Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af sanktionerne mod Østrig

1999/1 BSF 168Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. august 2000 af Pia Kjærsgaard (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ophævelse af sanktionerne mod Østrig

Folketinget pålægger regeringen omgående

at ophæve sanktionerne mod Østrig.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at

sanktionerne mod Østrig er en unfair og urimelig handling over for et

selvstændigt og demokratisk land, og at sanktionerne skal ophæves

hurtigst muligt.

Gang på gang er det af statsminister Poul Nyrup

Rasmussen blevet oplyst, at sanktionerne mod Østrig ikke er resultatet

af beslutninger, der er taget i EU-regi, men er en aktion, der er taget af 14

europæiske landes regeringschefer, og som er støttet af Norge,

USA og Israel, selv om det er bekræftet, at initiativet til

sanktionerne kom fra det portugisiske formandskab, og at formandskabet i

forbindelse med koordineringen af sanktionerne anvendte EU-formandskabets

brevpapir.

Det er imidlertid Dansk Folkepartis klare og bestemte

opfattelse, at sanktionerne mod Østrig i realiteten er en EU-aktion,

der er blevet til, fordi Frihedspartiet er kommet med i regeringen, og at de

europæiske socialdemokratiske regeringschefer har set en politisk

interesse i at oppiske en negativ stemning mod Østrig.

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at

Østrig er et selvstændigt og demokratisk land, hvis demokratiske

parlamentsvalg naturligvis skal respekteres. Den østrigske regering

skal som alle andre regeringer dømmes på sine konkrete

handlinger.

Dansk Folkeparti mener grundlæggende og principielt,

Læs alt

at en demokratisk valgt regering i et demokratisk land skal behandles fair og

må dømmes på de handlinger, den foretager sig, og ikke

på, hvad politiske modstandere i udlandet måtte have af

forestillinger om, hvad regeringen kunne formodes at ville foretage sig

engang i fremtiden. Dette gælder naturligvis også i

tilfældet med den østrigske regering.

Det er vigtigt, at man efterlever sådanne

grundlæggende demokratiske spilleregler. Ingen i Danmark vil acceptere

eller have forståelse for, at udenlandske regeringer blander sig i en

dansk regeringsdannelse efter et demokratisk afholdt folketingsvalg.

En regeringsdannelse i et demokratisk land må kunne

foregå i fred og ro uden indblanding eller pres fra udenlandsk side, og

eksempelvis må en kommende regeringsdannelse i Danmark med deltagelse

af eller støtte fra f.eks. Dansk Folkeparti naturligvis kunne

forventes at blive behandlet fair og bedømt på den politik, som

en sådan regering fører, og skal ikke på forhånd

risikere at blive udsat for sanktioner og international boykot allerede ved

regeringsdannelsen.

Den østrigske regering har i sit regeringsgrundlag

fastsat, at den vil respektere demokratiet og menneskerettighederne, herunder

beskyttelse af mindretal. Østrigske borgere har en

forfatningsmæssig ret til at forelægge sager for Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de finder, at regeringen

overtræder grundlæggende rettigheder.

Det østrigske regeringsgrundlag og regeringens

faktiske handlinger i tiden efter regeringsdannelsen har vist, at der ikke

på noget tidspunkt har været et grundlag for at indføre

sanktionerne mod Østrig.

Sanktionerne mod Østrig har overalt i Europa vakt

debat, og i Danmark har sanktionerne lige fra første sekund

været genstand for en til tider hed debat. I første omgang

opstod der en længere debat omkring statsministerens egenhændige

tilsagn til sanktionerne uden først at have rådført sig

med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, hvilket i sig selv har

været stærkt kritisabelt og efter manges opfattelse i realiteten

var et brud på grundloven. Siden har sanktionerne været genstand

for adskillige drøftelser i Det Udenrigspolitiske Nævn, i

Folketingets spørgetid og ikke mindst i den offentlige debat.

Regeringen har efter annonceringen af datoen for

folkeafstemningen om Danmark deltagelse i den europæiske

fællesvaluta, euroen, den 28. september 2000 oplevet, at sanktionerne

mod Østrig er blevet et væsentligt tema i valgkampen. Det er

forståeligt, fordi de fleste anser sanktionerne mod Østrig for

indført af EU-landene og dermed et eksempel på en politisk

udvikling i EU, som ikke behager befolkningen.

Det er en udbredt opfattelse på »ja-siden«, at

sanktionerne mod Østrig skader kampagnen for et ja til euroen, og det

må antages at være den primære baggrund for, at

statsminister Poul Nyrup Rasmussen i juni måned tog initiativ til i

EU-regi at foretage en revurdering af sanktionerne mod Østrig med

henblik på en snarlig ophævelse i et forsøg på, at

få fjernet diskussionen om Østrig fra debatten om euroen.

At diskussionen om ophævelsen af sanktionerne alene

foregår mellem EU-landene er vel endnu en understregning af, at

sanktionerne er et resultat af en fælles beslutning i EU. Det har slet

ikke været fremme, at Norge, USA og Israel, der oprindeligt har

støttet iværksættelsen af sanktionerne, har været

inddraget i diskussionerne om ophævelse af sanktionerne.

Et af argumenterne mod, at Danmark ensidigt skulle

ophæve sanktionerne, har været, at Danmark dermed ville gå

enegang og sætte sig uden for det gode selskab i EU.

Men det er en misforståelse at tro, at en ensidig

dansk ophævelse af sanktionerne er det samme, som at Danmark går

enegang. Danmark vil med en ensidig ophævelse af sanktionerne blot

gå foran de andre og vise vejen, ikke enegang. Enegangsteorien bygger

på den fejlagtige opfattelse, at Danmark ved at ophæve

sanktionerne går i en helt anden retning end alle de andre, hvilket der

jo netop ikke er tale om. Danmark vil derimod med en ophævelse af

sanktionerne være på forkant med udviklingen og gå foran i

en retning, som alle de andre europæiske lande alligevel vil gå i

løbet af nogle måneder eller år. Det vil kun være et

spørgsmål om tid, før fornuften vil sejre og de vil

følge i Danmarks fodspor. At gå foran er altså ikke det

samme som at gå enegang.

Forslagsstillerne skal med forslaget opfordre til, at

Danmark hurtigst muligt ophæver sanktionerne mod Østrig, uanset

om Danmark dermed er det eneste land, der gør det. Forslagsstillerne

ønsker ikke sanktionerne mod Østrig ophævet ud fra

snæversynede politiske overvejelser, men alene ud fra et hensyn om at

redde Danmarks ære og værdighed. Intet mindre.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kjærsgaard

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af

sanktionerne mod Østrig.

(Beslutningsforslag nr. B 168).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter