Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste

2004/2 BSF 12Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. marts 2005 af Peter Skaarup (DF),

Kim Christiansen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Morten Messerschmidt (DF) og Hans Kristian

;Skibby (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af den

kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af

kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om

yderligere anvendelse af samfundstjeneste

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om at

nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år, at etablere den nødvendige

kriminalretspleje, at etablere en særlig ungdomsdomstol til behandling af

kriminelle forhold begået af unge i alderen 12-18 år samt at sikre, at

samfundstjeneste i videre omfang end i dag anvendes for de unge.

De foranstaltninger, som ungdomsdomstolen skal kunne idømme unge

mellem 12 og 18 år, skal være de samme, som i dag kan foretages for unge

mellem

15 og 18 år; dog skal samfundstjeneste tages i anvendelse som sanktion i

betydelig videre omfang, end tilfældet er i dag.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at kriminalitet begået

af unge i aldersgruppen 12-18 år skal behandles på en ny og anderledes måde,

end det sker i dag.

Den kriminelle lavalder er 15 år, hvilket betyder, at ingen

under 15 år kan retsforfølges. I dag overdrages unge under 15 år, der har

begået kriminalitet, til de sociale myndigheder.

Forslagsstillerne har tidligere fremsat et beslutningsforslag

Læs alt

med nogenlunde samme sigte som nærværende beslutningsforslag. Det henvises

til

beslutningsforslag B 37 fra 2000-01, se Folketingstidende 2000-01,

forhandlingerne side 2348 og tillæg A side 2063 og 2077.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at gøre fire ting:

at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år,

at etablere en særlig ungdomsdomstol til

behandling af kriminelle forhold begået af unge i alderen 12-18 år,

at tilvejebringe den nødvendige

kriminalretspleje som følge af nedsættelsen af den kriminelle lavalder samt

at styrke anvendelsen af samfundstjeneste for

unge.

Samfundstjenesten skal have til formål at sikre, at unge

kriminelle ikke vender tilbage til kriminalitet. Unges kriminalitet er i

mange

tilfælde udtryk for, at forældrene har givet op og ikke længere magter at

opdrage deres børn. Samfundstjeneste må derfor gerne have et element af

opdragelse i sig.

Bemærkninger til forslagets fire hovedpunkter:

Kriminel lavalder:

Forslagsstillerne mener, at kriminalitet begået af unge i

aldersgruppen 12-18 år skal kunne føre til en sanktion. Derfor skal den

kriminelle lavalder nedsættes til 12 år. Der er mange eksempler på

kriminalitet

begået af unge under 15 år, som burde have medført en sanktion. Nogle unge

under 15 år bliver i dag udnyttet af unge over 15 år til at begå

kriminalitet,

fordi de ældre kan argumentere med, at den unge under 15 år ikke kan

straffes.

For eksempler på begået kriminalitet begået af unge under 15 år henvises til

beslutningsforslag B 37 fra 2000-01, hvori der er nævnt en række eksempler.

Ungdomsdomstol:

Derudover mener forslagsstillerne, at der skal oprettes

ungdomsdomstole, der skal bedømme kriminalitet begået af unge i alderen 12-18

år.

En ungdomsdomstol vil give de unge retsgarantier i kraft af en

forsvarer, hvilket ikke er tilfældet i dag, for så vidt angår unge mellem 12

og

15 år. I dag overdrages en ung under 15 år til de sociale myndigheder og

underkastes foranstaltninger, selv om den unge måske er uskyldig.

En ungdomsdomstol skal tage stilling til skyldsspørgsmålet og ud

fra en individuel og konkret vurdering af forseelsens omfang beslutte en

sanktion. Finder ungdomsdomsstolen, at den unge er uegnet til en sanktion,

anvises eller overdrages den unge til de sociale myndigheder. Der vil derfor

kun blive tale om en strafferetlig sanktion, såfremt ungdomsdomstolen finder

den unge egnet hertil.

En ungdomsdomstol er et godt valg, fordi en sådan vil få stor

rutine og indsigt i at give den kriminelle en særlig behandling, der kan være

med til at sikre, at den unge kriminelle hurtigt kommer ud af den kriminelle

løbebane.

Ungdomsdomstole findes i en række europæiske lande som Belgien,

England, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal,

Spanien,

Tyskland og Østrig samt i USA og Canada. Der henvises til bilag 1, hvor de

enkelte lande er beskrevet. Undtaget er Canada, der beskrives nedenfor.

Forslagsstillerne vil gerne pege på den canadiske model som et

eksempel på, hvordan en ungdomsdomstol kan organiseres.

I Canada har sager mod unge kriminelle mellem 12 og 18 år siden

1984 været behandlet ved særlige ungdomsdomstole (Youth Courts), der fungerer

parallelt med de almindelige domstole. Opbygningen af domstolene kan variere

noget, idet den retlige regulering dels sker på føderalt niveau i lov om unge

lovovertrædere (Young Offenders Act) og dels på provinsniveau. I praksis er

ungdomsdomstolene dog enten etableret som afdelinger ved de almindelige

domstole eller som selvstændige domstole.

Som hovedregel bliver unge kriminelle dømt ved de særlige

ungdomsdomstole, men der kan af dommeren eventuelt træffes bestemmelse om, at

sagen skal overføres til de almindelige domstole. Det kan bl.a. ske i

tilfælde,

hvor den unge var mellem 16 og 18 år på gerningstidspunktet og står tiltalt

for

manddrab eller forsøg herpå eller for en alvorlig seksualforbrydelse.

Overførelse

kan også ske, hvis den unge har udvist gentaget voldelig adfærd. I tilfælde

af

overførelse afgøres sagen, herunder strafudmålingen, efter den canadiske

straffelov (Criminal Code) i stedet for den særlige lov om unge

lovovertrædere.

Retspleje:

Det er

forslagsstillernes tanke, at der skal udformes en særlig retspleje, der skal

regulere behandlingen af kriminalitet begået af unge mellem 12 og 18 år,

herunder valg af straffesanktioner.

Det er

forslagsstillernes opfattelse, at straffesanktionerne over for unge i

aldersgruppen 12 til 18 år kan være advarsel, bøde eller samfundstjeneste

eller

bestå af sociale initiativer, f.eks. en indsats i hjemmet, et tilbud om

efterskoleophold, et tilbud om en elevplads eller en ungdomskontrakt.

En ungdomskontrakt

er en aftale, hvorved den unge forpligter sig til at deltage i visse nærmere

opregnede aktiviteter m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår fra yderligere

retsforfølgning.

En ungdomskontrakt

er et godt tilbud til de unge, et alternativ til en betinget dom med en

anmærkning

på straffeattesten i 3 år, og netop derfor er det vigtigt, at betingelserne i

ungdomskontrakten overholdes såvel af den unge som af samfundet.

Samfundstjeneste:

Forslagsstillerne ser gerne, at samfundstjenestens nuværende

kerneområde, berigelseskriminalitet, også bliver udstrakt til at omfatte

f.eks.

hærværk og mindre voldstilfælde for unge kriminelle i alderen 12-18 år. Med

tanke på aldersgruppen, som forslaget er møntet på, finder forslagsstillerne

det naturligt, at f.eks. graffitihærværk og mindre voldsepisoder kan omfattes

af samfundstjeneste.

Eksempler på samfundstjenesteopgaver kunne være vask af

politiets biler eller oprydning i skove og på strande.

Samfundstjenesten må gerne have et opdragende element. Unge

havner ofte i kriminalitet, fordi forældrene ikke har slået til og har mistet

kontrollen med deres børn. De unge skal læres ordentlig adfærd, og at aftaler

og regler er til for at blive overholdt.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om

indførelse af

kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om

yderligere anvendelse af samfundstjeneste.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

I de europæiske lande har følgende lande

ungdomsdomstole:

Belgien

I Belgien behandles straffesager mod lovovertrædere under 18 år

som hovedregel af ungdomsdomstole (tribunaux de la jeunesse), der har

mulighed

for at idømme unge forskellige foranstaltninger. Det kan f.eks. være

tildeling

af en advarsel, fastsættelse af nærmere vilkår, herunder med hensyn til

skolegang, eller anbringelse på institution.

I særlige tilfælde kan straffesager mod unge mellem 16 og 18 år

behandles af de almindelige domstole. Det gælder således, hvis de

foranstaltninger,

der kan idømmes af ungdomsdomstolene, må anses for utilstrækkelige, eller

hvis

sagen angår overtrædelse af færdselsloven, straffelovens bestemmelser om

uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med

overtrædelse

af færdselsloven eller lov om lovpligtig ansvarsforsikring for

motorkøretøjer.

Straffesager mod militærpersoner under 18 år behandles ligeledes af de

almindelige domstole.

England

I England behandles straffesager mod børn og unge i alderen

10-17 år af en særlig ungdomsdomstol (Youth Court), der på en række punkter

adskiller sig fra de almindelige domstole (Crown Court og Magistrate’s

Court).

Det gælder således bl.a. med hensyn til anholdelse, afhøring og gennemførelse

af selve straffesagen mod den unge lovovertræder, hvor der lægges betydelig

vægt på oplysninger om den unges personlige forhold. Desuden inddrages

forældre

eller værger i sagen, og selve retsmødet er tilrettelagt således, at den unge

lettere kan følge med og deltage i sagen. Endvidere er ungdomsdomstolens

fysiske rammer indrettet med sigte på børn og unge, ligesom der er

begrænsninger

af adgangen for udenforstående til at overvære retsmøderne.

Frankrig

Sager mod unge lovovertrædere under 18 år behandles af en særlig

undersøgelsesdommer, der benævnes »børnedommer« (juge des enfants).

Børnedommeren kan træffe visse afgørelser i sager mod mindreårige, f.eks.

anbringelse på børnehjem eller overdragelse til de sociale myndigheder.

Dommeren

kan endvidere afsige kendelse om tiltalefrafald eller løsladelse under

tilsyn,

ligesom sagen kan henvises til de særlige børne- og ungdomsdomstole, hvortil

børnedommerens afgørelser i øvrigt kan appelleres.

Unge kriminelle under 18 år kan ikke retsforfølges ved de

almindelige domstole, men kun ved de særlige »børnedomstole« (tribunaux pour

enfants), der er kompetente til at pådømme alle lovovertrædelser begået af

unge

under 16 år samt mindre alvorlige forbrydelser begået af unge mellem 16 og 18

år.

Børn under 13 år kan kun idømmes særlige sociale

foranstaltninger af beskyttende eller opdragende karakter, f.eks. anbringelse

på egnet institution. Børn og unge over 13 år kan idømmes fængselsstraf.

Straffen kan som udgangspunkt ikke udmåles til mere end halvdelen af

strafferammen

for vedkommende forbrydelse, hvilket dog kan fraviges for unge mellem 16 og

18

år.

Alvorlige forbrydelser begået af mindreårige mellem 16 og 18 år

behandles ved et særligt »nævningeting for mindreårige«.

Det skal bemærkes, at Frankrig ikke har nogen kriminel lavalder.

Grækenland

I Grækenland findes der en ungdomsdomstol ved hver civilret samt

en ungdomsappeldomstol ved hver appelret. Disse domstole behandler sager

vedrørende børn og unge i alderen 7-17 år.

Irland

I Irland behandles mindre alvorlige straffesager mod børn og

unge af kredsretten (District Court), som i disse sager betegnes

»Children’s

Court«. Det overvejes at revidere og videreudvikle ordningen med

ungdomsdomstole. I tilknytning hertil kan det nævnes, at der er fremsat et

forslag til parlamentsbeslutning om at hæve den kriminelle lavalder fra de

nuværende 7 år til 10 år.

Italien

I Italien behandler særlige ungdomsdomstole alle retssager, der

involverer børn og unge under 18 år (bortset fra skilsmissesager). Disse

domstoles kompetence omfatter således ikke kun straffesager, men også f.eks.

adoptions- og tvangsfjernelsessager. Ungdomsdomstolene hører under de

regionale

appeldomstole. Retten er sammensat af en dommer fra appeldomstolen som

retsformand, en dommer fra byretten samt to eksperter fra socialforsorgen.

Ordningen med ungdomsdomstole fungerer efter det oplyste i det

store og hele tilfredsstillende. Det overvejes dog at placere

ungdomsdomstolene

i tilknytning til de almindelige byretter, hvilket bl.a. vil indebære, at

sagerne vil kunne behandles tættere på de unges hjem. Desuden søger man at

styrke samarbejdet mellem ungdomsdomstolen og de lokale sociale myndigheder

for

at kunne bistå de unge bedst muligt.

Luxembourg

I Luxembourg er der oprettet to ungdoms- og værgemålsretter, der

bl.a. behandler straffesager mod børn og unge under 18 år. Sager vedrørende

mere alvorlige forbrydelser eller tilfælde, hvor de foranstaltninger, der kan

idømmes af ungdomsdomstolene, ikke skønnes tilstrækkelige, kan dog

undtagelsesvis

henvises til behandling ved de almindelige domstole, hvis den tiltalte var

fyldt 16 år på gerningstidspunktet.

De foranstaltninger, der kan fastsættes af ungdomsretterne, er

af forsorgsmæssig eller opdragende karakter og kan enten gennemføres under

betroet opsyn eller ved anbringelse i børnehjem eller straffeanstalt.

Erfaringerne med ungdomsdomstole er efter det oplyste ganske gode.

Portugal

Portugal har i mange år haft særlige ungdomsdomstole, der

behandler såvel straffesager som sociale sager vedrørende unge fra 12 år og

op

til den kriminelle lavalder på 16 år.

Ungdomsdomstolene kan træffe afgørelse om anbringelse på særlige

institutioner, overvågning af den unge, uddannelse, social beskyttelse og

lignende.

Dobbeltheden i systemet, hvorefter de samme domstole behandler

sager vedrørende kriminelle handlinger og sociale sager, har givet anledning

til kritik, idet de to sagstyper behandles på samme måde og personerne

anbringes på de samme institutioner. På den baggrund har der været forslag

til

en reform om opdeling af ungdomsdomstolene i henholdsvis en juridisk og en

social afdeling.

Tyskland

I Tyskland er der oprettet ungdomsdomstole (Jugendgerichte), som

behandler straffesager mod børn og unge i aldersgruppen fra den kriminelle

lavalder på 14 år og op til 21 år.

Østrig

Østrig har oprettet særlige ungdomsdomstole i de tre regioner

(Länder) Wien, Graz og Linz samt etableret specielle afdelinger, der

behandler

straffesager mod børn og unge, ved de almindelige domstole i landets øvrige

regioner.

Dommere og anklagere, der er beskæftiget med straffesager mod

børn og unge, skal have pædagogisk indsigt og særligt kendskab til psykologi

og

socialarbejde. Desuden skal mindst halvdelen af de medvirkende lægdommere

(domsmænd eller nævninge) være uddannet som lærere eller pædagoger eller være

beskæftiget med ungdomsforsorg eller ungdomsarbejde.

Erfaringerne med særlige ungdomsdomstole er tidligere blevet

drøftet i det østrigske parlament i forbindelse med vedtagelsen af en ny lov

om

ungdomsdomstole. Det blev i den forbindelse tilkendegivet, at de særlige

ungdomsdomstole i Wien, Graz og Linz bør bevares som følge af den positive

indvirkning på samarbejdet mellem domstolene og øvrige involverede

myndigheder

og institutioner.

Danmark, Finland, Holland

og

Sverige

har ingen

ungdomsdomstole. Om Sverige kan oplyses, at den svenske retsplejelovgivning

imidlertid indeholder enkelte særregler om behandling af straffesager mod

unge

under 21 år. Heraf fremgår bl.a., at disse sager ved de almindelige byretter

og

landsretter skal behandles af »erfarne dommere, som med hensyn til interesse

og

anlæg for arbejde med unge lovovertrædere er særlig egnede til opgaven«. Det

samme gælder med hensyn til domsmænd og nævninge.

USA

Med hensyn til erfaringerne med ungdomsdomstole i USA er det

sådan, at USA som føderal stat ikke har nogen ensartet national lovgivning om

strafferetlig forfølgning af unge kriminelle. Reguleringen heraf sker således

på delstatsniveau og kan derfor variere. Hvorvidt retsforfølgningen sker ved

ungdomsdomstole eller ved de almindelige domstole, afhænger dog typisk af en

kombination af den tiltaltes alder og forbrydelsens karakter samt eventuelle

tidligere straffe.

Der kan spores en tendens til ændringer i lovgivningen

vedrørende ungdomskriminalitet, hvorefter et stigende antal sager mod unge

lovovertrædere

overføres fra det ungdomskriminalretlige system til det almindelige

domstolssystem. Det er bl.a. sket ved at sænke den kriminelle lavalder eller

tilføje forbrydelsesarter på listen over de kriminelle handlinger, der

automatisk fører til retsforfølgning ved almindelige domstole. Desuden har

flere stater ændret procedurereglerne for ungdomsdomstolene, således at det

er

blevet lettere for ungdomsdomstolene at overføre de unge kriminelle til de

almindelige domstole. Denne udvikling ses som et tegn på et generelt ønske i

befolkningen om hårdere straffe og om at afskrække førstegangskriminelle fra

at

fortsætte den kriminelle løbebane.

Lignende dokumenter