Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets kapitalforhold m.v. som selvejende universitet)

2000/1 BTL 116Betænkning over lovforslagFolketinget7. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Forskningsudvalget

den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om Danmarks Tekniske

Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets

kapitalforhold m.v. som selvejende universitet)

[af forskningsministeren (Birte Weiss)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet tre ændringsforslag til lovforslaget.

Forskningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2000 og var til

1. behandling den 24. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Forskningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

skriftlig henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU. Forskningsministeren

har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Deputationer

Endvidere har Kontaktudvalget på DTU mundtligt over

for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til

forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af

udvalgets spørgsmål og forskningsministerens svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken

for eller imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag og vil

stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse, men har dog stillet et

ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, som

grundlæggende betyder en privatisering af Danmarks Tekniske

Universitet.

Argumenterne for at løsrive DTU og gøre det

til et selvejende universitet er to:

DTU er et særligt »erhvervsrettet« universitet,

som kræver særlige forhold for at kunne målrettes til

erhvervslivet.

DTU kan som selvejende institution frigøre kapital til

moderniseringer ved at belåne sine bygninger.

Det sidste er for så vidt rigtigt nok og viser, hvor

langt regeringens konstante nedskæringer af uddannelserne er

gået. For at kunne lave nødvendige moderniseringer må

bygningerne belånes.

Konsekvensen af at gøre DTU til et selvejende

universitet er ganske klar; nemlig en markant tilbagerulning af

universitetsdemokratiet.

Rektor skal ikke længere vælges, men

ansættes af en bestyrelse med flertal af folk uden for DTU. De fleste

vigtige positioner på DTU skal man ikke længere vælges til,

men udpeges til af rektor/bestyrelsen.

Studienævnene bibeholdes, men får

indskrænket deres kompetence, og valgforsamlingen

indskrænkes.

En klar og tydelig afdemokratisering, som sætter den

stærke leder, der kan skære igennem alt ævl og kævl,

i centrum. Processen hen mod den selvejende institution har da også

allerede nu skabt frustration blandt ansatte og studerende på DTU.

Det »erhvervsrettede

universitet« kan betyde, at erhvervslivets

umiddelbare behov bliver fokus for alt, hvad der foregår på DTU.

Den kritiske undervisning og grundforskning risikerer for alvor at forsvinde,

når DTUs formål udelukkende defineres til at være »erhvervsrettet«.

For at begrænse skaderne har Enhedslisten derfor

fremsat et ændringsforslag til lovforslaget.

Derudover opfordres regeringen til at sikre, at

vedtægten for DTU ændres, således at studienævnets

kompetence og valgforsamling fastholdes. Herefter skal alle studerende have

stemmeret ved valg af studenterrepræsentanter til studienævn, som

dækker det område, de studerer inden for. Studienævnet skal

af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere vælge

en formand. Studienævnet skal godkende undervisningsplanen, herunder

rekvirering af undervisning, og udarbejde forslag til studieordning.

Studienævnet skal endvidere behandle alle former for evaluering inden

for studienævnets område.

Regeringen opfordres endelig til at sikre, at

vedtægten for DTU ændres, således at ledelsen vælges

frem for at blive udpeget, det vil sige, at rektor, dekaner og institutledere

vælges.

Frihed 2000 var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 3

1) I stk. 4 indsættes efter »bestyrelsesmedlemmer,«:

»rektor,«.

[Rektors erstatningsansvar]

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at

tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.«

[Bestyrelsens ansvarsforsikring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et

mindretal (SF):

Ny paragraf

3) Efter § 3 indsættes i kapitel 2 som ny

paragraf:

»

§ 01. Konsistorium er DTU s

øverste akademiske forsamling. Konsistorium skal have forelagt alle

sager af væsentlig betydning for DTU s faglige og organisatoriske

udvikling, herunder institutionens vedtægter, dens budget og regnskab,

samt dens struktur i form af institutter og centre. Herudover træffer

konsistorium beslutning om varetagelsen af DTU s akademiske sager.

Stk. 2. Konsistorium sammensættes på

følgende måde:

1) Rektor.

2) 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen. Dekaner er, hvor

sådanne findes, fødte medlemmer på ledelsessiden.

3) 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige

medarbejdere.

4) 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-adminstrative

personale.

5) 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende.

Stk. 3. Konsistoriums møder ledes af rektor. Alle

medlemmer af konsistorium kan forelægge sager til drøftelse i

konsistorium, ligesom konsistorium har pligt til at drøfte de forhold,

som rektor forelægger.«

[Konsistorium]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med præciseringen af, at rektor tillige er omfattet

af lovforslagets ansvarsbestemmelse, bliver bestemmelsen parallel til § 22 i

lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet. I § 3,

stk. 4, står »eventuelle revisorer«, da lovforslagets § 8, stk. 4, giver mulighed for, at

Rigsrevisionen efter forhandling med forskningsministeren kan bestemme, at

DTU tillige kan have en intern revision, og det er sådanne eventuelle

interne revisorer, der vil blive omfattet af § 3, stk. 4.

Til nr. 2

Forslaget i § 3, stk. 5, fremsættes i

forlængelse af spørgsmål 12 af den 1. december 2000 fra

Folketingets Forskningsudvalg. Muligheden for at tegne en

bestyrelsesansvarsforsikring har desuden været drøftet mellem

Forskningsministeriet og DTU s interimsbestyrelse.

Begrundelsen for at give bestyrelsen mulighed for at tegne

en forsikring er, at der pålægges bestyrelsen et ganske

betydeligt ansvar for DTU s økonomi. Bestyrelsens eksterne medlemmer

bliver honoreret og kan i nogle tilfælde have tilknytning til

erhvervslivet. De må derfor anses for at være professionelle

bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at en domstol formentlig ville komme til

det resultat, at bestyrelsen vil kunne pålægges et

erstatningsansvar i tilfælde af, at spørgsmålet skulle

blive rejst.

Muligheden for at tegne en sådan forsikring og

dermed beskytte det enkelte medlem mod personlige krav kan derfor være

en nødvendig forudsætning for at sikre rekrutteringen af de

rigtige folk til bestyrelsen.

Det forudsættes, at bestyrelsesansvarsforsikringen

tegnes i et anerkendt forsikringsselskab, og at indhentning af tilbud

på forsikringen sker i overensstemmelse med de statslige udbudsregler.

Udgiften til forsikringen afholdes inden for DTU s rammer.

Til nr. 3

Bestemmelsen fastslår, at konsistorium har

kompetencen i alle akademiske spørgsmål. Bestemmelsen

fastsætter således regler om konsistoriums arbejdsområde,

sammensætning og mødeledelse.

Lise Hækkerup (S)

nfmd.

Helen Beim (S) Niels Bloch Jespersen (S)

Ole Hækkerup (S) Susanne Clemensen (CD)

Aage Frandsen (SF) Knud Erik Hansen (SF)

Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL)

Hanne Severinsen (V) fmd. Tove Fergo (V)

Preben Rudiengaard (V) Jens Rohde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Henriette Kjær (KF)

Egil Møller (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 116

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsresumé samt oversigt over

ændringer i lovforslaget som følge af høringen

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Syddansk Universitet, til

forskningsministeren

4

Henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, til

forskningsministeren

6

Spm. 3 om de studerendes og ansattes deltagelse i processen om DTU s

overgang til selveje, til forskningsministeren

7

Spm. 4 om, hvor store midler DTU påregner at frigøre til

modernisering gennem selvejemodellen, til forskningsministeren

Spm. 5 om DTU s nye ledelsesstruktur, herunder tab af indflydelse for

studerende og ansatte, til forskningsministeren

Spm. 6 om demokrati i universitetslovens forstand ved udpegning i stedet

for valg, til forskningsministeren

Spm. 7 om, hvorledes DTU er underlagt universitetsloven, til

forskningsministeren

Spm. 8 om de akademiske foras indflydelse, til forskningsministeren

Spm. 9 om det akademiske forums autoritet, til forskningsministeren

Spm. 10 om medarbejderdemokratiet er sikret i kraft af to

VIP-repræsentanter, til forskningsministeren

Spm. 11 om medarbejderdemokrati i ledelsesstrukturen, til

forskningsministeren

8

Svar på spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Syddansk

Universitet, fra forskningsministeren

9

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget

på DTU, fra forskningsministeren

10

Spm. 12 om bestyrelsens medlemmer kan forsikres for erstatningsansvar, til

forskningsministeren

11

Meddelelse vedr. bestemmelse om søgsmålskompetence

12

Svar på spm. 3 om de studerendes og ansattes deltagelse i processen

om DTU s overgang til selveje, fra forskningsministeren

13

Svar på spm. 4 om, hvor store midler DTU påregner at

frigøre til modernisering gennem selvejemodellen, fra

forskningsministeren

14

Svar på spm. 5 om DTU s nye ledelsesstruktur, herunder tab af

indflydelse for studerende og ansatte, fra forskningsministeren

15

Svar på spm. 6 om demokrati i universitetslovens forstand ved

udpegning i stedet for valg, fra forskningsministeren

16

Svar på spm. 7 om, hvorledes DTU er underlagt universitetsloven, fra

forskningsministeren

17

Svar på spm. 8 om de akademiske foras indflydelse, fra

forskningsministeren

18

Svar på spm. 9 om det akademiske forums autoritet, fra

forskningsministeren

19

Svar på spm. 10 om medarbejderdemokratiet er sikret i kraft af to

VIP-repræsentanter, fra forskningsministeren

20

Svar på spm. 11 om medarbejderdemokrati i ledelsesstrukturen, fra

forskningsministeren

21

Spm. 13 om procedurer vedr. påtænkte dispostioner, til

forskningsministeren

Spm. 14 om beskrivelse af de enkelte uddannelsers indhold, til

forskningsministeren

Spm. 15 om proceduren ved en udpegning af særlig

forskningsprioritering, til forskningsministeren

Spm. 16 om sikring af bredden i grundforskning og undervisningsudbudet,

til forskningsministeren

Spm. 17 om oprettelse af et akademisk senat med særlig myndighed

inden for DTU s forskningsdebat og -prioritering, til forskningsministeren

22

Henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU

23

Spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, til

forskningsministeren

24

Svar på spm. 14 om beskrivelse af de enkelte uddannelsers indhold,

fra forskningsministeren

25

Svar på spm. 13 om procedurer vedr. påtænkte

dispostioner, fra forskningsministeren

26

Svar på spm. 15 om proceduren ved en udpegning af særlig

forskningsprioritering, fra forskningsministeren

27

Svar på spm. 16 om sikring af bredden i grundforskning og

undervisningsudbudet, fra forskningsministeren

28

Svar på spm. 17 om oprettelse af et akademisk senat med særlig

myndighed inden for DTU s forskningsdebat og -prioritering, fra

forskningsministeren

29

Svar på spm. 12 om bestyrelsens medlemmer kan forsikres for

erstatningsansvar, fra forskningsministeren

30

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget

på DTU, fra forskningsministeren

31

Ændringsforslag fra forskningsministeren

32

Udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

forskningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2, 5, 7 og 8 og forskningsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. november

2000 fra Kontaktudvalget på DTU, jf. L 116 - bilag 4.

Svar:

Det første spørgsmål, som

Kontaktudvalget rejser, er hvorvidt medarbejderindflydelsen bibeholdes i

forhold til universitetsloven. I begrundelsen for spørgsmålet

henvises bl.a. til, at der mangler en paragraf eller en bemærkning, som

sikrer medarbejderindflydelsen.

Jeg skal indledningsvis bekræfte, at opretholdelsen

af medarbejderindflydelsen er en afgørende forudsætning for et

selvejende DTU. Det fremgår af lovforslaget, og det vil også

fremgå af den dispensation efter universitetsloven, som vil

følge under forudsætning af lovforslagets vedtagelse.

Det er bl.a. understreget i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget: »De

styrelsesmæssige rammer for det selvejende DTU vil blive etableret med

hjemmel i universitetslovens § 12, stk. 1, hvorefter undtagelser fra lovens

bestemmelser kan godkendes efter forslag fra DTU. Det er en

forudsætning for forskningsministerens dispensation efter § 12, stk. 1,

at ledelsen fortsat sikrer medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig

forvaltning og en målrettet strategi for universitetets faglige

udvikling, og bidrag til forskning, uddannelse og samfundet i

øvrigt.«

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til §

1, stk. 3, at »DTU fortsat er omfattet af

universitetslovens bestemmelser. Endvidere godkendes DTU s ændrede

ledelsesform kun under forudsætning af, at reglerne om medarbejder- og

studenterindflydelse respekteres.«

Konkret fremgår det bl.a. af bestyrelsens

sammensætning. Det følger af lovforslaget, at medarbejderne

vælger 2 medlemmer af en bestyrelse på 7 medlemmer, jf.

lovforslagets § 2, stk. 3.

I forhold til dispensationsansøgningen og det

foreløbige svar herpå er det derfor min opfattelse, at den nye

struktur på DTU skal sikre medarbejdernes indflydelse på alle

niveauer og dermed repræsentation i de interne akademiske organer,

herunder konsistorium, institutbestyrelse, studienævn,

undervisningsudvalg m.v.

Medarbejdere skal ligeledes inddrages ved

besættelsen af alle akademiske lederstillinger fra rektor til

institutleder. Dette kan ske på forskellige måder f.eks., som der

lægges op til, med rekrutteringskomitéer eller

ansættelsesudvalg, hvor de relevante medarbejdergrupper er

repræsenterede.

Lovforslaget og den efterfølgende dispensation fra

universitetslovens bestemmelser vil komme til at opretholde medarbejdernes

indflydelse på deres egen arbejdsplads.

Jeg skal afsluttende bemærke, at det bestemt ikke er

mit indtryk, at der er bred modstand mod at DTU overgår til en

selvejende institution med bestyrelse og ansat rektor - tværtimod. Det

er efter universitetslovens § 12 konsistorium, der har kompetence til at

foreslå ændrede styreformer, og på DTU har konsistorium med

11 stemmer for og 1, der undlod at stemme, tilsluttet sig

dispensationsansøgningen.

Dernæst rejses spørgsmålet om DTU s

forskning og uddannelsesvirksomhed i fremtiden set i lyset af konsistoriums

funktion ved et selvejende DTU.

Idet der er tale om specifikke forhold vedrørende

DTU s akademiske ledelse, som ikke er en del af lovforslaget, har jeg bedt

DTU om en udtalelse:

»

Konsistoriums

sammensætning i dispensationsansøgningen svarer nøje til

den hidtidige sammensætning i henhold til universitetslovens § 3, stk.

4, med den undtagelse, at der ikke længere er eksterne

repræsentanter i konsistorium (den eksterne repræsentation er

sikret i bestyrelsen). Skulle man endelig tale om en ændring, vil dette

reelt medføre en styrkelse af alle gruppers indflydelse i

konsistorium, da den forholdsmæssige andel af stemmerne vil være

større.

Konsistoriums kompetence er fastlagt i

dispensationsansøgningens tekst til universitetslovens § 3: »Konsistorium er DTU s øverste akademiske

organ«. Dette sikrer det interne akademiske

demokrati og sikrer konsistorium en generel kompetence i alle akademiske

spørgsmål, der hidtil har været varetaget af

konsistorium.«

Jeg kan tilslutte mig ovenstående udtalelse.

Kontaktudvalgets bemærkninger om den akademiske

frihed må jeg på det kraftigste afvise. DTU vil også

fremover være omfattet af universitetslovens § 1, stk. 2, hvorefter DTU

fortsat vil have til formål at drive forskning og give uddannelse

indtil det højeste videnskabelig niveau, værne om

forskningsfriheden samt bidrage til at øge kendskabet til videnskabens

arbejdsmetoder og resultater.

Spørgsmål 5

Ministeren bedes opregne alle de forhold, der adskiller

DTU s nye ledelsesstruktur fra den tidligere, herunder bedes ministeren

kommentere, hvilket tab af indflydelse studerende og ansatte vil opleve i de

enkelte organer.

Svar:

Universitetsloven af 1999 giver i medfør af lovens

§ 12 mulighed for, at det enkelte universitet kan indrette sin styrelse ud

fra konkrete ønsker og behov.

Det hedder således i bemærkningerne: »Navnlig har universitetsloven vist sig at være

for fokuseret på en entydig model for universiteternes interne styrelse

uden tilstrækkelig hensyntagen til de enkelte institutioners

forskellighed. Stort set alle institutioner har således søgt og

fået dispensationer fra lovens styrelsesregler enten for hele

institutionen eller for forskellige centerdannelser. Der er derfor behov for

et opgør med tanken om en entydig måde at organisere et

universitet på. Lovforslaget lægger op til et paradigmaskifte,

hvor universiteterne får fuld frihed til at indrette sig efter egne

ønsker og behov under forudsætning af, at der fortsat er

medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig forvaltning og en

målrettet strategi for universitetets faglige udvikling og bidrag til

forskning, uddannelse og samfundet i øvrigt.«

Jeg har således som minister mulighed for

administrativt at give det enkelte universitet de dispensationer fra loven,

som universitetet måtte ønske under forudsætning af, at

der fortsat er medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig forvaltning

og strategi.

Imidlertid har DTU ikke alene ønsket en

ændret intern styrelse, men også at overgå fra at

være en statsinstitution til at være selvejende. Det siger sig

selv, at jeg ikke administrativt kan lade så store formueværdier,

som DTU repræsenterer, overgå fra statsligt regi til selveje. Det

kræver Folketingets accept. Samtidig har der navnlig inden for

uddannelsessektoren dannet sig en praksis for, hvilke krav vi stiller, hvis

en institution ønsker at overgå fra statseje til selveje, jf. f.

eks. loven om Danmarks Pædagogiske Universitet.

Det foreliggende lovforslag tilsigter derfor alene, at

Folketinget accepterer, at DTU s formuemasse overgår fra statseje til

selveje, og at der i den forbindelse opstilles de nødvendige garantier

for, at en formuemasse i denne størrelsesorden vil blive forvaltet

forsvarligt. Som det også fremgår af loven om Danmarks

Pædagogiske Universitet, er det i den forbindelse et krav, at den

selvejende institution ledes af en bestyrelse med eksternt flertal og en

ansat direktion, der har det fulde ansvar for de økonomiske

dispositioner.

At DTU samtidig som konsekvens af overgangen til selveje

og som ønsket i DTU s udviklingskontrakt også har

foreslået en række andre ændringer i universitetets

styrelsesforhold, jf. DTU s dispensationsansøgning optrykt som bilag 2

til lovforslaget, er noget, der vil kunne imødekommes administrativt.

Jeg har dog fundet det rigtigst, at Folketinget kendte

dispensationsansøgningen for at kunne bedømme lovforslaget i

den rette kontekst.

Jeg har allerede i mit svar på Folketingets

Forskningsudvalgs spørgsmål 2 bekræftet, at opretholdelsen

af medarbejderindflydelsen er en vigtig forudsætning for, at jeg vil

kunne imødekomme en dispensationsansøgning. Jeg vil samtidig

gerne understrege over for udvalget, at det er mindst lige så vigtigt

for mig, at studenterindflydelsen bevares i samme omfang som hidtil.

Med hensyn til de konkrete forslag til ændringer

henviser jeg til lovforslagets § 2 med tilhørende bemærkninger

og DTU s dispensationsansøgning optrykt som bilag 2 til

lovforslaget.

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes DTU kan

siges at være underlagt universitetsloven, hvis der dispenseres fra

stort set alle bærende forhold i denne?

Svar:

For mig at se, er de bærende forhold i

universitetsloven, § 1, hvorefter som nævnt i besvarelsen af

spørgsmål 2 »En højere

uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at

drive forskning og give videregående uddannelse indtil det

højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om

forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens

arbejdsmetoder og resultater.«

For så vidt angår den enkelte forsker er det

universitetslovens § 7, stk. 3, hvorefter: »Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor

og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse,

herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen

kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med

respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder. «

Disse bestemmelser ændres ikke ved lovforslaget, og

jeg skal understrege, at DTU ikke har søgt om ændringer heri, og

at jeg naturligvis heller ikke ville kunne godkende sådanne

ændringer.

For så vidt angår DTU s fremtidige

organisering, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 5

og de heri citerede forudsætninger for universitetsloven af 1999;

nemlig at det enkelte universitet får frihed til selv at bestemme sin

organisering.

Spørgsmål 8

Hvor i loven sikres de traditionelle akademiske foras

indflydelse, jf. universitetsloven?

Svar:

Med henvisning til mit svar på

spørgsmål 5 vil jeg gøre opmærksom på, at

lovforslaget ikke omfatter DTU s akademiske organer.

Men jeg skal understrege, at jeg naturligvis ikke i

forbindelse med dispensationen fra universitetsloven vil godkende en

fravigelse fra universitetslovens § 1, stk. 2, og § 7, stk. 3, ligesom

konsistorium fortsat skal have kompetencen i alle akademiske

spørgsmål.

Lignende dokumenter