Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af andelsselskaber med faciliteter til praktisk bistand og personlig pleje for ældre

2000/1 BSF 188Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2001 af

Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),

Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),

Gyda Kongsted (V), Lars Løkke Rasmussen (V),

Tom Behnke (KF), Pia Christmas-Møller (KF),

Knud Erik Kirkegaard (KF) og Henriette Kjæ

;r (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om oprettelse af andelsselskaber med faciliteter til

praktisk bistand og personlig pleje for ældre

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af 2001 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de

fornødne ændringer af administrative forskrifter, der

muliggør oprettelse af andelsselskaber, der på nonprofit basis

skal varetage praktisk bistand og personlig pleje i hjemmet for ældre

borgere.

Kommunerne forpligtes til at tegne en driftsoverenskomst

med andelsselskabet, gennem hvilken andelsselskabet betales et nærmere

fastsat beløb for det antal ældre andelshavere, som er visiteret

til praktisk bistand eller pleje i hjemmet, og som samtidig ønsker, at

andelsselskabet skal levere den nødvendige praktiske bistand og pleje.

Driftsoverenskomsten kan først tegnes, når kommunen i

øvrigt har godkendt kvalitet og indhold af den praktiske bistand og

den personlige pleje.

Kommunerne bevarer ansvaret for, at modtageren får

den fornødne hjælp. Tilsyn med denne del af ældreplejen

skal således ikke afvige fra tilsynet med den øvrige

ældrepleje i kommunen.

Andelsselskabet skal oprettes i tilknytning til en

eksisterende andelsboligforening eller i tilknytning til en kommende

Læs alt

andelsboligforening.

Ingen kan pålægges at være medlem af et

andelsselskab, jf. ovenstående. Det er et ufravigeligt krav, at

aktiviteten er frivillig, og ingen vedtægter eller øvrige

bestemmelser kan derfor pålægge en person at deltage.

Hensigten med beslutningsforslaget er, at ældre

borgere kan blive boede i den samme ældreegnede bolig resten af

livet.

Bemærkninger til forslaget

Mange af fremtidens ældre sidder i dag

i en ejerbolig med stor friværdi og har derfor økonomisk

mulighed for at bidrage til deres kommende ældrebolig. Særlig

andelsboligen har i mange år været en eftertragtet boligform for

ældre mennesker. Det skyldes, at man som beboer i en andelsbolig kan

opnå et større fællesskab end i et parcelhus og samtidig

få tryghed og mere liv i hverdagen.

Samtidig tilfredsstiller andelsboligen mange ældres

behov for fortsat at eje deres egen bolig, samtidig med at de ældre

slipper for opgaver som pasning af have, reparationer m.v., som normalt er

forbundet med at bo i ejerbolig.

Andelen af 65-årige, der bor i andelsbolig er da

også steget fra omkring 2 pct. i 1986 til omkring 6 pct. i 1997.

Samtidig er det et gennemgående træk ved fremskrivninger af

boligbehovene, at boligefterspørgslen i stigende grad drejes over mod

leje- og andelsboliger. Det skyldes bl.a. en øget andel af ældre

i befolkningen.

Der er i dag et stort pres på byggeriet af

ældreegnede boliger. Kommunerne kan vælge at bygge almene

ældreboliger eller give støtte til opførelsen af

ældreegnede andelsboliger. Behovet for både ældreboliger og

ældreegnede boliger overstiger imidlertid langt kommunernes

økonomiske formåen. Den årlige kvote til støttede

andelsboliger er på omkring 1.000 boliger om året og formår

kun at dække en lille del af efterspørgslen på

andelsboliger.

Projekter med ustøttede private andelsboliger er

imidlertid blevet mere udbredt gennem de senere år. Med de seneste

lovændringer på området er begrebet

» ustøttet privat

andelsbolig« for alvor

lanceret som en konkurrencedygtig boligform. By- og Boligministeriet

forventer, at der i løbet af få år vil blive bygget flere

tusinde ustøttede andelsboliger om året. Også dette kan

bidrage til, at andelsboligen fremover i langt højere grad vil blive

den fortrukne boligform for ældre.

Forslagsstillerne ønsker at undgå, at

både nuværende og kommende ældre andelsboligejere ved

nedsat funktionsevne tvinges til at forlade andelsboligen til fordel for

plejehjem eller plejebolig. Erfaringen viser, at det ofte er forbundet med

betydelige menneskelige og sociale omkostninger for ældre at flytte

bolig. Derfor foreslår forslagsstillerne, at der med udgangspunkt i en

eller flere andelsboligforeninger bliver muligt at oprette et andelsselskab,

som skal varetage den praktiske bistand og personlige pleje for de

ældre.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget at

ligestille andelsselskaber med almene plejeboliger, for så vidt

angår praktisk bistand og personlig pleje af ældre medborgere.

Det er samtidig et ønske at skabe større variation og

fleksibilitet i tilbudene til de ældre medborgere, således at

ældre medborgere fremover får større valgfrihed, hvad

angår eksempelvis drift, beliggenhed, holdninger, økonomi,

fysiske rammer, kost/forplejning, personaleforhold m.v., når valg af

ældreboligform skal træffes. Forslaget vil kort sagt være

et godt tilbud for mange ældre borgere, som bevæger sig i

gråzonen mellem plejeboliger, ældreboliger og eget hjem. Flere og

flere undersøgelser peger da også på, at der er behov for

en boligform mellem ældreboliger og almindelige boliger med mulighed

for støtte og omsorg.

Andelsselskabet vil være ejet 100 pct. af

andelshaverne og skal fungere som serviceoperatør på nonprofit

basis.

Andelsselskabet vil derfor være at sammenligne med

en selvejende institution, der indgår en driftsoverenskomst med

kommunen.

Kommunerne forpligtes som nævnt til at betale

andelsselskabet et nærmere fastsat beløb for det antal

ældre andelshavere, som er visiteret til både praktisk bistand og

personlig pleje i hjemmet, og som samtidig ønsker, at

andelsselskabet skal levere den bistand, som kommunen har truffet beslutning

om, jf. serviceloven § 71.

Beløbet skal svare til, hvad kommunen i gennemsnit

betaler for ældre borgere, som er visiteret til disse ydelser andre

steder i kommunen.

Andelsselskabet ansætter til gengæld det

nødvendige antal hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker.

Andelsselskabet skal fungere som ansættelsesmyndighed og skal samtidig

varetage de administrative funktioner ved pleje- og omsorgsindsatsen over for

de ældre. Som betaling herfor modtager andelsselskabet et

administrationshonorar. Det vil samtidig betyde en aflastning af kommunens

egen personaleadministration og således være udgiftsneutral for

kommunen.

Andelsselskabet skal som nævnt være tilknyttet

en eller flere andelsboligforeninger. Forslaget indebærer ikke en

forpligtigelse for beboerne i de pågældende andelsboligforeninger

til at være medlem af andelsselskabet. Forslagsstillerne understreger

tværtimod, at det er vigtigt med en alsidig beboersammensætning i

andelsboligforeningen, som kan bidrage til en stabil og velfungerende

andelsboligforening. Det forpligtende fællesskab er nemlig

andelstankens grundlæggende princip, og det vil give

ressourcestærke ældre mulighed for at kunne bidrage positivt til

fællesskabet.

Det skal være muligt for ældre borgere bosat

uden for andelsboligforeningen at blive optaget som andelshaver i

andelsselskabet. For ældre borgere, som senere ønsker at

overtage en andelsbolig, vil det være en oplagt mulighed for at stifte

bekendtskab med de kommende naboer i andelsboligforeningen.

Forslaget indebærer endvidere, at andelsselskabet

skal have adgang til at opføre servicearealer med offentlig

støtte svarende til reglerne i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. Servicearealer opføres i

dag som omsorgs- og servicefunktioner i tilknytning til plejeboliger og

anvendes bl.a. til genoptræning, fysioterapi, hjemmesygepleje,

vagtcentral, køkken m.v. Tilskuddet til etablering af servicearealer

er senest blevet forhøjet til 40.000 pr. bolig i forbindelse med

finanslovaftalerne for 2001.

I dag er kommunerne ikke forpligtet til at tegne

driftsoverenskomst med private aktører, der ønsker at oprette

private plejehjem på nonprofit eller kommercielt grundlag.

Dette forslag forpligter imidlertid kommunerne til at

tegne en driftsoverenskomst med det enkelte andelsselskab. Økonomisk

vil forslaget imidlertid ikke indebære merudgifter for kommunerne, da

kommunerne kun forpligtes til at betale andelsselskabet for ældre

medborgere, som allerede er visiteret til en eller anden form for praktisk

bistand eller personlig pleje i hjemmet.

Ved i højere grad at lade private nonprofit

organisationer indgå i den kommunale ældrepleje gives der

samtidig bedre muligheder for at kunne integrere det frivillige sociale

arbejde i ældreplejen. Gennem medlemskab af andelsselskabet og eventuel

bopæl i andelsforeningen kan der skabes nye former for kontakt,

nærvær, omsorg og netværk mellem de ældre borgere. En

undersøgelse offentliggjort i ugebrevet Mandag Morgen, nr. 11, 2001,

»Frivillige

udfører socialt arbejde for 27 mia. kr. om året«, påviser, at en aktiv

deltagelse i foreningslivet kan være med til at styrke borgernes ansvar

og selvhjulpenhed. Ikke mindst kan en deltagelse i foreningslivet give et

bedre netværk til gavn for den enkeltes velvære og sociale

kontakter.

Samtidig er der med forslaget udsigt til, at udgifterne

til boligydelse falder. Den gennemsnitlige boligydelse til andelsboliger er

nemlig relativ beskeden. Det skyldes dels, at boligydelsen til

andelsboligejere er sammensat af 40 pct. tilskud og 60 pct. lån, og

dels at andelsboliger ofte har en relativt lav husleje, men til gengæld

et højt indskud. Til sammenligning gives boligydelse til lejere fuldt

ud som tilskud.

Forslagsstillerne håber med forslaget at kunne skabe

et større udbud af ældreegnede andelsboliger og dermed på

lidt længere sigt medvirke til at mindske presset på de kommunale

plejeboliger. Det vil dels kunne medføre en besparelse for det

offentlige i form af lavere udgifter til boligydelse og dels give bedre

mulighed for hurtigere at hjælpe de svageste og mest

plejekrævende ældre til en plejebolig.

Forslagsstillerne henviser i øvrigt til

beslutningsforslag nr. B 96 om lettere adgang til at købe

andelsboliger for personer over 60 år, hvorefter adgangen til at

købe andelsboliger lettes ved, at opsparinger på kapitalpension

kan anvendes til køb af andelsbolig.

Skriftlig fremsættelse

Erik Larsen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af

andelsselskaber med faciliteter til praktisk bistand og personlig pleje for

ældre.

(Beslutningsforslag nr. B 188).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter