Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (24. november 1999) - B 50

1999/1 SF B 50Skriftlig fremsættelseFolketinget25. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (24. november 1999)

Udenrigsministeren

(Niels Helveg Petersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks

ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller

mindretalssprog af 5. november 1992.

(Beslutningsforslag nr. B 50).

Forslaget tilsigter at muliggøre, at Danmark kan

ratificere den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog

af 5. november 1992.

Pagten blev vedtaget af Europarådets

Ministerkomité den 25. juni 1992 og åbnet for undertegnelse i

Strasbourg den 5. november 1992. Pagten blev på denne dato undertegnet

af 11 af Europarådets medlemslande, herunder af Danmark. Undertegnelsen

skete under forbehold af ratifikation.

Baggrunden for udarbejdelsen af pagten skyldes, at der

bl.a. af Den Parlamentariske Forsamling under Europarådet gennem tiden

er blevet udtrykt bekymring over situationen for de mange regionale sprog og

mindretalssprog, der findes i Europa, og hvoraf nogle er i fare for med tiden

at uddø. Den stående Kommunalkonference under Europa (CLRAE)

påtog sig derfor arbejdet med udarbejdelsen af en europæisk pagt

om regionale sprog eller mindretalssprog, der senere blev videreført

af en ad hoc ekspertkomité under Europarådets

Ministerkomité.

Pagten er en folkeretligt bindende konvention. Ved

Danmarks ratifikation af pagten opstår der for Danmark folkeretlige

forpligtelser til for alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der

findes i Danmark, og som er omfattet af den i pagten fastlagte definition for

Læs alt

sådanne sprog, at følge en række generelle mål og

principper, der er nærmere fastlagt i pagtens afsnit II. De

kontraherende stater har herudover mulighed for at udpege bestemte sprog med

henblik på den videregående beskyttelse, der er fastlagt i

pagtens afsnit III. Afsnit III indeholder en række konkrete

forpligtelser med henblik på at fremme brugen af regionale sprog eller

mindretalssprog på forskellige områder af samfundslivet. Der skal

vælges mindst 35 bestemmelser, for at et sprog kan anmeldes til den

særlige beskyttelse efter afsnit III.

Der er i forslaget til folketingsbeslutning redegjort for,

at Danmarks ratifikation af pagten bør omfatte det

færøske og grønlandske sprog samt tysk, for så vidt

angår det tyske mindretal i Sønderjylland, således at de

generelle mål og principper i pagtens afsnit II vil blive

gældende for alle tre sprog. Det foreslås endvidere, at tysk, for

så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeges

som et sprog, der vil være omfattet af pagtens afsnit III,

således at der for dette skal udpeges mindst 35 bestemmelser i

nævnte afsnit, der skal være gældende for dette sprog.

Derimod anses det ikke for relevant at udpege færøsk og

grønlandsk som omfattet af bestemmelserne i pagtens afsnit III under

hensyn til, at færøsk og grønlandsk er hovedsprog

på henholdsvis Færøerne og i Grønland.

I forslaget til folketingsbeslutning er der udpeget i alt

37 bestemmelser i afsnit III, der vil kunne finde anvendelse for tysk.

Bestemmelserne fremgår af den erklæring, der foreslås

afgivet fra dansk side i forbindelse med ratifikationen, og som er gengivet

på side 26, spalte 2, samt af bemærkningerne til de enkelte

artikler. Det fremgår endvidere, at der i forbindelse med ratifikation

af pagten bør afgives en fortolkende erklæring vedrørende

artikel 9, stk. 1.

Pagtens afsnit IV indeholder bestemmelser om kontrollen

med pagtens gennemførelse. Deltagerstaterne forpligter sig til at

fremsende periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær

om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten. Den

første rapport skal afgives senest ét år efter pagtens

ikrafttrædelse for den pågældende stat og de

følgende med tre års mellemrum. Rapporterne skal gennemgås

af en uafhængig ekspertkomité, der skal bestå af et medlem

fra hver deltagerstat.

Pagten trådte i kraft den 1. marts 1998 efter at

være blevet ratificeret af Finland, Kroatien, Liechtenstein,

Nederlandene, Norge og Ungarn. Pagten er endvidere blevet ratificeret af

Schweiz og Tyskland med virkning fra henholdsvis 1. april 1998 og 1. januar

1999. Tysklands ratifikation omfatter bl.a. dansk i det danske

sprogområde i Slesvig-Holsten.

Danmarks ratifikation af pagten forventes ikke at

nødvendiggøre lovændringer. Forslaget forventes heller

ikke at få direkte økonomiske eller administrative konsekvenser.

Gennemførelse af en periodisk rapporteringsforpligtelse skønnes

dog at kunne være forbundet med visse omkostninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til de

bemærkninger, der ledsager forslaget, skal jeg tillade mig at anbefale

det til det høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter