Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. december 1999 af
udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog
eller mindretalssprog af 5. november 1992
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark
ratificerer den i Strasbourg den 5. november 1992 undertegnede
europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og til, at der
afgives en erklæring om pagtens anvendelsesområde i Danmark, som
nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslaget til
folketingsbeslutning, samt en fortolkende erklæring vedrørende
pagtens artikel 9, stk. 1.
Indholdsfortegnelse
Side
Den europæiske pagt om regionale sprog eller
mindretalssprog 3
Bemærkninger:
A. Pagtens forhistorie 25
B. Danmarks ratifikation 25
C. Pagtens indhold 28
Oversættelse
Den europæiske pagt om regionale sprog eller
mindretalssprog
Præambel
Undertegnede medlemsstater af Europarådet,
som tager i betragtning, at Europarådets
formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets
medlemmer, navnlig med henblik på at sikre og virkeliggøre de
idealer og principper, som er deres fælles arvelod;
som tager i betragtning, at beskyttelsen af Europas
Læs alt
historiske regionale sprog eller mindretalssprog, hvoraf nogle er i fare for
at forsvinde helt, bidrager til at opretholde og udvikle Europas
kulturværdier og -traditioner;
som tager i betragtning, at retten til at bruge et
regionalt sprog eller mindretalssprog privat og offentligt er en umistelig
ret, der er i overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede
Nationers internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og
i den ånd, hvori Europarådets konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er skrevet;
som tager hensyn til det arbejde, der er udført
inden for rammerne af CSCE, herunder navnlig til Helsingfors-slutakten fra
1975 og dokumentet fra København-mødet i 1990;
som understreger værdien af et interkulturelt og
flersproget samfund og tager i betragtning, at foranstaltninger til at
beskytte og fremme regionale sprog eller mindretalssprog ikke må ske
på bekostning af de officielle sprog og behovet for at lære
dem;
som indser, at foranstaltninger til at beskytte og fremme
regionale sprog eller mindretalssprog i Europas forskellige lande og regioner
udgør et vigtigt bidrag til opbygningen af et Europa, der er baseret
på grundsætningerne om demokrati og kulturel mangfoldighed inden
for rammerne af national suverænitet og territorial integritet;
som tager hensyn til de særlige forhold og
historiske traditioner i de europæiske staters forskellige
regioner,
er blevet enige om følgende:
Afsnit I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Definitioner
I denne pagt gælder følgende
definitioner:
a »regionale sprog eller mindretalssprog« betyder sprog,
som:
i traditionelt bruges inden for et nærmere bestemt område i
en stat af den pågældende stats egne statsborgere, som
udgør en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens
befolkning; og
ii er forskellige fra den pågældende stats officielle
sprog;
Udtrykket omfatter hverken dialekter af den pågældende
stats officielle sprog eller sprog, der tales af indvandrere;
b »område, hvor det regionale sprog eller mindretalssproget
bruges« betyder det geografiske område, hvor det omtalte sprog er visse
menneskers udtryksmåde og således berettiger til, at de i denne
pagt indeholdte foranstaltninger til at beskytte og fremme sprog tages i
anvendelse;
c »ikke-områderelaterede sprog« betyder sprog, der bruges af
statens egne statsborgere, og som er forskellige fra det eller de sprog, der
bruges af resten af statens befolkning, men som - på trods af at det
eller de pågældende sprog traditionelt bruges inden for statens
territorium - ikke kan identificeres med et bestemt område inden for
dette territorium.
Artikel 2
Forpligtelser
1 Hver part forpligter sig til at anvende bestemmelserne i afsnit II
på alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der tales inden for
dens territorium, og som er omfattet af definitionen i artikel 1.
2 Med hensyn til hvert sprog, der er angivet på ratifikations-,
accept- eller godkendelsestidspunktet i henhold til artikel 3, forpligter
hver part sig til at anvende mindst 35 stykker eller punkter udvalgt
blandt de i pagtens afsnit III indeholdte bestemmelser, herunder mindst tre
udvalgt fra hver af artiklerne 8 og 12 og et fra hver af artiklerne 9, 10, 11
og 13.
Artikel 3
Praktiske forhold
1 Hver kontraherende stat skal i sit ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrument angive ethvert regionalt sprog eller mindretalssprog -
eller officielt sprog, såfremt dette er mindre udbredt på hele
eller dele af dens territorium - hvorpå de i henhold til artikel 2,
stk. 2, udvalgte stykker skal finde anvendelse.
2 Hver part kan på et senere tidspunkt meddele
generalsekretæren, at den godkender de forpligtelser, der udspringer af
bestemmelserne i et eller flere af pagtens øvrige stykker, som ikke i
forvejen er angivet i dens ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrument, eller at den vil anvende nærværende
artikels stk. 1 på andre regionale sprog eller mindretalssprog
eller på andre officielle sprog, som er mindre udbredte på hele
eller dele af dens territorium.
3 De i stk. 2 omtalte forpligtelser skal anses for at
udgøre en integrerende del af ratifikationen, accepten eller
godkendelsen og skal have samme virkning, regnet fra datoen for
meddelelsen.
Artikel 4
Eksisterende bestemmelser om beskyttelse
1 Intet i denne pagt må fortolkes som en begrænsning i
eller afvigelse fra nogen af de i Den europæiske
Menneskerettighedskonvention garanterede rettigheder.
2 Bestemmelserne i denne pagt berører ikke eventuelle mere
gunstige bestemmelser om regionale sprogs eller mindretalssprogs status eller
retsregler for personer, der tilhører mindretal, som
måtte være fastlagt i en parts lovgivning eller i relevante
bilaterale eller multilaterale internationale aftaler.
Artikel 5
Eksisterende forpligtelser
Intet i denne pagt må fortolkes som en ret til at
udøve virksomhed eller foretage handlinger, der er i strid med de i De
Forenede Nationers Pagt nedfældede formål eller andre
folkeretlige forpligtelser, herunder grundsætningen om staters
suverænitet og territoriale integritet.
Artikel 6
Oplysningspligt
Parterne skal sørge for, at de berørte
myndigheder, organisationer og personer underrettes om de ved denne pagt
etablerede rettigheder og pligter.
Afsnit II
Mål og principper i henhold til artikel 2,
stk. 1
Artikel 7
Mål og principper
1 Med hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog inden for de
områder, hvor sådanne sprog bruges, og under hensyntagen til
hvert sprogs situation, skal parterne basere deres politikker, lovgivning og
praksis på følgende mål og principper:
a anerkendelse af de regionale sprog eller mindretalssprogene som et
udtryk for kulturrigdom;
b respekt for hvert regionale sprogs eller mindretalssprogs geografiske
område for at sikre, at eksisterende eller nye administrative
opdelinger ikke er til hinder for at fremme det pågældende
regionale sprog eller mindretalssprog;
c behov for resolut handling for at fremme regionale sprog eller
mindretalssprog med henblik på beskyttelsen deraf;
d mulighed for at lette og/eller fremme brugen af regionale sprog eller
mindretalssprog, såvel i skrift og tale som i offentlige og private
anliggender;
e opretholdelse og udvikling af forbindelser inden for de af denne pagt
omfattede områder mellem grupper, der bruger et regionalt sprog eller
mindretalssprog, og andre grupper i staten, der bruger et sprog i identisk
eller lignede form, samt etablering af kulturrelationer med andre grupper i
staten, der bruger forskellige sprog;
f tilvejebringelse af passende metoder og midler til undervisning og
uddannelse i regionale sprog eller mindretalssprog på alle relevante
niveauer;
g tilvejebringelse af faciliteter, som gør det muligt for
personer, der ikke taler et regionalt sprog eller mindretalssprog, og som bor
i et område, hvor det bruges, at lære det pågældende
sprog, hvis de ønsker det;
h initiativer til fremme af uddannelse og forskning i regionale sprog
eller mindretalssprog på universiteter eller lignende
institutioner;
i initiativer til fremme af passende udvekslinger på tværs
af landegrænser inden for de af denne pagt omfattede områder for
regionale sprog eller mindretalssprog, der bruges i identisk eller lignende
form i to eller flere stater.
2 Parterne forpligter sig til, såfremt de ikke allerede har gjort
dette, at fjerne enhver uretmæssig sondring, udelukkelse,
begrænsning eller præference, der har relation til brugen af et
regionalt sprog eller mindretalssprog, og som har til hensigt at forhindre
eller true sprogets fortsatte brug eller udvikling. Indførelse af
særlige foranstaltninger til fremme af regionale sprog eller
mindretalssprog, som har til hensigt at skabe lighed mellem brugerne af disse
sprog og resten af befolkningen, eller som tager hensyn til deres
særlige forhold, anses ikke for at være en diskriminerende
handling over for brugere af mere udbredte sprog.
3 Parterne forpligter sig til, med passende midler, at fremme en
fælles forståelse mellem alle sproggrupper i landet og herunder
navnlig sørge for, at respekt, forståelse og tolerance i
relation til regionale sprog eller mindretalssprog indgår i deres
landes uddannelsesmæssige mål, samt tilskynde massemedierne til
at forfølge samme målsætning.
4 Ved fastlæggelsen af deres politik om regionale sprog eller
mindretalssprog skal parterne tage hensyn til de behov og ønsker, som
fremsættes af de grupper, der bruger sådanne sprog. De opfordres
til, om nødvendigt, at oprette organer med henblik på at
rådgive myndighederne om alle forhold vedrørende regionale sprog
eller mindretalssprog.
5 Parterne forpligter sig til, mutatis mutandis, at anvende de i
stk. 1 til 4 ovenfor anførte principper på
ikke-områderelaterede sprog. For så vidt angår disse sprog,
skal arten og omfanget af de foranstaltninger, der skal træffes for at
lade denne pagt få gyldighed, imidlertid fastsættes
på en fleksibel måde under hensyntagen til de gruppers behov og
ønsker, som bruger de pågældende sprog, og under
hensyntagen til disse gruppers traditioner og særlige
forhold.
Afsnit III
Foranstaltninger til fremme af brugen af regionale sprog
eller mindretalssprog på det offentlige område i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er indgået i henhold til artikel 2,
stk. 2
Artikel 8
Uddannelse
1 På uddannelsesområdet forpligter parterne sig til, inden
for det område, hvor sådanne sprog bruges, under hensyntagen til
hvert af disse sprogs situation og uden at medføre nogen
begrænsning i undervisningen i statens officielle sprog:
a i at tilbyde førskoleundervisning på de relevante
regionale sprog eller mindretalssprog; eller
ii at tilbyde en betydelig del af førskoleundervisningen
på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller
iii at gennemføre en af de under i og ii ovenfor anførte
foranstaltninger i det mindste for de elever, hvis familier anmoder
derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig
stort; eller
iv hvis de offentlige myndigheder ikke har nogen direkte kompetence
på området for førskoleundervisning, at støtte
og/eller fremme gennemførelsen af de under i til iii ovenfor
anførte foranstaltninger;
b i at tilbyde grundskoleundervisning på de relevante
regionale sprog eller mindretalssprog; eller
ii at tilbyde en betydelig del af grundskoleundervisningen på de
relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller
iii inden for rammerne af grundskoleundervisningen at sørge for
undervisning i de relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en
integreret del af læseplanen; eller
iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte
foranstaltninger i det mindste for de elever, hvis familier anmoder
derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig
stort;
c i at tilbyde undervisning på afsluttende grundskole-
og gymnasieniveau på de relevante regionale sprog eller
mindretalssprog; eller
ii at tilbyde en betydelig del af undervisningen på
afsluttende grundskole- og gymnasieniveau på de relevante regionale
sprog eller mindretalssprog; eller
iii inden for rammerne af undervisningen på afsluttende
grundskole- og gymnasieniveau at sørge for undervisning i de relevante
regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af
læseplanen; eller
iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte
foranstaltninger i det mindste for de elever, som selv eller i givet
fald hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at
være tilstrækkelig stort;
d i at tilbyde tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser på
de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller
ii at tilbyde en betydelig del af de tekniske uddannelser og
erhvervsuddannelser på de relevante regionale sprog eller
mindretalssprog; eller
iii inden for rammerne af de tekniske uddannelser og
erhvervsuddannelserne at sørge for, at der undervises i de
relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del
af studieplanen; eller
iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte
foranstaltninger i det mindste for de elever, som selv eller i givet
fald hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at
være tilstrækkelig stort;
e i at tilbyde universitetsuddannelser og andre
videregående uddannelser på regionale sprog eller
mindretalssprog; eller
ii at tilvejebringe faciliteter, der gør det muligt at studere
disse sprog som fag, der udbydes inden for rammerne af
universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser; eller
iii hvis i og ii ikke kan gennemføres på grund af statens
rolle i henseende til videregående uddannelsesinstitutioner, at fremme
og/eller tillade udbud af universitetsuddannelser eller andre former for
videregående uddannelser på regionale sprog eller mindretalssprog
eller faciliteter, der gør det muligt at studere disse sprog som fag,
der udbydes inden for rammerne af universitetsuddannelser eller andre
videregående uddannelser;
f i at sørge for at tilvejebringe voksen- og
efteruddannelser, hvor der primært eller udelukkende undervises
på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller
ii at udbyde sådanne sprog som fag inden for rammerne af voksen-
og efteruddannelser; eller
iii hvis de offentlige myndigheder ikke har nogen direkte kompetence
på voksenuddannelsesområdet, at støtte og/eller fremme
udbudet af sådanne sprog som fag inden for rammerne af voksen- og
efteruddannelser;
g at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at
der undervises i den historie og kultur, som afspejles i det regionale sprog
eller mindretalssproget;
h at tilvejebringe den grund- og videreuddannelse af
lærere, som er nødvendig for at kunne gennemføre de af
stykkerne a til g, som parten har godkendt;
i at oprette et eller flere kontrolorganer med ansvar for dels at
overvåge de trufne foranstaltninger og fremskridt med hensyn
til at etablere eller udvikle undervisning i regionale sprog eller
mindretalssprog, dels at udfærdige periodiske indberetninger om deres
resultater, som skal offentliggøres.
2 Med hensyn til uddannelse og med hensyn til andre områder end
dem, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges,
forpligter parterne sig til, såfremt antallet af brugere af et
regionalt sprog eller mindretalssprog berettiger dertil, at tillade, fremme
eller tilbyde undervisning på eller i det regionale sprog eller
mindretalssproget på alle passende uddannelsestrin.
Artikel 9
Retsinstanser
1 Partnerne forpligter sig til, i henseende til de retskredse, hvor
antallet af indbyggere, der bruger de regionale sprog eller
mindretalssprogene, berettiger til nedennævnte foranstaltninger,
under hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og under
forudsætning af, at brugen af de i nærværende stykke
omtalte faciliteter ikke af dommeren anses for at hindre en
passende retspleje:
a i straffesager:
i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af
parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller
mindretalssprogene; og/eller
ii at sikre tiltaltes ret til at bruge sit regionale sprog eller
mindretalssprog; og/eller
iii at foreskrive, at begæringer og bevismateriale i enten
skriftlig eller mundtlig form ikke må afvises, alene på grund af
at de er formuleret på et regionalt sprog eller mindretalssprog;
og/eller
iv såfremt der fremsættes anmodning derom, at
fremlægge de med retssagen forbundne dokumenter på det relevante
regionale sprog eller mindretalssprog,
om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser,
som ikke må medføre merudgifter for de
pågældende;
b i borgerlige sager:
i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af
parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller
mindretalssprogene; og/eller
ii at tillade, når en procespart skal give personligt
møde ved en domstol, at han eller hun må bruge sit regionale
sprog eller mindretalssprog uden derved at pådrage sig merudgifter;
og/eller
iii at tillade, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges
på de regionale sprog eller mindretalssprogene,
om nødvendigt ved hjælp af tolke og
oversættelser;
c i sager om forvaltningsspørgsmål, der behandles ved
domstole:
i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af
parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller
mindretalssprogene; og/eller
ii at tillade, når en procespart skal give personligt
møde ved en domstol, at han eller hun må bruge sit regionale
sprog eller mindretalssprog uden derved at pådrage sig merudgifter;
og/eller
iii at tillade, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges
på de regionale sprog eller mindretalssprogene,
om nødvendigt ved hjælp af tolke og
oversættelser;
d at træffe foranstaltninger til at sikre, at anvendelsen af i og
iii i stk. b og c ovenfor og en eventuel nødvendig brug af tolke
og oversættelser ikke medfører merudgifter for de
pågældende.
2 Parterne forpligter sig til:
a ikke at anfægte gyldigheden af juridiske dokumenter, der er
udfærdiget i staten, alene på grund af at de foreligger på
et regionalt sprog eller mindretalssprog; eller
b ikke at anfægte gyldigheden, sagens parter imellem, af
juridiske dokumenter, der er udfærdiget i landet, alene på grund
af at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog, samt
at foreskrive, at dokumenterne kan påberåbes over for tredjemand,
som ikke bruger disse sprog, under forudsætning af, at de
gøres bekendt med dokumenternes indhold af den eller de personer, der
påberåber sig dem; eller
c ikke at anfægte gyldigheden, sagens parter imellem, af
juridiske dokumenter, der er udfærdiget i landet, alene på grund
af at de foreligger på et regionalt sprog eller
mindretalssprog.
3 Parterne forpligter sig til at sørge for, at de vigtigste
nationale lovtekster og tekster, som har særlig relevans for brugere af
regionale sprog eller mindretalssprog, foreligger på disse sprog,
medmindre de er tilgængelige på anden måde.
Artikel 10
Forvaltningsmyndigheder og offentlige
serviceydelser
1 Inden for de af statens forvaltningsdistrikter, hvor antallet af
indbyggere, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog, berettiger til
nedennævnte foranstaltninger, og under hensyntagen til hvert sprogs
situation, forpligter parterne sig til, i det omfang dette med rimelighed
kan lade sig gøre:
a i at sikre, at forvaltningsmyndighederne bruger de regionale sprog
eller mindretalssprogene; eller
ii at sikre, at de af deres tjenestemænd, som er i kontakt med
offentligheden, bruger de regionale sprog eller mindretalssprogene over for
personer, som henvender sig til dem på disse sprog; eller
iii at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan
indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger og modtage svar
på disse sprog; eller
iv at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan
indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger på disse sprog;
eller
v at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med
gyldig virkning kan fremlægge et dokument på disse sprog;
b at sørge for, at de almindelige tekster og formularer på
forvaltningsområdet, som henvender sig til befolkningen, foreligger
på de regionale sprog eller mindretalssprogene eller i tosprogede
versioner;
c at give forvaltningsmyndighederne tilladelse til at udfærdige
dokumenter på et regionalt sprog eller mindretalssprog.
2 Med hensyn til lokale og regionale myndigheder, inden for hvis
område antallet af indbyggere, der bruger regionale sprog eller
mindretalssprog, berettiger til nedennævnte foranstaltninger,
forpligter partnere sig til at tillade og/eller fremme:
a brugen af regionale sprog eller mindretalssprog inden for rammerne af
den regionale eller lokale myndighed;
b muligheden for, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog
kan indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger på disse
sprog;
c regionale myndigheders offentliggørelse af deres officielle
dokumenter også på de relevante regionale sprog eller
mindretalssprog;
d lokale myndigheders offentliggørelse af deres officielle
dokumenter også på de relevante regionale sprog eller
mindretalssprog;
e regionale myndigheders brug af regionale sprog eller mindretalssprog
i deres forsamlingers debatter, dog uden at udelukke brugen af statens
officielle sprog;
f lokale myndigheders brug af regionale sprog eller mindretalssprog i
deres forsamlingers debatter, dog uden at udelukke brugen af statens
officielle sprog;
g brugen eller indførelsen, om nødvendigt sammen med
navnet på det eller de officielle sprog, af traditionelle og korrekte
former af stednavne på regionale sprog eller mindretalssprog.
3 Med hensyn til offentlige serviceydelser, der tilvejebringes af
forvaltningsmyndighederne eller disses repræsentanter, forpligter
parterne sig til, inden for det område, hvor der bruges regionale sprog
eller mindretalssprog, under hensyntagen til hvert sprogs situation,
og i det omfang dette med rimelighed kan lade sig gøre:
a at sikre, at de regionale sprog eller mindretalssprogene bruges ved
ydelsens tilvejebringelse; eller
b at give brugere af regionale sprog eller mindretalssprog tilladelse
til at indgive en begæring og modtage svar på disse sprog;
eller
c at give brugere af regionale sprog eller mindretalssprog tilladelse
til at indgive en begæring på disse sprog.
4 Med henblik på at gennemføre de bestemmelser i stykke 1,
2 og 3, som parterne har godkendt, forpligter parterne sig til at
træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:
a oversættelse eller tolkning i fornødent omfang;
b ansættelse og, om nødvendigt, oplæring af de
påkrævede tjenestemænd og andre medarbejdere i den
offentlige forvaltning;
c i videst muligt omfang imødekommelse af ønsker fra
medarbejdere i den offentlige forvaltning med kendskab til et
regionalt sprog eller mindretalssprog om at blive ansat i det område,
hvor det pågældende sprog bruges.
5 Partnerne forpligter sig til at give tilladelse til at bruge eller
antage efternavne på de regionale sprog eller mindretalssprogene
på begæring af de pågældende personer.
Artikel 11
Medier
1 Over for brugerne af regionale sprog eller mindretalssprog inden for
de områder, hvor disse sprog tales, under hensyntagen til hvert sprogs
situation, i det omfang de offentlige myndigheder direkte eller indirekte har
kompetence, har beføjelse eller spiller en rolle i denne henseende,
forpligter parterne sig til, idet de respekterer princippet om mediernes
uafhængighed og autonomi:
a i det omfang radio og fjernsyn udøver public
service-virksomhed:
i at sikre, at der etableres mindst én radiostation og én
fjernsynskanal på de regionale sprog eller mindretalssprogene;
eller
ii at fremme og/eller lette etableringen af mindst én
radiostation og én fjernsynskanal på de regionale sprog eller
mindretalssprogene; eller
iii at træffe fornødne foranstaltninger til, at radio- og
fjernsynsstationer kan tilbyde programmer på de regionale sprog eller
mindretalssprogene;
b i at fremme og/eller lette etableringen af mindst én
radiostation på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller
ii at fremme og/eller lette regelmæssig udsendelse af
radioprogrammer på de regionale sprog eller mindretalssprogene;
c i at fremme og/eller lette etableringen af mindst én
fjernsynskanal på de regionale sprog eller mindretalssprogene;
eller
ii at fremme og/eller lette regelmæssig udsendelse af
fjernsynsprogrammer på de regionale sprog eller mindretalssprogene;
d at fremme og/eller lette fremstillingen og distributionen af
lydproduktioner og audiovisuelle produktioner på de regionale sprog
eller mindretalssprogene;
e i at fremme og/eller lette etableringen og/eller opretholdelsen af
mindst én avis på de regionale sprog eller mindretalssprogene;
eller
ii at fremme og/eller lette regelmæssig
offentliggørelse af avisartikler på de regionale sprog eller
mindretalssprogene;
f i at dække meromkostningerne for de medier, som bruger
regionale sprog eller mindretalssprog, for så vidt der er lovhjemmel
til at yde almindelig økonomisk støtte til medierne; eller
ii at anvende de gældende økonomiske
støtteforanstaltninger til også at gælde for audiovisuelle
produktioner på det regionale sprog eller mindretalssproget;
g at støtte uddannelse af journalister og andre medarbejdere til
medier, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog.
2 Parterne forpligter sig til at garantere friheden til at modtage
radio- og fjernsynsudsendelser direkte fra nabolande på et sprog, der
bruges i en form, som er identisk med eller ligner et regionalt sprog eller
mindretalssprog, og til ikke at modsætte sig genudsendelse af radio- og
fjernsynsudsendelser fra nabolande på et sådant sprog. Endvidere
forpligter de sig til at sikre, at der ikke påføres nogen
begrænsninger i ytringsfriheden og den frie udbredelse af information i
den skrevne presse på et sprog, der bruges i en form, som er identisk
med eller ligner et regionalt sprog eller mindretalssprog. Da
udøvelsen af ovennævnte frihedsrettigheder medfører
pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter,
betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er
foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller
offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at
beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for
at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for
at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.
3 Parterne forpligter sig til at sikre, at brugerne af regionale sprog
eller mindretalssprog får deres interesser repræsenteret eller
varetaget i de organer, der måtte blive etableret i henhold til loven
med ansvar for at garantere mediernes frihed og pluralisme.
Artikel 12
Kulturaktiviteter og -faciliteter
1 Med hensyn til kulturaktiviteter og -faciliteter - hovedsagelig
biblioteker, videoteker, kulturcentre, museer, arkiver, akademier, teatre og
biografer, samt litterære arbejder og filmproduktion, folkelige
former for kulturudtryk, festivaler og kulturindustrier, herunder blandt
andet brugen af ny teknologi - forpligter parterne sig til inden for de
områder, hvor disse sprog bruges, og i det omfang de offentlige
myndigheder har kompetence, har beføjelse eller spiller en
rolle på dette område:
a at fremme udtryksformer og initiativer, der er særegne for
regionale sprog eller mindretalssprog, og fremme forskellige
måder for adgang til de på disse sprog skabte værker;
b at fremme forskellige måder for adgang på
andre sprog til værker, som er skabt på regionale sprog
eller mindretalssprog, ved at støtte og udvikle aktiviteter inden for
oversættelse, dubbing, eftersynkronisering og tekstning;
c at fremme adgang på regionale sprog eller
mindretalssprog til værker, som er skabt på andre sprog, ved at
støtte og udvikle aktiviteter inden for oversættelse, dubbing,
eftersynkronisering og tekstning;
d at sikre, at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller
støtte forskellige former for kulturaktiviteter, tager passende hensyn
til, at kendskabet til og brugen af regionale sprog eller
mindretalssprog og kulturer skal indarbejdes i de projekter, som de
sætter i gang eller støtter;
e at fremme foranstaltninger til at sikre, at de organer, som er
ansvarlige for at organisere eller støtte kulturaktiviteter,
råder over medarbejdere, som fuldt ud behersker det
pågældende regionale sprog eller mindretalssprog samt det eller
de sprog, der bruges af resten af befolkningen;
f at tilskynde repræsentanter for brugerne af et bestemt
regionalt sprog eller mindretalssprog til at deltage direkte i
tilvejebringelsen af faciliteter og planlægningen af
kulturaktiviteter;
g at fremme og/eller lette oprettelsen af et eller flere organer med
ansvar for at indsamle, opbevare kopier af og fremvise eller
offentliggøre værker, som er skabt på regionale sprog
eller mindretalssprog;
h om nødvendigt at oprette og/eller fremme og finansiere
oversættelses- og terminologiforskningstjenester, navnlig med henblik
på at vedligeholde og udvikle egnet forvaltningsmæssig,
erhvervsmæssig, økonomisk, social, teknisk eller juridisk
terminologi på hvert regionale sprog eller mindretalssprog.
2 Med hensyn til andre områder end de områder, hvor de
regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, forpligter
parterne sig til, såfremt antallet af brugere af et regionalt sprog
eller mindretalssprog berettiger dertil, at tillade, fremme og/eller
tilvejebringe passende kulturaktiviteter og -faciliteter i overensstemmelse
med stk. 1.
3 Parterne forpligter sig til, når de fører deres
kulturpolitik i udlandet, at træffe passende foranstaltninger i
henseende til regionale sprog eller mindretalssprog og de kulturer, de
afspejler.
Artikel 13
Det økonomiske og sociale område
1 Med hensyn til det økonomiske og sociale
område forpligter parterne sig til i hele landet:
a at fjerne eventuelle bestemmelser fra deres lovgivning, som
uretmæssigt forbyder eller begrænser brugen af regionale sprog
eller mindretalssprog i dokumenter, der er relateret til økonomiske
eller sociale anliggender, særlig ansættelseskontrakter,
og i tekniske dokumenter som for eksempel brugervejledninger til produkter
eller installationer;
b at forbyde, at der i virksomheders interne regler og private
dokumenter indsættes bestemmelser, der udelukker eller begrænser
brugen af regionale sprog eller mindretalssprog, i det mindste mellem
brugere af samme sprog;
c at bekæmpe enhver praksis, der har til hensigt at
begrænse brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i forbindelse
med økonomiske eller sociale anliggender;
d at lette og/eller fremme brugen af regionale sprog eller
mindretalssprog med andre midler and de ovenfor anførte.
2 Med hensyn til økonomiske og sociale anliggender forpligter
parterne sig til, i det omfang de offentlige myndigheder har kompetence,
inden for det område, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene
bruges, og for så vidt dette med rimelighed kan lade sig
gøre:
a at indføje bestemmelser i deres finans- og bankregler, som ved
hjælp af procedurer, der er forenelige med den erhvervsmæssige
praksis, tillader brugen af regionale sprog eller mindretalssprog ved
udfærdigelsen af betalingsordrer (checks, veksler m.v.) eller andre
finansielle dokumenter, eller, i fornødent omfang, at sikre
gennemførelsen af sådanne bestemmelser;
b i de økonomiske og sociale sektorer, som er reguleret direkte
af parterne (den offentlige sektor), at organisere aktiviteter med henblik
på at fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog;
c at sikre, at sundheds- og socialinstitutioner som for eksempel
sygehuse, plejehjem og herberger giver mulighed for på deres eget sprog
at modtage og behandle personer, der bruger et regionalt sprog
eller mindretalssprog, som har brug for pasning og pleje på grund af
sygdom, alder eller andet;
d at sikre med passende midler, at sikkerhedsanvisninger også
udarbejdes på regionale sprog eller mindretalssprog;
e at sørge for, at de af de kompetente offentlige myndigheder
tilvejebragte oplysninger om forbrugerrettigheder foreligger på
regionale sprog eller mindretalssprog.
Artikel 14
Udveksling over landegrænser
Parterne forpligter sig til:
a at anvende eksisterende bilaterale og multilaterale
overenskomster, som forbinder dem med de stater, hvor samme sprog
bruges i identisk eller lignende form, eller, om nødvendigt, at
søge at indgå sådanne overenskomster på en
måde, som fremmer kontakter mellem brugere af samme sprog i de
pågældende stater inden for områderne kultur, uddannelse,
information, erhvervsuddannelse og livslang uddannelse;
b af hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog at lette og/eller
fremme samarbejde over landegrænser, navnlig mellem regionale eller
lokale myndigheder, inden for hvis område samme sprog bruges i identisk
eller lignende form.
Afsnit IV
Pagtens anvendelse
Artikel 15
Periodiske rapporter
1 Parterne skal med jævne mellemrum fremsende en rapport
til Europarådets generalsekretær, i en af Ministerkomiteen
foreskrevet form, om den i henhold til denne pagts afsnit II førte
politik og om de trufne foranstaltninger ved gennemførelsen af de
bestemmelser i afsnit III, som de har godkendt. Den første rapport
skal fremsendes senest ét år efter pagtens
ikrafttrædelse for den pågældende part, hvorefter de
følgende rapporter skal fremsendes med tre års mellemrum.
2 Parterne skal offentliggøre deres rapporter.
Artikel 16
Gennemgang af rapporterne
1 De til Europarådets generalsekretær fremsendte
rapporter i henhold til artikel 15 skal gennemgås af en
ekspertkomité, der er sammensat som anført i artikel 17.
2 Organer eller sammenslutninger, som er lovligt etableret på en
parts territorium, kan gøre ekspertkomiteen opmærksom på
forhold vedrørende de forpligtelser, der er godkendt af den
pågældende part i henhold til denne pagts afsnit III. Efter at
have rådført sig med den pågældende part kan
ekspertkomiteen vælge at tage hensyn til disse oplysninger ved
udarbejdelsen af den i stk. 3 nedenfor omtalte rapport. Disse
organer eller sammenslutninger kan endvidere fremlægge
redegørelser om den af parten førte politik i henhold til
afsnit II.
3 På grundlag af de i stk. 1 omtalte rapporter og de i
stk. 2 nævnte oplysninger skal ekspertkomiteen aflægge
beretning til Ministerkomiteen. Denne beretning skal ledsages af de
bemærkninger, som parterne er blevet anmodet om at fremsætte, og
kan offentliggøres af Ministerkomiteen.
4 Den i stk. 3 omtalte beretning skal især indeholde
ekspertkomiteens forslag til Ministerkomiteen med henblik på
udarbejdelsen af eventuelle påkrævede henstillinger fra
Ministerkomiteen til en eller flere af parterne.
5 Europarådets generalsekretær skal hvert andet år
aflægge en detaljeret beretning til Den Parlamentariske
Forsamling om pagtens anvendelse.
Artikel 17
Ekspertkomiteen
1 Ekspertkomiteen skal bestå af ét medlem fra hver part og
vælges af Ministerkomiteen på grundlag af en fortegnelse over
enkeltpersoner af den højeste integritet og med anerkendt
sagkundskab i de af pagten omhandlede spørgsmål,
som er foreslået af den pågældende part.
2 Ekspertkomiteens medlemmer vælges for seks år ad gangen
og kan genvælges. Et medlem, som får forfald, skal afløses
i overensstemmelse med den i stk. 1 fastlagte fremgangsmåde, og
det nye medlem skal bestride hvervet i den resterende del af
forgængerens funktionstid.
3 Ekspertkomiteen fastsætter sin egen forretningsorden. Komiteens
sekretariatsfunktioner skal varetages af Europarådets
generalsekretær.
Afsnit V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 18
Denne pagt står åben for undertegnelse af
Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres, accepteres eller
godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal
deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 19
1 Denne pagt træder i kraft den første dag i måneden
efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra den dato,
hvor fem medlemsstater af Europarådet har udtrykt deres samtykke til at
være bundet af pagten i henhold til bestemmelserne i artikel 18.
2 For så vidt angår enhver medlemsstat, der på et
senere tidspunkt udtrykker sit samtykke til at være bundet af
denne pagt, træder pagten i kraft den første dag i
måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder
fra datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumentet.
Artikel 20
1 Efter denne pagts ikrafttrædelse kan Europarådets
Ministerkomité opfordre enhver ikke-medlemsstat af Europarådet
til at tiltræde pagten.
2 I henseende til enhver tiltrædende stat træder pagten i
kraft den første dag i måneden efter udløbet af et
tidsrum på tre måneder fra datoen for deponeringen af
tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets
generalsekretær.
Artikel 21
1 Enhver stat kan samtidig med undertegnelsen eller ved deponeringen af
sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument
tage et eller flere forbehold over for stk. 2 til 5 i denne pagts
artikel 7. Der må ikke tages andre forbehold.
2 Enhver kontraherende stat, som har taget et forbehold i henhold til
stk. 1, kan helt eller delvis trække det tilbage ved en meddelelse
stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækningen
får virkning den dag, generalsekretæren modtager
meddelelsen.
Artikel 22
1 Enhver part kan til hver en tid opsige denne pagt ved meddelelse
herom til Europarådets generalsekretær.
2 En sådan opsigelse får virkning den første dag i
måneden efter udløbet af et tidsrum på seks måneder
fra den dato, hvor generalsekretæren har modtaget
meddelelsen.
Artikel 23
Europarådets generalsekretær skal underrette
Europarådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt denne
pagt, om:
a enhver undertegnelse;
b deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenter;
c enhver ikrafttrædelsesdato for denne pagt i henhold til artikel
19 og 20;
d enhver meddelelse, der er modtaget i medfør af de i artikel 3,
stk. 2, indeholdte bestemmelser;
e enhver anden handling, underretning eller meddelelse, der
vedrører denne pagt.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er
behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne pagt.
Udfærdiget i Strasbourg den 5. november 1992
på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i
ét eksemplar, der skal deponeres i Europarådets arkiv.
Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede
genparter til hver af Europarådets medlemsstater og til enhver stat,
der er blevet opfordret til at tiltræde denne pagt.
Bemærkninger til forslaget
A. Pagtens forhistorie.
I flere europæiske lande findes der områder
med befolkningsgrupper, der taler et andet end flertalsbefolkningens sprog.
Dette er en følge af den historiske udvikling, hvor stater ikke er
blevet dannet efter rent sproglige afgrænsninger, og hvor små
samfund er blevet opslugt af større.
Situationen for sådanne regionale sprog eller
mindretalssprog varierer fra få tusind personer, der taler de
omhandlede sprog, til flere millioner. Fælles for mange af disse sprog
er imidlertid, at de i større eller mindre omfang er i en udsat
situation, dels på grund af landenes assimilationspolitik, dels og ikke
mindst på grund af påvirkningen gennem den moderne civilisation,
herunder især massemedierne.
Forskellige organer inden for Europarådet har gennem
årene udtrykt bekymring over situationen for disse sprog. Den
europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i artikel 14
princippet om ikke-diskrimination, hvorefter enhver forskelsbehandling
på grund af bl.a. sprog eller tilhørsforhold til et nationalt
mindretal er forbudt i hvert fald med hensyn til nydelsen af de i
konventionen anerkendte rettigheder og friheder. Denne bestemmelse indeholder
imidlertid kun en ret til ikke at blive underkastet forskelsbehandling, men
ikke et system, der positivt beskytter mindretalssprog og de samfund, der
bruger dem.
Den parlamentariske Forsamling under Europarådet
anbefalede derfor i 1961 ved rekommandation 285, at der til supplering af Den
europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget bestemmelser med
henblik på at beskytte mindretals ret til at nyde deres egen kultur,
bruge deres eget sprog, oprette egne skoler osv.
Den parlamentariske Forsamling vedtog senere i 1981
rekommandation 928 om de uddannelsesmæssige og kulturelle problemer,
som mindretalssprog og dialekter i Europa rejser, og Europa-Parlamentet
vedtog samme år en resolution om samme spørgsmål. Begge
dokumenter konkluderede, at det var nødvendigt at udarbejde en pagt om
regionale sprog eller mindretalssprog og kulturer.
På baggrund af disse rekommandationer og
resolutioner besluttede Den stående Kommunalkonference (CLRAE) at
påtage sig arbejdet med udarbejdelsen af en europæisk pagt om
regionale sprog eller mindretalssprog på grund af den rolle, som lokale
og regionale myndigheder må formodes at have med hensyn til sprog og
kulturer på lokalt og regionalt plan.
Ved resolution 192 (1988) foreslog Kommunalkonferencen
teksten til en pagt, som skulle have status som en konvention.
Dette foranledigede, at Europarådets
Ministerkomité nedsatte en ad hoc ekspertkomité om regionale
sprog eller mindretalssprog i Europa (CAHLR), der skulle udarbejde en pagt
på baggrund af den af Kommunalkonferencen udarbejdede tekst.
Ekspertkomiteen indledte sit arbejde i 1989 og forelagde den endelige tekst
til et udkast til en pagt for Ministerkomiteen i 1992.
Pagten blev vedtaget af Ministerkomiteen som en konvention
på det 478. stedfortrædermøde den 25. juni 1992 og
åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 5. november 1992. Pagten blev
på denne dato undertegnet af 11 af Europarådets medlemslande,
herunder af Danmark. Pagten trådte i kraft den 1. marts 1998 efter at
være blevet ratificeret af Finland, Kroatien, Liechtenstein,
Nederlandene, Norge og Ungarn. Pagten er endvidere blevet ratificeret af
Schweiz og Tyskland med virkning fra henholdsvis 1. april 1998 og 1. januar
1999. Tyskland har i forbindelse med ratifikation af pagten bl.a. anmeldt
dansk (og frisisk) i det danske sprogområde i Slesvig-Holsten som
mindretalssprog.
B. Danmarks ratifikation.
Den europæiske pagt om regionale sprog eller
mindretalssprog er en folkeretligt bindende konvention. Ved Danmarks
ratifikation af pagten opstår der for Danmark folkeretlige
forpligtelser, hvis opfyldelse vil blive overvåget i overensstemmelse
med de i pagtens afsnit IV indeholdte bestemmelser. I henhold til pagtens
afsnit II vil Danmark således være forpligtet til at følge
en række generelle mål og principper for alle de regionale sprog
eller mindretalssprog, der findes i Danmark, og som er omfattet af den i
pagten fastlagte definition for sådanne sprog. De kontraherende stater
har herudover mulighed for at udpege bestemte sprog med henblik på den
videregående beskyttelse, der er fastlagt i pagtens afsnit III. Afsnit
III indeholder en række konkrete forpligtelser med henblik på at
fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i forskellige sektorer
af samfundslivet. Der skal vælges mindst 35 bestemmelser, for at et
sprog kan anmeldes til den særlige beskyttelse efter afsnit III.
I henhold til pagtens artikel 1 defineres »regionale sprog
eller mindretalssprog« i pagten som sprog, der traditionelt bruges inden for
et nærmere bestemt område i en stat af den pågældende
stats egne statsborgere, som udgør en gruppe, der i antal er mindre
end resten af statens befolkning, og som er forskellige fra den
pågældende stats officielle sprog. Den omfatter imidlertid
hverken dialekter af den pågældende stats officielle sprog eller
sprog, der tales af indvandrere.
Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af
pagten har været forelagt Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet,
Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet,
Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet,
Undervisningsministeriet, Sønderjyllands Amtskommune,
Kommuneforeningen i Sønderjyllands Amt samt det færøske
og grønlandske hjemmestyre.
De pågældende ministerier og myndigheder har
meddelt deres tilslutning til, at Danmark ratificerer pagten. Der er i denne
forbindelse enighed om, at en dansk ratifikation af pagten bør omfatte
det færøske og grønlandske sprog samt tysk, for så
vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, således at
de generelle mål og principper i pagtens afsnit II vil blive
gældende for alle tre sprog. Det foreslås endvidere, at tysk, for
så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeges
som et sprog, der vil være omfattet af pagtens afsnit III,
således at der for dette skal udpeges mindst 35 bestemmelser i
nævnte afsnit, der skal være gældende for dette sprog.
Derimod anses det ikke for relevant at udpege færøsk og
grønlandsk som omfattet af bestemmelserne i pagtens afsnit III under
hensyn til, at færøsk og grønlandsk er hovedsprog
på henholdsvis Færøerne og i Grønland.
Anvendelsesområdet for pagtens afsnit III vil være sammenfaldende
med anvendelsesområdet for Europarådets rammekonvention af 1.
februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal, der trådte i kraft
den 1. februar 1998, og som også indeholder bestemmelser, der har til
formål at fremme brugen af mindretalssprog.
Der er herefter opnået tilslutning til, at der i
forbindelse med ratifikationen afgives en erklæring med følgende
indhold om anvendelsesområdet for pagten:
»Regionale sprog, som defineret i den europæiske
pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, er i Danmark
færøsk og grønlandsk. Mindretalssprog, som defineret i
pagten, er tysk, der tales af det tyske mindretal i Sønderjylland.
I overensstemmelse med pagtens artikel 3, stk. 1,
udpeger Danmark tysk som et mindretalssprog, på hvilket de i henhold
til artikel 2, stk. 2, i pagten udpegede bestemmelser skal finde
anvendelse efter pagtens ikrafttrædelse i Danmark. Disse bestemmelser
er følgende:
Artikel 8, stk. 1, litra a, iv; b, iv; c, iv; d, iii;
e, ii; f, ii; g, h og i; stk. 2;
Artikel 9, stk. 1, litra b, iii; c, iii; stk. 2,
litra a/b/c;
Artikel 10, stk. 1, litra a, v; stk. 4, litra c;
stk. 5;
Artikel 11, stk. 1, litra b, i/ii; c, i/ii; d; e, i;
f, ii; g; stk. 2;
Artikel 12, stk. 1, litra a, b, d, e, f og g;
stk. 2; stk. 3;
Artikel 13, stk. 1, litra a, c og d; stk. 2,
litra c;
Artikel 14, litra a og b.«
Danmarks ratifikation af pagten forventes ikke at
nødvendiggøre lovændringer, da opfyldelse af pagten i
Danmark antages at kunne ske inden for rammerne af gældende lovgivning
og administrativ praksis. Der vil nedenfor under afsnit C blive redegjort
nærmere for den lovgivning og praksis mv., der ligger til grund for, at
Danmark kan ratificere pagten som foran nævnt. Det bemærkes, at
der i forbindelse med ratifikation af artikel 9, stk. 1, litra b, iii,
og litra c, iii, bør afgives en fortolkende erklæring med hensyn
til bestemmelsernes anvendelse i Danmark.
Om det færøske og grønlandske sprog bemærkes
følgende:
Det danske rige omfatter Danmark, Færøerne og
Grønland. Færøerne og Grønland indtager imidlertid
en særlig stilling som følge af hjemmestyreordningerne for disse
dele af riget.
Efter lov om Færøernes hjemmestyre § 11
anerkendes færøsk som hovedsproget på
Færøerne, men dansk skal læres godt og omhyggeligt, og
dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige
forhold. Der undervises således i færøsk som hovedsprog i
folkeskolen på Færøerne samt tillige i dansk. På
Færøerne er hovedsproget i retten færøsk, men dansk
kan lige så vel anvendes som færøsk.
Efter lov om Grønlands hjemmestyre § 9 er
grønlandsk hovedsprog i Grønland. Endvidere skal der undervises
grundigt i dansk. Både dansk og grønlandsk kan anvendes i
offentlige forhold. Der undervises således i grønlandsk som
hovedsprog i folkeskolen i Grønland samt tillige i dansk. Retssproget
er efter den gældende retsplejelov for Grønland dansk og
grønlandsk, således at skriftlig og mundtlig tolkning om
nødvendigt skal foregå.
På grund af de særlige hjemmestyreordninger
for Færøerne og Grønland betegnes befolkningen i
Færøerne og Grønland ikke som mindretal i Danmark. Det
færøske og grønlandske sprog vil følgelig heller
ikke kunne betegnes som mindretalssprog i pagtens betydning, men vil kunne
henregnes til kategorien »regionale sprog«. På baggrund af
hjemmestyrelovenes ovennævnte bestemmelser må de i pagtens afsnit
II indeholdte forpligtelser således anses for at være opfyldt for
»regionen« Færøerne, henholdsvis Grønland.
Særligt vedrørende det tyske mindretal i
Sønderjylland
Generelt
Af historiske grunde betegnes det tyske mindretal i
Danmark som et nationalt mindretal.
Det tyske mindretal i Danmark omfatter ca. 15-20.000
mennesker, som hovedsagelig bor i den sydlige og vestlige del af
Sønderjyllands Amt, hvor de udgør mellem 5 og 20% af
befolkningen i områdets kommuner. Desuden lever medlemmer af det tyske
mindretal spredt over andre dele af Sønderjyllands Amt.
Medlemmerne af det tyske mindretal behersker tysk og taler
ligeledes dansk. En større del, især af landbefolkningen,
anvender traditionelt i daglig tale også den danske dialekt
»sønderjysk«. Resten bruger traditionelt »højtysk«.
Beskyttelsen af det tyske mindretals grundlæggende
rettigheder er sikret gennem de almindelige bestemmelser i grundloven og
anden lovgivning om lighed for loven, religions- og ytringsfrihed,
forsamlings- og foreningsfrihed mv. Et yderligere grundlag blev skabt ved de
dansk/tyske regeringserklæringer af 29. marts 1955 om rettighederne for
de to landes mindretal nord og syd for grænsen mellem Danmark og
Tyskland, de såkaldte København/Bonn-erklæringer.
København-erklæringen indeholder ud over en liste over de
individuelle rettigheder, der tilkommer medlemmer af det tyske mindretal,
følgende generelle principper:
Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur
er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller
efterprøves.
Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres
organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det
sprog de foretrækker. Anvendelse af det tyske sprog for domstolene og
over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen
fastsatte forskrifter.
Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige)
samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende
princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende
til lovene.
Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen
anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager
repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til
deres antal.
Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til
enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt
hensyn til det tyske mindretal.
Med hensyn til understøttelse og andre ydelser af offentlige
midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort
forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal, og andre
statsborgere.
Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn
til det tyske mindretals dagblade.
Det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine
religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland
anerkendes.
Det tyske mindretals organisationer mv.
Hovedorganisationen for det tyske mindretal er Bund
deutscher Nordschleswiger BdN (Forbundet af Tyske Nordslesvigere), der
oprettedes i 1945. Formålet med organisationen er at varetage det tyske
mindretals interesser i Danmark og at medvirke til en harmonisk udvikling i
det dansk-tyske grænseland. Forbundet er den organisatoriske rygrad i
det tyske mindretals parti, Schleswigsche Partei (SP), som især
repræsenterer mindretallet i lokalpolitik. Partiet har et medlem i
Sønderjyllands Amtsråd og er desuden repræsenteret i
adskillige kommunalbestyrelser.
Efter at det tyske mindretal ved folketingsvalget i 1964
mistede sit folketingsmandat, oprettedes der i 1965 et Kontaktudvalg for det
Tyske Mindretal, bestående af repræsentanter for Folketingets
partier og medlemmer af det tyske mindretal med stats-, og senere
indenrigsministeren som formand. Udvalget har til opgave at sikre det tyske
mindretal kontakt med regeringen og Folketinget samt at forhandle
indenrigspolitiske anliggender af interesse for mindretallet. Udvalget holder
møde mindst én gang om året. I 1983 oprettedes efter
aftale med den danske regering et sekretariat for det tyske mindretal i
København, som varetager den daglige kontakt til Folketinget og
regeringen. Sekretariatets leder udpeges af mindretallet.
Det tyske mindretal udgiver det tysksprogede dagblad »Der
Nordschleswiger«, som udkommer i et stabilt oplag. Der findes derudover ikke
tyske uge- eller månedsblade, der er udgivet af mindretallet, ligesom
det lokale udbud af radio og tv ikke omfatter nogen særskilt
mindretalsdrevet station. Såvel Danmarks Radio - især den lokale
»Radio Syd« samt TV 2 (»TV-Syd«) behandler imidlertid forhold af interesse
for mindretallet. For fuldstændighedens skyld bemærkes, ar der i
øvrigt er et rigt udbud af tyske radio- og tv-stationer, hvis
programmer kan modtages i Sønderjylland.
De lokale skole- og børnehaveforeninger for det
tyske mindretal, der er sluttet sammen i Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig (Det Tyske Skole- og Sprogforbund), driver 24
børnehaver, 1 fritidshjem og i alt 17 skoler. Disse er 15 folkeskoler,
heraf fem centralskoler, et gymnasium (Deutsches Gymnasium i Aabenraa) og en
efterskole (i Tinglev). Undervisningssproget i skolerne er tysk, men en bred
uddannelse i dansk sprog og litteratur er obligatorisk. På det tyske
gymnasium er undervisningssproget ligeledes tysk med supplerende undervisning
i dansk sprog og litteratur, der fører op til en fuld dansk
studentereksamen. De tyske privatskoler modtager i lighed med andre private
skoler offentligt tilskud. Herudover yder staten i henhold til lov om
friskoler og private grundskoler mv. et supplerende tilskud til de tyske
mindretalsskoler, der fordeles af Det Tyske Skole- og Sprogforbund.
Centralt blandt det tyske mindretals aktiviteter er
bibliotekssystemet. Det omfatter et centralbibliotek, tre kommunebiblioteker
og tre mobile biblioteker. Samlingen omfatter ca. 200.000 bøger fra
tysk litteratur. I henhold til lov om folkebiblioteker mv. yder staten et
årligt tilskud til det tyske mindretals biblioteker i
Sønderjylland, ligesom bibliotekerne modtager tilskud fra
Sønderjyllands Amtskommune og fra de fleste kommuner i
Sønderjyllands Amt.
Hovedparten af de personer, som tilhører det tyske
mindretal i Sønderjylland, er i trosmæssig henseende
evangelisk-lutherske. De er enten medlemmer af den danske folkekirke eller
tilhører en af de tyske frimenigheder i Sønderjylland. De tyske
frimenigheder i Sønderjylland udgør en del af de nordslesvigske
evangelisk-lutherske menigheder under den Nordelbische Kirche i Nordtyskland.
Ved kgl. resolution af 15. december 1920 blev det bestemt, at der i byerne
Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder skulle være
ansat to ligestillede sognepræster for henholdsvis den danske og tyske
menighed inden for folkekirken. Denne ordning er fortsat gældende. De
to præster er i deres embedsgerning uafhængige af hinanden og
aflønnes på samme måde som andre præster i
folkekirken. Medlemmer af den danske og tyske menighed kan frit vælge,
hvem af præsterne de ønsker at blive betjent af.
Det tyske mindretal i Sønderjylland har adgang til
diverse foreninger, ungdomsgrupper, sportsklubber mv., hvis mål det er
at bevare tyske traditioner. Mindretallets sportsklubber og andre foreninger
for unge kan på linie med andre opnå støtte til deres
aktiviteter fra f.eks. Tipsfonden mv. En række sociale opgaver inden
for mindretallet varetages af foreningen Sozialdienst Nordschleswig, der har
modtaget tilskud fra Socialministeriets pulje til støtte af frivilligt
socialt arbejde samt tilskud fra Sønderjyllands Amtskommune og
kommunerne i amtet. Endvidere har foreningen modtaget tilskud fra tips- og
lottomidlerne.
Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.
Forslaget forventes ikke at få direkte
økonomiske eller administrative konsekvenser. Gennemførelse af
pagtens bestemmelser, herunder opfyldelse af en periodisk
rapporteringsforpligtelse, skønnes dog at kunne være forbundet
med visse omkostninger. Forslaget ses i øvrigt ikke at have
konsekvenser for miljøet eller EU-retlige aspekter.
C. Pagtens indhold.
Formålet med pagten er at beskytte og fremme
regionale sprog eller mindretalssprog som et truet aspekt af Europas
kulturarv. Den indeholder ikke alene en ikke-diskriminationsbestemmelse
vedrørende brugen af disse sprog, men også bestemmelser med
henblik på at styrke dem. Formålet er så vidt muligt at
sikre, at regionale sprog eller mindretalssprog anvendes inden for uddannelse
og medierne og at tillade, at de kan anvendes i det retslige og
administrative system, inden for det økonomiske og sociale
område og i forbindelse med kulturaktiviteter.
Formålet med pagten er derimod ikke at beskytte
sproglige minoriteter, ligesom pagten ikke medfører nogen individuelle
eller kollektive rettigheder for de personer, der taler regionale sprog eller
mindretalssprog. Den omhandler heller ikke sprog, der tales af
indvandrere.
Pagten indeholder en præambel og 23 artikler, der er
opdelt i 5 afsnit.
Afsnit I (artikel 1-6) indeholder definitioner
vedrørende pagtens anvendelsesområde og generelle bestemmelser
om de forpligtelser, som parterne påtager sig i henhold til pagten.
Afsnit II (artikel 7) indeholder et fælles sæt
principper, som gælder for alle regionale sprog eller
mindretalssprog.
Afsnit III (artikel 8-14) indeholder en række
særlige bestemmelser vedrørende placeringen af regionale sprog
eller mindretalssprog i de forskellige områder af samfundslivet for de
særligt udpegede sprog. Deltagerstaterne kan inden for visse
begrænsninger vælge, hvilke af disse bestemmelser, der skal
anvendes på hvert af de omhandlede sprog. En stor del af bestemmelserne
omfatter flere valgmuligheder med forskellige grader af forpligtelser
afhængig af hvert sprogs særlige situation.
Afsnit IV (artikel 15-17) indeholder
gennemførelsesbestemmelser, herunder især vedrørende
nedsættelsen af en ekspertkomité, der skal overvåge
gennemførelsen af pagten.
Afsnit V (artikel 18-23) indeholder sædvanlige
afsluttende bestemmelser.
Til de enkelte bestemmelser bemærkes
følgende:
Præamblen
I præamblen redegøres for pagtens
formål. Det fremhæves således, at beskyttelsen af Europas
historiske regionale sprog eller mindretalssprog bidrager til at opretholde
og udvikle Europas kulturværdier og -traditioner og udgør et
vigtigt bidrag til opbygningen af et Europa, der bygger på principperne
om demokrati og kulturel mangfoldighed. Der henvises i denne forbindelse til
de principper, der er nedfældet i FN's internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder og Den europæiske
Menneskerettighedskonvention samt det arbejde, der er udført inden for
CSCE (nu OSCE), især Helsingfors-slutakten af 1975 og dokumentet fra
København-mødet i 1990. Det understreges samtidig, at
beskyttelsen og fremme af regionale sprog eller mindretalssprog ikke
bør ske på bekostning af de officielle sprog og behovet for at
lære dem.
Afsnit I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
indeholder definitioner vedrørende de
grundliggende begreber i pagten. Ved »regionale sprog eller
mindretalssprog« forstås i henhold til artikel 1, litra a,
sprog, som traditionelt tales inden for et nærmere bestemt område
i en stat af den pågældende stats egne statsborgere, som
udgør en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens
befolkning, og som er forskellige fra den pågældende stats
officielle sprog. Der skal således være tale om sprog, der er
blevet talt gennem en lang periode i vedkommende stat, jf. også
udtrykket »Europas historiske regionale sprog eller mindretalssprog« i
præamblens 2. afsnit, og omhandler ikke sprog, der tales af
indvandrere. De pågældende sprog må klart adskille sig
fra det eller de andre sprog, der tales af resten af statens befolkning, og
omfatter ikke dialekter af den pågældende stats officielle sprog.
Selvom de omhandlede sprog traditionelt bruges inden for et særligt
geografisk område i staten, behøver de ikke inden for dette
område at være de dominerende sprog eller tales af
flertallet.
I artikel, litra b, defineres »område,
hvor det regionale sprog eller mindretalssproget bruges« som det
geografiske område, hvor det omtalte sprog er visse menneskers
udtryksmåde, og således berettiger til, at de i pagten indeholdte
foranstaltninger til at beskytte og fremme sprog tages i anvendelse. Dette
indebærer, at sproget må tales i betydeligt omfang, selvom det
kun er af et mindretal.
I artikel 1, litra c, defineres
»ikke-områderelaterede sprog« som sprog, der bruges af statens
egne statsborgere, og som er forskellige fra det eller de sprog, der bruges
af resten af statens befolkning, men som - på trods af, at det eller de
pågældende sprog traditionelt bruges inden for statens
territorium - ikke kan identificeres med et bestemt område inden for
dette. Kun en begrænset del af pagten kan derfor anvendes på
disse sprog. Dette gælder især de generelle bestemmelser i afsnit
II, jf. nærmere nedenfor vedrørende artikel 7, stk. 5.
Eksempler på »ikke-områderelaterede sprog« er jiddisch og romani.
Artikel 2
indeholder bestemmelser om parternes
forpligtelser i henhold til pagten. I henhold til stk. 1
forpligter parterne sig til at anvende de generelle bestemmelser i afsnit
II på alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der tales inden
for deres territorium, og som er omfattet af definitionen i artikel 1. I
Danmark gælder forpligtelsen således det færøske og
grønlandske sprog samt tysk i de områder af Danmark, hvor det
omhandlede sprog traditionelt bruges. Det bemærkes i denne forbindelse,
at pagten ikke indeholder nogen territorialklausul, der gør det muligt
at udelukke en del af statens højhedsområde fra pagtens
anvendelsesområde.
Stk. 2
indeholder bestemmelser om de
forpligtelser, som parterne påtager sig med hensyn til sprog, der i
henhold til artikel 3 er anmeldt til at være omfattet af afsnit III.
Der skal udpeges mindst 35 stykker eller punkter fra bestemmelserne i afsnit
III, herunder mindst tre fra hver af artiklerne 8 og 12, og et fra hver af
artiklerne 9, 10, 11 og 13. Det er også muligt for staterne at undlade
at lade et sprog være omfattet af afsnit III i pagten, såfremt
dette kan ske uden at stride mod pagtens formål og principper. Det
bemærkes, at pagten både indeholder forpligtelser, der kan
vælges kumulativt, og forpligtelser, hvor der under hensyntagen til
hvert sprogs situation skal foretages et valg mellem forskellige muligheder.
Disse er kendetegnet ved ordet »eller« mellem de forskellige forpligtelser og
omfatter valgmuligheder af større eller mindre forpligtende
karakter.
Artikel 3
beskriver proceduren for
gennemførelsen af de principper, der er fastlagt i artikel 2. Hver
kontraherende stat skal i sit ratifikations-, accept eller
godkendelsesinstrument dels anføre de regionale sprog eller
mindretalssprog, på hvilke afsnit III skal anvendes, dels de stykker i
afsnit III, der i henhold til artikel 2, stk. 2, er udvalgt til at
gælde for hvert enkelt af disse sprog, som ikke behøver at
være de samme for hvert sprog. Som anført under artikel 2
kræves det ikke, at staterne accepterer både afsnit II og III,
idet de kan begrænse sig til at ratificere pagten uden at udpege noget
sprog med henblik på anvendelsen af afsnit III. I dette tilfælde
gælder kun afsnit II. Hensigten med pagten er imidlertid, at staterne
så vidt muligt skal gøre brug af de muligheder, som afsnit III
frembyder. Staterne kan endvidere på et hvilket som helst senere
tidspunkt påtage sig nye forpligtelser enten ved at acceptere nye
stykker i afsnit III eller ved at udstrække bestemmelserne i afsnit III
til andre regionale sprog eller mindretalssprog. Artikel 3 giver endelig
mulighed for, at staterne kan beslutte, at pagten også skal anvendes
på officielle sprog, som er mindre udbredte på hele eller dele af
dens territorium.
I artikel 4 fremhæves, at intet i pagten
må fortolkes som en begrænsning i den beskyttelse, der er sikret
ved Den europæiske Menneskerettighedskonvention, eller berøre
mere gunstige bestemmelser om regionale sprogs eller mindretalssprogs status
eller retsregler for personer, der tilhører mindretal, som måtte
være fastlagt i deltagerstaternes lovgivning eller i internationale
overenskomster.
Artikel 5
vedrører forpligtelsen til ikke at
udøve virksomhed eller foretage handlinger, der strider mod
formålene i FN-pagten eller andre folkeretlige forpligtelser, herunder
princippet om staters suverænitet og territoriale integritet, jf.
også præamblens afsnit 6 in fine.
Artikel 6
indeholder en pligt for deltagerstaterne
til at sørge for, at de berørte myndigheder, organisationer og
personer bliver underrettet om de rettigheder og forpligtelser, der
følger af pagten.
Afsnit II
Mål og principper i henhold til artikel 2,
stk. 1
Som nævnt under artikel 2 indeholder afsnit II
generelle bestemmelser, som skal gælde for alle de regionale sprog
eller mindretalssprog, der tales inden for deltagerstaternes territorium, og
som er omfattet af definitionen i artikel 1. I overensstemmelse hermed skal
staterne i henhold til artikel 7, stk. 1, inden for de
områder, hvor sådanne sprog bruges, og under hensyntagen til
hvert sprogs situation basere deres politik, lovgivning og praksis
på en række mål og principper, som i hovedtræk er
følgende, jf. nærmere stk. 1, litra a-i: Regionale sprog
eller mindretalssprog skal anerkendes som et udtryk for kulturrigdom
(litra a), og det geografiske område for hvert af disse sprog
skal respekteres med henblik på at sikre, at administrative opdelinger
ikke er til hinder for udviklingen af de pågældende sprog
(litra b). Med henblik på fremme af regionale sprog eller
mindretalssprog er der behov for resolut handling, herunder med henblik
på, at regionale sprog eller mindretalssprog kan bruges såvel
mundtligt som skriftligt, ikke blot i private, men også i offentlige
anliggender (litra c og d). Undervisning i og studier af regionale
sprog eller mindretalssprog skal sikres (litra f og h), ligesom der
skal være mulighed for, at personer, der ikke taler et regionalt sprog
eller mindretalssprog, kan lære vedkommende sprog (litra g).
Endelig skal grupper, der taler det samme regionale sprog eller
mindretalssprog, have mulighed for at udvikle deres indbyrdes forbindelser
både inden for staten og på tværs af landegrænser
(litra e og i).
Artikel 7, stk. 2, indeholder et forbud mod
uretmæssig forskelsbehandling med hensyn til brugen af regionale sprog
eller mindretalssprog og fremhæver, at positive
særforanstaltninger kan være nødvendige med henblik
på at bevare og fremme sådanne sprog. Ved stk. 3
forpligtes deltagerstaterne til at fremme den gensidige respekt og
forståelse mellem de forskellige sproglige grupper i landet, især
inden for uddannelsessystemet og massemedierne. I stk. 4
opfordres der til, at grupper, der bruger regionale sprog eller
mindretalssprog, om nødvendigt opretter organer, der kan rådgive
myndighederne i alle spørgsmål vedrørende de omhandlede
sprog. I henhold til stk. 5 forpligter deltagerstaterne sig til
så vidt muligt at anvende forannævnte principper på
ikke-områderelaterede sprog, jf. artikel 1, litra c, vedrørende
definitionen af disse sprog.
Afsnit III
Foranstaltninger til fremme af brugen af regionale sprog
eller mindretalssprog på det offentlige område i overensstemmelse
med de forpligtelser, der er indgået i henhold til artikel 2,
stk. 2.
Artikel 8
om uddannelse indeholder i
stk. 1 forskellige valgmuligheder med hensyn til de
forpligtelser, som staterne vil påtage sig inden for
uddannelsesområdet for de sprog, der er udpeget i henhold til artikel
3, jf. artikel 2, stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 vedrører kun
det område, hvor sådanne sprog bruges og skal anvendes under
hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og uden at medføre
nogen begrænsning i undervisningen i statens officielle sprog.
Bestemmelsen omhandler i litra a-f forskellige uddannelsestrin:
førskoleundervisning og grundskoleundervisning, afsluttende
grundskole- og gymnasieundervisning, tekniske uddannelser og
erhvervsuddannelser, universitetsuddannelser og andre videregående
uddannelser samt voksen- og efteruddannelser. For hvert af disse trin er der
forskellige valgmuligheder, der kan afpasses hvert sprogs situation.
Litra g omhandler en generel pligt til at sikre, at der undervises i de
omhandlede sproggruppers historie og kultur, således at også
ikke-brugere af disse sprog kan blive bekendt hermed. I henhold til litra
h forpligter deltagerstaterne sig til at sørge for uddannelse af
de lærere, som er nødvendig for at kunne gennemføre de af
stykkerne a-g, som staten har godkendt. Litra i indeholder endelig en
bestemmelse om kontrolorganer til at overvåge de foranstaltninger, der
er truffet inden for uddannelsesområdet for så vidt angår
vedkommende regionale sprog eller mindretalssprog. Der skal udarbejdes
periodiske rapporter om resultaterne heraf, som skal offentliggøres.
Stk. 2
omhandler muligheden for, at staterne
tillige kan tilbyde undervisning på eller i det regionale sprog eller
mindretalssproget i andre områder end dem, hvor disse sprog
traditionelt bruges. Dette gælder dog kun, såfremt antallet af
brugere af de omhandlede sprog berettiger dertil.
Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter
artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel
3, at anvende mindst tre bestemmelser i artikel 8.
De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget
nedennævnte bestemmelser i artikel 8 til at gælde for tysk, der
tales af det tyske mindretal i Sønderjylland:
Artikel 8, stk. 1, litra a, iv,
vedrørende førskoleundervisning.
»Førskoleundervisning« omfatter i Danmark, jf.
folkeskolelovens § 37, i hovedsagen kun de 1-årige
børnehaveklasser, som er et tilbud til børn, som fylder 6
år i det pågældende kalenderår. Også de
tysksprogede private grundskoler har adgang til at oprette
børnehaveklasser for det nævnte alderstrin, således at de
modtager tilskud fra staten, jf. nedenfor.
Bestemmelsen vedrørende fremme af
førskoleundervisning i det omhandlede mindretalssprog anses
således at være opfyldt ved allerede gældende
lovgivning.
Artikel 8, stk. 1, litra b, iv,
vedrørende grundskoleundervisning.
I henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v.
kan der oprettes frie grundskoler med tysk som almindeligt
undervisningssprog. Det offentlige tilskud omfatter ca. 80% af
udgifterne.
Bestemmelsen vedrørende undervisning på
grundskoleniveau anses derfor for opfyldt ved allerede gældende
lovgivning.
Artikel 8, stk. 1, litra c, iv,
vedrørende afsluttende grundskole- og gymnasieundervisning.
Bestemmelsen er opfyldt på afsluttende
grundskoleniveau i kraft af privatskolernes tysksprogede undervisning og er
på gymnasieniveau opfyldt ved, at der på Deutsches Gymnasium i
Aabenraa tilbydes undervisning på tysk, der fører op til en fuld
dansk studentereksamen.
Artikel 8, stk. 1, litra d, iii
,
vedrørende tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser.
Bestemmelsen anses for opfyldt ved muligheden for at
vælge tysk som valgfag inden for erhvervsuddannelserne.
Artikel 8, stk. 1, litra e, ii,
vedrørende universitets- og anden højere uddannelse.
Bestemmelsen er opfyldt, da tysk udbydes som fag på
universiteter og andre højere læreanstalter.
Artikel 8, stk. 1, litra f, ii,
vedrørende voksen- og efteruddannelser.
Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der i henhold til
lov om almen voksenuddannelse (AVU-loven) ved hvert voksenuddannelsescenter
skal tilbydes undervisning i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk
eller fransk, samfundsfag og naturfag, som hvert voksenuddannelsescenter
har pligt til at udbyde mindst én gang om året. Der er 72
voksenuddannelsescentre i Danmark.
Artikel 8, stk. 1, litra g,
vedrørende
undervisning i historie og kultur.
Bestemmelsen må bl.a. anses for opfyldt gennem
folkeskolens undervisning i historie og tysk. I henhold til folkeskoleloven
omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole for alle elever
historie på 3.- 8. klassetrin og samfundsfag på 9. klassetrin.
Endvidere skal der tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.- 9.
klassetrin. Formålet med undervisningen i historie er bl.a. at give
eleverne mulighed for at beskæftige sig med historiske begivenheder og
samfundsforhold fra alle tidsperioder og at lære eleverne at se
Danmarks historie i sammenhæng med resten af Nordens, Europas og
Verdens historie. Forholdet til nabolandet Tyskland og dettes historie og
kultur vil naturligt indgå i denne undervisning. Formålet med
undervisningen i tysk er udover tilegnelse af sproglige færdigheder i
tysk at give eleverne indblik i kultur- og samfundsforhold i tysktalende
lande.
Artikel 8, stk. 1, litra h,
vedrørende
uddannelse af lærere.
Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der i
bestemmelserne om statens uddannelsesstøtte er fastsat særlige
vilkår for det tyske mindretal i Danmark, idet der efter styrelsens
nærmere bestemmelse kan gives uddannelsesstøtte til uddannelser
i Tyskland, jf. § 50 i bekendtgørelse om statens
uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad. I
praksis gives der støtte til uddannelser til
børnehavepædagog, lærer (herunder gymnasielærer),
præst og bibliotekar. Støtten gives til hele uddannelsens
normerede studietid, mens der efter de almindelige regler kun gives
støtte i op til fire år til uddannelser uden for Norden.
Artikel 8, stk. 1, litra i,
om oprettelse af
et eller flere kontrolorganer.
Som det fremgår af pagtens artikel 15, stk. 1,
vil Danmark ved ratifikation af pagten være forpligtet til at afgive
periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær om
gennemførelsen af pagten. Bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, litra
i, vil således kunne opfyldes ved nedsættelse af en arbejdsgruppe
blandt de berørte ressortministerier og det tyske mindretal, der med
mellemrum mødes for at gennemgå og vurdere de foranstaltninger,
der er truffet med hensyn til de bestemmelser i pagtens afsnit III, som
Danmark har godkendt, herunder på undervisningsområdet.
Artikel 8, stk. 2,
om uddannelse i andre
områder.
Bestemmelsen anses for opfyldt ved muligheden for at
modtage undervisning i tysk i folkeskolen på 7.- 9. klassetrin, jf.
bemærkningerne til stk. 1, litra g, foran, ligesom der i
gymnasierne kan vælges tysk som fortsættersprog eller
begyndersprog. Tysk udbydes endvidere som fag ved universiteter og andre
højere læreanstalter, jf. bemærkningerne til stk.1, litra
e, ii, foran.
Artikel 9
indeholder forskellige bestemmelser om
muligheden for at anvende regionale sprog eller mindretalssprog inden for
retsvæsenet. Stk. 1 vedrører procesførelse
ved domstolene og gælder i de retskredse, hvor antallet af indbyggere,
der bruger de pågældende sprog, berettiger til de omhandlede
foranstaltninger, uden at dette dog må hindre en passende retspleje.
Der sondres mellem straffesager (litra a), borgerlige sager (litra
b) og procesførelse vedrørende
forvaltningsspørgsmål (litra c). Som det fremgår af
ordene »og/eller«, kan de forskellige muligheder i stk. 1 anvendes
kumulativt. Bestemmelserne indebærer i hovedtræk, at der kan
vælges mellem, om sagen skal føres på det regionale sprog
eller mindretalssproget, om parterne kan bruge et sådant sprog under
retshandlingen, og/eller om dokumenter og bevismateriale kan fremlægges
på et regionalt sprog eller mindretalssprog, eventuelt ved hjælp
af tolke og oversættelser. Bestemmelsen i litra a, ii, hvorefter
deltagerstaterne med hensyn til straffesager forpligter sig til at sikre den
tiltaltes ret til at bruge sit regionale sprog eller mindretalssprog,
går videre end den ret, der i artikel 6, stk. 3, e), i Den
europæiske Menneskerettighedskonvention er tillagt den anklagede med
hensyn til retten til at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han
ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.
Formålet med litra d er at sikre, at eventuel brug af tolke og
oversættelser, der kan være nødvendig efter litra b og c
vedrørende borgerlige sager og sager om
forvaltningsspørgsmål, ikke medfører merudgifter for de
pågældende. I tilfælde af, at staterne ikke vælger
dette stykke, må spørgsmålet løses på anden
måde, f.eks. ved at udgifterne bæres af den person, som anmoder
om brug af et regionalt sprog eller mindretalssprog, eller deles mellem
parterne.
Stk. 2
vedrører gyldigheden af
juridiske dokumenter, der er udfærdiget på et regionalt sprog
eller mindretalssprog, medens stk. 3 omhandler oversættelse
af love mv. til regionale sprog eller mindretalssprog.
Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter
artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel
3, at anvende mindst én bestemmelse i artikel 9.
De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget
følgende bestemmelser i artikel 9 til at gælde for tysk, for
så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland.
Bestemmelserne vil kunne ratificeres, uden at det vil kræve
lovændring:
Artikel 9, stk. 1, litra b, iii
, hvorefter det
i borgerlige sager skal være tilladt, at dokumenter og bevismateriale
kan fremlægges på de regionale sprog eller mindretalssprogene, om
nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser.
Artikel 9, stk.1, litra c, iii
, hvorefter det i
sager vedrørende forvaltningsspørgsmål skal være
tilladt, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på de
regionale sprog eller mindretalssprogene, om nødvendigt ved
hjælp af tolke og oversættelser.
Artikel 9, stk. 2, litra a, b og c
, der
forpligter deltagerstaterne til ikke at anfægte gyldigheden af
juridiske dokumenter, der er udfærdiget i staten, alene på grund
af, at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog.
Det bemærkes, at en forudsætning for, at
ovennævnte bestemmelser i artikel 9, stk. 1, kan
ratificeres uden lovændring, er, at bestemmelserne tillader, at
deltagerstaterne kan pålægge de personer, der vælger at
benytte muligheden for at fremlægge dokumenter og bevisligheder
på deres regionale sprog eller mindretalssprog, at afholde udgifter til
oversættere og tolke. Efter regeringens opfattelse følger dette
resultat af artikel 9, stk. 1, litra d, modsætningsvis, jf.
bemærkningerne til stk. 1, litra d, foran.
Ved vurderingen af, at ovennævnte bestemmelser i
artikel 9, stk. 1, kan ratificeres uden lovændring, er det
endvidere lagt til grund, at disse bestemmelser ikke udelukker, at
deltagerstaterne som udgangspunkt kan kræve, at det fremmedsprogede
dokument skal være ledsaget af en oversættelse. Det
bemærkes i den forbindelse, at retsplejelovens § 149, stk. 2,
1. pkt., bestemmer, at dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal
ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten
forlanger det, skal bekræftes af en translatør. Efter
§ 149, stk. 2, 2. pkt., kan oversættelse dog frafaldes,
når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent
kendskab til det fremmede sprog. Med henblik på tydeliggørelse
af den danske retstilstand på området foreslås det, at der
i forbindelse med Danmarks ratifikation af pagten afgives en fortolkende
erklæring om spørgsmålet.
Formålet med artikel 10 er at skabe mulighed
for, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan udøve
deres rettigheder som borgere over for forvaltningsmyndighederne under
forhold, der respekterer deres særlige udtryksform. Artiklen sondrer
mellem statslige forvaltningsmyndigheder (stk. 1), lokale og
regionale myndigheder (stk. 2) og organer, der yder offentlige
serviceydelser (stk. 3). Inden for hvert område har
deltagerstaterne mulighed for at forpligte sig i forhold til forskellige
situationer. Der sondres hovedsageligt mellem tilfælde, hvor et
regionalt sprog eller mindretalssprog godkendes som et sprog, der bruges af
forvaltningsmyndighederne, og tilfælde, hvor det omhandlede sprog kan
anvendes ved kontakt mellem myndighederne og personer, som henvender sig til
myndighederne på dette sprog. Eksempelvis vil staterne kunne forpligte
sig til at tillade, at mundtlige eller skriftlige ansøgninger kan
indgives på et regionalt sprog eller et mindretalssprog. Dette
indebærer dog ikke en pligt for myndighederne til at svare på
dette sprog. Endvidere vil staterne kunne forpligte sig til at tillade, at
brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med gyldig virkning kan
fremlægge et dokument på disse sprog.
Foranstaltningerne i artiklens stk. 1 og 3
gælder kun »i det omfang dette med rimelighed kan lade sig
gøre«. Hermed menes, at staterne i det enkelte tilfælde kan
foretage en konkret vurdering af, om de med foranstaltningen forbundne
udgifter og personalemæssige omkostninger vil være
uforholdsmæssigt store. Bestemmelserne i stk. 2, og især
forpligtelsen for staterne til at »tillade og/eller fremme« de omhandlede
foranstaltninger, er udformet således, at de tager hensyn til
princippet om lokalt og regionalt selvstyre.
Stk. 4
indeholder en beskrivelse af
foranstaltninger, der kan træffes med henblik på at
gennemføre de bestemmelser i stk. 1, 2 og 3, som staten har
godkendt. Stk. 5 indeholder en bestemmelse om, at staterne kan
forpligte sig til at give personer tilladelse til at bruge eller antage
efternavne på de regionale sprog eller mindretalssprogene.
Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter
artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel
3, at anvende mindst én bestemmelse i artikel 10.
De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget
følgende bestemmelser i artikel 10, der vil kunne ratificeres, uden at
det vil kræve lovændring.
Artikel 10, stk. 1, litra a, v,
der forpligter
deltagerstaterne til - i det omfang det med rimelighed kan lade sig
gøre - at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog
med gyldig virkning kan fremlægge dokumenter, der er affattet på
et sådant sprog, for statslige forvaltningsmyndigheder. Forpligtelsen
er begrænset til at gælde i områder, hvor antallet af
personer, som bruger det pågældende sprog, berettiger hertil.
Artikel 10, stk. 4, litra c,
hvorefter
deltagerstaterne - i videst muligt omfang - skal imødekomme
ønsker fra medarbejdere i den offentlige forvaltning med
kendskab til et regionalt sprog eller mindretalssprog om at blive ansat i det
område, hvor det pågældende sprog bruges.
Artikel 10, stk. 5,
hvorefter deltagerstaterne
skal give tilladelse til, at personer kan bruge eller antage efternavne
på de regionale sprog eller mindretalssprogene.
Artikel 11
indeholder forskellige foranstaltninger
vedrørende medierne til gavn for brugere af regionale sprog eller
mindretalssprog inden for de respektive områder for disse sprog. Da de
offentlige myndigheder i de forskellige stater har varierende kontrol over
medierne, er det i stk. 1 anført, at omfanget af deres
forpligtelser afhænger af deres kompetence eller rolle på dette
område. Det understreges endvidere, at statens rolle med henblik
på at skabe de nødvendige betingelser for at formålet med
artiklen kan opfyldes, er begrænset af princippet om mediernes
uafhængighed.
Stk. 1
sondrer mellem de forpligtelser, som
foreslås til gavn for regionale sprog eller mindretalssprog inden for
radio- og fjernsynsområdet, afhængig af om sidstnævnte
udøver public service-virksomhed, jf. litra a. Såfremt
radio- og fjernsynsvirksomhed hviler på ren privat virksomhed, kan
staterne kun »fremme og/eller lette« de omhandlede foranstaltninger, jf.
litra b og c, samt litra d vedrørende
lydproduktioner og audiovisuelle produktioner. Tilsvarende gælder
vedrørende den skrevne presse, jf. litra e. Litra f
indeholder forskellige muligheder for økonomisk støtte til
medier, som bruger regionale sprog eller mindretalssprog, medens litra
g omhandler støtte til uddannelse af journalister og andre
medarbejdere inden for medier, der bruger de omhandlede sprog.
Stk. 2
omhandler pligten til at sikre
kommunikationsfrihed og pligt til at tage forholdsregler med henblik
på, at der ikke lægges begrænsninger i ytringsfriheden.
Disse rettigheder kan dog underkastes samme begrænsninger, som
indeholdes i artikel 10, stk. 2, i Den europæiske
Menneskerettighedskonvention vedrørende ytringsfrihed.
Stk. 3
indeholder en pligt til at sikre, at
brugerne af regionale sprog eller mindretalssprog får deres interesser
repræsenteret eller varetaget i organer, der skal sikre mediernes
uafhængighed og alsidighed.
Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2,
udpeges mindst én bestemmelse i artikel 11 for sprog, der udpeges i
henhold til artikel 3.
De danske myndigheder har, for så vidt angår
det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeget følgende
bestemmelser i artikel 11, der anses for opfyldt gennem gældende
lovgivning:
Artikel 11, stk. 1, litra b, i og ii, samt litra
c, i og ii
, der omhandler etablering af radio- og tv-stationer på
regionale sprog eller mindretalssprog, eller regelmæssig udsendelse af
programmer på disse sprog.
Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed åbner
mulighed for, at selskaber, foreninger og lignende kan få tilladelse
til at drive deres egen lokale radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Sendetilladelser udstedes af lokale nævn, der skal have en alsidig
repræsentation af det lokale foreningsliv.
Desuden kan alle, der ikke har tilladelse til lokal
programvirksomhed, få tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed ved
hjælp af satellit eller kabelanlæg.
Kulturministeriet yder årligt et tilskud på i
alt 50 mio. kr. til ikke-kommerciel lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Loven giver således mulighed for, at det tyske
mindretal i Sønderjylland på lige fod med danske selskaber,
foreninger og lignende kan udsende lokale radio- og tv-programmer på
deres eget sprog.
Artikel 11, stk. 1, litra d
, hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette fremstillingen
og distributionen af lydproduktioner og audiovisuelle produktioner på
de regionale sprog eller mindretalssprogene.
Der henvises til bemærkningerne foran
vedrørende litra b og c.
Artikel 11, stk. 1, litra e, i
, hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette etableringen
og/eller opretholdelsen af mindst én avis på de regionale sprog
eller mindretalssprogene.
Ved lov om økonomisk bistand til Dagspressens
Finansieringsinstitut (lov nr. 192 af 9. maj 1984 som ændret ved lov
nr. 1113 af 29. december 1997) er der gennemført muligheder for at yde
økonomisk støtte til dagblade. Ordningen administreres af
Dagspressens Finansieringsinstitut, og det overordnede formål er at
sikre et større og varieret udbud af aviser end markedsvilkårene
i sig selv vil føre til, fordi det anerkendes, at aviserne har en
særlig betydning for samfundet, demokratiet og ytringsfriheden. Tilskud
kan ydes til opførelse, ombygning, udvidelse mv. af anlæg til
avisfremstilling og distribution, produktudvikling mv. og til
økonomisk sanering og udviklingsstøtte. Dagbladet "Der
Nordschleswiger«, der er det tyske mindretals avis i Sønderjylland,
har i perioden fra instituttets start modtaget støtte 4 gange og har
herved modtaget støtte på i alt 820.000 kr. Det bemærkes,
at der ikke er tale om regelmæssig støtte, men støtte
ydet efter konkret vurdering.
Artikel 11, stk. 1, litra f, ii,
hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at anvende de gældende
økonomiske støtteforanstaltninger til også at gælde
for audiovisuelle produktioner på det regionale sprog eller
mindretalssprogene.
Der henvises til bemærkningerne foran
vedrørende litra b og c. Det bemærkes, at støtte til
lokal radio- og fjernsynsvirksomhed ikke beregnes under særlig hensyn
til ekstraomkostninger ved udsendelse på regionale sprog eller
mindretalssprog, jf. litra f, i.
Artikel 11, stk. 1, litra g,
hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at støtte uddannelse af
journalister og andre medarbejdere til medier, der bruger regionale sprog
eller mindretalssprog.
Som nævnt under artikel 8, stk. 1, h, kan
uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark,
efter § 50 i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte
efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte
(SU) til uddannelse i Tyskland. Studerende fra det tyske mindretal i Danmark,
som vil tage en journalist- eller medieuddannelse i Tyskland med henblik
på benyttelse af det tyske sprog, vil således kunne modtage SU i
hele forløbet af uddannelsen - også selv om uddannelsen varer
mere end 4 år.
Artikel 11, stk. 2,
vedrørende retten
til frit at modtage radio- og tv-programmer mv.
Bestemmelsen er fuldt ud opfyldt i dansk lovgivning.
Artikel 12
giver mulighed for, at staterne på
forskellig måde kan forpligte sig til at fremme kulturaktiviteter og
-faciliteter vedrørende regionale sprog eller mindretalssprog.
Stk. 1 vedrører de områder, hvor der bruges
regionale sprog eller mindretalssprog, og kan som i tilfældet
vedrørende artikel 11 om medierne kun anvendes i det omfang, de
offentlige myndigheder har kompetence eller spiller en rolle på dette
område, jf. nærmere litra a-h. Stk. 2
åbner mulighed for, at staterne kan forpligte sig til også at
tilvejebringe tilsvarende aktiviteter og faciliteter i andre områder
end dem, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt
bruges, jf. den tilsvarende bestemmelse i artikel 8, stk. 2,
vedrørende uddannelse. Stk. 3 indeholder en pligt til, at
staterne træffer passende foranstaltninger med hensyn til regionale
sprog eller mindretalssprog og de kulturer, de afspejler, i deres
kulturpolitik over for udlandet.
Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2,
anvendes mindst tre bestemmelser i artikel 12 for sprog, der udpeges i
henhold til artikel 3.
De danske myndigheder har udpeget følgende
bestemmelser i artikel 12 til at gælde for det tyske mindretal i
Sønderjylland. Bestemmelserne anses for opfyldt i henhold til
gældende lovgivning:
Artikel 12, stk. 1, litra a
, hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at fremme udtryksformer og initiativer,
der er særegne for regionale sprog eller mindretalssprog, og fremme
forskellige måder for adgang til de på disse sprog skabte
værker.
Af Kulturministeriet ydes der årligt af tipsmidlerne
et særligt beløb på 50.000 kr. til det tyske mindretals
kulturelle aktiviteter. Endvidere ydes der i henhold til § 16 i lov om
folkebiblioteker mv. et særligt tilskud på ca. 2,3 mio. kr.
årligt til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Af
Sønderjyllands Amt ydes der endvidere et årligt tilskud på
378.000 kr. (1999) til det tyske centralbibliotek i Aabenraa, ligesom der af
de fleste kommuner i Sønderjyllands Amt ydes tilskud til det tyske
biblioteksvæsen i Sønderjylland. Tilskuddet udgjorde i 1998 i
alt 324.046 kr.
Artikel 12, stk. 1, litra b,
hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at fremme forskellige måder for
adgang på andre sprog til værker, som er skabt på regionale
sprog eller mindretalssprog, ved at støtte og udvikle aktiviteter
inden for oversættelse, dubbing, eftersynkronisering og tekstning.
Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der generelt
foregår en omfattende oversættelse mv. fra tysk til dansk. Det
sker bl.a. i forbindelse med udsendelse af tysksprogede programmer i DR og TV
2.
Artikel 12, stk. 1, litra d
, hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at sikre, at de organer, som er
ansvarlige for at organisere eller støtte forskellige former for
kulturaktiviteter, tager passende hensyn til, at kendskabet til og brugen af
regionale sprog eller mindretalssprog og kulturer skal indarbejdes i de
projekter, som de sætter i gang eller støtter.
Bestemmelsen anses for opfyldt, idet det tyske mindretal
deltager i regionens almindelige kulturelle aktiviteter mv.
Artikel 12, stk. 1, litra e,
hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at fremme foranstaltninger til at sikre,
at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller støtte
kulturaktiviteter, råder over medarbejdere, som fuldt ud behersker det
pågældende regionale sprog eller mindretalssprog samt det eller
de sprog, der bruges af resten af befolkningen.
Bestemmelsen anses for opfyldt, idet det i almindelighed
vil være muligt at stille personer til rådighed, der behersker
såvel dansk som tysk.
Artikel 12, stk. 1, litra f,
hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at tilskynde repræsentanter for
brugerne af et bestemt regionalt sprog eller mindretalssprog til at deltage
direkte i tilvejebringelsen af faciliteter og planlægningen af
kulturaktiviteter.
Bestemmelsen forventes ikke at kræve særlige
initiativer fra danske myndigheders side, da det allerede i dag er
almindeligt at anmode det tyske mindretal om at deltage i landsdelens
kulturelle aktiviteter.
Artikel 12, stk. 1, litra g,
hvorefter
deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette oprettelsen af
et eller flere organer med ansvar for at indsamle, opbevare kopier af og
fremvise eller offentliggøre værker, som er skabt på
regionale sprog eller mindretalssprog.
Bestemmelsen anses for opfyldt med de aktiviteter, der i
dag udføres af det tyske biblioteksvæsen, herunder det tyske
centralbibliotek i Aabenraa, og de danske folkebiblioteker, herunder
Landsbiblioteket i Aabenraa, jf. bemærkningerne til litra a om
støtten til det tyske biblioteksvæsen i
Sønderjylland.
Artikel 12, stk. 2
, hvorefter delstaterne
forpligter sig til med hensyn til andre områder end de områder,
hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, og
såfremt antallet af brugere af et sådant sprog berettiger dertil,
at tillade, fremme og/eller tilvejebringe passende kulturaktiviteter og
-faciliteter i overensstemmelse med det i stk. 1 anførte.
Bestemmelsen anses ikke for at have aktualitet i forhold
til det tyske mindretal. Bestemmelsen forventes således ikke at
medføre yderligere forpligtelser for danske offentlige
myndigheder.
Artikel 12, stk. 3,
hvorefter deltagerstaterne
forpligter sig til i deres kulturpolitik over for udlandet at træffe
passende foranstaltninger med hensyn til regionale sprog eller
mindretalssprog og de kulturer, de afspejler.
Bestemmelsen vil navnlig kunne opfyldes gennem
Udenrigsministeriets kulturelle aktiviteter i udlandet, idet ministeriet vil
kunne gøre passende plads for det tyske mindretals sprog og
kultur.
Artikel 13
indeholder en række
foranstaltninger inden for det økonomiske og sociale område.
Formålet med disse er på den ene side at søge at
begrænse forholdsregler, der forbyder eller modvirker brugen af
regionale sprog eller mindretalssprog inden for dette område, og
på den anden side at foreslå en række positive
foranstaltninger. Stk. 1 indeholder bestemmelser om
ikke-diskrimination og gælder derfor inden for hele statens territorium
og ikke blot inden for de dele af landet, hvor der bruges regionale sprog
eller mindretalssprog. Stk. 2 indeholder konkrete
foranstaltninger til støtte for regionale sprog eller mindretalssprog
og er begrænset til de områder, hvor disse sprog bruges, og kan i
øvrigt begrænses »for så vidt dette med rimelighed kan
lade sig gøre", jf. den tilsvarende bestemmelse vedrørende
art. 10, stk. 1 og 3. Staternes forpligtelser gælder endvidere kun
i det omfang, de offentlige myndigheder har kompetence, hvilken bestemmelse
dog kun har betydning vedrørende litra c om sundheds- og
socialinstitutioner.
Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2,
anvendes mindst én bestemmelse i artikel 13 for sprog, der udpeges i
henhold til artikel 3.
De danske myndigheder har udpeget følgende
bestemmelser i artikel 13 til at gælde for det tyske mindretal i
Sønderjylland. Bestemmelserne anses for opfyldt i henhold til
gældende lovgivning.
Artikel 13, stk.1, litra a,
hvorefter parterne
forpligter sig til i hele landet at fjerne eventuelle bestemmelser fra deres
lovgivning, som uretmæssigt forbyder eller begrænser brugen af
regionale sprog eller mindretalssprog i dokumenter, der er relateret til
økonomiske eller sociale anliggender, særlig
ansættelseskontrakter, og i tekniske dokumenter som for eksempel
brugervejledninger til produkter eller installationer.
I lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette
lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (jf.
lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994) tages der ikke stilling
til, på hvilket sprog arbejdskontrakten skal udfærdiges. Det mest
almindeligt forekommende er et dansk ansættelsesbevis, men der er ikke
forbud mod ansættelsesbevis på tysk.
Der findes i øvrigt ikke bestemmelser i
lovgivningen, som strider mod artikel 13, stk. 1, litra a. Det er
Erhvervsministeriets erfaring, at der er en fælles interesse mellem
producenter og brugere i, at oplysninger i brugsanvisninger for varer eller
installationer er skrevet på et sprog, som brugeren forstår. At
der i visse tilfælde er krav om, at informationen skal foreligge
på dansk, medfører på ingen måde forbud mod
supplerende at give informationen på tysk.
Artikel 13, stk. 1, litra c,
hvorefter
parterne forpligter sig til i hele landet at bekæmpe enhver praksis,
der har til hensigt at begrænse brugen af regionale sprog eller
mindretalssprog i forbindelse med økonomiske eller sociale
anliggender.
Inden for Arbejdsministeriets område ville en
praksis som nævnt i sig selv være i strid med lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (jf. lov nr. 459 af 12. juni
1996). Der ses i øvrigt ikke at være bestemmelser i dansk
lovgivning eller praksis, som strider mod den omhandlede bestemmelse.
Artikel 13, stk. 1, litra d,
hvorefter
parterne forpligter sig til i hele landet at lette og/eller fremme brugen af
regionale sprog eller mindretalssprog med andre midler end de i litra a, b og
c anførte.
Bestemmelsen må anses for opfyldt gennem den
offentlige støtte til det tyske mindretals foreninger, sportsklubber
mv., der bidrager til at fremme brugen af mindretallets sprog. Det tyske
mindretal modtager således bl.a. støtte fra den danske stat og
kommuner til hovedorganisationen Bund deutscher Nordschleswiger og til
landbrugsorganisationen Landwirtschaftlicher Hauptverein für
Nordschleswig, der rådgiver mindretallets landmænd i faglige og
økonomiske spørgsmål.
Artikel 13, stk. 2, litra c,
hvorefter
parterne forpligter sig til, i det omfang de offentlige myndigheder har
kompetence, inden for det område, hvor de regionale sprog eller
mindretalssprogene bruges, og for så vidt dette med rimelighed kan lade
sig gøre, at sikre, at sundheds- og socialinstitutioner som for
eksempel sygehuse, plejehjem og herberger giver mulighed for på deres
eget sprog at modtage og behandle personer, der bruger et regionalt sprog
eller mindretalssprog, som har brug for pasning og pleje på grund af
sygdom, alder eller andet.
Bestemmelsen anses ikke for at medføre
større ændringer i forhold til den nuværende praksis i
Sønderjyllands Amtskommune. Det er således amtets vurdering, at
en dansk ratifikation af bestemmelsen ikke vil få konsekvenser inden
for amtets institutionsområder - sygehuse, plejehjem mv. - idet pagten
allerede med nuværende praksis må anses for opfyldt. I givet fald
vil amtet være indstillet på at udforme indkaldelsesbreve,
vejledninger mv. på tysk, specielt for så vidt angår de
somatiske sygehuse.
Med hensyn til kommunale plejeinstitutioner samt
hjemmehjælp i eget hjem har Kommuneforeningen i Sønderjyllands
Amt oplyst, at der i de fleste kommuner ikke er vedtaget specielle regler
på dette område. Det er naturligt, at parterne kan kommunikere
uden besvær, enten ved at brugeren fra mindretallet forstår
dansk, eller ved at den kommunale medarbejder taler tysk. Man kan
således påregne, at det danske omsorgspersonale, som betjener
borgere fra det tyske mindretal, fuldt ud kan kommunikere med disse borgere
på dansk eller, hvis det ønskes, på tysk.
Kommuneforeningen har i øvrigt oplyst, at enkelte kommuner har et
samarbejde med organisationen «Sozialdienst Nordschleswig«, som bistår
med visse omsorgsopgaver, jf. bemærkningerne til afsnit B ovenfor, side
7.
Artikel 14
om udveksling over landegrænser er
en videreudbygning af den mere generelle bestemmelse i artikel 7,
stk. 1, litra i. Artiklen omhandler i litra a en pligt til at
anvende eksisterende overenskomster med andre stater eller søge at
indgå sådanne overenskomster på en måde, som fremmer
kontakter mellem brugere af samme sprog i de pågældende stater
inden for områderne kultur, uddannelse, information, erhvervsuddannelse
og livslang uddannelse. Litra b indeholder en pligt til at lette
og/eller fremme samarbejde over landegrænser til gavn for regionale
sprog eller mindretalssprog. Det understreges i denne forbindelse, at
samarbejde især er ønskeligt, hvor samme sprog bruges på
begge sider af grænsen.
De danske myndigheder har foreslået, at Danmark
udpeger nedennævnte bestemmelser til at gælde for det tyske
mindretal i Sønderjylland. Bestemmelserne vil kunne opfyldes uden
lovændring:
Art. 14, litra a
, om anvendelse af gældende
overenskomster eller indgåelse af nye overenskomster med henblik
på at fremme kontakter mellem brugere af samme sprog:
Bestemmelsen må anses for opfyldt gennem den
praktiske anvendelse af København/Bonn-erklæringen af 1955 og
Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, der
er i kraft mellem Danmark og Tyskland. Mellem Danmark og Tyskland er der
endvidere indgået en kulturoverenskomst af 18. juni 1974, i henhold til
hvilken der årligt bevilges et antal stipendier til danske og tyske
studerende mv. til studier i henholdsvis Tyskland og Danmark.
Art. 14, litra b
, om grænsekommunalt
samarbejde.
Både Danmark og Tyskland er deltagere i den
europæiske rammekonvention af 21. maj 1980 om samarbejde over
landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder. Herudover
kan henvises til, at det tyske mindretal deltager i samarbejdet i Region
Sønderjylland/Schleswig, der blev oprettet som en
grænseoverskridende samarbejdsorganisation i 1997. Det tyske mindretal
er direkte repræsenteret i regionalrådet udpeget af
Sønderjyllands amtsråd. Endvidere deltager Sønderjyllands
Amt i regionale kulturforsøg, der omfatter en række
grænseoverskridende aktiviteter, helt eller delvist finansieret med
statsmidler.
Afsnit IV
Pagtens anvendelse
Artikel 15 - 17
indeholder bestemmelser om kontrollen
med pagtens gennemførelse. Deltagerstaterne forpligter sig til at
fremsende periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær
om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten. Den
første rapport skal afgives senest ét år efter pagtens
ikrafttrædelse for den pågældende stat og de
følgende med tre års mellemrum. Rapporterne skal gennemgås
af en ekspertkomité, der skal bestå af et medlem fra hver
deltagerstat, som skal være personer af den højeste integritet
og med anerkendt sagkundskab i de spørgsmål, som pagten
omhandler. Ekspertkomiteen vil i forbindelse med gennemgangen af de
omhandlede rapporter kunne modtage oplysninger fra organer eller
sammenslutninger i vedkommende stat. Ekspertkomiteen skal aflægge
beretning til Ministerkomiteen. Beretningen vil kunne offentliggøres
af Ministerkomiteen.
Afsnit V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 18 - 23
indeholder bestemmelser om pagtens
undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse, ikrafttrædelse mv.
Pagten træder i henhold til artikel 19 i kraft tre måneder
efter at være blevet ratificeret af fem af Europarådets
medlemslande. Som nævnt under afsnit A trådte pagten i kraft den
1. marts 1998. Efter pagtens ikrafttrædelse vil Europarådets
Ministerkomité i henhold til artikel 20 kunne opfordre stater,
der ikke er medlemmer af Europarådet, til at tiltræde pagten.
Ifølge artikel 21 er der mulighed for ved undertegnelse eller
ratifikation af pagten at tage et eller flere forbehold vedrørende
artikel 7, stk. 2-5, medens der ikke tillades andre forbehold. Dette
gælder således med hensyn til artikel 7, stk. 1, der
indeholder mål og principper, og afsnit III. Baggrunden for
sidstnævnte er, at staterne i henhold til dette afsnit har så
mange valgmuligheder med hensyn til de forpligtelser, de vil påtage
sig, at forbehold ikke vil være på sin plads. Der findes heller
ikke blandt de afsluttende bestemmelser nogen territorialklausul, der
gør det muligt for staterne at udelukke dele af deres territorium fra
pagtens anvendelsesområde. Dette skyldes, at pagten netop
beskæftiger sig med særlige områder, dvs. dem, hvor der
bruges regionale sprog eller mindretalssprog. Staterne har endvidere ret til
i henhold til artikel 3, stk. 1, at anføre de regionale sprog
eller mindretalssprog, som de detaljerede forpligtelser skal anvendes
på.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. november 1999) - B 50 Retsinformation · 25. november 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992. Retsinformation · 22. august 2000
- Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 26. maj 2000
- 1996 BSF 69 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF EUROPARÅDETS RAMMEKONVENTION AF 1. FEBRUAR 1995 OM BESKYTTELSE AF NATIONALE MINDRETAL Retsinformation · 23. april 1997
- Bekendtgørelse af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992 Retsinformation · 5. september 2001
- Bekendtgørelse af Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal Retsinformation · 6. maj 1998