Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.

1999/1 BTB 50Betænkning over beslutningsforslagFolketinget22. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 23. maj

2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation

af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5.

november 1992.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle

møder og har herunder stillet spørgsmål til

udenrigsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt og dels i

samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål samt

udenrigsministerens svar herpå er tillige med brev fra

udenrigsministeren til udvalgets formand om det færøske sprogs

stilling i forhold til sprogpagten optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig

henvendelse fra Det Tyske Mindretals Sekretariat.

Udvalget bemærker, at

Folketingets ratifikation af beslutningsforslaget og den efterfølgende

deponering i Europarådet ikke må afhænge af eller forsinkes

unødigt af, hvorvidt regeringen kan finde en afklaring på det

færøske sprogs stilling i forhold til pagten.

Herefter indstiller udvalget forslaget til

folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget) ønsker at tilføje, at regeringen i sine

svar til udvalget har udtrykt forståelse og sympati for forsøg

på at fremme beskyttelsen af tegnsprog og agter at støtte

bestræbelserne på at lade ekspertkomiteen, der er nedsat i

forbindelse med pagten, vurdere, om denne kan blive ændret eller

Læs alt

udbygget, så også tegnsprog kan blive omfattet.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller forslaget til vedtagelse, idet det dog bemærkes, at Dansk

Folkeparti forudsætter, at udenrigsministerens udtalelser under 1.

behandling holder stik, nemlig at beslutningsforslaget om beskyttelse af

mindretalssprog ikke får virkning for indvandrere og flygtninge i

Danmark.

Dansk Folkeparti skal derfor henholde sig til, at pagten

ikke omhandler »sprog, der tales af indvandrere«, som det står

nævnt i bemærkningerne til forslaget.

Dansk Folkeparti finder, at forholdene på en

række områder af dem, som er beskrevet i pagten, allerede i dag

fungerer tilfredsstillende. Eksempelvis når det gælder

behandlingen af det tyske mindretal i Sønderjylland. Ifølge

beslutningsforslaget skal det tyske mindretal have de samme rettigheder i

Danmark som det danske mindretal i dag har i Tyskland, f.eks. skal der som

følge af beslutningsforslaget, hvis det er praktisk muligt, udformes

oversættelser af domme, offentlige papirer m.v. til tysk for det tyske

mindretal i Sønderjylland.

Dansk Folkeparti mener ikke, at noget sådant

overhovedet er nødvendigt, idet de fleste tyskere i

Sønderjylland til fulde mestrer det danske sprog, men Dansk Folkeparti

har ikke noget imod, at dette forhold med pagten sættes på

plads.

Helen Beim (S) Jeppe Kofod (S)

Henning Gjellerod (S) Else Marie Mortensen (S)

Hans-Pavia Rosing (S) Kaj Stillinger (SF)

Ebbe Kalnæs (CD)

Inger Marie Bruun-Vierø (RV)

fmd.

Margrete Auken (SF) Jens Hald Madsen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V)

Jann Sjursen (KRF) Per Stig Møller (KF)

Henriette Kjær (KF) Pia Kjærsgaard (DF)

nfmd. Kirsten Jacobsen (FRI)

Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til

udenrigsministeren samt dennes svar herpå optrykt efter ønske

fra Socialdemokratiet

Spørgsmål 1:

Vedr. art. 1 - Definitioner: Der tales i sprogpagten om

mindretalssprog, »som traditionelt bruges inden for et nærmere bestemt

område i en stat af den pågældende stats egne

statsborgere«. - Betyder ratifikationen af sprogpagten forandringer i forhold

til tysktalende herboende tyske statsborgere eller EU-borgere af anden

herkomst, som er integreret i det tyske mindretal?

Svar:

Som anført yder pagten beskyttelse af

mindretalssprog, der tales af statens egne statsborgere. Andre brugere af

sproget, der er integreret i det tyske mindretal i Sønderjylland, vil

dog også nyde godt af pagtens beskyttelsesregler. Der vil således

ikke ske forskelsbehandling på grund af statsborgerskab, for så

vidt angår personer tilhørende det tyske mindretal.

Spørgsmål 2:

Vedr. art. 6 - Oplysningspligt: Hvorledes tænkes

denne forpligtelse administreret?

Svar:

Udenrigsministeriet forudser i samarbejde med de

berørte myndigheder at udarbejde en pjece om de forpligtelser, der

følger af pagten, til brug for myndighederne og medlemmerne af det

tyske mindretal.

Spørgsmål 3:

Vedr. art. 8 og 10: Medfører sprogpagtens bestemmelser, at der

indføres nye kvantitetskriterier til at definere det tyske mindretal

og dets sproglige og kulturelle rettigheder i Danmark?

Svar:

Der er ikke i København-Bonn-erklæringerne

fastlagt noget kvantitetskriterium til at definere henholdsvis det tyske

mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland. Det hedder i den

danske erklæring klart, at bekendelsen til tysk nationalitet og tysk

kultur er fri og ikke af myndighederne må bestrides eller

efterprøves. I Europarådets rammekonvention om beskyttelse af

nationale mindretal af 1. februar 1995 hedder det tilsvarende, at enhver

person, der tilhører et nationalt mindretal, skal have ret til frit at

vælge at blive behandlet som tilhørende et sådant

mindretal eller ej.

Formålet med pagten er at beskytte og fremme

regionale sprog og mindretalssprog som en vigtig del af Europas kulturarv.

Pagten beskæftiger sig således med sprog snarere end med de

grupper, der taler disse sprog. Bortset fra den generelle definition, der

indeholdes i pagtens artikel 1, hvorefter sproget skal bruges inden for et

nærmere bestemt område af en gruppe, der i antal er mindre end

resten af statens befolkning, medfører pagten således ikke nye

kvantitetskriterier. Det bør i denne forbindelse pointeres, at pagten

indeholder en række forpligtelser, der retter sig mod deltagerstaterne,

men den etablerer ikke direkte rettigheder for individer eller grupper af

individer, der taler et sprog, som er beskyttet i medfør af

pagten.

Spørgsmål 4:

Vedr. art. 8, litra a, b og c, afsnittene iv: Mener

regeringen, at man er dækket ind ved at fremme og støtte

henholdsvis førskoleundervisningen, grundskoleundervisningen, den

afsluttende grundskole og gymnasieundervisningen, eller burde der i

virkeligheden have stået, at man agter at tilbyde eller sørge

for?

Svar:

Tysksprogede børn fra mindretallet i

Sønderjylland kan gå i børnehaveklasse og i skole

på de tyske privatskoler, der modtager offentligt tilskud i henhold til

lov om friskoler og private grundskoler m.v. Inden for den almindelige

folkeskole tilbydes der ikke undervisning i tysk før på 7.-9.

klassetrin. Regeringen finder på den baggrund, at Danmark på

førskole- og grundskoleniveau opfylder bestemmelserne i henholdsvis

artikel 8, litra a, iii, (ikke som tidligere angivet iv) og litra b iv ved,

at der med offentligt tilskud kan oprettes - og er oprettet - friskoler, der

tilbyder undervisning på og/eller i tysk. Tilsvarende gælder

undervisning i tysk på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau, jf.

artikel 8, litra c iv. Da der imidlertid tilbydes alle elever undervisning i

tysk i folkeskolens 7.-9. klassetrin, og da man i gymnasiet er forpligtet til

at tilbyde undervisning i tysk og/eller fransk som fortsættersprog til

elever optaget på sproglig linje, vil Danmark for så vidt kunne

udpege både artikel 8, litra c iii og iv for disse undervisningstrin.

Det bemærkes, at bestemmelserne er alternative og derfor kun

gælder som én forpligtelse i pagtens forstand.

Spørgsmål 5:

Vedr. art. 8, stk. 1, litra f, ii. Bør der tilbydes

både tysk og fransk på voksenuddannelsescentrene i Nordslesvig i

stedet for enten tysk eller fransk?

Svar:

På voksenuddannelsescentrene (VUC) udbydes almen

voksenuddannelse (avu, jf. lovbkg. nr. 71 af 1. februar 1999), og

prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere

forberedelseseksamen (hf-enkeltfag, jf. lovbkg. nr. 821 af 4. november 1999)

samt anden voksenundervisning efter amtsrådets nærmere

bestemmelse.

Ifølge § 2 i den gældende lov om almen

voksenuddannelse og bemærkningerne til lovforslaget (L 179) om

almen voksenuddannelse, fremsat den 12. januar 1989, er der tale om en

uddannelsesret for alle, der er fyldt 18 år, og et dertil svarende

reelt uddannelsestilbud. Uddannelsesretten og det dertil svarende reelle

uddannelsestilbud omfatter:

1) Kernefag, der skal udbydes ved hvert

voksenuddannelsescenter (VUC) én gang årligt, i kombination med

tilbudsfag, der udbydes, så det samlede udbud i amtskommunen bliver

alsidigt.

2) Fri adgang til kernefag.

3) Fagudbud og tilrettelæggelse planlægges ud

fra de konstaterede behov for denne undervisning.

4) Størst mulig spredning af kursusudbudet.

Blandt kernefagene, jf. pkt. 1, nævnes tysk og

fransk som alternativer, dvs. der består ikke nogen pligt til at udbyde

begge fag ved hvert voksenuddannelsescenter én gang årligt.

Med lovforslag nr. L 130 fremsat den 3. december 1999

foreslås uddannelsesretten, jf. ovenstående, beskrevet i selve

lovteksten og dermed præciseret.

Imidlertid indebærer pagten ikke en pligt til at

udbyde regionale sprog og mindretalssprog inden for alle voksen- og

efteruddannelser.

Ifølge § 17, stk. 2, i gældende lov om kursus

til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende

enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (hf-enkeltfag) sikrer

amtsrådene, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende

enkeltfagsundervisning inden for rimelig tid og en rimelig geografisk afstand

kan optages på den ønskede undervisning. Ved kursus til

højere forberedelseseksamen gives undervisning i bl.a. fransk og tysk.

Der skelnes ikke som i avu-loven mellem de forskellige fag

mht. udbudspligt på det enkelte VUC henholdsvis i amtskommunen som

helhed.

Spørgsmål 6:

Kan en kommende dansk ratifikation af den europæiske

pagt om regionale sprog eller mindretalssprog ændre på den

lighed, som det tyske mindretal i Danmark opnåede ved indgåelsen

af København-Bonn-erklæringen den 29. marts 1955 - også

set i lyset af, at Tyskland allerede for et år siden ratificerede

pagten?

Svar:

Efter regeringens opfattelse vil en kommende dansk

ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller

mindretalssprog medvirke til at genskabe og fastholde den lighed mellem det

tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland, som blev

opnået ved København-Bonn- erklæringerne.

Det vil derfor selvsagt være ønskeligt, at

Danmark snarest kan ratificere den europæiske pagt om regionale sprog

eller mindretalssprog. Så længe Danmark ikke har ratificeret

pagten, kan den lighed, der opnåedes ved

København-Bonn-erklæringerne mellem det danske og tyske

mindretal, siges at være brudt, idet det danske mindretalssprog syd for

grænsen vil nyde beskyttelse i henhold til en international traktat,

medens det tyske mindretalssprog kun vil nyde beskyttelse i henhold til den

ensidige danske regeringserklæring, som blev afgivet samtidig med en

tilsvarende erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland.

Spørgsmål 7:

Overvejer ministeren at udarbejde et juridisk responsum

vedrørende de folkeretlige aspekter ved en dansk ratifikation af

pagten?

Svar:

Europarådet har allerede udarbejdet en forklarende

rapport til pagten, der belyser en række af sagens folkeretlige

aspekter. Denne rapport vedlægges i engelsk version. Såfremt det

ønskes, vil Udenrigsministeriet imidlertid gerne udarbejde et juridisk

responsum vedrørende de folkeretlige aspekter ved en dansk

ratifikation af pagten.

Bilag 2

Udenrigsministerens brev til udvalgets formand optrykt

efter ønske fra Det Konservative Folkeparti

Den 18. maj 2000

Kære Inger Marie Bruun-Vierø,

Regeringen fremlagde den 8. december 1999 beslutningsforslag nr. B 50

vedrørende Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af Den

europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog.

Jeg har den 9. maj 2000 fra den færøske

lagmand modtaget en ny henvendelse i spørgsmålet om

løsningen af det færøske sprogs stilling i forhold til

sprogpagten. Regeringen overvejer nu, hvorledes dette spørgsmål

kan løses.

Som jeg sagde under Folketingets 1. behandling af

beslutningsforslaget, lægger regeringen stor vægt på, at

Danmark hurtigt kan ratificere sprogpagten. Dette ønske nød

bred støtte i Folketinget. Det vil således være

ønskeligt, at Folketinget afslutter behandlingen af

beslutningsforslaget i indeværende folketingsår. På den

baggrund skal jeg opfordre til, at udenrigsudvalget afgiver betænkning

i sagen hurtigst muligt, og uanset om der foreligger en endelig

løsning på spørgsmålet om det færøske

sprogs stilling i forhold til sprogpagten.

Når Folketingets samtykke foreligger, vil regeringen

afklare, hvorledes spørgsmålet om det færøske

sprogs stilling i forhold til pagten kan løses. Derefter vil

regeringen træffe beslutning om næste skridt mod dansk

ratifikation.

Med venlig hilsen

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter