Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. november 1998 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven
(Udenlandske forskere m.v.)
§ 1
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, foretages
følgende ændring:
1.
§ 48 E affattes således:
»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 ved
erhvervelse af bopæl her i landet i forbindelse med påbegyndelse
af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1
eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1,
§ 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens
§ 1, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i
stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de
pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.
Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af
tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2,
stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8,
når den skattepligtige skal udføre forsknings- og
udviklingsarbejde her i landet, og betingelserne i stk. 7 er
opfyldt.
Stk. 2.
Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1,
at
Læs alt
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for
ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra a-d eller litra j,
2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for
de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,
med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,
stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den
virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en
dermed koncernforbundet virksomhed,
4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark,
og
5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere
ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et
forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et
grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket
reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov
om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
obligatoriske udenlandske sociale bidrag.
Stk. 3.
For personer, som vælger beskatning efter
bestemmelserne i stk. 1-2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget
i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og
vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som
vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til
§ 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages
fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af
vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.
Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte
A-skat.
Stk. 4.
Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en
sammenhængende periode på højst 36 måneder regnet
fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.
Indgås flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af
hinanden, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvert enkelt efterfølgende
ansættelsesforhold skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr.
2-5.
Stk. 5.
Indtil udløbet af den i stk. 4
nævnte 36-månedersperiode kan den skattepligtige vælge, at
vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. En
skattepligtig, som har valgt beskatning efter stk. 3-4, kan ikke senere
vælge beskatning efter disse stykker, uanset om beskatning er valgt for
en periode på mindre end 36 måneder eller efterfølgende
helt er fravalgt, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder, hvis den
skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i
stk. 4 nævnte 36-månedersperiode bringer sin fulde
skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode
på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter
stk. 3-4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt.
nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2
i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den
skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3-4 i
forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver
eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet
efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den
erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 7.
Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted,
når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et
forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører
forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere
ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en
betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1.-2. pkt.
Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1.-2. pkt.
Stk. 8.
Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i
personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet
bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige
i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.«
§ 2
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Personer, som den 13. november 1998 er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1, og som samtidig er omfattet af
kildeskattelovens § 48 E i sin hidtidige affattelse, uden at have
været efterbeskattet efter stk. 5 i sidstnævnte bestemmelse,
kan opnå godkendelse efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 7,
jf. stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, med virkning fra
tidspunktet for indgåelse af første ansættelsesforhold,
hvor vederlaget har været beskattet efter kildeskattelovens § 48
E, stk. 1, i sin hidtidige affattelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at gøre det
muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at
tiltrække og fastholde udenlandske forskning- og
udviklingsmedarbejdere.
Efter de gældende regler i kildeskattelovens
§ 48 E kan personer, der bliver skattepligtige her til landet,
nøjes med at betale 25 pct. i skat af bruttovederlaget i de tre
første indkomstår af deres ansættelse såfremt den
månedlige løn overstiger 46.200 kr. efter fradrag for
arbejdsmarkedsbidrag. Forudsætningen herfor er imidlertid, at de
pågældende forlader landet igen inden syv år. I modsat fald
skal skattefordelen tilbagebetales.
Lovforslaget går ud på at fjerne
efterbeskatningen i den særlige 25 pct. bruttobeskatningsordning efter
kildeskattelovens § 48 E, såfremt de pågældende
personer driver forskning og udviklingsarbejde omfattet af OECD´s
retningslinier for forsknings- og udviklingsarbejde.
Efter OECD´s retningslinier (gengivet i bilag 1) er
forsknings- og udviklingsarbejde defineret som skabende arbejde på
systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og
tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye
praktiske anvendelser. Dette gælder såvel inden for de
teknisk-naturvidenskabelige områder som forskning inden for
sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, økonomisk planlægning,
systemanalyser m.v. Fælles er, at der kræves et
nyhedselement.
Hvorvidt betingelserne i OECD´s definition er opfyldt,
afgøres af en forskningsinstitution eller et forskningsråd under
Forskningsministeriet.
I øvrigt bibeholdes den gældende adgang for
højtlønnede personer til at opnå 25 pct.-beskatning i tre
år, uden at de opfylder OECD´s retningslinier, for så vidt at
deres arbejde her i landet er af midlertidig karakter. Dvs. at vedkommende
kan arbejde her i landet i syv år uden efterbeskatning.
Efterbeskatningen kan ikke ophæves generelt uden at hele ordningen
kommer til at virke som en degressiv beskatning af højtlønnede
tilflyttere, hvilket ville være i strid med grundliggende
ligestillings- og skatteevneprincipper.
Regeringen foreslår derudover en række
forenklinger og justeringer af andre dele af den gældende ordning. Der
vil efter forslaget fremover ikke længere være krav om
midlertidig ansættelse, særlige regler om
kontraktforlængelse og regler om beskæftigelse hos samme
arbejdsgiver efter udløbet af perioden med nedsat beskatning. Det vil
uden begrænsninger fremover være muligt at kombinere flere
ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, så
længe betingelserne for hvert enkelt ansættelsesforhold er
opfyldt. Til gengæld vil det ikke længere være muligt at
fordele perioden med nedsat beskatning over flere perioder uden
sammenhæng.
Endelig foreslår regeringen visse generelle
præciseringer i betingelserne for at blive omfattet af ordningen, samt
præciseringer af efterbeskatningskravet for de grupper, der fortsat vil
være omfattet af et sådant.
De gældende regler
De gældende regler går ud på, at
personer, som i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på
mellem 6 og 36 måneders varighed i en dansk virksomhed eller
forskningsinstitution flytter til Danmark og bliver fuldt skattepligtige, kan
vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag
af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning.
25 pct.-ordningen var i sit udgangspunkt møntet
på forskning og udvikling, men der er ikke i lovgivningen nogen
særlige begrænsninger på den personkreds, der kan anvende
ordningen. Så længe betingelserne om til- og fraflytning og om
vederlagets størrelse er opfyldt, kan ordningen anvendes af
enhver.
De betingelser, der skal være opfyldt for at 25
pct.-ordningen kan anvendes, er følgende:
Lønmodtageren skal blive fuldt skattepligtig til Danmark i
forbindelse med ansættelsesforholdet, d.v.s. vedkommende skal flytte
fra udlandet til Danmark, og han må ikke tidligere have bragt fuld
skattepligt til Danmark til ophør, d.v.s. være flyttet fra
Danmark, med henblik på at kunne benytte 25 pct.-ordningen. Det er
ligegyldigt, om vedkommende er dansk eller udenlandsk statsborger.
Lønmodtageren må ikke inden for de seneste 5 år
have haft direkte eller indirekte kontrol over det selskab, han
ansættes i.
Lønnen skal udgøre et grundbeløb på mindst
34.900 kr. om måneden + arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20 og andrager i 1998 46.200 kr.
For 1999 er tallet 47.500 kr. Dette krav til lønnens størrelse
gælder dog ikke for forskere tilknyttet forskningsprojekter, som er
godkendt af et forskningsråd.
Det er muligt at forlænge eksempelvis en
12-månederskontrakt på 25 pct.-vilkår til 36 måneder.
Det er også muligt at forlænge en ansættelseskontrakt ud
over de 36 måneder, men i så fald er det på almindelige
skattemæssige vilkår for tiden ud over de 36 måneder.
Det er også muligt at forlade Danmark efter
eksempelvis 12 måneder og senere vende tilbage på 25
pct.-vilkår, så længe den samlede periode på 36
måneder ikke overskrides. De 36 måneder kan dog ikke spredes over
en periode på mere end 10 år. Når de 36 måneder er
opbrugt, er det ikke muligt senere at anvende 25 pct.-ordningen.
Det er muligt at forblive i Danmark i indtil 48
måneder på almindelige skattevilkår efter udløbet af
36-månedersperioden, uden at det får konsekvenser for anvendelsen
af 25 pct.-ordningen i de første 36 måneder. Hvis den
pågældende bliver i Danmark ud over de 36+48 måneder, vil
der ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har
været anvendt.
Lønmodtageren skal opgive sin fulde skattepligt til
Danmark, d.v.s. flytte fra Danmark, senest ved udløbet af de 36+48
måneder. Sker dette ikke, vil den pågældende blive
efterbeskattet for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har været
anvendt. Det samme gælder, hvis betingelserne for anvendelse af 25
pct.-ordningen af andre årsager ikke er opfyldt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil have positive virkninger for
forskningsinstutioner og virksomheder med nøglemedarbejdere, der
opfylder OECD-definitionen.
For disse virksomheder skønnes
lønomkostningerne at formindskes som følge af ophævelsen
af efterbeskatningskravet, da det må antages, at det er virksomheden,
som efter de nuværende regler ville betale efterbeskatningen i form af
øget lønudbetaling, der tillige dækker
indkomstskatten.
Provenumæssige konsekvenser
I 1997, der er det seneste hele indkomstår med
oplysninger, blev 1.319 personer i 408 virksomheder beskattet efter den
særlige skatteordning. Den samlede 25 pct.-skat beløb sig til
ca. 185 mill. kr. og arbejdmarkedsbidraget til ca. 45 mill. kr., svarende til
en samlet lønsum før arbejdsmarkedsbidrag på ca. 785
mill. kr. eller i gennemsnit ca. 595.000 kr. pr. person i ordningen.
En optælling pr. 1. juni 1998 viser, at der er 1.059
personer i 350 virksomheder, der bliver bruttobeskattet med 25 pct. I bilag 2
er virksomhederne og de ansatte fordelt på hovedområder på
basis af Danmarks Statistiks branchekodefordeling.
Det er vanskeligt at skønne over forslagets
provenumæssige virkning, der vil afhænge af den
adfærdsændring, som forslaget giver anledning til, herunder af
det antal personer, der efter udløbet af 3-årsperioden og 4
års-perioden på de almindelige skatteregler, vælger at
blive i Danmark. Det gælder såvel for antallet af forskere under
den nuværende ordning som for antallet af nøglemedarbejdere, der
kan opfylde OECD-definitionen for forskning og udvikling, for hvem det
foreslås at ophæve reglerne for efterbeskatning.
Der vil antagelig være modsatrettede
provenuvirkninger af forslaget.
For det første vil en ophævelse af den
nuværende efterbeskatningsordning indebære et provenutab i det
omfang forskere og andre nøglemedarbejdere, der kan opfylde
OECD-definitionen, ville være blevet i Danmark med den gældende
efterbeskatningsordning. Personerne vil efter forslaget undgå
efterbeskatning af de tre år på 25 pct.-skat.
For det andet vil ophævelsen af
efterbeskatningskravet kunne betyde en øget tilgang af
højtkvalificerede forskere tilknyttet længerevarende projekter,
der ellers ikke ville være kommet til landet, hvilket vil betyde et
merprovenu i form af 25 pct.-skat.
Endvidere vil det medføre et skatteprovenu, hvis
forskere og nøglemedarbejdere omfattet af OECD-definitionen, som
følge af afskaffelsen af efterbeskatningen, forbliver i Danmark, og
ikke rejser efter 7 års-perioden.
Alt i alt skønnes proventabet ved ophævelsen
af efterbeskatningskravet for 3 års-perioden at overstige
provenuforøgelsen således, at forslaget samlet set vil
medføre et provenutab, der dog skønnes at være
begrænset.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for skattemyndighederne.
For forskningsrådene skønnes lovforslaget at indebære en
administrativ merudgift i størrelsesordenen 0,6 mill. kr.
årligt.
Forholdet til EU-retten
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets
§ 2 er den eksisterende særlige skatteordning for udenlandske
forskere og nøglemedarbejdere notificeret til EU-Kommissionen og
godkendt af denne efter statsstøttereglerne i Traktatens artikel 93,
stk. 3. Da ikke alene enhver påtænkt ny
støtteforanstaltning skal notificeres, men også enhver
påtænkt ændring af en eksisterende foranstaltning, vil
regeringen notificere den her foreslåede ordning. Lovændringen
vil ikke blive sat i kraft, før Kommissionens godkendelse
foreligger.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Begrænset merprovenu i form af 25 pct. skat og almindelig
indkomstskat fra de personer, der som følge af lovforslaget kommer til
Danmark eller får mulighed for et længere ophold.
Begrænset provenutab som følge af ophævelse af
efterbeskatningskravet for de forskere og nøglemedarbejdere, der ville
være blevet i Danmark med de gældende
efterbeskatningsregler.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Sparede lønomkostninger som følge af ophævelse af
efterbeskatningskravet.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Den foreslåede ordning vil blive notificeret som statsstøtte
efter reglerne i Traktatens artikel 93, stk. 3.
Bemærkninger til lovforslaget enkelte
bestemmelser
Til § 1.
1. Adgangskrav til ordningen.
Det foreslås, at ordningen skal kunne anvendes af
personer, der erhverver bopæl og dermed bliver fuldt skattepligtige i
Danmark i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos
en dansk arbejdsgiver, når en række betingelser er opfyldt.
Betingelserne har til formål at sikre, at de forskere og andre
personer., der kommer ind under den særlige skatteordning, reelt er
rekrutteret i udlandet.
Betingelserne er følgende:
For det første kræves det som hovedregel, at
den pågældende bliver fuldt skattepligtig til Danmark i
forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det vil dog
også være muligt for begrænset skattepligtige at
gøre brug af ordningen, når de pågældnede skal
udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet.
Videre kræves det, at vedkommende ikke inden for de
seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt
skattepligtig til Danmark eller har været begrænset skattepligtig
af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst. Den skattepligtige
må heller ikke have eller inden for de seneste fem år forud for
ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, hvor vedkommende
ansættes. Det gøres dog muligt for forskere m.v., som ikke vil
være omfattet af et efterbeskatningskrav, at gøre brug af
ordningen, selv om de kun bliver begrænset skattepligtige til Danmark i
forbindelse med ansættelsesforholdet.
Dernæst kræves det, at den skattepligtige ikke
forud for ansættelsen må have været udsendt til tjeneste i
udlandet af den forskningsinstitution eller virksomhed, hvor vedkommende
ansættes i Danmark, eller af en koncernforbundet virksomhed. Herved
undgås den situation, at en medarbejder i en dansk virksomhed kan
beskattes efter 25 pct.-ordningen mellem to udstationeringer, hvilket er
tilfældet i øjeblikket. Det kræves endvidere, at den
skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt som
Ph.d-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.
I den eksisterende ordning er der et krav om vederlagets
størrelse for personer, der ikke arbejder på et projekt godkendt
af et forskningsråd. Dette vederlagskrav opretholdes i den nye ordning
for alle grupper, undtagen for personer, hvis kvalifikationer som forskere er
godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd.
Vederlagskravet opretholdes for dem, hvis kvalifikationer som forskere ikke
er godkendt, for at sikre, at den særlige skatteordning for alle
gruppers vedkommende rettes mod højt kvalificerede medarbejdere, som
er vanskelige at rekruttere.
2. Fjernelse af efterbeskatningskravet for forskere m.v.
Personer, der her i landet skal udføre forsknings-
og udviklingsarbejde, vil ikke længere være omfattet af et
efterbeskatningskrav. Begrebet »forsknings- og udviklingsarbejde« er
defineret af OECD, og denne definition vil blive lagt til grund ved
afgørelsen af, om en person i en given situation opfylder
betingelserne. Begrebet er defineret som skabende arbejde på
systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og
tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye
praktiske anvendelser. Begrebet omfatter både grundforskning, anvendt
forskning og udviklingsarbejde.
Grundforskning er efter OECD-definitionen
eksperimenterende eller teoretisk arbejde med henblik på at opnå
ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt
forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at
opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod praktiske
mål. Udviklingsarbejde er efter OECD s definition systematisk arbejde
baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller
praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller
væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller
tjenesteydelser.
OECD s afgrænsning er almindelig anerkendt og har
været anvendt i en længere årrække i forbindelse med
indsamling af statistiske data fra erhvervslivet i EUROSTAT-landene.
Definitionen er således velkendt og tilstrækkelig præcis.
Den fulde OECD-definition er optrykt i bilag 1 til dette lovforslag.
Der skelnes ikke i definitionen mellem forsknings- og
udviklingsarbejde i offentlige forskningsinstitutioner og tilsvarende arbejde
i private virksomheder. Forsknings- og udviklingsaktiviteter, der finder sted
i eksempelvis medicinalindustrien eller IT-branchen, kan således
også omfattes.
Undgåelse af efterbeskatningskravet vil i alle
tilfælde være betinget af, at den skattepligtiges kvalifikationer
som forsker er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et
forskningsråd, eller at et forskningsråd attesterer, at den
pågældende udfører forsknings- og udviklingsarbejde som
defineret af OECD.
Allerede under den eksisterende ordning foretager
forskningsrådene godkendelse af forskeres ansøgninger om 25 pct.
s- beskatning. Godkendelsen foregår ved, at det fagligt relevante
forskningsråd bedømmer indsendte ansøgninger.
Ansøgninger vurderes særskilt af et enkelt rådsmedlem og
behandles ikke samlet i rådet. Der er i de senere år en
vækst i antallet af ansøgninger.
Projekter og tilknyttede forskere, som
forskningsrådene på forhånd har ydet bevilling til,
bedømmes ikke igen, men får umiddelbart godkendelse. Desuden har
Københavns Universitet en ordning med Arbejdsgiverkontrollen om
godkendelse uden forskningsrådenes mellemkomst. Ansøger anvender
selv godkendelsen over for de lokale skattemyndigheder.
Den fremtidige godkendelsesprocedure vil blive indrettet,
som det fremgår af det følgende fremtidige godkendelsesprocedure
vil blive indrettet, som det fremgår af det følgende
Offentlige forskningsinstitutionerforskningsinstitutioner
Forskere bedømmes i forvejen inden ansættelse
ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Der sker ud fra
forskningsmæssige kvalifikationer en indplacering i
stillingsstrukturerne ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner.
Kravet for opnåelse af 25 pct. s- beskatning er et
forskningsmæssigt niveau som adjunkt/lektor eller derover.
Indplacering i stillingsstrukturen sker i
ansættelsesudvalg i forbindelse med vurdering af
forskningsmæssige kvalifikationer. Alternativt, f.eks. i nogle
tilfælde ved ansættelse finansieret af eksterne midler, sker
indplaceringen administrativt, især hvis der ikke er tvivl om
vedkommende forskers niveau. Under alle omstændigheder skal
institutionen i forbindelse med ansættelse foretage vurderingen.
De offentlige forskningsinstitutioner, der ønsker
at tiltrække forskere, bl.a. ved hjælp af 25 pct. s- beskatning,
må etablere en »ad hoc«- eller fast funktion, der kan vurdere de
pågældende forskeres forskningsmæssige niveau.
Institutionen må herefter give forskeren en godkendelse, som kan
anvendes over for de lokale skattemyndigheder som godkendelse til 25 pct. s-
beskatning.
Private virksomheder og offentlige institutioner, der ikke er
forskningsinstitutioner
Private virksomheder og offentlige institutioner, der ikke
er forskningsinstitutioner, har ikke tilsvarende stillingsstrukturer med
fastlagte krav til de enkelte stillingskategorier. Her vil
forskningsrådene som en central instans som hidtil foretage en
bedømmelse og i forlængelse heraf give godkendelse.
Forskningsrådene vil kunne foretage en indplacering i de gældende
stillingsstrukturer ud fra forskerens kvalifikationsniveau og meddele en
godkendelse, der kan anvendes hos skattemyndighederne som grundlag for 25
pct. s- beskatning.
Andre medarbejdere, som ansættes til forsknings- og
udviklingsarbejde.
Personer, som ansættes til forsknings- og
udviklingsarbejde uden at være kvalificerede som forskere, kan omfattes
af den særlige skatteordning, når det særlige vederlagskrav
tillige er opfyldt. Det skal af medarbejderens ansættelseskontrakt
fremgå, at der er tale om forsknings- og udviklingsarbejde.
Ansættelseskontrakten skal godkendes af forskningsrådene med
udgangspunkt i OECD s definition af forsknings- og udviklingsarbejde.
Virksomheden indsender med henblik på godkendelse et
udkast til kontrakt, og såfremt kontraktudkastet kan godkendes, gives
en forhåndsgodkendelse. Efter kontraktens indgåelse fremsendes
berigtiget kopi af kontrakten til forskningsrådene, der herefter kan
fremsende en egentlig godkendelse til brug for skattemyndighederne.
Alternativt kan det indskrives som en forudsætning for kontraktens
gyldighed, at forskningsrådenes godkendelse foreligger.
Godkendelsen af kontrakterne sker overvejende på
administrativt plan i forskningsrådsstyrelsens sekretariat. Dog
forelægges sagen for de relevante rådsmedlemmer i sager, hvor der
kan være tvivl om arbejdsopgaverne falder indenfor definitionen af
forsknings- og udviklingsarbejde, eller hvor der indstilles afslag.
Proceduren suppleres med et krav om en redegørelse
for den enkelte medarbejders arbejdsopgaver efter udløbet af
skatterabatperioden. Forskningsrådene udarbejder årligt en
redegørelse over de afgivne godkendelser, antal, art etc. til brug
bl.a. for de årlige indberetninger til EU-Kommissionen.
3. Skattesats m.v.
Skattesatsen vil som hidtil være 25 pct. uden
fradrag af nogen art. Der stilles ikke krav om, at
ansættelseskontrakten skal løbe i noget bestemt tidsrum, men 25
pct.-ordningen kan anvendes i en sammenhængende periode på
højst 36 måneder. De 36 måneder kan fordeles på
flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden
under forudsætning af, at hvert enkelt ansættelsesforhold
opfylder betingelserne for beskatning under den særlige
skatteordning.
Inden udløbet af de 36 måneder kan den
skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de
almindelige regler. 25 pct.-ordningen kan kun vælges én gang,
uanset om ordningen er valgt for en periode på mindre end 36
måneder eller efterfølgende er fravalgt.
4. Efterbeskatning af andre end forskere m.v.
Efterbeskatningskravet opretholdes for alle personer, hvis
kvalifikationer som forsker ikke er godkendt, eller hvor arbejdet ikke
består i forskning og udvikling, jf. punkt 2. Efterbeskatningskravet
bliver aktuelt, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter
udløbet af den 36-månedersperiode, hvor 25 pct.-beskatning har
fundet sted opgiver sin fulde skattepligt til Danmark, d.v.s. flytter til
udlandet. De gældende regler er uklare i spørgsmålet om,
hvor længe den fulde skattepligt til Danmark skal have været
opgivet, før den pågældende kan vende tilbage til Danmark
igen. Det foreslås derfor præciseret, at den fulde skattepligt
skal opgives i en sammenhængende periode på mindst 3
år.
Endvidere vil efterbeskatningskravet blive aktuelt, hvis
den pågældende i den nævnte 3-årsperiode, hvor
vedkommende bor i udlandet, bliver begrænset skattepligtig til Danmark
i forbindelse med ansættelse hos en dansk arbejdsgiver, hvor
vedkommende tidligere har været 25 pct.-beskattet, eller i en
koncernforbundet virksomhed. Bliver vedkommende derimod begrænset
skattepligtig ved ansættelse i en anden virksomhed, vil der ikke
være noget efterbeskatningskrav.
5. Overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller.
Der vil som hidtil ikke være adgang for personer
under 25 pct.-ordningen til at overføre uudnyttet bundfradrag efter
personskattelovens § 6 a, stk. 3, til en eventuel
ægtefælle.
Til § 2.
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Baggrunden for dette er, at den
eksisterende ordning er notificeret som statsstøtte til
EU-Kommissionen og godkendt af denne efter Traktatens artikel 93,
stk. 3. Efter disse bestemmelser skal ikke alene enhver
påtænkt ny støtteforanstaltning notificeres, men
også enhver påtænkt ændring af en eksisterende
foranstaltning. Det fremgår endvidere af den pågældende
traktatbestemmelse, at en medlemsstat ikke må gennemføre
støtteforanstaltninger, før Kommissionens godkendelse
foreligger. Det er skatteministerens hensigt at sætte loven i kraft,
så snart Kommissionens godkendelse foreligger.
De personer, som på det tidspunkt, hvor loven
får virkning, var omfattet af den eksisterende ordning, vil herefter
være omfattet af den nye ordning. Det foreslås, at forskere m.v.,
som på dagen for lovforslagets fremsættelse (den 13. november
1998) er omfattet af den gældende ordning uden at have været
efterbeskattet efter reglerne i denne, kan opnå godkendelse efter de
nye regler og således undgå efterbeskatningen.
Bilag 1
DEFINITION AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE
Statistik vedrørende forsknings- og
udviklingsarbejde (FoU) er baseret på retningslinier, der er givet i en
af OECD udarbejdet manual for FoU-statistik - den såkaldte
Frascati-manual, hvorfra nedenstående definition af FoU gengives.
FoU kan defineres som:
Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik
på at øge den videnskabelige og tekniske viden; eller
Udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye
praktiske anvendelser.
FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt
forskning og udviklingsarbejde:
Grundforskning
er eksperimenterende eller teoretisk
arbejde med det primære formål at opnå ny viden og
forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.
Anvendt forskning
er ligeledes originale
undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er
imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske mål.
Udviklingsarbejde
er systematisk arbejde baseret
på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk
erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt
forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller
tjenesteydelser.
FoU-begrebet omfatter såvel
teknisk-naturvidenskabelig forskning som forskning inden for
sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab
og humaniora. Dette betyder, at f.eks. FoU i forbindelse med administration,
økonomisk planlægning, systemanalyser, salg og afsætning
etc. skal medtages i opgørelserne.
Fælles for FoU-virksomhed er, at den skal indeholde
et nyhedselement.
Fremstilling af prototyper regnes som FoU, men det
første eksemplar i en serieproduktion med salg for øje
medregnes ikke.
Forsøgsmæssig drift af pilotanlæg med
sigte på udvikling af nye eller forbedrede processer er FoU, men drift
af pilotanlæg som led i kontrol eller afprøvning af
råvarer eller løbende produktion medregnes ikke.
Udvikling af nye systemer til afprøvning,
kvalitetskontrol og standardisering medregnes som FoU, men ikke den
løbende afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering i sig
selv.
Software:
Udvikling af nye softwareprodukter, der
rummer et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt medregnes som FoU
(inden for de respektive produktgrupper).
I øvrigt skal følgende aktiviteter i sig
selv ikke medregnes i FoU:
- Dokumentations- og informationsarbejde samt bibliotekstjeneste
- Rutinemæssig indsamling af data
- Vurdering af industri- og ingeniørprojekter ved hjælp af
kendt teknik
- Teknisk service til kunder eller andre afdelinger
- Produktionsplanlægning og arbejdsstudier
- Salgs- og markedsanalyser
- Patent- og licensarbejde
- Personaleuddannelse.
Bilag 2.
Branchefordeling for virksomheder med ansatte under
kildeskattelovens § 48E.
Optælling pr. 1. juni 1998
Antal virksomheder
Antal ansatte
Olie og gasudvinding m.v.
8
54
Fremstilling af næringsmidler og fødevarer
8
20
Tekstil- og læderindustri
2
2
Træ-, papir- og grafisk industri
4
6
Kemisk industri
12
45
Gummi- og plastindustri
2
3
Sten-, metal- og jernindustri
8
15
Maskinindustri
13
17
Fremstilling af EDB-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr m.v.
14
31
Fremstilling af skibe og andre transportmidler samt legetøj og
spil
5
8
Bygge- og anlægsvirksomhed
4
40
Engros- og detailhandel
91
231
Hotel- og restaurationsvirksomhed
5
11
Transportvirksomhed og tilknyttet virksomhed
13
28
Telekommunikation
7
10
Pengeinstitutter, forsikring og finansieringsvirksomhed
19
29
Udlejningsvirksomhed
5
8
Databehandling
13
25
Forskning- og udvikling, offentlig administration og undervisning
22
154
Anden forretningsservice (rådgivende ingeniørvirksomhed
m.v.)
32
56
Hospitaler
2
4
Forlystelser, kultur, sport og presse
13
30
Uoplyst
48
232
I alt
350
1.059
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 48 E.
Personer, der omfattes af § 1 kan vælge
beskatning efter stk. 4 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1,
der tjenes i henhold til ansættelseskontrakt af mindst 6 og
højst 36 måneders samlet varighed med en arbejdsgiver, som er
omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,
selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3
eller fondsbeskatningslovens § 1. Beløb og vederlag omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det
omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2,
er gjort til A-indkomst. Vederlaget medregnes i så fald ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at
skattepligten her til landet indtræder, eller at den skattepligtige
erhverver bopæl her i landet, i forbindelse med
ansættelsesforholdets påbegyndelse, og, hvis den
pågældende tidligere har været fuldt skattepligtig til
Danmark, at denne skattepligt ikke er bragt til ophør med henblik
på beskatning efter stk. 4. Det er endvidere en betingelse, at
vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900
kr. hver måned. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20. Det er en yderligere betingelse, at den skattepligtige ikke har
eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for
ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken
ansættelseskontrakten er indgået. § 43, stk. 2, litra
i, 3.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1
ved erhvervelse af bopæl her i landet i forbindelse med
påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er
omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,
selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3
eller fondsbeskatningslovens § 1, kan vælge at blive beskattet
efter bestemmelserne i stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43,
stk. 1, når de pågældende personer skal udføre
arbejde her i landet. Endvidere kan personer, som i forbindelse med
påbegyndelse af tilsvarende ansættelsesforhold bliver
skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, beskattes efter
bestemmelserne i stk. 2-8, når den skattepligtige skal
udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet, og betingelserne
i stk. 7 er opfyldt.
Stk. 2.
Uanset størrelsen af vederlaget, jf.
stk. 1, kan dette beskattes efter stk. 4, hvis den skattepligtige
ifølge ansættelseskontrakten skal drive forskning her i landet,
og hvis det forskningsprojekt, hvortil den skattepligtige knyttes, er
godkendt af et forskningsråd, jf. lov om Forskningspolitisk Råd
og forskningsråd.
Stk. 2.
Det er en betingelser for anvendelsen af stk. 1,
at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for
ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra a-d eller litra j,
2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for
de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,
med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,
stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den
virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en
dermed koncernforbundet virksomhed,
4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været
udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark,
og
5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere
ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et
forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et
grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket
reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov
om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
obligatoriske udenlandske sociale bidrag.
Stk. 3
. Hvis en skattepligtig tidligere har oppebåret
indkomst, der har været beskattet efter stk. 4, og den fulde
skattepligt her til landet herefter er ophørt, kan den skattepligtige
i forbindelse med indgåelsen af en ny ansættelseskontrakt som
nævnt i stk. 1 eller 2 på ny vælge beskatning efter
stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Den periode på
sammenlagt 36 måneder, hvori beskatning efter stk. 4 kan finde
sted, reduceres i så fald med perioder, hvori beskatning efter
nævnte bestemmelse tidligere har fundet sted. Retten til på ny at
vælge beskatning efter stk. 4 bortfalder dog, når der er
forløbet l0 år fra påbegyndelsen af det
ansættelsesforhold, hvor sådan beskatning første gang har
fundet sted.
Stk. 3.
For personer, som vælger beskatning efter
bestemmelserne i stk. 1-2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget
i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og
vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som
vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til
§ 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages
fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af
vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.
Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte
A-skat.
Stk. 4
. For personer, der har valgt beskatning efter reglerne
i stk. l eller 2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i
henhold til ansættelseskontrakten. Indkomstskattepligten af vederlaget
i penge er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat. Der kan ikke foretages
fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af
vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.
Beskatning efter nærværende bestemmelse kan højst finde
sted i 36 måneder.
Stk. 4.
Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en
sammenhængende periode på højst 36 måneder regnet
fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.
Indgås flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af
hinanden, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvert enkelt efterfølgende
ansættelsesforhold skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr.
2-5.
Stk. 5
. Beskatningen efter stk. 4 bortfalder, hvis den
skattepligtige ikke senest l måned efter ophøret af et
ansættelsesforhold, hvor vederlaget er beskattet efter stk. 4,
enten har påbegyndt et nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget er
beskattet på tilsvarende måde, eller har bragt skattepligten
efter § l til ophør, jf. dog stk. 6 og 7. De vederlag og
eventuelle fradrag, som skattemæssigt er behandlet efter reglerne i
stk. 1-4, medregnes i så fald i den skattepligtige indkomst for de
indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat efter stk. 4
behandles som indeholdt foreløbig skat i de pågældende
år.
Stk. 5.
Indtil udløbet af den i stk. 4
nævnte 36-månedersperiode kan den skattepligtige vælge, at
vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. En
skattepligtig, som har valgt beskatning efter stk. 3-4, kan ikke senere
vælge beskatning efter disse stykker, uanset om beskatning er valgt for
en periode på mindre end 36 måneder eller efterfølgende
helt er fravalgt, jf. 1. pkt.
Stk. 6
. Hvis et nyt ansættelsesforhold, der opfylder de
øvrige betingelser for beskatning efter stk. 4, tiltrædes
senest l måned efter ophøret af et tidligere
ansættelsesforhold, der er beskattet efter nævnte bestemmelse, er
det ingen betingelse for beskatning efter stk. 4, at skattepligten her
til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets
påbegyndelse. Den periode på sammenlagt 36 måneder, hvori
beskatning efter stk. 4 kan finde sted, reduceres i så fald med de
perioder, hvori beskatning efter nævnte bestemmelse tidligere har
fundet sted.
Stk. 6.
Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder, hvis den
skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i
stk. 4 nævnte 36-månedersperiode bringer sin fulde
skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode
på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter
stk. 3-4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt.
nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2
i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den
skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3-4 i
forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver
eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet
efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den
erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 7
. Den ansættelseskontrakt, der udløber
samtidig med den samlede periode på 36 måneder for beskatning
efter stk. 4, kan forlænges i op til 48 måneder, uden at der
skal ske efterbeskatning efter stk. 5. Reglerne i stk. 5 finder dog
tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige ikke senest l måned
efter udløbet af det forlængede ansættelsesforhold har
bragt skattepligten efter § l til ophør.
Stk. 7.
Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted,
når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved
påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et
forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører
forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere
ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en
betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1.-2. pkt.
Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1.-2. pkt.
Stk. 8
. Indtil udløbet af en ansættelseskontrakt,
hvor vederlaget er valgt beskattet efter stk. 4, kan den skattepligtige
vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige
regler for fuldt skattepligtige personer. Den skattepligtige kan ikke
herefter på ny vælge vederlaget i henhold til
ansættelseskontrakten beskattet efter stk. 4. Vælger den
skattepligtige i denne forbindelse beskatning efter de almindelige regler for
fuldt skattepligtige personer med virkning for hele
ansættelsesperioden, finder stk. 5, sidste pkt., tilsvarende
anvendelse. Vælger den skattepligtige kun beskatning efter de
almindelige regler for fuldt skattepligtige personer med virkning for den
resterende del af ansættelsesperioden, finder reglerne i stk. 5 og
7 fortsat anvendelse.
Stk. 8
. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i
personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet
bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige
i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.«
Stk. 9
. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i
personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet
bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige
i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4.
Lignende dokumenter
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 1. marts 2018
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018