Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om social service

2000/1 LSF 189Lovforslag som fremsatFolketinget20. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. marts 2001 af

Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),

Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),

Gyda Kongsted (V), Lars Løkke Rasmussen (V),

Tom Behnke (KF), Pia Christmas-Møller (KF),

Knud Erik Kirkegaard (KF) og

Henriette Kjær (KF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social

service

(Udvidelse af ordningen om frit valg af

hjemmehjælp)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16.

oktober 2000, som senest ændret ved lov nr. 115 af 19. februar 2001,

foretages følgende ændring:

1.

§ 71, stk. 3, affattes således:

»

Stk. 3. En person, som efter en

afgørelse truffet af kommunen er berettiget til hjælp eller

støtte efter stk. 1, nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en

person eller et privat firma til at udføre opgaverne. Den udpegede

person eller det udpegede firma skal godkendes af kommunen, som herefter skal

indgå skriftlig aftale med de pågældende om omfang og

indhold af opgaverne samt om betaling m.v. «

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Læs alt

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget knytter sig til servicelovens kapitel 14 og

lægger op til fuld valgfrihed, når det drejer sig om praktisk

bistand til ældre.

Lovforslaget skal præcisere, at de ældre skal

sikres trygge rammer for deres liv, men at det ikke på nogen måde

skal begrænse de ældres muligheder og hindre de ældre i

selv at bestemme over deres eget liv.

Serviceloven har indført et begrænset frit

valg af hjemmehjælp, men det frie valg er underlagt så mange

restriktioner, at det ikke har den store betydning. Det er ikke

tilfredsstillende, at ældre borgere kun kan udpege en anden person til

at udføre den praktiske bistand i hjemmet frem for den kommunale

hjemmehjælper. Ældre kan have andre præferencer end

flertallet i det lokale byråd og bør derfor have mulighed for

også at udpege private firmaer til at varetage hjemmehjælpen.

Hvis ældre skal tage del i de beslutningsprocesser,

som vedrører deres liv, er det særlig vigtigt at sikre dem fuld

valgfrihed, når det drejer sig om hjemmehjælpen. Ved at give

ældre borgere mulighed for at vælge deres hjemmehjælper

blandt et langt mere varieret udbud sikres det, at de ældre får

friheden til at vælge service og kvalitet efter behov og ønske.

Disse forbedrede valgmuligheder er et udtryk for langt større respekt

for ældres personlige integritet.

Når kommunen i øvrigt skal godkende den

arbejdskraft, der stilles til rådighed, burde der ikke være

tungtvejende argumenter for ikke at udvide de ældres valgmuligheder.

Forslaget vil dermed også imødekomme

regeringens tanker på området. Regeringen har i det seneste

regeringsgrundlag skrevet, at »hjælpen skal i højere grad være individuelt

tilpasset og de ældre og deres pårørende skal have

medindflydelse.«

Forslagsstillerne ønsker derfor at tage regeringen

på ordet og sikre, at det fremover er de ældre og ikke

kommunerne, som har den reelle valgfrihed, når det kommer til valg

mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp.

Forslaget går også videre end det lovforslag,

Folketinget vedtog før jul omkring fleksibel hjemmehjælp, jf. L

109, folketingsåret 2000-01, som kun åbner op for at give de

ældre en smule mere fleksibilitet i hjemmehjælpen.

En brugerundersøgelse i Odense Kommune foretaget i

1999 viste udbredt tilfredshed med muligheden for at kunne vælge

mellem den kommunale hjemmepleje og en privat leverandør. Odense

Kommune startede forsøget med brugervalgsmodel i dele af Odense

Kommune, men har nu gjort modellen til en permanent ordning i hele kommunen.

En anden brugerundersøgelse fra Greve Kommune

viser, at tilfredsheden er størst blandt de ældre, der modtager

praktisk bistand fra et privat firma, frem for ældre, der modtager

kommunens tilbud om praktisk bistand i hjemmet. Samtidig oplever betydelig

flere brugere af den private hjemmehjælp i Greve Kommune at have den

samme hjemmehjælper til rådighed. Brugere af den kommunale

hjemmehjælp oplever derimod i højere grad flere forskellige

hjemmehjælpere i løbet af en måned. Det siger sig selv, at

en fast hjemmehjælper er garant for, at der kan opstå det

personlige kendskab, som kan være så afgørende i hverdagen

for den ældre.

Herning Kommune indførte en fritvalgsordning for

hjemmehjælpen i foråret 2000. Samtidig blev det aftalt, at der

årligt skal gennemføres en brugerundersøgelse, hvor

hjemmehjælpsmodtagerne under fritvalgsordningen bliver spurgt om

kvaliteten af hjemmehjælpen. Den første

brugerundersøgelse har ført til øget fokus på

kvaliteten af den kommunale hjemmehjælp, idet den private

leverandør gennemgående har mere tilfredse brugere end den

kommunale hjemmehjælp.

Eksemplerne fra de 3 kommuner illustrerer tydeligt, at

introduktion af frit valg på hjemmehjælpsområdet bliver

fulgt op med større kommunal fokus på kvaliteten af den leverede

hjemmehjælp både den, de private firmaer leverer, men også

kvaliteten af kommunens egen hjemmehjælp. Netop derfor er det så

afgørende, at det er op til den enkelte modtager af hjemmehjælp

og ikke op til kommunen at beslutte, hvorvidt der ønskes et

alternativ til den kommunale hjemmehjælp.

At et mere frit valg for den enkelte kan medføre,

at der blive høstet nogle kontante gevinster ved en mere effektiv

kommunal hjemmehjælp er også et argument, der bør tale for

en velvillig behandling af forslaget.

Forslaget får ingen økonomiske konsekvenser i

forhold til eksisterende lovgivning, da ændringerne alene

vedrører ældre, der allerede er visiteret til hjælp eller

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Skriftlig fremsættelse

Erik Larsen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social

service. (Udvidelse af ordningen om frit valg af hjemmehjælp).

(Lovforslag nr. L 189).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Kapitel 14

Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

§ 71.

Kommunen sørger for tilbud om

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver

i hjemmet og

3) hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder.

Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som

på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan

udføre disse opgaver.

Stk. 3. En person, som efter en afgørelse truffet

af kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1,

nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre

opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal

indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og

indhold af opgaverne samt om betaling m.v.

Stk. 4.

Tilbudene efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan

ikke gives som generelle tilbud efter § 65.

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16.

oktober 2000, som senest ændret ved lov nr. 115 af 19. februar 2001,

foretages følgende ændring:

1.

§ 71, stk. 3, affattes således:

»

Stk. 3. En person, som

efter en afgørelse truffet af kommunen er berettiget til hjælp

eller støtte efter stk. 1, nr. 2, skal kunne vælge selv at

udpege en person eller et privat firma til at udføre opgaverne. Den

udpegede person eller det udpegede firma skal godkendes af kommunen, som

herefter skal indgå skriftlig aftale med de pågældende om

omfang og indhold af opgaverne samt om betaling m.v.«

Lignende dokumenter