Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning

1999/1 BSF 131Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2000 af Brian Mikkelsen (KF

) og Knud Erik Kirkegaard (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om oprettelse af en ny institutionsuafhængig

uddannelses- og erhvervsvejledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. november

2000 at udarbejde og fremsætte de nødvendige lovforslag og

foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser,

cirkulærer og øvrige administrative forskrifter i

overensstemmelse med følgende retningslinjer:

Der oprettes en ny, institutionsuafhængig

uddannelses- og erhvervsvejledning, som skal stå til rådighed for

folkeskolen, ungdomsuddannelserne og KVU-uddannelserne på

erhvervsskolerne.

Den nye uddannelses- og erhvervsvejledning erstatter de

eksisterende vejledningsordninger i folkeskolen og ungdomsuddannelserne samt

KVU-uddannelserne på erhvervsskolerne, idet der dog i begrænset

omfang opretholdes en intern vejledning på de enkelte skoler og

uddannelsesinstitutioner, der i samarbejde med den nye vejledning kan

forestå den egentlige gennemførselsvejledning, der naturligt

knytter sig til de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner og til de

konkrete undervisningsforløb, som den enkelte elev indgår i.

Det skal sikres, at den nye uddannelses- og

erhvervsvejledning bliver velkoordineret og optimalt arbejdsmarkedsrelateret

nationalt og regionalt. Dette gøres bl.a ved organisatorisk og fagligt

at forankre ordningen på nationalt niveau i Rådet for

Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE), på regionalt niveau i de

regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og i det dertil knyttede

vejledningsfaglige udvalg (VFU). VFU sammensættes under hensyntagen til

den nye vejledningsstruktur.

Læs alt

De pågældende råd og udvalg skal have

både ressourcer og myndighed til løbende at udvikle, forbedre og

koordinere vejledningsindsatsen samt til at etablere og gennemføre en

ny, tværgående vejlederuddannelse.

De ansatte vejledere skal principielt have vejledning som

fuldtidsbeskæftigelse og arbejde i turnusordninger på tværs

af uddannelsesretninger og uddannelsesinstitutioner.

Bemærkninger til forslaget

Uddannelses- og erhvervsvejledningen er

blevet en stadig vigtigere faktor i overgangen mellem folkeskolen og

ungdomsuddannelserne og for de unges efterfølgende valg af

uddannelses- og/eller erhvervsforløb. Derfor bør der skabes et

nyt vejledersystem, som i højere grad er skabt til at vejlede de unge

i et stadig mere kompliceret uddannelsessystem som forberedelse til en

efterfølgende erhvervskarriere. Det er således vigtigt, at

vejledningen afspejler den tilgængelige viden om den aktuelle og

fremtidige udvikling på det nationale og regionale arbejdsmarked. Kun

herved får de unge en reel chance for ved valg af uddannelse eller

erhverv også at tage hensyn til de forventede jobmuligheder på

arbejdsmarkedet.

Den nuværende vejledning lider af en række

svagheder. Den er meget decentralt opbygget og knyttet til de enkelte skoler

og uddannelsesinstitutioner bortset fra den kommunale ungdomsvejledning og

arbejdsformidlingens vejledning af arbejds- og uddannelsessøgende.

Institutionernes vejledningsordninger har som

målgruppe institutionens egne elever og i en vis udstrækning

ligeledes potentielle elever, og vejlederne er normalt lærere ansat ved

den pågældende institution, som har gennemgået en kortere

vejlederuddannelse.

Selv om der er etableret en række

samarbejdsordninger mellem de forskellige vejledere, er der således

tale om et fragmenteret vejledningssystem, som ikke indeholder det helt

nødvendige helhedssyn i vejledningen.

Dette problem understreges bl.a. af KPMG s rapport om

ungdomsuddannelsessystemet i Danmark, som i januar 1998 er udarbejdet til

brug for arbejdet i Opgavekommmissionen. Det anføres heri, at det er

vanskeligt for de uddannelsessøgende at få et overblik over det

nuværende vejledningssystem, at der mangler koordinering i

vejledningssystemet, og at vejledningen ikke altid bliver opfattet som

neutral, men let kan komme til at tjene den enkelte uddannelsesinstitutions

egne behov for at holde på sine elever samt for at tiltrække nye

elever. Dermed kan vejledningen risikere at få karakter af reklame, der

indgår i skolernes kamp om eleverne, anføres det i

rapporten.

Samme problemstilling er behandlet i en rapport

»Kvalitet i uddannelsessystemet«, som blev afgivet i juni 1998 af et

statsligt udvalg bestående af repræsentanter for en række

ministerier. På side 236 i rapporten anføres følgende:

»I dag

er situationen således, at omfanget og karakteren af vejledningen i

stort omfang fastlægges af den enkelte vejledningsinstans. Dette kan

være en medvirkende forklaring på det fortsat relativt store

frafald. Manglen på sammenhængende information og de unges

usikkerhed på, hvilken instans de skal henvende sig til med et givet

vejledningsbehov, tyder på, at der kan være behov for en sanering

af vejledningsindsatsen, så det bliver mere gennemskueligt for de unge,

hvor de skal henvende sig.«

Rådet for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning (RUE) har i oplæg fra efteråret 1998

»Oplæg til fremtidens vejledningsindsats « peget på de

samme svagheder og fremhæver betydningen af, at man på en

række områder i vejledningsindsatsen tænker på

tværs af eksisterende strukturer og fremgangsmåder.

Der er således tilstrækkelig faglig

dokumentation for, at der bør indføres en ny national og

regional, tværgående og institutionsuafhængig uddannelses-

og erhvervsvejledning i Danmark til gavn og glæde for de unge og med

store samfundsgavnlige virkninger.

Målet for vejledningsindsatsen bør

være, at de unge får det bedst mulige grundlag for at

træffe det rigtige uddannelses- eller erhvervsvalg. En

forudsætning for tilvejebringelse af dette grundlag er imidlertid dels

en stab af professionelle, veluddannede uddannelses- og erhvervsvejledere med

et tværgående og bredt kendskab til uddannelsessystemets

strukturer og arbejdsmarkedets behov, dels at vejledningen bliver

uafhængig af institutioner og institutionsinteresser.

Derfor foreslås det, at der oprettes en helt ny

uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark, som er

institutionsuafhængig, og som skal stå til rådighed for

folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de kortere videregående

uddannelser placeret på erhvervsskolerne.

Forslaget forudsætter en betragtelig

uddannelsesindsats for at sikre, at vejlederne får de bedst

tænkelige almene og faglige forudsætninger for at kunne give en

optimal, professionel vejledning.

Forslaget vil medvirke til, at den gennemsnitlige

studietid nedbringes, og der vil derudover spares ressourcer, når de

unge ikke i så høj grad som tidligere falder fra deres

uddannelse på grund af fejlvalg. De unges valg af uddannelse bliver

derved mere målrettet til glæde for dem selv og samfundet. Det

forventes, at de øgede udgifter i forbindelse med oprettelsen af det

professionelle vejlederkorps vil være ekstra 50 mio. kr. om året

fra og med år 2001.

Skriftlig fremsættelse

Brian Mikkelsen

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny

institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning.

(Beslutningsforslag nr. B 131).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter