Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Uddannelsesudvalget den
20. september 2000
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af en ny institutionsuafhængig uddannelses- og
erhvervsvejledning
[af Brian Mikkelsen (KF) og Knud E
rik Kirkegaard (KF)]
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle
møder og har herunder stillet spørgsmål til
undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser
fra Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og HF og Dansk Ungdoms
Fællesråd.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) konstaterer, at uddannelses- og
erhvervsvejledning er blevet en stadig vigtigere faktor i overgangen mellem
grundskolen og ungdomsuddannelserne og for de unges efterfølgende valg
af uddannelse og erhverv. Vejledning er en vigtig forudsætning for at
sikre sammenhæng i uddannelsessystemets forskellige niveauer.
I dag har hvert uddannelsesområde oftest sin egen
vejledningsordning, der i vid udstrækning er forankret på den
enkelte uddannelsesinstitution.
Styrken herved er, at nærheden og kendskabet til den
enkelte elev er med til at sikre en vejledning af høj kvalitet i
forbindelse med gennemførelse af uddannelsesforløbet inden for
selve uddannelsesområdet. Samtidig er der mulighed for at integrere
vejledning i undervisningen og dermed sikre, at flere elever modtager
vejledning.
Læs alt
Det må imidlertid konstateres, at flere
undersøgelser i de senere år har påpeget, at der er tale
om et fragmenteret system, som ikke i tilstrækkelig grad indeholder det
nødvendige helhedssyn.
Senest har Rådet for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning (R.U.E.) i et oplæg om fremtidens vejledningsindsats
peget på behovet for, at der på en række områder
tænkes på tværs af eksisterende strukturer og
fremgangsmåder. Ifølge oplægget bør
vejledningssystemet på lidt længere sigt forenkles og bringes til
at hænge bedre sammen, end tilfældet er i dag.
Med afsæt i sigtet med beslutningsforslaget arbejdes
der videre med henblik på at styrke koordineringen på tværs
af det eksisterende vejledningssystem.
Det er imidlertid betænkeligt, at vejledningen - som
foreslået i beslutningsforslaget - bindes snævert sammen med
arbejdsmarkedets lokale rådsstruktur, idet rådenes fokus er for
snævert til at imødekomme de unges behov for vejledning. Det
gælder geografisk, hvor rådene er fokuseret på behovet i
deres egen region, men det gælder også uddannelsesmæssigt,
idet rådenes kendskab til f.eks. længerevarende
videregående uddannelser må antages at være
begrænset.
Flertallet opfordrer derfor undervisningsministeren til at
iværksætte en analyse, der består af følgende
delelementer:
Udarbejde en samlet, overordnet områdevis beskrivelse af den
nuværende vejledningsindsats - formelle rammer, formål,
målgruppe, form, effekt, ressourcer m.v.
- Vurdere fordele og ulemper ved den nuværende strukturelle
forankring af uddannelses- og erhvervsvejledningen.
Vurdere fordele og ulemper ved at sammenlægge én eller flere
af de eksisterende vejledningsordninger.
- Opstille alternative modeller for organisering og finansiering af en
tværgående institutionsuafhængig uddannelses- og
erhvervsvejledning.
Analysen tager udgangspunkt i,
at den tværsektorielle vejledning skal styrkes,
at der skal inddrages aktører med tilknytning til
arbejdsmarkedet,
at ressourceudnyttelsen skal styrkes,
at der tages hensyn til elever og studerende med handicap og
særlige behov herunder tosprogede,
at den kommunale ungdomsvejledning bibeholdes som et »sikkerhedsnet« for de unge,
der ikke efter grundskolen påbegynder en ungdomsuddannelse, eller som
afbryder en sådan, og
- at nye muligheder ved brug af netbaseret informationsformidling
indtænkes i et nyt vejledningssystem.
Det skal endvidere vurderes, i hvilket omfang etableringen
af en egentlig vejlederuddannelse kan spille sammen med en styrket
tværsektoriel vejledning og den vejledning, der knytter sig til
gennemførelsen ved skolerne og uddannelserne.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) ønsker en vejledning med henblik på uddannelses- og
studievalg, hvor vejledningen ideelt bygger på, at de unge vejledes af
mennesker, der kender de unge og har viden om uddannelsessystemet bredt.
Det er en afgørende forudsætning for god
vejledning, at vejlederen kender de unge mennesker, der skal vejledes. Derfor
er det vigtigt, at vejledning foregår med udgangspunkt i
uddannelsesinstitutionen. Er vejledningen ikke god nok, fordi vejlederen ikke
har en tilstrækkelig bred viden, eller fordi vejlederen tænker
for snævert eller endda institutionschauvinistisk, som nogle
påstår, skal der afgjort gøres noget ved det. Det er et
spørgsmål om uddannelse af vejledere og udarbejdelse af bedre
retningslinjer for vejledningen.
Socialistisk Folkeparti ønsker ikke den
centralistisk tænkte vejledning, som Socialistisk Folkeparti mener, B
131 er udtryk for, og mener, at svaret på eventuelle problemer i den
eksisterende vejledning er bedre uddannelse og klare retningslinjer, herunder
brugen af andre vejledere. Socialistisk Folkeparti har naturligvis ikke noget
imod, at Undervisningsministeriet sætter forskellige arbejder i gang
med henblik på at sikre den bedst mulige vejledning. Men det mener
Socialistisk Folkeparti ikke, det foreliggende beslutningsforslag er det
bedste udgangspunkt for.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) kan ikke tilslutte sig beretningen, idet der gennem diverse
undersøgelser åbnes op for en forestilling om at skabe en ny
professionel vejleder, der kan drage rundt og vejlede unge.
For Enhedslisten er det vigtigt, at vejledningen af
børn og unge primært varetages af vejledere, der kender den
enkelte unges baggrund. Enhedslisten mener ikke, at vejledning med henblik
på, at man skal gennemføre en uddannelse, og vejledning, der
skal sluse personen videre ud, kan skilles ad. En vejleder, der kender den
unge igennem flere år, har en langt bedre baggrund for en god
vejledning end en tilfældig fuldtidsvejleder, der kun møder den
unge en eller to gange. Vejledningen skal være tilgængelig her og
nu, når den vejledningssøgende har lyst. Det kan man i en
skolebaseret vejledning og ikke i et regionalt baseret vejledningssystem.
Undersøgelser om alternative modeller bør
tage udgangspunkt i, hvordan man kan forbedre den skolebaserede
vejledning.
P. u. v.
Hans Peter Baadsgaard
Formand
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning Retsinformation · 28. marts 2000
- Betænkning over I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv) Retsinformation · 25. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Evalueringsinstitut Retsinformation · 26. april 1999
- 1985 BTL 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF KOMMUNERNES SKOLEVÆSEN OG AF VIRKSOMHED EFTER LOV OM FRITIDSUNDERVISNING M.V. (BORTFALD AF UNDERVISNINGSMINISTERIETS OG AMTSRÅDENES GODKENDELSESBEFØJELSER, FORENKLING AF KLAGEREGLER, STYRKELSE AF SKOLENÆVN M.V.) NR L 47 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 759 Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., afbureaukratisering m.v.) Retsinformation · 29. maj 2010
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser Retsinformation · 26. april 1999