Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning

1999/1 BRB 131Beretning over beslutningsforslagFolketinget4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Uddannelsesudvalget den

20. september 2000

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

oprettelse af en ny institutionsuafhængig uddannelses- og

erhvervsvejledning

[af Brian Mikkelsen (KF) og Knud E

rik Kirkegaard (KF)]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle

møder og har herunder stillet spørgsmål til

undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser

fra Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og HF og Dansk Ungdoms

Fællesråd.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) konstaterer, at uddannelses- og

erhvervsvejledning er blevet en stadig vigtigere faktor i overgangen mellem

grundskolen og ungdomsuddannelserne og for de unges efterfølgende valg

af uddannelse og erhverv. Vejledning er en vigtig forudsætning for at

sikre sammenhæng i uddannelsessystemets forskellige niveauer.

I dag har hvert uddannelsesområde oftest sin egen

vejledningsordning, der i vid udstrækning er forankret på den

enkelte uddannelsesinstitution.

Styrken herved er, at nærheden og kendskabet til den

enkelte elev er med til at sikre en vejledning af høj kvalitet i

forbindelse med gennemførelse af uddannelsesforløbet inden for

selve uddannelsesområdet. Samtidig er der mulighed for at integrere

vejledning i undervisningen og dermed sikre, at flere elever modtager

vejledning.

Læs alt

Det må imidlertid konstateres, at flere

undersøgelser i de senere år har påpeget, at der er tale

om et fragmenteret system, som ikke i tilstrækkelig grad indeholder det

nødvendige helhedssyn.

Senest har Rådet for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning (R.U.E.) i et oplæg om fremtidens vejledningsindsats

peget på behovet for, at der på en række områder

tænkes på tværs af eksisterende strukturer og

fremgangsmåder. Ifølge oplægget bør

vejledningssystemet på lidt længere sigt forenkles og bringes til

at hænge bedre sammen, end tilfældet er i dag.

Med afsæt i sigtet med beslutningsforslaget arbejdes

der videre med henblik på at styrke koordineringen på tværs

af det eksisterende vejledningssystem.

Det er imidlertid betænkeligt, at vejledningen - som

foreslået i beslutningsforslaget - bindes snævert sammen med

arbejdsmarkedets lokale rådsstruktur, idet rådenes fokus er for

snævert til at imødekomme de unges behov for vejledning. Det

gælder geografisk, hvor rådene er fokuseret på behovet i

deres egen region, men det gælder også uddannelsesmæssigt,

idet rådenes kendskab til f.eks. længerevarende

videregående uddannelser må antages at være

begrænset.

Flertallet opfordrer derfor undervisningsministeren til at

iværksætte en analyse, der består af følgende

delelementer:

Udarbejde en samlet, overordnet områdevis beskrivelse af den

nuværende vejledningsindsats - formelle rammer, formål,

målgruppe, form, effekt, ressourcer m.v.

- Vurdere fordele og ulemper ved den nuværende strukturelle

forankring af uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Vurdere fordele og ulemper ved at sammenlægge én eller flere

af de eksisterende vejledningsordninger.

- Opstille alternative modeller for organisering og finansiering af en

tværgående institutionsuafhængig uddannelses- og

erhvervsvejledning.

Analysen tager udgangspunkt i,

at den tværsektorielle vejledning skal styrkes,

at der skal inddrages aktører med tilknytning til

arbejdsmarkedet,

at ressourceudnyttelsen skal styrkes,

at der tages hensyn til elever og studerende med handicap og

særlige behov herunder tosprogede,

at den kommunale ungdomsvejledning bibeholdes som et »sikkerhedsnet« for de unge,

der ikke efter grundskolen påbegynder en ungdomsuddannelse, eller som

afbryder en sådan, og

- at nye muligheder ved brug af netbaseret informationsformidling

indtænkes i et nyt vejledningssystem.

Det skal endvidere vurderes, i hvilket omfang etableringen

af en egentlig vejlederuddannelse kan spille sammen med en styrket

tværsektoriel vejledning og den vejledning, der knytter sig til

gennemførelsen ved skolerne og uddannelserne.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) ønsker en vejledning med henblik på uddannelses- og

studievalg, hvor vejledningen ideelt bygger på, at de unge vejledes af

mennesker, der kender de unge og har viden om uddannelsessystemet bredt.

Det er en afgørende forudsætning for god

vejledning, at vejlederen kender de unge mennesker, der skal vejledes. Derfor

er det vigtigt, at vejledning foregår med udgangspunkt i

uddannelsesinstitutionen. Er vejledningen ikke god nok, fordi vejlederen ikke

har en tilstrækkelig bred viden, eller fordi vejlederen tænker

for snævert eller endda institutionschauvinistisk, som nogle

påstår, skal der afgjort gøres noget ved det. Det er et

spørgsmål om uddannelse af vejledere og udarbejdelse af bedre

retningslinjer for vejledningen.

Socialistisk Folkeparti ønsker ikke den

centralistisk tænkte vejledning, som Socialistisk Folkeparti mener, B

131 er udtryk for, og mener, at svaret på eventuelle problemer i den

eksisterende vejledning er bedre uddannelse og klare retningslinjer, herunder

brugen af andre vejledere. Socialistisk Folkeparti har naturligvis ikke noget

imod, at Undervisningsministeriet sætter forskellige arbejder i gang

med henblik på at sikre den bedst mulige vejledning. Men det mener

Socialistisk Folkeparti ikke, det foreliggende beslutningsforslag er det

bedste udgangspunkt for.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) kan ikke tilslutte sig beretningen, idet der gennem diverse

undersøgelser åbnes op for en forestilling om at skabe en ny

professionel vejleder, der kan drage rundt og vejlede unge.

For Enhedslisten er det vigtigt, at vejledningen af

børn og unge primært varetages af vejledere, der kender den

enkelte unges baggrund. Enhedslisten mener ikke, at vejledning med henblik

på, at man skal gennemføre en uddannelse, og vejledning, der

skal sluse personen videre ud, kan skilles ad. En vejleder, der kender den

unge igennem flere år, har en langt bedre baggrund for en god

vejledning end en tilfældig fuldtidsvejleder, der kun møder den

unge en eller to gange. Vejledningen skal være tilgængelig her og

nu, når den vejledningssøgende har lyst. Det kan man i en

skolebaseret vejledning og ikke i et regionalt baseret vejledningssystem.

Undersøgelser om alternative modeller bør

tage udgangspunkt i, hvordan man kan forbedre den skolebaserede

vejledning.

P. u. v.

Hans Peter Baadsgaard

Formand

Lignende dokumenter