Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget
den 10. februar 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller
m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder
(Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra
aktindsigt m.m.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 1 til
betænkningen.
En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag
2 til denne betænkning.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.
behandling.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Enhedslisten betragter mulighederne for patentering af liv
som en grotesk kommercialisering af fælles menneskelig ejendom.
Patentering af liv vil i de kommende år bl.a. vise
sig at have en social slagside. I fokus er i dette tilfælde især
Læs alt
konsekvenserne for små landbrugere, u-landes muligheder for at drage
den fulde nytte af deres naturressourcer samt oprindelige folks
rettigheder.
Enhedslisten har til L 66 bedt om at få uddybet,
hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢
Rights«, der er indskrevet i Agenda 21 fra
Rio-topmødet. Uanset at lovforslaget tilsyneladende tager højde
for begrebet for så vidt angår landbrugeres ret til reproduktion
og formering på egen bedrift, så lukker lovforslaget til
gengæld muligheden for landbrugeres ret til videresalg af f.eks.
såsæd. At åbne for denne mulighed ville næppe have
den store betydning i Danmark, men er afgørende andre steder i verden.
Alene af hensyn til den præcedens, nærværende lovforslag
kan bidrage til i international sammenhæng, burde muligheden for »salg over hegnet« have
været en del af lovforslaget. I Enhedslistens øjne er der i
bedste fald tale om en restriktiv læsning af Rio-aftalerne, hvis
lovforslaget skal skønnes at være i overensstemmelse med
aftalernes ord om landbrugeres rettigheder.
Hvad angår biodiversitetskonventionen, så har
Enhedslisten ved tidligere lejligheder skarpt kritiseret det EU-direktiv, der
ligger til grund for lovforslaget, for at åbne mulighed for » biopirateri« i strid med
konventionen.
I det notat, erhvervsministeren har udfærdiget efter
anmodning fra Enhedslisten, fastslås det, at nævnte direktiv ikke
berører medlemsstaternes forpligtelse i henhold til TRIPS-aftalen
under WTO og biodiversitetskonventionen. I betragtning af, at man med
lovforslaget netop bevæger sig ind på et område med store
potentielle modsætninger mellem de to aftaler, er dette ikke en
relevant indvending mod Enhedslistens bekymring.
Enhedslisten har særlig rettet opmærksomheden
mod biodiversitetskonventionens bestemmelser om deling af goder ved
udnyttelse af opfindelser eller opdagelser, særlig i de tilfælde,
hvor opfindelser eller opdagelser er hentet i u-lande eller blandt
oprindelige folk. Muligheden for at bedrive biopirateri - og altså
omgå konventionen - øges selvsagt, hvis det ikke er
nødvendigt at angive oprindelsessted for et materiale, uanset at
patentering kun er det første skridt mod kommerciel udnyttelse.
Dette problem har den danske regering været
opmærksom på og har angivelig gjort sit til at løse
problemet, men uden held. I sidste ende lykkedes det kun bl.a. den danske
regering at få en uforpligtende bestemmelse ind i direktivet om
angivelse af et materiales oprindelse i forbindelse med patentering.
Da lovforslaget tager udgangspunkt i direktivet, er det
desværre ikke muligt at lukke hullet. Biopirateri er med
nærværende tekst på vej til at blive legaliseret - i strid
med biodiversitetskonventionen.
Ministerens indvending lyder, at det ville være i
strid med TRIPS-aftalen, hvis der blev stillet et utvetydigt krav om
angivelse af oprindelse i forbindelse med patentering. Det viser med al
ønskelig tydelighed, at lovforslaget skal udvise fuld respekt for
TRIPS-aftalen og altså ikke for biodiversitetskonventionen.
Et tredje mindretal
(Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Frode Sørensen (S)
nfmd.
Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)
René Skau Björnsson (S)
Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)
Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)
Lars Lilleholt (V) Pernille Sams (KF)
Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2 og 3 og svarene herpå er
optrykt efter ønske fra Enhedslisten.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren udarbejde et notat om foreliggende
lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om
lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel
15?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmål 2 henvises til
vedlagte notat:
Besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende L 66 stillet
af Folketingets Erhvervsudvalg den 14. januar 2000.
1. Indledning
Lovforslaget bygger på direktivet om retlig
beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (98/44/EF). I forbindelse med
forhandlingerne om udformningen af direktivet indgik tillige
spørgsmålet om direktivets overensstemmelse med blandt andet de
bestemmelser, der er fastsat i biodiversitetskonventionen. Af direktivets
artikel 1, stk. 2, fremgår det udtrykkeligt, at direktivet ikke
berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale
aftaler, navnlig TRIPS-aftalen og biodiversitetskonventionen.
2. Biodiversitetskonventionen
Biodiversitetskonventionen blev en realitet i 1992 og er
ratificeret af EU og alle medlemslandene. Konventionen indeholder
bestemmelser, som skal sikre, at verdens ressourcer kan udnyttes på en
forsvarlig måde. Konventionen er en rammekonvention, der
fastsætter en række principper inden for dette område.
Artikel 15 omhandler blandt andet et lands ret til at
råde over dets genetiske ressourcer. Adgangen til genetiske ressourcer
skal ske på baggrund af en fælles overenskomst mellem de
involverede lande samt under forudsætning af oprindelseslandets accept.
Endelig fremhæver artikel 15, at der skal ske et udvidet samarbejde om
udforskning af genetiske ressourcer, og at de enkelte lande nationalt tager
administrative og lovmæssige skridt til at sikre, at der sker en
retfærdig og ligelig deling af de gensidige fordele (benefits), som en
kommerciel udnyttelse af de genetiske ressourcer måtte afstedkomme.
3. Lovforslaget i forhold til biodiversitetskonventionen
Lovforslaget er et teknisk betonet lovforslag, der
sætter rammer for, hvilke opfindelser der kan patenteres inden for det
bioteknologiske område. Lovforslaget regulerer således ikke den
efterfølgende ret til at udnytte opfindelsen kommercielt.
Restriktioner i en sådan efterfølgende udnyttelse kan ligge i
anden lovgivning, hvilket allerede kendes i dag vedrørende godkendelse
af lægemidler m.v. Det, at der er meddelt patent på en
opfindelse, giver således ikke automatisk en ret til at udnytte
opfindelsen og derved opnå økonomiske fordele ved patentet.
På baggrund heraf anses lovforslaget for at
være i overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, og lovforslaget
anses ikke for at give mulighed for omgåelse af konventionens artikel
15, idet lovforslaget som nævnt ikke regulerer udnyttelsen, hvilket
netop er kernen i artikel 15. Det kan tilføjes, at man fra dansk side
under forhandlingerne om direktivet, der ligger til grund for lovforslaget,
forsøgte at få indføjet en bestemmelse i selve
direktivteksten, der havde relation til biodiversitetskonventionen. Fra dansk
side ønskede vi, at der skulle ske en angivelse af oprindelsesland i
forbindelse med ansøgning om patent, såfremt en ansøgning
omfattede biologisk materiale. Dette var dog ikke muligt. Det lykkedes i
stedet at få indsat en betragtning i direktivet om dette forhold. Som
anført i lovforslagets bemærkninger vil der blive optaget
bestemmelser om dette i bekendtgørelsen om patenter og supplerende
beskyttelsescertifikater. Det skal her bemærkes, at det dog ikke kan
blive en betingelse for patenterbarheden af opfindelsen, at disse oplysninger
er afgivet. Dette er en følge af de internationale forpligtelser, der
påhviler Danmark og EU i henhold til TRIPS-aftalen under WTO, hvorefter
der ikke kan indføres nye patenterbarhedskriterier. Dette ville
være tilfældet, såfremt der ved ansøgning om patent
bliver stillet yderligere krav til de oplysninger, der skal afgives ved
ansøgning om patent.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget
tager højde for begrebet »Farmers¢
Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra
Rio-topmødet?
Svar:
Begrebet »Farmers¢
Rights« er ikke entydigt defineret som begreb,
men anvendes i forbindelse med internationale forhandlinger om biodiversitet
og genetiske ressourcer. Begrebet »Farmers¢
Rights« kan opfattes som en række basale
rettigheder for jordbrugere og tager sit udgangspunkt i, at jordbrugere
bidrager, bevarer og giver adgang til plantegenetiske ressourcer. Disse
rettigheder kan for eksempel omfatte beskyttelse af traditionel viden
relevant ved udnyttelse af plantegenetiske ressourcer, ligelig del i benefit
sharing fra udnyttelsen af plantegenetiske ressourcer m.v. Desuden kan det
dreje sig om landmandens ret til at opretholde hidtidige rettigheder til at
anvende, gemme, udveksle og sælge egen udsæd. Begrebet »Farmers¢
Rights« har specielt været inddraget i
forbindelse med aftaler vedrørende genetiske ressourcer.
Fra flere sider, herunder fra dansk side, anerkendes
begrebet som et socioøkonomisk begreb. »Farmers¢
Rights« anerkendes på internationalt plan
som den store indsats, landmænd og oprindelige lokale landmænd
har gjort for at bevare og udnytte plantegenetiske ressourcer. En
udmøntning af »Farmers¢
Rights« skal ske på nationalt plan, hvor
der bl.a. kan etableres beskyttelse af traditionel viden.
Lovforslaget implementerer som bekendt reglerne i
direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, der bl.a.
regulerer omfanget af patentbeskyttelsen af en bioteknologisk opfindelse,
herunder landmandens ret til at udnytte opfindelsen (Farmers Privilege). Det
fremgår af lovforslaget, at patenthaveren skal tillade, at
beskyttede planter og dyr kan anvendes af landbrugere til reproduktion eller
formering på egen bedrift, uden at der skal betales sædvanlig
licensafgift.
Lovforslaget tager således højde for
grundlæggende principper om »Farmers¢
Rights« ved at tilgodese hensynet til
landmændenes ret til at udnytte egen såsæd m.v. på
egen bedrift.
Bilag 2
Bilagsoversigt
Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 1
Bilag 1, spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og
høringsnotat, til erhvervsministeren
Bilag 2, svar på spm. 1 om ministeren bedes oversende
høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren
Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 2
Bilag 1, spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og
høringsnotat, til erhvervsministeren
Bilag 2, svar på spm. 1 om ministeren bedes oversende
høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren
Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 3
Bilag 3, Tidsplan over behandling af lovforslaget
Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 4
Bilag 4, spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende
lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om
lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15,
til erhvervsministeren
Bilag 5, svar på spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om
foreliggende lovforslags overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen,
herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens
artikel 15, til erhvervsministeren
Bilag 4, spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan
lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢
Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra
Rio-topmødet, til erhvervsministeren
Bilag 5, svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for,
hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢
Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra
Rio-topmødet, til erhvervsministeren
Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 5
Bilag 4, spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende
lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om
lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15,
til erhvervsministeren
Bilag 5, svar på spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om
foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen,
herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens
artikel 15, til erhvervsministeren
Bilag 4, spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan
lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢
Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra
Rio-topmødet, til erhvervsministeren
Bilag 5, svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for,
hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢
Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra
Rio-topmødet, til erhvervsministeren
Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 6
Bilag 6, Udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 24. juni 2000
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 66 Retsinformation · 27. oktober 1999
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 26. juli 2000
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 24. juni 2000
- Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 2. juni 2000
- Forslag til Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 26. maj 2000