Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder

1999/1 BTL 66Betænkning over lovforslagFolketinget15. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget

den 10. februar 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller

m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder

(Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra

aktindsigt m.m.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 1 til

betænkningen.

En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag

2 til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Enhedslisten betragter mulighederne for patentering af liv

som en grotesk kommercialisering af fælles menneskelig ejendom.

Patentering af liv vil i de kommende år bl.a. vise

sig at have en social slagside. I fokus er i dette tilfælde især

Læs alt

konsekvenserne for små landbrugere, u-landes muligheder for at drage

den fulde nytte af deres naturressourcer samt oprindelige folks

rettigheder.

Enhedslisten har til L 66 bedt om at få uddybet,

hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢

Rights«, der er indskrevet i Agenda 21 fra

Rio-topmødet. Uanset at lovforslaget tilsyneladende tager højde

for begrebet for så vidt angår landbrugeres ret til reproduktion

og formering på egen bedrift, så lukker lovforslaget til

gengæld muligheden for landbrugeres ret til videresalg af f.eks.

såsæd. At åbne for denne mulighed ville næppe have

den store betydning i Danmark, men er afgørende andre steder i verden.

Alene af hensyn til den præcedens, nærværende lovforslag

kan bidrage til i international sammenhæng, burde muligheden for »salg over hegnet« have

været en del af lovforslaget. I Enhedslistens øjne er der i

bedste fald tale om en restriktiv læsning af Rio-aftalerne, hvis

lovforslaget skal skønnes at være i overensstemmelse med

aftalernes ord om landbrugeres rettigheder.

Hvad angår biodiversitetskonventionen, så har

Enhedslisten ved tidligere lejligheder skarpt kritiseret det EU-direktiv, der

ligger til grund for lovforslaget, for at åbne mulighed for » biopirateri« i strid med

konventionen.

I det notat, erhvervsministeren har udfærdiget efter

anmodning fra Enhedslisten, fastslås det, at nævnte direktiv ikke

berører medlemsstaternes forpligtelse i henhold til TRIPS-aftalen

under WTO og biodiversitetskonventionen. I betragtning af, at man med

lovforslaget netop bevæger sig ind på et område med store

potentielle modsætninger mellem de to aftaler, er dette ikke en

relevant indvending mod Enhedslistens bekymring.

Enhedslisten har særlig rettet opmærksomheden

mod biodiversitetskonventionens bestemmelser om deling af goder ved

udnyttelse af opfindelser eller opdagelser, særlig i de tilfælde,

hvor opfindelser eller opdagelser er hentet i u-lande eller blandt

oprindelige folk. Muligheden for at bedrive biopirateri - og altså

omgå konventionen - øges selvsagt, hvis det ikke er

nødvendigt at angive oprindelsessted for et materiale, uanset at

patentering kun er det første skridt mod kommerciel udnyttelse.

Dette problem har den danske regering været

opmærksom på og har angivelig gjort sit til at løse

problemet, men uden held. I sidste ende lykkedes det kun bl.a. den danske

regering at få en uforpligtende bestemmelse ind i direktivet om

angivelse af et materiales oprindelse i forbindelse med patentering.

Da lovforslaget tager udgangspunkt i direktivet, er det

desværre ikke muligt at lukke hullet. Biopirateri er med

nærværende tekst på vej til at blive legaliseret - i strid

med biodiversitetskonventionen.

Ministerens indvending lyder, at det ville være i

strid med TRIPS-aftalen, hvis der blev stillet et utvetydigt krav om

angivelse af oprindelse i forbindelse med patentering. Det viser med al

ønskelig tydelighed, at lovforslaget skal udvise fuld respekt for

TRIPS-aftalen og altså ikke for biodiversitetskonventionen.

Et tredje mindretal

(Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Frode Sørensen (S)

nfmd.

Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)

René Skau Björnsson (S)

Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)

Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)

Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)

Lars Lilleholt (V) Pernille Sams (KF)

Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2 og 3 og svarene herpå er

optrykt efter ønske fra Enhedslisten.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren udarbejde et notat om foreliggende

lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om

lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel

15?

Svar:

Til besvarelse af spørgsmål 2 henvises til

vedlagte notat:

Besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende L 66 stillet

af Folketingets Erhvervsudvalg den 14. januar 2000.

1. Indledning

Lovforslaget bygger på direktivet om retlig

beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (98/44/EF). I forbindelse med

forhandlingerne om udformningen af direktivet indgik tillige

spørgsmålet om direktivets overensstemmelse med blandt andet de

bestemmelser, der er fastsat i biodiversitetskonventionen. Af direktivets

artikel 1, stk. 2, fremgår det udtrykkeligt, at direktivet ikke

berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale

aftaler, navnlig TRIPS-aftalen og biodiversitetskonventionen.

2. Biodiversitetskonventionen

Biodiversitetskonventionen blev en realitet i 1992 og er

ratificeret af EU og alle medlemslandene. Konventionen indeholder

bestemmelser, som skal sikre, at verdens ressourcer kan udnyttes på en

forsvarlig måde. Konventionen er en rammekonvention, der

fastsætter en række principper inden for dette område.

Artikel 15 omhandler blandt andet et lands ret til at

råde over dets genetiske ressourcer. Adgangen til genetiske ressourcer

skal ske på baggrund af en fælles overenskomst mellem de

involverede lande samt under forudsætning af oprindelseslandets accept.

Endelig fremhæver artikel 15, at der skal ske et udvidet samarbejde om

udforskning af genetiske ressourcer, og at de enkelte lande nationalt tager

administrative og lovmæssige skridt til at sikre, at der sker en

retfærdig og ligelig deling af de gensidige fordele (benefits), som en

kommerciel udnyttelse af de genetiske ressourcer måtte afstedkomme.

3. Lovforslaget i forhold til biodiversitetskonventionen

Lovforslaget er et teknisk betonet lovforslag, der

sætter rammer for, hvilke opfindelser der kan patenteres inden for det

bioteknologiske område. Lovforslaget regulerer således ikke den

efterfølgende ret til at udnytte opfindelsen kommercielt.

Restriktioner i en sådan efterfølgende udnyttelse kan ligge i

anden lovgivning, hvilket allerede kendes i dag vedrørende godkendelse

af lægemidler m.v. Det, at der er meddelt patent på en

opfindelse, giver således ikke automatisk en ret til at udnytte

opfindelsen og derved opnå økonomiske fordele ved patentet.

På baggrund heraf anses lovforslaget for at

være i overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, og lovforslaget

anses ikke for at give mulighed for omgåelse af konventionens artikel

15, idet lovforslaget som nævnt ikke regulerer udnyttelsen, hvilket

netop er kernen i artikel 15. Det kan tilføjes, at man fra dansk side

under forhandlingerne om direktivet, der ligger til grund for lovforslaget,

forsøgte at få indføjet en bestemmelse i selve

direktivteksten, der havde relation til biodiversitetskonventionen. Fra dansk

side ønskede vi, at der skulle ske en angivelse af oprindelsesland i

forbindelse med ansøgning om patent, såfremt en ansøgning

omfattede biologisk materiale. Dette var dog ikke muligt. Det lykkedes i

stedet at få indsat en betragtning i direktivet om dette forhold. Som

anført i lovforslagets bemærkninger vil der blive optaget

bestemmelser om dette i bekendtgørelsen om patenter og supplerende

beskyttelsescertifikater. Det skal her bemærkes, at det dog ikke kan

blive en betingelse for patenterbarheden af opfindelsen, at disse oplysninger

er afgivet. Dette er en følge af de internationale forpligtelser, der

påhviler Danmark og EU i henhold til TRIPS-aftalen under WTO, hvorefter

der ikke kan indføres nye patenterbarhedskriterier. Dette ville

være tilfældet, såfremt der ved ansøgning om patent

bliver stillet yderligere krav til de oplysninger, der skal afgives ved

ansøgning om patent.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget

tager højde for begrebet »Farmers¢

Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra

Rio-topmødet?

Svar:

Begrebet »Farmers¢

Rights« er ikke entydigt defineret som begreb,

men anvendes i forbindelse med internationale forhandlinger om biodiversitet

og genetiske ressourcer. Begrebet »Farmers¢

Rights« kan opfattes som en række basale

rettigheder for jordbrugere og tager sit udgangspunkt i, at jordbrugere

bidrager, bevarer og giver adgang til plantegenetiske ressourcer. Disse

rettigheder kan for eksempel omfatte beskyttelse af traditionel viden

relevant ved udnyttelse af plantegenetiske ressourcer, ligelig del i benefit

sharing fra udnyttelsen af plantegenetiske ressourcer m.v. Desuden kan det

dreje sig om landmandens ret til at opretholde hidtidige rettigheder til at

anvende, gemme, udveksle og sælge egen udsæd. Begrebet »Farmers¢

Rights« har specielt været inddraget i

forbindelse med aftaler vedrørende genetiske ressourcer.

Fra flere sider, herunder fra dansk side, anerkendes

begrebet som et socioøkonomisk begreb. »Farmers¢

Rights« anerkendes på internationalt plan

som den store indsats, landmænd og oprindelige lokale landmænd

har gjort for at bevare og udnytte plantegenetiske ressourcer. En

udmøntning af »Farmers¢

Rights« skal ske på nationalt plan, hvor

der bl.a. kan etableres beskyttelse af traditionel viden.

Lovforslaget implementerer som bekendt reglerne i

direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, der bl.a.

regulerer omfanget af patentbeskyttelsen af en bioteknologisk opfindelse,

herunder landmandens ret til at udnytte opfindelsen (Farmers Privilege). Det

fremgår af lovforslaget, at patenthaveren skal tillade, at

beskyttede planter og dyr kan anvendes af landbrugere til reproduktion eller

formering på egen bedrift, uden at der skal betales sædvanlig

licensafgift.

Lovforslaget tager således højde for

grundlæggende principper om »Farmers¢

Rights« ved at tilgodese hensynet til

landmændenes ret til at udnytte egen såsæd m.v. på

egen bedrift.

Bilag 2

Bilagsoversigt

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 1

Bilag 1, spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og

høringsnotat, til erhvervsministeren

Bilag 2, svar på spm. 1 om ministeren bedes oversende

høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 2

Bilag 1, spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og

høringsnotat, til erhvervsministeren

Bilag 2, svar på spm. 1 om ministeren bedes oversende

høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 3

Bilag 3, Tidsplan over behandling af lovforslaget

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 4

Bilag 4, spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende

lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om

lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15,

til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om

foreliggende lovforslags overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen,

herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens

artikel 15, til erhvervsministeren

Bilag 4, spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan

lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢

Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra

Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for,

hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢

Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra

Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 5

Bilag 4, spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende

lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om

lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15,

til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om

foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen,

herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens

artikel 15, til erhvervsministeren

Bilag 4, spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan

lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢

Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra

Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for,

hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢

Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra

Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 6

Bilag 6, Udkast til betænkning

Lignende dokumenter