Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning af handicappede ægtefæller eller pårørende i eget hjem
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2001 af
Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),
Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),
Gyda Kongsted (V), Lars Løkke Rasmussen (V),
Tom Behnke (KF), Pia Christmas-Møller (KF),
Knud Erik Kirkegaard (KF) og Henriette Kjæ
;r (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om orlov til pasning af handicappede ægtefæller
eller pårørende i eget hjem
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af 2001 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de
fornødne ændringer af administrative forskrifter, der
muliggør, at personer på arbejdsmarkedet kan tage op til 6
måneders orlov med det formål at passe handicappede
ægtefæller eller pårørende i eget hjem i de
tilfælde, hvor alternativet vil være en plejehjemsanbringelse.
Forslaget medfører samtidig, at
pårørende, der får orlov til at passe handicappede
ægtefæller eller pårørende, lovgivnings- og
overenskomstmæssigt fremover skal betragtes som ansat i et
lønarbejde med de almindelige regler, der følger heraf, bl.a.
optjening af dagpengerettigheder.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget vedrører
parforhold, hvor en af parterne er blevet væsentligt handicappet, eller
familier, hvor pårørende er blevet væsentligt handicappet.
Forslaget vedrører udelukkende familier eller parforhold, hvor
alternativet til pasning af de handicappede i eget hjem, er en
plejehjemsanbringelse.
Læs alt
Forslagsstillerne ønsker med forslaget at give
disse par og familier flere valgmuligheder, når det kommer til pasning
og pleje af handicappede ægtefæller eller pårørende.
Flere valgmuligheder vil samtidig åbne op for mere fleksible
løsninger omkring pleje og omsorg af handicappede.
Det er allerede i dag muligt at lade sig ansætte som
hjælper for sin handicappede partner. Servicelovens §§ 76 og 77
åbner mulighed for dette, hvis kommunen i øvrigt vurderer, at
handicappet er tilstrækkelig omfattende.
Samtidig kan kommunen efter servicelovens § 104 yde
plejevederlag til personer, der ønsker at passe en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Betingelsen for udbetalingen af plejevederlaget er, at videre
hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at tilstanden hos den syge ikke
nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på
sygehus, ophold på plejehjem og lign.
Forslagsstillerne ønsker at give borgerne endnu et
valg nemlig muligheden for at kunne tage orlov fra arbejdsmarkedet i op til
6 måneder for at passe en handicappet ægtefælle eller
pårørende i eget hjem, hvor alternativet vil være en
plejehjemsanbringelse.
I tilfælde, hvor den ene part pludselig er blevet
handicappet, kan dette være en mulighed. I sådanne tilfælde
vil det ofte være vanskeligt for den enkelte familie at klare
overgangen mellem hospitalsindlæggelse/diagnosticering og
efterfølgende at få etableret en hverdag med den handicappede.
Der kan også være tale om den situation, hvor
familien i fællesskab beslutter at flytte den handicappede hjem fra
plejehjemmet for selv at varetage plejen og omsorgen.
I og med at forslaget kun retter sig mod familier og
ægtepar, hvor plejehjemsanbringelse er alternativet, forudsætter
forslagsstillerne også, at kommunen vurderer plejebehovet til mindst 37
timer om ugen. Dermed reduceres risikoen for en væsentlig
indkomstnedgang for den raske ægtefælle eller
pårørende med fuldtidsarbejde.
Det vil dog stadig i visse familier være relevant at
have kommunal støtte samtidig med, at ægtefællen er ansat
som hjælper. Det kan f.eks. dreje sig om, at der skal være to
personer til at få den handicappede i bad eller i og op af sengen.
Samtidig er kommunen fortsat forpligtet til at sørge for tilbud om
afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre
eller andre pårørende, der passer den handicappede, jf.
servicelovens § 72.
Ved at åbne op for orlovsmuligheder til
ægtefæller eller pårørende gives disse en mulighed
for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet samtidig med, at de for
en periode af op til 6 måneder ansættes til pasning af
ægtefæller eller pårørende. Da det samtidig er en
stor belastning, den pågældende påtager sig, kan orloven
også betragtes som en slags prøvetid, før den enkelte
pårørende måske vælger at påtage sig
pasningsopgaven over længere tid.
Forslagsstillerne ønsker med andre ord at skabe bro
mellem servicelovens nuværende muligheder for at lade sig ansætte
som hjælper for en handicappet ægtefælle eller
pårørende og muligheden for fortsat at have en tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Samtidig får ægtefæller og
pårørende en ret til at lade sig ansætte som hjælper
for en handicappet nærtstående. I dag er det op til kommunerne at
vurdere, hvorvidt et sådant ansættelsesforhold er
hensigtsmæssigt. Der er desværre set eksempler på, at
kommunerne har afvist at ansætte pårørende, jf. §§ 76 og
77, fordi kommunen har fundet det uhensigtsmæssigt for den
pårørende at forlade arbejdsmarkedet. I tilfælde, hvor
alternativet er en plejehjemsanbringelse, skal kommunen ikke have mulighed
for at stoppe ønsket hos den enkelte familie om at arrangere sig, som
det nu bedst passer familien.
Forslagsstillerne ønsker også med forslaget
at understrege, at de offentlige myndigheder i langt højere grad skal
tænke på den samlede families situation frem for i for høj
grad at fokusere på situationen for den handicappede.
Socialministeriet har i perioden 1996-2000 finansieret
Projekt Pasning med Odense Kommune som vært. Projektet, som
støttede pasning af handicappede ægtefæller, omfattede 22
familier under 60 år, hvor parrene var blevet dannet på et
tidspunkt, hvor begge parter var raske. I tiden herefter fik den ene part et
alvorligt handicap eller en alvorlig sygdom, som greb drastisk ind i
familiens liv. Hos en del af familierne i projektet var den raske
ægtefælle ansat til at passe sin handicappede
ægtefælle. I andre familier valgte den raske
ægtefælle at blive på arbejdsmarkedet.
Afrapporteringen efter Projekt Pasning anbefaler bl.a., at
nærtstående, der ansættes til at passe en handicappet
ægtefælle eller pårørende, lovgivnings- og
overenskomstmæssigt bliver betragtet som ansat i et lønarbejde
med de almindelige regler, der følger heraf, bl.a. optjening af
dagpengerettigheder.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget derfor
også at understrege, at alle, der lader sig ansætte som
hjælper til en handicappet ægtefælle eller
pårørende uanset om der er tale om hjælp med
udgangspunkt i servicelovens nuværende bestemmelser eller med
udgangspunkt i den her foreslåede adgang til 6 måneders orlov
fremover betragtes på lige fod med øvrige
lønmodtagergrupper på arbejdsmarkedet. Det at passe en
handicappet ægtefælle og pårørende skal ikke
medføre nogen som helst forringelser for de pågældende.
Forslaget vil være udgiftsneutralt i og med, at
kommunerne kun forpligtes til at ansætte pårørende til
pasning af handicappede, som allerede er visiteret til en plejehjemsplads.
Skriftlig fremsættelse
Erik Larsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning
af handicappede ægtefæller eller pårørende i eget
hjem.
(Beslutningsforslag nr. B 187).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning af handicappede ægtefæller eller pårørende i eget hjem. Retsinformation · 1. august 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning af ældre og handicappede Retsinformation · 1. september 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af andelsselskaber med faciliteter til praktisk bistand og personlig pleje for ældre Retsinformation · 6. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om praktiserende lægers tilsyn med plejesektoren i kommunerne Retsinformation · 22. februar 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service Retsinformation · 20. marts 2001
- RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/824 af 15. maj 2017 om vedtægten for de ansatte ved EU-Satellitcentret EU-lovgivning · 15. maj 2017