Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilføjelse til
tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj
2000
Tilføjelse til
tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af
patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om
mønstre og lov om plantenyheder
(Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra
aktindsigt m.m.)
Efter at 3. behandling af lovforslaget blev afbrudt og
lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling, har udvalget afholdt
yderligere et møde. Udvalget har herunder stillet
spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret
mundtligt. Disse spørgsmål og erhvervsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 1 til tilføjelsen til
tillægsbetænkning. Herudover har udvalget stillet
spørgsmål til erhvervsministeren, som denne vil besvare
skriftligt inden 3. behandling.
En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag
2 til tilføjelsen til tillægsbetænkning.
I tillægsbetænkningen er der stillet
ændringsforslag nr. 1-6, og desuden er der uden for
tillægsbetænkningen stillet ændringsforslag nr. 7. Der blev
ikke stemt om disse ændringsforslag, inden 3. behandling blev afbrudt.
Forslagsstillerne opretholder de stillede ændringsforslag.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af
Læs alt
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af erhvervsministeren
under nr. 5 stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af
udvalget) har noteret sig erhvervsministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål A-C, hvor ministeren bekræfter, at
den gældende retstilstand ikke ændres med vedtagelse af
lovforslaget, men kun præciseres, og at der fortsat ikke kan fås
patent på menneskelige organer i Danmark.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af
mindretallet stillede principale ændringsforslag. Såfremt
mindretallets principale ændringsforslag forkastes, vil mindretallet
stemme imod lovforslaget. Mindretallet har stillet subsidiære
ændringsforslag og vil desuden stemme for de under nr. 6 og 7 stillede
ændringsforslag og, såfremt mindretallets principale
ændringsforslag forkastes, for det under nr. 5 stillede
ændringsforslag.
SF henviser i øvrigt til sine bemærkninger i
tillægsbetænkningen.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for
de under nr. 4, 6 og 7 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken
for eller imod de under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag.
Såfremt det under nr. 4 stillede ændringsforslag forkastes, vil
mindretallet stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Enhedslisten henviser i øvrigt til sine
bemærkninger i betænkningen.
Til forløbet siden afgivelse af betænkning
vil Enhedslisten desuden bemærke følgende:
På en række spørgsmål om
lovforslagets overensstemmelse med internationale aftaler har det ikke kunnet
lade sig gøre at få et klart svar ud af erhvervsministeren, hvad
angår f.eks. konventioner under Europarådet med relevans for
lovforslaget. Ministeren har i debatten lagt en del vægt på
Danmarks internationale forpligtelser. Enhedslisten beklager, at kun
TRIPS-aftalen og direktiv 98/44/FF hører til de internationale
forpligtelser, regeringen tager rigtig alvorligt.
Ministeren har på en lang række kritiske
spørgsmål bedt udvalget sætte sin lid til den måde,
lovforslaget implementeres administrativt, frem for at præcisere
lovgivningen.
På spørgsmålet om diagnosticeringsmetoder har
ministeren ikke givet klart svar på, hvor meget dette område vil
blive berørt. I sidste ende mener ministeren, at udstedelse af
tvangslicenser kan løse problemet med »omgåelse« af det
gældende forbud mod patent på diagnosticeringsmetoder.
Enhedslisten mener ikke, at problemet derved er løst, og beklager, at
spørgsmål, der burde afklares i lovgivningen, er skudt over til
domstolene.
På spørgsmålet om et nyt patent på et
gensplejset menneskeligt organ har ministeren udtalt, at et sådant
patent vil blive afvist i Danmark af hensyn til sædelighed m.m.
Enhedslisten føler sig ikke overbevist om, at denne holdning i
længden vil kunne bære igennem i f.eks. EU.
På spørgsmålet om biopirateri og
overtrædelser af biodiversitetskonventionen sætter ministeren sin
lid til, at gældende lov om urigtige oplysninger til offentlige
myndigheder vil være tilstrækkelig garanti for, at der ikke
begåes tyveri i strid med konventionen. Igen er Enhedslisten ikke
tilfreds med, at spørgsmål, der burde afklares i lovgivningen,
overlades til domstolene.
Enhedslisten støtter ikke lovforslaget.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men har stillet
ændringsforslag nr. 6 og vil stemme for de under nr. 4 og 7 stillede
ændringsforslag. Såfremt det under nr. 4 stillede
ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 1-3
og 5 stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti henviser i øvrigt til sine
bemærkninger i tillægsbetænkningen.
Frode Sørensen (S)
nfmd.
Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)
René Skau Björnsson (S)
Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)
Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)
Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)
Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter
ønske fra Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti.
Samrådsspørgsmål A:
Hvad er ministerens forklaring på, at Novartis, jf.
L 66 - bilag 77, har kunnet få patent på gensplejsede
menneskelige organer?
Bemærkninger:
Først vil jeg kommentere nogle principielle
spørgsmål i den omhandlede artikel:
Bilag 77 er en artikel fra dagbladet Information, hvori
det fremføres, at der er voksende modstand mod direktivet i Europa.
Det er især lægeforeninger, der mener, at muligheden for
patentering af gener og dele af gener vil få alvorlige konsekvenser for
medicinsk og diagnostisk behandling, når direktivet implementeres i de
nationale love. Derimod er patientforeningerne positive over for en snarlig
implementering af direktivet.
Hertil skal bemærkes, at der ikke med en vedtagelse
af lovforslaget sker en ændring i muligheden for patentering af gener
og dele af gener. Denne problemstilling har været rejst tidligere,
bl.a. af Det Etiske Råd. Der henvises til ministerens svar på
spørgsmål 55.
Det fremføres endvidere, at patentering af gener
bringer den frie forskning i fare og hindrer udvikling af ny medicin.
Forskere er endvidere tilbageholdende med offentliggørelse af deres
forskning af frygt for bioteknologiske firmaers patentering.
Dette er en klar misforståelse, idet alle netop har
adgang til at forske frit også på baggrund af patenteret
materiale. Hertil skal endvidere bemærkes, at andre ikke kan patentere
allerede offentliggjort forskning. Der henvises endvidere til besvarelse af
spørgsmål 36.
1. Patentets indhold
Det omtalte patent fra Novartis (EP 0669977)
vedrører en ny opfindelse, hvorefter væv og organer, der
anvendes i transplantationer, er mindre tilbøjelige til at blive
afstødt i modtagerpersonen. Dette opnås ved at ændre det
genetiske materiale i vævets eller organets overfladeceller.
Patentet omfatter ikke blot sådanne celler, men
også væv og organer, som indeholder cellerne.
2. Sædelighed og offentlig orden
Direktivet indeholder ikke et eksplicit forbud mod
patentering af menneskelige organer så som hjerter, nyrer mv.
Patentering af sådanne organer reguleres af bestemmelsen om, at der
ikke gives patent på opfindelser, hvis udnyttelse ville stride mod
sædelighed eller offentlig orden. Direktivets betragtning 39
nævner udtrykkeligt, at denne bestemmelse vil skulle fortolkes i
overensstemmelse med de etiske og moralske principper, der anerkendes i de
enkelte medlemsstater.
Det har altid været dansk praksis, at organer eller
væv fra mennesker ikke kan patenteres, fordi udnyttelsen ville stride
mod sædelighed eller offentlig orden. Denne praksis ændres ikke
som følge af direktivet.
Under forhandlingerne om direktivet var det klart
holdningen blandt medlemslandene, herunder Danmark, at direktivet kun skulle
omfatte sådanne dele som celler og gener. Det er også de
eksempler, der er nævnt i betragtningerne til direktivet.
3. Udstedelse af EPO-patentet
Den Europæiske Patentorganisation (EPO) har
implementeret direktivet i efteråret 1999. Det vil sige, at EPO er
bundet af direktivet.
Med udstedelsen af patentet på et hjerte har EPO
anlagt en anden fortolkning af begrebet sædelighed og offentlig orden
end Danmark. Dette har EPO kunnet gøre uden at komme i strid med
direktivet, fordi der hverken er et forbud mod patentering af menneskelige
organer eller krav om en bestemt etisk vurdering på dette område
i direktivet.
Hvorvidt patentet vil kunne opretholde gyldighed i de
enkelte medlemslande, vil bero på en konkret prøvning i
medlemslandene. Som det fremgår under bemærkninger til
samrådsspørgsmål B, er det i sidste ende op til det
enkelte lands nationale domstol at afgøre spørgsmålet om
patentets gyldighed.
Hertil kommer, at det er endnu uafklaret, om der vil blive
indsendt en indsigelse til EPO mod det udstedte patent. Det er muligt i en
periode på 9 måneder efter udstedelsen.
Samrådsspørgsmål B
Hvis EPO og det schweiziske patentkontor fastholder, at EU
s direktiv om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser også omfatter
patent på »menneskedele«, hvilken værdi har ministerens og den danske
Patent- og Varemærkestyrelses fortolkning desangående så i
praksis, hvis Danmark implementerer direktivet uden at tage klare forbehold
på dette område?
Bemærkninger:
Problemstillingen er, om Danmark kan og i givet fald vil
forhindre, at et EPO-patent får gyldighed i Danmark, hvis patentet
omfatter et menneskeligt organ, der er isoleret fra det menneskelige
legeme.
1. EPO-patenter får gyldighed i Danmark
Det følger af samarbejdet under Den
Europæiske Patentorganisation (EPO), at Patent- og
Varemærkestyrelsen er forpligtet til at udstede EPO-patenter uden at
vurdere indholdet. EPO-patenter med gyldighed for Danmark bliver
offentliggjort af Patent- og Varemærkestyrelsen, således at
enhver kan gøre sig bekendt med indholdet.
Et patent, der er udstedt af EPO, får således
gyldighed i Danmark, hvis det af patentansøgningen fremgår, at
patentet skal gælde i Danmark.
2. EPO-patenter er underkastet dansk lovgivning
Efter udstedelse af EPO-patentet i Danmark er patentet
underkastet dansk lovgivning, herunder den danske patentlov. Det
indebærer, at de danske regler om prøvning af patentet skal
følges med hensyn til, om patentet er i overensstemmelse med
patentloven.
Det vil sige, at den endelige afgørelse af, om et
EPO-patent gælder i Danmark, ligger hos de danske domstole.
3. Ens lovgrundlag, forskellig etisk vurdering
Den danske patentlovgivning er i alt væsentligt i
overensstemmelse med reglerne hos EPO. Selv om lovgrundlaget for så
vidt er ens i Danmark og hos EPO, er det nødvendigt at udøve et
skøn, når det drejer sig om at tage stilling til, om en
opfindelse kan patenteres.
Det er en problemstilling, som optræder inden for
alle tekniske områder, ikke mindst inden for nye tekniske områder
som f.eks. bioteknologi. F.eks. er vurderingen ikke ens i Danmark og hos EPO,
når det drejer om patent på et menneskeligt organ.
En sådan forskellig vurdering er ikke i strid med
direktivet. Denne etiske vurdering er i direktivet beskrevet således,
at der ikke kan meddeles patent på opfindelser, hvis kommercielle
udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden. Denne
bestemmelse genfindes i lovforslagets § 1b, stk. 1. Ifølge betragtning
nr. 39 i direktivet svarer sædelighed og offentlig orden til de i en
medlemsstat anerkendte etiske og moralske principper.
Det vil sige, at det enkelte lands egen opfattelse af,
hvad der er acceptabelt at patentere, er afgørende. Denne opfattelse
kan således variere fra land til land, selv om lovgrundlaget for
patentering er harmoniseret.
4. Prøvning af et EPO-patent
Det er ikke nødvendigt at gå til domstolene
for at få ændret et EPO-patent.
Ifølge patentloven kan enhver anmode om, at et
EPO-patent omprøves ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Ved en
sådan administrativ omprøvning kan patentet enten blive
begrænset eller blive erklæret ugyldigt.
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse kan
indbringes for Patentankenævnet, hvis afgørelse kan indbringes
for domstolene i Danmark.
Ved behandlingen af en anmodning om administrativ
omprøvning vil Patent- og Varemærkestyrelsen anvende den
praksis, som der er redegjort for med hensyn til behandlingen af
patentansøgninger om bioteknologiske opfindelser. Herefter kan kun
celler og gener, herunder dele heraf, patenteres.
Dette fremgår af Patent- og
Varemærkestyrelsens vejledninger for sagsbehandlingen, hvorefter der
ikke kan gives patent på et menneskeligt organ. Det er en praksis, som
anvendes i dag, og som fortsat vil være den praksis, som Patent- og
Varemærkestyrelsen vil anlægge i fremtiden.
Hvis der anmodes om administrativ omprøvning af et
EPO-patent, der omfatter et menneskeligt organ, vil den administrative
omprøvning føre til, at patentet erklæres ugyldigt i
Danmark.
5. Konsekvenser af en vedtagelse af lovforslaget
En vedtagelse af lovforslaget ændrer ikke ved
retsstillingen for EPO-patenter i Danmark.
Dette er på en række væsentlige punkter
illustreret i nedenstående skema.
Skema til samrådsspørgsmål B
Emne
Nuværende retsstilling
Retsstilling efter vedtagelse af lovforslag
Kan der gives patent på mennesker?
Der kan ikke gives patent på mennesker, hverken i
Danmark eller hos EPO.
Uændret
Kan der gives patent på menneskelige organer?
Der kan ikke gives patent på menneskelige organer i
Danmark. EPO har udstedt patent nr. 0669977 på et sådant
organ.
Uændret
Gyldigheden af et EPO-patent i Danmark.
Danmark har pligt til at give et EPO-patent direkte
virkning her i landet, uden at Patent- og Varemærkestyrelsen tager
stilling til patentets indhold.
Uændret
Mulighed for indgreb over for EPO-patent i Danmark.
Et EPO-patent i Danmark er underlagt dansk lovgivning.
Enhver kan derfor anlægge sag ved en dansk domstol,
der kan kende patentet ugyldigt i Danmark.
Enhver kan også begære administrativ
omprøvning hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Dette kan
ligeledes resultere i, at patentet erklæres ugyldigt eller
indskrænkes. Afgørelsen kan indbringes for
Patentankenævnet og de danske domstole.
Uændret
Uændret
Uændret
Samrådsspørgsmål C:
Ministeren bedes oplyse, hvordan Holland og Italien har
tænkt sig at implementere de bestemmelser i direktivet, der er genstand
for den af Holland anlagte retssag ved EF-Domstolen.
Bemærkninger:
Som oplyst i ministerens besvarelser til Erhvervsudvalget
vedrørende spørgsmål 9 og 59 er både Holland og
Italien ifølge de foreliggende oplysninger i færd med at
implementere direktivet. Ifølge disse oplysninger forventes
implementeringen at ske i overensstemmelse med direktivets indhold.
Det er således ikke forventningen, at kravene i
gennemførelseslovgivningen i disse lande vil adskille sig fra de krav,
som direktivet stiller i forbindelse med patentering af bioteknologiske
opfindelser.
Bilag 2
Bilagsoversigt vedrørende L 66 i ERU
Bilagsnr.
Titel
1
spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og
høringsnotat, til erhvervsministeren
2
svar på spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og
høringsnotat, til erhvervsministeren
3
Tidsplan over behandling af lovforslaget
4
spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende lovforslags
overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om lovforslaget
giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15, til
erhvervsministeren
spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget tager
højde for begrebet »farmers rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra
Rio-topmødet, til erhvervsministeren
5
svar på spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om
foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen,
herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens
artikel 15, til erhvervsministeren
svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan
lovforslaget tager højde for begrebet »farmers rights«, der
anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet, til
erhvervsministeren
6
Udkast til betænkning
7
Betænkning afgivet den 10. februar 2000
8
Henvendelse fra Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse
9
spm. 4 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Forening for
Industriel Retsbeskyttelse, til erhvervsministeren
10
spm. 5 om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, til
erhvervsministeren
spm. 6 om lovgivning, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
11
spm. 7 om eksempler på områder i dansk lovgivning der
generelt er undtaget fra offentlighedsloven, til erhvervsministeren
12
spm. 8 om EF-Domstolen, patenter, til erhvervsministeren
spm. 9 om Holland, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
spm. 10 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 11 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 12 om patenter, harmonisering, til erhvervsministeren
spm. 13 om retssikkerhed, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 14 om Holland, forpligtelser, til erhvervsministeren
spm. 15 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
spm. 16 om Holland, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 17 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
spm. 18 om bioteknologi, Holland, til erhvervsministeren
spm. 19 om patenter, direktiv, til erhvervsministeren
spm. 20 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 21 om lovgivning, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 22 om patenter, til erhvervsministeren
spm. 23 om genteknologi, dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 24 om dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 25 om genteknologi, dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 26 om patenter, udvikling, til erhvervsministeren
spm. 27 om kloning, mennesker, til erhvervsministeren
spm. 28 om administrative forhold, beslutningsgrundlag, til
erhvervsministeren
spm. 29 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 30 om licens, dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 31 om licens, til erhvervsministeren
13
svar på spm. 4 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk
Forening for Industriel Retsbeskyttelse, til erhvervsministeren
14
svar på spm. 5 om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, til
erhvervsministeren
svar på spm. 6 om lovgivning, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
15
svar på spm. 7 om eksempler på områder i dansk
lovgivning, der generelt er undtaget fra offentlighedsloven, til
erhvervsministeren
16
svar på spm. 8 om EF-Domstolen, patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 9 om Holland, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
svar på spm. 10 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 11 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 12 om patenter, harmonisering, til erhvervsministeren
svar på spm. 13 om retssikkerhed, bioteknologi, til
erhvervsministeren
svar på spm. 14 om Holland, forpligtelser, til erhvervsministeren
svar på spm. 15 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 16 om Holland, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 17 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 18 om bioteknologi, Holland, til erhvervsministeren
svar på spm. 19 om patenter, direktiv, til erhvervsministeren
svar på spm. 20 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 21 om lovgivning, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 22 om patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 23 om genteknologi, dyreforsøg, til
erhvervsministeren
svar på spm. 24 om dyreforsøg, til erhvervsministeren
svar på spm. 25 om genteknologi, dyreforsøg, til
erhvervsministeren
svar på spm. 26 om patenter, udvikling, til erhvervsministeren
svar på spm. 27 om kloning, mennesker, til erhvervsministeren
svar på spm. 28 om administrative forhold, beslutningsgrundlag, til
erhvervsministeren
svar på spm. 29 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 30 om licens, dyreforsøg, til
erhvervsministeren
svar på spm. 31 om licens, til erhvervsministeren
17
Udkast til tillægsbetænkning
18
Notat om tilbagetagelse af L 66 til udvalget
19
spm. 32 om ministeren bedes kommentere artikler fra B.T. den 18. marts og
Politiken den 20. marts 2000 samt redegøre for, om de fremførte
bemærkninger giver ministeren anledning til at fremsætte et
ændringsforslag, til erhvervsministeren
20
spm. 33 om Det Etiske Råd, kommentar, til erhvervsministeren
spm. 34 om forskningsinstitutioner, hospitaler, til erhvervsministeren
21
spm. 35 om ministeren bedes redegøre for det
forhandlingsoplæg, som regeringen forhandlede på baggrund af i
forbindelse med vedtagelsen af direktivet 98/44/EF, til erhvervsministeren
22
Henvendelse fra Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital
23
spm. 36 om ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Torben A. Kruse,
Odense Universitetshospital, til erhvervsministeren
24
Henvendelse fra Det Etiske Råd
25
spm. 37 om høringssvar fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
over lovforslaget, til erhvervsministeren
26
Bilag tilbagetaget, spm. 38 om fondens forpligtigelse i henhold til en
garanti til et pengeinstitut og efterfølgende fordring på
virksomheden, til erhvervsministeren
Bilag tilbagetaget, spm. 39 om Vækstfonden vil gøre brug af
disse fordringer, til erhvervsministeren
27
Henvendelse fra Gert Bruun Petersen, Vejle Sygehus, Klinisk Genetisk
Afdeling
28
Henvendelse fra Det Etiske Råd om invitation til høring om
»Patentering af gener«
29
Henvendelse fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet
30
spm. 40 om ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april 2000 fra
Claes Lundsteen, Rigshospitalet vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag 29,
til erhvervsministeren
31
svar på spm. 37 om høringssvar fra Dansk Selskab for
Medicinsk Genetik over lovforslaget, til erhvervsministeren
32
svar på spm. 32 om ministeren bedes kommentere artikler fra B.T.
den 18. marts og Politiken den 20. marts 2000 samt redegøre for, om de
fremførte bemærkninger giver ministeren anledning til at
fremsætte et ændringsforslag, til erhvervsministeren
33
svar på spm. 36 om Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital,
henvendelse, til erhvervsministeren
34
foreløbigt svar på spm. 33 om Det Etiske Råd,
kommentar, til erhvervsministeren
foreløbigt svar på spm. 34 om forskningsinstitutioner,
hospitaler, til erhvervsministeren
35
svar på spm. 35 om ministeren bedes redegøre for det
forhandlingsoplæg, som regeringen forhandlede på baggrund af i
forbindelse med vedtagelsen af direktivet 98/44/EF, til
erhvervsministeren
36
spm. 41 om ministeren vil udarbejde et notat om muligheden for udstedelse
af tvangslicens på diagnosticeringsmetoder og medicin under
gældende dansk lov samt under TRIPS-aftalen, til erhvervsministeren
37
Henvendelse fra Balling, Inge, København
38
spm. 42 om ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2000 fra
Inge Balling, jf. L 66 - bilag 37, til erhvervsministeren
39
spm. 43 om ministerens belæg for sin kommentar til Torben A. Kruses
henvendelse vedrørende indirekte beskyttelse af metoder for
diagnostik, til erhvervsministeren
spm. 44 om belæg for at afvise patentering at gener, hvis eneste
anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
spm. 45 om ministeren bedes oplyse, om Kommissionen har udtalt sig om
fortolkningen af direktivet i relation til patentering af gendiagnostik, til
erhvervsministeren
spm. 46 om ministeren bedes oplyse, om der er eksempler på, at EPO,
som også følger direktivets bestemmelser, har meddelt patent
på gener, hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til
erhvervsministeren
spm. 47 om ministeren kan bekræfte, at det i sidste ende er
EF-Domstolen, der, via sin fortolkning af direktiv 98/44/EF, afgør, om
det i Danmark er muligt at meddele patent på gener, hvis eneste
anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
spm. 48 om ministeren bedes uddybe sin bemærkning på side 2 i
kommentaren til Torben A. Kruses henvendelse, til erhvervsministeren
spm. 49 om rækkevidden af den frie forskningsadgang som undtagelse
fra eneretten, til erhvervsministeren
spm. 50 om konsekvenser af, at en patentansøger ikke kan
dokumentere, at der er givet informeret samtykke, til erhvervsministeren
spm. 51 om ministeren kan oplyse, om der på nuværende
tidspunkt foreligger nogle nærmere retningslinjer for den i direktiv
98/44/EF artikel 7 nævnte Europæiske Gruppe vedrørende
Etiks virke på det patentretlige område, til erhvervsministeren
40
Kopi SUU: samrådsspm. Æ om etiske aspekter vedr. L 66, til
sundhedsministeren og erhvervsministeren
Kopi SUU: samrådsspm. Ø om biologisk materiale, til
sundhedsministeren og erhvervsministeren
Kopi SUU: samrådsspm. Å om patientretlige forhold, til
sundhedsministeren og erhvervsministeren
41
spm. 52 om ministeren anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, til erhvervsministeren
42
spm. 53 om ministeren bedes før sin besvarelse af
samrådsspørgsmål Æ-Å, jf. L 66 - bilag 40,
redegøre for, hvilke påvirkningsmuligheder regeringen har med
henblik på patentering af menneskelige gener, til erhvervsministeren
spm. 54 om regeringen agter at udnytte disse muligheder, til
erhvervsministeren
43
Det Etiske Råds udtalelse om L 66
44
spm. 55 om ministeren bedes kommentere Det Etiske Råds udtalelse,
jf. L 66 - bilag 43, til erhvervsministeren
45
Henvendelse fra Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital
46
spm. 56 om ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Torben A. Kruse
af 12. maj 2000 vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag 45, til
erhvervsministeren
47
spm. 57 om ministeren anmodes om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, til erhvervsministeren
48
svar på spm. 41 om ministeren vil udarbejde et notat om muligheden
for udstedelse af tvangslicens på diagnosticeringsmetoder og medicin
under gældende dansk lov samt under TRIPS-aftalen, til
erhvervsministeren
49
svar på spm. 42 om ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3.
maj 2000 fra Inge Balling, jf. L 66 - bilag 37, til erhvervsministeren
50
svar på spm. 43 om ministerens belæg for sin kommentar til
Torben A. Kruses henvendelse vedrørende indirekte beskyttelse af
metoder for diagnostik, til erhvervsministeren
svar på spm. 44 om belæg for at afvise patentering at gener,
hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
svar på spm. 45 om ministeren bedes oplyse, om Kommissionen har
udtalt sig om fortolkningen af direktivet i relation til patentering af
gendiagnostik, til erhvervsministeren
svar på spm. 46 om ministeren bedes oplyse, om der er eksempler
på, at EPO, som også følger direktivets bestemmelser, har
meddelt patent på gener, hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til
erhvervsministeren
svar på spm. 47 om ministeren kan bekræfte, at det i sidste
ende er EF-Domstolen, der, via sin fortolkning af direktiv 98/44/EF,
afgør, om det i Danmark er muligt at meddele patent på gener,
hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
svar på spm. 48 om ministeren bedes uddybe sin bemærkning
på side 2 i kommentaren til Torben A. Kruses henvendelse, til
erhvervsministeren
svar på spm. 49 om rækkevidden den frie forskningsadgang som
undtagelse fra eneretten, til erhvervsministeren
svar på spm. 50 om konsekvenser af, at en patentansøger ikke
kan dokumentere, at der er givet informeret samtykke, til erhvervsministeren
svar på spm. 51 om ministeren kan oplyse, om der på
nuværende tidspunkt foreligger nogle nærmere retningslinjer for
den i direktiv 98/44/EF artikel 7 nævnte Europæiske Gruppe
vedrørende Etiks virke på det patentretlige område, til
erhvervsministeren
51
svar på spm. 40 om ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17.
april 2000 fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet, vedrørende L 66, jf. L
66 - bilag 29, til erhvervsministeren
52
svar på spm. 52 om ministeren anmodes om teknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, til erhvervsministeren
53
svar på spm. 53 om ministeren bedes før sin besvarelse af
samrådsspørgsmål Æ-Å, jf. L 66 - bilag 40,
redegøre for, hvilke påvirkningsmuligheder regeringen har med
henblik på patentering af menneskelige gener, til erhvervsministeren
svar på spm. 54 om regeringen agter at udnytte disse muligheder,
til erhvervsministeren
54
svar på spm. 55 om ministeren bedes kommentere Det Etiske
Råds udtalelse, jf. L 66 bilag 43, til erhvervsministeren
55
svar på spm. 33 om Det Etiske Råd, kommentar, til
erhvervsministeren
56
spm. 58 om ministeren bedes vurdere konsekvenserne af, at Det Etiske
Råds kritikpunkter bliver indarbejdet i lovforslaget, til
erhvervsministeren
spm. 59 om hvorledes andre lande har gennemført de dele af
direktivet, som Det Etiske Råd har udtalt sig kritisk om, til
erhvervsministeren
57
Henvendelse fra Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose
58
spm. 60 om ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Landsforeningen
til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, jf. L 66 - bilag 57, til
erhvervsministeren
59
spm. 61 om ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet
den 17. maj 2000, til erhvervsministeren og sundhedsministeren
60
svar på spm. 56 om ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12.
maj 2000 vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag 45, til erhvervsministeren
61
spm. 62 om ministeren bedes kommentere vedlagte brev fra Oxfam
Solidarity, til erhvervsministeren
62
svar på spm. 34 om forskningsinstitutioner, hospitaler, til
erhvervsministeren
63
svar på spm. 57 om ministeren anmodes om teknisk bistand til
udformning af ændringsforslag, til erhvervsministeren
64
spm. 63 om ministeren mener, at de etiske principper, der ligger til
grund for BioTIK-gruppens arbejde, har relevans for patenter på
bioteknologiske opfindelser, til erhvervsministeren
spm. 64 om ministeren vil supplere BioTIK-gruppens arbejde med en
patent-rapport, til erhvervsministeren
65
spm. 65 om ministeren vil præcisere sine overvejelser omkring
fremtidig lovgivning på forskningsområdet, til erhvervsministeren
spm. 66 om omfanget af patenter, til erhvervsministeren
66
Kopi SUU: spm. 233 om patentloven, til sundhedsministeren og
erhvervsministeren
67
Ændringsforslag fra erhvervsministeren
68
svar på spm. 58 om ministeren bedes vurdere konsekvenserne af, at
Det Etiske Råds kritikpunkter bliver indarbejdet i lovforslaget, til
erhvervsministeren
69
svar på spm. 60 om ministeren bedes kommentere henvendelsen fra
Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, jf. L 66 - bilag 57,
til erhvervsministeren
70
svar på spm. 61 om ministeren bedes oversende sit talepapir fra
samrådet den 17. maj 2000, til erhvervsministeren og
sundhedsministeren
71
svar på spm. 62 om ministeren bedes kommentere vedlagte brev fra
Oxfam Solidarity, til erhvervsministeren
72
2. udkast til tillægsbetænkning
73
svar på spm. 59 om hvorledes andre lande har gennemført de
dele af direktivet, som Det Etiske Råd har udtalt sig kritisk om, til
erhvervsministeren
74
svar på spm. 65 om ministeren vil præcisere sine overvejelser
omkring fremtidig lovgivning på forskningsområdet, til
erhvervsministeren
svar på spm. 66 om omfanget af patenter, til
erhvervsministeren
75
svar på spm. 63 om ministeren mener, at de etiske principper, der
ligger til grund for BioTIK-gruppens arbejde, har relevans for patenter
på bioteknologiske opfindelser, til erhvervsministeren
svar på spm. 64 om ministeren vil supplere BioTIK-gruppens arbejde
med en patentrapport, til erhvervsministeren
76
3. udkast til tillægsbetænkning
77
Artikel fra dagbladet Information »Lægeforening i Europa enig«
78
Tillægsbetænkning afgivet den 18. maj 2000
79
samrådsspm. A Hvad er ministerens forklaring på, at Novartis
har kunnet få patent på gensplejsede menneskelige organer? til
erhvervsministeren
samrådsspm. B Hvis EPO og det schweiziske patentkontor fastholder,
at EU s patentdirektiv også omfatter patent på »menneskedele«, hvilken
værdi har ministerens fortolkning så i praksis?, til
erhvervsministeren
samrådsspm. C om hvordan Holland og Italien har tænkt sig at
implementere direktivet på de områder, hvor der foregår en
retssag, til erhvervsministeren
80
Ændringsforslag til 3. behandling af SF
81
supplerende svar på spm. 61 om ministeren bedes oversende sit
talepapir fra samrådet den 17. maj 2000, til erhvervsministeren og
sundhedsministeren
82
Udkast til tilføjelse til tillægsbetænkning
83
Erhvervsministerens talepunkter fra samrådet den 24. maj 2000
(besvarelse af samrådsspørgsmål A-C)
84
spm. 67 om ministeren kan bekræfte, at det kunne lade sig
gøre at tage patent på et gensplejset menneskeligt organ, til
erhvervsministeren
spm. 68 om ministerens holdning til internationale konventioner, herunder
i relation til lovforslaget, til erhvervsministeren
spm. 69 om finder ministeren ikke, at det er ministerens opgave at
afklare uenigheden i lægevidenskaben omkring gener og gendiagnostik,
inden lovforslaget vedtages?, til erhvervsministeren
85
Notat fra sundhedsministeren om informeret samtykke
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 15. februar 2000
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 66 Retsinformation · 27. oktober 1999
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 24. juni 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 26. juli 2000
- Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 2. juni 2000
- Forslag til Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 26. maj 2000