Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir

2001/2 BSF 103Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. april 2002 af

Per Dalgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Søren Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir

Folketinget pålægger regeringen at søge

foreningen Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom, jf. grundlovens § 78.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

regeringen skal tage retlige skridt mod foreningen Hizb-ut-Tahrir med henblik

på at søge foreningen opløst ved dom, jf. grundlovens §

78.

Den konkrete anledning er foreningens omdeling af en

løbeseddel med opfordring til at dræbe jøder, omdelt i

København tirsdag den 16. april 2002. Løbesedlen, der

ifølge Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside, www.hizb-ut.tahrir.dk, er fra 31.

marts 2002, er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.

Foreningen Hizb-ut-Tahrir, også kaldet

Frihedspartiet eller Khilafah, bliver betegnet som den mest ekstreme og

rabiate muslimske gruppe i Danmark. Foreningen arbejder for en islamisk

storstat kalifatet og hævder, at islam er uforenelig med moderne

vestligt demokrati, samt at integration skal ske på grundlag af

muslimske værdier og interesser.

Foreningen Hizb-ut-Tahrir i Danmark består af en

hård kerne af fundamentalistiske muslimer, der efter flyangrebet

på World Trade Center forsøger at skabe grobund for en hellig

krig herhjemme. Blandt eksperter og herboende moderate muslimer gisnes der

om, at det er i kredsen omkring Hizb-ut-Tahrir, man skal lede, hvis man skal

finde et miljø, som kunne være leverandør af Taleban-

Læs alt

eller Al-Qaida-krigere. Gruppen nægter at engagere sig i det danske

samfund. Målet for gruppen er en islamisk storstat, hvor alt er

reguleret af islamisk lov, sharia.

Medlemstallet i Hizb-ut-Tahrir i Danmark er uklart, men i

miljøet svinger buddene (efteråret 2001) fra 500-600 til flere

tusinde, og gruppen vurderes til at være i betydelig vækst.

Den seneste tids konflikt i Mellemøsten mellem

israelerne og palæstinenserne har nu også bredt sig til Danmark,

hvor en ellers fredelig fodboldlandskamp mellem Danmark og Israel onsdag den

17. april 2002 har givet anledning til storstilede palæstinensiske

demonstrationer i såvel København som andre danske byer.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at retten til at

ytre sig frit og til at demonstrere er en grundsten for demokratiet og er

kendetegnet for demokratiske, fredelige samfund. Retten til at ytre sig og

til at demonstrere gælder både for dem, der måtte

være »for«, og for dem, der måtte være »imod« det, der i

øjeblikket foregår i Mellemøsten.

Imidlertid er såvel tonen som metoderne

skærpet betydeligt i den seneste tid. En række

palæstinensiske elementer i Danmark respekterer således ikke

ytringsfriheden og har tilmed omdelt løbesedler i København med

opfordring til at dræbe jøder.

Således har tilhængere af den

yderliggående muslimske forening Hizb-ut-Tahrir tirsdag den 16. april

2001 omdelt et ukendt antal jødefjendske løbesedler i

København. I følge Berlingske Tidende den 17. april 2002 var

indholdet af løbesedlerne bl.a.:

I Allahs navn, står der:

»Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem,

hvorfra de fordrev jer« efterfulgt af en beskrivelse af jøderne som

»et bagvaskende folk«, der »opdigter løgne«, samt en beskrivelse af

palæstinensernes selvmordsaktioner i Israel som »legale

martyraktioner«.

Løbesedlerne blev omdelt samtidig med, at de danske

jøder gjorde klar til at fejre den israelske nationaldag med

aftenarrangementer i trossamfundets synagoge og tilhørende center.

Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at en

forening, der står bag sådanne løbesedler, bør

opløses ved dom. Dette er formålet med bestemmelserne i

grundlovens § 78, stk. 2-3, der pålægger domstolene at

opløse foreninger, der virker ved eller søger at opnå

deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar

påvirkning af anderledes tænkende

Betingelsen i grundlovens § 78, stk. 2, må efter

forslagsstillernes opfattelse antages at være særdeles klart

opfyldt i det foreliggende tilfælde, idet den pågældende

forening opfordrer til drab, altså en handling, der er omfattet af

straffelovens § 237, og for hvilken strafferammen er fastsat til

fængsel fra 5 år indtil livstid. Handlinger, der tilsigter at

fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, er i sig selv

kriminaliseret efter straffelovens §§ 21 og 22 om forsøg. Endvidere

omfatter straffelovens §§ 23 og 24 enhver, der ved råd eller

tilskyndelse m.v. medvirker til forbrydelsen. De opfordringer, der er

indeholdt i løbesedlen, kan således i sig selv føre til

strafforfølgning, men det er efter forslagsstillernes opfattelse

væsentligt at sikre, at der derudover sker opløsning af

foreningen. Foreningen fører hetz mod et helt folk og opfordrer til

handlinger, som ud over at være i åbenlys strid med straffeloven

tillige er både afskyelige og umenneskelige. Den antisemitiske retoriks

hadefulde tone er aldeles uacceptabel i et retssamfund.

Når en fanatisk bevægelse opfordrer til

barbari og mord på en befolkningsgruppe, som også er

repræsenteret i Danmark, kan regering og Folketing ikke forholde sig

passivt. I en årrække har forslagsstillerne savnet klare

reaktioner mod hadefulde og voldsforherligende bevægelser, der

heldigvis kun repræsenterer en meget lille ekstremistisk personkreds.

Der er sket et misbrug af ytringsfriheden til at importere en voldsfilosofi,

som er Danmark fremmed. Men med de udtalelser, der nu udbredes af den

pågældende forening, er enhver grænse overskredet, og

Folketinget må derfor pålægge regeringen at søge

foreningen opløst.

Forslagsstillerne står ikke alene med deres

opfattelse af foreningens aktiviteter:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tager

ifølge Ritzaus Bureau den 17. april 2002 meget skarp afstand fra

foreningen:

»Løbesedlen fra den ekstremistiske muslimske

organisation Hizb-ut-Tahrir er både chokerende og afskyvækkende.

Den viser, at der i Danmark er mennesker, som ikke blot foragter og forkaster

alt, hvad det danske samfund står for. Men tilsyneladende også

opfordrer til overgreb på mennesker med en bestemt religion, siger

Anders Fogh Rasmussen.«

Tidligere minister Arne Melchior (CD) siger til Ekstra

Bladet den 17. april 2002:

»Det er løgn og ondskab af værste skuffe. De,

der har ladet dette trykke, skal selvfølgelig stilles for retten. Vi

har en bestemmelse i grundloven, der siger, at foreninger, der virker ved

vold og opfordrer til vold, vil være at forbyde ved dom. Politiet kan

dog omgående opløse den slags organisationer, hvis der er fare

på færde. Det kan man godt sige her. Så skal det

efterfølgende for en domstol.«

Hamid El Mousti (S), medlem af Københavns

Borgerrepræsentation, udtaler til Ekstra Bladet den 17. april 2002:

»Det er uhørt, at Hizb-ut-Tahrir opfordrer danske muslimer til at

dræbe deres jødiske landsmænd. Nok har vi ytringsfrihed

her i landet, men under ansvar. Politiet burde for længst være

skredet ind mod det udanske partis opfordring til mord. 99,99 procent af de

danske muslimer tager afstand fra de meldinger, der kommer fra disse

mennesker. Der er højst 300-400 tilhængere. De fleste af dem er

unge arbejdsløse mennesker.«

Else Theill Sørensen (KF) udtaler i en

pressemeddelelse (17/4-2002): »Hizb-ut-Tahrir skal forbydes. Der er tale om

en samling muslimske galninge, der gang på gang opfordrer til

kriminelle handlinger, og som bevidst søger at undergrave det danske

demokrati.« Det fremgår endvidere af pressemeddelelsen:

»Hizb-ut-Tahrirs ord og handlinger viser med al tydelighed, at de ikke har

den mindste smule forståelse for det land, de lever i. Tværtimod

har de en opfattelse af, at de med koranen i hånden kan tillade sig

hvad som helst også at overtræde vores love. Det er

forstemmende, at de absolut ingen forståelse har for det danske

samfund, selvom det er her, de er vokset op«.

Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, Naser Khader,

udtaler i en pressemeddelelse (16/4-2002) om opfordringen til at dræbe

jøder i Danmark: »Jeg skammer mig! At opfordre til vold mod

jøderne er aldeles forkasteligt«. »Det er meget, meget modbydeligt.

Hizb-ut-Tahrir går langt over enhver form for anstændig

grænse. Jeg forstår godt, hvis Det Mosaiske Trossamfund har meldt

dem til politiet. Sædvanligvis mener jeg ikke, at man skal

afgøre den slags sager i retssalene, men det her er så voldsomt,

at løbesedlen berettiger til en politianmeldelse.«

Justitsminister Lene Espersen (KF) fæster

ifølge Politiken den 17. april 2002 lid til, at politiet nu tager sig

af sagen: »Det er helt igennem modbydeligt og usmageligt på denne

måde at lægge en persongruppe for had. Det er udtryk for et

menneskesyn og en intolerance, som ingen steder hører hjemme i vores

samfund. Vi har ytringsfrihed, og den skal vi værne om. Men det er

også en frihed under ansvar. Jeg forstår, at der allerede er

anmeldelser til politiet om sagen, og jeg har fuld tillid til, at ytringer

eller handlinger, som overtræder gældende lovgivning,

retsforfølges og straffes«.

Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed, men

heri ligger på ingen måde, at enhver udtalelse er acceptabel,

eller at enhver ytring er beskyttet af retsordenen. Ytringsfriheden kan

således aldrig bruges som beskyttelse for den, der fremsætter

kriminelle opfordringer til at begå straffelovens mest alvorlige

forbrydelse. Den formelle ytringsfrihed beskytter mod censur, men det er

samtidig klart udtalt i grundlovens § 77, 1. punktum (»under ansvar for

domstolene«), at ytringsfriheden ikke er uindskrænket. Hvis

grænserne overskrides, kan det sanktioneres af domstolene, f. eks. ved

straf eller erstatningsansvar. I meget få og særligt grove

tilfælde kan det komme på tale at opløse en forening,

når betingelserne i grundlovens § 78, stk. 2, er opfyldt, nemlig hvis

foreningen virker ved eller søger at nå sit mål ved vold,

anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes

tænkende.

Foreninger, der tidligere er opløst ved dom

Der er i dansk retspraksis kun to tidligere eksempler

på opløsning af foreninger i henhold til grundlovens § 78, jf.

Ugeskrift for Retsvæsen 1874 479 LHS om Den Internationale

Arbejderforening for Danmark (voldelig kuldkastelse af den bestående

statsforfatning) og Ugeskrift for Retsvæsen 1924 514 om den

selskabelige forening Nekkab (homoseksuelle aktiviteter). Ingen af disse

foreninger har formentlig udgjort en så alvorlig fare mod

samfundsordenen som den forening, der er omfattet af nærværende

beslutningsforslag.

Bilag 1

Hizb-ut-Tahrirs løbeseddel

"Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv

dem, hvorfra de fordrev jer"

(OQM. al-Baqarah:191)

Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk,

der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne

og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager

uretfærdigt rettighederne, og de har dræbt profeter og

dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og

Allah (swt) har forbudt os at tage dem til loyale venner:

"Allah forbyder jer kun angående dem, der har

kæmpet mod jer på grund af jeres deen (Islam) og har fordrevet

jer ud af jeres hjem og hjulpet (andre) med at drive jer ud, at I slutter

venskab med dem. Og dem, der slutter venskab med dem, er de

uretfærdige"

(OQM. al-Mumtahana:9)

Således var de, og således er de nu, og

således vil de forblive. Denne region og især Palæstinas

befolkning har lidt under jødernes ondskab i over 50 år.

Martyr-aktionerne, som foregår mod dem i øjeblikket i

Palæstina, er legale aktioner. Hele Palæstina er en kampplads og

en slagmark - både den jord jøderne besatte i 1948 e.Kr. og

senere.

Arabernes regenters topmøde i Beirut fremsatte

enstemmigt et "freds"-initiativ til disse jøder, der er aggressorer og

besættere. Jøderne afviste dette initiativ før

topmødets afholdelse, og før topmødet var hævet,

og initiativets blæk var tørret, begik jødernes stat en

ny aggression mod Palæstinas befolkning, som denne stat nøje

dræber, nedbryder og fordriver. Derved giver denne stat alle disse

regenter lussinger med al udfordring, ringeagt og nedvurdering, som var de

fluer eller biller! Føler disse regenter mon forlegenhed eller skam,

eller måske har de mistet enhver følelse og ære og er

havnet i ydmygelse som de døde:

Den, som ydmyger sig selv, for ham er ydmygelse let, fordi

et sår ikke smerter en død person. (arabisk digt)

Disse regenter er ikke af samme natur som den islamiske

ummah (nation). Selv araberne i deres jahiliyyah-tid (uvidenhedstiden)

før Islam afskyede uretfærdighed og var et folk af

æressans og mod, men disse regenter hører børns, kvinders

og gamles nødråb og ser med egne øjne ligene i Sabra,

Shatila, Qana, Gaza og Vestbredden, som om intet var hændt. Sikke

slette regenter, som har ydmyget den bedste ummah, som er frembragt til

menneskeheden.

Og hvis der siges til disse regenter: Hvad venter I

på? Hvorfor kæmper I ikke, når jeres fjende besætter

jeres jord, dræber jeres brødre, giver jer lussinger og ...? De

vil svare: Vi kan ikke, fordi vor fjende er stærkere end os!

Men hvorfor har I så ikke mobiliseret jer, når

I har den menneskelige kapacitet, den økonomiske rigdom, den udstrakte

jord, den opblomstrede historie, det guddommelige budskab og martyriets

verdensanskuelse? Hvordan kan det lade sig gøre, at de kujonske

jøder, som er dem, der har livet mest nidkært, og hvis stat for

ikke så længe siden begyndte at gro på en lille del af

jorden med en lille gruppe, der er spredt for alle vinde, kan være

stærkere end araberne tilsammen, udover at de udfordrer hele den

islamiske ummah?!

Virkeligheden er, at disse regenter ikke ønsker

nogen mobilisering, fordi de er agenter for de vantro vestlige stater, som

beordrer dem til ikke at bekrige jøde-staten, og derfor tænker

disse regenter hverken på at bekrige denne stat eller at mobilisere sig

for at gøre modstand mod denne, selv hvis denne stat skulle begå

aggression mod dem og besætte deres jord. Hele sagen ligger ikke i en

afmagt over bekrigelsen af denne stat og over at rykke den op med roden, men

således er regenternes politik, fordi de vestlige stater, som de er

agenter for, beordrer dem til dette. Den saudiarabiske Abdullahs initiativ,

som topmødet i Beirut enstemmigt vedtog, er en amerikansk instruktion,

som arabernes regenter rettede sig efter.

Disse regenter er sandelig ikke af samme natur som denne

ummah. Den islamiske ummahs befolkninger viser nu eksempler, som der er

få paralleller til i menneskehedens historie, og disse eksempler

udgør et argument mod de forsømmende regenter, der er kujoner

og agenter, og som siger: "Vi har ingen kunnen til at bekrige

jøderne". For ikke så længe siden viste muslimerne i deres

modstandskamp i Sydlibanon det mest pragtfulde eksempel i ofring, jihad og

martyrium, der fik jødernes stat til at trække sig tilbage,

ydmyget og underkuet. Og i dag viser mujahidin i Palæstina

pragt-eksempler i topklassen: De unge mænd konkurrerer om

martyr-aktionerne, og unge kvinder er begyndt at konkurrere med de unge

mænd, og mødrene er begyndt at motivere deres børn til

martyrium og går i sujud (bedestilling med ansigtet i gulvet) til Allah

som tak, når de hører om deres børns martyrium. Hvor

står disse regenter i forhold til sådanne befolkninger? Et

(arabisk) mundheld lyder: "Som I er, vil regenten være". Dette betyder,

at tiden for disse regenter er ved at rinde ud, og at et nyt strålende

daggry er begyndt at dukke op for denne ummah, hvor iman (absolut tro),

jihad, martyrium og sejr vil sejre over de vantro, deres agenter og deres

midler.

Vi vil gerne spørge arabernes regenter: Med hvilken

berettigelse har I overgivet Palæstinas jord, som jøderne

besatte før 1967 e.Kr.?! I har oprettet det såkaldte PLO i 1964

e.Kr. for at befri, hvad jøderne tidligere havde besat. Og nu siger I:

Den totale tilbagetrækning for den totale fred. Er

tilbagetrækningen til grænserne for '67 e.Kr. en total

tilbagetrækning? Og PLO's ledere, som nu kaldes for "det

Palæstinensiske Selvstyre", overgiver selv grænserne for '67

e.Kr., og de overgiver alt, hvad vantroens stater beder dem om.

Hele Palæstinas jord er islamisk jord og

kharraj-jord (fællesejet jord), hvis matrikel tilhører

muslimernes statskasse, og hverken arabernes regenter, PLO's ledere, lederne

for "det Palæstinensiske Selvstyre", muslimernes regenter eller

Palæstinas befolkning har retten til at overgive en hånds

spændvidde af denne jord til en hvilken som helst vantro fremmed stat.

Den overgivelse, som disse regenter, der er agenter, har foretaget, er

ugyldig, hvilket mujahidin vil ugyldiggøre, og de vil stille de

jord-overgivende forrædere til et hårdt regnskab.

O muslimer:

Disse regenter, herunder lederne for det

Palæstinensiske Selvstyre, er alle billige agenter, og de er

forrædere i ordets fulde betydning. De overgiver Palæstinas jord

og Palæstinas helligdomme til jøderne på en ordre fra de

vantro vestlige stater, især USA, og de opfører skuespil for at

vildlede de arabiske og islamiske befolkninger, så disse initiativer

kan passere igennem. Disse initiativer er sammensværgelser, og de

kalder dem "de modiges fred", og de er ikke andet end "de kujonske

forræderes underkastelse". Dette er ikke en banden på disse

regenter, men en beskrivelse af deres situation. Snart vil den, som endnu

ikke har forstået denne virkelighed, komme til at forstå den. Men

hvad gavner forståelsen, når løbet er kørt.

O islamiske hære i de islamiske lande:

Er det ikke på tide, at I snart længes efter

paradiset? Er det ikke på tide, at I snart længes efter det

jordiske livs og det hinsides ære? Rystes I ikke af det, som

foregår i nærheden af jer af massakrer, der rammer jeres

brødre i Palæstina ved jødernes hænder;

jøderne som er voldsommest i fjendskab til muminin? Er jeres

oprindelige opgave ikke at beskytte Islams territorium og bekæmpe

Allahs fjender, jøderne, som har besat Isra- og Miraj-jorden

(destinationsstedet for profetens natterejse og afgangsstedet for hans

himmelrejse: Quds)? Er jeres opgave at beskytte tronerne, ceremonierne og

festlighederne? Allah forpligter jer til at vælte disse troner, som

sammen med Allahs fjender konspirerer om muslimernes blod, til at

støtte jeres brødre, som med nødråb kalder

på jer i Palæstina,

"Og hvis de søger jeres hjælp i Islams

anliggender, så påhviler det jer at hjælpe dem."

(OQM. al-Anfal:72)

og til at gøre en ende på den misdannede

jøde-entitet, hvorved I dermed vil bringe Islams pragt og de

mægtige lederes handlemåde tilbage. Hvis I gør dette, vil

jeres handlinger blive nedskrevet med bogstaver af lys i dette liv og i det

hinsides, men hvis I forsømmer, vil I bære synden for tavsheden,

og ydmygelse og elendighed vil ramme jer i dette liv og i det hinsides, og

dette er det åbenbare tab.

O muslimer:

Er I ikke den bedste ummah, som er frembragt til

menneskeheden? Er I ikke dem, som har udbredt retledningen og lyset i verden,

og som har fjernet jahiliyyah og mørket? Er I ikke den ummah, som har

besejret perserne og romerne, og som har gjort mange erobringer og rejst

Islams flag i alverdens afkroge? Hvordan kan I blive svækket af

jøder, som for altid vil blive ramt af ydmygelse og elendighed? Jeres

regenter forbyder jer kamp, og I hverken gør oprør mod dem,

vælter dem eller tager afstand fra dem. Allah vil spørge jer om

denne tavshed og tilfredshed med uretfærdigheden og tyrannerne.

"Og frygt den straf, som ikke udelukkende vil ramme dem

af jer, som er uretfærdige."

(OQM. al-Anfal:25).

En straf, der vil ramme tyrannen for hans

uretfærdighed, og samme straf vil også ramme den undertrykte, der

forholder sig tavs over uretfærdigheden. Sendebudet (saaws) sagde:

"Ved den, i hvis hånd min sjæl ligger! I skal påbyde

marouf (det rette), og I skal forbyde munkar (det slette), ellers vil Allah

sende en snarlig straf fra Ham ned over jer. Når I så derefter

laver dua (bøn) til Ham, så vil den ikke blive hørt".

Det er en forpligtelse over jer at bevæge jer som de

levende, ikke at sove som de døde, for at fjerne disse tyranner, som

aflyser Allahs lovgivning og jihad for Allahs skyld, og fremdrive disse

hære til at marchere til slagmarken, hvor de vil vise jøderne

deres styrke, drive dem, som står bag jøderne, på flugt og

fjerne deres snavs fra Isra- og Miraj-jorden. Da ofrings-, jihad- og

martyr-ånden på ny er begyndt at fylde den islamiske ummah,

så vil dette få den til at ryste regenterne, der er agenter og

ikke af samme natur som denne ummah, af sig, for i stedet for dem at

indsætte én khalifah, som ummah giver bayah

(lydighedsløfte) om Allahs Bog og Hans sendebuds Sunnah, så han

kan praktisere Allahs lovgivning, etablere den islamiske deen (ideologi:

verdensanskuelse og livssystem), levere det islamiske budskab til verden og

med sikkerhed erklære jihad mod jøderne, som er aggressorer, og

mod enhver, der hjælper jøderne i deres aggression.

"Hvis I støtter Allah(s sag), så vil Han

give jer sejr og styrke jeres fodfæste."

(OQM. Muhammad:7 )

17. Muharram 1423 hijri

31.03.2002 e.Kr.

Hizb-ut-Tahrir

Lignende dokumenter