Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning af handicappede ægtefæller eller pårørende i eget hjem

2000/1 BSF 187Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2001 af

Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),

Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),

Gyda Kongsted (V), Lars Løkke Rasmussen (V),

Tom Behnke (KF), Pia Christmas-Møller (KF),

Knud Erik Kirkegaard (KF) og Henriette Kjæ

;r (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om orlov til pasning af handicappede ægtefæller

eller pårørende i eget hjem

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af 2001 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de

fornødne ændringer af administrative forskrifter, der

muliggør, at personer på arbejdsmarkedet kan tage op til 6

måneders orlov med det formål at passe handicappede

ægtefæller eller pårørende i eget hjem i de

tilfælde, hvor alternativet vil være en plejehjemsanbringelse.

Forslaget medfører samtidig, at

pårørende, der får orlov til at passe handicappede

ægtefæller eller pårørende, lovgivnings- og

overenskomstmæssigt fremover skal betragtes som ansat i et

lønarbejde med de almindelige regler, der følger heraf, bl.a.

optjening af dagpengerettigheder.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget vedrører

parforhold, hvor en af parterne er blevet væsentligt handicappet, eller

familier, hvor pårørende er blevet væsentligt handicappet.

Forslaget vedrører udelukkende familier eller parforhold, hvor

alternativet til pasning af de handicappede i eget hjem, er en

plejehjemsanbringelse.

Læs alt

Forslagsstillerne ønsker med forslaget at give

disse par og familier flere valgmuligheder, når det kommer til pasning

og pleje af handicappede ægtefæller eller pårørende.

Flere valgmuligheder vil samtidig åbne op for mere fleksible

løsninger omkring pleje og omsorg af handicappede.

Det er allerede i dag muligt at lade sig ansætte som

hjælper for sin handicappede partner. Servicelovens §§ 76 og 77

åbner mulighed for dette, hvis kommunen i øvrigt vurderer, at

handicappet er tilstrækkelig omfattende.

Samtidig kan kommunen efter servicelovens § 104 yde

plejevederlag til personer, der ønsker at passe en

nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Betingelsen for udbetalingen af plejevederlaget er, at videre

hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at tilstanden hos den syge ikke

nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på

sygehus, ophold på plejehjem og lign.

Forslagsstillerne ønsker at give borgerne endnu et

valg nemlig muligheden for at kunne tage orlov fra arbejdsmarkedet i op til

6 måneder for at passe en handicappet ægtefælle eller

pårørende i eget hjem, hvor alternativet vil være en

plejehjemsanbringelse.

I tilfælde, hvor den ene part pludselig er blevet

handicappet, kan dette være en mulighed. I sådanne tilfælde

vil det ofte være vanskeligt for den enkelte familie at klare

overgangen mellem hospitalsindlæggelse/diagnosticering og

efterfølgende at få etableret en hverdag med den handicappede.

Der kan også være tale om den situation, hvor

familien i fællesskab beslutter at flytte den handicappede hjem fra

plejehjemmet for selv at varetage plejen og omsorgen.

I og med at forslaget kun retter sig mod familier og

ægtepar, hvor plejehjemsanbringelse er alternativet, forudsætter

forslagsstillerne også, at kommunen vurderer plejebehovet til mindst 37

timer om ugen. Dermed reduceres risikoen for en væsentlig

indkomstnedgang for den raske ægtefælle eller

pårørende med fuldtidsarbejde.

Det vil dog stadig i visse familier være relevant at

have kommunal støtte samtidig med, at ægtefællen er ansat

som hjælper. Det kan f.eks. dreje sig om, at der skal være to

personer til at få den handicappede i bad eller i og op af sengen.

Samtidig er kommunen fortsat forpligtet til at sørge for tilbud om

afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre

eller andre pårørende, der passer den handicappede, jf.

servicelovens § 72.

Ved at åbne op for orlovsmuligheder til

ægtefæller eller pårørende gives disse en mulighed

for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet samtidig med, at de for

en periode af op til 6 måneder ansættes til pasning af

ægtefæller eller pårørende. Da det samtidig er en

stor belastning, den pågældende påtager sig, kan orloven

også betragtes som en slags prøvetid, før den enkelte

pårørende måske vælger at påtage sig

pasningsopgaven over længere tid.

Forslagsstillerne ønsker med andre ord at skabe bro

mellem servicelovens nuværende muligheder for at lade sig ansætte

som hjælper for en handicappet ægtefælle eller

pårørende og muligheden for fortsat at have en tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Samtidig får ægtefæller og

pårørende en ret til at lade sig ansætte som hjælper

for en handicappet nærtstående. I dag er det op til kommunerne at

vurdere, hvorvidt et sådant ansættelsesforhold er

hensigtsmæssigt. Der er desværre set eksempler på, at

kommunerne har afvist at ansætte pårørende, jf. §§ 76 og

77, fordi kommunen har fundet det uhensigtsmæssigt for den

pårørende at forlade arbejdsmarkedet. I tilfælde, hvor

alternativet er en plejehjemsanbringelse, skal kommunen ikke have mulighed

for at stoppe ønsket hos den enkelte familie om at arrangere sig, som

det nu bedst passer familien.

Forslagsstillerne ønsker også med forslaget

at understrege, at de offentlige myndigheder i langt højere grad skal

tænke på den samlede families situation frem for i for høj

grad at fokusere på situationen for den handicappede.

Socialministeriet har i perioden 1996-2000 finansieret

Projekt Pasning med Odense Kommune som vært. Projektet, som

støttede pasning af handicappede ægtefæller, omfattede 22

familier under 60 år, hvor parrene var blevet dannet på et

tidspunkt, hvor begge parter var raske. I tiden herefter fik den ene part et

alvorligt handicap eller en alvorlig sygdom, som greb drastisk ind i

familiens liv. Hos en del af familierne i projektet var den raske

ægtefælle ansat til at passe sin handicappede

ægtefælle. I andre familier valgte den raske

ægtefælle at blive på arbejdsmarkedet.

Afrapporteringen efter Projekt Pasning anbefaler bl.a., at

nærtstående, der ansættes til at passe en handicappet

ægtefælle eller pårørende, lovgivnings- og

overenskomstmæssigt bliver betragtet som ansat i et lønarbejde

med de almindelige regler, der følger heraf, bl.a. optjening af

dagpengerettigheder.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget derfor

også at understrege, at alle, der lader sig ansætte som

hjælper til en handicappet ægtefælle eller

pårørende uanset om der er tale om hjælp med

udgangspunkt i servicelovens nuværende bestemmelser eller med

udgangspunkt i den her foreslåede adgang til 6 måneders orlov

fremover betragtes på lige fod med øvrige

lønmodtagergrupper på arbejdsmarkedet. Det at passe en

handicappet ægtefælle og pårørende skal ikke

medføre nogen som helst forringelser for de pågældende.

Forslaget vil være udgiftsneutralt i og med, at

kommunerne kun forpligtes til at ansætte pårørende til

pasning af handicappede, som allerede er visiteret til en plejehjemsplads.

Skriftlig fremsættelse

Erik Larsen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning

af handicappede ægtefæller eller pårørende i eget

hjem.

(Beslutningsforslag nr. B 187).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter