Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om ændring af patentloven,
varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov
om plantenyheder1)
(Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra
aktindsigt m.m.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Erhvervsministeriet
§ 1
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 9. juni 1998,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 affattes således:
»§ 1.
Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes
industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i
overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få
patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den
erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske
områder.
Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad der
alene udgør
1) opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder,
2) kunstneriske frembringelser,
3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil
eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner,
4) fremlæggelse af information.
Stk. 3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller
Læs alt
terapeutisk behandling eller til diagnosticering, som anvendes på
mennesker eller dyr, anses heller ikke som opfindelser. Dette er ikke til
hinder for, at der meddeles patent på produkter, herunder stoffer og
stofblandinger, til brug i disse fremgangsmåder.
Stk. 4. Patent meddeles ikke på plantesorter eller
dyreracer. Patent kan dog meddeles på opfindelser, hvis genstand er
planter eller dyr, hvis opfindelsens udøvelse ikke er teknisk
begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace. Med plantesort
forstås i denne lov en plantesort som defineret i artikel 5 i
Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse.
Stk. 5. Patent meddeles ikke på væsentligt
biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr. Med
væsentligt biologisk fremgangsmåde forstås i denne lov en
fremgangsmåde, der i sin helhed beror på naturlige
fænomener som krydsning eller udvælgelse. Patent kan dog meddeles
på mikrobiologiske fremgangsmåder eller andre tekniske
fremgangsmåder eller et produkt, der er frembragt ved sådanne
fremgangsmåder. Med mikrobiologisk fremgangsmåde forstås i
denne lov enhver fremgangsmåde, der udnytter et mikrobiologisk
materiale, udføres på et mikrobiologisk materiale eller
frembringer et mikrobiologisk materiale.
Stk. 6. Opfindelser kan være patenterbare,
også selv om de vedrører et produkt, der består af eller
indeholder biologisk materiale, eller vedrører en fremgangsmåde
til fremstilling, bearbejdning eller anvendelse af biologisk materiale.
Biologisk materiale, der er isoleret fra sit naturlige miljø eller
frembragt ved hjælp af en teknisk fremgangsmåde, kan være
genstand for en opfindelse, også selv om det i forvejen findes i
naturen. Med biologisk materiale forstås i denne lov materiale, som
indeholder genetisk information, og som kan reproducere sig selv eller kan
reproduceres i et biologisk system.«
2.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a.
Det menneskelige legeme på alle de forskellige
stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del
af det, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, kan ikke
udgøre patenterbare opfindelser.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en del af det menneskelige
legeme, der er isoleret herfra eller på anden måde fremstillet
ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en sekvens eller delsekvens af
et gen, udgøre en patenterbar opfindelse, selv om en sådan del i
sin opbygning er identisk med opbygningen i en naturligt forekommende
del.
§ 1 b.
Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis
kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig
orden.
Stk. 2. En udnyttelse skal ikke anses for at stride mod
sædelighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyttelsen er
forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.
Stk. 3. I medfør af stk. 1 kan der blandt andet
ikke meddeles patent på
1) fremgangsmåder til kloning af mennesker,
2) fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet
hos menneskets kønsceller,
3) anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller
kommercielle formål og
4) fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet,
som kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en
væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr
frembragt ved sådanne fremgangsmåder.«
3.
§ 3, stk. 3, nr. 2, affattes således:
»2) handlinger angående produkter, som af patenthaveren eller med
dennes samtykke er bragt i omsætning her i landet eller i et andet land
inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS),«.
4
. § 3, stk. 4, ophæves.
5.
Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a.
Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på
et biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber,
omfatter ethvert biologisk materiale, der er fremstillet ud fra dette
biologiske materiale ved reproduktion eller formering i identisk eller
differentieret form, og som har de samme egenskaber.
Stk. 2. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent
på en fremgangsmåde til fremstilling af et biologisk materiale,
som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter det biologiske
materiale, der direkte fremstilles ved denne fremgangsmåde, samt
ethvert biologisk materiale, der er fremstillet ud fra det direkte
fremstillede biologiske materiale ved reproduktion eller formering i identisk
eller differentieret form, og som har de samme egenskaber.
Stk. 3. Den beskyttelse, der er knyttet til et patent
på et produkt, som indeholder eller består af genetisk
information, omfatter ethvert materiale, hvori produktet indgår, og
hvori den genetiske information er indeholdt og udøver sin funktion,
jf. dog § 1 a.
Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1, 2 og 3 omfatter ikke
biologisk materiale, der er fremstillet ved reproduktion eller formering af
et biologisk materiale, som er markedsført på en medlemsstats
område af patenthaveren eller med dennes samtykke, hvis denne
reproduktion eller formering er foretaget som et nødvendigt led i den
anvendelse, hvortil det biologiske materiale er markedsført, forudsat
at det fremstillede materiale ikke efterfølgende anvendes til
yderligere reproduktion eller formering.
§ 3 b.
Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1-3,
indebærer salg eller anden form for markedsføring af
formeringsmateriale fra planter, som foretages af patenthaveren eller med
dennes samtykke, til en landbruger til landbrugsmæssige formål,
at landbrugeren har tilladelse til selv at anvende sit høstudbytte til
reproduktion eller formering på sin egen bedrift, idet dog omfanget af
og vilkårene for dette er anført i artikel 14 i Rådets
forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1-3,
indebærer salg eller anden form for markedsføring af avlsdyr
eller andet animalsk reproduktionsmateriale, som foretages af patenthaveren
eller med dennes samtykke, til en landbruger, at landbrugeren har tilladelse
til at anvende dyret eller andet animalsk reproduktionsmateriale til egne
landbrugsformål, men ikke til at sælge det i forbindelse med
eller med henblik på reproduktion i kommercielt øjemed.
Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser for omfanget af og
vilkårene for landbrugerens anvendelse af sådanne patenter til
egne landbrugsformål.«
6.
§ 21, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) betingelserne i §§ 1-2 ikke er opfyldt,«
7.
I § 22, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»Efter meddelelsen af patent kan udlevering ske til
enhver, der anmoder herom, uanset om patentet er ophørt eller er kendt
ugyldigt.«
8.
§ 22, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7.
Uanset stk. 6 kan ansøgeren begære, at
udlevering af en prøve i tiden, indtil patent er meddelt, kun kan ske
til en særlig sagkyndig. Hvis en ansøgning er blevet
afslået, tilbagetaget eller anses for tilbagetaget, kan
ansøgeren begære, at en prøve af det deponerede materiale
i 20 år fra patentansøgningens indlevering kun må
udleveres til en særlig sagkyndig. Erhvervsministeren fastsætter
bestemmelser om fremsættelse af begæring om udlevering, om
fristen for fremsættelse af sådanne begæringer og om, hvem
der kan benyttes som sagkyndig.«
9.
I § 41 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver
årsgebyrer hos patentansøgeren, patenthaveren eller en eventuel
udpeget fuldmægtig, men Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke
ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende
opkrævning.«
10.
§ 44, stk. 1, affattes således:
»Er et patent overgået til en anden, er licens givet, er et patent
pantsat, er der foretaget udlæg i patentet, eller er patenthaver taget
under konkursbehandling, skal dette på begæring indføres i
patentregistret.«
11.
Efter § 46 indsættes:
»§ 46 a.
En sortsejer, der ikke kan opnå eller udnytte
en plantenyhedsbeskyttelse uden at krænke et ældre patent, kan
ansøge om tvangslicens til udnyttelse af opfindelsen, hvis
tvangslicensen er nødvendig for udnyttelsen af den sort, der skal
nyhedsbeskyttes, og mod betaling af en rimelig licensafgift. Tvangslicens
meddeles kun, hvis sortsejeren godtgør, at sorten udgør et
vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning i
forhold til opfindelsen.
Stk. 2. Har en patenthaver efter lov om plantenyheder
fået tvangslicens til at udnytte en beskyttet plantenyhed, har
sortsejeren ret til på rimelige vilkår at opnå gensidig
licens til udnyttelse af opfindelsen.«
12.
§ 52, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) det er meddelt, uanset at betingelserne i §§ 1-2 ikke er
opfyldt,«
13.
I § 71 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra
§ 4, stk. 2, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.«
14.
§ 82, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2.
En europæisk patentansøgning skal anses for
omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., når designeringsafgiften for Danmark
er betalt i henhold til artikel 79, stk. 2, i Den Europæiske
Patentkonvention.«
15.
I § 7, stk. 1, § 24, stk. 1, § 71 og § 74 a
ændres »Patentdirektoratet« til: »Patent- og Varemærkestyrelsen«,
i § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »direktoratet« til: »styrelsen«,
og i § 7, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 1, § 36, stk. 3, § 67, stk. 1, 1.
pkt. og § 69, stk. 1, 1. pkt., ændres »direktoratets« til:
»styrelsens«.
§ 2
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 21.
februar 1997, foretages følgende ændring:
1.
I § 47, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra
§ 4, stk. 2, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.«
§ 3
I lov om brugsmodeller m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 9.
juni 1998, foretages følgende ændring:
1.
I § 45 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra
§ 4, stk. 2, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.«
§ 4
I lov om mønstre, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 17. april
1989, som senest ændret ved lov nr. 972 af 17. december 1997, foretages
følgende ændring:
1.
I § 46 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra
§ 4, stk. 2, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.«
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
§ 5
I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 5. februar
1996, foretages følgende ændringer:
1.
I § 20 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
En patenthaver, der ikke kan opnå eller udnytte en
patenteret opfindelse uden at krænke en ældre
plantenyhedsbeskyttelse, kan ansøge om tvangslicens til ikke eksklusiv
udnyttelse af plantenyheden, hvis tvangslicensen er nødvendig for
udnyttelsen af den opfindelse, der skal patenteres, og mod betaling af en
rimelig licensafgift. Tvangslicens meddeles kun, hvis patenthaveren
godtgør, at der forgæves er rettet henvendelse til sortsejeren
for at opnå licens, og at opfindelsen udgør et vigtigt teknisk
fremskridt af væsentlig økonomisk betydning i forhold til
plantenyheden.
Stk. 3. Har en sortsejer efter patentloven fået
tvangslicens til at udnytte en patenteret opfindelse, har patenthaveren ret
til på rimelige vilkår at opnå gensidig licens til
udnyttelse af plantenyheden.«
2.
§ 26, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 6
Loven træder i kraft den 30. juli 2000.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj
2000
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Pia Gjellerup
Officielle noter
1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af
bioteknologiske opfindelser (EF-Tidende 1998 nr. L 213, s. 13).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 26. maj 2000
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 66 Retsinformation · 27. oktober 1999
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 26. juli 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 15. februar 2000
- 1991 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM BRUGSMODELLER M.V. Retsinformation · 27. februar 1992
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 24. juni 2000