.

Dette giver en årlig merudgift på 0,9 mio. kr. i pl-2001.

Ændringsforslaget til § 3 vedrørende det

sundhedsfaglige tilsyn indebærer således, at der under

Sundhedsministeriets ramme afsættes i alt 16,5 mio. kr., hvilket svarer

til den økonomiske ramme, der fremgår af det fremsatte

lovforslag.

Af de 16,5 mio. kr. tilføres 15,8 mio. kr., heraf

løn 9,6 mio. kr., til embedslægevæsenet.

Embedslægevæsenets lønsum udmøntes ved oprettelsen

af 12 lønramme-37-stillinger og 8 årsværk (øvrige).

De resterende 6,2 mio. kr. under embedslægevæsenet afsættes

under øvrig drift til køb af fremmede tjenesteydelser.

Sundhedsstyrelsens almindelige virksomhed tilføres 0,7 mio. kr., heraf

løn 0,4 mio. kr., svarende til 1 årsværk

(øvrige).

Lovforslagets samlede udgifter beløber sig til 24,6

mio. kr. i 2002 og fremefter. Kommunernes umiddelbare merbelastning herved

udgør 8,1 mio. kr. i 2002 og de efterfølgende år. Da det

i ændringsforslaget forudsættes, at kommunerne skal finansiere

halvdelen af lovforslagets udgifter (12,3 mio. kr.), bliver de samlede

økonomiske konsekvenser for kommunerne en udgift på 4,2 mio.

kr., som vil blive trukket via bloktilskuddet. (Alle udgifter i pl-2001).

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslagets samlede udgifter, når der ses bort fra

den andel, kommunerne finansierer, forudsættes finansieret via

satspuljen.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Merudgifterne ved det samlede lovforslag er 24,6 mio. kr. i 2002 og

årene derefter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Forslaget skønnes kun at ville få begrænsede

administrative konsekvenser for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Ad nr. 1-4

I §§ 110, stk. 3, 112 a og 113 a i lov om social service

og i § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v. foreslås en

tilføjelse om, at lovforslaget alene omfatter beboere/lejere, der

modtager kommunale serviceydelser. Der er tale om en teknisk

præcisering, der i selve lovteksten skal klargøre, at

lovforslagets målgruppe er de svage ældre typisk ældre,

der bor i de i lovforslaget nævnte boligtyper med tilknyttet udvidede

plejefunktioner, og som modtager serviceydelser fra kommunen. Formålet

med ændringen er at undgå uklarhed om målgruppen, idet

også amtskommunerne kan opføre plejeboligbebyggelser, der er

omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. Beboerne

i de amtskommunalt opførte boliger er typisk ikke svage ældre,

men handicappede borgere, der p.g.a. væsentlige fysiske eller psykiske

handicap har behov for særlige plejefunktioner i boligen. Der er

fastsat retningsliner for handleplaner, tilsyn m.v. for denne målgruppe

andetsteds i den sociale lovgivning, hvorfor denne målgruppe ikke er

omfattet af indeværende lovforslag.

Formålet med forslaget til tilføjelsen til §

112 a, stk. 1, (ændringsforslag nr. 2) om, at bruger- og

pårørenderådene bl.a. skal inddrages i fastlæggelsen

af retningslinjer for kostplaner,

arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v., er at præcisere

området for bruger- og pårørenderådenes virke.

I forbindelse med de politiske drøftelser, der

ligger til grund for ændringsforslaget, har der været rejst

spørgsmål om sammensætningen af de nye bruger- og

pårørenderåd, herunder samspillet mellem de nye råd

og eksempelvis bestyrelser i selvejende institutioner og lignende. Det skal

derfor præciseres, at bruger- og pårørenderådenes

rolle er at fungere som et forum for dialogen om tilrettelæggelsen af

den daglige pleje- og omsorgsindsats over for de svage ældre. For at

sikre, at rådene varetager de svage ældres interesser, er det

fastlagt i lovforslaget, at brugere og pårørende skal have

flertal i rådene. Ud over brugere og pårørende vil

også f.eks. lokale »ildsjæle«,

repræsentanter for selvejende institutioners bestyrelser og

personalerepræsentanter kunne vælges ind i rådene og dermed

deltage i rådenes arbejde. Kommunalbestyrelsen beslutter rådenes

sammensætning. Kommunalbestyrelsen skal i videst muligt omfang

imødekomme lokale ønsker om de enkelte råds

sammensætning. Hvis der f.eks. er et ønske fra den selvejende

institutions bestyrelse om at blive repræsenteret i dét lokale

råd, der er knyttet til den pågældende selvejende

institution, forudsættes dette ønske imødekommet.

Vedrørende den foreslåede ændring i §

113 a, stk. 2, 1. pkt., (ændringsforslag nr. 3), hvor kommunerne

pålægges at gennemføre et anmeldt og et uanmeldt

tilsynsbesøg hvert år, henvises til de politiske

drøftelser, der er gået forud for ændringsforslagets

udarbejdelse. Den foreslåede ændring afspejler konklusionerne

på disse drøftelser.

Med ændringsforslagets tilføjelse af et nyt

3. og 4. pkt. i § 113 a, stk. 2 præciseres det, at tilsynet med den

kommunale indsats på ældreområdet er en myndighedsopgave,

og at tilsynet derfor ikke kan overlades til personer, der varetager

udføreropgaver for kommunen. Debatten om den kommunale løsning

af myndighedsopgaverne senest netop i forbindelse med tilsynets varetagelse

på ældreområdet har synliggjort et behov for at fastholde

og indskærpe de kommunale politikeres og den kommunale administrations

myndighedsansvar. Synliggørelsen af den kommunale myndigheds rolle er

væsentlig, ikke mindst fordi uklarhed om netop myndighedsansvaret ofte

skaber usikkerhed hos både borgere og udførere om kommunens

rolle i forbindelse med fastsættelse af retningslinjer for den

kommunale service, afgørelsers gyldighed, klage- og tilsynsinstansers

uvildighed m.v. Det er derfor væsentligt, at der er en klar adskillelse

mellem den kommunale myndighedsfunktion og de personer, institutioner m.fl.,

der udfører opgaver for myndigheden.

Med den foreslåede ændring i § 113 a, stk. 4,

1. og 2. pkt., pålægges kommunerne at lade den årlige

redegørelse om kommunens samlede tilsynsindsats indeholde en

opgørelse over, hvad tilsynet har vist om forholdet mellem de ydelser,

der er truffet afgørelse om, og de ydelser, der faktisk er leveret. En

sådan opgørelse vil synliggøre eventuelle misforhold

mellem de ydelser, brugerne har krav på, og de ydelser, brugerne

faktisk får. Opgørelsen vil endvidere tjene som en

påmindelse til de kommunale myndigheder og udførerne om, at

udførerne skal levere de ydelser, der træffes afgørelse

om i medfør af den sociale lovgivning og det kommunalt fastlagte

serviceniveau, synliggjort via kvalitetsstandarderne. Hvis den årlige

opgørelse viser, at de faktisk leverede ydelser ikke afspejler de

afgørelser, der er truffet, har de kommunale myndighedsudøvere

pligt til at rette op på dette i den fremtidige tilrettelæggelse

af ældreplejen.

De kommunale myndigheder har desuden en generel

forpligtelse til at rette op på eventuelle fejl, mangler eller

uregelmæssigheder, der måtte komme frem under tilsynet. Denne

forpligtelse gælder også, hvis tilsynet afdækker problemer

på ældreområdet af mere generel karakter, f.eks. hvis det

under tilsynet viser sig, at udførelsen af den personlige og praktiske

hjælp ikke fungerer tilfredsstillende, at der er problemer med

aflysninger el.lign. Det forventes derfor, at skærpelsen af tilsynet

efter lovforslaget også vil få betydning og effekt på de

serviceopgaver, der løses andre steder end i plejehjem, plejeboliger

m.v.

Forslaget om i § 113 a, stk. 4, at udvide

høringsadgangen har til formål at sikre, at såvel de

lokale bruger- og pårørenderåd som de kommunale

ældreråd orienteres bredt om tilsynet i kommunen, og at

rådene desuden gives mulighed for at blive hørt, inden kommunen

træffer beslutning om tilrettelæggelsen af tilsynspraksis

m.v.

De væsentligste ændringer i forhold til

lovforslaget gennemføres i lovforslagets § 3 om det sundhedsfaglige

tilsyn. Ændringerne afspejler et ønske om at skabe rammerne for

et uvildigt sundhedsfagligt tilsyn, forankret i

embedslægeinstitutionen.

Efter ændringsforslag nr. 4 pålægges

embedslægeinstitutionen at gennemføre ét årligt

tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold i

plejehjem m.v. Tilsynet omfatter alle plejehjem m.v., hvori der

udføres opgaver på vegne af de kommunale myndigheder.

Det sundhedsmæssige tilsyn omfatter såvel

sundhedsfaglige forhold i relation til f.eks. medicinhåndtering mv. som

sundhedsfaglige forhold i relation til ernæring, hygiejne, bygnings- og

indeklimaforhold samt visse personalerelaterede spørgsmål.

Embedslægeinstitutionen skal efter hvert

tilsynsbesøg udarbejde en tilsynsrapport. Tilsynsrapporten sendes med

embedslægeinstitutionens påpegning af eventuelle fejl og mangler

samt institutionens henstillinger om afhjælpning heraf til vedkommende

plejehjem el.lign. og til kommunen til brug for den kommunale

opfølgning, ligesom tilsynsrapporten sendes til det lokale bruger- og

pårørenderåd samt til det kommunale ældreråd.

Embedslægeinstitutionen påser, at plejehjemmet

og kommunen følger op på eventuelle kritisable sundhedsfaglige

forhold, der måtte være konstateret ved de sundhedsfaglige

tilsynsbesøg. Embedslægeinstitutionen skal i den forbindelse

tillige årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. udarbejde et

sammendrag af årets tilsynsrapporter samt et sammendrag af den

kommunale opfølgning i forbindelse med konstaterede kritisable

sundhedsmæssige forhold. Sammendraget udarbejdes til brug for den

enkelte kommune m.fl. samt Sundhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at Sundhedsstyrelsen på baggrund

af de årlige sammendrag foretager en central vidensopsamling,

således at det på centralt plan vil være muligt at

følge op på generelle sundhedsmæssige problemer i

plejehjem m.v.

Embedslægeinstitutionerne har ansvaret for det

sundhedsmæssige tilsyn. For at sikre større fleksibilitet ved

embedslægeinstitutionernes varetagelse af det udvidede tilsyn

åbnes der i ændringsforslaget mulighed for, at institutionerne

ud over ansættelse af flere embedslæger m.v. tillige

særligt kan antage et antal for tilsynet egnede sundhedspersoner,

f.eks. sygehusansatte geriatere og interne medicinere eller sygeplejersker.

De antagne personer vil efter embedslægeinstitutionens nærmere

tilrettelæggelse og anvisning skulle udføre de enkelte

tilsynsbesøg, inkl. rapportudarbejdelse, på

embedslægeinstitutionens vegne og ansvar. Institutionen vil som

overordnet ansvarlig også her med sine bemærkninger og eventuelle

henstillinger sende tilsynsrapporten til plejehjem og kommune m.fl.

Det nærmere indhold af det obligatoriske tilsyn med

de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v. vil blive fastlagt

af Sundhedsstyrelsen. Der vil heri blive medtaget sundhedsadministrative

forhold, sundhedsfaglige forhold og sundhedsrelaterede forhold, herunder

genoptræning, mobilisering, ernæring og hygiejne samt, når

særlige grunde taler herfor, tillige bygnings- og indeklimaforhold og

visse forhold vedrørende personalets ansvarsområder og

kvalifikationer.

Ad nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvens af

ændringsforslag nr. 4.

Ad nr. 6

Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås

ændret fra 1. juli 2001 til 1. januar 2002 af hensyn til den

administrative tilrettelæggelse af tilsynet efter lovforslaget med

tilhørende ændringsforslag.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)

Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)

Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 192

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag, således at det

sundhedsfaglige tilsyn overdrages til embedslægeinstitutionen, til

socialministeren

Spm. 2 om, hvilke faggrupper der er ansat på landets

embedslægeinstitutioner, til socialministeren

2

Henvendelse af 25/3-01 fra Ældrerådet, Helsingør

Kommune

3

Spm. 3 om kommentar til henvendelse fra Ældrerådet,

Helsingør Kommune, til socialministeren

4

Høringssvar, fra socialministeren

5

Henvendelse af 2/1-01 fra Danske Diakonhjem

6

Henvendelse af 22/1-01 fra socialrådgiver Hanne Reintoft,

Frederiksberg

7

Henvendelse af 30/1-01 fra Ældre Sagen

8

Spm. 4 om kommentar til henvendelserne fra Danske Diakonhjem,

socialrådgiver Hanne Reintoft og Ældre Sagen

9

Høringssvar fra Danmarks Apotekerforening og Frederiksberg Kommune

10

Spm. 5 om kommentar til høringssvarene, til socialministeren

11

Bilaget er udgået

12

Pressemeddelelse om lovforslaget, fra socialministeren

13

Henvendelse af 29/3-01 fra Sammenslutningen af Ældreråd i

Danmark

14

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 29/3-01 fra Sammenslutningen af

Ældreråd i Danmark, til socialministeren

15

Henvendelse af 31/3-01 fra Landsforeningen Pårørendegruppen

for Svage Ældre

16

Spm. 7 om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen

Pårørendegruppen for Svage Ældre, til socialministeren

17

Henvendelse af 29/3-01 fra OSI Organisationen af Selvejende

Institutioner på ældreområdet

18

Spm. 8 om kommentar til henvendelsen fra OSI Organisationen af

Selvejende Institutioner på ældreområdet, til

socialministeren

19

Henvendelse af 3/4-01 fra Forbundet af Offentligt Ansatte

20

Spm. 9 om kommentar til henvendelsen fra Forbundet af Offentligt Ansatte,

til socialministeren

21

Henvendelse af 25/1-01 fra Steen Markmann-Hansen

22

Henvendelse af 31/3-01 fra DemensKoordinatorer i DanmarK

23

Spm. 10 om kommentar til henvendelsen fra DemensKoordinatorer i DanmarK,

til socialministeren

24

Henvendelse af 4/4-01 fra Ældre Sagen

25

Spm. 11 om kommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til

socialministeren

26

Henvendelse af 7/4-01 fra Ældrerådet, Gentofte Kommune

27

Spm. 12 om kommentar til henvendelsen fra Ældrerådet, Gentofte

Kommune, til socialministeren

28

Henvendelse af 5/4-01 fra Ældrerådet, Århus Kommune og

Formandskabet for brugerrådene i Århus Kommune

29

Spm. 13 om begrundelsen for at afskaffe muligheden for at anvende

listeopstillinger i forbindelse md valg til ældreråd, til

socialministeren

Spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag, der fjerner

afskaffelsen af listeopstillinger ved valg til ældreråd, til

socialministeren

30

Henvendelse af 9/4-01 fra Embedslægeforeningen

31

Spm. 15 om kommentar til henvendelsen fra Embedslægeforeningen

32

Henvendelse af 19/4-01 fra Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af

Offentligt Ansatte

33

Spm. 16 om kommentar til henvendelsen fra Dansk Sygeplejeråd og

Forbundet af Offentlige Ansatte

34

Henvendelse af 20/4-01 fra Pårørende til Svage Ældre i

hovedstadsområdet

35

Spm. 17 om kommentar til henvendelse fra Pårørende til Svage

Ældre i hovedstadsområdet, til socialministeren

36

Henvendelse af 18/4-01 fra Sammenslutningen af Ældreråd i

Danmark

37

Spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af

Ældreråd i Danmark, til socialministeren

38

Henvendelse af 30/4-01 fra Ældrerådet i Århus Kommune

39

Henvendelse af 30/4-01 fra Ældrerådet, Kolding Kommune

40

Spm. 19 om kommentar til henvendelse fra Ældrerådet, Kolding

Kommune, til socialministeren

41

Spm. 20 om embedslægefunktionens varetagelse af det sundhedsfaglige

tilsyn i Københavns Kommune, til socialministeren

Spm. 21 om organiseringen af tilsynet i Københavns Kommune, til

socialministeren

42

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra Ældrerådet

i Århus Kommune, til socialministeren

43

Spm. 23, om ændringerne i lov om retssikkerhed og administration

alene har til formål at sikre, at ældre kan opstilles og

vælges til ældreråd, uden at det kræver medlemskab af

en forening, til socialministeren

44

Forbundet af Offentligt Ansattes og Dansk Sygeplejeråds talepapir

fra deres foretræde for socialudvalget den 3/5-01

45

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse fra

Ældrerådet, Helsingør Kommune, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelserne fra Danske

Diakonhjem, socialrådgiver Hanne Reintoft og Ældre Sagen, fra

socialministeren

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelsen fra

Pårørendegruppen for Svage Ældre, fra socialministeren

Svar på spm. 10 om kommentar til DemensKoordinatorer i DanmarK, fra

socialministeren

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen fra

Embedslægeforeningen, fra socialministeren

46

Spm. 24 om ministeren vil ændre navnet Bruger- og

pårørenderåd til Beboer- og

pårørenderåd, til socialministeren

Spm. 25 om anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, til socialministeren

47

Spm. 26 om dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i de

kommende bruger- og pårørenderåd, til socialministeren

48

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse fra Ældre Sagen,

fra socialministeren

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen fra

Ældrerådet, Gentofte Kommune, fra socialministeren

Svar på spm. 13 om begrundelsen for at afskaffe muligheden for at

anvende listeopstillinger i forbindelse med valg til ældreråd,

fra socialministeren

Svar på spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag, der

fjerner afskaffelsen af listeopstillinger ved valg til ældreråd,

fra socialministeren

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af

Ældreråd i Danmark, fra socialministeren

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse fra

Ældrerådet, Kolding Kommune, fra socialministeren

Svar på spm. 23, om ændringerne i lov om retssikkerhed og

administration alene har til formål at sikre, at ældre kan

opstilles og vælges til ældreråd, uden at det kræver

medlemskab af en forening, fra socialministeren

49

Ændringsforslag fra socialministeren

50

Svar på spm. 5 om kommentar til høringssvarene, fra

socialministeren

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 29/3-01 fra

Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen fra OSI

Organisationen af Selvejende Institutioner på ældreområdet,

fra socialministeren

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelsen fra Forbundet af

Offentligt Ansatte, fra socialministeren

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 19/4-01 fra Dansk

Sygeplejeråd og Forbundet af Offentlige Ansatte, fra socialministeren

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse fra

Pårørende til Svage Ældre i hovedstadsområdet, fra

socialministeren

Svar på spm. 20 om embedslægefunktionens varetagelse af det

sundhedsfaglige tilsyn i Københavns Kommune, fra socialministeren

Svar på spm. 21 om organiseringen af tilsynet i Københavns

Kommune, fra socialministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra

Ældrerådet i Århus Kommune, fra socialministeren

Svar på spm. 24 om ministeren vil ændre navnet Bruger- og

pårørenderåd til Beboer- og

pårørenderåd, fra socialministeren

Svar på spm. 25 om anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, fra

socialministeren

Svar på spm. 26 om dækning af udgifter i forbindelse med

arbejdet i de kommende bruger- og pårørenderåd, fra

socialministeren

51

Svar på spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag,

således at det sundhedsfaglige tilsyn overdrages til

embedslægeinstitutionen, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke faggrupper der er ansat på landets

embedslægeinstitutioner, fra socialministeren

52

1. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet og socialministerens svar er

optrykt efter ønske fra S og SF.

Spørgsmål nr. 13:

Det ønskes oplyst, med hvilken begrundelse

ministeren vil afskaffe muligheden for at anvende listeopstillinger i

forbindelse med valg til ældreråd.

Svar:

Jeg skal indledningsvis henvise til mine besvarelser af

spørgsmålene nr. 11 og nr. 12, hvor jeg har redegjort for, at

der ikke med lovforslagets § 2 om, at der ikke i forbindelse med valg til

ældreråd kan anvendes listeopstillinger eller indgås

valgforbund, er tilsigtet en ændring af gældende regler. Der er

alene tale om en præcisering af de gældende regler.

Den foreslåede tilføjelse til

retssikkerhedslovens § 31, stk. 1, er helt i overensstemmelse med den

forståelse af reglerne om valg til ældreråd, som har

været gældende hidtil og som fremgår at Socialministeriets

vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. af 6. marts 1998.

For at sikre en bred brugerindflydelse er bestemmelserne

om ældreråd formuleret således, at alle kommunens borgere,

der er fyldt 60 år, kan vælges til ældrerådet og

deltage i valget hertil. I vejledningen tilføjes i den forbindelse, at

stemmesedlerne ikke må udarbejdes således, at det samtidigt eller

alternativt er muligt ligesom ved kommunalvalg eller folketingsvalg at

stemme på organisationer.

Baggrunden for, at valget til ældreråd skal

være personligt, er, at det politisk har været ønsket, at

alle borgere skal have mulighed for at deltage i valget på lige fod og

under samme betingelser. Ved behandlingen af det oprindelige lovforslag var

det således væsentligt, at ingen partier, organisationer el.lign.

kunne få lejlighed til at »sætte sig på« posterne til

ældrerådene. Derfor skulle det alene være muligt at stemme

på enkeltpersoner ved valg til ældrerådene.

Lignende dokumenter