Forslag til folketingsbeslutning om at gå imod, at der gives Tyrkiet en startdato for optagelsesforhandlinger med EU
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. april 2004 af Peter Skaarup (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Karina Sørensen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at gå imod, at der gives Tyrkiet en startdato for
optagelsesforhandlinger med EU
Folketinget pålægger regeringen til i EU at gå imod, at der
i 2004 gives Tyrkiet en vurderingsdato og en eventuel dato for start på
forhandlinger om Tyrkiets eventuelle optagelse i EU.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget
Forslaget går ud på at pålægge regeringen at gå imod, at EU
i 2004 giver Tyrkiet en vurderingsdato og en eventuel dato for start på
forhandlinger om Tyrkiets eventuelle optagelse i EU.
Vedtagelse af beslutningsforslaget vil frem til årsskiftet
2004-05 virke som et klart mandat til regeringen. Det vil få stor betydning,
hvis der – som forventet – allerede i efteråret 2004 fremkommer en
rapport fra
Europa-Kommissionen som forløber for eventuelle forhandlinger med Tyrkiet.
Det
vil i den situation være en klar fordel for regeringen, at den i sine
drøftelser i EU’s organer har vished for, at et flertal i Folketinget
ønsker,
at der ikke i år gives Tyrkiet hverken en vurderingsdato eller en startdato
for
optagelsesforhandlinger. En sådan beslutning vil i øvrigt ligge på linje med
de
synspunkter, der er udtrykt af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen,
jf. nedenfor under afsnittet »Politiske overvejelser«.
Dansk Folkeparti har den principielle opfattelse, at
Læs alt
regeringen bør modarbejde enhver beslutning i Det Europæiske Råd, som kan
føre
til, at der åbnes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Dansk Folkeparti
mener,
at Tyrkiets samarbejde med EU må finde sted inden for rammerne af EU’s
naboskabspolitik. Dansk Folkeparti ser derfor helst, at den danske regering
og
EU meget klart lader Tyrkiet forstå, at der slet ikke er grundlag for, at
Tyrkiet kan have forventninger om at blive optaget som medlem af EU. Der er
næppe tvivl om, at denne opfattelse deles af en meget stor del af den danske
befolkning og også er fremherskende langt inde i Socialdemokraterne og i
regeringspartierne.
Der skal ikke herske tvivl om, at Tyrkiet selv gerne vil
optages i EU. For EU derimod ville det være den sikre vej til økonomisk kaos
og
opløsning, og dette er i sig selv grund nok til, at Danmark bør modarbejde
optagelse af Tyrkiet i EU.
Forslagsstillerne har valgt at begrænse rækkevidden af
dette forslag, så det alene har virkning frem til udgangen af 2004.
Forslagsstillerne håber og forventer herved at kunne samle et bredt politisk
flertal bag forslaget.
Argumenter imod optagelse af Tyrkiet i EU
Forslagsstillerne vil i det følgende angive en række
argumenter, der taler imod optagelse af Tyrkiet i EU:
1.
Tyrkiet er ikke et
europæisk land i geografisk henseende. Kun en lille del af Tyrkiet ligger i
Europa, og langt størstedelen af landet er beliggende i Asien. Rusland,
Hviderusland og Ukraine hører til Europa og ville i givet fald være nærmere
som
fremtidige medlemmer af EU, selv om ingen drømmer om det i dag.
2.
Tyrkiet er slet
ikke udviklet i europæisk forstand. Økonomisk er Tyrkiet tilbagestående, det
er
et klassesamfund, og det er mere korrupt end noget EU-land, inklusive de ti
østeuropæiske lande, der optages i EU fra den 1. maj 2004.
Transparency
International er en uafhængig international organisation, hvis formål er at
bekæmpe økonomisk korruption på verdensplan. Transparency fastsætter
indekstal,
der angiver udbredelsen af korruption. Jo mindre korruption, desto højere
placering på listen. Seneste oversigt er »Transparency International
Corruption
Perceptions Index 2003«. Blandt de bedst placerede lande med mindst
korruption
er Finland på en førsteplads, Danmark på en tredjeplads og Sverige på en
sjetteplads. Andre placeringer er Tyskland som nr. 16, Estland nr. 33,
Italien
nr. 35, Litauen nr. 41, Tjekkiet nr. 54, Letland nr. 57. Polen er nr. 64 på
listen over korrupte lande og dermed det værste af de ti nye medlemslande i
EU.
Til sammenligning er Tyrkiet endnu mere korrupt og nummer 77 på listen.
Korruption er et vigtigt symptom på underudvikling.
Tyrkiets ekstremt
svage økonomi viser sig også ved et meget lavt BNP (bruttonationalprodukt).
Ifølge Eurostat var BNP i Tyrkiet pr. indbygger i 2002 ca. 2.200 euro. I de
15
eksisterende EU-medlemslande var BNP ca. 20.000 euro pr. indbygger, mens det
i
tiltrædelseslandene var ca. 4.000 euro pr. indbygger.
Arbejdsløsheden i
Tyrkiet ligger ifølge Eurostat på omkring 10 pct. En meget stor del af
arbejdsstyrken er beskæftiget inden for landbruget, nemlig næsten 35 pct. af
alle i beskæftigelse. I de ti tiltrædelseslande er 12,5 pct. af
erhvervsstyrken
beskæftiget inden for landbruget, mens det tilsvarende tal i EU-15 er 4,2
pct.
Dette gør det aldeles klart, at eventuelt tyrkisk medlemskab af EU vil føre
til
enorme landbrugsreformer i Tyrkiet, der vil kaste mange millioner
landarbejdere
ud i arbejdsløshed med deraf følgende social uro.
Inflationen i
Tyrkiet var ifølge Eurostat i 2001 på 54,4 pct. mod ca. 2 pct. i EU-15 og
knap
6 pct. i tiltrædelseslandene.
Endelig er der
også grund til at nævne, at Tyrkiet i 2001 havde et underskud på
statsbudgettet
på 28,7 pct. af BNP. I EU-15 var underskuddet på 0,8 pct. af BNP. I
tiltrædelseslandene var underskuddet på 4,1 pct. af BNP. Danmark havde i 2001
et overskud svarende til ca. 3 pct. af BNP.
Det er således
helt åbenbart, at Tyrkiets økonomi – set i sammenligning med økonomien i
landene i Europa – er ekstremt tilbagestående. Dette i sig selv gør
enhver
tanke om optagelse af Tyrkiet som medlemsland helt urealistisk.
3.
Det er et problem,
at Tyrkiet har besættelsestropper i et land, som fra og med den 1. maj 2004
er
medlem af EU, nemlig Cypern. Siden Tyrkiet i juli 1974 invaderede den
selvstændige republik Cypern, har tyrkiske tropper besat 38 pct. af Cyperns
areal, og siden har FN-tropper måttet opretholde en stødpudezone mellem den
tyrkiske besættelseszone og republikken Cypern. Tyrkiet har fortsat store
troppekontingenter på Cypern, og det er et overgreb, som i sig selv er nok
til
at forhindre Tyrkiets optagelse i EU.
4.
Det er fortsat et
problem, at Tyrkiet ikke overholder almindelig lov og ret. Af den
sammenfattende omtale af Tyrkiet i »Amnesty International Report 2003«, side
253, fremgår følgende (oversat fra engelsk af forslagsstillerne): »Juridiske
reformer førte til afskaffelse af dødsstraf for forbrydelser begået i
fredstid
og til ændringer i love, der begrænsede ytringsfriheden. Imidlertid havde
mange
samvittighedsfanger fortsat udsigt til rettergang eller fængsling, i
særdeleshed for at udtrykke synspunkter om det kurdiske spørgsmål eller om
højsikkerheds-»F-type«-fængsler eller for at udtale islamistiske synspunkter.
Torturering under politiets varetægt er stadig udbredt og praktiseres
systematisk i antiterrorafdelinger på politistationer i det sydøstlige
Tyrkiet.
Der holdes sjældent rettergang over gerningsmændene. Dusinvis af drab udført
af
sikkerhedsofficerer er blevet rapporteret; nogle af dem kan have været
ulovlige
henrettelser.« Det kan i den forbindelse bemærkes, at man ved fængsler af
F-typen forstår en type fængsler, der især er kendt for den bevidste
ødelæggelse af personligheden via den såkaldt hvide tortur. Metoden går ud på
at anbringe fangerne i højsikkerhedsceller, der er indrettet således, at
fangerne berøves enhver stimulation af sanserne. Bl.a. er vægge og udstyr
totalt i hvidt. Deraf navnet den hvide tortur.
5.
Tyrkiet er et
islamisk land. Formelt er Tyrkiet et sekulariseret samfund, men under den
overflade er landet islamisk. Det sekulariserede Tyrkiet opretholdes kun, så
længe den uddannede elite og det tyrkiske militær har et fast greb om
udviklingen. Hvis EU-landene i misforstået demokratisk ånd kræver
demokratiske
reformer i Tyrkiet, kan de risikere at få det modsatte i form af et islamisk
præstestyre. Kemal Atatürk, generalen, som i 1923 styrtede Det Ottomanske
Rige
og oprettede Republikken Tyrkiet, sagde: »Der findes kun én civilisation, den
vesterlandske.« Desværre lykkedes det ikke for ham at få alle tyrkere
overbevist om rigtigheden heraf, og de islamiske kræfter står stærkt i
Tyrkiet.
EU kan indgå handelsaftaler med Tyrkiet, men at give landet
medbestemmelsesret
vil dramatisk ændre samarbejdsvilkårene i Europa.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at EU i de næste
mange år vil få voldsomme problemer med optagelsen af de ti nye medlemslande,
som næsten alle er fattige og mangler kompetente offentlige administrationer.
Det vil skræmme de allerfleste europæere fra nye vovede udfordringer i mange
år. Man må huske på, at de vesteuropæiske lande aldrig før har været udsat
for
så omfattende forandringer som i det seneste årti. Også Europa rammes af
globaliseringens negative side: øget konkurrence i form af billige produkter
udefra, udflytning af virksomheder, indvandring af store grupper
ikkeuddannede
mennesker, en kulturel trussel og den islamistiske terrortrussel.
Forslagsstillerne er af den overbevisning, at udvidelsen med 10 nye lande fra
den 1. maj 2004 vil påføre den svageste del af den europæiske arbejderklasse
en
alvorlig konkurrence, og den vil samtidig koste de 15 gamle EU-lande enorme
beløb. En yderligere optagelse af Tyrkiet vil svække EU økonomisk og kunne
risikere at knække EU’s og medlemslandenes økonomier.
Politiske overvejelser
Flere danske politikere har udtalt skepsis ved optagelse af
Tyrkiet som EU-medlem. Som et eksempel kan nævnes tidligere statsminister
Poul
Nyrup Rasmussen, der til Politiken den 15. marts 2004 udtaler: »Der kommer
til
at gå mere end én generation, før vi ser dem som medlemmer af EU. Tyrkiet har
stadig alvorlige problemer med menneskerettigheder og med deres retssystem.
Vi
står over for en ret lang årrække, før de problemer er løst.«
Den udtalelse foranledigede en del debat, hvorfor Nyrup
Rasmussen i en række læserbreve uddybede sin holdning, således i et læserbrev
i
Jyllands-Posten den 19. marts 2004, hvoraf det fremgik: »I 1999 var jeg med
til
at give Tyrkiet status som kandidatland på topmødet i Helsinki. Den
beslutning
vedstår jeg fuldt og helt. Det perspektiv er stadig vigtigt. Men jeg har ikke
tilrådet at give Tyrkiet en vurderingsdato og evt. forhandlingsstart allerede
i
år. Der er en meget afgørende forskel på at få status som kandidatland til EU
og det, at EU og et land går i gang med reelle optagelsesforhandlinger. Lad
os
dog erkende fakta: Tyrkiet er ikke klar. Derfor har jeg sagt, at der kommer
til
at gå mange år, før vi ser det som fuldgyldigt medlem af EU. Tyrkiet har
stadig
alvorlige problemer med menneskerettigheder, med ligestilling mellem mænd og
kvinder, med sit retssystem, med samfundsøkonomien, forholdet mellem
demokratiet og militæret. Og vi står over for en ret lang årrække, før de
problemer er løst. Tyrkiets situation understreger, at vi i mange år har
været
for optaget af, hvem der er medlem eller ikke medlem af EU. Vi skal ikke
skubbe
Tyrkiet fra os. I de kommende år må vi i stedet udvikle regionale samarbejder
med de arabiske lande ved Middelhavet mere. Om handel, indvandring, socialt
og
økonomisk samarbejde. Vi skal gøre noget for landene omkring os i stedet for
kun at tænke på at fare derudad med en videre udvidelse.«
Udtalelser som disse indeholder en indrømmelse af, at
danske politikere – herunder Socialdemokraterne – har et
hovedansvar for, at
der i det hele taget er givet Tyrkiet forhåbning om optagelse i EU, og
afslører
samtidig en frygt for konsekvenserne.
Med dette beslutningsforslag håber Dansk Folkeparti at
kunne samle et bredt flertal i Folketinget, der vil pålægge regeringen i EU
at
gå imod, at der i 2004 gives Tyrkiet en vurderingsdato og en dato for start
på
forhandlinger om Tyrkiets eventuelle optagelse i EU.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at gå imod, at der gives Tyrkiet en startdato for
optagelsesforhandlinger med EU.
(Beslutningsforslag nr. B 175).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at gå imod, at der gives Tyrkiet en startdato for optagelsesforhandlinger med EU Retsinformation · 3. august 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om den danske regerings stilling til Tyrkiets ønske om medlemskab af Den Europæiske Union Retsinformation · 21. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om den danske regerings stilling til Tyrkiets ønske om medlemskab af Den Europæiske Union Retsinformation · 21. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU Retsinformation · 14. april 2016
- Forslag til folketingsbeslutning om at indstille forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU Retsinformation · 21. januar 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet Retsinformation · 15. november 2006