Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven

1998/1 LSF 89Lovforslag som fremsatSkatteministeriet13. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. november 1998 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven

(Udenlandske forskere m.v.)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, foretages

følgende ændring:

1.

§ 48 E affattes således:

»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 ved

erhvervelse af bopæl her i landet i forbindelse med påbegyndelse

af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1

eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1,

§ 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens

§ 1, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i

stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de

pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.

Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af

tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2,

stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8,

når den skattepligtige skal udføre forsknings- og

udviklingsarbejde her i landet, og betingelserne i stk. 7 er

opfyldt.

Stk. 2.

Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1,

at

Læs alt

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for

ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra a-d eller litra j,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for

de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,

med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,

stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den

virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en

dermed koncernforbundet virksomhed,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark,

og

5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere

ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et

forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et

grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket

reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov

om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Stk. 3.

For personer, som vælger beskatning efter

bestemmelserne i stk. 1-2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget

i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og

vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som

vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til

§ 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages

fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af

vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.

Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte

A-skat.

Stk. 4.

Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en

sammenhængende periode på højst 36 måneder regnet

fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.

Indgås flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af

hinanden, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Hvert enkelt efterfølgende

ansættelsesforhold skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr.

2-5.

Stk. 5.

Indtil udløbet af den i stk. 4

nævnte 36-månedersperiode kan den skattepligtige vælge, at

vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. En

skattepligtig, som har valgt beskatning efter stk. 3-4, kan ikke senere

vælge beskatning efter disse stykker, uanset om beskatning er valgt for

en periode på mindre end 36 måneder eller efterfølgende

helt er fravalgt, jf. 1. pkt.

Stk. 6.

Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder, hvis den

skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i

stk. 4 nævnte 36-månedersperiode bringer sin fulde

skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode

på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter

stk. 3-4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt.

nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2

i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den

skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3-4 i

forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver

eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet

efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den

erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 7.

Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted,

når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et

forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører

forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere

ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en

betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1.-2. pkt.

Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren

fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1.-2. pkt.

Stk. 8.

Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i

personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet

bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige

i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.«

§ 2

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Personer, som den 13. november 1998 er skattepligtige

efter kildeskattelovens § 1, og som samtidig er omfattet af

kildeskattelovens § 48 E i sin hidtidige affattelse, uden at have

været efterbeskattet efter stk. 5 i sidstnævnte bestemmelse,

kan opnå godkendelse efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 7,

jf. stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, med virkning fra

tidspunktet for indgåelse af første ansættelsesforhold,

hvor vederlaget har været beskattet efter kildeskattelovens § 48

E, stk. 1, i sin hidtidige affattelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at gøre det

muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at

tiltrække og fastholde udenlandske forskning- og

udviklingsmedarbejdere.

Efter de gældende regler i kildeskattelovens

§ 48 E kan personer, der bliver skattepligtige her til landet,

nøjes med at betale 25 pct. i skat af bruttovederlaget i de tre

første indkomstår af deres ansættelse såfremt den

månedlige løn overstiger 46.200 kr. efter fradrag for

arbejdsmarkedsbidrag. Forudsætningen herfor er imidlertid, at de

pågældende forlader landet igen inden syv år. I modsat fald

skal skattefordelen tilbagebetales.

Lovforslaget går ud på at fjerne

efterbeskatningen i den særlige 25 pct. bruttobeskatningsordning efter

kildeskattelovens § 48 E, såfremt de pågældende

personer driver forskning og udviklingsarbejde omfattet af OECD´s

retningslinier for forsknings- og udviklingsarbejde.

Efter OECD´s retningslinier (gengivet i bilag 1) er

forsknings- og udviklingsarbejde defineret som skabende arbejde på

systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og

tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye

praktiske anvendelser. Dette gælder såvel inden for de

teknisk-naturvidenskabelige områder som forskning inden for

sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, økonomisk planlægning,

systemanalyser m.v. Fælles er, at der kræves et

nyhedselement.

Hvorvidt betingelserne i OECD´s definition er opfyldt,

afgøres af en forskningsinstitution eller et forskningsråd under

Forskningsministeriet.

I øvrigt bibeholdes den gældende adgang for

højtlønnede personer til at opnå 25 pct.-beskatning i tre

år, uden at de opfylder OECD´s retningslinier, for så vidt at

deres arbejde her i landet er af midlertidig karakter. Dvs. at vedkommende

kan arbejde her i landet i syv år uden efterbeskatning.

Efterbeskatningen kan ikke ophæves generelt uden at hele ordningen

kommer til at virke som en degressiv beskatning af højtlønnede

tilflyttere, hvilket ville være i strid med grundliggende

ligestillings- og skatteevneprincipper.

Regeringen foreslår derudover en række

forenklinger og justeringer af andre dele af den gældende ordning. Der

vil efter forslaget fremover ikke længere være krav om

midlertidig ansættelse, særlige regler om

kontraktforlængelse og regler om beskæftigelse hos samme

arbejdsgiver efter udløbet af perioden med nedsat beskatning. Det vil

uden begrænsninger fremover være muligt at kombinere flere

ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, så

længe betingelserne for hvert enkelt ansættelsesforhold er

opfyldt. Til gengæld vil det ikke længere være muligt at

fordele perioden med nedsat beskatning over flere perioder uden

sammenhæng.

Endelig foreslår regeringen visse generelle

præciseringer i betingelserne for at blive omfattet af ordningen, samt

præciseringer af efterbeskatningskravet for de grupper, der fortsat vil

være omfattet af et sådant.

De gældende regler

De gældende regler går ud på, at

personer, som i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på

mellem 6 og 36 måneders varighed i en dansk virksomhed eller

forskningsinstitution flytter til Danmark og bliver fuldt skattepligtige, kan

vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag

af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning.

25 pct.-ordningen var i sit udgangspunkt møntet

på forskning og udvikling, men der er ikke i lovgivningen nogen

særlige begrænsninger på den personkreds, der kan anvende

ordningen. Så længe betingelserne om til- og fraflytning og om

vederlagets størrelse er opfyldt, kan ordningen anvendes af

enhver.

De betingelser, der skal være opfyldt for at 25

pct.-ordningen kan anvendes, er følgende:

Lønmodtageren skal blive fuldt skattepligtig til Danmark i

forbindelse med ansættelsesforholdet, d.v.s. vedkommende skal flytte

fra udlandet til Danmark, og han må ikke tidligere have bragt fuld

skattepligt til Danmark til ophør, d.v.s. være flyttet fra

Danmark, med henblik på at kunne benytte 25 pct.-ordningen. Det er

ligegyldigt, om vedkommende er dansk eller udenlandsk statsborger.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste 5 år

have haft direkte eller indirekte kontrol over det selskab, han

ansættes i.

Lønnen skal udgøre et grundbeløb på mindst

34.900 kr. om måneden + arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Beløbet

reguleres efter personskattelovens § 20 og andrager i 1998 46.200 kr.

For 1999 er tallet 47.500 kr. Dette krav til lønnens størrelse

gælder dog ikke for forskere tilknyttet forskningsprojekter, som er

godkendt af et forskningsråd.

Det er muligt at forlænge eksempelvis en

12-månederskontrakt på 25 pct.-vilkår til 36 måneder.

Det er også muligt at forlænge en ansættelseskontrakt ud

over de 36 måneder, men i så fald er det på almindelige

skattemæssige vilkår for tiden ud over de 36 måneder.

Det er også muligt at forlade Danmark efter

eksempelvis 12 måneder og senere vende tilbage på 25

pct.-vilkår, så længe den samlede periode på 36

måneder ikke overskrides. De 36 måneder kan dog ikke spredes over

en periode på mere end 10 år. Når de 36 måneder er

opbrugt, er det ikke muligt senere at anvende 25 pct.-ordningen.

Det er muligt at forblive i Danmark i indtil 48

måneder på almindelige skattevilkår efter udløbet af

36-månedersperioden, uden at det får konsekvenser for anvendelsen

af 25 pct.-ordningen i de første 36 måneder. Hvis den

pågældende bliver i Danmark ud over de 36+48 måneder, vil

der ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har

været anvendt.

Lønmodtageren skal opgive sin fulde skattepligt til

Danmark, d.v.s. flytte fra Danmark, senest ved udløbet af de 36+48

måneder. Sker dette ikke, vil den pågældende blive

efterbeskattet for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har været

anvendt. Det samme gælder, hvis betingelserne for anvendelse af 25

pct.-ordningen af andre årsager ikke er opfyldt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil have positive virkninger for

forskningsinstutioner og virksomheder med nøglemedarbejdere, der

opfylder OECD-definitionen.

For disse virksomheder skønnes

lønomkostningerne at formindskes som følge af ophævelsen

af efterbeskatningskravet, da det må antages, at det er virksomheden,

som efter de nuværende regler ville betale efterbeskatningen i form af

øget lønudbetaling, der tillige dækker

indkomstskatten.

Provenumæssige konsekvenser

I 1997, der er det seneste hele indkomstår med

oplysninger, blev 1.319 personer i 408 virksomheder beskattet efter den

særlige skatteordning. Den samlede 25 pct.-skat beløb sig til

ca. 185 mill. kr. og arbejdmarkedsbidraget til ca. 45 mill. kr., svarende til

en samlet lønsum før arbejdsmarkedsbidrag på ca. 785

mill. kr. eller i gennemsnit ca. 595.000 kr. pr. person i ordningen.

En optælling pr. 1. juni 1998 viser, at der er 1.059

personer i 350 virksomheder, der bliver bruttobeskattet med 25 pct. I bilag 2

er virksomhederne og de ansatte fordelt på hovedområder på

basis af Danmarks Statistiks branchekodefordeling.

Det er vanskeligt at skønne over forslagets

provenumæssige virkning, der vil afhænge af den

adfærdsændring, som forslaget giver anledning til, herunder af

det antal personer, der efter udløbet af 3-årsperioden og 4

års-perioden på de almindelige skatteregler, vælger at

blive i Danmark. Det gælder såvel for antallet af forskere under

den nuværende ordning som for antallet af nøglemedarbejdere, der

kan opfylde OECD-definitionen for forskning og udvikling, for hvem det

foreslås at ophæve reglerne for efterbeskatning.

Der vil antagelig være modsatrettede

provenuvirkninger af forslaget.

For det første vil en ophævelse af den

nuværende efterbeskatningsordning indebære et provenutab i det

omfang forskere og andre nøglemedarbejdere, der kan opfylde

OECD-definitionen, ville være blevet i Danmark med den gældende

efterbeskatningsordning. Personerne vil efter forslaget undgå

efterbeskatning af de tre år på 25 pct.-skat.

For det andet vil ophævelsen af

efterbeskatningskravet kunne betyde en øget tilgang af

højtkvalificerede forskere tilknyttet længerevarende projekter,

der ellers ikke ville være kommet til landet, hvilket vil betyde et

merprovenu i form af 25 pct.-skat.

Endvidere vil det medføre et skatteprovenu, hvis

forskere og nøglemedarbejdere omfattet af OECD-definitionen, som

følge af afskaffelsen af efterbeskatningen, forbliver i Danmark, og

ikke rejser efter 7 års-perioden.

Alt i alt skønnes proventabet ved ophævelsen

af efterbeskatningskravet for 3 års-perioden at overstige

provenuforøgelsen således, at forslaget samlet set vil

medføre et provenutab, der dog skønnes at være

begrænset.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for skattemyndighederne.

For forskningsrådene skønnes lovforslaget at indebære en

administrativ merudgift i størrelsesordenen 0,6 mill. kr.

årligt.

Forholdet til EU-retten

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets

§ 2 er den eksisterende særlige skatteordning for udenlandske

forskere og nøglemedarbejdere notificeret til EU-Kommissionen og

godkendt af denne efter statsstøttereglerne i Traktatens artikel 93,

stk. 3. Da ikke alene enhver påtænkt ny

støtteforanstaltning skal notificeres, men også enhver

påtænkt ændring af en eksisterende foranstaltning, vil

regeringen notificere den her foreslåede ordning. Lovændringen

vil ikke blive sat i kraft, før Kommissionens godkendelse

foreligger.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Begrænset merprovenu i form af 25 pct. skat og almindelig

indkomstskat fra de personer, der som følge af lovforslaget kommer til

Danmark eller får mulighed for et længere ophold.

Begrænset provenutab som følge af ophævelse af

efterbeskatningskravet for de forskere og nøglemedarbejdere, der ville

være blevet i Danmark med de gældende

efterbeskatningsregler.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Sparede lønomkostninger som følge af ophævelse af

efterbeskatningskravet.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ordning vil blive notificeret som statsstøtte

efter reglerne i Traktatens artikel 93, stk. 3.

Bemærkninger til lovforslaget enkelte

bestemmelser

Til § 1.

1. Adgangskrav til ordningen.

Det foreslås, at ordningen skal kunne anvendes af

personer, der erhverver bopæl og dermed bliver fuldt skattepligtige i

Danmark i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos

en dansk arbejdsgiver, når en række betingelser er opfyldt.

Betingelserne har til formål at sikre, at de forskere og andre

personer., der kommer ind under den særlige skatteordning, reelt er

rekrutteret i udlandet.

Betingelserne er følgende:

For det første kræves det som hovedregel, at

den pågældende bliver fuldt skattepligtig til Danmark i

forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det vil dog

også være muligt for begrænset skattepligtige at

gøre brug af ordningen, når de pågældnede skal

udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet.

Videre kræves det, at vedkommende ikke inden for de

seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt

skattepligtig til Danmark eller har været begrænset skattepligtig

af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst. Den skattepligtige

må heller ikke have eller inden for de seneste fem år forud for

ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, hvor vedkommende

ansættes. Det gøres dog muligt for forskere m.v., som ikke vil

være omfattet af et efterbeskatningskrav, at gøre brug af

ordningen, selv om de kun bliver begrænset skattepligtige til Danmark i

forbindelse med ansættelsesforholdet.

Dernæst kræves det, at den skattepligtige ikke

forud for ansættelsen må have været udsendt til tjeneste i

udlandet af den forskningsinstitution eller virksomhed, hvor vedkommende

ansættes i Danmark, eller af en koncernforbundet virksomhed. Herved

undgås den situation, at en medarbejder i en dansk virksomhed kan

beskattes efter 25 pct.-ordningen mellem to udstationeringer, hvilket er

tilfældet i øjeblikket. Det kræves endvidere, at den

skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt som

Ph.d-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

I den eksisterende ordning er der et krav om vederlagets

størrelse for personer, der ikke arbejder på et projekt godkendt

af et forskningsråd. Dette vederlagskrav opretholdes i den nye ordning

for alle grupper, undtagen for personer, hvis kvalifikationer som forskere er

godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd.

Vederlagskravet opretholdes for dem, hvis kvalifikationer som forskere ikke

er godkendt, for at sikre, at den særlige skatteordning for alle

gruppers vedkommende rettes mod højt kvalificerede medarbejdere, som

er vanskelige at rekruttere.

2. Fjernelse af efterbeskatningskravet for forskere m.v.

Personer, der her i landet skal udføre forsknings-

og udviklingsarbejde, vil ikke længere være omfattet af et

efterbeskatningskrav. Begrebet »forsknings- og udviklingsarbejde« er

defineret af OECD, og denne definition vil blive lagt til grund ved

afgørelsen af, om en person i en given situation opfylder

betingelserne. Begrebet er defineret som skabende arbejde på

systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og

tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye

praktiske anvendelser. Begrebet omfatter både grundforskning, anvendt

forskning og udviklingsarbejde.

Grundforskning er efter OECD-definitionen

eksperimenterende eller teoretisk arbejde med henblik på at opnå

ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt

forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at

opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod praktiske

mål. Udviklingsarbejde er efter OECD s definition systematisk arbejde

baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller

praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller

væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller

tjenesteydelser.

OECD s afgrænsning er almindelig anerkendt og har

været anvendt i en længere årrække i forbindelse med

indsamling af statistiske data fra erhvervslivet i EUROSTAT-landene.

Definitionen er således velkendt og tilstrækkelig præcis.

Den fulde OECD-definition er optrykt i bilag 1 til dette lovforslag.

Der skelnes ikke i definitionen mellem forsknings- og

udviklingsarbejde i offentlige forskningsinstitutioner og tilsvarende arbejde

i private virksomheder. Forsknings- og udviklingsaktiviteter, der finder sted

i eksempelvis medicinalindustrien eller IT-branchen, kan således

også omfattes.

Undgåelse af efterbeskatningskravet vil i alle

tilfælde være betinget af, at den skattepligtiges kvalifikationer

som forsker er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et

forskningsråd, eller at et forskningsråd attesterer, at den

pågældende udfører forsknings- og udviklingsarbejde som

defineret af OECD.

Allerede under den eksisterende ordning foretager

forskningsrådene godkendelse af forskeres ansøgninger om 25 pct.

s- beskatning. Godkendelsen foregår ved, at det fagligt relevante

forskningsråd bedømmer indsendte ansøgninger.

Ansøgninger vurderes særskilt af et enkelt rådsmedlem og

behandles ikke samlet i rådet. Der er i de senere år en

vækst i antallet af ansøgninger.

Projekter og tilknyttede forskere, som

forskningsrådene på forhånd har ydet bevilling til,

bedømmes ikke igen, men får umiddelbart godkendelse. Desuden har

Københavns Universitet en ordning med Arbejdsgiverkontrollen om

godkendelse uden forskningsrådenes mellemkomst. Ansøger anvender

selv godkendelsen over for de lokale skattemyndigheder.

Den fremtidige godkendelsesprocedure vil blive indrettet,

som det fremgår af det følgende fremtidige godkendelsesprocedure

vil blive indrettet, som det fremgår af det følgende

Offentlige forskningsinstitutionerforskningsinstitutioner

Forskere bedømmes i forvejen inden ansættelse

ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Der sker ud fra

forskningsmæssige kvalifikationer en indplacering i

stillingsstrukturerne ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Kravet for opnåelse af 25 pct. s- beskatning er et

forskningsmæssigt niveau som adjunkt/lektor eller derover.

Indplacering i stillingsstrukturen sker i

ansættelsesudvalg i forbindelse med vurdering af

forskningsmæssige kvalifikationer. Alternativt, f.eks. i nogle

tilfælde ved ansættelse finansieret af eksterne midler, sker

indplaceringen administrativt, især hvis der ikke er tvivl om

vedkommende forskers niveau. Under alle omstændigheder skal

institutionen i forbindelse med ansættelse foretage vurderingen.

De offentlige forskningsinstitutioner, der ønsker

at tiltrække forskere, bl.a. ved hjælp af 25 pct. s- beskatning,

må etablere en »ad hoc«- eller fast funktion, der kan vurdere de

pågældende forskeres forskningsmæssige niveau.

Institutionen må herefter give forskeren en godkendelse, som kan

anvendes over for de lokale skattemyndigheder som godkendelse til 25 pct. s-

beskatning.

Private virksomheder og offentlige institutioner, der ikke er

forskningsinstitutioner

Private virksomheder og offentlige institutioner, der ikke

er forskningsinstitutioner, har ikke tilsvarende stillingsstrukturer med

fastlagte krav til de enkelte stillingskategorier. Her vil

forskningsrådene som en central instans som hidtil foretage en

bedømmelse og i forlængelse heraf give godkendelse.

Forskningsrådene vil kunne foretage en indplacering i de gældende

stillingsstrukturer ud fra forskerens kvalifikationsniveau og meddele en

godkendelse, der kan anvendes hos skattemyndighederne som grundlag for 25

pct. s- beskatning.

Andre medarbejdere, som ansættes til forsknings- og

udviklingsarbejde.

Personer, som ansættes til forsknings- og

udviklingsarbejde uden at være kvalificerede som forskere, kan omfattes

af den særlige skatteordning, når det særlige vederlagskrav

tillige er opfyldt. Det skal af medarbejderens ansættelseskontrakt

fremgå, at der er tale om forsknings- og udviklingsarbejde.

Ansættelseskontrakten skal godkendes af forskningsrådene med

udgangspunkt i OECD s definition af forsknings- og udviklingsarbejde.

Virksomheden indsender med henblik på godkendelse et

udkast til kontrakt, og såfremt kontraktudkastet kan godkendes, gives

en forhåndsgodkendelse. Efter kontraktens indgåelse fremsendes

berigtiget kopi af kontrakten til forskningsrådene, der herefter kan

fremsende en egentlig godkendelse til brug for skattemyndighederne.

Alternativt kan det indskrives som en forudsætning for kontraktens

gyldighed, at forskningsrådenes godkendelse foreligger.

Godkendelsen af kontrakterne sker overvejende på

administrativt plan i forskningsrådsstyrelsens sekretariat. Dog

forelægges sagen for de relevante rådsmedlemmer i sager, hvor der

kan være tvivl om arbejdsopgaverne falder indenfor definitionen af

forsknings- og udviklingsarbejde, eller hvor der indstilles afslag.

Proceduren suppleres med et krav om en redegørelse

for den enkelte medarbejders arbejdsopgaver efter udløbet af

skatterabatperioden. Forskningsrådene udarbejder årligt en

redegørelse over de afgivne godkendelser, antal, art etc. til brug

bl.a. for de årlige indberetninger til EU-Kommissionen.

3. Skattesats m.v.

Skattesatsen vil som hidtil være 25 pct. uden

fradrag af nogen art. Der stilles ikke krav om, at

ansættelseskontrakten skal løbe i noget bestemt tidsrum, men 25

pct.-ordningen kan anvendes i en sammenhængende periode på

højst 36 måneder. De 36 måneder kan fordeles på

flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden

under forudsætning af, at hvert enkelt ansættelsesforhold

opfylder betingelserne for beskatning under den særlige

skatteordning.

Inden udløbet af de 36 måneder kan den

skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de

almindelige regler. 25 pct.-ordningen kan kun vælges én gang,

uanset om ordningen er valgt for en periode på mindre end 36

måneder eller efterfølgende er fravalgt.

4. Efterbeskatning af andre end forskere m.v.

Efterbeskatningskravet opretholdes for alle personer, hvis

kvalifikationer som forsker ikke er godkendt, eller hvor arbejdet ikke

består i forskning og udvikling, jf. punkt 2. Efterbeskatningskravet

bliver aktuelt, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter

udløbet af den 36-månedersperiode, hvor 25 pct.-beskatning har

fundet sted opgiver sin fulde skattepligt til Danmark, d.v.s. flytter til

udlandet. De gældende regler er uklare i spørgsmålet om,

hvor længe den fulde skattepligt til Danmark skal have været

opgivet, før den pågældende kan vende tilbage til Danmark

igen. Det foreslås derfor præciseret, at den fulde skattepligt

skal opgives i en sammenhængende periode på mindst 3

år.

Endvidere vil efterbeskatningskravet blive aktuelt, hvis

den pågældende i den nævnte 3-årsperiode, hvor

vedkommende bor i udlandet, bliver begrænset skattepligtig til Danmark

i forbindelse med ansættelse hos en dansk arbejdsgiver, hvor

vedkommende tidligere har været 25 pct.-beskattet, eller i en

koncernforbundet virksomhed. Bliver vedkommende derimod begrænset

skattepligtig ved ansættelse i en anden virksomhed, vil der ikke

være noget efterbeskatningskrav.

5. Overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller.

Der vil som hidtil ikke være adgang for personer

under 25 pct.-ordningen til at overføre uudnyttet bundfradrag efter

personskattelovens § 6 a, stk. 3, til en eventuel

ægtefælle.

Til § 2.

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden. Baggrunden for dette er, at den

eksisterende ordning er notificeret som statsstøtte til

EU-Kommissionen og godkendt af denne efter Traktatens artikel 93,

stk. 3. Efter disse bestemmelser skal ikke alene enhver

påtænkt ny støtteforanstaltning notificeres, men

også enhver påtænkt ændring af en eksisterende

foranstaltning. Det fremgår endvidere af den pågældende

traktatbestemmelse, at en medlemsstat ikke må gennemføre

støtteforanstaltninger, før Kommissionens godkendelse

foreligger. Det er skatteministerens hensigt at sætte loven i kraft,

så snart Kommissionens godkendelse foreligger.

De personer, som på det tidspunkt, hvor loven

får virkning, var omfattet af den eksisterende ordning, vil herefter

være omfattet af den nye ordning. Det foreslås, at forskere m.v.,

som på dagen for lovforslagets fremsættelse (den 13. november

1998) er omfattet af den gældende ordning uden at have været

efterbeskattet efter reglerne i denne, kan opnå godkendelse efter de

nye regler og således undgå efterbeskatningen.

Bilag 1

DEFINITION AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE

Statistik vedrørende forsknings- og

udviklingsarbejde (FoU) er baseret på retningslinier, der er givet i en

af OECD udarbejdet manual for FoU-statistik - den såkaldte

Frascati-manual, hvorfra nedenstående definition af FoU gengives.

FoU kan defineres som:

Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik

på at øge den videnskabelige og tekniske viden; eller

Udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye

praktiske anvendelser.

FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt

forskning og udviklingsarbejde:

Grundforskning

er eksperimenterende eller teoretisk

arbejde med det primære formål at opnå ny viden og

forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.

Anvendt forskning

er ligeledes originale

undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er

imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske mål.

Udviklingsarbejde

er systematisk arbejde baseret

på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk

erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt

forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller

tjenesteydelser.

FoU-begrebet omfatter såvel

teknisk-naturvidenskabelig forskning som forskning inden for

sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab

og humaniora. Dette betyder, at f.eks. FoU i forbindelse med administration,

økonomisk planlægning, systemanalyser, salg og afsætning

etc. skal medtages i opgørelserne.

Fælles for FoU-virksomhed er, at den skal indeholde

et nyhedselement.

Fremstilling af prototyper regnes som FoU, men det

første eksemplar i en serieproduktion med salg for øje

medregnes ikke.

Forsøgsmæssig drift af pilotanlæg med

sigte på udvikling af nye eller forbedrede processer er FoU, men drift

af pilotanlæg som led i kontrol eller afprøvning af

råvarer eller løbende produktion medregnes ikke.

Udvikling af nye systemer til afprøvning,

kvalitetskontrol og standardisering medregnes som FoU, men ikke den

løbende afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering i sig

selv.

Software:

Udvikling af nye softwareprodukter, der

rummer et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt medregnes som FoU

(inden for de respektive produktgrupper).

I øvrigt skal følgende aktiviteter i sig

selv ikke medregnes i FoU:

- Dokumentations- og informationsarbejde samt bibliotekstjeneste

- Rutinemæssig indsamling af data

- Vurdering af industri- og ingeniørprojekter ved hjælp af

kendt teknik

- Teknisk service til kunder eller andre afdelinger

- Produktionsplanlægning og arbejdsstudier

- Salgs- og markedsanalyser

- Patent- og licensarbejde

- Personaleuddannelse.

Bilag 2.

Branchefordeling for virksomheder med ansatte under

kildeskattelovens § 48E.

Optælling pr. 1. juni 1998

Antal virksomheder

Antal ansatte

Olie og gasudvinding m.v.

8

54

Fremstilling af næringsmidler og fødevarer

8

20

Tekstil- og læderindustri

2

2

Træ-, papir- og grafisk industri

4

6

Kemisk industri

12

45

Gummi- og plastindustri

2

3

Sten-, metal- og jernindustri

8

15

Maskinindustri

13

17

Fremstilling af EDB-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr m.v.

14

31

Fremstilling af skibe og andre transportmidler samt legetøj og

spil

5

8

Bygge- og anlægsvirksomhed

4

40

Engros- og detailhandel

91

231

Hotel- og restaurationsvirksomhed

5

11

Transportvirksomhed og tilknyttet virksomhed

13

28

Telekommunikation

7

10

Pengeinstitutter, forsikring og finansieringsvirksomhed

19

29

Udlejningsvirksomhed

5

8

Databehandling

13

25

Forskning- og udvikling, offentlig administration og undervisning

22

154

Anden forretningsservice (rådgivende ingeniørvirksomhed

m.v.)

32

56

Hospitaler

2

4

Forlystelser, kultur, sport og presse

13

30

Uoplyst

48

232

I alt

350

1.059

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 48 E.

Personer, der omfattes af § 1 kan vælge

beskatning efter stk. 4 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1,

der tjenes i henhold til ansættelseskontrakt af mindst 6 og

højst 36 måneders samlet varighed med en arbejdsgiver, som er

omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,

selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3

eller fondsbeskatningslovens § 1. Beløb og vederlag omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det

omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2,

er gjort til A-indkomst. Vederlaget medregnes i så fald ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at

skattepligten her til landet indtræder, eller at den skattepligtige

erhverver bopæl her i landet, i forbindelse med

ansættelsesforholdets påbegyndelse, og, hvis den

pågældende tidligere har været fuldt skattepligtig til

Danmark, at denne skattepligt ikke er bragt til ophør med henblik

på beskatning efter stk. 4. Det er endvidere en betingelse, at

vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900

kr. hver måned. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens

§ 20. Det er en yderligere betingelse, at den skattepligtige ikke har

eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken

ansættelseskontrakten er indgået. § 43, stk. 2, litra

i, 3.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1

ved erhvervelse af bopæl her i landet i forbindelse med

påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er

omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,

selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3

eller fondsbeskatningslovens § 1, kan vælge at blive beskattet

efter bestemmelserne i stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43,

stk. 1, når de pågældende personer skal udføre

arbejde her i landet. Endvidere kan personer, som i forbindelse med

påbegyndelse af tilsvarende ansættelsesforhold bliver

skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, beskattes efter

bestemmelserne i stk. 2-8, når den skattepligtige skal

udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet, og betingelserne

i stk. 7 er opfyldt.

Stk. 2.

Uanset størrelsen af vederlaget, jf.

stk. 1, kan dette beskattes efter stk. 4, hvis den skattepligtige

ifølge ansættelseskontrakten skal drive forskning her i landet,

og hvis det forskningsprojekt, hvortil den skattepligtige knyttes, er

godkendt af et forskningsråd, jf. lov om Forskningspolitisk Råd

og forskningsråd.

Stk. 2.

Det er en betingelser for anvendelsen af stk. 1,

at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for

ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra a-d eller litra j,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for

de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,

med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,

stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den

virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en

dermed koncernforbundet virksomhed,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været

udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark,

og

5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere

ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et

forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et

grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket

reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov

om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Stk. 3

. Hvis en skattepligtig tidligere har oppebåret

indkomst, der har været beskattet efter stk. 4, og den fulde

skattepligt her til landet herefter er ophørt, kan den skattepligtige

i forbindelse med indgåelsen af en ny ansættelseskontrakt som

nævnt i stk. 1 eller 2 på ny vælge beskatning efter

stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Den periode på

sammenlagt 36 måneder, hvori beskatning efter stk. 4 kan finde

sted, reduceres i så fald med perioder, hvori beskatning efter

nævnte bestemmelse tidligere har fundet sted. Retten til på ny at

vælge beskatning efter stk. 4 bortfalder dog, når der er

forløbet l0 år fra påbegyndelsen af det

ansættelsesforhold, hvor sådan beskatning første gang har

fundet sted.

Stk. 3.

For personer, som vælger beskatning efter

bestemmelserne i stk. 1-2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget

i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og

vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som

vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til

§ 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages

fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af

vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.

Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte

A-skat.

Stk. 4

. For personer, der har valgt beskatning efter reglerne

i stk. l eller 2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i

henhold til ansættelseskontrakten. Indkomstskattepligten af vederlaget

i penge er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat. Der kan ikke foretages

fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af

vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.

Beskatning efter nærværende bestemmelse kan højst finde

sted i 36 måneder.

Stk. 4.

Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en

sammenhængende periode på højst 36 måneder regnet

fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.

Indgås flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af

hinanden, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Hvert enkelt efterfølgende

ansættelsesforhold skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr.

2-5.

Stk. 5

. Beskatningen efter stk. 4 bortfalder, hvis den

skattepligtige ikke senest l måned efter ophøret af et

ansættelsesforhold, hvor vederlaget er beskattet efter stk. 4,

enten har påbegyndt et nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget er

beskattet på tilsvarende måde, eller har bragt skattepligten

efter § l til ophør, jf. dog stk. 6 og 7. De vederlag og

eventuelle fradrag, som skattemæssigt er behandlet efter reglerne i

stk. 1-4, medregnes i så fald i den skattepligtige indkomst for de

indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat efter stk. 4

behandles som indeholdt foreløbig skat i de pågældende

år.

Stk. 5.

Indtil udløbet af den i stk. 4

nævnte 36-månedersperiode kan den skattepligtige vælge, at

vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. En

skattepligtig, som har valgt beskatning efter stk. 3-4, kan ikke senere

vælge beskatning efter disse stykker, uanset om beskatning er valgt for

en periode på mindre end 36 måneder eller efterfølgende

helt er fravalgt, jf. 1. pkt.

Stk. 6

. Hvis et nyt ansættelsesforhold, der opfylder de

øvrige betingelser for beskatning efter stk. 4, tiltrædes

senest l måned efter ophøret af et tidligere

ansættelsesforhold, der er beskattet efter nævnte bestemmelse, er

det ingen betingelse for beskatning efter stk. 4, at skattepligten her

til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets

påbegyndelse. Den periode på sammenlagt 36 måneder, hvori

beskatning efter stk. 4 kan finde sted, reduceres i så fald med de

perioder, hvori beskatning efter nævnte bestemmelse tidligere har

fundet sted.

Stk. 6.

Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder, hvis den

skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i

stk. 4 nævnte 36-månedersperiode bringer sin fulde

skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode

på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter

stk. 3-4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt.

nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2

i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den

skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3-4 i

forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver

eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet

efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den

erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 7

. Den ansættelseskontrakt, der udløber

samtidig med den samlede periode på 36 måneder for beskatning

efter stk. 4, kan forlænges i op til 48 måneder, uden at der

skal ske efterbeskatning efter stk. 5. Reglerne i stk. 5 finder dog

tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige ikke senest l måned

efter udløbet af det forlængede ansættelsesforhold har

bragt skattepligten efter § l til ophør.

Stk. 7.

Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted,

når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved

påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et

forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører

forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere

ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en

betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1.-2. pkt.

Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren

fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1.-2. pkt.

Stk. 8

. Indtil udløbet af en ansættelseskontrakt,

hvor vederlaget er valgt beskattet efter stk. 4, kan den skattepligtige

vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige

regler for fuldt skattepligtige personer. Den skattepligtige kan ikke

herefter på ny vælge vederlaget i henhold til

ansættelseskontrakten beskattet efter stk. 4. Vælger den

skattepligtige i denne forbindelse beskatning efter de almindelige regler for

fuldt skattepligtige personer med virkning for hele

ansættelsesperioden, finder stk. 5, sidste pkt., tilsvarende

anvendelse. Vælger den skattepligtige kun beskatning efter de

almindelige regler for fuldt skattepligtige personer med virkning for den

resterende del af ansættelsesperioden, finder reglerne i stk. 5 og

7 fortsat anvendelse.

Stk. 8

. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i

personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet

bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige

i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.«

Stk. 9

. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i

personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet

bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige

i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4.

Lignende dokumenter