Skriftlig fremsættelse (24. november 1999) - B 50
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (24. november 1999)
Udenrigsministeren
(Niels Helveg Petersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks
ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller
mindretalssprog af 5. november 1992.
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Forslaget tilsigter at muliggøre, at Danmark kan
ratificere den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
af 5. november 1992.
Pagten blev vedtaget af Europarådets
Ministerkomité den 25. juni 1992 og åbnet for undertegnelse i
Strasbourg den 5. november 1992. Pagten blev på denne dato undertegnet
af 11 af Europarådets medlemslande, herunder af Danmark. Undertegnelsen
skete under forbehold af ratifikation.
Baggrunden for udarbejdelsen af pagten skyldes, at der
bl.a. af Den Parlamentariske Forsamling under Europarådet gennem tiden
er blevet udtrykt bekymring over situationen for de mange regionale sprog og
mindretalssprog, der findes i Europa, og hvoraf nogle er i fare for med tiden
at uddø. Den stående Kommunalkonference under Europa (CLRAE)
påtog sig derfor arbejdet med udarbejdelsen af en europæisk pagt
om regionale sprog eller mindretalssprog, der senere blev videreført
af en ad hoc ekspertkomité under Europarådets
Ministerkomité.
Pagten er en folkeretligt bindende konvention. Ved
Danmarks ratifikation af pagten opstår der for Danmark folkeretlige
forpligtelser til for alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der
findes i Danmark, og som er omfattet af den i pagten fastlagte definition for
Læs alt
sådanne sprog, at følge en række generelle mål og
principper, der er nærmere fastlagt i pagtens afsnit II. De
kontraherende stater har herudover mulighed for at udpege bestemte sprog med
henblik på den videregående beskyttelse, der er fastlagt i
pagtens afsnit III. Afsnit III indeholder en række konkrete
forpligtelser med henblik på at fremme brugen af regionale sprog eller
mindretalssprog på forskellige områder af samfundslivet. Der skal
vælges mindst 35 bestemmelser, for at et sprog kan anmeldes til den
særlige beskyttelse efter afsnit III.
Der er i forslaget til folketingsbeslutning redegjort for,
at Danmarks ratifikation af pagten bør omfatte det
færøske og grønlandske sprog samt tysk, for så vidt
angår det tyske mindretal i Sønderjylland, således at de
generelle mål og principper i pagtens afsnit II vil blive
gældende for alle tre sprog. Det foreslås endvidere, at tysk, for
så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeges
som et sprog, der vil være omfattet af pagtens afsnit III,
således at der for dette skal udpeges mindst 35 bestemmelser i
nævnte afsnit, der skal være gældende for dette sprog.
Derimod anses det ikke for relevant at udpege færøsk og
grønlandsk som omfattet af bestemmelserne i pagtens afsnit III under
hensyn til, at færøsk og grønlandsk er hovedsprog
på henholdsvis Færøerne og i Grønland.
I forslaget til folketingsbeslutning er der udpeget i alt
37 bestemmelser i afsnit III, der vil kunne finde anvendelse for tysk.
Bestemmelserne fremgår af den erklæring, der foreslås
afgivet fra dansk side i forbindelse med ratifikationen, og som er gengivet
på side 26, spalte 2, samt af bemærkningerne til de enkelte
artikler. Det fremgår endvidere, at der i forbindelse med ratifikation
af pagten bør afgives en fortolkende erklæring vedrørende
artikel 9, stk. 1.
Pagtens afsnit IV indeholder bestemmelser om kontrollen
med pagtens gennemførelse. Deltagerstaterne forpligter sig til at
fremsende periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær
om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten. Den
første rapport skal afgives senest ét år efter pagtens
ikrafttrædelse for den pågældende stat og de
følgende med tre års mellemrum. Rapporterne skal gennemgås
af en uafhængig ekspertkomité, der skal bestå af et medlem
fra hver deltagerstat.
Pagten trådte i kraft den 1. marts 1998 efter at
være blevet ratificeret af Finland, Kroatien, Liechtenstein,
Nederlandene, Norge og Ungarn. Pagten er endvidere blevet ratificeret af
Schweiz og Tyskland med virkning fra henholdsvis 1. april 1998 og 1. januar
1999. Tysklands ratifikation omfatter bl.a. dansk i det danske
sprogområde i Slesvig-Holsten.
Danmarks ratifikation af pagten forventes ikke at
nødvendiggøre lovændringer. Forslaget forventes heller
ikke at få direkte økonomiske eller administrative konsekvenser.
Gennemførelse af en periodisk rapporteringsforpligtelse skønnes
dog at kunne være forbundet med visse omkostninger.
Idet jeg i øvrigt henviser til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, skal jeg tillade mig at anbefale
det til det høje Tings velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 5. september 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 25. november 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992. Retsinformation · 22. august 2000
- 1996 BSF 69 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF EUROPARÅDETS RAMMEKONVENTION AF 1. FEBRUAR 1995 OM BESKYTTELSE AF NATIONALE MINDRETAL Retsinformation · 23. april 1997
- Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 26. maj 2000
- Bekendtgørelse af Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal Retsinformation · 6. maj 1998