Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

2004/2 LSF 157Lovforslag som fremsatKulturministeriet13. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. april 2005 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov

om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse

af personale m.v.

§ 1.

Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og

juridiske personer.

§ 2.

Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest,

jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer

ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres

opgaver

skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan

fastsætte regler om tilsyn.

Stk. 2.

Vedkommende

minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for

de

i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere og hjemmeboende

børn,

såfremt disse vil kunne få direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende

minister kan fastsætte regler om tilsyn.

Stk. 3.

Ved en

børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i § 36 i

bekendtgørelse

om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

Læs alt

(Kriminalregisteret).

Stk. 4.

I regler

fastsat efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at forsætlig overtrædelse

af

reglerne straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige

forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3.

Indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i

overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.

§ 4.

Myndigheder og private fysiske og juridiske personer, som indhenter

børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1

og 2, skal ikke af denne grund foretage anmeldelse til eller indhente

udtalelse

eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens kapitel 12

eller 13

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

Forslag til

revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007-08.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for en

yderligere styrkelse af indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn.

Lovforslaget indebærer, at der – på de enkelte relevante

områder – vil blive fastsat nærmere regler om, at offentlige myndigheder

og

private foreninger skal foranledige, at der indhentes en såkaldt børneattest,

inden der sker ansættelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres

opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Sigtet med denne ordning er – sammen med en revision af det

såkaldte indberetningscirkulære, jf. nedenfor pkt. 5 – at skabe et bedre

grundlag for at sikre, at der ikke i fx dagtilbud eller idrætsforeninger er

ansat personer, som er eller har været involveret i sager om seksuelt misbrug

af børn.

Lovforslaget skal bl.a. ses i lyset af det supplerende

regeringsgrundlag af 27. august 2003, jf. nedenfor under pkt. 4.1.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 72

af 27. oktober 2004 med enkelte mindre ændringer.

2. Generelt om indsatsen i forbindelse med

bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn

Indsatsen over for seksuelt misbrug af børn har løbende

været en stor prioritet for regeringen. Regeringen har derfor taget en lang

række initiativer med henblik på at styrke denne indsats.

Blandt de væsentligste lovgivningsmæssige initiativer på

området kan nævnes:

En

arbejdsgruppe

under Justitsministeriet afgav i september 2002 betænkning nr. 1420/2002 om

gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn. I betænkningen

foretages en gennemgang og vurdering af de særlige spørgsmål, som

efterforskningen og gennemførelsen af straffesager om seksuelt misbrug af

børn

giver anledning til, herunder navnlig de spørgsmål, der knytter sig til

afhøring af barnet.

Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til reglerne om

afhøring af børn blev gennemført ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring

af

straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven. Andre af arbejdsgruppens

anbefalinger

er gennemført administrativt.

Ved vedtagelsen af disse lovændringer blev der skabt

grundlag for, at Danmark kan ratificere en tillægsprotokol til FN’s

børnekonvention om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og for,

at Danmark kan deltage i vedtagelsen af EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Herudover indebar loven en ændring af straffelovens

§ 223 a, hvorefter den, der som kunde har samleje med en person under 18

år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution, straffes. Med loven

er

kravet om, at personen under 18 år ernærer sig ved prostitution, ophævet,

således at det i alle tilfælde nu er strafbart mod betaling eller løfte om

betaling at have samleje med en person under 18 år. Endvidere blev

straffelovens § 235 om børnepornografi ændret, bl.a. således at den

strafferetlige

beskyttelse i § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornografi er

udvidet fra kun at omfatte børn til at omfatte alle personer under 18 år.

Loven indebar også en forhøjelse af strafferammen, således

at udbredelse af børnepornografi under skærpende omstændigheder kan straffes

med fængsel indtil 6 år, mens strafferammen i § 230 om brug af

pornomodeller

under 18 år blev forhøjet, således at overtrædelse af bestemmelsen under

skærpende omstændigheder straffes med fængsel indtil 6 år. Endelig er

straffen

for besiddelse af børnepornografi forhøjet til fængsel i op til 1 år.

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 blev strafferammen for

bl.a. voldtægt hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år, under

skærpende omstændigheder fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år.

Herudover blev der med loven indsat en ny bestemmelse i

straffelovens § 262 a. Med indsættelsen af denne bestemmelse er

menneskehandel, herunder handel med børn, kriminaliseret som en selvstændig

forbrydelse. Efter den nye bestemmelse straffes menneskehandel med henblik på

udnyttelse af den pågældende bl.a. ved kønslig usædelighed med fængsel indtil

8

år. Hvis den forurettede er under 18 år, stilles der ikke krav om, at der

skal

have været anvendt tvangsmidler i forbindelse med lovovertrædelsen.

Ud over lovgivningsinitiativer er der gennemført ny

forskning og vidensindsamling og udarbejdet en lang række rapporter og

publikationer vedrørende seksuelt misbrug af børn.

Blandt de væsentligste af disse initiativer kan nævnes:

Der er udsendt en revideret udgave af »Vejledning om hjælp

til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene – gennemgang

af

reglerne om tavshedspligt« (»Dialogvejledningen«). Målgruppen for

»Dialogvejledningen«

er fagpersoner, der har kontakt med børn og unge i hverdagen.

Vejledningen indeholder – ud over en vejledning til voksne,

der beskæftiger sig med børn, om hjælp til børn og unge gennem dialog og

samarbejde

med forældrene – et særligt afsnit med en udførlig beskrivelse af

hensigtsmæssige procedurer i sager om seksuelt misbrug af børn. I

vejledningen

anbefales kommunerne at udarbejde retningslinjer for, hvordan personalet skal

håndtere mistanker om seksuelle overgreb på børn, så sagerne sikres den mest

hensigtsmæssige – og for barnet mest omsorgsfulde – behandling.

»Dialogvejledningen«

indeholder endvidere en række anbefalinger om, hvad sådanne retningslinjer

bør

indeholde.

Herudover har Videnscentret SISO (Sociale indsatser ved

seksuelle overgreb mod børn) fået til opgave

·

at

udarbejde et idékatalog om udarbejdelse af skriftlige instrukser og

beredskabsplaner til brug for det lokale arbejde med at forebygge og håndtere

mistanker om seksuelle overgreb og

·

at

udarbejde undervisningsmateriale om forebyggelse og håndtering af mistanker

om

seksuelle overgreb til personale, der arbejder med børn og unge. SISO har

endvidere fået til opgave at tilbyde øget rådgivning og vejledning af bl.a.

kommuner og personer, der arbejder professionelt med børn.

Endvidere er et projekt for ambulant behandling af unge med

seksuelt krænkende adfærd (»JANUS«) iværksat. Projektet tilbyder bl.a.

psykologisk,

social og pædagogisk behandling til unge og deres familier samt rådgivning af

kommuner og professionelle.

Herudover har regeringen i august 2003 fremlagt »Regeringens

handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn«.

I handlingsplanen omtales en række ny undersøgelser og

publikationer m.v. vedrørende seksuelt misbrug af børn samt etableringen af 2

videnscentre

på området: SISO, der varetager den socialfaglige indsats, og SMB, der

varetager den sundhedsfaglige indsats, og disses opgaver og funktion.

Endvidere

gennemgås de enkelte indsatsområder vedrørende bekæmpelse af seksuelt misbrug

af børn:

·

forebyggelsen

·

myndighedernes

håndtering af en mistanke

·

retsforfølgningen

·

støtten

til barnet og familien

·

indsatsen

over for gerningsmændene

·

den

internationale indsats mod seksuelt misbrug af børn.

Handlingsplanen indeholder bl.a. omtale af og henvisning

til retningslinjer, vejledninger, anbefalinger og publikationer m.v., hvor

der

kan indhentes yderligere information til brug for indsatsen mod seksuelt

misbrug

af børn.

I handlingsplanen er der gjort status over de initiativer,

der er taget på området, således at det kan vurderes, på hvilke områder der

kan

være et særligt behov for at følge eller styrke indsatsen. Handlingsplanen

kan

samtidig tjene som praktisk arbejdsredskab for alle, der er beskæftiget med

forebyggelse og håndtering af sager om seksuelt misbrug af børn.

Under finanslovsdrøftelserne for 2005 indgik regeringen,

Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne en aftale om sygesikringstilskud

efter

lægehenvisning til psykologbehandling af incestofre og andre, som i deres

barndom har været ofre for seksuelt misbrug. Ordningen træder i kraft den 1.

april 2005.

I løbet af 2005 vil der blive iværksat en række yderligere

initiativer til bekæmpelse af seksuelle overgreb. Det drejer sig om 2

undersøgelser, der skal afdække omfanget af seksuelle overgreb på

handicappede

og anbragte børn og unge. Derudover skal laves en handlingsplan til

bekæmpelse af handel med børn til seksuel udnyttelse i løbet af 2005.

Handlingsplanen vil omfatte en bredspektret indsats.

3. De gældende regler om indhentelse af børneattester

3.1. Bekendtgørelsen om Det Centrale

Kriminalregister

Nye regler om Det Centrale Kriminalregister blev fastsat

ved bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af

personoplysninger

i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).

I den forbindelse blev der i bekendtgørelsens § 36

indsat følgende bestemmelse om såkaldte børneattester:

»

§ 36.

Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller

beskæftigelse

af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte

kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen

om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som

omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf.

§§ 224

og 225, og § 235 samt om overtrædelse af § 210 og 232, hvis

forholdet

er begået mod et barn under 15 år.

Stk. 2.

Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra

den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

I

forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter

stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af

oplysningerne kan straffes.

Stk. 4.

Ved

skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om

oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.«

De omhandlede børneattester omfatter oplysninger om

afgørelser (dvs. fældende domme m.v.) om overtrædelse af en række af

straffelovens bestemmelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn.

Børneattesten

indeholder oplysning om følgende typer af straffelovsovertrædelser:

·

Incest,

samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år

·

Udbredelse

eller besiddelse af børnepornografi

·

Blufærdighedskrænkelse

over for børn under 15 år.

Til forskel fra almindelige private og offentlige

straffeattester – hvor sådanne afgørelser kun vil fremgå i en vis

kortere

årrække – vil oplysningerne i børneattesten vedrørende de groveste

overtrædelser

fremgå i al den tid, hvor oplysningerne findes i Kriminalregisteret (det vil

som hovedregel sige indtil den, som oplysningerne angår, fylder 80 år), i

andre

tilfælde indtil 20 år efter datoen for løsladelse, afgørelse m.v.

En børneattest kan ikke udstedes til vedkommende person

selv, men alene til den pågældende offentlige myndighed eller private

forening.

Det er derfor myndigheden eller foreningen, der over for Rigspolitiet skal

godtgøre, at den pågældende ansættelse eller beskæftigelse har en sådan

karakter, at betingelserne for videregivelse af de omhandlede oplysninger

(dvs.

udstedelse af en børneattest) er opfyldt.

Den person, som oplysningerne angår, skal efter

bestemmelsen samtykke i, at der udstedes en børneattest. Samtykket skal være

skriftligt, og det bortfalder efter et år, jf. bekendtgørelsens § 16,

stk. 2 og 3 (som der er henvist til i § 36, stk. 2).

Der har i meget betydeligt omfang været gjort brug af

ordningen med børneattester. I perioden fra den 1. april 2001 til den 28.

februar 2005 er der således udstedt i alt 159.334 børneattester, hvoraf der i

26 tilfælde blev videregivet oplysninger om domme om seksuelle overgreb mod

børn. Godt halvdelen af de børneattester, der udstedes, vedrører idræts-

eller

spejderforeninger, mens resten overvejende vedrører amts- eller

primærkommunale

institutioner.

3.2. Pligt til indhentelse af børneattester

Efter de nævnte regler i bekendtgørelsen om Det Centrale

Kriminalregister er det op til den myndighed eller forening m.v., der skal

ansætte eller beskæftige den pågældende medarbejder, at bestemme, om der

– med

fornødent samtykke – skal indhentes en børneattest. Bekendtgørelsen

indeholder

således ikke en pligt til for myndigheder eller institutioner at indhente

børneattesten.

Der er heller ikke andre steder i lovgivningen fastsat

almindelige regler om, at myndigheder eller foreninger er forpligtet til at

gøre brug af ordningen med indhentelse af en børneattest. Særregler er dog

fastsat på enkelte områder, jf. fx Kirkeministeriets cirkulære af 4. maj 2004

om indhentelse af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister ved

førstegangsansættelse i præstestillinger.

En almindelig pligt for bl.a. private foreninger til at

gøre brug af den nævnte ordning forudsætter således, at der tilvejebringes et

lovgrundlag herfor.

4. Regeringens overvejelser

4.1. Det supplerende regeringsgrundlag

I det supplerende regeringsgrundlag af 27. august 2003 er

der under overskriften »Mere tryghed og øget retssikkerhed« anført en række

initiativer med henblik på fastholdelse og videreførelse af en klar og

konsekvent

retspolitik.

I den forbindelse anføres bl.a. følgende:

»Seksuelt misbrug af børn hører til de mest afskyelige

overgreb, der kan tænkes. Regeringen vil styrke indsatsen for at forebygge,

opdage og retsforfølge sådanne overgreb og sikre støtten til barnet og

familien. Muligheden for at få relevante oplysninger om dømte pædofile og

undgå, at de får mulighed for at beskæftige sig med børn, skal selvsagt

bruges

i alle tilfælde. Det gælder ikke alene i forbindelse med ansættelsen i f.eks.

skolen og tilknytningen til foreningen, men der må også løbende følges op, så

der kan reageres, hvis en ansat senere begår overgreb. Regeringen vil derfor

bl.a. sikre nye retningslinier om indberetning og videregivelse af

oplysninger

om overgreb mod børn.«

Under afsnittet »Idræt« i det supplerende regeringsgrundlag

anføres bl.a., at der for at beskytte børn mod seksuelle overgreb i

lovgivningen

skal stilles krav om, at de frivillige foreninger indhenter oplysninger om

nye

ledere i Det Centrale Kriminalregister.

4.2. Behovet for lovgivning

Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, er der gennem de senere

år – både i Danmark, i FN og på EU-plan – gennemført en lang række

initiativer

med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn.

Det er i den forbindelse ikke muligt at angive et enkelt

initiativ, som i sig selv vil indebære den fornødne forebyggelse og

bekæmpelse

af sådanne overgreb. Indsatsen mod overgreb må således være bredspektret og

bl.a. omfatte såvel strafferetlige som pædagogiske, præventive og

behandlingsmæssige foranstaltninger.

Det er også væsentligt at fremhæve, at antallet af anmeldte

overgreb mod børn begået af ansatte med opgaver i forhold til børn er meget

begrænset. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid afgørende, at der

gøres

alt, hvad der er muligt, for at sådanne overgreb kan undgås.

Set i denne sammenhæng finder regeringen det væsentligt, at

den mulighed for at indhente børneattester, som følger af reglerne om Det

Centrale Kriminalregister, i videst muligt omfang udnyttes af offentlige

myndigheder

og private foreninger m.v., der har ansatte, som i udførelsen af deres

opgaver

har direkte kontakt med børn under 15 år. Det kan fx dreje sig om vuggestuer,

børnehaver, skoler, fritidsklubber og idrætsforeninger.

Som anført ovenfor under pkt. 3.2 indebærer lovgivningen

ikke i dag nogen almindelig pligt for offentlige myndigheder eller private

foreninger til at gøre brug af ordningen med en børneattest, når der fx

ansættes personale.

Regeringen har i den forbindelse overvejet, om det kunne

anses for tilstrækkeligt fx at udsende vejlednings- og informationsmateriale

til myndigheder, institutioner og foreninger for på denne måde yderligere at

anspore til, at der i relevante sammenhænge gøres brug af den nævnte ordning.

I

disse overvejelser er det også indgået, at der selvsagt ikke bør gennemføres

lovinitiativer, som ikke er nødvendige, og som eventuelt kunne risikere at

give

indtryk af, at problemet med seksuelle overgreb mod børn i foreninger m.v.

har

et omfang og en karakter, som ikke stemmer med de faktiske forhold.

Dette er imidlertid ikke regeringens opfattelse. Efter en

samlet vurdering finder regeringen – i overensstemmelse med det, der er

anført

i det supplerende regeringsgrundlag – at det må anses for

hensigtsmæssigt at

indføre en egentlig pligt for offentlige myndigheder og private foreninger

m.v.

til i relevante sammenhænge at gøre brug af ordningen med børneattester. I

denne vurdering er det bl.a. indgået, at etablering af en egentlig pligt må

anses for bedst egnet til at sikre anvendelsen af børneattester og derfor

også

bedst egnet til at sikre, at befolkningen – herunder ikke mindst

forældrene –

også på dette område kan have tillid til de institutioner m.v., som danske

børn

tilbringer en væsentlig del af deres tid i.

Det er i den forbindelse centralt at fremhæve, at den

samlede indsats mod seksuelt misbrug af børn aldrig alene eller i første

række

vil kunne bygge på anvendelse af børneattester. Såvel i institutioner som

foreninger m.v. må ordningen således suppleres af bl.a. oplysninger og

referencer vedrørende de pågældende medarbejderes tidligere ansættelsesforløb

m.v., ligesom der må være opmærksomhed om spørgsmålet i den almindelige

daglige

omgang med børnene.

Den foreslåede ordning indebærer, at der på de enkelte

relevante områder fastsættes nærmere regler om, at offentlige myndigheder og

private foreninger m.v. skal foranledige, at der indhentes en børneattest,

inden der sker ansættelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres

opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Der henvises til

lovforslagets § 2, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at indhentelse af børneattest skal

ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester. Det

betyder bl.a., at børneattest kun kan indhentes, såfremt den, som

oplysningerne

angår, giver samtykke. Der henvises til lovforslagets § 3 og

bemærkningerne

hertil.

Ordningen vil indebære, at myndigheder, institutioner og

foreninger m.v. inden for rammerne af de fastsatte regler vil få pligt til,

inden de ansætter eller beskæftiger personale, at indhente en børneattest.

Det

afgørende i den forbindelse er selve ansættelsesforholdets begyndelse; der er

ikke noget i vejen for at træffe beslutning om ansættelse eller beskæftigelse

med forbehold for børneattestens oplysninger. I tilfælde, hvor den pågældende

ansøger ikke måtte ønske at give det nødvendige samtykke – og hvor

børneattest

derfor ikke kan indhentes – vil den pågældende således ikke kunne

ansættes i

stillingen. Sker det alligevel, vil den ansvarlige efter omstændighederne

kunne

straffes, men der gribes ikke ind i selve ansættelsesaftalen.

Den foreslåede ordning tilsigter således at skabe øget

sikkerhed for, at det ved ansættelse m.v. af personale i de omhandlede

stillinger så vidt muligt klarlægges, om den pågældende er eller har været

involveret i sager om seksuelt misbrug af børn.

Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende myndighed m.v. er

berettiget til at ansætte en person, der er eller på et tidspunkt har været

involveret i sager af den pågældende karakter, er ikke reguleret i

lovforslaget. Afgørelsen af dette spørgsmål vil – på samme måde som i

dag – skulle

træffes af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med de regler og

principper, der gælder på området.

Ordningen skal ses i sammenhæng med en forestående revision

af det såkaldte indberetningscirkulære. Der henvises herom til pkt. 5

nedenfor.

4.3. Særligt om sanktions- og afgrænsningsspørgsmål

Den foreslåede ordning indebærer som nævnt, at der

fastsættes regler om, at offentlige myndigheder og private foreninger m.v.

skal

foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker ansættelse eller

beskæftigelse

af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte

kontakt

med børn under 15 år. Reglerne vil blive fastsat administrativt gennem

bekendtgørelser

m.v. på de enkelte ministerområder.

Når sådanne regler er fastsat, vil der være tale om en

overtrædelse, såfremt de omfattede myndigheder, institutioner og foreninger

m.v. foretager ansættelse m.v. af medarbejdere, uden at der forinden er

indhentet en børneattest.

Regeringen har overvejet, om ordningen i relation til det

ikke-offentlige område skulle afgrænses således, at alene foreninger m.v.,

der

modtager økonomisk tilskud fra det offentlige, skal omfattes. Det har

imidlertid under høringen vist sig, at en sådan afgrænsning ville skabe

utilsigtede huller i lovgivningen, eftersom institutioner og foreninger m.v.

på

navnlig undervisnings- og socialområdet, som ellers omfattes af ordningens

målgruppe, i en række tilfælde ikke modtager offentlige tilskud. På den

baggrund finder regeringen ikke grundlag for alene at medtage foreninger

m.v.,

der modtager tilskud fra det offentlige.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan sådanne eventuelle

overtrædelser nærmere bør sanktioneres, bemærkes for det første, at der ikke

for så vidt angår

offentlige

forvaltningsmyndigheder

– fx kommunale børnehaver eller skoler m.v. – vil

være behov for særskilte regler herom. Det skyldes, at der for disse

myndigheders

vedkommende vil være tale om tilsidesættelse af tjenestepligter, som kan

sanktioneres efter almindelige regler om offentligt ansatte. Der vil således

efter omstændighederne kunne blive tale om tjenstligt ansvar og i grove

tilfælde eventuelt strafansvar, jf. straffelovens §§ 155-157.

For

private

foreninger

m.v. er der ikke et tilsvarende generelt regelsæt, der giver

mulighed for at sanktionere eventuelle overtrædelser.

På denne baggrund finder regeringen, at det i

bekendtgørelserne bør fastsættes, at forsætlig overtrædelse af reglerne for

så

vidt angår private institutioner og foreninger m.v. kan straffes med bøde.

Navnlig i lyset af, at de omhandlede institutioner og foreninger m.v.

generelt

må forventes at være interesseret i positivt at medvirke til overholdelse af

reglerne – og at eventuelle overtrædelser derfor formentlig i første

række vil

skyldes forglemmelser eller misforståelser m.v. – forventes det, at der

vil

blive et meget begrænset antal politisager på dette område.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2,

stk. 4, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

4.4. Forholdet til persondataloven

I forbindelse med høringen over et lovudkast har

Datatilsynet i brev af 11. oktober 2004 gjort gældende, at myndigheder og

foreninger m.v., der indhenter børneattester i medfør af de nye regler om

obligatorisk indhentelse af disse attester, vil være forpligtede til at

foretage anmeldelse til tilsynet. Begrundelsen er, at der ved indhentelse og

opbevaring af børneattesterne vil blive tale om behandling af fortrolige og

følsomme oplysninger, herunder om strafbare og seksuelle forhold.

Datatilsynet

anfører følgende:

»Ifølge persondatalovens § 43, stk. 1, skal der

forinden iværksættelsen af en behandling af oplysninger, der foretages for

den

offentlige forvaltning, af den dataansvarlige eller dennes repræsentant

foretages anmeldelse til Datatilsynet, jf. dog § 44.

Det følger yderligere af § 45, at forinden behandling,

som er omfattet af anmeldelsespligten i § 43, iværksættes, skal der

indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, når behandlingen bl.a. omfatter

oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og § 8.

Efter Datatilsynets opfattelse indhentes børneattester med

henblik på at behandle oplysninger om strafbare forhold. Der vil således

efter

Datatilsynets opfattelse ikke være tale om, at følsomme oplysninger af

tilfældige

årsager optræder.

Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at

offentlige myndigheder

, der indhenter

børneattester, og opbevarer svarene i et manuelt register, f.eks. i et

ringbind, efter persondatalovens kapitel 12, har pligt til at foretage

anmeldelse til Datatilsynet, samt pligt til at indhente tilsynets forudgående

udtalelse efter § 45, stk. 1, nr. 1.

De private modtageres indsamling og opbevaring af

redegørelserne fra Rigspolitiet om tilførsler omfattet af § 36 vil

indebære behandling af følsomme oplysninger. Det er Datatilsynets opfattelse,

at private dataansvarlige, der indhenter børneattester, må siges

at have til hensigt

at foretage

behandling af oplysninger om strafbare forhold.

Det er således Datatilsynets opfattelse, at de

private modtagere

vil være omfattet af

persondatalovens pligt til at foretage anmeldelse til og indhente forudgående

tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr.

1. Efter persondatalovens § 63, stk. 2, nr. 2, betales et gebyr på

1.000 kr. for en tilladelse i henhold til § 50.

Navnlig under hensyn til, at det må antages at blive i et

meget lille antal tilfælde, at der rent faktisk videregives oplysninger om

strafbare forhold som følge af ordningen, har Datatilsynet overvejet, om

ordningen kan omfattes af en af undtagelserne fra anmeldelses- og

tilladelseskravet, som er fastsat i persondatalovens § 49 og

bekendtgørelsen om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse

behandlinger,

som foretages for en privat dataansvarlig. Datatilsynet har imidlertid ikke

fundet, at der er mulighed herfor.

Datatilsynet skal samtidig gøre opmærksom på, at

anmeldelser fra et så stort antal private organisationer, foreninger mv., som

lovforslaget omfatter, vil medføre en sådan ekstraordinær belastning for

Datatilsynet, at tilsynet ikke vil kunne overkomme opgaven inden for de

nuværende ressourcemæssige rammer. Datatilsynet finder det endvidere klart

uholdbart, hvis anmeldelsespligten ikke i et rimeligt omfang kan følges op af

inspektioner.

Datatilsynet må derfor tage forbehold for at stille krav om tilførelse af

yderligere ressourcer som følge af lovforslaget. Det er således ikke rigtigt,

når Kulturministeriet om de negative økonomiske konsekvenser alene anfører,

at »der

vil være begrænsede udgifter forbundet med at indhente børneattester«.

Hvis Kulturministeriet ønsker at overveje muligheden for at

undtage modtagernes behandling helt eller delvist fra anmeldelsesordningen,

skal Datatilsynet gøre opmærksom på bestemmelserne i

databeskyttelsesdirektivets

artikel 8, stk. 5, artikel 18 samt artikel 20, som må tages i

betragtning.«

Datatilsynet har i brev af 27. januar 2005 endvidere anført

følgende:

»Det bør således efter Datatilsynets opfattelse fremgå af

lovforslagets bemærkninger, at der ved indhentelse og opbevaring af

børneattester tillige vil blive tale om behandling af oplysninger om

seksuelle

forhold omfattet af persondatalovens § 7. Der henvises til de

almindelige

bemærkninger under pkt. 4.4. afsnit 4, 6 og 8.«

På baggrund af disse udtalelser fra Datatilsynet – herunder

vurderingen af, at en undtagelse fra anmeldelsesreglerne på dette område

kræver

særskilt lovhjemmel – finder regeringen, at børneattestloven bør

indeholde en

undtagelse fra persondatalovens regler om pligt til at foretage anmeldelse

til

og indhente en udtalelse fra Datatilsynet. I denne konklusion i er indgået

følgende overvejelser:

·

Der

er ingen tvivl om, at positive børneattester (dvs. børneattester med

oplysninger fra Rigspolitiet om overtrædelser af pædofilibestemmelserne i

straffeloven, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 36, stk. 1)

indeholder følsomme personoplysninger. Dette skal imidlertid sættes i det

perspektiv, dels at den pågældende person selv giver samtykke til indhentelse

af børneattesten, dels at reglerne har til formål at bidrage til at opfylde

et

særdeles væsentligt samfundsmæssigt formål, nemlig at undgå seksuelle

overgreb

mod børn begået af personer, som specifikt søger børnerelaterede job.

·

En

pligt til anmeldelse m.v. til Datatilsynet ville være administrativt

besværligt, både for fx foreninger med frivillige ledere og for Datatilsynet.

Anmeldelsespligten ville eksempelvis omfatte ca. 15.000 foreninger. De fleste

offentlige myndigheder er i forvejen anmeldt til Datatilsynet.

·

Dette

administrative besvær skal sættes i forhold til det beskedne antal positive

børneattester, der vitterlig udstedes. Som nævnt i pkt. 3.1 er der i perioden

1. april 2001 til 28. februar 2005 udstedt 159.334 attester, hvoraf kun de 26

var positive. Når det som konsekvens af nærværende forslag til børneattestlov

bliver obligatorisk at indhente børneattest ved nyansættelse i

børnerelaterede

job, vil der utvivlsomt blive udstedt betydeligt flere børneattester årligt.

Der

vil imidlertid ikke nødvendigvis blive udstedt flere positive attester. Det

skyldes, at pædofile som følge af de obligatoriske regler må forventes af

blive

mere opmærksomme på eksistensen af børneattester og konsekvenserne heraf.

Efter

gennemførelsen af de administrative forskrifter om indhentelse af børneattest

agter regeringen at styrke informationsindsatsen på området; dette forventes

at

bidrage yderligere til regeringens målsætning om, at der bliver udstedt så få

positive børneattester som overhovedet muligt.

·

Det

administrative besvær ville således være uforholdsmæssigt stort i betragtning

af de få positive børneattester, der vil blive udstedt.

·

Endvidere

kan

det oplyses, at Kulturministeriet

har holdt møder med Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),

Undervisningsministeriet,

Datatilsynet og Justitsministeriet om indhentelse af børneattester i de

frivillige idræts-, børne- og ungdomsorganisationer, herunder

spejderbevægelsen.

På disse møder har man drøftet en centraliseret løsningsmodel, hvorefter det

er

idrættens hovedorganisationer, der modtager og håndterer de positive

børneattester. For spejdernes vedkommende er det i vid udstrækning sådan, at

det allerede i dag er landsorganisationerne, der modtager og håndterer

attesterne og i visse tilfælde også indhenter disse. Det er under alle

omstændigheder den enkelte lokalforening, der har det juridiske ansvar for

indhentelsen af attesterne, men den praktiske konsekvens af sådanne ordninger

vil være, at i langt de fleste tilfælde vil positive børneattester ikke blive

udstedt til de enkelte foreninger på idræts-og spejderområdet.

·

Hertil

kommer, at lovforslaget omfattes af lovovervågning, jf. pkt. 8 nedenfor; det

betyder, at konsekvenserne af loven vil blive evalueret inden for en to års

periode. Evalueringen vil omfatte antallet af positive børneattester og

forholdet til persondatalovgivningen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 4 og

bemærkningerne hertil.

5. Revision af indberetningscirkulæret

Retningslinjer om indberetning og videregivelse af

oplysninger om bl.a. sigtelser og domme i sager af den omhandlede karakter er

indeholdt i det såkaldte indberetningscirkulære (cirkulære nr. 36 af 18.

februar 1966 angående indberetning om straffesager mod personer ansat under

staten

m.m.).

Hvis en offentligt ansat person bliver fængslet eller

tiltalt for et strafbart forhold, skal politiet i medfør af cirkulæret som

udgangspunkt underrette Rigsadvokaten herom, ligesom Rigsadvokaten

efterfølgende skal underrettes om sagens udfald. Underretningen sker med

henblik på, at Rigsadvokaten kan underrette vedkommende

offentlige

ansættelsesmyndighed (statslige og kommunale myndigheder

m.v.), når kendskab til sagen må antages at have betydning for

ansættelsesforholdet.

Det følger endvidere af cirkulæret, at hvis en person

sigtes

for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om

sædelighedsforbrydelser, og den sigtede er lærer eller en person ansat ved et

børne- og ungdomshjem m.v., skal politiet straks indberette dette til

Rigsadvokaten,

således at Rigsadvokaten har mulighed for allerede på dette tidspunkt (dvs.

ved

sigtelsen) at underrette ansættelsesmyndigheden.

Indberetningscirkulæret indeholder ikke regler om

indberetning og videregivelse af oplysninger til

private

foreninger m.v. Cirkulæret tager heller ikke højde for de

virksomheds- og institutionstyper, der i dag findes i den offentlige

forvaltning eller udfører opgaver herfor, eller for de betydelige

straffeprocessuelle og forvaltningsretlige regelændringer, der er kommet til

siden cirkulærets udstedelse i 1966.

I regeringens handlingsplan fra august 2003 om bekæmpelse

af seksuelt misbrug af børn (se pkt. 2 ovenfor) er det – i

overensstemmelse med

det supplerende regeringsgrundlag fra 2003 – bl.a. anført,

·

at

de forholdsregler, der

kan

tages

i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse, bør følges op, hvis en

voksen, der er ansat eller beskæftiget med børn, senere begår strafbare

forhold, og

·

at

regeringen derfor vil sikre, at der ved udarbejdelse af et nyt

indberetningscirkulære tilvejebringes samlede og ensartede retningslinjer for

indberetningen og videregivelsen af oplysninger om seksuelle overgreb mod

børn.

Det har i den forbindelse været hensigten i cirkulæret at

indarbejde en mere samlet fremstilling af de gældende regler om videregivelse

af oplysninger, således at cirkulæret ikke alene tager sigte på en

videregivelse med henblik på vurdering af et offentligt ansættelsesforhold,

men

også i øvrigt tager sigte på at vejlede om reglerne om videregivelse af

oplysninger til varetagelse af relevante interesser, herunder også til

private

foreninger m.v.

Det nye indberetningscirkulære forventes at være udarbejdet

i april 2005.

Justitsministeriet har oplyst, at man i forbindelse med

cirkulærets udstedelse vil udarbejde en cirkulæreskrivelse til politi og

anklagemyndighed, der kort beskriver indholdet af det nye cirkulære. I

cirkulæreskrivelsen vil man understrege vigtigheden af, at det i sager om

seksuelle overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i efterforskningen –

fx i

forbindelse med afhøring af den mistænkte eller sigtede eller dennes

omgangskreds

– søges klarlagt, om den pågældende har ansættelses- eller

beskæftigelsesforhold, der indebærer en direkte kontakt med børn, således at

der i medfør af cirkulæret skal ske indberetning herom til Rigsadvokaten.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

af lovforslaget

Udgifterne for stat, kommuner og amtskommuner ved at skulle

indhente børneattester vurderes at være meget begrænsede, bl.a. fordi

indhentelse

af børneattester i et vist omfang allerede finder sted. Der er tale om en

beskeden øget sagsbehandling hos de ansættende myndigheder, ligesom

Kriminalregisteret vil skulle udstede flere børneattester, end det hidtil har

været tilfældet. De samlede offentlige økonomiske merudgifter er skønnet til

at

beløbe sig til ca. 5 mio. kr. Heraf udgør de 3,6 mio. kr. Rigspolitiets

udgifter i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra Det Centrale

Kriminalregister.

Eventuelle forhandlinger med de kommunale myndigheder vil

først være aktuelle, når lovens regler udmøntes i administrative forskrifter

i

de enkelte ministerier.

Der vurderes at være begrænsede administrative konsekvenser

for stat, kommuner og amtskommuner, idet loven vil pålægge de respektive

ansættende myndigheder at indhente børneattester i forbindelse med

nyansættelse

af personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Lovforslaget indeholder såvel administrative som økonomiske

konsekvenser for foreningslivet, som selv skal forestå sagsbehandlingen og

afholde eventuelle administrative udgifter forbundet med indhentelse af

børneattester.

Det bemærkes, at der i dag ikke skal betales gebyr eller

andre afgifter for at få udstedt en børneattest hos Rigspolitiet.

Lovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU’s

databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende

1995 L

281).

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et lovudkast blev sendt i bred høring den 23. september

2004. En liste over høringsinstanserne er optrykt som bilag 1 til

lovforslaget.

8. Lovovervågning

Lovforslaget omfattes af regeringens lovovervågningsprogram.

Kulturministeriet vil to år efter lovens ikrafttræden udarbejde en

redegørelse

til Folketinget om, hvordan loven har virket. Rapporten vil blive udarbejdet

på

grundlag af en bred høring hos berørte institutioner, organisationer m.v. Der

henvises endvidere til revisionsklausulen i lovforslagets § 5,

stk. 2.

9. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Der vil være begrænsede udgifter forbundet med at

indhente og udstede børneattester. Disse skønnes at udgøre i alt ca. 5 mio.

kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ved ansættelse skal der indhentes samtykke fra ansøgeren

og efterfølgende indhentes børneattest hos Kriminalregisteret.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for foreningslivet

Ingen

Omkostningerne ved indhentelse af børneattest for

ansøgere i frivillige foreninger skal afholdes af foreningerne selv.

Konsekvenser for foreningslivet

Ingen

Ved ansættelse skal der indhentes samtykke fra ansøgeren

og efterfølgende indhentes børneattest hos Kriminalregisteret.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Borgerne skal efter begæring fra en myndighed eller

forening m.v. omfattet af lovforslaget give samtykke til indhentelse af

børneattest for at kunne opnå ansættelse eller beskæftigelse.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesdirektiv

(direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende

1995

L

281).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I bestemmelsen fastsættes lovens anvendelsesområde.

Betydningen af, at en myndighed eller privat fysisk eller juridisk person er

omfattet af loven, er, at der med virkning for vedkommende kan fastsættes

regler efter den foreslåede bestemmelse i § 2. I disse administrative

forskrifter vil der blive fastsat en præcis afgrænsning af den personkreds,

der

omfattes at pligten til at indhente børneattest.

Det foreslås, at loven skal gælde for

1)

offentlige

forvaltningsmyndigheder

2)

private fysiske og

juridiske personer.

For så vidt angår den offentlige forvaltning gælder loven

således både for statslige og kommunale myndigheder, institutioner m.v..

Eftersom de regler, der kan fastsættes i medfør af loven (jf. § 2),

knytter sig til tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af

personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt

med børn under 15 år, vil den foreslåede ordning imidlertid i det væsentlige

have praktisk betydning for den kommunale forvaltning, fx for kommunale

skoler,

dag- og døgninstitutioner og sygehuse m.v.

Det er kun offentlige forvaltningsmyndigheder, der er

omfattet af loven. Loven indeholder således ikke hjemmel til at fastsætte

regler for så vidt angår fx domstolene eller institutioner med tilknytning

til

Folketinget.

Endvidere gælder loven for private fysiske og juridiske

personer. Der vil navnlig være tale om institutioner som fx privatskoler og

idrætsforeninger, men der vil efter omstændighederne også kunne være tale om

enkeltpersoner,

der udfører opgaver på fx det sociale område, og som til brug herfor ansætter

eller beskæftiger andre. Ud over foreninger m.v. omfattes også private

virksomheder,

der udfører opgaver for det offentlige, fx ved at drive daginstitutioner. Der

henvises nærmere til beskrivelsen af afgrænsningen i bemærkningerne til

lovforslagets § 2, stk. 1.

Med hensyn til de omhandlede foreninger m.v. er det uden betydning,

om de modtager økonomisk tilskud fra det offentlige.

Til § 2

Til stk. 1-3

Det foreslås i stk. 1, at vedkommende minister

fastsætter nærmere regler om, at myndigheder og foreninger m.v. som nævnt i

§ 1 skal foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker

ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres

opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

En pligt for de nævnte myndigheder, institutioner og

foreninger m.v. til at sørge for, at der indhentes børneattester, følger

således ikke af selve den foreslåede bestemmelse, men vil gælde i det omfang,

der fastsættes nærmere administrative regler herom. Baggrunden for denne

ordning er, at forholdene på de enkelte områder kan være så forskellige, at

det

ikke er hensigtsmæssigt i selve loven at fastsætte fælles regler om

indhentelse

af børneattester.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at der på de

enkelte områder – og i lyset af de forhold og omstændigheder, der her

gør sig

gældende – fastsættes nærmere regler om myndigheders, institutioners og

foreningers m.v. pligt til at indhente børneattester. Reglerne skal efter

bestemmelsen fastsættes af vedkommende minister, dvs. af den minister, som

det

pågældende område henhører under, således at fx regler om indhentelse af

børneattester i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse på

idrætsområdet

fastsættes af kulturministeren; eventuelle tvivlsspørgsmål i den forbindelse

forventes afklaret mellem de involverede ministerier.

Det er tanken, at de enkelte ministerier koordinerer

udstedelsen af de administrative forskrifter, således at der opnås en så høj

grad af ensartethed som muligt. Af hensyn til den praktiske håndtering af

udstedelse af børneattester skal Rigspolitiet orienteres om fastsættelse af

bestemmelser

om indhentelse af børneattest.

Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes nærmere regler om

indhentelse af børneattest. Heri ligger, at der på områder, som for så vidt

er

omfattet af bestemmelsen, men hvor det – i lyset af de konkrete forhold

på det

pågældende område – må anses for uhensigtsmæssigt at indføre en egentlig

pligt

til indhentelse af børneattester, er mulighed for ikke at fastsætte regler.

Det

forudsættes imidlertid, at der som hovedregel fastsættes regler indenfor

rammerne af den foreslåede bestemmelse. Kun hvis særlige omstændigheder gør

sig

gældende, kan ministeren undlade at fastsætte nærmere administrative

forskrifter på det pågældende område.

Det ligger derfor inden for rammerne af den bemyndigelse,

der følger af forslaget til § 2, stk. 1, at en minister i

forbindelse

med udstedelse af de administrative forskrifter kan afgrænse de institutioner

og den personkreds, der skal omfattes af den obligatoriske indhentelse af

børneattest, på en sådan måde, at afgrænsningen bliver så klar og utvetydig

som

muligt. Lovforslaget indebærer således ikke en forpligtelse til at fastsætte

regler om obligatorisk indhentelse af børneattest i forhold til alle de

personer, der som led i udførelsen af deres opgaver kan få direkte kontakt

med

børn under 15 år.

Med udtrykket »beskæftiger« i stk. 1,

1. pkt.

, sigtes der navnlig til ulønnede

frivillige og lignende.

Det følger af forslaget til § 2, stk. 1,

2. pkt., at vedkommende minister tillige

kan fastsætte regler om tilsyn. Formålet med denne bestemmelse er at sikre en

hjemmel til, at myndigheder, der i forvejen fører tilsyn med eksempelvis

tilskudsmodtagende foreninger, kan udvide tilsynet til også at omfatte

spørgsmål om børneattester. Det er fuldt ud op til de enkelte ministerområder

at træffe beslutning om eventuelt tilsyn. Lovforslaget lægger således ikke op

til særskilt tilsyn med overholdelsen af forpligtelsen til indhentelse af

børneattest.

Om de rammer, der følger af den foreslåede bestemmelse,

bemærkes i øvrigt:

Der kan kun fastsættes regler med virkning for de

myndigheder, institutioner og foreninger m.v., der er nævnt i § 1. Der

henvises nærmere til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om

myndigheders og foreningers pligt til at indhente »børneattester«.

Hvad der skal forstås ved børneattester, er nærmere angivet

i bestemmelsen i forslaget til § 2,

stk. 3.

Det fremgår heraf, at der sigtes til attester med oplysninger som nævnt i

§ 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med evt. senere

ændringer)

om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

(Kriminalregisteret). Om denne bestemmelse – og om det nærmere indhold

af en

børneattest – henvises til pkt. 3 ovenfor i de almindelige bemærkninger.

Endelig fremgår det af bestemmelsen i

stk. 1

, at pligt til at indhente børneattester skal vedrøre

tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som

led

i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Denne afgrænsning knytter sig til den nævnte bestemmelse i § 36 i

bekendtgørelsen om Det Centrale Kriminalregister, hvorefter børneattester kan

udleveres »til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som

led

i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15

år«.

Det må bero på en vurdering inden for det enkelte område,

hvilke nærmere tilfælde af ansættelse og beskæftigelse m.v. en pligt til

indhentning

af børneattester bør vedrøre.

I den forbindelse vil der bl.a. skulle tages stilling til,

om de fastsatte regler både skal gælde for lønnet og ulønnet personale,

ligesom

der må tages stilling til, om alene mere varige ansættelser skal være

omfattet,

eller om reglerne omvendt også skal gælde ved fx kortvarige vikariater m.v.

Udgangspunktet

bør her være, at det ikke gør nogen forskel, om der er tale om lønnet eller

ulønnet beskæftigelse, eller om ansættelsen m.v. er mere eller mindre varig.

I

lyset af forholdene på de enkelte områder bør der dog være mulighed for at

anlægge

en anden vurdering.

Tilsvarende må der i de fastsatte regler bl.a. tages

stilling til, i hvilket omfang der på ny skal indhentes børneattest, såfremt

en

medarbejder overgår fra en stilling til en anden inden for samme

ansættelsesmyndighed (fx fra en kommunal børnehave til en skolefritidsordning

inden for samme kommune). Det almindelige udgangspunkt vil her være, at der

ikke i disse tilfælde er behov for på ny at indhente børneattest.

I medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen kan der alene

udstedes børneattester vedrørende personer, der som led i deres opgaver skal

have en direkte kontakt med børn under 15 år. I forbindelse med afgrænsningen

af, hvilke persongrupper der – i medfør af administrative forskrifter

– skal

være omfattet af ordningen om indhentelse af børneattester, vil det derfor

skulle

indgå i vurderingen, hvorvidt de pågældende personer i forbindelse med

varetagelsen af deres opgaver opnår en sådan direkte kontakt med børn under

15

år.

Målgruppen vil navnlig være personer, der i foreninger og

organisationer m.v. – herunder idrætsforeninger og spejderforeninger

– har en

direkte kontakt med børn, samt i forhold til ansatte og beskæftigede inden

for

uddannelses- og omsorgssektoren i skoler og daginstitutioner m.v.

Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som

udgangspunkt ikke. Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor

ansættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem

den voksne og et barn, men ordningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor

kontakten med børn alene sker, mens børnene er ledsaget af deres forældre

eller

lærere, pædagoger eller lignende – dvs. hvor børnene ikke er alene med

den

ansatte eller beskæftigede – omfattes ikke. Studerende i praktik

omfattes på

lige fod med uddannede lærere, pædagoger m.fl.; det samme gælder vikarer og

lignende.

Som eksempel på persongrupper, der vil kunne være omfattet

af ordningen – i det omfang, der fastsættes administrative forskrifter

herom –

kan følgende nævnes:

·

Pædagoger

og pædagogmedhjælpere i daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver,

fritidshjem,

fritidsklubber og lignende)

·

Pædagoger

og pædagogmedhjælpere i skolefritidsordninger (SFO)

·

Dagplejere

og plejefamilier

·

Personale

på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn, herunder

børneasylcentre

·

Lærere

og pedeller i alle typer af skoler med elever under 15 år (også bl.a. musik-,

ballet- og rideskoler)

·

Praktiserende

børne- og ungdomspsykiatere, psykologer og børnelæger

·

Sundhedsplejersker,

der arbejder i skolesundhedstjenesten

·

Læger

og plejepersonale på børneafdelinger på hospitaler m.v.

·

Repræsentanter

for såkaldt uledsagede asylansøgere under 15 år

·

Præster

og andre kirkelige medarbejdere, der underviser eller vejleder børn

·

Trænere,

instruktører og holdledere i idrætsforeninger og lignende

·

Personale

i svømmehaller

·

Spejderledere.

Forældre, der modtager fx børnehavebesøg i anledning af

fødselsdag, eller som hjælper ved en turneringsdag i klubben eller ved at

køre

børn til sportskampe, omfattes ikke. Det samme gælder forældre, der

lejlighedsvist

deltager i spejderlejre, fodboldskoler og lignende, når børnene er ledsaget

af

trænere, ledere m.fl.

Personer, hvis kontakt med børn består i at modtage

erhvervspraktikanter eller være ledere for børn i ansættelsesforhold,

herunder

fx børn, der er beskæftiget i supermarkeder eller med udbringning af blade,

eller som medvirker i film, omfattes ikke af ordningen.

Når forældre og værger (indehavere af forældremyndigheden)

ansætter eller beskæftiger fx spillelærere, private dagplejere eller

babysittere til at undervise eller passe deres børn i privatsfæren, omfattes

forholdet ikke af lovforslaget.

Som indikation af, hvordan bemyndigelsen i forslaget til

§ 2, stk. 1, vil blive udmøntet i administrative forskrifter,

vedlægges som

bilag 2-8

alle

ministeriers udkast til bekendtgørelser på de enkelte ministerområder.

Bekendtgørelsesudkastene blev sendt i høring umiddelbart inden fremsættelsen

af

lovforslaget i Folketinget eller vil blive det snarest muligt herefter. De

endelige bekendtgørelser forventes udfærdiget inden Folketingets vedtagelse

af

lovforslaget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bekendtgørelserne

vedlægges i den udgave, som de forventes at se ud, men de vil kunne ændres i

det omfang, der måtte vise sig behov herfor.

I almindelighed vil der alene være behov for at indhente

børneattest vedrørende den person, som ønskes ansat eller beskæftiget. Det

kan

dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor det vil kunne være

relevant

at fastsætte regler om indhentelse af børneattest vedrørende

andre

personer, fx ægtefæller m.fl. til

dagplejere.

Der er ikke i dag hjemmel i kriminalregisterbekendtgørelsen

til at udstede en børneattest til en person, der ikke som led i ansættelsen

eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år. Der kan

således ikke udstedes en børneattest for ægtefæller m.fl. til dagplejere.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer i

forbindelse med en nært forestående revision af

kriminalregisterbekendtgørelsen,

om der i § 36 bør indsættes hjemmel til udstedelse af børneattester for

ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt

til børn under 15 år.

I det omfang, overvejelserne ender ud i en ændring af

bestemmelsen, vil der herefter være hjemmel i børneattestloven til at gøre

det

obligatorisk at indhente børneattester for de nævnte personer. Det følger af

lovforslagets

§ 2,

stk. 2. Såfremt det må

anses for hensigtsmæssigt, vil der således i de administrative forskrifter

kunne indsættes bestemmelse om pligtmæssig indhentelse af børneattester også

vedrørende sådanne andre personer. Udtrykket »hjemmeboende børn« omfatter i

praksis børn over den kriminelle lavalder, dvs. 15 år.

Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor det i medfør af de

administrative forskrifter ikke er obligatorisk at indhente børneattest, vil

børneattest som hidtil kunne indhentes på et frivilligt grundlag inden for

rammerne af § 36 i kriminalregisterbekendtgørelsen.

Lovforslaget omhandler alene nyansættelser m.v., ikke

spørgsmålet om indhentelse af børneattest i forhold til personer, der

allerede

er ansat eller beskæftiget i myndigheden, foreningen m.v. Her er det som

hidtil

frivilligt, om myndigheden eller foreningen m.v. ønsker at indhente

børneattest.

Det løbende tilsyn med, at vedkommende myndigheds eller

forenings medarbejdere ikke er involveret i sager af den omhandlede karakter,

vil således ikke skulle ske på grundlag af regler fastsat i medfør af den

foreslåede

børneattestlov, men på grundlag af indberetninger fra politi og

anklagemyndighed.

Der henvises til pkt. 5 ovenfor i de almindelige bemærkninger om den

forestående revision af det såkaldte indberetningscirkulære.

Til stk. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan det i

regler fastsat efter stk. 1 og 2 bestemmes, at der i tilfælde af

forsætlig

overtrædelse af reglerne kan fastsættes bødestraf. Det vil på sædvanlig vis

være op til politiet, på basis af en anmeldelse, og i sidste ende domstolene

at

vurdere grundlaget for en sådan sanktion.

Ifølge forslaget til stk. 4, 2. pkt., omfatter sanktionsbestemmelsen

ikke overtrædelser begået af offentlige forvaltningsmyndigheder. Det skyldes,

at overtrædelse af pligterne i denne lov allerede kan straffes i medfør af

straffeloven. Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger.

Regler om ydelse af økonomisk tilskud til institutioner,

foreninger m.v. vil i almindelighed findes i den pågældende særlovgivning, og

det må antages, at der her efter omstændighederne vil kunne være hjemmel til

at

lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af regler

fastsat i medfør af lovgivningen. Det vil være op til de enkelte myndigheder

at

træffe beslutning om, hvorvidt overtrædelse af reglerne skal kunne medføre

helt

eller delvist bortfald af økonomisk tilskud.

I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af

almindelige forvaltningsretlige principper, at reaktionen skal stå i et

rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af

reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang

bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende forening m.v., og

at fx valget mellem bortfald og reduktion af tilskud – og den nærmere

størrelse

af en eventuel tilskudsreduktion – må bero på en konkret vurdering af de

nærmere omstændigheder.

Ansvaret for tilsyn og kontrol med de foreninger m.v., der

omfattes af forpligtelsen til at indhente børneattester, ligger hos de

myndigheder, der administrerer det pågældende område; der henvises herved til

bemærkningerne

til forslaget § 2, stk. 1, 2. pkt., ovenfor.

Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger

ovenfor.

Til § 3

I bestemmelsen præciseres det, at indhentelse af attest som

nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de

regler,

der gælder for sådanne attester.

Der sigtes med bestemmelsen til de regler, der er fastsat i

§ 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale

Kriminalregister (Kriminalregisteret). Reglerne er nærmere omtalt under pkt.

3

ovenfor i de almindelige bemærkninger.

Det anførte indebærer bl.a., at der alene kan indhentes

børneattest, såfremt den, som oplysningerne angår, giver samtykke, jf.

§ 36, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.

I de regler, der fastsættes efter den foreslåede bestemmelse

i § 2, stk. 1 og 2, skal det imidlertid bestemmes, at der –

inden for

de anførte rammer – skal indhentes børneattest, før der sker ansættelse

m.v. af

de pågældende medarbejdere.

Det betyder, at de relevante myndigheder og foreninger m.v.

må søge at indhente det fornødne samtykke fra den pågældende. Det må antages,

at dette i almindelighed ikke vil give anledning til vanskeligheder. I

tilfælde, hvor den pågældende undtagelsesvis ikke vil give det fornødne

samtykke,

vil børneattest imidlertid ikke kunne indhentes, og konsekvensen heraf vil

være, at den pågældende myndighed m.v. ikke er berettiget til at ansætte

vedkommende.

En børneattest for en dansk statsborger vil indeholde

oplysninger om udenlandske afgørelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod

børn i det omfang, udenlandsk politi eller justitsmyndighed har indberettet

oplysninger herom til dansk politi. Såfremt en udlænding i Danmark er dømt

for

overtrædelse af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser mod

børn,

vil en børneattest indeholde oplysninger herom. Det samme er ikke tilfældet,

såfremt en udlænding i udlandet er dømt for sædelighedsforbrydelser mod børn.

Det kan derfor ikke på forhånd udelukkes, at der er

registreret oplysninger om en ansøgende udlænding i Kriminalregisteret.

Pligten til at forsøge at indhente samtykke – og

efterfølgende at indhente en børneattest – gælder derfor også i forhold

til

udenlandske ansøgere. Myndigheden, institutionen, foreningen m.v. er således

heller ikke i den situation berettiget til at ansætte vedkommende, hvis den

pågældende ikke vil give det fornødne samtykke.

Til § 4

I bestemmelsen foreslås det, at myndigheder og foreninger

m.v., jf. lovforslagets § 1, som indhenter børneattester på grundlag af

regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1 eller 2, ikke af denne grund

skal foretage anmeldelse til eller indhente forudgående udtalelse eller

tilladelse fra Datatilsynet i henhold til lov om behandling af

personoplysninger

(persondataloven) kapitel 12 eller 13.

Der er tale om en specifik undtagelse fra bestemmelserne i

persondatalovens

·

§ 43

og § 45, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår den offentlige

forvaltning

·

§ 48

og § 50, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår private foreninger m.v.

§§ 43 og 48 handler om, at dataansvarlige eller dennes

repræsentant skal foretage anmeldelse til Datatilsynet før iværksættelse af

behandlinger af visse oplysninger, mens § 45, stk. 1, nr. 1, og

§ 50, stk. 1, nr. 1, handler om indhentelse af henholdsvis

forudgående udtalelse (offentlige myndigheder) og forudgående tilladelse

(private dataansvarlige) fra Datatilsynet før behandlinger af visse følsomme

personoplysninger, herunder om strafbare og seksuelle forhold. Der er således

beskyttelseshensyn

at tage til den registrerede, dvs. til den person, børneattesten vedrører.

Persondatalovens øvrige bestemmelser fraviges ikke i medfør

af lovforslaget og gælder således fortsat ved behandling af børneattesterne.

Om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 4.4 i de

almindelige bemærkninger.

Under hensyntagen til databeskyttelsesdirektivet (direktiv

95/46/EF, jf. EF-Tidende

1995 L

281, s. 31), navnlig art. 8, stk. 5, samt art. 18 og 20, forudsættes

det,

at lovændringen følges op af mere præcis information i form af en

vejledning

til modtagerne, når

børneattester udstedes. Vejledningen vedlægges børneattesterne. Det skal

fremgå

af vejledningen, at attesten straks efter modtagelsen bør destrueres,

medmindre

andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område, kræver

opbevaring af attesten og i så fald kun i det omfang, sådanne regler kræver

det. Når det gælder private foreninger m.v., skal attesten som hovedregel

destrueres straks. Vejledningen skal også omhandle den videre opbevaring af

børneattester med henblik på at sikre, at attesterne ikke behandles i strid

med

persondataloven. Når der udstedes en positiv børneattest, skal den modtagende

myndighed, institution, forening m.v. udpege en person, der har ansvaret for

beskyttelsen af personoplysningerne i børneattesten inden for rammerne af

persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.

Regler om tavshedspligt er allerede omtalt i § 36,

stk. 3, i kriminalregisterbekendtgørelsen.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet agter at

ændre kriminalregisterbekendtgørelsen således, at det fastsættes, at

anmodninger om udstedelse af børneattest skal ske ved udfyldelse af en af

Rigspolitiet udarbejdet blanket. Denne blanket vil indeholde angivelse af,

hvilke oplysninger der skal afgives, for at Rigspolitiet kan behandle en

anmodning om udstedelse af en børneattest, herunder at der skal indhentes

samtykke til udstedelsen og den videre opbevaring af børneattesten. Endvidere

vil blanketten indeholde et krav om, at den modtagende myndighed,

institution,

forening m.v. angiver, hvem der har ansvaret for beskyttelsen af

personoplysninger,

hvis der udstedes en positiv børneattest. Blanketten vil endelig indeholde

oplysning

om, at Rigspolitiet i tilfælde af, at børneattesten er positiv, vil fremsende

attesten til den pågældende person. Blanketten gøres tilgængelig via

politiets

hjemmeside, hvorfra den kan downloades, udfyldes og fremsendes med posten.

Datatilsynet kan i medfør af persondatalovens § 55,

stk. 1, føre tilsyn med, at behandlingen af børneattester sker i

overensstemmelse med persondataloven.

Da det på denne baggrund ikke er sandsynligt, at de

registreredes rettigheder krænkes som følge af behandling, herunder

indhentelse

og opbevaring af børneattester hos myndigheder, foreninger m.v., er

undtagelsen

i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Lovens ordning vil først blive udmøntet i praksis, når der

på de enkelte områder er fastsat nærmere regler i medfør af forslaget til

§ 2.

I overensstemmelse med almindelige principper vil de

regler, der fastsættes, alene kunne have virkning for ansættelse eller

beskæftigelse af personer, der finder sted, efter at reglerne er trådt i

kraft.

Der vil således ikke være hjemmel til i medfør af denne lov at fastsætte

regler

om indhentelse af børneattester for så vidt angår personer, der er ansat

eller

beskæftiget før dette tidspunkt. Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets

§ 2, stk. 1 og 2, er det som hidtil frivilligt, om myndigheder og

foreninger m.v. ønsker at indhente børneattest for allerede ansatte eller

beskæftigede

personer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at en overførsel af

ansatte, der bliver foretaget i forbindelse med en offentlig struktur- og

opgavesammenlægning – herunder i forbindelse med den kommende

kommunalreform –

ikke vil skulle betragtes som nyansættelser m.v. i det foreliggende

lovforslags

forstand.

Det anførte indebærer, at den myndighed, hvortil ansatte

overføres til ansættelse i forbindelse med kommunalreformen, ikke vil være

forpligtet til at indhente børneattester i forhold til de pågældende ansatte,

der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn

under 15 år. De pågældende personer vil således blive betragtet som allerede

ansatte eller beskæftigede personer. Der vil imidlertid ikke være noget til

hinder for, at myndigheden som hidtil på frivillig basis indhenter en

børneattest vedrørende de pågældende personer.

Til stk. 2

Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse

med ansættelse af personale m.v. er en ny lov, hvorefter der kan fastsættes

regler om obligatorisk indhentelse af børneattest, når man som offentlig

myndighed

eller privat fysisk eller juridisk person ansætter eller beskæftiger folk til

at have direkte kontakt med børn under 15 år.

Da det således er første gang, man i en lov laver hjemmel

til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest,

forekommer

det hensigtsmæssigt at indsætte en revisionsbestemmelse i loven,

der giver

Folketinget mulighed for efter en periode at foretage en revision af loven,

såfremt dette skønnes nødvendigt.

Lovforslaget er omfattet af lovovervågning. Dette

indebærer, at der 2 år efter lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet en

rapport, som sendes til Folketinget, og som bl.a. redegør for, om

formålet med loven er opfyldt, om loven har haft den tilsigtede virkning m.v.

Da det følger af § 5, stk. 1, i lovforslaget, at loven træder i

kraft

den 1. juli 2005, vil denne rapport således skulle sendes til Folketinget

omkring den 1. juli 2007. Det foreslås på den baggrund, at en eventuel

revision finder sted i det folketingsår, der følger umiddelbart herefter,

dvs.

folketingsåret 2007-08.

Rapporten vil bl.a. indeholde en vurdering af eventuelle

negative konsekvenser af afgrænsningen i loven og de administrative

konsekvenser af, hvornår indhentelse af børneattest er obligatorisk.

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, da spørgsmålet om indhentelse af børneattester henhører under de

respektive hjemmestyreordninger.

Bilag 1

Høringsliste

Advokatrådet

Amatørernes

Kunst og Kultur Samråd

Amtsrådsforeningen

Amtsrådsforeningen

i Danmark

Ankestyrelsen

AOF

Danmark

Beredskabsstyrelsen

Bibliotekarforbundet

Bibliotekslederforeningen

Biblioteksstyrelsen

Brovst

Kommune

Brugernes

Socialkommission

Børne-

og Kulturchefforeningen

Børne-

og Ungdomsorganisationernes Samråd

Børne-

og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Børnerådet

Børnesagens

Fællesråd

Center

for frivilligt Socialt Arbejde

Center

for Ligebehandling af Handicappede

Center

for Små Handicapgrupper

COII

CVU-rektorkollegiet

Daginstitutionernes

Landsorganisation

Danmarks

Biblioteksforening

Danmarks

Biblioteksskole

Danmarks

Idræts-Forbund

Danmarks

Jægerforbund

Danmarks

Kirketjenerforening

Danmarks

Kordegneforening

Danmarks

Lærerforening

Danmarks

Naturfredningsforening

Danmarks

Provsteforening

DATS

– Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Dansk

Amatørkor Union

Dansk

AmatørMusik Union

Dansk

Arbejdsgiverforening

Dansk

BiblioteksCenter

Dansk

Blindesamfund

Dansk

Firma Idrætsforbund

Dansk

Flygtningehjælp

Dansk

Folkeoplysnings Samråd

Dansk

Friskoleforening

Dansk

Husflidsselskab

Dansk

Kirkemusiker Forening

Dansk

Magisterforening

Dansk

Musikbiblioteksforening

Dansk

Musiker Forbund

Dansk

Musikforlæggerforening

Dansk

Oplysnings Forbund

Dansk

Organist og Kantor Samfund

Dansk

Psykolog Forening

Dansk

Røde Kors

Dansk

Skuespillerforbund

Dansk

Socialrådgiverforening

Dansk

Sygeplejeråd

Dansk

Ungdoms Fællesråd

Danske

Fysioterapeuter

Danske

Gymnastik- & Idrætsforeninger

Danske

Orkesterdirigenter

Danske

Sømands- og Udlandskirker

Danske

Teatres Fællesorganisation

Datatilsynet

De

Danske Skytteforeninger

De

Frie Samarbejdende MVU-institutioner

De

Samvirkende Invalideorganisationer

De

Samvirkende Menighedsplejer

Den

Almindelige Danske Lægeforening

Den

Danske Dommerforening

Den

Danske Præsteforening

Det

Centrale Handicapråd

Det

Danske Institut for Menneskerettigheder

Det

Kgl. Bibliotek

Det

Kgl. Teater

Det

Kommunale Kartel

DHI

Dommerforeningen

Domstolsstyrelsen

Efterskoleforeningen

Efterskolernes

Lærerforening

Ergoterapeutforeningen

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen

Familieplejen

i Danmark

FBU-Forældrelandsforeningen

for Børn og Ungdomsbistand

FOLA

Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner

Folkeligt

Oplysnings Forbund

Folkevirke

Forbundet

af Kirke- og Kirkegårdsansatte

Forbundet

af Offentligt Ansatte

Foreningen

af Danske Døgninstitutioner

Foreningen

af Danske Kirkegårdsledere

Foreningen

af Heltidsledere indenfor Folkeoplysningen

Foreningen

af Politimestre i Danmark

Foreningen

af Prælimenære Organister

Foreningen

af Sognemedhjælpere i Danmark

Forsvarsministeriet

Frederiksberg

Kommune

Frie

Grundskolers Fællesråd

Frie

Grundskolers Lærerforening

Friluftsrådet

Fritid

& Samfund

Fritidssamrådet

i Danmark

Funktionærenes

og Tjenestemændenes Fællesråd

Fyens

Stift

Haderslev

Stift

Hanstholm

Kommune

Helsingør

Stift

HK/Kommunal

Hovedstadens

Sygehusfællesskab

Indenrigsministeriet

Integrationsministeriet

Jordbrugsarkitekterne

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte

KL

Kommunernes

Skolebiblioteksforening

Kriminalregisteret

Kulturarvsstyrelsen

Kulturelle

Samråd I Danmark

Kunstrådet

KVU-rådet

Københavns

Kommune, Socialdirektoratet

Københavns

Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen

Københavns

Kommune

Københavns

Stift

Landsforbundet

af Voksen- og Ungdomsundervisere

Landsforeningen

af Menighedsrådsmedlemmer

Landsforeningen

af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud

Landsforeningen

for Socialpædagoger

Landsforeningen

Ligeværd

Landsorganisationen

af Kvindekrisecentre

Liberalt

Oplysnings Forbund

Lolland-Faster

Stift

Lærerstuderendes

Landskreds

Manuelle

Fags Samråd

Miljøministeriet

Ministeriet

for Familie- og Forbrugeranliggender

Musisk

Oplysningsforbund

MVU-rådet

Mødrehjælen

af 1983

Netop

Oplysningsforbundenes

Fællesråd

Plejeforældrenes

Landsforbund

Politidirektøren

i København

Pædagogisk

Medhjælper Forbund

Pædagogstuderendes

Landssammenslutning

Red

Barnet

Ribe

Stift

Rigsadvokaten

Rigspolitichefen

Roskilde

Stift

Rådet

for Erhvervsrettede Uddannelser, Uddannelsesstyrelsen

Rådet

for Frivilligt Socialt Arbejde

Sammenslutningen

af Institutioner for Erhvervshæmmede

Socialministeriet

Social-

og Sundhedsforvaltningen

Socialchefforeningen,

Rødovre Kommune

Socialistisk

Oplysningsforbund

Socialpolitisk

Forening

Socialpædagogernes

Landsforbund

Specialarbejderforbundet

i Danmark

Statens

Museum for Kunst

Statsamtsmandsforening,

Vejle Statsamt

Statsamtsmandsforeningen

Statsbiblioteket

Styrelsen

for Social Service

Udenrigsministeriet

Udlændingestyrelsen

Udvalget

for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser

Udviklings-

og Formidlingscenteret på Handicapområdet

UFC

Børn og Unge

Undervisningsministeriet

Ungdomsringen

Viborg

Stift

Videns-

og Formidlingscentret for København og Esbjerg

Videns-

og Formidlingscentret for Socialt Udsatte

Aalborg

Stift

Århus

Stift

Bilag 2

Kulturministeriet

UDKAST

4.

april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse

og beskæftigelse af personer i idrætsforeninger,

på musik-, ballet-, danse- og rideskoler samt ridecentre

og motions- og fitnesscentre

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx

2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale

m.v. fastsættes:

§ 1.

Myndigheder, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde skal

indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som

led

i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år,

jf. § 2.

Stk. 2.

Indhentelse

af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for

sådanne

attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i

Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den,

oplysningerne

angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Følgende myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest

for

personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere

for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i

praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning:

1)

Idrætsforeninger, der

er medlemmer af Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger,

De Danske Skytteforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund eller forbund m.v., der

er

medlemmer af en af disse organisationer.

2)

Musikskoler.

3)

Ballet- og

danseskoler.

4)

Rideskoler og

ridecentre.

5)

Motions- og

fitnesscentre.

Stk. 2.

Ved fast

tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller

beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til

myndigheden, foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig

karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen

tiltræder

som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder

indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person

har været tilknyttet myndigheden, foreningen m.v. i mere end 3 måneder og

inden

for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af

mere

end 2 ugers varighed har fungeret som træner, instruktør, holdleder eller

lærer, jf. stk. 1, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet

myndigheden, foreningen m.v.

Stk. 3.

Der skal

ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis

vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme

myndighed, forening m.v. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes

eller genbeskæftiges, når afbrydelsen af tilknytningen til myndigheden,

foreningen m.v. beror på naturlige pauser, herunder overgang fra én sæson til

en anden eller fra ét skoleår til et andet.

§ 3.

Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette

gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der

kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2.

Overtrædelser,

som omfattes af stk.1, påtales af det offentlige.

§ 4.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Bilag 3

Bekendtgørelse

nr. x af xx 2005

Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration

UDKAST

4.

april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse

og beskæftigelse af personer, der inden for Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integrations ressortområde, skal have kontakt med børn under

15

år

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx 2005

om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

fastsættes:

§ 1.

Myndigheder

og organisationer m.v. inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integrations

ressortområde skal forud for ansættelse og beskæftigelse m.v. af personer,

der

som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn

under

15 år, indhente børneattest som nævnt i §§ 2 og 3.

Stk. 2.

Indhentelse

af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for

sådanne

attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i

Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den oplysningerne

angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, Hanstholm og Brovst kommune skal

indhente

børneattest for personer, herunder ledere, lærere, bisiddere samt børne- og

ungemedarbejdere, på asylcentre eller børneasylcentre, der som ansatte eller

beskæftigede skal have fast tilknytning til centret.

Stk. 2.

Ved fast

tilknytning som nævnt i stk.1 forstås, at ansættelsesforholdet eller

beskæftigelsen er af mindst 3 måneders varighed, eller at den ansatte eller

beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har en tilknytning, der

indebærer

kontakt med et barn under 15 år i mindst 3 tilfælde. Ved ansættelsesforhold

eller beskæftigelse, som ikke fra begyndelsen skulle indebære en fast

tilknytning,

skal der efterfølgende indhentes børneattest, når ansættelsesforholdet eller

beskæftigelsen har varet i 3 måneder, eller den ansatte eller beskæftigede

inden for en periode på 3 måneder har haft en tilknytning, der har indebåret

kontakt med et barn under 15 år i mere end 3 tilfælde. Børneattest skal i

disse

tilfælde indhentes inden 3 uger.

Stk. 3.

Der skal

ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis

vedkommende overgår til anden ansættelse inden for samme myndighed eller

organisation m.v.

§ 3.

Statsamterne og Københavns Overpræsidium skal indhente børneattest for de

personer, der skal repræsentere uledsagede mindreårige asylansøgere under 15

år.

§ 4.

Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3 straffes med bøde.

Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2.

Overtrædelser,

som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration, den xxx 2005

Rikke

Hvilshøj

/ Oluf Engberg

Bilag 4

Socialministeriet

UDKAST

5.

april 2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse

og beskæftigelse af personer i visse tilbud mv. efter lov om social service

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx

2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse og

beskæftigelse af personale m.v. fastsættes:

§ 1.

Myndigheder, foreninger m.v. inden for

Socialministeriet

s

ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger

personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt

med børn under 15 år, jf. § 2.

Stk. 2.

Indhentelse

af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for

sådanne

attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i

Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den

oplysningerne

angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Amter og kommuner skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes

eller beskæftiges i den pågældende myndigheds egne tilbud for børn og unge

efter servicelovens §§ 16, 23, 40, stk. 6 eller stk. 7,

49 a

og 51, såfremt der er tale om en

fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik. Kommuner

skal indhente børneattest for personer, der skal godkendes som plejefamilie

efter servicelovens § 49, stk. 1.

Stk. 2.

Selvejende

institutioner og private, der driver tilbud til børn og unge efter

servicelovens §§ 16, 23, 49, stk. 2, 51 og 64, stk. 7, skal

indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i de

pågældende tilbud, såfremt der er tale om en fast tilknytning, herunder for

frivillige og studerende i praktik.

Stk. 3.

Frivillige

sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter

servicelovens

§ 115, stk. 2, skal indhente børneattest for personer, der skal

ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis de

pågældende personer i deres ansættelse eller beskæftigelse skal have direkte

kontakt med børn under 15 år, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 4.

Ved fast tilknytning efter

stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse

er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet eller organisationen mv.

skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde

skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller

beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter

stk. 1 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person som led i

ansættelsen eller beskæftigelsen i mere end 3 måneder og inden for dette

tidsrum i mindst 3 tilfælde har haft direkte kontakt med børn under 15 år,

forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet tilbuddet eller

organisationen mv. Hvis et tilfælde efter 3. pkt. udgør en sammenhængende

periode på mere end 2 uger, skal der indhentes børneattest.

Stk. 5.

Der skal

ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis

vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme

myndighed, selvejende institution, organisation mv.

§ 3.

Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette

gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der

kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2

.

Overtrædelser, som omfattes af

§ 3 stk.1, påtales af det offentlige

§ 4.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Bilag 5

Kirkeministeriet

UDKAST

5. april

2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse

og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte

trossamfund/menigheder

m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx.

2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale

m.v. fastsættes:

§ 1.

Myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor

Kirkeministeriets ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter

eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal

have

direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.

Stk. 2.

Indhentelse

af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for

sådanne

attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i

Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den

oplysningerne

angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Biskoppen indhenter børneattest for præster, der ansættes i den danske

folkekirke.

Stk. 2.

Menighedsråd og andre folkekirkelige myndigheder, valgmenigheder,

døvemenigheder og andre særlige menigheder indenfor folkekirken skal indhente

børneattest for personer, der fungerer som undervisere, ledere eller

vejledere

for børn under 15 år.

Stk. 3.

Ansøgning om anerkendelse som

præst i et anerkendt trossamfund eller om vielsesbemyndigelse til en præst i

et

anerkendt eller godkendte trossamfund skal være vedlagt børneattest for den

pågældende præst. Attesten indhentes af trossamfundet/menigheden, hvis den

pågældende som led i udførelsen af sine opgaver skal have direkte kontakt med

børn under 15 år, jf. § 3.

Stk. 4.

Ved

ordination af teologiske kandidater og ved stadfæstelser af præster i

folkekirken skal ansættelsesmyndigheden indhente børneattest for vedkommende.

§ 3.

Børneattesten skal indhentes,

inden personen enten ansættes eller beskæftiges, såfremt der er tale om en

fast

tilknytning.

Stk. 2.

Ved fast

tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller

beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til

myndigheden eller trossamfundet/menigheden skal have mere end enkeltstående

eller kortvarig karakter.

Stk. 3.

Børneattest

skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2, senest 3 uger

efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden eller

trossamfundet/menigheden i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i

mindst 3 tilfælde har fungeret som underviser, leder eller vejleder for børn

under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden

eller trossamfundet/menigheden.

Stk. 4.

Der skal

ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis

vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme

ansættelsesområde.

§ 4.

Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 2 og 3 straffes med bøde.

Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2.

Overtrædelser,

som omfattes af § 4, stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Bilag 6

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet

Udkast

1. april

2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse

og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, læger og

plejepersonale

på børneafdelinger på hospitaler samt praktiserende børne- og

ungdomspsykiatere,

børnelæger og psykologer

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xx af xx 2005

om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

fastsættes:

§ 1.

Myndigheder inden for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

s

ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger

personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt

med børn under 15 år, jf. §§ 2-4.

Stk. 2.

Indhentelse

af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for

sådanne

attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i

Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den

oplysningerne

angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker,

sundhedsplejersker og læger samt vikarer og studerende, der skal arbejde med

børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste.

Stk. 2.

Amtsråd

skal indhente børneattest for læger og plejepersonale, herunder vikarer og

studerende,

der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger på hospitaler.

§ 3.

Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller

beskæftiges,

jf. § 2, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 2.

Ved fast

tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller

beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal have

mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Stk. 3.

Børneattest

skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2 senest 3 uger

efter

det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet den kommunale

skolesundhedstjeneste eller hospitalets børneafdeling i mere end 3 måneder og

inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode

på mere end 2 ugers varighed har haft ansvar for børn under 15 år, forudsat

at

personen fortsat skal fungere i en af de i § 2 omhandlede stillinger.

Stk. 4

. Der skal ikke

på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis

vedkommende

overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed.

§ 4.

Amtsrådet skal indhente børneattest for børne- og ungdomspsykiatere,

pædiatere

og psykologer, der tiltræder overenskomsten mellem Den offentlige sygesikring

og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.

Stk. 2.

Børneattesten skal indhentes, inden amtet meddeler tilladelse til, at den

pågældende sundhedsperson overtager, indtræder i eller nynedsætter sig i

praksis.

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Bilag 7

Ministeriet

for Familie- og Forbrugeranliggender

Udkast

4. april

2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse

og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx af xxx

2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personer

m.v. fastsættes:

§ 1.

Myndigheder og private pasningstilbud m.v. inden for Ministeriet for Familie-

og Forbrugeranliggenders ressort skal indhente børneattest inden de ansætter

eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal

have

direkte kontakt med børn under 15 år.

Stk. 2.

Indhentelse

af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder sådanne

attester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger

i

Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret), herunder at den,

oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for personer, der skal fungere

som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere,

dagplejepædagoger, støttepædagoger herunder afløsere og vikarer for disse,

der

ansættes eller beskæftiges i kommunale dag- og klubtilbud efter §§ 9, 10

og 19 i lov om social service, såfremt der er tale om fast tilknytning. Det

samme

gælder for studerende i praktik.

Stk. 2.

Private

dag- og klubtilbud efter §§ 9, 11, 11a og 20 i lov om social service,

private daginstitutioner efter § 63 i lov om social service skal

indhente

børneattest for personer, der over for børn under 15 år skal fungere som

ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere samt afløsere og vikarer

for disse i private pasningstilbud, såfremt der er tale om fast tilknytning.

Det samme gælder for studerende i praktik.

Stk. 3.

Ved fast

tilknytning efter stk. 1 og 2 forstås, at det fra begyndelsen af

ansættelsen eller beskæftigelsen er hensigten, at personens tilknytning til

tilbuddet skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse

tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat

eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes

senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet

tilbuddet i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde

har fungeret i en af de i stk. 1 og 2 nævnte stillinger eller

beskæftigelser

og fortsat skal være tilknyttet tilbuddet. Hvis et tilfælde efter 3. pkt.

udgør

en sammenhængende periode på mere end to uger, skal der indhentes

børneattest.

Stk. 5.

Der skal

ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1 og 2,

hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for

samme myndighed eller pasningstilbud.

§ 3.

Forsætlig overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke

for

offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber

m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel

5.

Stk. 2.

Overtrædelser,

som omfattes af § 3, stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Bilag 8

Undervisningsminiseriet

Udkast

5. april

2005

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse

og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. xxx 2005 om

indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

fastsættes:

§ 1.

Myndigheder, skoler og frivillige foreninger inden for

Undervisningsministeriets ressort skal indhente børneattest, inden de

ansætter

eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal

have

direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2.

Stk. 2.

Indhentelse

af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for

sådanne

attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i

Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den

oplysningerne

angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Følgende myndigheder, skoler og foreninger skal indhente børneattest for

personer, der på grundlag af en fast tilknytning til myndigheden, skolen

eller

foreningen skal udøve funktioner som ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger,

pædagogmedhjælpere, pedeller, skolepsykologer, tale/hørepædagoger, studerende

i

praktik, trænere, instruktører, assistenter, samt afløsere og vikarer på de

nævnte områder:

1)

Kommunalbestyrelser i

egenskab af skolemyndighed.

2)

Amtsråd i egenskab af

skolemyndighed.

3)

Frie grundskoler.

4)

Efterskoler.

5)

Foreninger, der er

medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Stk. 2.

Ved fast

tilknytning forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse

er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, skolen eller

foreningen

skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Børneattest skal

dog

under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1 senest 3 uger efter det

tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, skolen eller

foreningen i mere end 3 måneder, og personen inden for dette tidsrum i mindst

3

tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end to ugers varighed har

fungeret og fortsat skal fungere i en af de i stk. 1 nævnte stillinger

eller funktioner.

Stk. 3.

Der skal

ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis

vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme

myndighed, skole eller forening. Det samme gælder, hvis personen enten

genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen beror på naturlige pauser,

herunder overgang til et nyt skoleår eller en ny sæson.

§ 3.

Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette

gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der

kan

pålægges selskaber m.v. (private juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2.

Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 4.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.

Lignende dokumenter