Forslag til folketingsbeslutning om retten til frit valg af plejehjem og plejebolig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. november 2000 af
Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),
Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),
Gyda Kongsted (V), Lars Løkke Rasmussen (V),
Pia Christmas-Møller (KF), Knud Erik Kirkegaard&nb
sp;(KF) og Henriette Kjær (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om retten til frit valg af plejehjem og plejebolig
Folketinget pålægger regeringen inden den 1.
marts 2001 at fremsætte lovforslag, der sikrer alle, som er visiteret
til en plejehjemsplads/plejebolig, ret til frit valg af plejehjem/plejebolig.
Det frie valg skal også gælde alle, som har en plads ved lovens
ikrafttræden.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 101, folketingsåret
1999-2000 (se Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 5556 og
tillæg A side 5678 og 5680).
Alle ældre, der er visiteret af kommunen til en
plejehjemsplads eller plads i en plejebolig, skal have ret til at vælge
netop det plejehjem eller den plejebolig, der opfylder den enkelte
ældres krav til tryghed og kvalitet i plejen. Retten til frit at
vælge plejehjem og plejebolig skal også gælde, selv om det
fortrukne plejehjem/plejebolig tilfældigvis er placeret i en anden
kommune.
Lovgivningen skal ikke spænde ben for, at borgerne
kan vælge de løsninger, som lige netop passer den enkelte borger
bedst. Tanken om frit valg har da også vundet indpas inden for
både børnepasningsområdet og sygehusområdet.
I dag stiller loven krav om religiøse eller
Læs alt
familiemæssige tilhørsforhold, før ældre personer
kan vælge at bosætte sig på et plejehjem/i plejebolig i en
anden kommune. Enkelte kommuner har desuden etableret samarbejdsaftaler
på området, som muliggør friere valg. Antallet af
ældre, der på denne måde har adgang til at vælge
plejehjem/plejebolig på tværs af kommunegrænserne, er
imidlertid begrænset.
I godt tre fjerdedele af kommunerne er der i øvrigt
mulighed for, inden for kommunegrænsen vel at mærke, at
vælge et ikke-kommunalt tilbud typisk selvejende institutioner.
Praksis vil derfor ofte være ganske forskellig fra
kommune til kommune.
Forslagsstillerne finder det desuden for snævert, at
den ældre skal kunne dokumentere særlige familiemæssige
eller religiøse forhold eller være omfattet af lov om erstatning
til besættelsestidens ofre, før vedkommende kan få en
plejehjemsplads/plejebolig uden for kommunen. Den begrænsning i det
frie valg skal væk.
Forslagsstillerne ønsker ensartede rettigheder for
vore ældre medborgere, uanset hvor i landet de er bosat.
I øvrigt oplever kommuner, der har indført
friere valg inden for ældreområdet, at borgernes tilfredshed med
de leverede velfærdsydelser stiger.
Det frie valg kan også være med til at
sætte større fokus på kvaliteten af pleje på det
enkelte plejehjem. Flere af de såkaldt utidssvarende plejehjem, hvor
den bygningsmæssige standard ikke helt er på højde med
nutidens krav, har til gengæld ofte nogle kvaliteter, hvad angår
nærhed og omsorg, som måske ikke altid er til stede inden for
mere moderne plejehjemsmiljøer.
Socialministerens tanker om at uddele karakterer til de
enkelte plejehjem vil jo også først for alvor få mening,
hvis det knyttes sammen med et reelt frit valg af plejehjem/plejebolig.
Beslutningsforslaget skal derfor ses i sammenhæng med
forslagsstillernes andre beslutningsforslag om kvalitetsstandarder i
ældreomsorgen og skærpet tilsyn i ældreomsorgen.
Rent praktisk skal pengene følge den enkelte
ældre borger fra hjemkommunen. Forslaget vil derfor ikke medføre
merudgifter for de kommuner, som oplever en nettotilflytning af ældre
borgere. Fraflytningskommunen er nemlig forpligtet til at betale, hvis
kommunens ældre ønsker et ophold på plejehjem/i plejebolig
i andre kommuner. Prisen, som fraflytningskommunen skal betale, skal
fastsættes som et gennemsnit af prisen for en
plejehjemsplads/plejebolig i tilflytningskommunen. Fraflytningskommunen er
som i dag forpligtet til at betale, til den ældre flytter tilbage til
kommunen eller dør.
I de tilfælde, hvor den ældre på grund
af demens m.v., ikke har mulighed for selv at vælge, skal det
være op til de pårørende at vælge det rette
plejehjem eller den rette plejebolig.
Forslagsstillerne er opmærksom på, at der kan
gå op til et par år, inden ordningen er fuldt indkørt.
Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med B 51
om tilsyn med plejesektoren i kommunerne og B 52 om indførelse af
kvalitetsstandarder i den kommunale plejesektor.
Skriftlig fremsættelse
Erik Larsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om retten til frit
valg af plejehjem og plejebolig.
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kvalitetsstandarder i plejesektoren Retsinformation · 28. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om tilsyn med plejesektoren i kommunerne Retsinformation · 21. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kvalitetsstandarder i den kommunale plejesektor Retsinformation · 22. februar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om praktiserende lægers tilsyn med plejesektoren i kommunerne Retsinformation · 22. februar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning af handicappede ægtefæller eller pårørende i eget hjem Retsinformation · 6. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af andelsselskaber med faciliteter til praktisk bistand og personlig pleje for ældre Retsinformation · 6. april 2001