Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets kapitalforhold m.v. som selvejende universitet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Forskningsudvalget
den 6. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om Danmarks Tekniske
Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets
kapitalforhold m.v. som selvejende universitet)
[af forskningsministeren (Birte Weiss)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet tre ændringsforslag til lovforslaget.
Forskningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2000 og var til
1. behandling den 24. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Forskningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU. Forskningsministeren
har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Deputationer
Endvidere har Kontaktudvalget på DTU mundtligt over
for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til
forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af
udvalgets spørgsmål og forskningsministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Læs alt
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af
SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken
for eller imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag og vil
stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse, men har dog stillet et
ændringsforslag.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, som
grundlæggende betyder en privatisering af Danmarks Tekniske
Universitet.
Argumenterne for at løsrive DTU og gøre det
til et selvejende universitet er to:
DTU er et særligt »erhvervsrettet« universitet,
som kræver særlige forhold for at kunne målrettes til
erhvervslivet.
DTU kan som selvejende institution frigøre kapital til
moderniseringer ved at belåne sine bygninger.
Det sidste er for så vidt rigtigt nok og viser, hvor
langt regeringens konstante nedskæringer af uddannelserne er
gået. For at kunne lave nødvendige moderniseringer må
bygningerne belånes.
Konsekvensen af at gøre DTU til et selvejende
universitet er ganske klar; nemlig en markant tilbagerulning af
universitetsdemokratiet.
Rektor skal ikke længere vælges, men
ansættes af en bestyrelse med flertal af folk uden for DTU. De fleste
vigtige positioner på DTU skal man ikke længere vælges til,
men udpeges til af rektor/bestyrelsen.
Studienævnene bibeholdes, men får
indskrænket deres kompetence, og valgforsamlingen
indskrænkes.
En klar og tydelig afdemokratisering, som sætter den
stærke leder, der kan skære igennem alt ævl og kævl,
i centrum. Processen hen mod den selvejende institution har da også
allerede nu skabt frustration blandt ansatte og studerende på DTU.
Det »erhvervsrettede
universitet« kan betyde, at erhvervslivets
umiddelbare behov bliver fokus for alt, hvad der foregår på DTU.
Den kritiske undervisning og grundforskning risikerer for alvor at forsvinde,
når DTUs formål udelukkende defineres til at være »erhvervsrettet«.
For at begrænse skaderne har Enhedslisten derfor
fremsat et ændringsforslag til lovforslaget.
Derudover opfordres regeringen til at sikre, at
vedtægten for DTU ændres, således at studienævnets
kompetence og valgforsamling fastholdes. Herefter skal alle studerende have
stemmeret ved valg af studenterrepræsentanter til studienævn, som
dækker det område, de studerer inden for. Studienævnet skal
af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere vælge
en formand. Studienævnet skal godkende undervisningsplanen, herunder
rekvirering af undervisning, og udarbejde forslag til studieordning.
Studienævnet skal endvidere behandle alle former for evaluering inden
for studienævnets område.
Regeringen opfordres endelig til at sikre, at
vedtægten for DTU ændres, således at ledelsen vælges
frem for at blive udpeget, det vil sige, at rektor, dekaner og institutledere
vælges.
Frihed 2000 var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 3
1) I stk. 4 indsættes efter »bestyrelsesmedlemmer,«:
»rektor,«.
[Rektors erstatningsansvar]
2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at
tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.«
[Bestyrelsens ansvarsforsikring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et
mindretal (SF):
Ny paragraf
3) Efter § 3 indsættes i kapitel 2 som ny
paragraf:
»
§ 01. Konsistorium er DTU s
øverste akademiske forsamling. Konsistorium skal have forelagt alle
sager af væsentlig betydning for DTU s faglige og organisatoriske
udvikling, herunder institutionens vedtægter, dens budget og regnskab,
samt dens struktur i form af institutter og centre. Herudover træffer
konsistorium beslutning om varetagelsen af DTU s akademiske sager.
Stk. 2. Konsistorium sammensættes på
følgende måde:
1) Rektor.
2) 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen. Dekaner er, hvor
sådanne findes, fødte medlemmer på ledelsessiden.
3) 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige
medarbejdere.
4) 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-adminstrative
personale.
5) 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende.
Stk. 3. Konsistoriums møder ledes af rektor. Alle
medlemmer af konsistorium kan forelægge sager til drøftelse i
konsistorium, ligesom konsistorium har pligt til at drøfte de forhold,
som rektor forelægger.«
[Konsistorium]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med præciseringen af, at rektor tillige er omfattet
af lovforslagets ansvarsbestemmelse, bliver bestemmelsen parallel til § 22 i
lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet. I § 3,
stk. 4, står »eventuelle revisorer«, da lovforslagets § 8, stk. 4, giver mulighed for, at
Rigsrevisionen efter forhandling med forskningsministeren kan bestemme, at
DTU tillige kan have en intern revision, og det er sådanne eventuelle
interne revisorer, der vil blive omfattet af § 3, stk. 4.
Til nr. 2
Forslaget i § 3, stk. 5, fremsættes i
forlængelse af spørgsmål 12 af den 1. december 2000 fra
Folketingets Forskningsudvalg. Muligheden for at tegne en
bestyrelsesansvarsforsikring har desuden været drøftet mellem
Forskningsministeriet og DTU s interimsbestyrelse.
Begrundelsen for at give bestyrelsen mulighed for at tegne
en forsikring er, at der pålægges bestyrelsen et ganske
betydeligt ansvar for DTU s økonomi. Bestyrelsens eksterne medlemmer
bliver honoreret og kan i nogle tilfælde have tilknytning til
erhvervslivet. De må derfor anses for at være professionelle
bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at en domstol formentlig ville komme til
det resultat, at bestyrelsen vil kunne pålægges et
erstatningsansvar i tilfælde af, at spørgsmålet skulle
blive rejst.
Muligheden for at tegne en sådan forsikring og
dermed beskytte det enkelte medlem mod personlige krav kan derfor være
en nødvendig forudsætning for at sikre rekrutteringen af de
rigtige folk til bestyrelsen.
Det forudsættes, at bestyrelsesansvarsforsikringen
tegnes i et anerkendt forsikringsselskab, og at indhentning af tilbud
på forsikringen sker i overensstemmelse med de statslige udbudsregler.
Udgiften til forsikringen afholdes inden for DTU s rammer.
Til nr. 3
Bestemmelsen fastslår, at konsistorium har
kompetencen i alle akademiske spørgsmål. Bestemmelsen
fastsætter således regler om konsistoriums arbejdsområde,
sammensætning og mødeledelse.
Lise Hækkerup (S)
nfmd.
Helen Beim (S) Niels Bloch Jespersen (S)
Ole Hækkerup (S) Susanne Clemensen (CD)
Aage Frandsen (SF) Knud Erik Hansen (SF)
Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL)
Hanne Severinsen (V) fmd. Tove Fergo (V)
Preben Rudiengaard (V) Jens Rohde (V)
Brian Mikkelsen (KF) Henriette Kjær (KF)
Egil Møller (DF) Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 116
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsresumé samt oversigt over
ændringer i lovforslaget som følge af høringen
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Syddansk Universitet, til
forskningsministeren
4
Henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, til
forskningsministeren
6
Spm. 3 om de studerendes og ansattes deltagelse i processen om DTU s
overgang til selveje, til forskningsministeren
7
Spm. 4 om, hvor store midler DTU påregner at frigøre til
modernisering gennem selvejemodellen, til forskningsministeren
Spm. 5 om DTU s nye ledelsesstruktur, herunder tab af indflydelse for
studerende og ansatte, til forskningsministeren
Spm. 6 om demokrati i universitetslovens forstand ved udpegning i stedet
for valg, til forskningsministeren
Spm. 7 om, hvorledes DTU er underlagt universitetsloven, til
forskningsministeren
Spm. 8 om de akademiske foras indflydelse, til forskningsministeren
Spm. 9 om det akademiske forums autoritet, til forskningsministeren
Spm. 10 om medarbejderdemokratiet er sikret i kraft af to
VIP-repræsentanter, til forskningsministeren
Spm. 11 om medarbejderdemokrati i ledelsesstrukturen, til
forskningsministeren
8
Svar på spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Syddansk
Universitet, fra forskningsministeren
9
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget
på DTU, fra forskningsministeren
10
Spm. 12 om bestyrelsens medlemmer kan forsikres for erstatningsansvar, til
forskningsministeren
11
Meddelelse vedr. bestemmelse om søgsmålskompetence
12
Svar på spm. 3 om de studerendes og ansattes deltagelse i processen
om DTU s overgang til selveje, fra forskningsministeren
13
Svar på spm. 4 om, hvor store midler DTU påregner at
frigøre til modernisering gennem selvejemodellen, fra
forskningsministeren
14
Svar på spm. 5 om DTU s nye ledelsesstruktur, herunder tab af
indflydelse for studerende og ansatte, fra forskningsministeren
15
Svar på spm. 6 om demokrati i universitetslovens forstand ved
udpegning i stedet for valg, fra forskningsministeren
16
Svar på spm. 7 om, hvorledes DTU er underlagt universitetsloven, fra
forskningsministeren
17
Svar på spm. 8 om de akademiske foras indflydelse, fra
forskningsministeren
18
Svar på spm. 9 om det akademiske forums autoritet, fra
forskningsministeren
19
Svar på spm. 10 om medarbejderdemokratiet er sikret i kraft af to
VIP-repræsentanter, fra forskningsministeren
20
Svar på spm. 11 om medarbejderdemokrati i ledelsesstrukturen, fra
forskningsministeren
21
Spm. 13 om procedurer vedr. påtænkte dispostioner, til
forskningsministeren
Spm. 14 om beskrivelse af de enkelte uddannelsers indhold, til
forskningsministeren
Spm. 15 om proceduren ved en udpegning af særlig
forskningsprioritering, til forskningsministeren
Spm. 16 om sikring af bredden i grundforskning og undervisningsudbudet,
til forskningsministeren
Spm. 17 om oprettelse af et akademisk senat med særlig myndighed
inden for DTU s forskningsdebat og -prioritering, til forskningsministeren
22
Henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU
23
Spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, til
forskningsministeren
24
Svar på spm. 14 om beskrivelse af de enkelte uddannelsers indhold,
fra forskningsministeren
25
Svar på spm. 13 om procedurer vedr. påtænkte
dispostioner, fra forskningsministeren
26
Svar på spm. 15 om proceduren ved en udpegning af særlig
forskningsprioritering, fra forskningsministeren
27
Svar på spm. 16 om sikring af bredden i grundforskning og
undervisningsudbudet, fra forskningsministeren
28
Svar på spm. 17 om oprettelse af et akademisk senat med særlig
myndighed inden for DTU s forskningsdebat og -prioritering, fra
forskningsministeren
29
Svar på spm. 12 om bestyrelsens medlemmer kan forsikres for
erstatningsansvar, fra forskningsministeren
30
Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget
på DTU, fra forskningsministeren
31
Ændringsforslag fra forskningsministeren
32
Udkast til betænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
forskningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2, 5, 7 og 8 og forskningsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. november
2000 fra Kontaktudvalget på DTU, jf. L 116 - bilag 4.
Svar:
Det første spørgsmål, som
Kontaktudvalget rejser, er hvorvidt medarbejderindflydelsen bibeholdes i
forhold til universitetsloven. I begrundelsen for spørgsmålet
henvises bl.a. til, at der mangler en paragraf eller en bemærkning, som
sikrer medarbejderindflydelsen.
Jeg skal indledningsvis bekræfte, at opretholdelsen
af medarbejderindflydelsen er en afgørende forudsætning for et
selvejende DTU. Det fremgår af lovforslaget, og det vil også
fremgå af den dispensation efter universitetsloven, som vil
følge under forudsætning af lovforslagets vedtagelse.
Det er bl.a. understreget i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget: »De
styrelsesmæssige rammer for det selvejende DTU vil blive etableret med
hjemmel i universitetslovens § 12, stk. 1, hvorefter undtagelser fra lovens
bestemmelser kan godkendes efter forslag fra DTU. Det er en
forudsætning for forskningsministerens dispensation efter § 12, stk. 1,
at ledelsen fortsat sikrer medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig
forvaltning og en målrettet strategi for universitetets faglige
udvikling, og bidrag til forskning, uddannelse og samfundet i
øvrigt.«
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til §
1, stk. 3, at »DTU fortsat er omfattet af
universitetslovens bestemmelser. Endvidere godkendes DTU s ændrede
ledelsesform kun under forudsætning af, at reglerne om medarbejder- og
studenterindflydelse respekteres.«
Konkret fremgår det bl.a. af bestyrelsens
sammensætning. Det følger af lovforslaget, at medarbejderne
vælger 2 medlemmer af en bestyrelse på 7 medlemmer, jf.
lovforslagets § 2, stk. 3.
I forhold til dispensationsansøgningen og det
foreløbige svar herpå er det derfor min opfattelse, at den nye
struktur på DTU skal sikre medarbejdernes indflydelse på alle
niveauer og dermed repræsentation i de interne akademiske organer,
herunder konsistorium, institutbestyrelse, studienævn,
undervisningsudvalg m.v.
Medarbejdere skal ligeledes inddrages ved
besættelsen af alle akademiske lederstillinger fra rektor til
institutleder. Dette kan ske på forskellige måder f.eks., som der
lægges op til, med rekrutteringskomitéer eller
ansættelsesudvalg, hvor de relevante medarbejdergrupper er
repræsenterede.
Lovforslaget og den efterfølgende dispensation fra
universitetslovens bestemmelser vil komme til at opretholde medarbejdernes
indflydelse på deres egen arbejdsplads.
Jeg skal afsluttende bemærke, at det bestemt ikke er
mit indtryk, at der er bred modstand mod at DTU overgår til en
selvejende institution med bestyrelse og ansat rektor - tværtimod. Det
er efter universitetslovens § 12 konsistorium, der har kompetence til at
foreslå ændrede styreformer, og på DTU har konsistorium med
11 stemmer for og 1, der undlod at stemme, tilsluttet sig
dispensationsansøgningen.
Dernæst rejses spørgsmålet om DTU s
forskning og uddannelsesvirksomhed i fremtiden set i lyset af konsistoriums
funktion ved et selvejende DTU.
Idet der er tale om specifikke forhold vedrørende
DTU s akademiske ledelse, som ikke er en del af lovforslaget, har jeg bedt
DTU om en udtalelse:
»
Konsistoriums
sammensætning i dispensationsansøgningen svarer nøje til
den hidtidige sammensætning i henhold til universitetslovens § 3, stk.
4, med den undtagelse, at der ikke længere er eksterne
repræsentanter i konsistorium (den eksterne repræsentation er
sikret i bestyrelsen). Skulle man endelig tale om en ændring, vil dette
reelt medføre en styrkelse af alle gruppers indflydelse i
konsistorium, da den forholdsmæssige andel af stemmerne vil være
større.
Konsistoriums kompetence er fastlagt i
dispensationsansøgningens tekst til universitetslovens § 3: »Konsistorium er DTU s øverste akademiske
organ«. Dette sikrer det interne akademiske
demokrati og sikrer konsistorium en generel kompetence i alle akademiske
spørgsmål, der hidtil har været varetaget af
konsistorium.«
Jeg kan tilslutte mig ovenstående udtalelse.
Kontaktudvalgets bemærkninger om den akademiske
frihed må jeg på det kraftigste afvise. DTU vil også
fremover være omfattet af universitetslovens § 1, stk. 2, hvorefter DTU
fortsat vil have til formål at drive forskning og give uddannelse
indtil det højeste videnskabelig niveau, værne om
forskningsfriheden samt bidrage til at øge kendskabet til videnskabens
arbejdsmetoder og resultater.
Spørgsmål 5
Ministeren bedes opregne alle de forhold, der adskiller
DTU s nye ledelsesstruktur fra den tidligere, herunder bedes ministeren
kommentere, hvilket tab af indflydelse studerende og ansatte vil opleve i de
enkelte organer.
Svar:
Universitetsloven af 1999 giver i medfør af lovens
§ 12 mulighed for, at det enkelte universitet kan indrette sin styrelse ud
fra konkrete ønsker og behov.
Det hedder således i bemærkningerne: »Navnlig har universitetsloven vist sig at være
for fokuseret på en entydig model for universiteternes interne styrelse
uden tilstrækkelig hensyntagen til de enkelte institutioners
forskellighed. Stort set alle institutioner har således søgt og
fået dispensationer fra lovens styrelsesregler enten for hele
institutionen eller for forskellige centerdannelser. Der er derfor behov for
et opgør med tanken om en entydig måde at organisere et
universitet på. Lovforslaget lægger op til et paradigmaskifte,
hvor universiteterne får fuld frihed til at indrette sig efter egne
ønsker og behov under forudsætning af, at der fortsat er
medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig forvaltning og en
målrettet strategi for universitetets faglige udvikling og bidrag til
forskning, uddannelse og samfundet i øvrigt.«
Jeg har således som minister mulighed for
administrativt at give det enkelte universitet de dispensationer fra loven,
som universitetet måtte ønske under forudsætning af, at
der fortsat er medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig forvaltning
og strategi.
Imidlertid har DTU ikke alene ønsket en
ændret intern styrelse, men også at overgå fra at
være en statsinstitution til at være selvejende. Det siger sig
selv, at jeg ikke administrativt kan lade så store formueværdier,
som DTU repræsenterer, overgå fra statsligt regi til selveje. Det
kræver Folketingets accept. Samtidig har der navnlig inden for
uddannelsessektoren dannet sig en praksis for, hvilke krav vi stiller, hvis
en institution ønsker at overgå fra statseje til selveje, jf. f.
eks. loven om Danmarks Pædagogiske Universitet.
Det foreliggende lovforslag tilsigter derfor alene, at
Folketinget accepterer, at DTU s formuemasse overgår fra statseje til
selveje, og at der i den forbindelse opstilles de nødvendige garantier
for, at en formuemasse i denne størrelsesorden vil blive forvaltet
forsvarligt. Som det også fremgår af loven om Danmarks
Pædagogiske Universitet, er det i den forbindelse et krav, at den
selvejende institution ledes af en bestyrelse med eksternt flertal og en
ansat direktion, der har det fulde ansvar for de økonomiske
dispositioner.
At DTU samtidig som konsekvens af overgangen til selveje
og som ønsket i DTU s udviklingskontrakt også har
foreslået en række andre ændringer i universitetets
styrelsesforhold, jf. DTU s dispensationsansøgning optrykt som bilag 2
til lovforslaget, er noget, der vil kunne imødekommes administrativt.
Jeg har dog fundet det rigtigst, at Folketinget kendte
dispensationsansøgningen for at kunne bedømme lovforslaget i
den rette kontekst.
Jeg har allerede i mit svar på Folketingets
Forskningsudvalgs spørgsmål 2 bekræftet, at opretholdelsen
af medarbejderindflydelsen er en vigtig forudsætning for, at jeg vil
kunne imødekomme en dispensationsansøgning. Jeg vil samtidig
gerne understrege over for udvalget, at det er mindst lige så vigtigt
for mig, at studenterindflydelsen bevares i samme omfang som hidtil.
Med hensyn til de konkrete forslag til ændringer
henviser jeg til lovforslagets § 2 med tilhørende bemærkninger
og DTU s dispensationsansøgning optrykt som bilag 2 til
lovforslaget.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes DTU kan
siges at være underlagt universitetsloven, hvis der dispenseres fra
stort set alle bærende forhold i denne?
Svar:
For mig at se, er de bærende forhold i
universitetsloven, § 1, hvorefter som nævnt i besvarelsen af
spørgsmål 2 »En højere
uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at
drive forskning og give videregående uddannelse indtil det
højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om
forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens
arbejdsmetoder og resultater.«
For så vidt angår den enkelte forsker er det
universitetslovens § 7, stk. 3, hvorefter: »Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor
og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse,
herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen
kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med
respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder. «
Disse bestemmelser ændres ikke ved lovforslaget, og
jeg skal understrege, at DTU ikke har søgt om ændringer heri, og
at jeg naturligvis heller ikke ville kunne godkende sådanne
ændringer.
For så vidt angår DTU s fremtidige
organisering, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 5
og de heri citerede forudsætninger for universitetsloven af 1999;
nemlig at det enkelte universitet får frihed til selv at bestemme sin
organisering.
Spørgsmål 8
Hvor i loven sikres de traditionelle akademiske foras
indflydelse, jf. universitetsloven?
Svar:
Med henvisning til mit svar på
spørgsmål 5 vil jeg gøre opmærksom på, at
lovforslaget ikke omfatter DTU s akademiske organer.
Men jeg skal understrege, at jeg naturligvis ikke i
forbindelse med dispensationen fra universitetsloven vil godkende en
fravigelse fra universitetslovens § 1, stk. 2, og § 7, stk. 3, ligesom
konsistorium fortsat skal have kompetencen i alle akademiske
spørgsmål.
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets kapitalforhold m.v. som selvejende universitet) Retsinformation · 12. december 2000
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets kapitalforhold m.v. som selvejende universitet) Retsinformation · 13. december 2000
- Skriftlig fremsættelse (15. november 2000) - L 116 Retsinformation · 15. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.) Retsinformation · 25. maj 2017
- Betænkning over Forslag til lov om universiteter (universitetsloven) Retsinformation · 25. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om opfindelser ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner Retsinformation · 12. maj 1999