Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af andelsselskaber med faciliteter til praktisk bistand og personlig pleje for ældre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2001 af
Erik Larsen (V), Else Winther Andersen (V),
Tove Fergo (V), Eva Kjer Hansen (V),
Gyda Kongsted (V), Lars Løkke Rasmussen (V),
Tom Behnke (KF), Pia Christmas-Møller (KF),
Knud Erik Kirkegaard (KF) og Henriette Kjæ
;r (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af andelsselskaber med faciliteter til
praktisk bistand og personlig pleje for ældre
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af 2001 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de
fornødne ændringer af administrative forskrifter, der
muliggør oprettelse af andelsselskaber, der på nonprofit basis
skal varetage praktisk bistand og personlig pleje i hjemmet for ældre
borgere.
Kommunerne forpligtes til at tegne en driftsoverenskomst
med andelsselskabet, gennem hvilken andelsselskabet betales et nærmere
fastsat beløb for det antal ældre andelshavere, som er visiteret
til praktisk bistand eller pleje i hjemmet, og som samtidig ønsker, at
andelsselskabet skal levere den nødvendige praktiske bistand og pleje.
Driftsoverenskomsten kan først tegnes, når kommunen i
øvrigt har godkendt kvalitet og indhold af den praktiske bistand og
den personlige pleje.
Kommunerne bevarer ansvaret for, at modtageren får
den fornødne hjælp. Tilsyn med denne del af ældreplejen
skal således ikke afvige fra tilsynet med den øvrige
ældrepleje i kommunen.
Andelsselskabet skal oprettes i tilknytning til en
eksisterende andelsboligforening eller i tilknytning til en kommende
Læs alt
andelsboligforening.
Ingen kan pålægges at være medlem af et
andelsselskab, jf. ovenstående. Det er et ufravigeligt krav, at
aktiviteten er frivillig, og ingen vedtægter eller øvrige
bestemmelser kan derfor pålægge en person at deltage.
Hensigten med beslutningsforslaget er, at ældre
borgere kan blive boede i den samme ældreegnede bolig resten af
livet.
Bemærkninger til forslaget
Mange af fremtidens ældre sidder i dag
i en ejerbolig med stor friværdi og har derfor økonomisk
mulighed for at bidrage til deres kommende ældrebolig. Særlig
andelsboligen har i mange år været en eftertragtet boligform for
ældre mennesker. Det skyldes, at man som beboer i en andelsbolig kan
opnå et større fællesskab end i et parcelhus og samtidig
få tryghed og mere liv i hverdagen.
Samtidig tilfredsstiller andelsboligen mange ældres
behov for fortsat at eje deres egen bolig, samtidig med at de ældre
slipper for opgaver som pasning af have, reparationer m.v., som normalt er
forbundet med at bo i ejerbolig.
Andelen af 65-årige, der bor i andelsbolig er da
også steget fra omkring 2 pct. i 1986 til omkring 6 pct. i 1997.
Samtidig er det et gennemgående træk ved fremskrivninger af
boligbehovene, at boligefterspørgslen i stigende grad drejes over mod
leje- og andelsboliger. Det skyldes bl.a. en øget andel af ældre
i befolkningen.
Der er i dag et stort pres på byggeriet af
ældreegnede boliger. Kommunerne kan vælge at bygge almene
ældreboliger eller give støtte til opførelsen af
ældreegnede andelsboliger. Behovet for både ældreboliger og
ældreegnede boliger overstiger imidlertid langt kommunernes
økonomiske formåen. Den årlige kvote til støttede
andelsboliger er på omkring 1.000 boliger om året og formår
kun at dække en lille del af efterspørgslen på
andelsboliger.
Projekter med ustøttede private andelsboliger er
imidlertid blevet mere udbredt gennem de senere år. Med de seneste
lovændringer på området er begrebet
» ustøttet privat
andelsbolig« for alvor
lanceret som en konkurrencedygtig boligform. By- og Boligministeriet
forventer, at der i løbet af få år vil blive bygget flere
tusinde ustøttede andelsboliger om året. Også dette kan
bidrage til, at andelsboligen fremover i langt højere grad vil blive
den fortrukne boligform for ældre.
Forslagsstillerne ønsker at undgå, at
både nuværende og kommende ældre andelsboligejere ved
nedsat funktionsevne tvinges til at forlade andelsboligen til fordel for
plejehjem eller plejebolig. Erfaringen viser, at det ofte er forbundet med
betydelige menneskelige og sociale omkostninger for ældre at flytte
bolig. Derfor foreslår forslagsstillerne, at der med udgangspunkt i en
eller flere andelsboligforeninger bliver muligt at oprette et andelsselskab,
som skal varetage den praktiske bistand og personlige pleje for de
ældre.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget at
ligestille andelsselskaber med almene plejeboliger, for så vidt
angår praktisk bistand og personlig pleje af ældre medborgere.
Det er samtidig et ønske at skabe større variation og
fleksibilitet i tilbudene til de ældre medborgere, således at
ældre medborgere fremover får større valgfrihed, hvad
angår eksempelvis drift, beliggenhed, holdninger, økonomi,
fysiske rammer, kost/forplejning, personaleforhold m.v., når valg af
ældreboligform skal træffes. Forslaget vil kort sagt være
et godt tilbud for mange ældre borgere, som bevæger sig i
gråzonen mellem plejeboliger, ældreboliger og eget hjem. Flere og
flere undersøgelser peger da også på, at der er behov for
en boligform mellem ældreboliger og almindelige boliger med mulighed
for støtte og omsorg.
Andelsselskabet vil være ejet 100 pct. af
andelshaverne og skal fungere som serviceoperatør på nonprofit
basis.
Andelsselskabet vil derfor være at sammenligne med
en selvejende institution, der indgår en driftsoverenskomst med
kommunen.
Kommunerne forpligtes som nævnt til at betale
andelsselskabet et nærmere fastsat beløb for det antal
ældre andelshavere, som er visiteret til både praktisk bistand og
personlig pleje i hjemmet, og som samtidig ønsker, at
andelsselskabet skal levere den bistand, som kommunen har truffet beslutning
om, jf. serviceloven § 71.
Beløbet skal svare til, hvad kommunen i gennemsnit
betaler for ældre borgere, som er visiteret til disse ydelser andre
steder i kommunen.
Andelsselskabet ansætter til gengæld det
nødvendige antal hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker.
Andelsselskabet skal fungere som ansættelsesmyndighed og skal samtidig
varetage de administrative funktioner ved pleje- og omsorgsindsatsen over for
de ældre. Som betaling herfor modtager andelsselskabet et
administrationshonorar. Det vil samtidig betyde en aflastning af kommunens
egen personaleadministration og således være udgiftsneutral for
kommunen.
Andelsselskabet skal som nævnt være tilknyttet
en eller flere andelsboligforeninger. Forslaget indebærer ikke en
forpligtigelse for beboerne i de pågældende andelsboligforeninger
til at være medlem af andelsselskabet. Forslagsstillerne understreger
tværtimod, at det er vigtigt med en alsidig beboersammensætning i
andelsboligforeningen, som kan bidrage til en stabil og velfungerende
andelsboligforening. Det forpligtende fællesskab er nemlig
andelstankens grundlæggende princip, og det vil give
ressourcestærke ældre mulighed for at kunne bidrage positivt til
fællesskabet.
Det skal være muligt for ældre borgere bosat
uden for andelsboligforeningen at blive optaget som andelshaver i
andelsselskabet. For ældre borgere, som senere ønsker at
overtage en andelsbolig, vil det være en oplagt mulighed for at stifte
bekendtskab med de kommende naboer i andelsboligforeningen.
Forslaget indebærer endvidere, at andelsselskabet
skal have adgang til at opføre servicearealer med offentlig
støtte svarende til reglerne i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. Servicearealer opføres i
dag som omsorgs- og servicefunktioner i tilknytning til plejeboliger og
anvendes bl.a. til genoptræning, fysioterapi, hjemmesygepleje,
vagtcentral, køkken m.v. Tilskuddet til etablering af servicearealer
er senest blevet forhøjet til 40.000 pr. bolig i forbindelse med
finanslovaftalerne for 2001.
I dag er kommunerne ikke forpligtet til at tegne
driftsoverenskomst med private aktører, der ønsker at oprette
private plejehjem på nonprofit eller kommercielt grundlag.
Dette forslag forpligter imidlertid kommunerne til at
tegne en driftsoverenskomst med det enkelte andelsselskab. Økonomisk
vil forslaget imidlertid ikke indebære merudgifter for kommunerne, da
kommunerne kun forpligtes til at betale andelsselskabet for ældre
medborgere, som allerede er visiteret til en eller anden form for praktisk
bistand eller personlig pleje i hjemmet.
Ved i højere grad at lade private nonprofit
organisationer indgå i den kommunale ældrepleje gives der
samtidig bedre muligheder for at kunne integrere det frivillige sociale
arbejde i ældreplejen. Gennem medlemskab af andelsselskabet og eventuel
bopæl i andelsforeningen kan der skabes nye former for kontakt,
nærvær, omsorg og netværk mellem de ældre borgere. En
undersøgelse offentliggjort i ugebrevet Mandag Morgen, nr. 11, 2001,
»Frivillige
udfører socialt arbejde for 27 mia. kr. om året«, påviser, at en aktiv
deltagelse i foreningslivet kan være med til at styrke borgernes ansvar
og selvhjulpenhed. Ikke mindst kan en deltagelse i foreningslivet give et
bedre netværk til gavn for den enkeltes velvære og sociale
kontakter.
Samtidig er der med forslaget udsigt til, at udgifterne
til boligydelse falder. Den gennemsnitlige boligydelse til andelsboliger er
nemlig relativ beskeden. Det skyldes dels, at boligydelsen til
andelsboligejere er sammensat af 40 pct. tilskud og 60 pct. lån, og
dels at andelsboliger ofte har en relativt lav husleje, men til gengæld
et højt indskud. Til sammenligning gives boligydelse til lejere fuldt
ud som tilskud.
Forslagsstillerne håber med forslaget at kunne skabe
et større udbud af ældreegnede andelsboliger og dermed på
lidt længere sigt medvirke til at mindske presset på de kommunale
plejeboliger. Det vil dels kunne medføre en besparelse for det
offentlige i form af lavere udgifter til boligydelse og dels give bedre
mulighed for hurtigere at hjælpe de svageste og mest
plejekrævende ældre til en plejebolig.
Forslagsstillerne henviser i øvrigt til
beslutningsforslag nr. B 96 om lettere adgang til at købe
andelsboliger for personer over 60 år, hvorefter adgangen til at
købe andelsboliger lettes ved, at opsparinger på kapitalpension
kan anvendes til køb af andelsbolig.
Skriftlig fremsættelse
Erik Larsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af
andelsselskaber med faciliteter til praktisk bistand og personlig pleje for
ældre.
(Beslutningsforslag nr. B 188).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om orlov til pasning af handicappede ægtefæller eller pårørende i eget hjem Retsinformation · 6. april 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger Retsinformation · 14. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kvalitetsstandarder i plejesektoren Retsinformation · 28. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om retten til frit valg af plejehjem og plejebolig Retsinformation · 22. februar 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service Retsinformation · 20. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kvalitetsstandarder i den kommunale plejesektor Retsinformation · 22. februar 2000