Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. marts 2005 af Peter Skaarup (DF),
Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Hans Kristian
;Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af den
kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af
kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om
yderligere anvendelse af samfundstjeneste
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om at
nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år, at etablere den nødvendige
kriminalretspleje, at etablere en særlig ungdomsdomstol til behandling af
kriminelle forhold begået af unge i alderen 12-18 år samt at sikre, at
samfundstjeneste i videre omfang end i dag anvendes for de unge.
De foranstaltninger, som ungdomsdomstolen skal kunne idømme unge
mellem 12 og 18 år, skal være de samme, som i dag kan foretages for unge
mellem
15 og 18 år; dog skal samfundstjeneste tages i anvendelse som sanktion i
betydelig videre omfang, end tilfældet er i dag.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at kriminalitet begået
af unge i aldersgruppen 12-18 år skal behandles på en ny og anderledes måde,
end det sker i dag.
Den kriminelle lavalder er 15 år, hvilket betyder, at ingen
under 15 år kan retsforfølges. I dag overdrages unge under 15 år, der har
begået kriminalitet, til de sociale myndigheder.
Forslagsstillerne har tidligere fremsat et beslutningsforslag
Læs alt
med nogenlunde samme sigte som nærværende beslutningsforslag. Det henvises
til
beslutningsforslag B 37 fra 2000-01, se Folketingstidende 2000-01,
forhandlingerne side 2348 og tillæg A side 2063 og 2077.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at gøre fire ting:
at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år,
at etablere en særlig ungdomsdomstol til
behandling af kriminelle forhold begået af unge i alderen 12-18 år,
at tilvejebringe den nødvendige
kriminalretspleje som følge af nedsættelsen af den kriminelle lavalder samt
at styrke anvendelsen af samfundstjeneste for
unge.
Samfundstjenesten skal have til formål at sikre, at unge
kriminelle ikke vender tilbage til kriminalitet. Unges kriminalitet er i
mange
tilfælde udtryk for, at forældrene har givet op og ikke længere magter at
opdrage deres børn. Samfundstjeneste må derfor gerne have et element af
opdragelse i sig.
Bemærkninger til forslagets fire hovedpunkter:
Kriminel lavalder:
Forslagsstillerne mener, at kriminalitet begået af unge i
aldersgruppen 12-18 år skal kunne føre til en sanktion. Derfor skal den
kriminelle lavalder nedsættes til 12 år. Der er mange eksempler på
kriminalitet
begået af unge under 15 år, som burde have medført en sanktion. Nogle unge
under 15 år bliver i dag udnyttet af unge over 15 år til at begå
kriminalitet,
fordi de ældre kan argumentere med, at den unge under 15 år ikke kan
straffes.
For eksempler på begået kriminalitet begået af unge under 15 år henvises til
beslutningsforslag B 37 fra 2000-01, hvori der er nævnt en række eksempler.
Ungdomsdomstol:
Derudover mener forslagsstillerne, at der skal oprettes
ungdomsdomstole, der skal bedømme kriminalitet begået af unge i alderen 12-18
år.
En ungdomsdomstol vil give de unge retsgarantier i kraft af en
forsvarer, hvilket ikke er tilfældet i dag, for så vidt angår unge mellem 12
og
15 år. I dag overdrages en ung under 15 år til de sociale myndigheder og
underkastes foranstaltninger, selv om den unge måske er uskyldig.
En ungdomsdomstol skal tage stilling til skyldsspørgsmålet og ud
fra en individuel og konkret vurdering af forseelsens omfang beslutte en
sanktion. Finder ungdomsdomsstolen, at den unge er uegnet til en sanktion,
anvises eller overdrages den unge til de sociale myndigheder. Der vil derfor
kun blive tale om en strafferetlig sanktion, såfremt ungdomsdomstolen finder
den unge egnet hertil.
En ungdomsdomstol er et godt valg, fordi en sådan vil få stor
rutine og indsigt i at give den kriminelle en særlig behandling, der kan være
med til at sikre, at den unge kriminelle hurtigt kommer ud af den kriminelle
løbebane.
Ungdomsdomstole findes i en række europæiske lande som Belgien,
England, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal,
Spanien,
Tyskland og Østrig samt i USA og Canada. Der henvises til bilag 1, hvor de
enkelte lande er beskrevet. Undtaget er Canada, der beskrives nedenfor.
Forslagsstillerne vil gerne pege på den canadiske model som et
eksempel på, hvordan en ungdomsdomstol kan organiseres.
I Canada har sager mod unge kriminelle mellem 12 og 18 år siden
1984 været behandlet ved særlige ungdomsdomstole (Youth Courts), der fungerer
parallelt med de almindelige domstole. Opbygningen af domstolene kan variere
noget, idet den retlige regulering dels sker på føderalt niveau i lov om unge
lovovertrædere (Young Offenders Act) og dels på provinsniveau. I praksis er
ungdomsdomstolene dog enten etableret som afdelinger ved de almindelige
domstole eller som selvstændige domstole.
Som hovedregel bliver unge kriminelle dømt ved de særlige
ungdomsdomstole, men der kan af dommeren eventuelt træffes bestemmelse om, at
sagen skal overføres til de almindelige domstole. Det kan bl.a. ske i
tilfælde,
hvor den unge var mellem 16 og 18 år på gerningstidspunktet og står tiltalt
for
manddrab eller forsøg herpå eller for en alvorlig seksualforbrydelse.
Overførelse
kan også ske, hvis den unge har udvist gentaget voldelig adfærd. I tilfælde
af
overførelse afgøres sagen, herunder strafudmålingen, efter den canadiske
straffelov (Criminal Code) i stedet for den særlige lov om unge
lovovertrædere.
Retspleje:
Det er
forslagsstillernes tanke, at der skal udformes en særlig retspleje, der skal
regulere behandlingen af kriminalitet begået af unge mellem 12 og 18 år,
herunder valg af straffesanktioner.
Det er
forslagsstillernes opfattelse, at straffesanktionerne over for unge i
aldersgruppen 12 til 18 år kan være advarsel, bøde eller samfundstjeneste
eller
bestå af sociale initiativer, f.eks. en indsats i hjemmet, et tilbud om
efterskoleophold, et tilbud om en elevplads eller en ungdomskontrakt.
En ungdomskontrakt
er en aftale, hvorved den unge forpligter sig til at deltage i visse nærmere
opregnede aktiviteter m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår fra yderligere
retsforfølgning.
En ungdomskontrakt
er et godt tilbud til de unge, et alternativ til en betinget dom med en
anmærkning
på straffeattesten i 3 år, og netop derfor er det vigtigt, at betingelserne i
ungdomskontrakten overholdes såvel af den unge som af samfundet.
Samfundstjeneste:
Forslagsstillerne ser gerne, at samfundstjenestens nuværende
kerneområde, berigelseskriminalitet, også bliver udstrakt til at omfatte
f.eks.
hærværk og mindre voldstilfælde for unge kriminelle i alderen 12-18 år. Med
tanke på aldersgruppen, som forslaget er møntet på, finder forslagsstillerne
det naturligt, at f.eks. graffitihærværk og mindre voldsepisoder kan omfattes
af samfundstjeneste.
Eksempler på samfundstjenesteopgaver kunne være vask af
politiets biler eller oprydning i skove og på strande.
Samfundstjenesten må gerne have et opdragende element. Unge
havner ofte i kriminalitet, fordi forældrene ikke har slået til og har mistet
kontrollen med deres børn. De unge skal læres ordentlig adfærd, og at aftaler
og regler er til for at blive overholdt.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om
indførelse af
kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om
yderligere anvendelse af samfundstjeneste.
(Beslutningsforslag nr. B 12).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
I de europæiske lande har følgende lande
ungdomsdomstole:
Belgien
I Belgien behandles straffesager mod lovovertrædere under 18 år
som hovedregel af ungdomsdomstole (tribunaux de la jeunesse), der har
mulighed
for at idømme unge forskellige foranstaltninger. Det kan f.eks. være
tildeling
af en advarsel, fastsættelse af nærmere vilkår, herunder med hensyn til
skolegang, eller anbringelse på institution.
I særlige tilfælde kan straffesager mod unge mellem 16 og 18 år
behandles af de almindelige domstole. Det gælder således, hvis de
foranstaltninger,
der kan idømmes af ungdomsdomstolene, må anses for utilstrækkelige, eller
hvis
sagen angår overtrædelse af færdselsloven, straffelovens bestemmelser om
uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med
overtrædelse
af færdselsloven eller lov om lovpligtig ansvarsforsikring for
motorkøretøjer.
Straffesager mod militærpersoner under 18 år behandles ligeledes af de
almindelige domstole.
England
I England behandles straffesager mod børn og unge i alderen
10-17 år af en særlig ungdomsdomstol (Youth Court), der på en række punkter
adskiller sig fra de almindelige domstole (Crown Court og Magistrate’s
Court).
Det gælder således bl.a. med hensyn til anholdelse, afhøring og gennemførelse
af selve straffesagen mod den unge lovovertræder, hvor der lægges betydelig
vægt på oplysninger om den unges personlige forhold. Desuden inddrages
forældre
eller værger i sagen, og selve retsmødet er tilrettelagt således, at den unge
lettere kan følge med og deltage i sagen. Endvidere er ungdomsdomstolens
fysiske rammer indrettet med sigte på børn og unge, ligesom der er
begrænsninger
af adgangen for udenforstående til at overvære retsmøderne.
Frankrig
Sager mod unge lovovertrædere under 18 år behandles af en særlig
undersøgelsesdommer, der benævnes »børnedommer« (juge des enfants).
Børnedommeren kan træffe visse afgørelser i sager mod mindreårige, f.eks.
anbringelse på børnehjem eller overdragelse til de sociale myndigheder.
Dommeren
kan endvidere afsige kendelse om tiltalefrafald eller løsladelse under
tilsyn,
ligesom sagen kan henvises til de særlige børne- og ungdomsdomstole, hvortil
børnedommerens afgørelser i øvrigt kan appelleres.
Unge kriminelle under 18 år kan ikke retsforfølges ved de
almindelige domstole, men kun ved de særlige »børnedomstole« (tribunaux pour
enfants), der er kompetente til at pådømme alle lovovertrædelser begået af
unge
under 16 år samt mindre alvorlige forbrydelser begået af unge mellem 16 og 18
år.
Børn under 13 år kan kun idømmes særlige sociale
foranstaltninger af beskyttende eller opdragende karakter, f.eks. anbringelse
på egnet institution. Børn og unge over 13 år kan idømmes fængselsstraf.
Straffen kan som udgangspunkt ikke udmåles til mere end halvdelen af
strafferammen
for vedkommende forbrydelse, hvilket dog kan fraviges for unge mellem 16 og
18
år.
Alvorlige forbrydelser begået af mindreårige mellem 16 og 18 år
behandles ved et særligt »nævningeting for mindreårige«.
Det skal bemærkes, at Frankrig ikke har nogen kriminel lavalder.
Grækenland
I Grækenland findes der en ungdomsdomstol ved hver civilret samt
en ungdomsappeldomstol ved hver appelret. Disse domstole behandler sager
vedrørende børn og unge i alderen 7-17 år.
Irland
I Irland behandles mindre alvorlige straffesager mod børn og
unge af kredsretten (District Court), som i disse sager betegnes
»Children’s
Court«. Det overvejes at revidere og videreudvikle ordningen med
ungdomsdomstole. I tilknytning hertil kan det nævnes, at der er fremsat et
forslag til parlamentsbeslutning om at hæve den kriminelle lavalder fra de
nuværende 7 år til 10 år.
Italien
I Italien behandler særlige ungdomsdomstole alle retssager, der
involverer børn og unge under 18 år (bortset fra skilsmissesager). Disse
domstoles kompetence omfatter således ikke kun straffesager, men også f.eks.
adoptions- og tvangsfjernelsessager. Ungdomsdomstolene hører under de
regionale
appeldomstole. Retten er sammensat af en dommer fra appeldomstolen som
retsformand, en dommer fra byretten samt to eksperter fra socialforsorgen.
Ordningen med ungdomsdomstole fungerer efter det oplyste i det
store og hele tilfredsstillende. Det overvejes dog at placere
ungdomsdomstolene
i tilknytning til de almindelige byretter, hvilket bl.a. vil indebære, at
sagerne vil kunne behandles tættere på de unges hjem. Desuden søger man at
styrke samarbejdet mellem ungdomsdomstolen og de lokale sociale myndigheder
for
at kunne bistå de unge bedst muligt.
Luxembourg
I Luxembourg er der oprettet to ungdoms- og værgemålsretter, der
bl.a. behandler straffesager mod børn og unge under 18 år. Sager vedrørende
mere alvorlige forbrydelser eller tilfælde, hvor de foranstaltninger, der kan
idømmes af ungdomsdomstolene, ikke skønnes tilstrækkelige, kan dog
undtagelsesvis
henvises til behandling ved de almindelige domstole, hvis den tiltalte var
fyldt 16 år på gerningstidspunktet.
De foranstaltninger, der kan fastsættes af ungdomsretterne, er
af forsorgsmæssig eller opdragende karakter og kan enten gennemføres under
betroet opsyn eller ved anbringelse i børnehjem eller straffeanstalt.
Erfaringerne med ungdomsdomstole er efter det oplyste ganske gode.
Portugal
Portugal har i mange år haft særlige ungdomsdomstole, der
behandler såvel straffesager som sociale sager vedrørende unge fra 12 år og
op
til den kriminelle lavalder på 16 år.
Ungdomsdomstolene kan træffe afgørelse om anbringelse på særlige
institutioner, overvågning af den unge, uddannelse, social beskyttelse og
lignende.
Dobbeltheden i systemet, hvorefter de samme domstole behandler
sager vedrørende kriminelle handlinger og sociale sager, har givet anledning
til kritik, idet de to sagstyper behandles på samme måde og personerne
anbringes på de samme institutioner. På den baggrund har der været forslag
til
en reform om opdeling af ungdomsdomstolene i henholdsvis en juridisk og en
social afdeling.
Tyskland
I Tyskland er der oprettet ungdomsdomstole (Jugendgerichte), som
behandler straffesager mod børn og unge i aldersgruppen fra den kriminelle
lavalder på 14 år og op til 21 år.
Østrig
Østrig har oprettet særlige ungdomsdomstole i de tre regioner
(Länder) Wien, Graz og Linz samt etableret specielle afdelinger, der
behandler
straffesager mod børn og unge, ved de almindelige domstole i landets øvrige
regioner.
Dommere og anklagere, der er beskæftiget med straffesager mod
børn og unge, skal have pædagogisk indsigt og særligt kendskab til psykologi
og
socialarbejde. Desuden skal mindst halvdelen af de medvirkende lægdommere
(domsmænd eller nævninge) være uddannet som lærere eller pædagoger eller være
beskæftiget med ungdomsforsorg eller ungdomsarbejde.
Erfaringerne med særlige ungdomsdomstole er tidligere blevet
drøftet i det østrigske parlament i forbindelse med vedtagelsen af en ny lov
om
ungdomsdomstole. Det blev i den forbindelse tilkendegivet, at de særlige
ungdomsdomstole i Wien, Graz og Linz bør bevares som følge af den positive
indvirkning på samarbejdet mellem domstolene og øvrige involverede
myndigheder
og institutioner.
Danmark, Finland, Holland
og
Sverige
har ingen
ungdomsdomstole. Om Sverige kan oplyses, at den svenske retsplejelovgivning
imidlertid indeholder enkelte særregler om behandling af straffesager mod
unge
under 21 år. Heraf fremgår bl.a., at disse sager ved de almindelige byretter
og
landsretter skal behandles af »erfarne dommere, som med hensyn til interesse
og
anlæg for arbejde med unge lovovertrædere er særlig egnede til opgaven«. Det
samme gælder med hensyn til domsmænd og nævninge.
USA
Med hensyn til erfaringerne med ungdomsdomstole i USA er det
sådan, at USA som føderal stat ikke har nogen ensartet national lovgivning om
strafferetlig forfølgning af unge kriminelle. Reguleringen heraf sker således
på delstatsniveau og kan derfor variere. Hvorvidt retsforfølgningen sker ved
ungdomsdomstole eller ved de almindelige domstole, afhænger dog typisk af en
kombination af den tiltaltes alder og forbrydelsens karakter samt eventuelle
tidligere straffe.
Der kan spores en tendens til ændringer i lovgivningen
vedrørende ungdomskriminalitet, hvorefter et stigende antal sager mod unge
lovovertrædere
overføres fra det ungdomskriminalretlige system til det almindelige
domstolssystem. Det er bl.a. sket ved at sænke den kriminelle lavalder eller
tilføje forbrydelsesarter på listen over de kriminelle handlinger, der
automatisk fører til retsforfølgning ved almindelige domstole. Desuden har
flere stater ændret procedurereglerne for ungdomsdomstolene, således at det
er
blevet lettere for ungdomsdomstolene at overføre de unge kriminelle til de
almindelige domstole. Denne udvikling ses som et tegn på et generelt ønske i
befolkningen om hårdere straffe og om at afskrække førstegangskriminelle fra
at
fortsætte den kriminelle løbebane.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12 til 18 år Retsinformation · 9. november 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste Retsinformation · 24. juni 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år Retsinformation · 1. april 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år Retsinformation · 6. november 2014
- Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder Retsinformation · 20. december 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om øget brug af samfundstjeneste for unge kriminelle og om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år Retsinformation · 24. november 1998