Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 23. maj
2000
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation
af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5.
november 1992.
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle
møder og har herunder stillet spørgsmål til
udenrigsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt og dels i
samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål samt
udenrigsministerens svar herpå er tillige med brev fra
udenrigsministeren til udvalgets formand om det færøske sprogs
stilling i forhold til sprogpagten optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig
henvendelse fra Det Tyske Mindretals Sekretariat.
Udvalget bemærker, at
Folketingets ratifikation af beslutningsforslaget og den efterfølgende
deponering i Europarådet ikke må afhænge af eller forsinkes
unødigt af, hvorvidt regeringen kan finde en afklaring på det
færøske sprogs stilling i forhold til pagten.
Herefter indstiller udvalget forslaget til
folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) ønsker at tilføje, at regeringen i sine
svar til udvalget har udtrykt forståelse og sympati for forsøg
på at fremme beskyttelsen af tegnsprog og agter at støtte
bestræbelserne på at lade ekspertkomiteen, der er nedsat i
forbindelse med pagten, vurdere, om denne kan blive ændret eller
Læs alt
udbygget, så også tegnsprog kan blive omfattet.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller forslaget til vedtagelse, idet det dog bemærkes, at Dansk
Folkeparti forudsætter, at udenrigsministerens udtalelser under 1.
behandling holder stik, nemlig at beslutningsforslaget om beskyttelse af
mindretalssprog ikke får virkning for indvandrere og flygtninge i
Danmark.
Dansk Folkeparti skal derfor henholde sig til, at pagten
ikke omhandler »sprog, der tales af indvandrere«, som det står
nævnt i bemærkningerne til forslaget.
Dansk Folkeparti finder, at forholdene på en
række områder af dem, som er beskrevet i pagten, allerede i dag
fungerer tilfredsstillende. Eksempelvis når det gælder
behandlingen af det tyske mindretal i Sønderjylland. Ifølge
beslutningsforslaget skal det tyske mindretal have de samme rettigheder i
Danmark som det danske mindretal i dag har i Tyskland, f.eks. skal der som
følge af beslutningsforslaget, hvis det er praktisk muligt, udformes
oversættelser af domme, offentlige papirer m.v. til tysk for det tyske
mindretal i Sønderjylland.
Dansk Folkeparti mener ikke, at noget sådant
overhovedet er nødvendigt, idet de fleste tyskere i
Sønderjylland til fulde mestrer det danske sprog, men Dansk Folkeparti
har ikke noget imod, at dette forhold med pagten sættes på
plads.
Helen Beim (S) Jeppe Kofod (S)
Henning Gjellerod (S) Else Marie Mortensen (S)
Hans-Pavia Rosing (S) Kaj Stillinger (SF)
Ebbe Kalnæs (CD)
Inger Marie Bruun-Vierø (RV)
fmd.
Margrete Auken (SF) Jens Hald Madsen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V)
Jann Sjursen (KRF) Per Stig Møller (KF)
Henriette Kjær (KF) Pia Kjærsgaard (DF)
nfmd. Kirsten Jacobsen (FRI)
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til
udenrigsministeren samt dennes svar herpå optrykt efter ønske
fra Socialdemokratiet
Spørgsmål 1:
Vedr. art. 1 - Definitioner: Der tales i sprogpagten om
mindretalssprog, »som traditionelt bruges inden for et nærmere bestemt
område i en stat af den pågældende stats egne
statsborgere«. - Betyder ratifikationen af sprogpagten forandringer i forhold
til tysktalende herboende tyske statsborgere eller EU-borgere af anden
herkomst, som er integreret i det tyske mindretal?
Svar:
Som anført yder pagten beskyttelse af
mindretalssprog, der tales af statens egne statsborgere. Andre brugere af
sproget, der er integreret i det tyske mindretal i Sønderjylland, vil
dog også nyde godt af pagtens beskyttelsesregler. Der vil således
ikke ske forskelsbehandling på grund af statsborgerskab, for så
vidt angår personer tilhørende det tyske mindretal.
Spørgsmål 2:
Vedr. art. 6 - Oplysningspligt: Hvorledes tænkes
denne forpligtelse administreret?
Svar:
Udenrigsministeriet forudser i samarbejde med de
berørte myndigheder at udarbejde en pjece om de forpligtelser, der
følger af pagten, til brug for myndighederne og medlemmerne af det
tyske mindretal.
Spørgsmål 3:
Vedr. art. 8 og 10: Medfører sprogpagtens bestemmelser, at der
indføres nye kvantitetskriterier til at definere det tyske mindretal
og dets sproglige og kulturelle rettigheder i Danmark?
Svar:
Der er ikke i København-Bonn-erklæringerne
fastlagt noget kvantitetskriterium til at definere henholdsvis det tyske
mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland. Det hedder i den
danske erklæring klart, at bekendelsen til tysk nationalitet og tysk
kultur er fri og ikke af myndighederne må bestrides eller
efterprøves. I Europarådets rammekonvention om beskyttelse af
nationale mindretal af 1. februar 1995 hedder det tilsvarende, at enhver
person, der tilhører et nationalt mindretal, skal have ret til frit at
vælge at blive behandlet som tilhørende et sådant
mindretal eller ej.
Formålet med pagten er at beskytte og fremme
regionale sprog og mindretalssprog som en vigtig del af Europas kulturarv.
Pagten beskæftiger sig således med sprog snarere end med de
grupper, der taler disse sprog. Bortset fra den generelle definition, der
indeholdes i pagtens artikel 1, hvorefter sproget skal bruges inden for et
nærmere bestemt område af en gruppe, der i antal er mindre end
resten af statens befolkning, medfører pagten således ikke nye
kvantitetskriterier. Det bør i denne forbindelse pointeres, at pagten
indeholder en række forpligtelser, der retter sig mod deltagerstaterne,
men den etablerer ikke direkte rettigheder for individer eller grupper af
individer, der taler et sprog, som er beskyttet i medfør af
pagten.
Spørgsmål 4:
Vedr. art. 8, litra a, b og c, afsnittene iv: Mener
regeringen, at man er dækket ind ved at fremme og støtte
henholdsvis førskoleundervisningen, grundskoleundervisningen, den
afsluttende grundskole og gymnasieundervisningen, eller burde der i
virkeligheden have stået, at man agter at tilbyde eller sørge
for?
Svar:
Tysksprogede børn fra mindretallet i
Sønderjylland kan gå i børnehaveklasse og i skole
på de tyske privatskoler, der modtager offentligt tilskud i henhold til
lov om friskoler og private grundskoler m.v. Inden for den almindelige
folkeskole tilbydes der ikke undervisning i tysk før på 7.-9.
klassetrin. Regeringen finder på den baggrund, at Danmark på
førskole- og grundskoleniveau opfylder bestemmelserne i henholdsvis
artikel 8, litra a, iii, (ikke som tidligere angivet iv) og litra b iv ved,
at der med offentligt tilskud kan oprettes - og er oprettet - friskoler, der
tilbyder undervisning på og/eller i tysk. Tilsvarende gælder
undervisning i tysk på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau, jf.
artikel 8, litra c iv. Da der imidlertid tilbydes alle elever undervisning i
tysk i folkeskolens 7.-9. klassetrin, og da man i gymnasiet er forpligtet til
at tilbyde undervisning i tysk og/eller fransk som fortsættersprog til
elever optaget på sproglig linje, vil Danmark for så vidt kunne
udpege både artikel 8, litra c iii og iv for disse undervisningstrin.
Det bemærkes, at bestemmelserne er alternative og derfor kun
gælder som én forpligtelse i pagtens forstand.
Spørgsmål 5:
Vedr. art. 8, stk. 1, litra f, ii. Bør der tilbydes
både tysk og fransk på voksenuddannelsescentrene i Nordslesvig i
stedet for enten tysk eller fransk?
Svar:
På voksenuddannelsescentrene (VUC) udbydes almen
voksenuddannelse (avu, jf. lovbkg. nr. 71 af 1. februar 1999), og
prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere
forberedelseseksamen (hf-enkeltfag, jf. lovbkg. nr. 821 af 4. november 1999)
samt anden voksenundervisning efter amtsrådets nærmere
bestemmelse.
Ifølge § 2 i den gældende lov om almen
voksenuddannelse og bemærkningerne til lovforslaget (L 179) om
almen voksenuddannelse, fremsat den 12. januar 1989, er der tale om en
uddannelsesret for alle, der er fyldt 18 år, og et dertil svarende
reelt uddannelsestilbud. Uddannelsesretten og det dertil svarende reelle
uddannelsestilbud omfatter:
1) Kernefag, der skal udbydes ved hvert
voksenuddannelsescenter (VUC) én gang årligt, i kombination med
tilbudsfag, der udbydes, så det samlede udbud i amtskommunen bliver
alsidigt.
2) Fri adgang til kernefag.
3) Fagudbud og tilrettelæggelse planlægges ud
fra de konstaterede behov for denne undervisning.
4) Størst mulig spredning af kursusudbudet.
Blandt kernefagene, jf. pkt. 1, nævnes tysk og
fransk som alternativer, dvs. der består ikke nogen pligt til at udbyde
begge fag ved hvert voksenuddannelsescenter én gang årligt.
Med lovforslag nr. L 130 fremsat den 3. december 1999
foreslås uddannelsesretten, jf. ovenstående, beskrevet i selve
lovteksten og dermed præciseret.
Imidlertid indebærer pagten ikke en pligt til at
udbyde regionale sprog og mindretalssprog inden for alle voksen- og
efteruddannelser.
Ifølge § 17, stk. 2, i gældende lov om kursus
til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (hf-enkeltfag) sikrer
amtsrådene, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende
enkeltfagsundervisning inden for rimelig tid og en rimelig geografisk afstand
kan optages på den ønskede undervisning. Ved kursus til
højere forberedelseseksamen gives undervisning i bl.a. fransk og tysk.
Der skelnes ikke som i avu-loven mellem de forskellige fag
mht. udbudspligt på det enkelte VUC henholdsvis i amtskommunen som
helhed.
Spørgsmål 6:
Kan en kommende dansk ratifikation af den europæiske
pagt om regionale sprog eller mindretalssprog ændre på den
lighed, som det tyske mindretal i Danmark opnåede ved indgåelsen
af København-Bonn-erklæringen den 29. marts 1955 - også
set i lyset af, at Tyskland allerede for et år siden ratificerede
pagten?
Svar:
Efter regeringens opfattelse vil en kommende dansk
ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller
mindretalssprog medvirke til at genskabe og fastholde den lighed mellem det
tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland, som blev
opnået ved København-Bonn- erklæringerne.
Det vil derfor selvsagt være ønskeligt, at
Danmark snarest kan ratificere den europæiske pagt om regionale sprog
eller mindretalssprog. Så længe Danmark ikke har ratificeret
pagten, kan den lighed, der opnåedes ved
København-Bonn-erklæringerne mellem det danske og tyske
mindretal, siges at være brudt, idet det danske mindretalssprog syd for
grænsen vil nyde beskyttelse i henhold til en international traktat,
medens det tyske mindretalssprog kun vil nyde beskyttelse i henhold til den
ensidige danske regeringserklæring, som blev afgivet samtidig med en
tilsvarende erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland.
Spørgsmål 7:
Overvejer ministeren at udarbejde et juridisk responsum
vedrørende de folkeretlige aspekter ved en dansk ratifikation af
pagten?
Svar:
Europarådet har allerede udarbejdet en forklarende
rapport til pagten, der belyser en række af sagens folkeretlige
aspekter. Denne rapport vedlægges i engelsk version. Såfremt det
ønskes, vil Udenrigsministeriet imidlertid gerne udarbejde et juridisk
responsum vedrørende de folkeretlige aspekter ved en dansk
ratifikation af pagten.
Bilag 2
Udenrigsministerens brev til udvalgets formand optrykt
efter ønske fra Det Konservative Folkeparti
Den 18. maj 2000
Kære Inger Marie Bruun-Vierø,
Regeringen fremlagde den 8. december 1999 beslutningsforslag nr. B 50
vedrørende Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af Den
europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog.
Jeg har den 9. maj 2000 fra den færøske
lagmand modtaget en ny henvendelse i spørgsmålet om
løsningen af det færøske sprogs stilling i forhold til
sprogpagten. Regeringen overvejer nu, hvorledes dette spørgsmål
kan løses.
Som jeg sagde under Folketingets 1. behandling af
beslutningsforslaget, lægger regeringen stor vægt på, at
Danmark hurtigt kan ratificere sprogpagten. Dette ønske nød
bred støtte i Folketinget. Det vil således være
ønskeligt, at Folketinget afslutter behandlingen af
beslutningsforslaget i indeværende folketingsår. På den
baggrund skal jeg opfordre til, at udenrigsudvalget afgiver betænkning
i sagen hurtigst muligt, og uanset om der foreligger en endelig
løsning på spørgsmålet om det færøske
sprogs stilling i forhold til sprogpagten.
Når Folketingets samtykke foreligger, vil regeringen
afklare, hvorledes spørgsmålet om det færøske
sprogs stilling i forhold til pagten kan løses. Derefter vil
regeringen træffe beslutning om næste skridt mod dansk
ratifikation.
Med venlig hilsen
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 25. november 1999
- Skriftlig fremsættelse (24. november 1999) - B 50 Retsinformation · 25. november 1999
- Bekendtgørelse af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 5. september 2001
- Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 26. maj 2000
- 1996 BSF 69 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF EUROPARÅDETS RAMMEKONVENTION AF 1. FEBRUAR 1995 OM BESKYTTELSE AF NATIONALE MINDRETAL Retsinformation · 23. april 1997
- 1994 BR 2 BERETNING OVER MINDRETALSPROBLEMATIKKEN NR 2 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 29. juni 1995