Forslag til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. april 2005 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse
af personale m.v.
§ 1.
Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og
juridiske personer.
§ 2.
Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest,
jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer
ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres
opgaver
skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan
fastsætte regler om tilsyn.
Stk. 2.
Vedkommende
minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for
de
i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere og hjemmeboende
børn,
såfremt disse vil kunne få direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende
minister kan fastsætte regler om tilsyn.
Stk. 3.
Ved en
børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i § 36 i
bekendtgørelse
om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
Læs alt
(Kriminalregisteret).
Stk. 4.
I regler
fastsat efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at forsætlig overtrædelse
af
reglerne straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige
forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3.
Indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i
overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.
§ 4.
Myndigheder og private fysiske og juridiske personer, som indhenter
børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1
og 2, skal ikke af denne grund foretage anmeldelse til eller indhente
udtalelse
eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens kapitel 12
eller 13
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Forslag til
revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007-08.
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for en
yderligere styrkelse af indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn.
Lovforslaget indebærer, at der – på de enkelte relevante
områder – vil blive fastsat nærmere regler om, at offentlige myndigheder
og
private foreninger skal foranledige, at der indhentes en såkaldt børneattest,
inden der sker ansættelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres
opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Sigtet med denne ordning er – sammen med en revision af det
såkaldte indberetningscirkulære, jf. nedenfor pkt. 5 – at skabe et bedre
grundlag for at sikre, at der ikke i fx dagtilbud eller idrætsforeninger er
ansat personer, som er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug
af børn.
Lovforslaget skal bl.a. ses i lyset af det supplerende
regeringsgrundlag af 27. august 2003, jf. nedenfor under pkt. 4.1.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 72
af 27. oktober 2004 med enkelte mindre ændringer.
2. Generelt om indsatsen i forbindelse med
bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn
Indsatsen over for seksuelt misbrug af børn har løbende
været en stor prioritet for regeringen. Regeringen har derfor taget en lang
række initiativer med henblik på at styrke denne indsats.
Blandt de væsentligste lovgivningsmæssige initiativer på
området kan nævnes:
En
arbejdsgruppe
under Justitsministeriet afgav i september 2002 betænkning nr. 1420/2002 om
gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn. I betænkningen
foretages en gennemgang og vurdering af de særlige spørgsmål, som
efterforskningen og gennemførelsen af straffesager om seksuelt misbrug af
børn
giver anledning til, herunder navnlig de spørgsmål, der knytter sig til
afhøring af barnet.
Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til reglerne om
afhøring af børn blev gennemført ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring
af
straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven. Andre af arbejdsgruppens
anbefalinger
er gennemført administrativt.
Ved vedtagelsen af disse lovændringer blev der skabt
grundlag for, at Danmark kan ratificere en tillægsprotokol til FN’s
børnekonvention om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og for,
at Danmark kan deltage i vedtagelsen af EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.
Herudover indebar loven en ændring af straffelovens
§ 223 a, hvorefter den, der som kunde har samleje med en person under 18
år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution, straffes. Med loven
er
kravet om, at personen under 18 år ernærer sig ved prostitution, ophævet,
således at det i alle tilfælde nu er strafbart mod betaling eller løfte om
betaling at have samleje med en person under 18 år. Endvidere blev
straffelovens § 235 om børnepornografi ændret, bl.a. således at den
strafferetlige
beskyttelse i § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornografi er
udvidet fra kun at omfatte børn til at omfatte alle personer under 18 år.
Loven indebar også en forhøjelse af strafferammen, således
at udbredelse af børnepornografi under skærpende omstændigheder kan straffes
med fængsel indtil 6 år, mens strafferammen i § 230 om brug af
pornomodeller
under 18 år blev forhøjet, således at overtrædelse af bestemmelsen under
skærpende omstændigheder straffes med fængsel indtil 6 år. Endelig er
straffen
for besiddelse af børnepornografi forhøjet til fængsel i op til 1 år.
Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 blev strafferammen for
bl.a. voldtægt hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år, under
skærpende omstændigheder fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år.
Herudover blev der med loven indsat en ny bestemmelse i
straffelovens § 262 a. Med indsættelsen af denne bestemmelse er
menneskehandel, herunder handel med børn, kriminaliseret som en selvstændig
forbrydelse. Efter den nye bestemmelse straffes menneskehandel med henblik på
udnyttelse af den pågældende bl.a. ved kønslig usædelighed med fængsel indtil
8
år. Hvis den forurettede er under 18 år, stilles der ikke krav om, at der
skal
have været anvendt tvangsmidler i forbindelse med lovovertrædelsen.
Ud over lovgivningsinitiativer er der gennemført ny
forskning og vidensindsamling og udarbejdet en lang række rapporter og
publikationer vedrørende seksuelt misbrug af børn.
Blandt de væsentligste af disse initiativer kan nævnes:
Der er udsendt en revideret udgave af »Vejledning om hjælp
til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene – gennemgang
af
reglerne om tavshedspligt« (»Dialogvejledningen«). Målgruppen for
»Dialogvejledningen«
er fagpersoner, der har kontakt med børn og unge i hverdagen.
Vejledningen indeholder – ud over en vejledning til voksne,
der beskæftiger sig med børn, om hjælp til børn og unge gennem dialog og
samarbejde
med forældrene – et særligt afsnit med en udførlig beskrivelse af
hensigtsmæssige procedurer i sager om seksuelt misbrug af børn. I
vejledningen
anbefales kommunerne at udarbejde retningslinjer for, hvordan personalet skal
håndtere mistanker om seksuelle overgreb på børn, så sagerne sikres den mest
hensigtsmæssige – og for barnet mest omsorgsfulde – behandling.
»Dialogvejledningen«
indeholder endvidere en række anbefalinger om, hvad sådanne retningslinjer
bør
indeholde.
Herudover har Videnscentret SISO (Sociale indsatser ved
seksuelle overgreb mod børn) fået til opgave
·
at
udarbejde et idékatalog om udarbejdelse af skriftlige instrukser og
beredskabsplaner til brug for det lokale arbejde med at forebygge og håndtere
mistanker om seksuelle overgreb og
·
at
udarbejde undervisningsmateriale om forebyggelse og håndtering af mistanker
om
seksuelle overgreb til personale, der arbejder med børn og unge. SISO har
endvidere fået til opgave at tilbyde øget rådgivning og vejledning af bl.a.
kommuner og personer, der arbejder professionelt med børn.
Endvidere er et projekt for ambulant behandling af unge med
seksuelt krænkende adfærd (»JANUS«) iværksat. Projektet tilbyder bl.a.
psykologisk,
social og pædagogisk behandling til unge og deres familier samt rådgivning af
kommuner og professionelle.
Herudover har regeringen i august 2003 fremlagt »Regeringens
handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn«.
I handlingsplanen omtales en række ny undersøgelser og
publikationer m.v. vedrørende seksuelt misbrug af børn samt etableringen af 2
videnscentre
på området: SISO, der varetager den socialfaglige indsats, og SMB, der
varetager den sundhedsfaglige indsats, og disses opgaver og funktion.
Endvidere
gennemgås de enkelte indsatsområder vedrørende bekæmpelse af seksuelt misbrug
af børn:
·
forebyggelsen
·
myndighedernes
håndtering af en mistanke
·
retsforfølgningen
·
støtten
til barnet og familien
·
indsatsen
over for gerningsmændene
·
den
internationale indsats mod seksuelt misbrug af børn.
Handlingsplanen indeholder bl.a. omtale af og henvisning
til retningslinjer, vejledninger, anbefalinger og publikationer m.v., hvor
der
kan indhentes yderligere information til brug for indsatsen mod seksuelt
misbrug
af børn.
I handlingsplanen er der gjort status over de initiativer,
der er taget på området, således at det kan vurderes, på hvilke områder der
kan
være et særligt behov for at følge eller styrke indsatsen. Handlingsplanen
kan
samtidig tjene som praktisk arbejdsredskab for alle, der er beskæftiget med
forebyggelse og håndtering af sager om seksuelt misbrug af børn.
Under finanslovsdrøftelserne for 2005 indgik regeringen,
Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne en aftale om sygesikringstilskud
efter
lægehenvisning til psykologbehandling af incestofre og andre, som i deres
barndom har været ofre for seksuelt misbrug. Ordningen træder i kraft den 1.
april 2005.
I løbet af 2005 vil der blive iværksat en række yderligere
initiativer til bekæmpelse af seksuelle overgreb. Det drejer sig om 2
undersøgelser, der skal afdække omfanget af seksuelle overgreb på
handicappede
og anbragte børn og unge. Derudover skal laves en handlingsplan til
bekæmpelse af handel med børn til seksuel udnyttelse i løbet af 2005.
Handlingsplanen vil omfatte en bredspektret indsats.
3. De gældende regler om indhentelse af børneattester
3.1. Bekendtgørelsen om Det Centrale
Kriminalregister
Nye regler om Det Centrale Kriminalregister blev fastsat
ved bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af
personoplysninger
i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).
I den forbindelse blev der i bekendtgørelsens § 36
indsat følgende bestemmelse om såkaldte børneattester:
»
§ 36.
Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller
beskæftigelse
af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte
kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen
om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som
omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf.
§§ 224
og 225, og § 235 samt om overtrædelse af § 210 og 232, hvis
forholdet
er begået mod et barn under 15 år.
Stk. 2.
Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra
den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
I
forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter
stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af
oplysningerne kan straffes.
Stk. 4.
Ved
skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om
oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.«
De omhandlede børneattester omfatter oplysninger om
afgørelser (dvs. fældende domme m.v.) om overtrædelse af en række af
straffelovens bestemmelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn.
Børneattesten
indeholder oplysning om følgende typer af straffelovsovertrædelser:
·
Incest,
samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år
·
Udbredelse
eller besiddelse af børnepornografi
·
Blufærdighedskrænkelse
over for børn under 15 år.
Til forskel fra almindelige private og offentlige
straffeattester – hvor sådanne afgørelser kun vil fremgå i en vis
kortere
årrække – vil oplysningerne i børneattesten vedrørende de groveste
overtrædelser
fremgå i al den tid, hvor oplysningerne findes i Kriminalregisteret (det vil
som hovedregel sige indtil den, som oplysningerne angår, fylder 80 år), i
andre
tilfælde indtil 20 år efter datoen for løsladelse, afgørelse m.v.
En børneattest kan ikke udstedes til vedkommende person
selv, men alene til den pågældende offentlige myndighed eller private
forening.
Det er derfor myndigheden eller foreningen, der over for Rigspolitiet skal
godtgøre, at den pågældende ansættelse eller beskæftigelse har en sådan
karakter, at betingelserne for videregivelse af de omhandlede oplysninger
(dvs.
udstedelse af en børneattest) er opfyldt.
Den person, som oplysningerne angår, skal efter
bestemmelsen samtykke i, at der udstedes en børneattest. Samtykket skal være
skriftligt, og det bortfalder efter et år, jf. bekendtgørelsens § 16,
stk. 2 og 3 (som der er henvist til i § 36, stk. 2).
Der har i meget betydeligt omfang været gjort brug af
ordningen med børneattester. I perioden fra den 1. april 2001 til den 28.
februar 2005 er der således udstedt i alt 159.334 børneattester, hvoraf der i
26 tilfælde blev videregivet oplysninger om domme om seksuelle overgreb mod
børn. Godt halvdelen af de børneattester, der udstedes, vedrører idræts-
eller
spejderforeninger, mens resten overvejende vedrører amts- eller
primærkommunale
institutioner.
3.2. Pligt til indhentelse af børneattester
Efter de nævnte regler i bekendtgørelsen om Det Centrale
Kriminalregister er det op til den myndighed eller forening m.v., der skal
ansætte eller beskæftige den pågældende medarbejder, at bestemme, om der
– med
fornødent samtykke – skal indhentes en børneattest. Bekendtgørelsen
indeholder
således ikke en pligt til for myndigheder eller institutioner at indhente
børneattesten.
Der er heller ikke andre steder i lovgivningen fastsat
almindelige regler om, at myndigheder eller foreninger er forpligtet til at
gøre brug af ordningen med indhentelse af en børneattest. Særregler er dog
fastsat på enkelte områder, jf. fx Kirkeministeriets cirkulære af 4. maj 2004
om indhentelse af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister ved
førstegangsansættelse i præstestillinger.
En almindelig pligt for bl.a. private foreninger til at
gøre brug af den nævnte ordning forudsætter således, at der tilvejebringes et
lovgrundlag herfor.
4. Regeringens overvejelser
4.1. Det supplerende regeringsgrundlag
I det supplerende regeringsgrundlag af 27. august 2003 er
der under overskriften »Mere tryghed og øget retssikkerhed« anført en række
initiativer med henblik på fastholdelse og videreførelse af en klar og
konsekvent
retspolitik.
I den forbindelse anføres bl.a. følgende:
»Seksuelt misbrug af børn hører til de mest afskyelige
overgreb, der kan tænkes. Regeringen vil styrke indsatsen for at forebygge,
opdage og retsforfølge sådanne overgreb og sikre støtten til barnet og
familien. Muligheden for at få relevante oplysninger om dømte pædofile og
undgå, at de får mulighed for at beskæftige sig med børn, skal selvsagt
bruges
i alle tilfælde. Det gælder ikke alene i forbindelse med ansættelsen i f.eks.
skolen og tilknytningen til foreningen, men der må også løbende følges op, så
der kan reageres, hvis en ansat senere begår overgreb. Regeringen vil derfor
bl.a. sikre nye retningslinier om indberetning og videregivelse af
oplysninger
om overgreb mod børn.«
Under afsnittet »Idræt« i det supplerende regeringsgrundlag
anføres bl.a., at der for at beskytte børn mod seksuelle overgreb i
lovgivningen
skal stilles krav om, at de frivillige foreninger indhenter oplysninger om
nye
ledere i Det Centrale Kriminalregister.
4.2. Behovet for lovgivning
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, er der gennem de senere
år – både i Danmark, i FN og på EU-plan – gennemført en lang række
initiativer
med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn.
Det er i den forbindelse ikke muligt at angive et enkelt
initiativ, som i sig selv vil indebære den fornødne forebyggelse og
bekæmpelse
af sådanne overgreb. Indsatsen mod overgreb må således være bredspektret og
bl.a. omfatte såvel strafferetlige som pædagogiske, præventive og
behandlingsmæssige foranstaltninger.
Det er også væsentligt at fremhæve, at antallet af anmeldte
overgreb mod børn begået af ansatte med opgaver i forhold til børn er meget
begrænset. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid afgørende, at der
gøres
alt, hvad der er muligt, for at sådanne overgreb kan undgås.
Set i denne sammenhæng finder regeringen det væsentligt, at
den mulighed for at indhente børneattester, som følger af reglerne om Det
Centrale Kriminalregister, i videst muligt omfang udnyttes af offentlige
myndigheder
og private foreninger m.v., der har ansatte, som i udførelsen af deres
opgaver
har direkte kontakt med børn under 15 år. Det kan fx dreje sig om vuggestuer,
børnehaver, skoler, fritidsklubber og idrætsforeninger.
Som anført ovenfor under pkt. 3.2 indebærer lovgivningen
ikke i dag nogen almindelig pligt for offentlige myndigheder eller private
foreninger til at gøre brug af ordningen med en børneattest, når der fx
ansættes personale.
Regeringen har i den forbindelse overvejet, om det kunne
anses for tilstrækkeligt fx at udsende vejlednings- og informationsmateriale
til myndigheder, institutioner og foreninger for på denne måde yderligere at
anspore til, at der i relevante sammenhænge gøres brug af den nævnte ordning.
I
disse overvejelser er det også indgået, at der selvsagt ikke bør gennemføres
lovinitiativer, som ikke er nødvendige, og som eventuelt kunne risikere at
give
indtryk af, at problemet med seksuelle overgreb mod børn i foreninger m.v.
har
et omfang og en karakter, som ikke stemmer med de faktiske forhold.
Dette er imidlertid ikke regeringens opfattelse. Efter en
samlet vurdering finder regeringen – i overensstemmelse med det, der er
anført
i det supplerende regeringsgrundlag – at det må anses for
hensigtsmæssigt at
indføre en egentlig pligt for offentlige myndigheder og private foreninger
m.v.
til i relevante sammenhænge at gøre brug af ordningen med børneattester. I
denne vurdering er det bl.a. indgået, at etablering af en egentlig pligt må
anses for bedst egnet til at sikre anvendelsen af børneattester og derfor
også
bedst egnet til at sikre, at befolkningen – herunder ikke mindst
forældrene –
også på dette område kan have tillid til de institutioner m.v., som danske
børn
tilbringer en væsentlig del af deres tid i.
Det er i den forbindelse centralt at fremhæve, at den
samlede indsats mod seksuelt misbrug af børn aldrig alene eller i første
række
vil kunne bygge på anvendelse af børneattester. Såvel i institutioner som
foreninger m.v. må ordningen således suppleres af bl.a. oplysninger og
referencer vedrørende de pågældende medarbejderes tidligere ansættelsesforløb
m.v., ligesom der må være opmærksomhed om spørgsmålet i den almindelige
daglige
omgang med børnene.
Den foreslåede ordning indebærer, at der på de enkelte
relevante områder fastsættes nærmere regler om, at offentlige myndigheder og
private foreninger m.v. skal foranledige, at der indhentes en børneattest,
inden der sker ansættelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres
opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Der henvises til
lovforslagets § 2, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at indhentelse af børneattest skal
ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester. Det
betyder bl.a., at børneattest kun kan indhentes, såfremt den, som
oplysningerne
angår, giver samtykke. Der henvises til lovforslagets § 3 og
bemærkningerne
hertil.
Ordningen vil indebære, at myndigheder, institutioner og
foreninger m.v. inden for rammerne af de fastsatte regler vil få pligt til,
inden de ansætter eller beskæftiger personale, at indhente en børneattest.
Det
afgørende i den forbindelse er selve ansættelsesforholdets begyndelse; der er
ikke noget i vejen for at træffe beslutning om ansættelse eller beskæftigelse
med forbehold for børneattestens oplysninger. I tilfælde, hvor den pågældende
ansøger ikke måtte ønske at give det nødvendige samtykke – og hvor
børneattest
derfor ikke kan indhentes – vil den pågældende således ikke kunne
ansættes i
stillingen. Sker det alligevel, vil den ansvarlige efter omstændighederne
kunne
straffes, men der gribes ikke ind i selve ansættelsesaftalen.
Den foreslåede ordning tilsigter således at skabe øget
sikkerhed for, at det ved ansættelse m.v. af personale i de omhandlede
stillinger så vidt muligt klarlægges, om den pågældende er eller har været
involveret i sager om seksuelt misbrug af børn.
Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende myndighed m.v. er
berettiget til at ansætte en person, der er eller på et tidspunkt har været
involveret i sager af den pågældende karakter, er ikke reguleret i
lovforslaget. Afgørelsen af dette spørgsmål vil – på samme måde som i
dag – skulle
træffes af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med de regler og
principper, der gælder på området.
Ordningen skal ses i sammenhæng med en forestående revision
af det såkaldte indberetningscirkulære. Der henvises herom til pkt. 5
nedenfor.
4.3. Særligt om sanktions- og afgrænsningsspørgsmål
Den foreslåede ordning indebærer som nævnt, at der
fastsættes regler om, at offentlige myndigheder og private foreninger m.v.
skal
foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker ansættelse eller
beskæftigelse
af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte
kontakt
med børn under 15 år. Reglerne vil blive fastsat administrativt gennem
bekendtgørelser
m.v. på de enkelte ministerområder.
Når sådanne regler er fastsat, vil der være tale om en
overtrædelse, såfremt de omfattede myndigheder, institutioner og foreninger
m.v. foretager ansættelse m.v. af medarbejdere, uden at der forinden er
indhentet en børneattest.
Regeringen har overvejet, om ordningen i relation til det
ikke-offentlige område skulle afgrænses således, at alene foreninger m.v.,
der
modtager økonomisk tilskud fra det offentlige, skal omfattes. Det har
imidlertid under høringen vist sig, at en sådan afgrænsning ville skabe
utilsigtede huller i lovgivningen, eftersom institutioner og foreninger m.v.
på
navnlig undervisnings- og socialområdet, som ellers omfattes af ordningens
målgruppe, i en række tilfælde ikke modtager offentlige tilskud. På den
baggrund finder regeringen ikke grundlag for alene at medtage foreninger
m.v.,
der modtager tilskud fra det offentlige.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan sådanne eventuelle
overtrædelser nærmere bør sanktioneres, bemærkes for det første, at der ikke
for så vidt angår
offentlige
forvaltningsmyndigheder
– fx kommunale børnehaver eller skoler m.v. – vil
være behov for særskilte regler herom. Det skyldes, at der for disse
myndigheders
vedkommende vil være tale om tilsidesættelse af tjenestepligter, som kan
sanktioneres efter almindelige regler om offentligt ansatte. Der vil således
efter omstændighederne kunne blive tale om tjenstligt ansvar og i grove
tilfælde eventuelt strafansvar, jf. straffelovens §§ 155-157.
For
private
foreninger
m.v. er der ikke et tilsvarende generelt regelsæt, der giver
mulighed for at sanktionere eventuelle overtrædelser.
På denne baggrund finder regeringen, at det i
bekendtgørelserne bør fastsættes, at forsætlig overtrædelse af reglerne for
så
vidt angår private institutioner og foreninger m.v. kan straffes med bøde.
Navnlig i lyset af, at de omhandlede institutioner og foreninger m.v.
generelt
må forventes at være interesseret i positivt at medvirke til overholdelse af
reglerne – og at eventuelle overtrædelser derfor formentlig i første
række vil
skyldes forglemmelser eller misforståelser m.v. – forventes det, at der
vil
blive et meget begrænset antal politisager på dette område.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 4, og bemærkningerne til denne bestemmelse.
4.4. Forholdet til persondataloven
I forbindelse med høringen over et lovudkast har
Datatilsynet i brev af 11. oktober 2004 gjort gældende, at myndigheder og
foreninger m.v., der indhenter børneattester i medfør af de nye regler om
obligatorisk indhentelse af disse attester, vil være forpligtede til at
foretage anmeldelse til tilsynet. Begrundelsen er, at der ved indhentelse og
opbevaring af børneattesterne vil blive tale om behandling af fortrolige og
følsomme oplysninger, herunder om strafbare og seksuelle forhold.
Datatilsynet
anfører følgende:
»Ifølge persondatalovens § 43, stk. 1, skal der
forinden iværksættelsen af en behandling af oplysninger, der foretages for
den
offentlige forvaltning, af den dataansvarlige eller dennes repræsentant
foretages anmeldelse til Datatilsynet, jf. dog § 44.
Det følger yderligere af § 45, at forinden behandling,
som er omfattet af anmeldelsespligten i § 43, iværksættes, skal der
indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, når behandlingen bl.a. omfatter
oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og § 8.
Efter Datatilsynets opfattelse indhentes børneattester med
henblik på at behandle oplysninger om strafbare forhold. Der vil således
efter
Datatilsynets opfattelse ikke være tale om, at følsomme oplysninger af
tilfældige
årsager optræder.
Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at
offentlige myndigheder
, der indhenter
børneattester, og opbevarer svarene i et manuelt register, f.eks. i et
ringbind, efter persondatalovens kapitel 12, har pligt til at foretage
anmeldelse til Datatilsynet, samt pligt til at indhente tilsynets forudgående
udtalelse efter § 45, stk. 1, nr. 1.
De private modtageres indsamling og opbevaring af
redegørelserne fra Rigspolitiet om tilførsler omfattet af § 36 vil
indebære behandling af følsomme oplysninger. Det er Datatilsynets opfattelse,
at private dataansvarlige, der indhenter børneattester, må siges
at have til hensigt
at foretage
behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Det er således Datatilsynets opfattelse, at de
private modtagere
vil være omfattet af
persondatalovens pligt til at foretage anmeldelse til og indhente forudgående
tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr.
1. Efter persondatalovens § 63, stk. 2, nr. 2, betales et gebyr på
1.000 kr. for en tilladelse i henhold til § 50.
Navnlig under hensyn til, at det må antages at blive i et
meget lille antal tilfælde, at der rent faktisk videregives oplysninger om
strafbare forhold som følge af ordningen, har Datatilsynet overvejet, om
ordningen kan omfattes af en af undtagelserne fra anmeldelses- og
tilladelseskravet, som er fastsat i persondatalovens § 49 og
bekendtgørelsen om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse
behandlinger,
som foretages for en privat dataansvarlig. Datatilsynet har imidlertid ikke
fundet, at der er mulighed herfor.
Datatilsynet skal samtidig gøre opmærksom på, at
anmeldelser fra et så stort antal private organisationer, foreninger mv., som
lovforslaget omfatter, vil medføre en sådan ekstraordinær belastning for
Datatilsynet, at tilsynet ikke vil kunne overkomme opgaven inden for de
nuværende ressourcemæssige rammer. Datatilsynet finder det endvidere klart
uholdbart, hvis anmeldelsespligten ikke i et rimeligt omfang kan følges op af
inspektioner.
Datatilsynet må derfor tage forbehold for at stille krav om tilførelse af
yderligere ressourcer som følge af lovforslaget. Det er således ikke rigtigt,
når Kulturministeriet om de negative økonomiske konsekvenser alene anfører,
at »der
vil være begrænsede udgifter forbundet med at indhente børneattester«.
Hvis Kulturministeriet ønsker at overveje muligheden for at
undtage modtagernes behandling helt eller delvist fra anmeldelsesordningen,
skal Datatilsynet gøre opmærksom på bestemmelserne i
databeskyttelsesdirektivets
artikel 8, stk. 5, artikel 18 samt artikel 20, som må tages i
betragtning.«
Datatilsynet har i brev af 27. januar 2005 endvidere anført
følgende:
»Det bør således efter Datatilsynets opfattelse fremgå af
lovforslagets bemærkninger, at der ved indhentelse og opbevaring af
børneattester tillige vil blive tale om behandling af oplysninger om
seksuelle
forhold omfattet af persondatalovens § 7. Der henvises til de
almindelige
bemærkninger under pkt. 4.4. afsnit 4, 6 og 8.«
På baggrund af disse udtalelser fra Datatilsynet – herunder
vurderingen af, at en undtagelse fra anmeldelsesreglerne på dette område
kræver
særskilt lovhjemmel – finder regeringen, at børneattestloven bør
indeholde en
undtagelse fra persondatalovens regler om pligt til at foretage anmeldelse
til
og indhente en udtalelse fra Datatilsynet. I denne konklusion i er indgået
følgende overvejelser:
·
Der
er ingen tvivl om, at positive børneattester (dvs. børneattester med
oplysninger fra Rigspolitiet om overtrædelser af pædofilibestemmelserne i
straffeloven, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, stk. 1)
indeholder følsomme personoplysninger. Dette skal imidlertid sættes i det
perspektiv, dels at den pågældende person selv giver samtykke til indhentelse
af børneattesten, dels at reglerne har til formål at bidrage til at opfylde
et
særdeles væsentligt samfundsmæssigt formål, nemlig at undgå seksuelle
overgreb
mod børn begået af personer, som specifikt søger børnerelaterede job.
·
En
pligt til anmeldelse m.v. til Datatilsynet ville være administrativt
besværligt, både for fx foreninger med frivillige ledere og for Datatilsynet.
Anmeldelsespligten ville eksempelvis omfatte ca. 15.000 foreninger. De fleste
offentlige myndigheder er i forvejen anmeldt til Datatilsynet.
·
Dette
administrative besvær skal sættes i forhold til det beskedne antal positive
børneattester, der vitterlig udstedes. Som nævnt i pkt. 3.1 er der i perioden
1. april 2001 til 28. februar 2005 udstedt 159.334 attester, hvoraf kun de 26
var positive. Når det som konsekvens af nærværende forslag til børneattestlov
bliver obligatorisk at indhente børneattest ved nyansættelse i
børnerelaterede
job, vil der utvivlsomt blive udstedt betydeligt flere børneattester årligt.
Der
vil imidlertid ikke nødvendigvis blive udstedt flere positive attester. Det
skyldes, at pædofile som følge af de obligatoriske regler må forventes af
blive
mere opmærksomme på eksistensen af børneattester og konsekvenserne heraf.
Efter
gennemførelsen af de administrative forskrifter om indhentelse af børneattest
agter regeringen at styrke informationsindsatsen på området; dette forventes
at
bidrage yderligere til regeringens målsætning om, at der bliver udstedt så få
positive børneattester som overhovedet muligt.
·
Det
administrative besvær ville således være uforholdsmæssigt stort i betragtning
af de få positive børneattester, der vil blive udstedt.
·
Endvidere
kan
det oplyses, at Kulturministeriet
har holdt møder med Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),
Undervisningsministeriet,
Datatilsynet og Justitsministeriet om indhentelse af børneattester i de
frivillige idræts-, børne- og ungdomsorganisationer, herunder
spejderbevægelsen.
På disse møder har man drøftet en centraliseret løsningsmodel, hvorefter det
er
idrættens hovedorganisationer, der modtager og håndterer de positive
børneattester. For spejdernes vedkommende er det i vid udstrækning sådan, at
det allerede i dag er landsorganisationerne, der modtager og håndterer
attesterne og i visse tilfælde også indhenter disse. Det er under alle
omstændigheder den enkelte lokalforening, der har det juridiske ansvar for
indhentelsen af attesterne, men den praktiske konsekvens af sådanne ordninger
vil være, at i langt de fleste tilfælde vil positive børneattester ikke blive
udstedt til de enkelte foreninger på idræts-og spejderområdet.
·
Hertil
kommer, at lovforslaget omfattes af lovovervågning, jf. pkt. 8 nedenfor; det
betyder, at konsekvenserne af loven vil blive evalueret inden for en to års
periode. Evalueringen vil omfatte antallet af positive børneattester og
forholdet til persondatalovgivningen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4 og
bemærkningerne hertil.
5. Revision af indberetningscirkulæret
Retningslinjer om indberetning og videregivelse af
oplysninger om bl.a. sigtelser og domme i sager af den omhandlede karakter er
indeholdt i det såkaldte indberetningscirkulære (cirkulære nr. 36 af 18.
februar 1966 angående indberetning om straffesager mod personer ansat under
staten
m.m.).
Hvis en offentligt ansat person bliver fængslet eller
tiltalt for et strafbart forhold, skal politiet i medfør af cirkulæret som
udgangspunkt underrette Rigsadvokaten herom, ligesom Rigsadvokaten
efterfølgende skal underrettes om sagens udfald. Underretningen sker med
henblik på, at Rigsadvokaten kan underrette vedkommende
offentlige
ansættelsesmyndighed (statslige og kommunale myndigheder
m.v.), når kendskab til sagen må antages at have betydning for
ansættelsesforholdet.
Det følger endvidere af cirkulæret, at hvis en person
sigtes
for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om
sædelighedsforbrydelser, og den sigtede er lærer eller en person ansat ved et
børne- og ungdomshjem m.v., skal politiet straks indberette dette til
Rigsadvokaten,
således at Rigsadvokaten har mulighed for allerede på dette tidspunkt (dvs.
ved
sigtelsen) at underrette ansættelsesmyndigheden.
Indberetningscirkulæret indeholder ikke regler om
indberetning og videregivelse af oplysninger til
private
foreninger m.v. Cirkulæret tager heller ikke højde for de
virksomheds- og institutionstyper, der i dag findes i den offentlige
forvaltning eller udfører opgaver herfor, eller for de betydelige
straffeprocessuelle og forvaltningsretlige regelændringer, der er kommet til
siden cirkulærets udstedelse i 1966.
I regeringens handlingsplan fra august 2003 om bekæmpelse
af seksuelt misbrug af børn (se pkt. 2 ovenfor) er det – i
overensstemmelse med
det supplerende regeringsgrundlag fra 2003 – bl.a. anført,
·
at
de forholdsregler, der
kan
tages
i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse, bør følges op, hvis en
voksen, der er ansat eller beskæftiget med børn, senere begår strafbare
forhold, og
·
at
regeringen derfor vil sikre, at der ved udarbejdelse af et nyt
indberetningscirkulære tilvejebringes samlede og ensartede retningslinjer for
indberetningen og videregivelsen af oplysninger om seksuelle overgreb mod
børn.
Det har i den forbindelse været hensigten i cirkulæret at
indarbejde en mere samlet fremstilling af de gældende regler om videregivelse
af oplysninger, således at cirkulæret ikke alene tager sigte på en
videregivelse med henblik på vurdering af et offentligt ansættelsesforhold,
men
også i øvrigt tager sigte på at vejlede om reglerne om videregivelse af
oplysninger til varetagelse af relevante interesser, herunder også til
private
foreninger m.v.
Det nye indberetningscirkulære forventes at være udarbejdet
i april 2005.
Justitsministeriet har oplyst, at man i forbindelse med
cirkulærets udstedelse vil udarbejde en cirkulæreskrivelse til politi og
anklagemyndighed, der kort beskriver indholdet af det nye cirkulære. I
cirkulæreskrivelsen vil man understrege vigtigheden af, at det i sager om
seksuelle overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i efterforskningen –
fx i
forbindelse med afhøring af den mistænkte eller sigtede eller dennes
omgangskreds
– søges klarlagt, om den pågældende har ansættelses- eller
beskæftigelsesforhold, der indebærer en direkte kontakt med børn, således at
der i medfør af cirkulæret skal ske indberetning herom til Rigsadvokaten.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
af lovforslaget
Udgifterne for stat, kommuner og amtskommuner ved at skulle
indhente børneattester vurderes at være meget begrænsede, bl.a. fordi
indhentelse
af børneattester i et vist omfang allerede finder sted. Der er tale om en
beskeden øget sagsbehandling hos de ansættende myndigheder, ligesom
Kriminalregisteret vil skulle udstede flere børneattester, end det hidtil har
været tilfældet. De samlede offentlige økonomiske merudgifter er skønnet til
at
beløbe sig til ca. 5 mio. kr. Heraf udgør de 3,6 mio. kr. Rigspolitiets
udgifter i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra Det Centrale
Kriminalregister.
Eventuelle forhandlinger med de kommunale myndigheder vil
først være aktuelle, når lovens regler udmøntes i administrative forskrifter
i
de enkelte ministerier.
Der vurderes at være begrænsede administrative konsekvenser
for stat, kommuner og amtskommuner, idet loven vil pålægge de respektive
ansættende myndigheder at indhente børneattester i forbindelse med
nyansættelse
af personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Lovforslaget indeholder såvel administrative som økonomiske
konsekvenser for foreningslivet, som selv skal forestå sagsbehandlingen og
afholde eventuelle administrative udgifter forbundet med indhentelse af
børneattester.
Det bemærkes, at der i dag ikke skal betales gebyr eller
andre afgifter for at få udstedt en børneattest hos Rigspolitiet.
Lovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget er i overensstemmelse med EU’s
databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende
1995 L
281).
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et lovudkast blev sendt i bred høring den 23. september
2004. En liste over høringsinstanserne er optrykt som bilag 1 til
lovforslaget.
8. Lovovervågning
Lovforslaget omfattes af regeringens lovovervågningsprogram.
Kulturministeriet vil to år efter lovens ikrafttræden udarbejde en
redegørelse
til Folketinget om, hvordan loven har virket. Rapporten vil blive udarbejdet
på
grundlag af en bred høring hos berørte institutioner, organisationer m.v. Der
henvises endvidere til revisionsklausulen i lovforslagets § 5,
stk. 2.
9. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Der vil være begrænsede udgifter forbundet med at
indhente og udstede børneattester. Disse skønnes at udgøre i alt ca. 5 mio.
kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ved ansættelse skal der indhentes samtykke fra ansøgeren
og efterfølgende indhentes børneattest hos Kriminalregisteret.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for foreningslivet
Ingen
Omkostningerne ved indhentelse af børneattest for
ansøgere i frivillige foreninger skal afholdes af foreningerne selv.
Konsekvenser for foreningslivet
Ingen
Ved ansættelse skal der indhentes samtykke fra ansøgeren
og efterfølgende indhentes børneattest hos Kriminalregisteret.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Borgerne skal efter begæring fra en myndighed eller
forening m.v. omfattet af lovforslaget give samtykke til indhentelse af
børneattest for at kunne opnå ansættelse eller beskæftigelse.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesdirektiv
(direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende
1995
L
281).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I bestemmelsen fastsættes lovens anvendelsesområde.
Betydningen af, at en myndighed eller privat fysisk eller juridisk person er
omfattet af loven, er, at der med virkning for vedkommende kan fastsættes
regler efter den foreslåede bestemmelse i § 2. I disse administrative
forskrifter vil der blive fastsat en præcis afgrænsning af den personkreds,
der
omfattes at pligten til at indhente børneattest.
Det foreslås, at loven skal gælde for
1)
offentlige
forvaltningsmyndigheder
2)
private fysiske og
juridiske personer.
For så vidt angår den offentlige forvaltning gælder loven
således både for statslige og kommunale myndigheder, institutioner m.v..
Eftersom de regler, der kan fastsættes i medfør af loven (jf. § 2),
knytter sig til tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt
med børn under 15 år, vil den foreslåede ordning imidlertid i det væsentlige
have praktisk betydning for den kommunale forvaltning, fx for kommunale
skoler,
dag- og døgninstitutioner og sygehuse m.v.
Det er kun offentlige forvaltningsmyndigheder, der er
omfattet af loven. Loven indeholder således ikke hjemmel til at fastsætte
regler for så vidt angår fx domstolene eller institutioner med tilknytning
til
Folketinget.
Endvidere gælder loven for private fysiske og juridiske
personer. Der vil navnlig være tale om institutioner som fx privatskoler og
idrætsforeninger, men der vil efter omstændighederne også kunne være tale om
enkeltpersoner,
der udfører opgaver på fx det sociale område, og som til brug herfor ansætter
eller beskæftiger andre. Ud over foreninger m.v. omfattes også private
virksomheder,
der udfører opgaver for det offentlige, fx ved at drive daginstitutioner. Der
henvises nærmere til beskrivelsen af afgrænsningen i bemærkningerne til
lovforslagets § 2, stk. 1.
Med hensyn til de omhandlede foreninger m.v. er det uden betydning,
om de modtager økonomisk tilskud fra det offentlige.
Til § 2
Til stk. 1-3
Det foreslås i stk. 1, at vedkommende minister
fastsætter nærmere regler om, at myndigheder og foreninger m.v. som nævnt i
§ 1 skal foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker
ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres
opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
En pligt for de nævnte myndigheder, institutioner og
foreninger m.v. til at sørge for, at der indhentes børneattester, følger
således ikke af selve den foreslåede bestemmelse, men vil gælde i det omfang,
der fastsættes nærmere administrative regler herom. Baggrunden for denne
ordning er, at forholdene på de enkelte områder kan være så forskellige, at
det
ikke er hensigtsmæssigt i selve loven at fastsætte fælles regler om
indhentelse
af børneattester.
Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at der på de
enkelte områder – og i lyset af de forhold og omstændigheder, der her
gør sig
gældende – fastsættes nærmere regler om myndigheders, institutioners og
foreningers m.v. pligt til at indhente børneattester. Reglerne skal efter
bestemmelsen fastsættes af vedkommende minister, dvs. af den minister, som
det
pågældende område henhører under, således at fx regler om indhentelse af
børneattester i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse på
idrætsområdet
fastsættes af kulturministeren; eventuelle tvivlsspørgsmål i den forbindelse
forventes afklaret mellem de involverede ministerier.
Det er tanken, at de enkelte ministerier koordinerer
udstedelsen af de administrative forskrifter, således at der opnås en så høj
grad af ensartethed som muligt. Af hensyn til den praktiske håndtering af
udstedelse af børneattester skal Rigspolitiet orienteres om fastsættelse af
bestemmelser
om indhentelse af børneattest.
Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes nærmere regler om
indhentelse af børneattest. Heri ligger, at der på områder, som for så vidt
er
omfattet af bestemmelsen, men hvor det – i lyset af de konkrete forhold
på det
pågældende område – må anses for uhensigtsmæssigt at indføre en egentlig
pligt
til indhentelse af børneattester, er mulighed for ikke at fastsætte regler.
Det
forudsættes imidlertid, at der som hovedregel fastsættes regler indenfor
rammerne af den foreslåede bestemmelse. Kun hvis særlige omstændigheder gør
sig
gældende, kan ministeren undlade at fastsætte nærmere administrative
forskrifter på det pågældende område.
Det ligger derfor inden for rammerne af den bemyndigelse,
der følger af forslaget til § 2, stk. 1, at en minister i
forbindelse
med udstedelse af de administrative forskrifter kan afgrænse de institutioner
og den personkreds, der skal omfattes af den obligatoriske indhentelse af
børneattest, på en sådan måde, at afgrænsningen bliver så klar og utvetydig
som
muligt. Lovforslaget indebærer således ikke en forpligtelse til at fastsætte
regler om obligatorisk indhentelse af børneattest i forhold til alle de
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver kan få direkte kontakt
med
børn under 15 år.
Med udtrykket »beskæftiger« i stk. 1,
1. pkt.
, sigtes der navnlig til ulønnede
frivillige og lignende.
Det følger af forslaget til § 2, stk. 1,
2. pkt., at vedkommende minister tillige
kan fastsætte regler om tilsyn. Formålet med denne bestemmelse er at sikre en
hjemmel til, at myndigheder, der i forvejen fører tilsyn med eksempelvis
tilskudsmodtagende foreninger, kan udvide tilsynet til også at omfatte
spørgsmål om børneattester. Det er fuldt ud op til de enkelte ministerområder
at træffe beslutning om eventuelt tilsyn. Lovforslaget lægger således ikke op
til særskilt tilsyn med overholdelsen af forpligtelsen til indhentelse af
børneattest.
Om de rammer, der følger af den foreslåede bestemmelse,
bemærkes i øvrigt:
Der kan kun fastsættes regler med virkning for de
myndigheder, institutioner og foreninger m.v., der er nævnt i § 1. Der
henvises nærmere til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om
myndigheders og foreningers pligt til at indhente »børneattester«.
Hvad der skal forstås ved børneattester, er nærmere angivet
i bestemmelsen i forslaget til § 2,
stk. 3.
Det fremgår heraf, at der sigtes til attester med oplysninger som nævnt i
§ 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med evt. senere
ændringer)
om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret). Om denne bestemmelse – og om det nærmere indhold
af en
børneattest – henvises til pkt. 3 ovenfor i de almindelige bemærkninger.
Endelig fremgår det af bestemmelsen i
stk. 1
, at pligt til at indhente børneattester skal vedrøre
tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som
led
i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Denne afgrænsning knytter sig til den nævnte bestemmelse i § 36 i
bekendtgørelsen om Det Centrale Kriminalregister, hvorefter børneattester kan
udleveres »til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som
led
i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15
år«.
Det må bero på en vurdering inden for det enkelte område,
hvilke nærmere tilfælde af ansættelse og beskæftigelse m.v. en pligt til
indhentning
af børneattester bør vedrøre.
I den forbindelse vil der bl.a. skulle tages stilling til,
om de fastsatte regler både skal gælde for lønnet og ulønnet personale,
ligesom
der må tages stilling til, om alene mere varige ansættelser skal være
omfattet,
eller om reglerne omvendt også skal gælde ved fx kortvarige vikariater m.v.
Udgangspunktet
bør her være, at det ikke gør nogen forskel, om der er tale om lønnet eller
ulønnet beskæftigelse, eller om ansættelsen m.v. er mere eller mindre varig.
I
lyset af forholdene på de enkelte områder bør der dog være mulighed for at
anlægge
en anden vurdering.
Tilsvarende må der i de fastsatte regler bl.a. tages
stilling til, i hvilket omfang der på ny skal indhentes børneattest, såfremt
en
medarbejder overgår fra en stilling til en anden inden for samme
ansættelsesmyndighed (fx fra en kommunal børnehave til en skolefritidsordning
inden for samme kommune). Det almindelige udgangspunkt vil her være, at der
ikke i disse tilfælde er behov for på ny at indhente børneattest.
I medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen kan der alene
udstedes børneattester vedrørende personer, der som led i deres opgaver skal
have en direkte kontakt med børn under 15 år. I forbindelse med afgrænsningen
af, hvilke persongrupper der – i medfør af administrative forskrifter
– skal
være omfattet af ordningen om indhentelse af børneattester, vil det derfor
skulle
indgå i vurderingen, hvorvidt de pågældende personer i forbindelse med
varetagelsen af deres opgaver opnår en sådan direkte kontakt med børn under
15
år.
Målgruppen vil navnlig være personer, der i foreninger og
organisationer m.v. – herunder idrætsforeninger og spejderforeninger
– har en
direkte kontakt med børn, samt i forhold til ansatte og beskæftigede inden
for
uddannelses- og omsorgssektoren i skoler og daginstitutioner m.v.
Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som
udgangspunkt ikke. Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor
ansættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem
den voksne og et barn, men ordningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor
kontakten med børn alene sker, mens børnene er ledsaget af deres forældre
eller
lærere, pædagoger eller lignende – dvs. hvor børnene ikke er alene med
den
ansatte eller beskæftigede – omfattes ikke. Studerende i praktik
omfattes på
lige fod med uddannede lærere, pædagoger m.fl.; det samme gælder vikarer og
lignende.
Som eksempel på persongrupper, der vil kunne være omfattet
af ordningen – i det omfang, der fastsættes administrative forskrifter
herom –
kan følgende nævnes:
·
Pædagoger
og pædagogmedhjælpere i daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver,
fritidshjem,
fritidsklubber og lignende)
·
Pædagoger
og pædagogmedhjælpere i skolefritidsordninger (SFO)
·
Dagplejere
og plejefamilier
·
Personale
på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn, herunder
børneasylcentre
·
Lærere
og pedeller i alle typer af skoler med elever under 15 år (også bl.a. musik-,
ballet- og rideskoler)
·
Praktiserende
børne- og ungdomspsykiatere, psykologer og børnelæger
·
Sundhedsplejersker,
der arbejder i skolesundhedstjenesten
·
Læger
og plejepersonale på børneafdelinger på hospitaler m.v.
·
Repræsentanter
for såkaldt uledsagede asylansøgere under 15 år
·
Præster
og andre kirkelige medarbejdere, der underviser eller vejleder børn
·
Trænere,
instruktører og holdledere i idrætsforeninger og lignende
·
Personale
i svømmehaller
·
Spejderledere.
Forældre, der modtager fx børnehavebesøg i anledning af
fødselsdag, eller som hjælper ved en turneringsdag i klubben eller ved at
køre
børn til sportskampe, omfattes ikke. Det samme gælder forældre, der
lejlighedsvist
deltager i spejderlejre, fodboldskoler og lignende, når børnene er ledsaget
af
trænere, ledere m.fl.
Personer, hvis kontakt med børn består i at modtage
erhvervspraktikanter eller være ledere for børn i ansættelsesforhold,
herunder
fx børn, der er beskæftiget i supermarkeder eller med udbringning af blade,
eller som medvirker i film, omfattes ikke af ordningen.
Når forældre og værger (indehavere af forældremyndigheden)
ansætter eller beskæftiger fx spillelærere, private dagplejere eller
babysittere til at undervise eller passe deres børn i privatsfæren, omfattes
forholdet ikke af lovforslaget.
Som indikation af, hvordan bemyndigelsen i forslaget til
§ 2, stk. 1, vil blive udmøntet i administrative forskrifter,
vedlægges som
bilag 2-8
alle
ministeriers udkast til bekendtgørelser på de enkelte ministerområder.
Bekendtgørelsesudkastene blev sendt i høring umiddelbart inden fremsættelsen
af
lovforslaget i Folketinget eller vil blive det snarest muligt herefter. De
endelige bekendtgørelser forventes udfærdiget inden Folketingets vedtagelse
af
lovforslaget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bekendtgørelserne
vedlægges i den udgave, som de forventes at se ud, men de vil kunne ændres i
det omfang, der måtte vise sig behov herfor.
I almindelighed vil der alene være behov for at indhente
børneattest vedrørende den person, som ønskes ansat eller beskæftiget. Det
kan
dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor det vil kunne være
relevant
at fastsætte regler om indhentelse af børneattest vedrørende
andre
personer, fx ægtefæller m.fl. til
dagplejere.
Der er ikke i dag hjemmel i kriminalregisterbekendtgørelsen
til at udstede en børneattest til en person, der ikke som led i ansættelsen
eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år. Der kan
således ikke udstedes en børneattest for ægtefæller m.fl. til dagplejere.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer i
forbindelse med en nært forestående revision af
kriminalregisterbekendtgørelsen,
om der i § 36 bør indsættes hjemmel til udstedelse af børneattester for
ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt
til børn under 15 år.
I det omfang, overvejelserne ender ud i en ændring af
bestemmelsen, vil der herefter være hjemmel i børneattestloven til at gøre
det
obligatorisk at indhente børneattester for de nævnte personer. Det følger af
lovforslagets
§ 2,
stk. 2. Såfremt det må
anses for hensigtsmæssigt, vil der således i de administrative forskrifter
kunne indsættes bestemmelse om pligtmæssig indhentelse af børneattester også
vedrørende sådanne andre personer. Udtrykket »hjemmeboende børn« omfatter i
praksis børn over den kriminelle lavalder, dvs. 15 år.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor det i medfør af de
administrative forskrifter ikke er obligatorisk at indhente børneattest, vil
børneattest som hidtil kunne indhentes på et frivilligt grundlag inden for
rammerne af § 36 i kriminalregisterbekendtgørelsen.
Lovforslaget omhandler alene nyansættelser m.v., ikke
spørgsmålet om indhentelse af børneattest i forhold til personer, der
allerede
er ansat eller beskæftiget i myndigheden, foreningen m.v. Her er det som
hidtil
frivilligt, om myndigheden eller foreningen m.v. ønsker at indhente
børneattest.
Det løbende tilsyn med, at vedkommende myndigheds eller
forenings medarbejdere ikke er involveret i sager af den omhandlede karakter,
vil således ikke skulle ske på grundlag af regler fastsat i medfør af den
foreslåede
børneattestlov, men på grundlag af indberetninger fra politi og
anklagemyndighed.
Der henvises til pkt. 5 ovenfor i de almindelige bemærkninger om den
forestående revision af det såkaldte indberetningscirkulære.
Til stk. 4
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan det i
regler fastsat efter stk. 1 og 2 bestemmes, at der i tilfælde af
forsætlig
overtrædelse af reglerne kan fastsættes bødestraf. Det vil på sædvanlig vis
være op til politiet, på basis af en anmeldelse, og i sidste ende domstolene
at
vurdere grundlaget for en sådan sanktion.
Ifølge forslaget til stk. 4, 2. pkt., omfatter sanktionsbestemmelsen
ikke overtrædelser begået af offentlige forvaltningsmyndigheder. Det skyldes,
at overtrædelse af pligterne i denne lov allerede kan straffes i medfør af
straffeloven. Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger.
Regler om ydelse af økonomisk tilskud til institutioner,
foreninger m.v. vil i almindelighed findes i den pågældende særlovgivning, og
det må antages, at der her efter omstændighederne vil kunne være hjemmel til
at
lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af regler
fastsat i medfør af lovgivningen. Det vil være op til de enkelte myndigheder
at
træffe beslutning om, hvorvidt overtrædelse af reglerne skal kunne medføre
helt
eller delvist bortfald af økonomisk tilskud.
I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af
almindelige forvaltningsretlige principper, at reaktionen skal stå i et
rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af
reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang
bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende forening m.v., og
at fx valget mellem bortfald og reduktion af tilskud – og den nærmere
størrelse
af en eventuel tilskudsreduktion – må bero på en konkret vurdering af de
nærmere omstændigheder.
Ansvaret for tilsyn og kontrol med de foreninger m.v., der
omfattes af forpligtelsen til at indhente børneattester, ligger hos de
myndigheder, der administrerer det pågældende område; der henvises herved til
bemærkningerne
til forslaget § 2, stk. 1, 2. pkt., ovenfor.
Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger
ovenfor.
Til § 3
I bestemmelsen præciseres det, at indhentelse af attest som
nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de
regler,
der gælder for sådanne attester.
Der sigtes med bestemmelsen til de regler, der er fastsat i
§ 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret). Reglerne er nærmere omtalt under pkt.
3
ovenfor i de almindelige bemærkninger.
Det anførte indebærer bl.a., at der alene kan indhentes
børneattest, såfremt den, som oplysningerne angår, giver samtykke, jf.
§ 36, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.
I de regler, der fastsættes efter den foreslåede bestemmelse
i § 2, stk. 1 og 2, skal det imidlertid bestemmes, at der –
inden for
de anførte rammer – skal indhentes børneattest, før der sker ansættelse
m.v. af
de pågældende medarbejdere.
Det betyder, at de relevante myndigheder og foreninger m.v.
må søge at indhente det fornødne samtykke fra den pågældende. Det må antages,
at dette i almindelighed ikke vil give anledning til vanskeligheder. I
tilfælde, hvor den pågældende undtagelsesvis ikke vil give det fornødne
samtykke,
vil børneattest imidlertid ikke kunne indhentes, og konsekvensen heraf vil
være, at den pågældende myndighed m.v. ikke er berettiget til at ansætte
vedkommende.
En børneattest for en dansk statsborger vil indeholde
oplysninger om udenlandske afgørelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod
børn i det omfang, udenlandsk politi eller justitsmyndighed har indberettet
oplysninger herom til dansk politi. Såfremt en udlænding i Danmark er dømt
for
overtrædelse af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser mod
børn,
vil en børneattest indeholde oplysninger herom. Det samme er ikke tilfældet,
såfremt en udlænding i udlandet er dømt for sædelighedsforbrydelser mod børn.
Det kan derfor ikke på forhånd udelukkes, at der er
registreret oplysninger om en ansøgende udlænding i Kriminalregisteret.
Pligten til at forsøge at indhente samtykke – og
efterfølgende at indhente en børneattest – gælder derfor også i forhold
til
udenlandske ansøgere. Myndigheden, institutionen, foreningen m.v. er således
heller ikke i den situation berettiget til at ansætte vedkommende, hvis den
pågældende ikke vil give det fornødne samtykke.
Til § 4
I bestemmelsen foreslås det, at myndigheder og foreninger
m.v., jf. lovforslagets § 1, som indhenter børneattester på grundlag af
regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1 eller 2, ikke af denne grund
skal foretage anmeldelse til eller indhente forudgående udtalelse eller
tilladelse fra Datatilsynet i henhold til lov om behandling af
personoplysninger
(persondataloven) kapitel 12 eller 13.
Der er tale om en specifik undtagelse fra bestemmelserne i
persondatalovens
·
§ 43
og § 45, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår den offentlige
forvaltning
·
§ 48
og § 50, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår private foreninger m.v.
§§ 43 og 48 handler om, at dataansvarlige eller dennes
repræsentant skal foretage anmeldelse til Datatilsynet før iværksættelse af
behandlinger af visse oplysninger, mens § 45, stk. 1, nr. 1, og
§ 50, stk. 1, nr. 1, handler om indhentelse af henholdsvis
forudgående udtalelse (offentlige myndigheder) og forudgående tilladelse
(private dataansvarlige) fra Datatilsynet før behandlinger af visse følsomme
personoplysninger, herunder om strafbare og seksuelle forhold. Der er således
beskyttelseshensyn
at tage til den registrerede, dvs. til den person, børneattesten vedrører.
Persondatalovens øvrige bestemmelser fraviges ikke i medfør
af lovforslaget og gælder således fortsat ved behandling af børneattesterne.
Om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 4.4 i de
almindelige bemærkninger.
Under hensyntagen til databeskyttelsesdirektivet (direktiv
95/46/EF, jf. EF-Tidende
1995 L
281, s. 31), navnlig art. 8, stk. 5, samt art. 18 og 20, forudsættes
det,
at lovændringen følges op af mere præcis information i form af en
vejledning
til modtagerne, når
børneattester udstedes. Vejledningen vedlægges børneattesterne. Det skal
fremgå
af vejledningen, at attesten straks efter modtagelsen bør destrueres,
medmindre
andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område, kræver
opbevaring af attesten og i så fald kun i det omfang, sådanne regler kræver
det. Når det gælder private foreninger m.v., skal attesten som hovedregel
destrueres straks. Vejledningen skal også omhandle den videre opbevaring af
børneattester med henblik på at sikre, at attesterne ikke behandles i strid
med
persondataloven. Når der udstedes en positiv børneattest, skal den modtagende
myndighed, institution, forening m.v. udpege en person, der har ansvaret for
beskyttelsen af personoplysningerne i børneattesten inden for rammerne af
persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.
Regler om tavshedspligt er allerede omtalt i § 36,
stk. 3, i kriminalregisterbekendtgørelsen.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet agter at
ændre kriminalregisterbekendtgørelsen således, at det fastsættes, at
anmodninger om udstedelse af børneattest skal ske ved udfyldelse af en af
Rigspolitiet udarbejdet blanket. Denne blanket vil indeholde angivelse af,
hvilke oplysninger der skal afgives, for at Rigspolitiet kan behandle en
anmodning om udstedelse af en børneattest, herunder at der skal indhentes
samtykke til udstedelsen og den videre opbevaring af børneattesten. Endvidere
vil blanketten indeholde et krav om, at den modtagende myndighed,
institution,
forening m.v. angiver, hvem der har ansvaret for beskyttelsen af
personoplysninger,
hvis der udstedes en positiv børneattest. Blanketten vil endelig indeholde
oplysning
om, at Rigspolitiet i tilfælde af, at børneattesten er positiv, vil fremsende
attesten til den pågældende person. Blanketten gøres tilgængelig via
politiets
hjemmeside, hvorfra den kan downloades, udfyldes og fremsendes med posten.
Datatilsynet kan i medfør af persondatalovens § 55,
stk. 1, føre tilsyn med, at behandlingen af børneattester sker i
overensstemmelse med persondataloven.
Da det på denne baggrund ikke er sandsynligt, at de
registreredes rettigheder krænkes som følge af behandling, herunder
indhentelse
og opbevaring af børneattester hos myndigheder, foreninger m.v., er
undtagelsen
i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Lovens ordning vil først blive udmøntet i praksis, når der
på de enkelte områder er fastsat nærmere regler i medfør af forslaget til
§ 2.
I overensstemmelse med almindelige principper vil de
regler, der fastsættes, alene kunne have virkning for ansættelse eller
beskæftigelse af personer, der finder sted, efter at reglerne er trådt i
kraft.
Der vil således ikke være hjemmel til i medfør af denne lov at fastsætte
regler
om indhentelse af børneattester for så vidt angår personer, der er ansat
eller
beskæftiget før dette tidspunkt. Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, stk. 1 og 2, er det som hidtil frivilligt, om myndigheder og
foreninger m.v. ønsker at indhente børneattest for allerede ansatte eller
beskæftigede
personer.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at en overførsel af
ansatte, der bliver foretaget i forbindelse med en offentlig struktur- og
opgavesammenlægning – herunder i forbindelse med den kommende
kommunalreform –
ikke vil skulle betragtes som nyansættelser m.v. i det foreliggende
lovforslags
forstand.
Det anførte indebærer, at den myndighed, hvortil ansatte
overføres til ansættelse i forbindelse med kommunalreformen, ikke vil være
forpligtet til at indhente børneattester i forhold til de pågældende ansatte,
der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn
under 15 år. De pågældende personer vil således blive betragtet som allerede
ansatte eller beskæftigede personer. Der vil imidlertid ikke være noget til
hinder for, at myndigheden som hidtil på frivillig basis indhenter en
børneattest vedrørende de pågældende personer.
Til stk. 2
Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse
med ansættelse af personale m.v. er en ny lov, hvorefter der kan fastsættes
regler om obligatorisk indhentelse af børneattest, når man som offentlig
myndighed
eller privat fysisk eller juridisk person ansætter eller beskæftiger folk til
at have direkte kontakt med børn under 15 år.
Da det således er første gang, man i en lov laver hjemmel
til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest,
forekommer
det hensigtsmæssigt at indsætte en revisionsbestemmelse i loven,
der giver
Folketinget mulighed for efter en periode at foretage en revision af loven,
såfremt dette skønnes nødvendigt.
Lovforslaget er omfattet af lovovervågning. Dette
indebærer, at der 2 år efter lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet en
rapport, som sendes til Folketinget, og som bl.a. redegør for, om
formålet med loven er opfyldt, om loven har haft den tilsigtede virkning m.v.
Da det følger af § 5, stk. 1, i lovforslaget, at loven træder i
kraft
den 1. juli 2005, vil denne rapport således skulle sendes til Folketinget
omkring den 1. juli 2007. Det foreslås på den baggrund, at en eventuel
revision finder sted i det folketingsår, der følger umiddelbart herefter,
dvs.
folketingsåret 2007-08.
Rapporten vil bl.a. indeholde en vurdering af eventuelle
negative konsekvenser af afgrænsningen i loven og de administrative
konsekvenser af, hvornår indhentelse af børneattest er obligatorisk.
Til § 6
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, da spørgsmålet om indhentelse af børneattester henhører under de
respektive hjemmestyreordninger.
Bilag 1
Høringsliste
Advokatrådet
Amatørernes
Kunst og Kultur Samråd
Amtsrådsforeningen
Amtsrådsforeningen
i Danmark
Ankestyrelsen
AOF
Danmark
Beredskabsstyrelsen
Bibliotekarforbundet
Bibliotekslederforeningen
Biblioteksstyrelsen
Brovst
Kommune
Brugernes
Socialkommission
Børne-
og Kulturchefforeningen
Børne-
og Ungdomsorganisationernes Samråd
Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund
Børnerådet
Børnesagens
Fællesråd
Center
for frivilligt Socialt Arbejde
Center
for Ligebehandling af Handicappede
Center
for Små Handicapgrupper
COII
CVU-rektorkollegiet
Daginstitutionernes
Landsorganisation
Danmarks
Biblioteksforening
Danmarks
Biblioteksskole
Danmarks
Idræts-Forbund
Danmarks
Jægerforbund
Danmarks
Kirketjenerforening
Danmarks
Kordegneforening
Danmarks
Lærerforening
Danmarks
Naturfredningsforening
Danmarks
Provsteforening
DATS
– Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed
Dansk
Amatørkor Union
Dansk
AmatørMusik Union
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk
BiblioteksCenter
Dansk
Blindesamfund
Dansk
Firma Idrætsforbund
Dansk
Flygtningehjælp
Dansk
Folkeoplysnings Samråd
Dansk
Friskoleforening
Dansk
Husflidsselskab
Dansk
Kirkemusiker Forening
Dansk
Magisterforening
Dansk
Musikbiblioteksforening
Dansk
Musiker Forbund
Dansk
Musikforlæggerforening
Dansk
Oplysnings Forbund
Dansk
Organist og Kantor Samfund
Dansk
Psykolog Forening
Dansk
Røde Kors
Dansk
Skuespillerforbund
Dansk
Socialrådgiverforening
Dansk
Sygeplejeråd
Dansk
Ungdoms Fællesråd
Danske
Fysioterapeuter
Danske
Gymnastik- & Idrætsforeninger
Danske
Orkesterdirigenter
Danske
Sømands- og Udlandskirker
Danske
Teatres Fællesorganisation
Datatilsynet
De
Danske Skytteforeninger
De
Frie Samarbejdende MVU-institutioner
De
Samvirkende Invalideorganisationer
De
Samvirkende Menighedsplejer
Den
Almindelige Danske Lægeforening
Den
Danske Dommerforening
Den
Danske Præsteforening
Det
Centrale Handicapråd
Det
Danske Institut for Menneskerettigheder
Det
Kgl. Bibliotek
Det
Kgl. Teater
Det
Kommunale Kartel
DHI
Dommerforeningen
Domstolsstyrelsen
Efterskoleforeningen
Efterskolernes
Lærerforening
Ergoterapeutforeningen
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen
Familieplejen
i Danmark
FBU-Forældrelandsforeningen
for Børn og Ungdomsbistand
FOLA
Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner
Folkeligt
Oplysnings Forbund
Folkevirke
Forbundet
af Kirke- og Kirkegårdsansatte
Forbundet
af Offentligt Ansatte
Foreningen
af Danske Døgninstitutioner
Foreningen
af Danske Kirkegårdsledere
Foreningen
af Heltidsledere indenfor Folkeoplysningen
Foreningen
af Politimestre i Danmark
Foreningen
af Prælimenære Organister
Foreningen
af Sognemedhjælpere i Danmark
Forsvarsministeriet
Frederiksberg
Kommune
Frie
Grundskolers Fællesråd
Frie
Grundskolers Lærerforening
Friluftsrådet
Fritid
& Samfund
Fritidssamrådet
i Danmark
Funktionærenes
og Tjenestemændenes Fællesråd
Fyens
Stift
Haderslev
Stift
Hanstholm
Kommune
Helsingør
Stift
HK/Kommunal
Hovedstadens
Sygehusfællesskab
Indenrigsministeriet
Integrationsministeriet
Jordbrugsarkitekterne
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte
KL
Kommunernes
Skolebiblioteksforening
Kriminalregisteret
Kulturarvsstyrelsen
Kulturelle
Samråd I Danmark
Kunstrådet
KVU-rådet
Københavns
Kommune, Socialdirektoratet
Københavns
Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen
Københavns
Kommune
Københavns
Stift
Landsforbundet
af Voksen- og Ungdomsundervisere
Landsforeningen
af Menighedsrådsmedlemmer
Landsforeningen
af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud
Landsforeningen
for Socialpædagoger
Landsforeningen
Ligeværd
Landsorganisationen
af Kvindekrisecentre
Liberalt
Oplysnings Forbund
Lolland-Faster
Stift
Lærerstuderendes
Landskreds
Manuelle
Fags Samråd
Miljøministeriet
Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender
Musisk
Oplysningsforbund
MVU-rådet
Mødrehjælen
af 1983
Netop
Oplysningsforbundenes
Fællesråd
Plejeforældrenes
Landsforbund
Politidirektøren
i København
Pædagogisk
Medhjælper Forbund
Pædagogstuderendes
Landssammenslutning
Red
Barnet
Ribe
Stift
Rigsadvokaten
Rigspolitichefen
Roskilde
Stift
Rådet
for Erhvervsrettede Uddannelser, Uddannelsesstyrelsen
Rådet
for Frivilligt Socialt Arbejde
Sammenslutningen
af Institutioner for Erhvervshæmmede
Socialministeriet
Social-
og Sundhedsforvaltningen
Socialchefforeningen,
Rødovre Kommune
Socialistisk
Oplysningsforbund
Socialpolitisk
Forening
Socialpædagogernes
Landsforbund
Specialarbejderforbundet
i Danmark
Statens
Museum for Kunst
Statsamtsmandsforening,
Vejle Statsamt
Statsamtsmandsforeningen
Statsbiblioteket
Styrelsen
for Social Service
Udenrigsministeriet
Udlændingestyrelsen
Udvalget
for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser
Udviklings-
og Formidlingscenteret på Handicapområdet
UFC
Børn og Unge
Undervisningsministeriet
Ungdomsringen
Viborg
Stift
Videns-
og Formidlingscentret for København og Esbjerg
Videns-
og Formidlingscentret for Socialt Udsatte
Aalborg
Stift
Århus
Stift
Bilag 2
Kulturministeriet
UDKAST
4.
april 2005
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i idrætsforeninger,
på musik-, ballet-, danse- og rideskoler samt ridecentre
og motions- og fitnesscentre
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx
2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale
m.v. fastsættes:
§ 1.
Myndigheder, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde skal
indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som
led
i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år,
jf. § 2.
Stk. 2.
Indhentelse
af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for
sådanne
attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i
Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den,
oplysningerne
angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2.
Følgende myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest
for
personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere
for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i
praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning:
1)
Idrætsforeninger, der
er medlemmer af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger,
De Danske Skytteforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund eller forbund m.v., der
er
medlemmer af en af disse organisationer.
2)
Musikskoler.
3)
Ballet- og
danseskoler.
4)
Rideskoler og
ridecentre.
5)
Motions- og
fitnesscentre.
Stk. 2.
Ved fast
tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller
beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til
myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig
karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen
tiltræder
som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder
indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person
har været tilknyttet myndigheden, foreningen m.v. i mere end 3 måneder og
inden
for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af
mere
end 2 ugers varighed har fungeret som træner, instruktør, holdleder eller
lærer, jf. stk. 1, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet
myndigheden, foreningen m.v.
Stk. 3.
Der skal
ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis
vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme
myndighed, forening m.v. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes
eller genbeskæftiges, når afbrydelsen af tilknytningen til myndigheden,
foreningen m.v. beror på naturlige pauser, herunder overgang fra én sæson til
en anden eller fra ét skoleår til et andet.
§ 3.
Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette
gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der
kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2.
Overtrædelser,
som omfattes af stk.1, påtales af det offentlige.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Bilag 3
Bekendtgørelse
nr. x af xx 2005
Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration
UDKAST
4.
april 2005
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer, der inden for Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations ressortområde, skal have kontakt med børn under
15
år
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx 2005
om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.
fastsættes:
§ 1.
Myndigheder
og organisationer m.v. inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integrations
ressortområde skal forud for ansættelse og beskæftigelse m.v. af personer,
der
som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn
under
15 år, indhente børneattest som nævnt i §§ 2 og 3.
Stk. 2.
Indhentelse
af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for
sådanne
attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i
Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den oplysningerne
angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2.
Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, Hanstholm og Brovst kommune skal
indhente
børneattest for personer, herunder ledere, lærere, bisiddere samt børne- og
ungemedarbejdere, på asylcentre eller børneasylcentre, der som ansatte eller
beskæftigede skal have fast tilknytning til centret.
Stk. 2.
Ved fast
tilknytning som nævnt i stk.1 forstås, at ansættelsesforholdet eller
beskæftigelsen er af mindst 3 måneders varighed, eller at den ansatte eller
beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har en tilknytning, der
indebærer
kontakt med et barn under 15 år i mindst 3 tilfælde. Ved ansættelsesforhold
eller beskæftigelse, som ikke fra begyndelsen skulle indebære en fast
tilknytning,
skal der efterfølgende indhentes børneattest, når ansættelsesforholdet eller
beskæftigelsen har varet i 3 måneder, eller den ansatte eller beskæftigede
inden for en periode på 3 måneder har haft en tilknytning, der har indebåret
kontakt med et barn under 15 år i mere end 3 tilfælde. Børneattest skal i
disse
tilfælde indhentes inden 3 uger.
Stk. 3.
Der skal
ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis
vedkommende overgår til anden ansættelse inden for samme myndighed eller
organisation m.v.
§ 3.
Statsamterne og Københavns Overpræsidium skal indhente børneattest for de
personer, der skal repræsentere uledsagede mindreårige asylansøgere under 15
år.
§ 4.
Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3 straffes med bøde.
Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2.
Overtrædelser,
som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, den xxx 2005
Rikke
Hvilshøj
/ Oluf Engberg
Bilag 4
Socialministeriet
UDKAST
5.
april 2005
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i visse tilbud mv. efter lov om social service
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx
2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse og
beskæftigelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1.
Myndigheder, foreninger m.v. inden for
Socialministeriet
s
ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt
med børn under 15 år, jf. § 2.
Stk. 2.
Indhentelse
af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for
sådanne
attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i
Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den
oplysningerne
angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2.
Amter og kommuner skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes
eller beskæftiges i den pågældende myndigheds egne tilbud for børn og unge
efter servicelovens §§ 16, 23, 40, stk. 6 eller stk. 7,
49 a
og 51, såfremt der er tale om en
fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik. Kommuner
skal indhente børneattest for personer, der skal godkendes som plejefamilie
efter servicelovens § 49, stk. 1.
Stk. 2.
Selvejende
institutioner og private, der driver tilbud til børn og unge efter
servicelovens §§ 16, 23, 49, stk. 2, 51 og 64, stk. 7, skal
indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i de
pågældende tilbud, såfremt der er tale om en fast tilknytning, herunder for
frivillige og studerende i praktik.
Stk. 3.
Frivillige
sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter
servicelovens
§ 115, stk. 2, skal indhente børneattest for personer, der skal
ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis de
pågældende personer i deres ansættelse eller beskæftigelse skal have direkte
kontakt med børn under 15 år, såfremt der er tale om en fast tilknytning.
Stk. 4.
Ved fast tilknytning efter
stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse
er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet eller organisationen mv.
skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde
skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller
beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter
stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person som led i
ansættelsen eller beskæftigelsen i mere end 3 måneder og inden for dette
tidsrum i mindst 3 tilfælde har haft direkte kontakt med børn under 15 år,
forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet tilbuddet eller
organisationen mv. Hvis et tilfælde efter 3. pkt. udgør en sammenhængende
periode på mere end 2 uger, skal der indhentes børneattest.
Stk. 5.
Der skal
ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis
vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme
myndighed, selvejende institution, organisation mv.
§ 3.
Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette
gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der
kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2
.
Overtrædelser, som omfattes af
§ 3 stk.1, påtales af det offentlige
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Bilag 5
Kirkeministeriet
UDKAST
5. april
2005
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte
trossamfund/menigheder
m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx.
2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale
m.v. fastsættes:
§ 1.
Myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor
Kirkeministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter
eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal
have
direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.
Stk. 2.
Indhentelse
af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for
sådanne
attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i
Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den
oplysningerne
angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2.
Biskoppen indhenter børneattest for præster, der ansættes i den danske
folkekirke.
Stk. 2.
Menighedsråd og andre folkekirkelige myndigheder, valgmenigheder,
døvemenigheder og andre særlige menigheder indenfor folkekirken skal indhente
børneattest for personer, der fungerer som undervisere, ledere eller
vejledere
for børn under 15 år.
Stk. 3.
Ansøgning om anerkendelse som
præst i et anerkendt trossamfund eller om vielsesbemyndigelse til en præst i
et
anerkendt eller godkendte trossamfund skal være vedlagt børneattest for den
pågældende præst. Attesten indhentes af trossamfundet/menigheden, hvis den
pågældende som led i udførelsen af sine opgaver skal have direkte kontakt med
børn under 15 år, jf. § 3.
Stk. 4.
Ved
ordination af teologiske kandidater og ved stadfæstelser af præster i
folkekirken skal ansættelsesmyndigheden indhente børneattest for vedkommende.
§ 3.
Børneattesten skal indhentes,
inden personen enten ansættes eller beskæftiges, såfremt der er tale om en
fast
tilknytning.
Stk. 2.
Ved fast
tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller
beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til
myndigheden eller trossamfundet/menigheden skal have mere end enkeltstående
eller kortvarig karakter.
Stk. 3.
Børneattest
skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2, senest 3 uger
efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden eller
trossamfundet/menigheden i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i
mindst 3 tilfælde har fungeret som underviser, leder eller vejleder for børn
under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden
eller trossamfundet/menigheden.
Stk. 4.
Der skal
ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis
vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme
ansættelsesområde.
§ 4.
Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3 straffes med bøde.
Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2.
Overtrædelser,
som omfattes af § 4, stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Bilag 6
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet
Udkast
1. april
2005
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, læger og
plejepersonale
på børneafdelinger på hospitaler samt praktiserende børne- og
ungdomspsykiatere,
børnelæger og psykologer
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx 2005
om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.
fastsættes:
§ 1.
Myndigheder inden for
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
s
ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt
med børn under 15 år, jf. §§ 2-4.
Stk. 2.
Indhentelse
af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for
sådanne
attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i
Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den
oplysningerne
angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2.
Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker,
sundhedsplejersker og læger samt vikarer og studerende, der skal arbejde med
børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste.
Stk. 2.
Amtsråd
skal indhente børneattest for læger og plejepersonale, herunder vikarer og
studerende,
der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger på hospitaler.
§ 3.
Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller
beskæftiges,
jf. § 2, såfremt der er tale om en fast tilknytning.
Stk. 2.
Ved fast
tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller
beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal have
mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.
Stk. 3.
Børneattest
skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2 senest 3 uger
efter
det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet den kommunale
skolesundhedstjeneste eller hospitalets børneafdeling i mere end 3 måneder og
inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode
på mere end 2 ugers varighed har haft ansvar for børn under 15 år, forudsat
at
personen fortsat skal fungere i en af de i § 2 omhandlede stillinger.
Stk. 4
. Der skal ikke
på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis
vedkommende
overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed.
§ 4.
Amtsrådet skal indhente børneattest for børne- og ungdomspsykiatere,
pædiatere
og psykologer, der tiltræder overenskomsten mellem Den offentlige sygesikring
og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.
Stk. 2.
Børneattesten skal indhentes, inden amtet meddeler tilladelse til, at den
pågældende sundhedsperson overtager, indtræder i eller nynedsætter sig i
praksis.
§ 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Bilag 7
Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender
Udkast
4. april
2005
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx
2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personer
m.v. fastsættes:
§ 1.
Myndigheder og private pasningstilbud m.v. inden for Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggenders ressort skal indhente børneattest inden de ansætter
eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal
have
direkte kontakt med børn under 15 år.
Stk. 2.
Indhentelse
af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder sådanne
attester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger
i
Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret), herunder at den,
oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2.
Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for personer, der skal fungere
som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere,
dagplejepædagoger, støttepædagoger herunder afløsere og vikarer for disse,
der
ansættes eller beskæftiges i kommunale dag- og klubtilbud efter §§ 9, 10
og 19 i lov om social service, såfremt der er tale om fast tilknytning. Det
samme
gælder for studerende i praktik.
Stk. 2.
Private
dag- og klubtilbud efter §§ 9, 11, 11a og 20 i lov om social service,
private daginstitutioner efter § 63 i lov om social service skal
indhente
børneattest for personer, der over for børn under 15 år skal fungere som
ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere samt afløsere og vikarer
for disse i private pasningstilbud, såfremt der er tale om fast tilknytning.
Det samme gælder for studerende i praktik.
Stk. 3.
Ved fast
tilknytning efter stk. 1 og 2 forstås, at det fra begyndelsen af
ansættelsen eller beskæftigelsen er hensigten, at personens tilknytning til
tilbuddet skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse
tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat
eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes
senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet
tilbuddet i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde
har fungeret i en af de i stk. 1 og 2 nævnte stillinger eller
beskæftigelser
og fortsat skal være tilknyttet tilbuddet. Hvis et tilfælde efter 3. pkt.
udgør
en sammenhængende periode på mere end to uger, skal der indhentes
børneattest.
Stk. 5.
Der skal
ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1 og 2,
hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for
samme myndighed eller pasningstilbud.
§ 3.
Forsætlig overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke
for
offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
5.
Stk. 2.
Overtrædelser,
som omfattes af § 3, stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Bilag 8
Undervisningsminiseriet
Udkast
5. april
2005
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx 2005 om
indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.
fastsættes:
§ 1.
Myndigheder, skoler og frivillige foreninger inden for
Undervisningsministeriets ressort skal indhente børneattest, inden de
ansætter
eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal
have
direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.
Stk. 2.
Indhentelse
af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for
sådanne
attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i
Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den
oplysningerne
angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
§ 2.
Følgende myndigheder, skoler og foreninger skal indhente børneattest for
personer, der på grundlag af en fast tilknytning til myndigheden, skolen
eller
foreningen skal udøve funktioner som ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger,
pædagogmedhjælpere, pedeller, skolepsykologer, tale/hørepædagoger, studerende
i
praktik, trænere, instruktører, assistenter, samt afløsere og vikarer på de
nævnte områder:
1)
Kommunalbestyrelser i
egenskab af skolemyndighed.
2)
Amtsråd i egenskab af
skolemyndighed.
3)
Frie grundskoler.
4)
Efterskoler.
5)
Foreninger, der er
medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Stk. 2.
Ved fast
tilknytning forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse
er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, skolen eller
foreningen
skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Børneattest skal
dog
under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det
tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, skolen eller
foreningen i mere end 3 måneder, og personen inden for dette tidsrum i mindst
3
tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end to ugers varighed har
fungeret og fortsat skal fungere i en af de i stk. 1 nævnte stillinger
eller funktioner.
Stk. 3.
Der skal
ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis
vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme
myndighed, skole eller forening. Det samme gælder, hvis personen enten
genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen beror på naturlige pauser,
herunder overgang til et nyt skoleår eller en ny sæson.
§ 3.
Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette
gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der
kan
pålægges selskaber m.v. (private juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2.
Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven (Udvidelse af børneattestordningen) Retsinformation · 1. marts 2012
- Bekendtgørelse af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Retsinformation · 12. april 2014
- Betænkning over Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Retsinformation · 29. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (Indførsel af orienteringspligt for politiet) Retsinformation · 10. februar 2022
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Retsinformation · 21. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 28. februar 2008