Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992

1999/1 BSF 50Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet25. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. december 1999 af

udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog

eller mindretalssprog af 5. november 1992

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark

ratificerer den i Strasbourg den 5. november 1992 undertegnede

europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og til, at der

afgives en erklæring om pagtens anvendelsesområde i Danmark, som

nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslaget til

folketingsbeslutning, samt en fortolkende erklæring vedrørende

pagtens artikel 9, stk. 1.

Indholdsfortegnelse

Side

Den europæiske pagt om regionale sprog eller

mindretalssprog 3

Bemærkninger:

A. Pagtens forhistorie 25

B. Danmarks ratifikation 25

C. Pagtens indhold 28

Oversættelse

Den europæiske pagt om regionale sprog eller

mindretalssprog

Præambel

Undertegnede medlemsstater af Europarådet,

som tager i betragtning, at Europarådets

formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets

medlemmer, navnlig med henblik på at sikre og virkeliggøre de

idealer og principper, som er deres fælles arvelod;

som tager i betragtning, at beskyttelsen af Europas

Læs alt

historiske regionale sprog eller mindretalssprog, hvoraf nogle er i fare for

at forsvinde helt, bidrager til at opretholde og udvikle Europas

kulturværdier og -traditioner;

som tager i betragtning, at retten til at bruge et

regionalt sprog eller mindretalssprog privat og offentligt er en umistelig

ret, der er i overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede

Nationers internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og

i den ånd, hvori Europarådets konvention til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er skrevet;

som tager hensyn til det arbejde, der er udført

inden for rammerne af CSCE, herunder navnlig til Helsingfors-slutakten fra

1975 og dokumentet fra København-mødet i 1990;

som understreger værdien af et interkulturelt og

flersproget samfund og tager i betragtning, at foranstaltninger til at

beskytte og fremme regionale sprog eller mindretalssprog ikke må ske

på bekostning af de officielle sprog og behovet for at lære

dem;

som indser, at foranstaltninger til at beskytte og fremme

regionale sprog eller mindretalssprog i Europas forskellige lande og regioner

udgør et vigtigt bidrag til opbygningen af et Europa, der er baseret

på grundsætningerne om demokrati og kulturel mangfoldighed inden

for rammerne af national suverænitet og territorial integritet;

som tager hensyn til de særlige forhold og

historiske traditioner i de europæiske staters forskellige

regioner,

er blevet enige om følgende:

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Definitioner

I denne pagt gælder følgende

definitioner:

a »regionale sprog eller mindretalssprog« betyder sprog,

som:

i traditionelt bruges inden for et nærmere bestemt område i

en stat af den pågældende stats egne statsborgere, som

udgør en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens

befolkning; og

ii er forskellige fra den pågældende stats officielle

sprog;

Udtrykket omfatter hverken dialekter af den pågældende

stats officielle sprog eller sprog, der tales af indvandrere;

b »område, hvor det regionale sprog eller mindretalssproget

bruges« betyder det geografiske område, hvor det omtalte sprog er visse

menneskers udtryksmåde og således berettiger til, at de i denne

pagt indeholdte foranstaltninger til at beskytte og fremme sprog tages i

anvendelse;

c »ikke-områderelaterede sprog« betyder sprog, der bruges af

statens egne statsborgere, og som er forskellige fra det eller de sprog, der

bruges af resten af statens befolkning, men som - på trods af at det

eller de pågældende sprog traditionelt bruges inden for statens

territorium - ikke kan identificeres med et bestemt område inden for

dette territorium.

Artikel 2

Forpligtelser

1 Hver part forpligter sig til at anvende bestemmelserne i afsnit II

på alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der tales inden for

dens territorium, og som er omfattet af definitionen i artikel 1.

2 Med hensyn til hvert sprog, der er angivet på ratifikations-,

accept- eller godkendelsestidspunktet i henhold til artikel 3, forpligter

hver part sig til at anvende mindst 35 stykker eller punkter udvalgt

blandt de i pagtens afsnit III indeholdte bestemmelser, herunder mindst tre

udvalgt fra hver af artiklerne 8 og 12 og et fra hver af artiklerne 9, 10, 11

og 13.

Artikel 3

Praktiske forhold

1 Hver kontraherende stat skal i sit ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument angive ethvert regionalt sprog eller mindretalssprog -

eller officielt sprog, såfremt dette er mindre udbredt på hele

eller dele af dens territorium - hvorpå de i henhold til artikel 2,

stk. 2, udvalgte stykker skal finde anvendelse.

2 Hver part kan på et senere tidspunkt meddele

generalsekretæren, at den godkender de forpligtelser, der udspringer af

bestemmelserne i et eller flere af pagtens øvrige stykker, som ikke i

forvejen er angivet i dens ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument, eller at den vil anvende nærværende

artikels stk. 1 på andre regionale sprog eller mindretalssprog

eller på andre officielle sprog, som er mindre udbredte på hele

eller dele af dens territorium.

3 De i stk. 2 omtalte forpligtelser skal anses for at

udgøre en integrerende del af ratifikationen, accepten eller

godkendelsen og skal have samme virkning, regnet fra datoen for

meddelelsen.

Artikel 4

Eksisterende bestemmelser om beskyttelse

1 Intet i denne pagt må fortolkes som en begrænsning i

eller afvigelse fra nogen af de i Den europæiske

Menneskerettighedskonvention garanterede rettigheder.

2 Bestemmelserne i denne pagt berører ikke eventuelle mere

gunstige bestemmelser om regionale sprogs eller mindretalssprogs status eller

retsregler for personer, der tilhører mindretal, som

måtte være fastlagt i en parts lovgivning eller i relevante

bilaterale eller multilaterale internationale aftaler.

Artikel 5

Eksisterende forpligtelser

Intet i denne pagt må fortolkes som en ret til at

udøve virksomhed eller foretage handlinger, der er i strid med de i De

Forenede Nationers Pagt nedfældede formål eller andre

folkeretlige forpligtelser, herunder grundsætningen om staters

suverænitet og territoriale integritet.

Artikel 6

Oplysningspligt

Parterne skal sørge for, at de berørte

myndigheder, organisationer og personer underrettes om de ved denne pagt

etablerede rettigheder og pligter.

Afsnit II

Mål og principper i henhold til artikel 2,

stk. 1

Artikel 7

Mål og principper

1 Med hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog inden for de

områder, hvor sådanne sprog bruges, og under hensyntagen til

hvert sprogs situation, skal parterne basere deres politikker, lovgivning og

praksis på følgende mål og principper:

a anerkendelse af de regionale sprog eller mindretalssprogene som et

udtryk for kulturrigdom;

b respekt for hvert regionale sprogs eller mindretalssprogs geografiske

område for at sikre, at eksisterende eller nye administrative

opdelinger ikke er til hinder for at fremme det pågældende

regionale sprog eller mindretalssprog;

c behov for resolut handling for at fremme regionale sprog eller

mindretalssprog med henblik på beskyttelsen deraf;

d mulighed for at lette og/eller fremme brugen af regionale sprog eller

mindretalssprog, såvel i skrift og tale som i offentlige og private

anliggender;

e opretholdelse og udvikling af forbindelser inden for de af denne pagt

omfattede områder mellem grupper, der bruger et regionalt sprog eller

mindretalssprog, og andre grupper i staten, der bruger et sprog i identisk

eller lignede form, samt etablering af kulturrelationer med andre grupper i

staten, der bruger forskellige sprog;

f tilvejebringelse af passende metoder og midler til undervisning og

uddannelse i regionale sprog eller mindretalssprog på alle relevante

niveauer;

g tilvejebringelse af faciliteter, som gør det muligt for

personer, der ikke taler et regionalt sprog eller mindretalssprog, og som bor

i et område, hvor det bruges, at lære det pågældende

sprog, hvis de ønsker det;

h initiativer til fremme af uddannelse og forskning i regionale sprog

eller mindretalssprog på universiteter eller lignende

institutioner;

i initiativer til fremme af passende udvekslinger på tværs

af landegrænser inden for de af denne pagt omfattede områder for

regionale sprog eller mindretalssprog, der bruges i identisk eller lignende

form i to eller flere stater.

2 Parterne forpligter sig til, såfremt de ikke allerede har gjort

dette, at fjerne enhver uretmæssig sondring, udelukkelse,

begrænsning eller præference, der har relation til brugen af et

regionalt sprog eller mindretalssprog, og som har til hensigt at forhindre

eller true sprogets fortsatte brug eller udvikling. Indførelse af

særlige foranstaltninger til fremme af regionale sprog eller

mindretalssprog, som har til hensigt at skabe lighed mellem brugerne af disse

sprog og resten af befolkningen, eller som tager hensyn til deres

særlige forhold, anses ikke for at være en diskriminerende

handling over for brugere af mere udbredte sprog.

3 Parterne forpligter sig til, med passende midler, at fremme en

fælles forståelse mellem alle sproggrupper i landet og herunder

navnlig sørge for, at respekt, forståelse og tolerance i

relation til regionale sprog eller mindretalssprog indgår i deres

landes uddannelsesmæssige mål, samt tilskynde massemedierne til

at forfølge samme målsætning.

4 Ved fastlæggelsen af deres politik om regionale sprog eller

mindretalssprog skal parterne tage hensyn til de behov og ønsker, som

fremsættes af de grupper, der bruger sådanne sprog. De opfordres

til, om nødvendigt, at oprette organer med henblik på at

rådgive myndighederne om alle forhold vedrørende regionale sprog

eller mindretalssprog.

5 Parterne forpligter sig til, mutatis mutandis, at anvende de i

stk. 1 til 4 ovenfor anførte principper på

ikke-områderelaterede sprog. For så vidt angår disse sprog,

skal arten og omfanget af de foranstaltninger, der skal træffes for at

lade denne pagt få gyldighed, imidlertid fastsættes

på en fleksibel måde under hensyntagen til de gruppers behov og

ønsker, som bruger de pågældende sprog, og under

hensyntagen til disse gruppers traditioner og særlige

forhold.

Afsnit III

Foranstaltninger til fremme af brugen af regionale sprog

eller mindretalssprog på det offentlige område i overensstemmelse

med de forpligtelser, der er indgået i henhold til artikel 2,

stk. 2

Artikel 8

Uddannelse

1 På uddannelsesområdet forpligter parterne sig til, inden

for det område, hvor sådanne sprog bruges, under hensyntagen til

hvert af disse sprogs situation og uden at medføre nogen

begrænsning i undervisningen i statens officielle sprog:

a i at tilbyde førskoleundervisning på de relevante

regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af førskoleundervisningen

på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

iii at gennemføre en af de under i og ii ovenfor anførte

foranstaltninger i det mindste for de elever, hvis familier anmoder

derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig

stort; eller

iv hvis de offentlige myndigheder ikke har nogen direkte kompetence

på området for førskoleundervisning, at støtte

og/eller fremme gennemførelsen af de under i til iii ovenfor

anførte foranstaltninger;

b i at tilbyde grundskoleundervisning på de relevante

regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af grundskoleundervisningen på de

relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

iii inden for rammerne af grundskoleundervisningen at sørge for

undervisning i de relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en

integreret del af læseplanen; eller

iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte

foranstaltninger i det mindste for de elever, hvis familier anmoder

derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig

stort;

c i at tilbyde undervisning på afsluttende grundskole-

og gymnasieniveau på de relevante regionale sprog eller

mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af undervisningen på

afsluttende grundskole- og gymnasieniveau på de relevante regionale

sprog eller mindretalssprog; eller

iii inden for rammerne af undervisningen på afsluttende

grundskole- og gymnasieniveau at sørge for undervisning i de relevante

regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af

læseplanen; eller

iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte

foranstaltninger i det mindste for de elever, som selv eller i givet

fald hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at

være tilstrækkelig stort;

d i at tilbyde tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser på

de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af de tekniske uddannelser og

erhvervsuddannelser på de relevante regionale sprog eller

mindretalssprog; eller

iii inden for rammerne af de tekniske uddannelser og

erhvervsuddannelserne at sørge for, at der undervises i de

relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del

af studieplanen; eller

iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte

foranstaltninger i det mindste for de elever, som selv eller i givet

fald hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at

være tilstrækkelig stort;

e i at tilbyde universitetsuddannelser og andre

videregående uddannelser på regionale sprog eller

mindretalssprog; eller

ii at tilvejebringe faciliteter, der gør det muligt at studere

disse sprog som fag, der udbydes inden for rammerne af

universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser; eller

iii hvis i og ii ikke kan gennemføres på grund af statens

rolle i henseende til videregående uddannelsesinstitutioner, at fremme

og/eller tillade udbud af universitetsuddannelser eller andre former for

videregående uddannelser på regionale sprog eller mindretalssprog

eller faciliteter, der gør det muligt at studere disse sprog som fag,

der udbydes inden for rammerne af universitetsuddannelser eller andre

videregående uddannelser;

f i at sørge for at tilvejebringe voksen- og

efteruddannelser, hvor der primært eller udelukkende undervises

på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at udbyde sådanne sprog som fag inden for rammerne af voksen-

og efteruddannelser; eller

iii hvis de offentlige myndigheder ikke har nogen direkte kompetence

på voksenuddannelsesområdet, at støtte og/eller fremme

udbudet af sådanne sprog som fag inden for rammerne af voksen- og

efteruddannelser;

g at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at

der undervises i den historie og kultur, som afspejles i det regionale sprog

eller mindretalssproget;

h at tilvejebringe den grund- og videreuddannelse af

lærere, som er nødvendig for at kunne gennemføre de af

stykkerne a til g, som parten har godkendt;

i at oprette et eller flere kontrolorganer med ansvar for dels at

overvåge de trufne foranstaltninger og fremskridt med hensyn

til at etablere eller udvikle undervisning i regionale sprog eller

mindretalssprog, dels at udfærdige periodiske indberetninger om deres

resultater, som skal offentliggøres.

2 Med hensyn til uddannelse og med hensyn til andre områder end

dem, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges,

forpligter parterne sig til, såfremt antallet af brugere af et

regionalt sprog eller mindretalssprog berettiger dertil, at tillade, fremme

eller tilbyde undervisning på eller i det regionale sprog eller

mindretalssproget på alle passende uddannelsestrin.

Artikel 9

Retsinstanser

1 Partnerne forpligter sig til, i henseende til de retskredse, hvor

antallet af indbyggere, der bruger de regionale sprog eller

mindretalssprogene, berettiger til nedennævnte foranstaltninger,

under hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og under

forudsætning af, at brugen af de i nærværende stykke

omtalte faciliteter ikke af dommeren anses for at hindre en

passende retspleje:

a i straffesager:

i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af

parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller

mindretalssprogene; og/eller

ii at sikre tiltaltes ret til at bruge sit regionale sprog eller

mindretalssprog; og/eller

iii at foreskrive, at begæringer og bevismateriale i enten

skriftlig eller mundtlig form ikke må afvises, alene på grund af

at de er formuleret på et regionalt sprog eller mindretalssprog;

og/eller

iv såfremt der fremsættes anmodning derom, at

fremlægge de med retssagen forbundne dokumenter på det relevante

regionale sprog eller mindretalssprog,

om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser,

som ikke må medføre merudgifter for de

pågældende;

b i borgerlige sager:

i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af

parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller

mindretalssprogene; og/eller

ii at tillade, når en procespart skal give personligt

møde ved en domstol, at han eller hun må bruge sit regionale

sprog eller mindretalssprog uden derved at pådrage sig merudgifter;

og/eller

iii at tillade, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges

på de regionale sprog eller mindretalssprogene,

om nødvendigt ved hjælp af tolke og

oversættelser;

c i sager om forvaltningsspørgsmål, der behandles ved

domstole:

i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af

parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller

mindretalssprogene; og/eller

ii at tillade, når en procespart skal give personligt

møde ved en domstol, at han eller hun må bruge sit regionale

sprog eller mindretalssprog uden derved at pådrage sig merudgifter;

og/eller

iii at tillade, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges

på de regionale sprog eller mindretalssprogene,

om nødvendigt ved hjælp af tolke og

oversættelser;

d at træffe foranstaltninger til at sikre, at anvendelsen af i og

iii i stk. b og c ovenfor og en eventuel nødvendig brug af tolke

og oversættelser ikke medfører merudgifter for de

pågældende.

2 Parterne forpligter sig til:

a ikke at anfægte gyldigheden af juridiske dokumenter, der er

udfærdiget i staten, alene på grund af at de foreligger på

et regionalt sprog eller mindretalssprog; eller

b ikke at anfægte gyldigheden, sagens parter imellem, af

juridiske dokumenter, der er udfærdiget i landet, alene på grund

af at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog, samt

at foreskrive, at dokumenterne kan påberåbes over for tredjemand,

som ikke bruger disse sprog, under forudsætning af, at de

gøres bekendt med dokumenternes indhold af den eller de personer, der

påberåber sig dem; eller

c ikke at anfægte gyldigheden, sagens parter imellem, af

juridiske dokumenter, der er udfærdiget i landet, alene på grund

af at de foreligger på et regionalt sprog eller

mindretalssprog.

3 Parterne forpligter sig til at sørge for, at de vigtigste

nationale lovtekster og tekster, som har særlig relevans for brugere af

regionale sprog eller mindretalssprog, foreligger på disse sprog,

medmindre de er tilgængelige på anden måde.

Artikel 10

Forvaltningsmyndigheder og offentlige

serviceydelser

1 Inden for de af statens forvaltningsdistrikter, hvor antallet af

indbyggere, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog, berettiger til

nedennævnte foranstaltninger, og under hensyntagen til hvert sprogs

situation, forpligter parterne sig til, i det omfang dette med rimelighed

kan lade sig gøre:

a i at sikre, at forvaltningsmyndighederne bruger de regionale sprog

eller mindretalssprogene; eller

ii at sikre, at de af deres tjenestemænd, som er i kontakt med

offentligheden, bruger de regionale sprog eller mindretalssprogene over for

personer, som henvender sig til dem på disse sprog; eller

iii at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan

indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger og modtage svar

på disse sprog; eller

iv at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan

indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger på disse sprog;

eller

v at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med

gyldig virkning kan fremlægge et dokument på disse sprog;

b at sørge for, at de almindelige tekster og formularer på

forvaltningsområdet, som henvender sig til befolkningen, foreligger

på de regionale sprog eller mindretalssprogene eller i tosprogede

versioner;

c at give forvaltningsmyndighederne tilladelse til at udfærdige

dokumenter på et regionalt sprog eller mindretalssprog.

2 Med hensyn til lokale og regionale myndigheder, inden for hvis

område antallet af indbyggere, der bruger regionale sprog eller

mindretalssprog, berettiger til nedennævnte foranstaltninger,

forpligter partnere sig til at tillade og/eller fremme:

a brugen af regionale sprog eller mindretalssprog inden for rammerne af

den regionale eller lokale myndighed;

b muligheden for, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog

kan indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger på disse

sprog;

c regionale myndigheders offentliggørelse af deres officielle

dokumenter også på de relevante regionale sprog eller

mindretalssprog;

d lokale myndigheders offentliggørelse af deres officielle

dokumenter også på de relevante regionale sprog eller

mindretalssprog;

e regionale myndigheders brug af regionale sprog eller mindretalssprog

i deres forsamlingers debatter, dog uden at udelukke brugen af statens

officielle sprog;

f lokale myndigheders brug af regionale sprog eller mindretalssprog i

deres forsamlingers debatter, dog uden at udelukke brugen af statens

officielle sprog;

g brugen eller indførelsen, om nødvendigt sammen med

navnet på det eller de officielle sprog, af traditionelle og korrekte

former af stednavne på regionale sprog eller mindretalssprog.

3 Med hensyn til offentlige serviceydelser, der tilvejebringes af

forvaltningsmyndighederne eller disses repræsentanter, forpligter

parterne sig til, inden for det område, hvor der bruges regionale sprog

eller mindretalssprog, under hensyntagen til hvert sprogs situation,

og i det omfang dette med rimelighed kan lade sig gøre:

a at sikre, at de regionale sprog eller mindretalssprogene bruges ved

ydelsens tilvejebringelse; eller

b at give brugere af regionale sprog eller mindretalssprog tilladelse

til at indgive en begæring og modtage svar på disse sprog;

eller

c at give brugere af regionale sprog eller mindretalssprog tilladelse

til at indgive en begæring på disse sprog.

4 Med henblik på at gennemføre de bestemmelser i stykke 1,

2 og 3, som parterne har godkendt, forpligter parterne sig til at

træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:

a oversættelse eller tolkning i fornødent omfang;

b ansættelse og, om nødvendigt, oplæring af de

påkrævede tjenestemænd og andre medarbejdere i den

offentlige forvaltning;

c i videst muligt omfang imødekommelse af ønsker fra

medarbejdere i den offentlige forvaltning med kendskab til et

regionalt sprog eller mindretalssprog om at blive ansat i det område,

hvor det pågældende sprog bruges.

5 Partnerne forpligter sig til at give tilladelse til at bruge eller

antage efternavne på de regionale sprog eller mindretalssprogene

på begæring af de pågældende personer.

Artikel 11

Medier

1 Over for brugerne af regionale sprog eller mindretalssprog inden for

de områder, hvor disse sprog tales, under hensyntagen til hvert sprogs

situation, i det omfang de offentlige myndigheder direkte eller indirekte har

kompetence, har beføjelse eller spiller en rolle i denne henseende,

forpligter parterne sig til, idet de respekterer princippet om mediernes

uafhængighed og autonomi:

a i det omfang radio og fjernsyn udøver public

service-virksomhed:

i at sikre, at der etableres mindst én radiostation og én

fjernsynskanal på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

eller

ii at fremme og/eller lette etableringen af mindst én

radiostation og én fjernsynskanal på de regionale sprog eller

mindretalssprogene; eller

iii at træffe fornødne foranstaltninger til, at radio- og

fjernsynsstationer kan tilbyde programmer på de regionale sprog eller

mindretalssprogene;

b i at fremme og/eller lette etableringen af mindst én

radiostation på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at fremme og/eller lette regelmæssig udsendelse af

radioprogrammer på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

c i at fremme og/eller lette etableringen af mindst én

fjernsynskanal på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

eller

ii at fremme og/eller lette regelmæssig udsendelse af

fjernsynsprogrammer på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

d at fremme og/eller lette fremstillingen og distributionen af

lydproduktioner og audiovisuelle produktioner på de regionale sprog

eller mindretalssprogene;

e i at fremme og/eller lette etableringen og/eller opretholdelsen af

mindst én avis på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

eller

ii at fremme og/eller lette regelmæssig

offentliggørelse af avisartikler på de regionale sprog eller

mindretalssprogene;

f i at dække meromkostningerne for de medier, som bruger

regionale sprog eller mindretalssprog, for så vidt der er lovhjemmel

til at yde almindelig økonomisk støtte til medierne; eller

ii at anvende de gældende økonomiske

støtteforanstaltninger til også at gælde for audiovisuelle

produktioner på det regionale sprog eller mindretalssproget;

g at støtte uddannelse af journalister og andre medarbejdere til

medier, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog.

2 Parterne forpligter sig til at garantere friheden til at modtage

radio- og fjernsynsudsendelser direkte fra nabolande på et sprog, der

bruges i en form, som er identisk med eller ligner et regionalt sprog eller

mindretalssprog, og til ikke at modsætte sig genudsendelse af radio- og

fjernsynsudsendelser fra nabolande på et sådant sprog. Endvidere

forpligter de sig til at sikre, at der ikke påføres nogen

begrænsninger i ytringsfriheden og den frie udbredelse af information i

den skrevne presse på et sprog, der bruges i en form, som er identisk

med eller ligner et regionalt sprog eller mindretalssprog. Da

udøvelsen af ovennævnte frihedsrettigheder medfører

pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter,

betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er

foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af

hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller

offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse,

for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at

beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for

at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for

at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

3 Parterne forpligter sig til at sikre, at brugerne af regionale sprog

eller mindretalssprog får deres interesser repræsenteret eller

varetaget i de organer, der måtte blive etableret i henhold til loven

med ansvar for at garantere mediernes frihed og pluralisme.

Artikel 12

Kulturaktiviteter og -faciliteter

1 Med hensyn til kulturaktiviteter og -faciliteter - hovedsagelig

biblioteker, videoteker, kulturcentre, museer, arkiver, akademier, teatre og

biografer, samt litterære arbejder og filmproduktion, folkelige

former for kulturudtryk, festivaler og kulturindustrier, herunder blandt

andet brugen af ny teknologi - forpligter parterne sig til inden for de

områder, hvor disse sprog bruges, og i det omfang de offentlige

myndigheder har kompetence, har beføjelse eller spiller en

rolle på dette område:

a at fremme udtryksformer og initiativer, der er særegne for

regionale sprog eller mindretalssprog, og fremme forskellige

måder for adgang til de på disse sprog skabte værker;

b at fremme forskellige måder for adgang på

andre sprog til værker, som er skabt på regionale sprog

eller mindretalssprog, ved at støtte og udvikle aktiviteter inden for

oversættelse, dubbing, eftersynkronisering og tekstning;

c at fremme adgang på regionale sprog eller

mindretalssprog til værker, som er skabt på andre sprog, ved at

støtte og udvikle aktiviteter inden for oversættelse, dubbing,

eftersynkronisering og tekstning;

d at sikre, at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller

støtte forskellige former for kulturaktiviteter, tager passende hensyn

til, at kendskabet til og brugen af regionale sprog eller

mindretalssprog og kulturer skal indarbejdes i de projekter, som de

sætter i gang eller støtter;

e at fremme foranstaltninger til at sikre, at de organer, som er

ansvarlige for at organisere eller støtte kulturaktiviteter,

råder over medarbejdere, som fuldt ud behersker det

pågældende regionale sprog eller mindretalssprog samt det eller

de sprog, der bruges af resten af befolkningen;

f at tilskynde repræsentanter for brugerne af et bestemt

regionalt sprog eller mindretalssprog til at deltage direkte i

tilvejebringelsen af faciliteter og planlægningen af

kulturaktiviteter;

g at fremme og/eller lette oprettelsen af et eller flere organer med

ansvar for at indsamle, opbevare kopier af og fremvise eller

offentliggøre værker, som er skabt på regionale sprog

eller mindretalssprog;

h om nødvendigt at oprette og/eller fremme og finansiere

oversættelses- og terminologiforskningstjenester, navnlig med henblik

på at vedligeholde og udvikle egnet forvaltningsmæssig,

erhvervsmæssig, økonomisk, social, teknisk eller juridisk

terminologi på hvert regionale sprog eller mindretalssprog.

2 Med hensyn til andre områder end de områder, hvor de

regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, forpligter

parterne sig til, såfremt antallet af brugere af et regionalt sprog

eller mindretalssprog berettiger dertil, at tillade, fremme og/eller

tilvejebringe passende kulturaktiviteter og -faciliteter i overensstemmelse

med stk. 1.

3 Parterne forpligter sig til, når de fører deres

kulturpolitik i udlandet, at træffe passende foranstaltninger i

henseende til regionale sprog eller mindretalssprog og de kulturer, de

afspejler.

Artikel 13

Det økonomiske og sociale område

1 Med hensyn til det økonomiske og sociale

område forpligter parterne sig til i hele landet:

a at fjerne eventuelle bestemmelser fra deres lovgivning, som

uretmæssigt forbyder eller begrænser brugen af regionale sprog

eller mindretalssprog i dokumenter, der er relateret til økonomiske

eller sociale anliggender, særlig ansættelseskontrakter,

og i tekniske dokumenter som for eksempel brugervejledninger til produkter

eller installationer;

b at forbyde, at der i virksomheders interne regler og private

dokumenter indsættes bestemmelser, der udelukker eller begrænser

brugen af regionale sprog eller mindretalssprog, i det mindste mellem

brugere af samme sprog;

c at bekæmpe enhver praksis, der har til hensigt at

begrænse brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i forbindelse

med økonomiske eller sociale anliggender;

d at lette og/eller fremme brugen af regionale sprog eller

mindretalssprog med andre midler and de ovenfor anførte.

2 Med hensyn til økonomiske og sociale anliggender forpligter

parterne sig til, i det omfang de offentlige myndigheder har kompetence,

inden for det område, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene

bruges, og for så vidt dette med rimelighed kan lade sig

gøre:

a at indføje bestemmelser i deres finans- og bankregler, som ved

hjælp af procedurer, der er forenelige med den erhvervsmæssige

praksis, tillader brugen af regionale sprog eller mindretalssprog ved

udfærdigelsen af betalingsordrer (checks, veksler m.v.) eller andre

finansielle dokumenter, eller, i fornødent omfang, at sikre

gennemførelsen af sådanne bestemmelser;

b i de økonomiske og sociale sektorer, som er reguleret direkte

af parterne (den offentlige sektor), at organisere aktiviteter med henblik

på at fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog;

c at sikre, at sundheds- og socialinstitutioner som for eksempel

sygehuse, plejehjem og herberger giver mulighed for på deres eget sprog

at modtage og behandle personer, der bruger et regionalt sprog

eller mindretalssprog, som har brug for pasning og pleje på grund af

sygdom, alder eller andet;

d at sikre med passende midler, at sikkerhedsanvisninger også

udarbejdes på regionale sprog eller mindretalssprog;

e at sørge for, at de af de kompetente offentlige myndigheder

tilvejebragte oplysninger om forbrugerrettigheder foreligger på

regionale sprog eller mindretalssprog.

Artikel 14

Udveksling over landegrænser

Parterne forpligter sig til:

a at anvende eksisterende bilaterale og multilaterale

overenskomster, som forbinder dem med de stater, hvor samme sprog

bruges i identisk eller lignende form, eller, om nødvendigt, at

søge at indgå sådanne overenskomster på en

måde, som fremmer kontakter mellem brugere af samme sprog i de

pågældende stater inden for områderne kultur, uddannelse,

information, erhvervsuddannelse og livslang uddannelse;

b af hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog at lette og/eller

fremme samarbejde over landegrænser, navnlig mellem regionale eller

lokale myndigheder, inden for hvis område samme sprog bruges i identisk

eller lignende form.

Afsnit IV

Pagtens anvendelse

Artikel 15

Periodiske rapporter

1 Parterne skal med jævne mellemrum fremsende en rapport

til Europarådets generalsekretær, i en af Ministerkomiteen

foreskrevet form, om den i henhold til denne pagts afsnit II førte

politik og om de trufne foranstaltninger ved gennemførelsen af de

bestemmelser i afsnit III, som de har godkendt. Den første rapport

skal fremsendes senest ét år efter pagtens

ikrafttrædelse for den pågældende part, hvorefter de

følgende rapporter skal fremsendes med tre års mellemrum.

2 Parterne skal offentliggøre deres rapporter.

Artikel 16

Gennemgang af rapporterne

1 De til Europarådets generalsekretær fremsendte

rapporter i henhold til artikel 15 skal gennemgås af en

ekspertkomité, der er sammensat som anført i artikel 17.

2 Organer eller sammenslutninger, som er lovligt etableret på en

parts territorium, kan gøre ekspertkomiteen opmærksom på

forhold vedrørende de forpligtelser, der er godkendt af den

pågældende part i henhold til denne pagts afsnit III. Efter at

have rådført sig med den pågældende part kan

ekspertkomiteen vælge at tage hensyn til disse oplysninger ved

udarbejdelsen af den i stk. 3 nedenfor omtalte rapport. Disse

organer eller sammenslutninger kan endvidere fremlægge

redegørelser om den af parten førte politik i henhold til

afsnit II.

3 På grundlag af de i stk. 1 omtalte rapporter og de i

stk. 2 nævnte oplysninger skal ekspertkomiteen aflægge

beretning til Ministerkomiteen. Denne beretning skal ledsages af de

bemærkninger, som parterne er blevet anmodet om at fremsætte, og

kan offentliggøres af Ministerkomiteen.

4 Den i stk. 3 omtalte beretning skal især indeholde

ekspertkomiteens forslag til Ministerkomiteen med henblik på

udarbejdelsen af eventuelle påkrævede henstillinger fra

Ministerkomiteen til en eller flere af parterne.

5 Europarådets generalsekretær skal hvert andet år

aflægge en detaljeret beretning til Den Parlamentariske

Forsamling om pagtens anvendelse.

Artikel 17

Ekspertkomiteen

1 Ekspertkomiteen skal bestå af ét medlem fra hver part og

vælges af Ministerkomiteen på grundlag af en fortegnelse over

enkeltpersoner af den højeste integritet og med anerkendt

sagkundskab i de af pagten omhandlede spørgsmål,

som er foreslået af den pågældende part.

2 Ekspertkomiteens medlemmer vælges for seks år ad gangen

og kan genvælges. Et medlem, som får forfald, skal afløses

i overensstemmelse med den i stk. 1 fastlagte fremgangsmåde, og

det nye medlem skal bestride hvervet i den resterende del af

forgængerens funktionstid.

3 Ekspertkomiteen fastsætter sin egen forretningsorden. Komiteens

sekretariatsfunktioner skal varetages af Europarådets

generalsekretær.

Afsnit V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

Denne pagt står åben for undertegnelse af

Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres, accepteres eller

godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal

deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 19

1 Denne pagt træder i kraft den første dag i måneden

efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra den dato,

hvor fem medlemsstater af Europarådet har udtrykt deres samtykke til at

være bundet af pagten i henhold til bestemmelserne i artikel 18.

2 For så vidt angår enhver medlemsstat, der på et

senere tidspunkt udtrykker sit samtykke til at være bundet af

denne pagt, træder pagten i kraft den første dag i

måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder

fra datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumentet.

Artikel 20

1 Efter denne pagts ikrafttrædelse kan Europarådets

Ministerkomité opfordre enhver ikke-medlemsstat af Europarådet

til at tiltræde pagten.

2 I henseende til enhver tiltrædende stat træder pagten i

kraft den første dag i måneden efter udløbet af et

tidsrum på tre måneder fra datoen for deponeringen af

tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets

generalsekretær.

Artikel 21

1 Enhver stat kan samtidig med undertegnelsen eller ved deponeringen af

sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument

tage et eller flere forbehold over for stk. 2 til 5 i denne pagts

artikel 7. Der må ikke tages andre forbehold.

2 Enhver kontraherende stat, som har taget et forbehold i henhold til

stk. 1, kan helt eller delvis trække det tilbage ved en meddelelse

stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækningen

får virkning den dag, generalsekretæren modtager

meddelelsen.

Artikel 22

1 Enhver part kan til hver en tid opsige denne pagt ved meddelelse

herom til Europarådets generalsekretær.

2 En sådan opsigelse får virkning den første dag i

måneden efter udløbet af et tidsrum på seks måneder

fra den dato, hvor generalsekretæren har modtaget

meddelelsen.

Artikel 23

Europarådets generalsekretær skal underrette

Europarådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt denne

pagt, om:

a enhver undertegnelse;

b deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenter;

c enhver ikrafttrædelsesdato for denne pagt i henhold til artikel

19 og 20;

d enhver meddelelse, der er modtaget i medfør af de i artikel 3,

stk. 2, indeholdte bestemmelser;

e enhver anden handling, underretning eller meddelelse, der

vedrører denne pagt.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er

behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne pagt.

Udfærdiget i Strasbourg den 5. november 1992

på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i

ét eksemplar, der skal deponeres i Europarådets arkiv.

Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede

genparter til hver af Europarådets medlemsstater og til enhver stat,

der er blevet opfordret til at tiltræde denne pagt.

Bemærkninger til forslaget

A. Pagtens forhistorie.

I flere europæiske lande findes der områder

med befolkningsgrupper, der taler et andet end flertalsbefolkningens sprog.

Dette er en følge af den historiske udvikling, hvor stater ikke er

blevet dannet efter rent sproglige afgrænsninger, og hvor små

samfund er blevet opslugt af større.

Situationen for sådanne regionale sprog eller

mindretalssprog varierer fra få tusind personer, der taler de

omhandlede sprog, til flere millioner. Fælles for mange af disse sprog

er imidlertid, at de i større eller mindre omfang er i en udsat

situation, dels på grund af landenes assimilationspolitik, dels og ikke

mindst på grund af påvirkningen gennem den moderne civilisation,

herunder især massemedierne.

Forskellige organer inden for Europarådet har gennem

årene udtrykt bekymring over situationen for disse sprog. Den

europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i artikel 14

princippet om ikke-diskrimination, hvorefter enhver forskelsbehandling

på grund af bl.a. sprog eller tilhørsforhold til et nationalt

mindretal er forbudt i hvert fald med hensyn til nydelsen af de i

konventionen anerkendte rettigheder og friheder. Denne bestemmelse indeholder

imidlertid kun en ret til ikke at blive underkastet forskelsbehandling, men

ikke et system, der positivt beskytter mindretalssprog og de samfund, der

bruger dem.

Den parlamentariske Forsamling under Europarådet

anbefalede derfor i 1961 ved rekommandation 285, at der til supplering af Den

europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget bestemmelser med

henblik på at beskytte mindretals ret til at nyde deres egen kultur,

bruge deres eget sprog, oprette egne skoler osv.

Den parlamentariske Forsamling vedtog senere i 1981

rekommandation 928 om de uddannelsesmæssige og kulturelle problemer,

som mindretalssprog og dialekter i Europa rejser, og Europa-Parlamentet

vedtog samme år en resolution om samme spørgsmål. Begge

dokumenter konkluderede, at det var nødvendigt at udarbejde en pagt om

regionale sprog eller mindretalssprog og kulturer.

På baggrund af disse rekommandationer og

resolutioner besluttede Den stående Kommunalkonference (CLRAE) at

påtage sig arbejdet med udarbejdelsen af en europæisk pagt om

regionale sprog eller mindretalssprog på grund af den rolle, som lokale

og regionale myndigheder må formodes at have med hensyn til sprog og

kulturer på lokalt og regionalt plan.

Ved resolution 192 (1988) foreslog Kommunalkonferencen

teksten til en pagt, som skulle have status som en konvention.

Dette foranledigede, at Europarådets

Ministerkomité nedsatte en ad hoc ekspertkomité om regionale

sprog eller mindretalssprog i Europa (CAHLR), der skulle udarbejde en pagt

på baggrund af den af Kommunalkonferencen udarbejdede tekst.

Ekspertkomiteen indledte sit arbejde i 1989 og forelagde den endelige tekst

til et udkast til en pagt for Ministerkomiteen i 1992.

Pagten blev vedtaget af Ministerkomiteen som en konvention

på det 478. stedfortrædermøde den 25. juni 1992 og

åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 5. november 1992. Pagten blev

på denne dato undertegnet af 11 af Europarådets medlemslande,

herunder af Danmark. Pagten trådte i kraft den 1. marts 1998 efter at

være blevet ratificeret af Finland, Kroatien, Liechtenstein,

Nederlandene, Norge og Ungarn. Pagten er endvidere blevet ratificeret af

Schweiz og Tyskland med virkning fra henholdsvis 1. april 1998 og 1. januar

1999. Tyskland har i forbindelse med ratifikation af pagten bl.a. anmeldt

dansk (og frisisk) i det danske sprogområde i Slesvig-Holsten som

mindretalssprog.

B. Danmarks ratifikation.

Den europæiske pagt om regionale sprog eller

mindretalssprog er en folkeretligt bindende konvention. Ved Danmarks

ratifikation af pagten opstår der for Danmark folkeretlige

forpligtelser, hvis opfyldelse vil blive overvåget i overensstemmelse

med de i pagtens afsnit IV indeholdte bestemmelser. I henhold til pagtens

afsnit II vil Danmark således være forpligtet til at følge

en række generelle mål og principper for alle de regionale sprog

eller mindretalssprog, der findes i Danmark, og som er omfattet af den i

pagten fastlagte definition for sådanne sprog. De kontraherende stater

har herudover mulighed for at udpege bestemte sprog med henblik på den

videregående beskyttelse, der er fastlagt i pagtens afsnit III. Afsnit

III indeholder en række konkrete forpligtelser med henblik på at

fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i forskellige sektorer

af samfundslivet. Der skal vælges mindst 35 bestemmelser, for at et

sprog kan anmeldes til den særlige beskyttelse efter afsnit III.

I henhold til pagtens artikel 1 defineres »regionale sprog

eller mindretalssprog« i pagten som sprog, der traditionelt bruges inden for

et nærmere bestemt område i en stat af den pågældende

stats egne statsborgere, som udgør en gruppe, der i antal er mindre

end resten af statens befolkning, og som er forskellige fra den

pågældende stats officielle sprog. Den omfatter imidlertid

hverken dialekter af den pågældende stats officielle sprog eller

sprog, der tales af indvandrere.

Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af

pagten har været forelagt Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet,

Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet,

Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet,

Undervisningsministeriet, Sønderjyllands Amtskommune,

Kommuneforeningen i Sønderjyllands Amt samt det færøske

og grønlandske hjemmestyre.

De pågældende ministerier og myndigheder har

meddelt deres tilslutning til, at Danmark ratificerer pagten. Der er i denne

forbindelse enighed om, at en dansk ratifikation af pagten bør omfatte

det færøske og grønlandske sprog samt tysk, for så

vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, således at

de generelle mål og principper i pagtens afsnit II vil blive

gældende for alle tre sprog. Det foreslås endvidere, at tysk, for

så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeges

som et sprog, der vil være omfattet af pagtens afsnit III,

således at der for dette skal udpeges mindst 35 bestemmelser i

nævnte afsnit, der skal være gældende for dette sprog.

Derimod anses det ikke for relevant at udpege færøsk og

grønlandsk som omfattet af bestemmelserne i pagtens afsnit III under

hensyn til, at færøsk og grønlandsk er hovedsprog

på henholdsvis Færøerne og i Grønland.

Anvendelsesområdet for pagtens afsnit III vil være sammenfaldende

med anvendelsesområdet for Europarådets rammekonvention af 1.

februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal, der trådte i kraft

den 1. februar 1998, og som også indeholder bestemmelser, der har til

formål at fremme brugen af mindretalssprog.

Der er herefter opnået tilslutning til, at der i

forbindelse med ratifikationen afgives en erklæring med følgende

indhold om anvendelsesområdet for pagten:

»Regionale sprog, som defineret i den europæiske

pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, er i Danmark

færøsk og grønlandsk. Mindretalssprog, som defineret i

pagten, er tysk, der tales af det tyske mindretal i Sønderjylland.

I overensstemmelse med pagtens artikel 3, stk. 1,

udpeger Danmark tysk som et mindretalssprog, på hvilket de i henhold

til artikel 2, stk. 2, i pagten udpegede bestemmelser skal finde

anvendelse efter pagtens ikrafttrædelse i Danmark. Disse bestemmelser

er følgende:

Artikel 8, stk. 1, litra a, iv; b, iv; c, iv; d, iii;

e, ii; f, ii; g, h og i; stk. 2;

Artikel 9, stk. 1, litra b, iii; c, iii; stk. 2,

litra a/b/c;

Artikel 10, stk. 1, litra a, v; stk. 4, litra c;

stk. 5;

Artikel 11, stk. 1, litra b, i/ii; c, i/ii; d; e, i;

f, ii; g; stk. 2;

Artikel 12, stk. 1, litra a, b, d, e, f og g;

stk. 2; stk. 3;

Artikel 13, stk. 1, litra a, c og d; stk. 2,

litra c;

Artikel 14, litra a og b.«

Danmarks ratifikation af pagten forventes ikke at

nødvendiggøre lovændringer, da opfyldelse af pagten i

Danmark antages at kunne ske inden for rammerne af gældende lovgivning

og administrativ praksis. Der vil nedenfor under afsnit C blive redegjort

nærmere for den lovgivning og praksis mv., der ligger til grund for, at

Danmark kan ratificere pagten som foran nævnt. Det bemærkes, at

der i forbindelse med ratifikation af artikel 9, stk. 1, litra b, iii,

og litra c, iii, bør afgives en fortolkende erklæring med hensyn

til bestemmelsernes anvendelse i Danmark.

Om det færøske og grønlandske sprog bemærkes

følgende:

Det danske rige omfatter Danmark, Færøerne og

Grønland. Færøerne og Grønland indtager imidlertid

en særlig stilling som følge af hjemmestyreordningerne for disse

dele af riget.

Efter lov om Færøernes hjemmestyre § 11

anerkendes færøsk som hovedsproget på

Færøerne, men dansk skal læres godt og omhyggeligt, og

dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige

forhold. Der undervises således i færøsk som hovedsprog i

folkeskolen på Færøerne samt tillige i dansk. På

Færøerne er hovedsproget i retten færøsk, men dansk

kan lige så vel anvendes som færøsk.

Efter lov om Grønlands hjemmestyre § 9 er

grønlandsk hovedsprog i Grønland. Endvidere skal der undervises

grundigt i dansk. Både dansk og grønlandsk kan anvendes i

offentlige forhold. Der undervises således i grønlandsk som

hovedsprog i folkeskolen i Grønland samt tillige i dansk. Retssproget

er efter den gældende retsplejelov for Grønland dansk og

grønlandsk, således at skriftlig og mundtlig tolkning om

nødvendigt skal foregå.

På grund af de særlige hjemmestyreordninger

for Færøerne og Grønland betegnes befolkningen i

Færøerne og Grønland ikke som mindretal i Danmark. Det

færøske og grønlandske sprog vil følgelig heller

ikke kunne betegnes som mindretalssprog i pagtens betydning, men vil kunne

henregnes til kategorien »regionale sprog«. På baggrund af

hjemmestyrelovenes ovennævnte bestemmelser må de i pagtens afsnit

II indeholdte forpligtelser således anses for at være opfyldt for

»regionen« Færøerne, henholdsvis Grønland.

Særligt vedrørende det tyske mindretal i

Sønderjylland

Generelt

Af historiske grunde betegnes det tyske mindretal i

Danmark som et nationalt mindretal.

Det tyske mindretal i Danmark omfatter ca. 15-20.000

mennesker, som hovedsagelig bor i den sydlige og vestlige del af

Sønderjyllands Amt, hvor de udgør mellem 5 og 20% af

befolkningen i områdets kommuner. Desuden lever medlemmer af det tyske

mindretal spredt over andre dele af Sønderjyllands Amt.

Medlemmerne af det tyske mindretal behersker tysk og taler

ligeledes dansk. En større del, især af landbefolkningen,

anvender traditionelt i daglig tale også den danske dialekt

»sønderjysk«. Resten bruger traditionelt »højtysk«.

Beskyttelsen af det tyske mindretals grundlæggende

rettigheder er sikret gennem de almindelige bestemmelser i grundloven og

anden lovgivning om lighed for loven, religions- og ytringsfrihed,

forsamlings- og foreningsfrihed mv. Et yderligere grundlag blev skabt ved de

dansk/tyske regeringserklæringer af 29. marts 1955 om rettighederne for

de to landes mindretal nord og syd for grænsen mellem Danmark og

Tyskland, de såkaldte København/Bonn-erklæringer.

København-erklæringen indeholder ud over en liste over de

individuelle rettigheder, der tilkommer medlemmer af det tyske mindretal,

følgende generelle principper:

Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur

er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller

efterprøves.

Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres

organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det

sprog de foretrækker. Anvendelse af det tyske sprog for domstolene og

over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen

fastsatte forskrifter.

Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige)

samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende

princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende

til lovene.

Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen

anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager

repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til

deres antal.

Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til

enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt

hensyn til det tyske mindretal.

Med hensyn til understøttelse og andre ydelser af offentlige

midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort

forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal, og andre

statsborgere.

Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn

til det tyske mindretals dagblade.

Det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine

religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland

anerkendes.

Det tyske mindretals organisationer mv.

Hovedorganisationen for det tyske mindretal er Bund

deutscher Nordschleswiger BdN (Forbundet af Tyske Nordslesvigere), der

oprettedes i 1945. Formålet med organisationen er at varetage det tyske

mindretals interesser i Danmark og at medvirke til en harmonisk udvikling i

det dansk-tyske grænseland. Forbundet er den organisatoriske rygrad i

det tyske mindretals parti, Schleswigsche Partei (SP), som især

repræsenterer mindretallet i lokalpolitik. Partiet har et medlem i

Sønderjyllands Amtsråd og er desuden repræsenteret i

adskillige kommunalbestyrelser.

Efter at det tyske mindretal ved folketingsvalget i 1964

mistede sit folketingsmandat, oprettedes der i 1965 et Kontaktudvalg for det

Tyske Mindretal, bestående af repræsentanter for Folketingets

partier og medlemmer af det tyske mindretal med stats-, og senere

indenrigsministeren som formand. Udvalget har til opgave at sikre det tyske

mindretal kontakt med regeringen og Folketinget samt at forhandle

indenrigspolitiske anliggender af interesse for mindretallet. Udvalget holder

møde mindst én gang om året. I 1983 oprettedes efter

aftale med den danske regering et sekretariat for det tyske mindretal i

København, som varetager den daglige kontakt til Folketinget og

regeringen. Sekretariatets leder udpeges af mindretallet.

Det tyske mindretal udgiver det tysksprogede dagblad »Der

Nordschleswiger«, som udkommer i et stabilt oplag. Der findes derudover ikke

tyske uge- eller månedsblade, der er udgivet af mindretallet, ligesom

det lokale udbud af radio og tv ikke omfatter nogen særskilt

mindretalsdrevet station. Såvel Danmarks Radio - især den lokale

»Radio Syd« samt TV 2 (»TV-Syd«) behandler imidlertid forhold af interesse

for mindretallet. For fuldstændighedens skyld bemærkes, ar der i

øvrigt er et rigt udbud af tyske radio- og tv-stationer, hvis

programmer kan modtages i Sønderjylland.

De lokale skole- og børnehaveforeninger for det

tyske mindretal, der er sluttet sammen i Deutscher Schul- und Sprachverein

für Nordschleswig (Det Tyske Skole- og Sprogforbund), driver 24

børnehaver, 1 fritidshjem og i alt 17 skoler. Disse er 15 folkeskoler,

heraf fem centralskoler, et gymnasium (Deutsches Gymnasium i Aabenraa) og en

efterskole (i Tinglev). Undervisningssproget i skolerne er tysk, men en bred

uddannelse i dansk sprog og litteratur er obligatorisk. På det tyske

gymnasium er undervisningssproget ligeledes tysk med supplerende undervisning

i dansk sprog og litteratur, der fører op til en fuld dansk

studentereksamen. De tyske privatskoler modtager i lighed med andre private

skoler offentligt tilskud. Herudover yder staten i henhold til lov om

friskoler og private grundskoler mv. et supplerende tilskud til de tyske

mindretalsskoler, der fordeles af Det Tyske Skole- og Sprogforbund.

Centralt blandt det tyske mindretals aktiviteter er

bibliotekssystemet. Det omfatter et centralbibliotek, tre kommunebiblioteker

og tre mobile biblioteker. Samlingen omfatter ca. 200.000 bøger fra

tysk litteratur. I henhold til lov om folkebiblioteker mv. yder staten et

årligt tilskud til det tyske mindretals biblioteker i

Sønderjylland, ligesom bibliotekerne modtager tilskud fra

Sønderjyllands Amtskommune og fra de fleste kommuner i

Sønderjyllands Amt.

Hovedparten af de personer, som tilhører det tyske

mindretal i Sønderjylland, er i trosmæssig henseende

evangelisk-lutherske. De er enten medlemmer af den danske folkekirke eller

tilhører en af de tyske frimenigheder i Sønderjylland. De tyske

frimenigheder i Sønderjylland udgør en del af de nordslesvigske

evangelisk-lutherske menigheder under den Nordelbische Kirche i Nordtyskland.

Ved kgl. resolution af 15. december 1920 blev det bestemt, at der i byerne

Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder skulle være

ansat to ligestillede sognepræster for henholdsvis den danske og tyske

menighed inden for folkekirken. Denne ordning er fortsat gældende. De

to præster er i deres embedsgerning uafhængige af hinanden og

aflønnes på samme måde som andre præster i

folkekirken. Medlemmer af den danske og tyske menighed kan frit vælge,

hvem af præsterne de ønsker at blive betjent af.

Det tyske mindretal i Sønderjylland har adgang til

diverse foreninger, ungdomsgrupper, sportsklubber mv., hvis mål det er

at bevare tyske traditioner. Mindretallets sportsklubber og andre foreninger

for unge kan på linie med andre opnå støtte til deres

aktiviteter fra f.eks. Tipsfonden mv. En række sociale opgaver inden

for mindretallet varetages af foreningen Sozialdienst Nordschleswig, der har

modtaget tilskud fra Socialministeriets pulje til støtte af frivilligt

socialt arbejde samt tilskud fra Sønderjyllands Amtskommune og

kommunerne i amtet. Endvidere har foreningen modtaget tilskud fra tips- og

lottomidlerne.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Forslaget forventes ikke at få direkte

økonomiske eller administrative konsekvenser. Gennemførelse af

pagtens bestemmelser, herunder opfyldelse af en periodisk

rapporteringsforpligtelse, skønnes dog at kunne være forbundet

med visse omkostninger. Forslaget ses i øvrigt ikke at have

konsekvenser for miljøet eller EU-retlige aspekter.

C. Pagtens indhold.

Formålet med pagten er at beskytte og fremme

regionale sprog eller mindretalssprog som et truet aspekt af Europas

kulturarv. Den indeholder ikke alene en ikke-diskriminationsbestemmelse

vedrørende brugen af disse sprog, men også bestemmelser med

henblik på at styrke dem. Formålet er så vidt muligt at

sikre, at regionale sprog eller mindretalssprog anvendes inden for uddannelse

og medierne og at tillade, at de kan anvendes i det retslige og

administrative system, inden for det økonomiske og sociale

område og i forbindelse med kulturaktiviteter.

Formålet med pagten er derimod ikke at beskytte

sproglige minoriteter, ligesom pagten ikke medfører nogen individuelle

eller kollektive rettigheder for de personer, der taler regionale sprog eller

mindretalssprog. Den omhandler heller ikke sprog, der tales af

indvandrere.

Pagten indeholder en præambel og 23 artikler, der er

opdelt i 5 afsnit.

Afsnit I (artikel 1-6) indeholder definitioner

vedrørende pagtens anvendelsesområde og generelle bestemmelser

om de forpligtelser, som parterne påtager sig i henhold til pagten.

Afsnit II (artikel 7) indeholder et fælles sæt

principper, som gælder for alle regionale sprog eller

mindretalssprog.

Afsnit III (artikel 8-14) indeholder en række

særlige bestemmelser vedrørende placeringen af regionale sprog

eller mindretalssprog i de forskellige områder af samfundslivet for de

særligt udpegede sprog. Deltagerstaterne kan inden for visse

begrænsninger vælge, hvilke af disse bestemmelser, der skal

anvendes på hvert af de omhandlede sprog. En stor del af bestemmelserne

omfatter flere valgmuligheder med forskellige grader af forpligtelser

afhængig af hvert sprogs særlige situation.

Afsnit IV (artikel 15-17) indeholder

gennemførelsesbestemmelser, herunder især vedrørende

nedsættelsen af en ekspertkomité, der skal overvåge

gennemførelsen af pagten.

Afsnit V (artikel 18-23) indeholder sædvanlige

afsluttende bestemmelser.

Til de enkelte bestemmelser bemærkes

følgende:

Præamblen

I præamblen redegøres for pagtens

formål. Det fremhæves således, at beskyttelsen af Europas

historiske regionale sprog eller mindretalssprog bidrager til at opretholde

og udvikle Europas kulturværdier og -traditioner og udgør et

vigtigt bidrag til opbygningen af et Europa, der bygger på principperne

om demokrati og kulturel mangfoldighed. Der henvises i denne forbindelse til

de principper, der er nedfældet i FN's internationale konvention om

borgerlige og politiske rettigheder og Den europæiske

Menneskerettighedskonvention samt det arbejde, der er udført inden for

CSCE (nu OSCE), især Helsingfors-slutakten af 1975 og dokumentet fra

København-mødet i 1990. Det understreges samtidig, at

beskyttelsen og fremme af regionale sprog eller mindretalssprog ikke

bør ske på bekostning af de officielle sprog og behovet for at

lære dem.

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

indeholder definitioner vedrørende de

grundliggende begreber i pagten. Ved »regionale sprog eller

mindretalssprog« forstås i henhold til artikel 1, litra a,

sprog, som traditionelt tales inden for et nærmere bestemt område

i en stat af den pågældende stats egne statsborgere, som

udgør en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens

befolkning, og som er forskellige fra den pågældende stats

officielle sprog. Der skal således være tale om sprog, der er

blevet talt gennem en lang periode i vedkommende stat, jf. også

udtrykket »Europas historiske regionale sprog eller mindretalssprog« i

præamblens 2. afsnit, og omhandler ikke sprog, der tales af

indvandrere. De pågældende sprog må klart adskille sig

fra det eller de andre sprog, der tales af resten af statens befolkning, og

omfatter ikke dialekter af den pågældende stats officielle sprog.

Selvom de omhandlede sprog traditionelt bruges inden for et særligt

geografisk område i staten, behøver de ikke inden for dette

område at være de dominerende sprog eller tales af

flertallet.

I artikel, litra b, defineres »område,

hvor det regionale sprog eller mindretalssproget bruges« som det

geografiske område, hvor det omtalte sprog er visse menneskers

udtryksmåde, og således berettiger til, at de i pagten indeholdte

foranstaltninger til at beskytte og fremme sprog tages i anvendelse. Dette

indebærer, at sproget må tales i betydeligt omfang, selvom det

kun er af et mindretal.

I artikel 1, litra c, defineres

»ikke-områderelaterede sprog« som sprog, der bruges af statens

egne statsborgere, og som er forskellige fra det eller de sprog, der bruges

af resten af statens befolkning, men som - på trods af, at det eller de

pågældende sprog traditionelt bruges inden for statens

territorium - ikke kan identificeres med et bestemt område inden for

dette. Kun en begrænset del af pagten kan derfor anvendes på

disse sprog. Dette gælder især de generelle bestemmelser i afsnit

II, jf. nærmere nedenfor vedrørende artikel 7, stk. 5.

Eksempler på »ikke-områderelaterede sprog« er jiddisch og romani.

Artikel 2

indeholder bestemmelser om parternes

forpligtelser i henhold til pagten. I henhold til stk. 1

forpligter parterne sig til at anvende de generelle bestemmelser i afsnit

II på alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der tales inden

for deres territorium, og som er omfattet af definitionen i artikel 1. I

Danmark gælder forpligtelsen således det færøske og

grønlandske sprog samt tysk i de områder af Danmark, hvor det

omhandlede sprog traditionelt bruges. Det bemærkes i denne forbindelse,

at pagten ikke indeholder nogen territorialklausul, der gør det muligt

at udelukke en del af statens højhedsområde fra pagtens

anvendelsesområde.

Stk. 2

indeholder bestemmelser om de

forpligtelser, som parterne påtager sig med hensyn til sprog, der i

henhold til artikel 3 er anmeldt til at være omfattet af afsnit III.

Der skal udpeges mindst 35 stykker eller punkter fra bestemmelserne i afsnit

III, herunder mindst tre fra hver af artiklerne 8 og 12, og et fra hver af

artiklerne 9, 10, 11 og 13. Det er også muligt for staterne at undlade

at lade et sprog være omfattet af afsnit III i pagten, såfremt

dette kan ske uden at stride mod pagtens formål og principper. Det

bemærkes, at pagten både indeholder forpligtelser, der kan

vælges kumulativt, og forpligtelser, hvor der under hensyntagen til

hvert sprogs situation skal foretages et valg mellem forskellige muligheder.

Disse er kendetegnet ved ordet »eller« mellem de forskellige forpligtelser og

omfatter valgmuligheder af større eller mindre forpligtende

karakter.

Artikel 3

beskriver proceduren for

gennemførelsen af de principper, der er fastlagt i artikel 2. Hver

kontraherende stat skal i sit ratifikations-, accept eller

godkendelsesinstrument dels anføre de regionale sprog eller

mindretalssprog, på hvilke afsnit III skal anvendes, dels de stykker i

afsnit III, der i henhold til artikel 2, stk. 2, er udvalgt til at

gælde for hvert enkelt af disse sprog, som ikke behøver at

være de samme for hvert sprog. Som anført under artikel 2

kræves det ikke, at staterne accepterer både afsnit II og III,

idet de kan begrænse sig til at ratificere pagten uden at udpege noget

sprog med henblik på anvendelsen af afsnit III. I dette tilfælde

gælder kun afsnit II. Hensigten med pagten er imidlertid, at staterne

så vidt muligt skal gøre brug af de muligheder, som afsnit III

frembyder. Staterne kan endvidere på et hvilket som helst senere

tidspunkt påtage sig nye forpligtelser enten ved at acceptere nye

stykker i afsnit III eller ved at udstrække bestemmelserne i afsnit III

til andre regionale sprog eller mindretalssprog. Artikel 3 giver endelig

mulighed for, at staterne kan beslutte, at pagten også skal anvendes

på officielle sprog, som er mindre udbredte på hele eller dele af

dens territorium.

I artikel 4 fremhæves, at intet i pagten

må fortolkes som en begrænsning i den beskyttelse, der er sikret

ved Den europæiske Menneskerettighedskonvention, eller berøre

mere gunstige bestemmelser om regionale sprogs eller mindretalssprogs status

eller retsregler for personer, der tilhører mindretal, som måtte

være fastlagt i deltagerstaternes lovgivning eller i internationale

overenskomster.

Artikel 5

vedrører forpligtelsen til ikke at

udøve virksomhed eller foretage handlinger, der strider mod

formålene i FN-pagten eller andre folkeretlige forpligtelser, herunder

princippet om staters suverænitet og territoriale integritet, jf.

også præamblens afsnit 6 in fine.

Artikel 6

indeholder en pligt for deltagerstaterne

til at sørge for, at de berørte myndigheder, organisationer og

personer bliver underrettet om de rettigheder og forpligtelser, der

følger af pagten.

Afsnit II

Mål og principper i henhold til artikel 2,

stk. 1

Som nævnt under artikel 2 indeholder afsnit II

generelle bestemmelser, som skal gælde for alle de regionale sprog

eller mindretalssprog, der tales inden for deltagerstaternes territorium, og

som er omfattet af definitionen i artikel 1. I overensstemmelse hermed skal

staterne i henhold til artikel 7, stk. 1, inden for de

områder, hvor sådanne sprog bruges, og under hensyntagen til

hvert sprogs situation basere deres politik, lovgivning og praksis

på en række mål og principper, som i hovedtræk er

følgende, jf. nærmere stk. 1, litra a-i: Regionale sprog

eller mindretalssprog skal anerkendes som et udtryk for kulturrigdom

(litra a), og det geografiske område for hvert af disse sprog

skal respekteres med henblik på at sikre, at administrative opdelinger

ikke er til hinder for udviklingen af de pågældende sprog

(litra b). Med henblik på fremme af regionale sprog eller

mindretalssprog er der behov for resolut handling, herunder med henblik

på, at regionale sprog eller mindretalssprog kan bruges såvel

mundtligt som skriftligt, ikke blot i private, men også i offentlige

anliggender (litra c og d). Undervisning i og studier af regionale

sprog eller mindretalssprog skal sikres (litra f og h), ligesom der

skal være mulighed for, at personer, der ikke taler et regionalt sprog

eller mindretalssprog, kan lære vedkommende sprog (litra g).

Endelig skal grupper, der taler det samme regionale sprog eller

mindretalssprog, have mulighed for at udvikle deres indbyrdes forbindelser

både inden for staten og på tværs af landegrænser

(litra e og i).

Artikel 7, stk. 2, indeholder et forbud mod

uretmæssig forskelsbehandling med hensyn til brugen af regionale sprog

eller mindretalssprog og fremhæver, at positive

særforanstaltninger kan være nødvendige med henblik

på at bevare og fremme sådanne sprog. Ved stk. 3

forpligtes deltagerstaterne til at fremme den gensidige respekt og

forståelse mellem de forskellige sproglige grupper i landet, især

inden for uddannelsessystemet og massemedierne. I stk. 4

opfordres der til, at grupper, der bruger regionale sprog eller

mindretalssprog, om nødvendigt opretter organer, der kan rådgive

myndighederne i alle spørgsmål vedrørende de omhandlede

sprog. I henhold til stk. 5 forpligter deltagerstaterne sig til

så vidt muligt at anvende forannævnte principper på

ikke-områderelaterede sprog, jf. artikel 1, litra c, vedrørende

definitionen af disse sprog.

Afsnit III

Foranstaltninger til fremme af brugen af regionale sprog

eller mindretalssprog på det offentlige område i overensstemmelse

med de forpligtelser, der er indgået i henhold til artikel 2,

stk. 2.

Artikel 8

om uddannelse indeholder i

stk. 1 forskellige valgmuligheder med hensyn til de

forpligtelser, som staterne vil påtage sig inden for

uddannelsesområdet for de sprog, der er udpeget i henhold til artikel

3, jf. artikel 2, stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 vedrører kun

det område, hvor sådanne sprog bruges og skal anvendes under

hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og uden at medføre

nogen begrænsning i undervisningen i statens officielle sprog.

Bestemmelsen omhandler i litra a-f forskellige uddannelsestrin:

førskoleundervisning og grundskoleundervisning, afsluttende

grundskole- og gymnasieundervisning, tekniske uddannelser og

erhvervsuddannelser, universitetsuddannelser og andre videregående

uddannelser samt voksen- og efteruddannelser. For hvert af disse trin er der

forskellige valgmuligheder, der kan afpasses hvert sprogs situation.

Litra g omhandler en generel pligt til at sikre, at der undervises i de

omhandlede sproggruppers historie og kultur, således at også

ikke-brugere af disse sprog kan blive bekendt hermed. I henhold til litra

h forpligter deltagerstaterne sig til at sørge for uddannelse af

de lærere, som er nødvendig for at kunne gennemføre de af

stykkerne a-g, som staten har godkendt. Litra i indeholder endelig en

bestemmelse om kontrolorganer til at overvåge de foranstaltninger, der

er truffet inden for uddannelsesområdet for så vidt angår

vedkommende regionale sprog eller mindretalssprog. Der skal udarbejdes

periodiske rapporter om resultaterne heraf, som skal offentliggøres.

Stk. 2

omhandler muligheden for, at staterne

tillige kan tilbyde undervisning på eller i det regionale sprog eller

mindretalssproget i andre områder end dem, hvor disse sprog

traditionelt bruges. Dette gælder dog kun, såfremt antallet af

brugere af de omhandlede sprog berettiger dertil.

Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter

artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel

3, at anvende mindst tre bestemmelser i artikel 8.

De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget

nedennævnte bestemmelser i artikel 8 til at gælde for tysk, der

tales af det tyske mindretal i Sønderjylland:

Artikel 8, stk. 1, litra a, iv,

vedrørende førskoleundervisning.

»Førskoleundervisning« omfatter i Danmark, jf.

folkeskolelovens § 37, i hovedsagen kun de 1-årige

børnehaveklasser, som er et tilbud til børn, som fylder 6

år i det pågældende kalenderår. Også de

tysksprogede private grundskoler har adgang til at oprette

børnehaveklasser for det nævnte alderstrin, således at de

modtager tilskud fra staten, jf. nedenfor.

Bestemmelsen vedrørende fremme af

førskoleundervisning i det omhandlede mindretalssprog anses

således at være opfyldt ved allerede gældende

lovgivning.

Artikel 8, stk. 1, litra b, iv,

vedrørende grundskoleundervisning.

I henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v.

kan der oprettes frie grundskoler med tysk som almindeligt

undervisningssprog. Det offentlige tilskud omfatter ca. 80% af

udgifterne.

Bestemmelsen vedrørende undervisning på

grundskoleniveau anses derfor for opfyldt ved allerede gældende

lovgivning.

Artikel 8, stk. 1, litra c, iv,

vedrørende afsluttende grundskole- og gymnasieundervisning.

Bestemmelsen er opfyldt på afsluttende

grundskoleniveau i kraft af privatskolernes tysksprogede undervisning og er

på gymnasieniveau opfyldt ved, at der på Deutsches Gymnasium i

Aabenraa tilbydes undervisning på tysk, der fører op til en fuld

dansk studentereksamen.

Artikel 8, stk. 1, litra d, iii

,

vedrørende tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved muligheden for at

vælge tysk som valgfag inden for erhvervsuddannelserne.

Artikel 8, stk. 1, litra e, ii,

vedrørende universitets- og anden højere uddannelse.

Bestemmelsen er opfyldt, da tysk udbydes som fag på

universiteter og andre højere læreanstalter.

Artikel 8, stk. 1, litra f, ii,

vedrørende voksen- og efteruddannelser.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der i henhold til

lov om almen voksenuddannelse (AVU-loven) ved hvert voksenuddannelsescenter

skal tilbydes undervisning i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk

eller fransk, samfundsfag og naturfag, som hvert voksenuddannelsescenter

har pligt til at udbyde mindst én gang om året. Der er 72

voksenuddannelsescentre i Danmark.

Artikel 8, stk. 1, litra g,

vedrørende

undervisning i historie og kultur.

Bestemmelsen må bl.a. anses for opfyldt gennem

folkeskolens undervisning i historie og tysk. I henhold til folkeskoleloven

omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole for alle elever

historie på 3.- 8. klassetrin og samfundsfag på 9. klassetrin.

Endvidere skal der tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.- 9.

klassetrin. Formålet med undervisningen i historie er bl.a. at give

eleverne mulighed for at beskæftige sig med historiske begivenheder og

samfundsforhold fra alle tidsperioder og at lære eleverne at se

Danmarks historie i sammenhæng med resten af Nordens, Europas og

Verdens historie. Forholdet til nabolandet Tyskland og dettes historie og

kultur vil naturligt indgå i denne undervisning. Formålet med

undervisningen i tysk er udover tilegnelse af sproglige færdigheder i

tysk at give eleverne indblik i kultur- og samfundsforhold i tysktalende

lande.

Artikel 8, stk. 1, litra h,

vedrørende

uddannelse af lærere.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der i

bestemmelserne om statens uddannelsesstøtte er fastsat særlige

vilkår for det tyske mindretal i Danmark, idet der efter styrelsens

nærmere bestemmelse kan gives uddannelsesstøtte til uddannelser

i Tyskland, jf. § 50 i bekendtgørelse om statens

uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad. I

praksis gives der støtte til uddannelser til

børnehavepædagog, lærer (herunder gymnasielærer),

præst og bibliotekar. Støtten gives til hele uddannelsens

normerede studietid, mens der efter de almindelige regler kun gives

støtte i op til fire år til uddannelser uden for Norden.

Artikel 8, stk. 1, litra i,

om oprettelse af

et eller flere kontrolorganer.

Som det fremgår af pagtens artikel 15, stk. 1,

vil Danmark ved ratifikation af pagten være forpligtet til at afgive

periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær om

gennemførelsen af pagten. Bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, litra

i, vil således kunne opfyldes ved nedsættelse af en arbejdsgruppe

blandt de berørte ressortministerier og det tyske mindretal, der med

mellemrum mødes for at gennemgå og vurdere de foranstaltninger,

der er truffet med hensyn til de bestemmelser i pagtens afsnit III, som

Danmark har godkendt, herunder på undervisningsområdet.

Artikel 8, stk. 2,

om uddannelse i andre

områder.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved muligheden for at

modtage undervisning i tysk i folkeskolen på 7.- 9. klassetrin, jf.

bemærkningerne til stk. 1, litra g, foran, ligesom der i

gymnasierne kan vælges tysk som fortsættersprog eller

begyndersprog. Tysk udbydes endvidere som fag ved universiteter og andre

højere læreanstalter, jf. bemærkningerne til stk.1, litra

e, ii, foran.

Artikel 9

indeholder forskellige bestemmelser om

muligheden for at anvende regionale sprog eller mindretalssprog inden for

retsvæsenet. Stk. 1 vedrører procesførelse

ved domstolene og gælder i de retskredse, hvor antallet af indbyggere,

der bruger de pågældende sprog, berettiger til de omhandlede

foranstaltninger, uden at dette dog må hindre en passende retspleje.

Der sondres mellem straffesager (litra a), borgerlige sager (litra

b) og procesførelse vedrørende

forvaltningsspørgsmål (litra c). Som det fremgår af

ordene »og/eller«, kan de forskellige muligheder i stk. 1 anvendes

kumulativt. Bestemmelserne indebærer i hovedtræk, at der kan

vælges mellem, om sagen skal føres på det regionale sprog

eller mindretalssproget, om parterne kan bruge et sådant sprog under

retshandlingen, og/eller om dokumenter og bevismateriale kan fremlægges

på et regionalt sprog eller mindretalssprog, eventuelt ved hjælp

af tolke og oversættelser. Bestemmelsen i litra a, ii, hvorefter

deltagerstaterne med hensyn til straffesager forpligter sig til at sikre den

tiltaltes ret til at bruge sit regionale sprog eller mindretalssprog,

går videre end den ret, der i artikel 6, stk. 3, e), i Den

europæiske Menneskerettighedskonvention er tillagt den anklagede med

hensyn til retten til at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han

ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.

Formålet med litra d er at sikre, at eventuel brug af tolke og

oversættelser, der kan være nødvendig efter litra b og c

vedrørende borgerlige sager og sager om

forvaltningsspørgsmål, ikke medfører merudgifter for de

pågældende. I tilfælde af, at staterne ikke vælger

dette stykke, må spørgsmålet løses på anden

måde, f.eks. ved at udgifterne bæres af den person, som anmoder

om brug af et regionalt sprog eller mindretalssprog, eller deles mellem

parterne.

Stk. 2

vedrører gyldigheden af

juridiske dokumenter, der er udfærdiget på et regionalt sprog

eller mindretalssprog, medens stk. 3 omhandler oversættelse

af love mv. til regionale sprog eller mindretalssprog.

Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter

artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel

3, at anvende mindst én bestemmelse i artikel 9.

De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget

følgende bestemmelser i artikel 9 til at gælde for tysk, for

så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland.

Bestemmelserne vil kunne ratificeres, uden at det vil kræve

lovændring:

Artikel 9, stk. 1, litra b, iii

, hvorefter det

i borgerlige sager skal være tilladt, at dokumenter og bevismateriale

kan fremlægges på de regionale sprog eller mindretalssprogene, om

nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser.

Artikel 9, stk.1, litra c, iii

, hvorefter det i

sager vedrørende forvaltningsspørgsmål skal være

tilladt, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på de

regionale sprog eller mindretalssprogene, om nødvendigt ved

hjælp af tolke og oversættelser.

Artikel 9, stk. 2, litra a, b og c

, der

forpligter deltagerstaterne til ikke at anfægte gyldigheden af

juridiske dokumenter, der er udfærdiget i staten, alene på grund

af, at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog.

Det bemærkes, at en forudsætning for, at

ovennævnte bestemmelser i artikel 9, stk. 1, kan

ratificeres uden lovændring, er, at bestemmelserne tillader, at

deltagerstaterne kan pålægge de personer, der vælger at

benytte muligheden for at fremlægge dokumenter og bevisligheder

på deres regionale sprog eller mindretalssprog, at afholde udgifter til

oversættere og tolke. Efter regeringens opfattelse følger dette

resultat af artikel 9, stk. 1, litra d, modsætningsvis, jf.

bemærkningerne til stk. 1, litra d, foran.

Ved vurderingen af, at ovennævnte bestemmelser i

artikel 9, stk. 1, kan ratificeres uden lovændring, er det

endvidere lagt til grund, at disse bestemmelser ikke udelukker, at

deltagerstaterne som udgangspunkt kan kræve, at det fremmedsprogede

dokument skal være ledsaget af en oversættelse. Det

bemærkes i den forbindelse, at retsplejelovens § 149, stk. 2,

1. pkt., bestemmer, at dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal

ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten

forlanger det, skal bekræftes af en translatør. Efter

§ 149, stk. 2, 2. pkt., kan oversættelse dog frafaldes,

når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent

kendskab til det fremmede sprog. Med henblik på tydeliggørelse

af den danske retstilstand på området foreslås det, at der

i forbindelse med Danmarks ratifikation af pagten afgives en fortolkende

erklæring om spørgsmålet.

Formålet med artikel 10 er at skabe mulighed

for, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan udøve

deres rettigheder som borgere over for forvaltningsmyndighederne under

forhold, der respekterer deres særlige udtryksform. Artiklen sondrer

mellem statslige forvaltningsmyndigheder (stk. 1), lokale og

regionale myndigheder (stk. 2) og organer, der yder offentlige

serviceydelser (stk. 3). Inden for hvert område har

deltagerstaterne mulighed for at forpligte sig i forhold til forskellige

situationer. Der sondres hovedsageligt mellem tilfælde, hvor et

regionalt sprog eller mindretalssprog godkendes som et sprog, der bruges af

forvaltningsmyndighederne, og tilfælde, hvor det omhandlede sprog kan

anvendes ved kontakt mellem myndighederne og personer, som henvender sig til

myndighederne på dette sprog. Eksempelvis vil staterne kunne forpligte

sig til at tillade, at mundtlige eller skriftlige ansøgninger kan

indgives på et regionalt sprog eller et mindretalssprog. Dette

indebærer dog ikke en pligt for myndighederne til at svare på

dette sprog. Endvidere vil staterne kunne forpligte sig til at tillade, at

brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med gyldig virkning kan

fremlægge et dokument på disse sprog.

Foranstaltningerne i artiklens stk. 1 og 3

gælder kun »i det omfang dette med rimelighed kan lade sig

gøre«. Hermed menes, at staterne i det enkelte tilfælde kan

foretage en konkret vurdering af, om de med foranstaltningen forbundne

udgifter og personalemæssige omkostninger vil være

uforholdsmæssigt store. Bestemmelserne i stk. 2, og især

forpligtelsen for staterne til at »tillade og/eller fremme« de omhandlede

foranstaltninger, er udformet således, at de tager hensyn til

princippet om lokalt og regionalt selvstyre.

Stk. 4

indeholder en beskrivelse af

foranstaltninger, der kan træffes med henblik på at

gennemføre de bestemmelser i stk. 1, 2 og 3, som staten har

godkendt. Stk. 5 indeholder en bestemmelse om, at staterne kan

forpligte sig til at give personer tilladelse til at bruge eller antage

efternavne på de regionale sprog eller mindretalssprogene.

Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter

artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel

3, at anvende mindst én bestemmelse i artikel 10.

De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget

følgende bestemmelser i artikel 10, der vil kunne ratificeres, uden at

det vil kræve lovændring.

Artikel 10, stk. 1, litra a, v,

der forpligter

deltagerstaterne til - i det omfang det med rimelighed kan lade sig

gøre - at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog

med gyldig virkning kan fremlægge dokumenter, der er affattet på

et sådant sprog, for statslige forvaltningsmyndigheder. Forpligtelsen

er begrænset til at gælde i områder, hvor antallet af

personer, som bruger det pågældende sprog, berettiger hertil.

Artikel 10, stk. 4, litra c,

hvorefter

deltagerstaterne - i videst muligt omfang - skal imødekomme

ønsker fra medarbejdere i den offentlige forvaltning med

kendskab til et regionalt sprog eller mindretalssprog om at blive ansat i det

område, hvor det pågældende sprog bruges.

Artikel 10, stk. 5,

hvorefter deltagerstaterne

skal give tilladelse til, at personer kan bruge eller antage efternavne

på de regionale sprog eller mindretalssprogene.

Artikel 11

indeholder forskellige foranstaltninger

vedrørende medierne til gavn for brugere af regionale sprog eller

mindretalssprog inden for de respektive områder for disse sprog. Da de

offentlige myndigheder i de forskellige stater har varierende kontrol over

medierne, er det i stk. 1 anført, at omfanget af deres

forpligtelser afhænger af deres kompetence eller rolle på dette

område. Det understreges endvidere, at statens rolle med henblik

på at skabe de nødvendige betingelser for at formålet med

artiklen kan opfyldes, er begrænset af princippet om mediernes

uafhængighed.

Stk. 1

sondrer mellem de forpligtelser, som

foreslås til gavn for regionale sprog eller mindretalssprog inden for

radio- og fjernsynsområdet, afhængig af om sidstnævnte

udøver public service-virksomhed, jf. litra a. Såfremt

radio- og fjernsynsvirksomhed hviler på ren privat virksomhed, kan

staterne kun »fremme og/eller lette« de omhandlede foranstaltninger, jf.

litra b og c, samt litra d vedrørende

lydproduktioner og audiovisuelle produktioner. Tilsvarende gælder

vedrørende den skrevne presse, jf. litra e. Litra f

indeholder forskellige muligheder for økonomisk støtte til

medier, som bruger regionale sprog eller mindretalssprog, medens litra

g omhandler støtte til uddannelse af journalister og andre

medarbejdere inden for medier, der bruger de omhandlede sprog.

Stk. 2

omhandler pligten til at sikre

kommunikationsfrihed og pligt til at tage forholdsregler med henblik

på, at der ikke lægges begrænsninger i ytringsfriheden.

Disse rettigheder kan dog underkastes samme begrænsninger, som

indeholdes i artikel 10, stk. 2, i Den europæiske

Menneskerettighedskonvention vedrørende ytringsfrihed.

Stk. 3

indeholder en pligt til at sikre, at

brugerne af regionale sprog eller mindretalssprog får deres interesser

repræsenteret eller varetaget i organer, der skal sikre mediernes

uafhængighed og alsidighed.

Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2,

udpeges mindst én bestemmelse i artikel 11 for sprog, der udpeges i

henhold til artikel 3.

De danske myndigheder har, for så vidt angår

det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeget følgende

bestemmelser i artikel 11, der anses for opfyldt gennem gældende

lovgivning:

Artikel 11, stk. 1, litra b, i og ii, samt litra

c, i og ii

, der omhandler etablering af radio- og tv-stationer på

regionale sprog eller mindretalssprog, eller regelmæssig udsendelse af

programmer på disse sprog.

Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed åbner

mulighed for, at selskaber, foreninger og lignende kan få tilladelse

til at drive deres egen lokale radio- eller fjernsynsvirksomhed.

Sendetilladelser udstedes af lokale nævn, der skal have en alsidig

repræsentation af det lokale foreningsliv.

Desuden kan alle, der ikke har tilladelse til lokal

programvirksomhed, få tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed ved

hjælp af satellit eller kabelanlæg.

Kulturministeriet yder årligt et tilskud på i

alt 50 mio. kr. til ikke-kommerciel lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

Loven giver således mulighed for, at det tyske

mindretal i Sønderjylland på lige fod med danske selskaber,

foreninger og lignende kan udsende lokale radio- og tv-programmer på

deres eget sprog.

Artikel 11, stk. 1, litra d

, hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette fremstillingen

og distributionen af lydproduktioner og audiovisuelle produktioner på

de regionale sprog eller mindretalssprogene.

Der henvises til bemærkningerne foran

vedrørende litra b og c.

Artikel 11, stk. 1, litra e, i

, hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette etableringen

og/eller opretholdelsen af mindst én avis på de regionale sprog

eller mindretalssprogene.

Ved lov om økonomisk bistand til Dagspressens

Finansieringsinstitut (lov nr. 192 af 9. maj 1984 som ændret ved lov

nr. 1113 af 29. december 1997) er der gennemført muligheder for at yde

økonomisk støtte til dagblade. Ordningen administreres af

Dagspressens Finansieringsinstitut, og det overordnede formål er at

sikre et større og varieret udbud af aviser end markedsvilkårene

i sig selv vil føre til, fordi det anerkendes, at aviserne har en

særlig betydning for samfundet, demokratiet og ytringsfriheden. Tilskud

kan ydes til opførelse, ombygning, udvidelse mv. af anlæg til

avisfremstilling og distribution, produktudvikling mv. og til

økonomisk sanering og udviklingsstøtte. Dagbladet "Der

Nordschleswiger«, der er det tyske mindretals avis i Sønderjylland,

har i perioden fra instituttets start modtaget støtte 4 gange og har

herved modtaget støtte på i alt 820.000 kr. Det bemærkes,

at der ikke er tale om regelmæssig støtte, men støtte

ydet efter konkret vurdering.

Artikel 11, stk. 1, litra f, ii,

hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at anvende de gældende

økonomiske støtteforanstaltninger til også at gælde

for audiovisuelle produktioner på det regionale sprog eller

mindretalssprogene.

Der henvises til bemærkningerne foran

vedrørende litra b og c. Det bemærkes, at støtte til

lokal radio- og fjernsynsvirksomhed ikke beregnes under særlig hensyn

til ekstraomkostninger ved udsendelse på regionale sprog eller

mindretalssprog, jf. litra f, i.

Artikel 11, stk. 1, litra g,

hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at støtte uddannelse af

journalister og andre medarbejdere til medier, der bruger regionale sprog

eller mindretalssprog.

Som nævnt under artikel 8, stk. 1, h, kan

uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark,

efter § 50 i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte

(SU) til uddannelse i Tyskland. Studerende fra det tyske mindretal i Danmark,

som vil tage en journalist- eller medieuddannelse i Tyskland med henblik

på benyttelse af det tyske sprog, vil således kunne modtage SU i

hele forløbet af uddannelsen - også selv om uddannelsen varer

mere end 4 år.

Artikel 11, stk. 2,

vedrørende retten

til frit at modtage radio- og tv-programmer mv.

Bestemmelsen er fuldt ud opfyldt i dansk lovgivning.

Artikel 12

giver mulighed for, at staterne på

forskellig måde kan forpligte sig til at fremme kulturaktiviteter og

-faciliteter vedrørende regionale sprog eller mindretalssprog.

Stk. 1 vedrører de områder, hvor der bruges

regionale sprog eller mindretalssprog, og kan som i tilfældet

vedrørende artikel 11 om medierne kun anvendes i det omfang, de

offentlige myndigheder har kompetence eller spiller en rolle på dette

område, jf. nærmere litra a-h. Stk. 2

åbner mulighed for, at staterne kan forpligte sig til også at

tilvejebringe tilsvarende aktiviteter og faciliteter i andre områder

end dem, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt

bruges, jf. den tilsvarende bestemmelse i artikel 8, stk. 2,

vedrørende uddannelse. Stk. 3 indeholder en pligt til, at

staterne træffer passende foranstaltninger med hensyn til regionale

sprog eller mindretalssprog og de kulturer, de afspejler, i deres

kulturpolitik over for udlandet.

Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2,

anvendes mindst tre bestemmelser i artikel 12 for sprog, der udpeges i

henhold til artikel 3.

De danske myndigheder har udpeget følgende

bestemmelser i artikel 12 til at gælde for det tyske mindretal i

Sønderjylland. Bestemmelserne anses for opfyldt i henhold til

gældende lovgivning:

Artikel 12, stk. 1, litra a

, hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at fremme udtryksformer og initiativer,

der er særegne for regionale sprog eller mindretalssprog, og fremme

forskellige måder for adgang til de på disse sprog skabte

værker.

Af Kulturministeriet ydes der årligt af tipsmidlerne

et særligt beløb på 50.000 kr. til det tyske mindretals

kulturelle aktiviteter. Endvidere ydes der i henhold til § 16 i lov om

folkebiblioteker mv. et særligt tilskud på ca. 2,3 mio. kr.

årligt til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Af

Sønderjyllands Amt ydes der endvidere et årligt tilskud på

378.000 kr. (1999) til det tyske centralbibliotek i Aabenraa, ligesom der af

de fleste kommuner i Sønderjyllands Amt ydes tilskud til det tyske

biblioteksvæsen i Sønderjylland. Tilskuddet udgjorde i 1998 i

alt 324.046 kr.

Artikel 12, stk. 1, litra b,

hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at fremme forskellige måder for

adgang på andre sprog til værker, som er skabt på regionale

sprog eller mindretalssprog, ved at støtte og udvikle aktiviteter

inden for oversættelse, dubbing, eftersynkronisering og tekstning.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der generelt

foregår en omfattende oversættelse mv. fra tysk til dansk. Det

sker bl.a. i forbindelse med udsendelse af tysksprogede programmer i DR og TV

2.

Artikel 12, stk. 1, litra d

, hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at sikre, at de organer, som er

ansvarlige for at organisere eller støtte forskellige former for

kulturaktiviteter, tager passende hensyn til, at kendskabet til og brugen af

regionale sprog eller mindretalssprog og kulturer skal indarbejdes i de

projekter, som de sætter i gang eller støtter.

Bestemmelsen anses for opfyldt, idet det tyske mindretal

deltager i regionens almindelige kulturelle aktiviteter mv.

Artikel 12, stk. 1, litra e,

hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at fremme foranstaltninger til at sikre,

at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller støtte

kulturaktiviteter, råder over medarbejdere, som fuldt ud behersker det

pågældende regionale sprog eller mindretalssprog samt det eller

de sprog, der bruges af resten af befolkningen.

Bestemmelsen anses for opfyldt, idet det i almindelighed

vil være muligt at stille personer til rådighed, der behersker

såvel dansk som tysk.

Artikel 12, stk. 1, litra f,

hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at tilskynde repræsentanter for

brugerne af et bestemt regionalt sprog eller mindretalssprog til at deltage

direkte i tilvejebringelsen af faciliteter og planlægningen af

kulturaktiviteter.

Bestemmelsen forventes ikke at kræve særlige

initiativer fra danske myndigheders side, da det allerede i dag er

almindeligt at anmode det tyske mindretal om at deltage i landsdelens

kulturelle aktiviteter.

Artikel 12, stk. 1, litra g,

hvorefter

deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette oprettelsen af

et eller flere organer med ansvar for at indsamle, opbevare kopier af og

fremvise eller offentliggøre værker, som er skabt på

regionale sprog eller mindretalssprog.

Bestemmelsen anses for opfyldt med de aktiviteter, der i

dag udføres af det tyske biblioteksvæsen, herunder det tyske

centralbibliotek i Aabenraa, og de danske folkebiblioteker, herunder

Landsbiblioteket i Aabenraa, jf. bemærkningerne til litra a om

støtten til det tyske biblioteksvæsen i

Sønderjylland.

Artikel 12, stk. 2

, hvorefter delstaterne

forpligter sig til med hensyn til andre områder end de områder,

hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, og

såfremt antallet af brugere af et sådant sprog berettiger dertil,

at tillade, fremme og/eller tilvejebringe passende kulturaktiviteter og

-faciliteter i overensstemmelse med det i stk. 1 anførte.

Bestemmelsen anses ikke for at have aktualitet i forhold

til det tyske mindretal. Bestemmelsen forventes således ikke at

medføre yderligere forpligtelser for danske offentlige

myndigheder.

Artikel 12, stk. 3,

hvorefter deltagerstaterne

forpligter sig til i deres kulturpolitik over for udlandet at træffe

passende foranstaltninger med hensyn til regionale sprog eller

mindretalssprog og de kulturer, de afspejler.

Bestemmelsen vil navnlig kunne opfyldes gennem

Udenrigsministeriets kulturelle aktiviteter i udlandet, idet ministeriet vil

kunne gøre passende plads for det tyske mindretals sprog og

kultur.

Artikel 13

indeholder en række

foranstaltninger inden for det økonomiske og sociale område.

Formålet med disse er på den ene side at søge at

begrænse forholdsregler, der forbyder eller modvirker brugen af

regionale sprog eller mindretalssprog inden for dette område, og

på den anden side at foreslå en række positive

foranstaltninger. Stk. 1 indeholder bestemmelser om

ikke-diskrimination og gælder derfor inden for hele statens territorium

og ikke blot inden for de dele af landet, hvor der bruges regionale sprog

eller mindretalssprog. Stk. 2 indeholder konkrete

foranstaltninger til støtte for regionale sprog eller mindretalssprog

og er begrænset til de områder, hvor disse sprog bruges, og kan i

øvrigt begrænses »for så vidt dette med rimelighed kan

lade sig gøre", jf. den tilsvarende bestemmelse vedrørende

art. 10, stk. 1 og 3. Staternes forpligtelser gælder endvidere kun

i det omfang, de offentlige myndigheder har kompetence, hvilken bestemmelse

dog kun har betydning vedrørende litra c om sundheds- og

socialinstitutioner.

Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2,

anvendes mindst én bestemmelse i artikel 13 for sprog, der udpeges i

henhold til artikel 3.

De danske myndigheder har udpeget følgende

bestemmelser i artikel 13 til at gælde for det tyske mindretal i

Sønderjylland. Bestemmelserne anses for opfyldt i henhold til

gældende lovgivning.

Artikel 13, stk.1, litra a,

hvorefter parterne

forpligter sig til i hele landet at fjerne eventuelle bestemmelser fra deres

lovgivning, som uretmæssigt forbyder eller begrænser brugen af

regionale sprog eller mindretalssprog i dokumenter, der er relateret til

økonomiske eller sociale anliggender, særlig

ansættelseskontrakter, og i tekniske dokumenter som for eksempel

brugervejledninger til produkter eller installationer.

I lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (jf.

lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994) tages der ikke stilling

til, på hvilket sprog arbejdskontrakten skal udfærdiges. Det mest

almindeligt forekommende er et dansk ansættelsesbevis, men der er ikke

forbud mod ansættelsesbevis på tysk.

Der findes i øvrigt ikke bestemmelser i

lovgivningen, som strider mod artikel 13, stk. 1, litra a. Det er

Erhvervsministeriets erfaring, at der er en fælles interesse mellem

producenter og brugere i, at oplysninger i brugsanvisninger for varer eller

installationer er skrevet på et sprog, som brugeren forstår. At

der i visse tilfælde er krav om, at informationen skal foreligge

på dansk, medfører på ingen måde forbud mod

supplerende at give informationen på tysk.

Artikel 13, stk. 1, litra c,

hvorefter

parterne forpligter sig til i hele landet at bekæmpe enhver praksis,

der har til hensigt at begrænse brugen af regionale sprog eller

mindretalssprog i forbindelse med økonomiske eller sociale

anliggender.

Inden for Arbejdsministeriets område ville en

praksis som nævnt i sig selv være i strid med lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (jf. lov nr. 459 af 12. juni

1996). Der ses i øvrigt ikke at være bestemmelser i dansk

lovgivning eller praksis, som strider mod den omhandlede bestemmelse.

Artikel 13, stk. 1, litra d,

hvorefter

parterne forpligter sig til i hele landet at lette og/eller fremme brugen af

regionale sprog eller mindretalssprog med andre midler end de i litra a, b og

c anførte.

Bestemmelsen må anses for opfyldt gennem den

offentlige støtte til det tyske mindretals foreninger, sportsklubber

mv., der bidrager til at fremme brugen af mindretallets sprog. Det tyske

mindretal modtager således bl.a. støtte fra den danske stat og

kommuner til hovedorganisationen Bund deutscher Nordschleswiger og til

landbrugsorganisationen Landwirtschaftlicher Hauptverein für

Nordschleswig, der rådgiver mindretallets landmænd i faglige og

økonomiske spørgsmål.

Artikel 13, stk. 2, litra c,

hvorefter

parterne forpligter sig til, i det omfang de offentlige myndigheder har

kompetence, inden for det område, hvor de regionale sprog eller

mindretalssprogene bruges, og for så vidt dette med rimelighed kan lade

sig gøre, at sikre, at sundheds- og socialinstitutioner som for

eksempel sygehuse, plejehjem og herberger giver mulighed for på deres

eget sprog at modtage og behandle personer, der bruger et regionalt sprog

eller mindretalssprog, som har brug for pasning og pleje på grund af

sygdom, alder eller andet.

Bestemmelsen anses ikke for at medføre

større ændringer i forhold til den nuværende praksis i

Sønderjyllands Amtskommune. Det er således amtets vurdering, at

en dansk ratifikation af bestemmelsen ikke vil få konsekvenser inden

for amtets institutionsområder - sygehuse, plejehjem mv. - idet pagten

allerede med nuværende praksis må anses for opfyldt. I givet fald

vil amtet være indstillet på at udforme indkaldelsesbreve,

vejledninger mv. på tysk, specielt for så vidt angår de

somatiske sygehuse.

Med hensyn til kommunale plejeinstitutioner samt

hjemmehjælp i eget hjem har Kommuneforeningen i Sønderjyllands

Amt oplyst, at der i de fleste kommuner ikke er vedtaget specielle regler

på dette område. Det er naturligt, at parterne kan kommunikere

uden besvær, enten ved at brugeren fra mindretallet forstår

dansk, eller ved at den kommunale medarbejder taler tysk. Man kan

således påregne, at det danske omsorgspersonale, som betjener

borgere fra det tyske mindretal, fuldt ud kan kommunikere med disse borgere

på dansk eller, hvis det ønskes, på tysk.

Kommuneforeningen har i øvrigt oplyst, at enkelte kommuner har et

samarbejde med organisationen «Sozialdienst Nordschleswig«, som bistår

med visse omsorgsopgaver, jf. bemærkningerne til afsnit B ovenfor, side

7.

Artikel 14

om udveksling over landegrænser er

en videreudbygning af den mere generelle bestemmelse i artikel 7,

stk. 1, litra i. Artiklen omhandler i litra a en pligt til at

anvende eksisterende overenskomster med andre stater eller søge at

indgå sådanne overenskomster på en måde, som fremmer

kontakter mellem brugere af samme sprog i de pågældende stater

inden for områderne kultur, uddannelse, information, erhvervsuddannelse

og livslang uddannelse. Litra b indeholder en pligt til at lette

og/eller fremme samarbejde over landegrænser til gavn for regionale

sprog eller mindretalssprog. Det understreges i denne forbindelse, at

samarbejde især er ønskeligt, hvor samme sprog bruges på

begge sider af grænsen.

De danske myndigheder har foreslået, at Danmark

udpeger nedennævnte bestemmelser til at gælde for det tyske

mindretal i Sønderjylland. Bestemmelserne vil kunne opfyldes uden

lovændring:

Art. 14, litra a

, om anvendelse af gældende

overenskomster eller indgåelse af nye overenskomster med henblik

på at fremme kontakter mellem brugere af samme sprog:

Bestemmelsen må anses for opfyldt gennem den

praktiske anvendelse af København/Bonn-erklæringen af 1955 og

Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, der

er i kraft mellem Danmark og Tyskland. Mellem Danmark og Tyskland er der

endvidere indgået en kulturoverenskomst af 18. juni 1974, i henhold til

hvilken der årligt bevilges et antal stipendier til danske og tyske

studerende mv. til studier i henholdsvis Tyskland og Danmark.

Art. 14, litra b

, om grænsekommunalt

samarbejde.

Både Danmark og Tyskland er deltagere i den

europæiske rammekonvention af 21. maj 1980 om samarbejde over

landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder. Herudover

kan henvises til, at det tyske mindretal deltager i samarbejdet i Region

Sønderjylland/Schleswig, der blev oprettet som en

grænseoverskridende samarbejdsorganisation i 1997. Det tyske mindretal

er direkte repræsenteret i regionalrådet udpeget af

Sønderjyllands amtsråd. Endvidere deltager Sønderjyllands

Amt i regionale kulturforsøg, der omfatter en række

grænseoverskridende aktiviteter, helt eller delvist finansieret med

statsmidler.

Afsnit IV

Pagtens anvendelse

Artikel 15 - 17

indeholder bestemmelser om kontrollen

med pagtens gennemførelse. Deltagerstaterne forpligter sig til at

fremsende periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær

om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten. Den

første rapport skal afgives senest ét år efter pagtens

ikrafttrædelse for den pågældende stat og de

følgende med tre års mellemrum. Rapporterne skal gennemgås

af en ekspertkomité, der skal bestå af et medlem fra hver

deltagerstat, som skal være personer af den højeste integritet

og med anerkendt sagkundskab i de spørgsmål, som pagten

omhandler. Ekspertkomiteen vil i forbindelse med gennemgangen af de

omhandlede rapporter kunne modtage oplysninger fra organer eller

sammenslutninger i vedkommende stat. Ekspertkomiteen skal aflægge

beretning til Ministerkomiteen. Beretningen vil kunne offentliggøres

af Ministerkomiteen.

Afsnit V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18 - 23

indeholder bestemmelser om pagtens

undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse, ikrafttrædelse mv.

Pagten træder i henhold til artikel 19 i kraft tre måneder

efter at være blevet ratificeret af fem af Europarådets

medlemslande. Som nævnt under afsnit A trådte pagten i kraft den

1. marts 1998. Efter pagtens ikrafttrædelse vil Europarådets

Ministerkomité i henhold til artikel 20 kunne opfordre stater,

der ikke er medlemmer af Europarådet, til at tiltræde pagten.

Ifølge artikel 21 er der mulighed for ved undertegnelse eller

ratifikation af pagten at tage et eller flere forbehold vedrørende

artikel 7, stk. 2-5, medens der ikke tillades andre forbehold. Dette

gælder således med hensyn til artikel 7, stk. 1, der

indeholder mål og principper, og afsnit III. Baggrunden for

sidstnævnte er, at staterne i henhold til dette afsnit har så

mange valgmuligheder med hensyn til de forpligtelser, de vil påtage

sig, at forbehold ikke vil være på sin plads. Der findes heller

ikke blandt de afsluttende bestemmelser nogen territorialklausul, der

gør det muligt for staterne at udelukke dele af deres territorium fra

pagtens anvendelsesområde. Dette skyldes, at pagten netop

beskæftiger sig med særlige områder, dvs. dem, hvor der

bruges regionale sprog eller mindretalssprog. Staterne har endvidere ret til

i henhold til artikel 3, stk. 1, at anføre de regionale sprog

eller mindretalssprog, som de detaljerede forpligtelser skal anvendes

på.

Lignende dokumenter