Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. april 2002 af
Per Dalgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Søren Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir
Folketinget pålægger regeringen at søge
foreningen Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom, jf. grundlovens § 78.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
regeringen skal tage retlige skridt mod foreningen Hizb-ut-Tahrir med henblik
på at søge foreningen opløst ved dom, jf. grundlovens §
78.
Den konkrete anledning er foreningens omdeling af en
løbeseddel med opfordring til at dræbe jøder, omdelt i
København tirsdag den 16. april 2002. Løbesedlen, der
ifølge Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside, www.hizb-ut.tahrir.dk, er fra 31.
marts 2002, er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.
Foreningen Hizb-ut-Tahrir, også kaldet
Frihedspartiet eller Khilafah, bliver betegnet som den mest ekstreme og
rabiate muslimske gruppe i Danmark. Foreningen arbejder for en islamisk
storstat kalifatet og hævder, at islam er uforenelig med moderne
vestligt demokrati, samt at integration skal ske på grundlag af
muslimske værdier og interesser.
Foreningen Hizb-ut-Tahrir i Danmark består af en
hård kerne af fundamentalistiske muslimer, der efter flyangrebet
på World Trade Center forsøger at skabe grobund for en hellig
krig herhjemme. Blandt eksperter og herboende moderate muslimer gisnes der
om, at det er i kredsen omkring Hizb-ut-Tahrir, man skal lede, hvis man skal
finde et miljø, som kunne være leverandør af Taleban-
Læs alt
eller Al-Qaida-krigere. Gruppen nægter at engagere sig i det danske
samfund. Målet for gruppen er en islamisk storstat, hvor alt er
reguleret af islamisk lov, sharia.
Medlemstallet i Hizb-ut-Tahrir i Danmark er uklart, men i
miljøet svinger buddene (efteråret 2001) fra 500-600 til flere
tusinde, og gruppen vurderes til at være i betydelig vækst.
Den seneste tids konflikt i Mellemøsten mellem
israelerne og palæstinenserne har nu også bredt sig til Danmark,
hvor en ellers fredelig fodboldlandskamp mellem Danmark og Israel onsdag den
17. april 2002 har givet anledning til storstilede palæstinensiske
demonstrationer i såvel København som andre danske byer.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at retten til at
ytre sig frit og til at demonstrere er en grundsten for demokratiet og er
kendetegnet for demokratiske, fredelige samfund. Retten til at ytre sig og
til at demonstrere gælder både for dem, der måtte
være »for«, og for dem, der måtte være »imod« det, der i
øjeblikket foregår i Mellemøsten.
Imidlertid er såvel tonen som metoderne
skærpet betydeligt i den seneste tid. En række
palæstinensiske elementer i Danmark respekterer således ikke
ytringsfriheden og har tilmed omdelt løbesedler i København med
opfordring til at dræbe jøder.
Således har tilhængere af den
yderliggående muslimske forening Hizb-ut-Tahrir tirsdag den 16. april
2001 omdelt et ukendt antal jødefjendske løbesedler i
København. I følge Berlingske Tidende den 17. april 2002 var
indholdet af løbesedlerne bl.a.:
I Allahs navn, står der:
»Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem,
hvorfra de fordrev jer« efterfulgt af en beskrivelse af jøderne som
»et bagvaskende folk«, der »opdigter løgne«, samt en beskrivelse af
palæstinensernes selvmordsaktioner i Israel som »legale
martyraktioner«.
Løbesedlerne blev omdelt samtidig med, at de danske
jøder gjorde klar til at fejre den israelske nationaldag med
aftenarrangementer i trossamfundets synagoge og tilhørende center.
Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at en
forening, der står bag sådanne løbesedler, bør
opløses ved dom. Dette er formålet med bestemmelserne i
grundlovens § 78, stk. 2-3, der pålægger domstolene at
opløse foreninger, der virker ved eller søger at opnå
deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes tænkende
Betingelsen i grundlovens § 78, stk. 2, må efter
forslagsstillernes opfattelse antages at være særdeles klart
opfyldt i det foreliggende tilfælde, idet den pågældende
forening opfordrer til drab, altså en handling, der er omfattet af
straffelovens § 237, og for hvilken strafferammen er fastsat til
fængsel fra 5 år indtil livstid. Handlinger, der tilsigter at
fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, er i sig selv
kriminaliseret efter straffelovens §§ 21 og 22 om forsøg. Endvidere
omfatter straffelovens §§ 23 og 24 enhver, der ved råd eller
tilskyndelse m.v. medvirker til forbrydelsen. De opfordringer, der er
indeholdt i løbesedlen, kan således i sig selv føre til
strafforfølgning, men det er efter forslagsstillernes opfattelse
væsentligt at sikre, at der derudover sker opløsning af
foreningen. Foreningen fører hetz mod et helt folk og opfordrer til
handlinger, som ud over at være i åbenlys strid med straffeloven
tillige er både afskyelige og umenneskelige. Den antisemitiske retoriks
hadefulde tone er aldeles uacceptabel i et retssamfund.
Når en fanatisk bevægelse opfordrer til
barbari og mord på en befolkningsgruppe, som også er
repræsenteret i Danmark, kan regering og Folketing ikke forholde sig
passivt. I en årrække har forslagsstillerne savnet klare
reaktioner mod hadefulde og voldsforherligende bevægelser, der
heldigvis kun repræsenterer en meget lille ekstremistisk personkreds.
Der er sket et misbrug af ytringsfriheden til at importere en voldsfilosofi,
som er Danmark fremmed. Men med de udtalelser, der nu udbredes af den
pågældende forening, er enhver grænse overskredet, og
Folketinget må derfor pålægge regeringen at søge
foreningen opløst.
Forslagsstillerne står ikke alene med deres
opfattelse af foreningens aktiviteter:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tager
ifølge Ritzaus Bureau den 17. april 2002 meget skarp afstand fra
foreningen:
»Løbesedlen fra den ekstremistiske muslimske
organisation Hizb-ut-Tahrir er både chokerende og afskyvækkende.
Den viser, at der i Danmark er mennesker, som ikke blot foragter og forkaster
alt, hvad det danske samfund står for. Men tilsyneladende også
opfordrer til overgreb på mennesker med en bestemt religion, siger
Anders Fogh Rasmussen.«
Tidligere minister Arne Melchior (CD) siger til Ekstra
Bladet den 17. april 2002:
»Det er løgn og ondskab af værste skuffe. De,
der har ladet dette trykke, skal selvfølgelig stilles for retten. Vi
har en bestemmelse i grundloven, der siger, at foreninger, der virker ved
vold og opfordrer til vold, vil være at forbyde ved dom. Politiet kan
dog omgående opløse den slags organisationer, hvis der er fare
på færde. Det kan man godt sige her. Så skal det
efterfølgende for en domstol.«
Hamid El Mousti (S), medlem af Københavns
Borgerrepræsentation, udtaler til Ekstra Bladet den 17. april 2002:
»Det er uhørt, at Hizb-ut-Tahrir opfordrer danske muslimer til at
dræbe deres jødiske landsmænd. Nok har vi ytringsfrihed
her i landet, men under ansvar. Politiet burde for længst være
skredet ind mod det udanske partis opfordring til mord. 99,99 procent af de
danske muslimer tager afstand fra de meldinger, der kommer fra disse
mennesker. Der er højst 300-400 tilhængere. De fleste af dem er
unge arbejdsløse mennesker.«
Else Theill Sørensen (KF) udtaler i en
pressemeddelelse (17/4-2002): »Hizb-ut-Tahrir skal forbydes. Der er tale om
en samling muslimske galninge, der gang på gang opfordrer til
kriminelle handlinger, og som bevidst søger at undergrave det danske
demokrati.« Det fremgår endvidere af pressemeddelelsen:
»Hizb-ut-Tahrirs ord og handlinger viser med al tydelighed, at de ikke har
den mindste smule forståelse for det land, de lever i. Tværtimod
har de en opfattelse af, at de med koranen i hånden kan tillade sig
hvad som helst også at overtræde vores love. Det er
forstemmende, at de absolut ingen forståelse har for det danske
samfund, selvom det er her, de er vokset op«.
Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, Naser Khader,
udtaler i en pressemeddelelse (16/4-2002) om opfordringen til at dræbe
jøder i Danmark: »Jeg skammer mig! At opfordre til vold mod
jøderne er aldeles forkasteligt«. »Det er meget, meget modbydeligt.
Hizb-ut-Tahrir går langt over enhver form for anstændig
grænse. Jeg forstår godt, hvis Det Mosaiske Trossamfund har meldt
dem til politiet. Sædvanligvis mener jeg ikke, at man skal
afgøre den slags sager i retssalene, men det her er så voldsomt,
at løbesedlen berettiger til en politianmeldelse.«
Justitsminister Lene Espersen (KF) fæster
ifølge Politiken den 17. april 2002 lid til, at politiet nu tager sig
af sagen: »Det er helt igennem modbydeligt og usmageligt på denne
måde at lægge en persongruppe for had. Det er udtryk for et
menneskesyn og en intolerance, som ingen steder hører hjemme i vores
samfund. Vi har ytringsfrihed, og den skal vi værne om. Men det er
også en frihed under ansvar. Jeg forstår, at der allerede er
anmeldelser til politiet om sagen, og jeg har fuld tillid til, at ytringer
eller handlinger, som overtræder gældende lovgivning,
retsforfølges og straffes«.
Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed, men
heri ligger på ingen måde, at enhver udtalelse er acceptabel,
eller at enhver ytring er beskyttet af retsordenen. Ytringsfriheden kan
således aldrig bruges som beskyttelse for den, der fremsætter
kriminelle opfordringer til at begå straffelovens mest alvorlige
forbrydelse. Den formelle ytringsfrihed beskytter mod censur, men det er
samtidig klart udtalt i grundlovens § 77, 1. punktum (»under ansvar for
domstolene«), at ytringsfriheden ikke er uindskrænket. Hvis
grænserne overskrides, kan det sanktioneres af domstolene, f. eks. ved
straf eller erstatningsansvar. I meget få og særligt grove
tilfælde kan det komme på tale at opløse en forening,
når betingelserne i grundlovens § 78, stk. 2, er opfyldt, nemlig hvis
foreningen virker ved eller søger at nå sit mål ved vold,
anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes
tænkende.
Foreninger, der tidligere er opløst ved dom
Der er i dansk retspraksis kun to tidligere eksempler
på opløsning af foreninger i henhold til grundlovens § 78, jf.
Ugeskrift for Retsvæsen 1874 479 LHS om Den Internationale
Arbejderforening for Danmark (voldelig kuldkastelse af den bestående
statsforfatning) og Ugeskrift for Retsvæsen 1924 514 om den
selskabelige forening Nekkab (homoseksuelle aktiviteter). Ingen af disse
foreninger har formentlig udgjort en så alvorlig fare mod
samfundsordenen som den forening, der er omfattet af nærværende
beslutningsforslag.
Bilag 1
Hizb-ut-Tahrirs løbeseddel
"Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv
dem, hvorfra de fordrev jer"
(OQM. al-Baqarah:191)
Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk,
der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne
og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager
uretfærdigt rettighederne, og de har dræbt profeter og
dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og
Allah (swt) har forbudt os at tage dem til loyale venner:
"Allah forbyder jer kun angående dem, der har
kæmpet mod jer på grund af jeres deen (Islam) og har fordrevet
jer ud af jeres hjem og hjulpet (andre) med at drive jer ud, at I slutter
venskab med dem. Og dem, der slutter venskab med dem, er de
uretfærdige"
(OQM. al-Mumtahana:9)
Således var de, og således er de nu, og
således vil de forblive. Denne region og især Palæstinas
befolkning har lidt under jødernes ondskab i over 50 år.
Martyr-aktionerne, som foregår mod dem i øjeblikket i
Palæstina, er legale aktioner. Hele Palæstina er en kampplads og
en slagmark - både den jord jøderne besatte i 1948 e.Kr. og
senere.
Arabernes regenters topmøde i Beirut fremsatte
enstemmigt et "freds"-initiativ til disse jøder, der er aggressorer og
besættere. Jøderne afviste dette initiativ før
topmødets afholdelse, og før topmødet var hævet,
og initiativets blæk var tørret, begik jødernes stat en
ny aggression mod Palæstinas befolkning, som denne stat nøje
dræber, nedbryder og fordriver. Derved giver denne stat alle disse
regenter lussinger med al udfordring, ringeagt og nedvurdering, som var de
fluer eller biller! Føler disse regenter mon forlegenhed eller skam,
eller måske har de mistet enhver følelse og ære og er
havnet i ydmygelse som de døde:
Den, som ydmyger sig selv, for ham er ydmygelse let, fordi
et sår ikke smerter en død person. (arabisk digt)
Disse regenter er ikke af samme natur som den islamiske
ummah (nation). Selv araberne i deres jahiliyyah-tid (uvidenhedstiden)
før Islam afskyede uretfærdighed og var et folk af
æressans og mod, men disse regenter hører børns, kvinders
og gamles nødråb og ser med egne øjne ligene i Sabra,
Shatila, Qana, Gaza og Vestbredden, som om intet var hændt. Sikke
slette regenter, som har ydmyget den bedste ummah, som er frembragt til
menneskeheden.
Og hvis der siges til disse regenter: Hvad venter I
på? Hvorfor kæmper I ikke, når jeres fjende besætter
jeres jord, dræber jeres brødre, giver jer lussinger og ...? De
vil svare: Vi kan ikke, fordi vor fjende er stærkere end os!
Men hvorfor har I så ikke mobiliseret jer, når
I har den menneskelige kapacitet, den økonomiske rigdom, den udstrakte
jord, den opblomstrede historie, det guddommelige budskab og martyriets
verdensanskuelse? Hvordan kan det lade sig gøre, at de kujonske
jøder, som er dem, der har livet mest nidkært, og hvis stat for
ikke så længe siden begyndte at gro på en lille del af
jorden med en lille gruppe, der er spredt for alle vinde, kan være
stærkere end araberne tilsammen, udover at de udfordrer hele den
islamiske ummah?!
Virkeligheden er, at disse regenter ikke ønsker
nogen mobilisering, fordi de er agenter for de vantro vestlige stater, som
beordrer dem til ikke at bekrige jøde-staten, og derfor tænker
disse regenter hverken på at bekrige denne stat eller at mobilisere sig
for at gøre modstand mod denne, selv hvis denne stat skulle begå
aggression mod dem og besætte deres jord. Hele sagen ligger ikke i en
afmagt over bekrigelsen af denne stat og over at rykke den op med roden, men
således er regenternes politik, fordi de vestlige stater, som de er
agenter for, beordrer dem til dette. Den saudiarabiske Abdullahs initiativ,
som topmødet i Beirut enstemmigt vedtog, er en amerikansk instruktion,
som arabernes regenter rettede sig efter.
Disse regenter er sandelig ikke af samme natur som denne
ummah. Den islamiske ummahs befolkninger viser nu eksempler, som der er
få paralleller til i menneskehedens historie, og disse eksempler
udgør et argument mod de forsømmende regenter, der er kujoner
og agenter, og som siger: "Vi har ingen kunnen til at bekrige
jøderne". For ikke så længe siden viste muslimerne i deres
modstandskamp i Sydlibanon det mest pragtfulde eksempel i ofring, jihad og
martyrium, der fik jødernes stat til at trække sig tilbage,
ydmyget og underkuet. Og i dag viser mujahidin i Palæstina
pragt-eksempler i topklassen: De unge mænd konkurrerer om
martyr-aktionerne, og unge kvinder er begyndt at konkurrere med de unge
mænd, og mødrene er begyndt at motivere deres børn til
martyrium og går i sujud (bedestilling med ansigtet i gulvet) til Allah
som tak, når de hører om deres børns martyrium. Hvor
står disse regenter i forhold til sådanne befolkninger? Et
(arabisk) mundheld lyder: "Som I er, vil regenten være". Dette betyder,
at tiden for disse regenter er ved at rinde ud, og at et nyt strålende
daggry er begyndt at dukke op for denne ummah, hvor iman (absolut tro),
jihad, martyrium og sejr vil sejre over de vantro, deres agenter og deres
midler.
Vi vil gerne spørge arabernes regenter: Med hvilken
berettigelse har I overgivet Palæstinas jord, som jøderne
besatte før 1967 e.Kr.?! I har oprettet det såkaldte PLO i 1964
e.Kr. for at befri, hvad jøderne tidligere havde besat. Og nu siger I:
Den totale tilbagetrækning for den totale fred. Er
tilbagetrækningen til grænserne for '67 e.Kr. en total
tilbagetrækning? Og PLO's ledere, som nu kaldes for "det
Palæstinensiske Selvstyre", overgiver selv grænserne for '67
e.Kr., og de overgiver alt, hvad vantroens stater beder dem om.
Hele Palæstinas jord er islamisk jord og
kharraj-jord (fællesejet jord), hvis matrikel tilhører
muslimernes statskasse, og hverken arabernes regenter, PLO's ledere, lederne
for "det Palæstinensiske Selvstyre", muslimernes regenter eller
Palæstinas befolkning har retten til at overgive en hånds
spændvidde af denne jord til en hvilken som helst vantro fremmed stat.
Den overgivelse, som disse regenter, der er agenter, har foretaget, er
ugyldig, hvilket mujahidin vil ugyldiggøre, og de vil stille de
jord-overgivende forrædere til et hårdt regnskab.
O muslimer:
Disse regenter, herunder lederne for det
Palæstinensiske Selvstyre, er alle billige agenter, og de er
forrædere i ordets fulde betydning. De overgiver Palæstinas jord
og Palæstinas helligdomme til jøderne på en ordre fra de
vantro vestlige stater, især USA, og de opfører skuespil for at
vildlede de arabiske og islamiske befolkninger, så disse initiativer
kan passere igennem. Disse initiativer er sammensværgelser, og de
kalder dem "de modiges fred", og de er ikke andet end "de kujonske
forræderes underkastelse". Dette er ikke en banden på disse
regenter, men en beskrivelse af deres situation. Snart vil den, som endnu
ikke har forstået denne virkelighed, komme til at forstå den. Men
hvad gavner forståelsen, når løbet er kørt.
O islamiske hære i de islamiske lande:
Er det ikke på tide, at I snart længes efter
paradiset? Er det ikke på tide, at I snart længes efter det
jordiske livs og det hinsides ære? Rystes I ikke af det, som
foregår i nærheden af jer af massakrer, der rammer jeres
brødre i Palæstina ved jødernes hænder;
jøderne som er voldsommest i fjendskab til muminin? Er jeres
oprindelige opgave ikke at beskytte Islams territorium og bekæmpe
Allahs fjender, jøderne, som har besat Isra- og Miraj-jorden
(destinationsstedet for profetens natterejse og afgangsstedet for hans
himmelrejse: Quds)? Er jeres opgave at beskytte tronerne, ceremonierne og
festlighederne? Allah forpligter jer til at vælte disse troner, som
sammen med Allahs fjender konspirerer om muslimernes blod, til at
støtte jeres brødre, som med nødråb kalder
på jer i Palæstina,
"Og hvis de søger jeres hjælp i Islams
anliggender, så påhviler det jer at hjælpe dem."
(OQM. al-Anfal:72)
og til at gøre en ende på den misdannede
jøde-entitet, hvorved I dermed vil bringe Islams pragt og de
mægtige lederes handlemåde tilbage. Hvis I gør dette, vil
jeres handlinger blive nedskrevet med bogstaver af lys i dette liv og i det
hinsides, men hvis I forsømmer, vil I bære synden for tavsheden,
og ydmygelse og elendighed vil ramme jer i dette liv og i det hinsides, og
dette er det åbenbare tab.
O muslimer:
Er I ikke den bedste ummah, som er frembragt til
menneskeheden? Er I ikke dem, som har udbredt retledningen og lyset i verden,
og som har fjernet jahiliyyah og mørket? Er I ikke den ummah, som har
besejret perserne og romerne, og som har gjort mange erobringer og rejst
Islams flag i alverdens afkroge? Hvordan kan I blive svækket af
jøder, som for altid vil blive ramt af ydmygelse og elendighed? Jeres
regenter forbyder jer kamp, og I hverken gør oprør mod dem,
vælter dem eller tager afstand fra dem. Allah vil spørge jer om
denne tavshed og tilfredshed med uretfærdigheden og tyrannerne.
"Og frygt den straf, som ikke udelukkende vil ramme dem
af jer, som er uretfærdige."
(OQM. al-Anfal:25).
En straf, der vil ramme tyrannen for hans
uretfærdighed, og samme straf vil også ramme den undertrykte, der
forholder sig tavs over uretfærdigheden. Sendebudet (saaws) sagde:
"Ved den, i hvis hånd min sjæl ligger! I skal påbyde
marouf (det rette), og I skal forbyde munkar (det slette), ellers vil Allah
sende en snarlig straf fra Ham ned over jer. Når I så derefter
laver dua (bøn) til Ham, så vil den ikke blive hørt".
Det er en forpligtelse over jer at bevæge jer som de
levende, ikke at sove som de døde, for at fjerne disse tyranner, som
aflyser Allahs lovgivning og jihad for Allahs skyld, og fremdrive disse
hære til at marchere til slagmarken, hvor de vil vise jøderne
deres styrke, drive dem, som står bag jøderne, på flugt og
fjerne deres snavs fra Isra- og Miraj-jorden. Da ofrings-, jihad- og
martyr-ånden på ny er begyndt at fylde den islamiske ummah,
så vil dette få den til at ryste regenterne, der er agenter og
ikke af samme natur som denne ummah, af sig, for i stedet for dem at
indsætte én khalifah, som ummah giver bayah
(lydighedsløfte) om Allahs Bog og Hans sendebuds Sunnah, så han
kan praktisere Allahs lovgivning, etablere den islamiske deen (ideologi:
verdensanskuelse og livssystem), levere det islamiske budskab til verden og
med sikkerhed erklære jihad mod jøderne, som er aggressorer, og
mod enhver, der hjælper jøderne i deres aggression.
"Hvis I støtter Allah(s sag), så vil Han
give jer sejr og styrke jeres fodfæste."
(OQM. Muhammad:7 )
17. Muharram 1423 hijri
31.03.2002 e.Kr.
Hizb-ut-Tahrir
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Retsinformation · 17. juli 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om at indlede en opløsningssag mod Hizb ut-Tahrir efter grundlovens § 78, stk. 2 Retsinformation · 14. november 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod Hizb ut-Tahrir Retsinformation · 14. november 2026
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir Retsinformation · 13. juni 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden Retsinformation · 16. november 2023
- Skriftlig fremsættelse (23. april 2002) - B 103 Retsinformation · 23. april 2002