Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder

1999/1 TBL 66Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget26. juli 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Erhvervsudvalget den 18. maj 2000

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om

ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller

m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder

(Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra

aktindsigt m.m.)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Udvalget har desuden afholdt et fælles

møde med Sundhedsudvalget, hvorunder erhvervsministeren og

sundhedsministeren besvarede nogle samrådsspørgsmål

stillet af Sundhedsudvalget. Et af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag

til tillægsbetænkningen.

Der er af erhvervsministeren og af nogle mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser

fra:

Balling, Inge, København,

Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse,

Det Etiske Råd,

Kruse, Torben A., Odense Universitetshospital,

Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose,

Læs alt

Lundsteen, Claes, Rigshospitalet og

Petersen, Gert Bruun, Vejle Sygehus, Klinisk Genetisk Afdeling.

Det Etiske Råds udtalelse om lovforslaget er optrykt

som bilag til tillægsbetænkningen.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens

medlem) har noteret sig, at erhvervsministeren har givet tilsagn om efter en

periode på 3 år at udarbejde en redegørelse for

udviklingen i patentpraksis i Danmark set på baggrund af de etiske

spørgsmål, lovforslaget rejser, jf. bl.a. Det Etiske Råds

udtalelse (optrykt som bilag 1 til betænkningen).

Et andet flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer)

lægger endvidere vægt på, at kravet om informeret samtykke

som formuleret i direktivet om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser er

effektivt sikret i den danske lovgivning. Dette samtykke skal være

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af erhvervsministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af

udvalget) bemærker, at for Venstre er det vigtigt at få vedtaget

lovforslaget inden sommerferien, idet Venstre grundlæggende mener, at

patentering af bioteknologi er til gavn for forskningen i og udviklingen af

medicin, herunder genterapi også i Danmark. Venstre er dog meget

opmærksom på, at lovforslaget og direktivet, som lovforslaget

gennemfører, rejser nogle vigtige og principielle etiske

spørgsmål. Dette er senest blevet påpeget i Det Etiske

Råds udtalelse om lovforlaget. Venstre noterer sig dog, at der under

behandlingen af direktivet blev givet Europa-Parlamentet nogle

indrømmelser vedrørende de etiske aspekter. Ligeledes har

erhvervsministeren i besvarelsen af udvalgets spørgsmål givet

tilsagn om, at patentmyndighederne ved tildeling af patenter vil sikre en

hensigtsmæssig administration af loven. Der skal her specielt henvises

til ministerens kommentarer til Det Etiske Råds udtalelse.

På nuværende tidspunkt er det svært at

forudsige, hvordan patentpraksis udvikler sig, og Venstre er derfor af den

opfattelse, at området bør overvåges ret nøje.

Skulle det vise sig, at lovforslaget medfører uheldige konsekvenser,

f.eks. ved at patenter blokerer for muligheder for behandling og diagnose, er

Venstre rede til at tage sagen op til drøftelse på ny. En

sådan drøftelse bør først og fremmest ske i EU,

men det er naturligvis også nødvendigt at følge

udviklingen nationalt.

Venstre har derfor foreslået, at erhvervsministeren

efter en periode på 3 år kommer med en redegørelse for

udviklingen i patentpraksis i Danmark, set på baggrund af de etiske

spørgsmål, lovforslaget rejser, jf. bl.a. Det Etiske Råds

udtalelse. Endvidere er Venstre opmærksom på kravet om informeret

samtykke og mener, at i denne forbindelse skal et sådant samtykke

være skriftligt.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af

mindretallet stillede principale ændringsforslag. Såfremt

mindretallets principale ændringsforslag forkastes, vil mindretallet

stemme imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det under nr. 6

stillede ændringsforslag, og såfremt mindretallets principale

ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for det under nr. 5

stillede ændringsforslag.

SF finder, at patentering af gener grundlæggende

strider mod respekten for menneskehedens og det enkelte menneskes integritet

og værdighed samt hensynet til at sikre lighed og retfærdighed.

Lovforslaget bryder med dette grundsyn, hvilket er blevet påpeget af

Det Etiske Råd i brev af 11. maj 2000 til Erhvervsministeriet. Da der

imidlertid ikke er flertal for SF´s principielle synspunkter, tilslutter SF

sig ovenstående udtalelser, således at det sikres, at der fortsat

er en offentlig debat om de etiske spørgsmål vedrørende

patentering af menneskelige gener.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for

de under nr. 4 og 6 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for

eller imod de under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag.

Såfremt det under nr. 4 stillede ændringsforslag forkastes, vil

mindretallet stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

EL henviser til sine bemærkninger i

betænkningen over L 66.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem

af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.

behandling og vil stemme for de under nr. 4 og 6 stillede

ændringsforslag. Såfremt det under nr. 4 stillede

ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 1-3

og 5 stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti anser lovforslaget om patentering af

gener for at være i strid med grundlæggende etiske principper om

respekt for menneskeheden og det enkelte menneskes værdighed og for at

sætte menneskers og patienters integritet og sundhed over industriens

interesser.

Kristeligt Folkeparti ønsker ikke en

begrænsning af medicinfremstillingen, som patientforeninger har

anført kunne blive konsekvensen, hvis lovforslaget ikke bliver

vedtaget. Ifølge oplysninger fra formanden for Den Danske

Lægeforenings etiske udvalg og andre europæiske

lægeforeninger vil en vedtagelse af forslaget, som fremsat af

ministeren, imidlertid medføre, at loven vil få alvorlige

konsekvenser, fordi loven vil hæmme udviklingen af medicinsk behandling

og diagnostik på patienter.

Kristeligt Folkeparti kan støtte de fælles

udtalelser, jf. ovenfor, men finder, at der er behov for en skærpelse

af kravene til redegørelsen i forhold til udtalelsen, og for, at

redegørelsen udarbejdes årligt. Det er af afgørende

betydning, at patentmyndighederne er tilstrækkelig opmærksomme

på udviklingen inden for det genteknologiske område og på

dette områdes særlige karakter, således at man er i stand

til at foretage en etisk vurdering af patentansøgningerne. Kristeligt

Folkeparti har som følge heraf stillet ændringsforslag nr.

6.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(KRF):

Subsidiært (1-3):

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»

Uanset 2. pkt.

kan der ikke meddeles patent på gener til brug for fremgangsmåder

til diagnosticering og behandling.«

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»

Stk. 7. Der kan ikke

meddeles patent på opfindelser, som angår eller anvender et

biologisk materiale af human oprindelse, medmindre der er givet samtykke fra

den person, fra hvem der er udtaget prøver.«

3) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 01. I

patentansøgninger skal der konkret redegøres for, hvorledes en

sekvens eller delsekvens af et gen kan anvendes industrielt.«

Principalt (4):

4) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a

udgår stk. 2.

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF, EL og KRF):

5) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a

affattes stk. 2 således:

»

Stk. 2. Uanset stk. 1

kan en del af det menneskelige legeme, der er isoleret herfra eller på

anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en

sekvens eller en delsekvens af et gen, udgøre en patenterbar

opfindelse, selv om en sådan del i sin opbygning er identisk med

opbygningen i en naturligt forekommende del.«

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (SF

og EL):

6) I den under nr. 2 foreslåede § 1 b

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. Patent- og

Varemærkestyrelsen skal i forbindelse med ansøgninger om patent

på bioteknologiske opfindelser konkret redegøre for eventuelle

etiske aspekter og konsekvenser af det enkelte patent. Herudover udarbejder

Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd

årligt en redegørelse for de samlede effekter af patenter

på det bioteknologiske område. «

Bemærkninger

Til nr. 1

Som anbefalet af Det Etiske Råd vil det med

ændringsforslaget klart fremgå af lovforslagets tekst, at patent

på et gen ikke giver en patenthaver rettigheder, der kan

påberåbes i forbindelse med gendiagnostik og behandling. En

patentering af gener begrænser muligheden for lokalt forankret

udvikling og udnyttelse af nye diagnose- og behandlingsmetoder, hvilket er

uacceptabelt set i forhold til den selvstændige værdi, der ligger

i så vidt muligt at afhjælpe menneskelige lidelser.

Til nr. 2

Ændringsforslaget gør det til et krav for

patentering, at der bliver indhentet informeret samtykke fra den person, fra

hvem der udtages prøver i forbindelse med opfindelser, der angår

eller anvender et biologisk materiale af human oprindelse. Dette er

også anbefalet af Det Etiske Råd.

Til nr. 3

For at modvirke brede patenter er kravet om, at patentet

konkret kobles med den industrielle anvendelse, afgørende. Derfor

bør der specifikt i en patentansøgning vedrørende gener

redegøres herfor.

Til nr. 4

En patentering af menneskelige gener er uforenelig med det

etiske hensyn til den menneskelige værdighed, integritet og

selvbestemmelsesret.

Hvis dette ændringsforslag vedtages, bortfalder

ændringsforslagene nr. 1-3.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er alene en sproglig

præcisering. Med indføjelsen af ordene »uanset stk. 1«

gøres det klart, at stk. 2 er en undtagelse fra hovedreglen om, at det

menneskelige legeme og den blotte opdagelse af en del af det ikke kan

patenteres.

Baggrunden for ændringen er, at der under

behandlingen af lovforslaget har været udtrykt tvivl om forholdet

mellem undtagelsen i lovforslagets § 1 a, stk. 2, og hovedreglen i § 1 a,

stk. 1. Ifølge stk. 1 kan det menneskelige legeme og den blotte

opdagelse af dele heraf ikke patenteres. Ifølge stk. 2 kan en del af

det menneskelige legeme, f.eks. et gen, patenteres, såfremt den

pågældende del er isoleret fra det menneskelige legeme.

Om forholdet mellem § 1 a, stk. 1 og stk. 2, skal

nærmere bemærkes:

Lovforslagets § 1 a, stk. 1, fastslår som et etisk

grundprincip, at det menneskelige legeme eller dele heraf i deres naturlige

omgivelser ikke kan patenteres. Menneskelige gener kan således som

hovedregel ikke patenteres.

Lovforslagets § 1 a, stk. 2, udgør en undtagelse

til denne hovedregel, idet det følger af bestemmelsen, at en del af

det menneskelige legeme, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, kan

patenteres, såfremt den pågældende del er isoleret fra det

menneskelige legeme.

Det følger af stk. 2, at patent på et gen

eller en del af et gen kun kan opnås, når genet er isoleret fra,

dvs. befinder sig uden for det menneskelige legeme. Dette er f.eks.

tilfældet, når et gen på grundlag af f.eks. en

blodprøve eller vævsprøve er blevet isoleret gennem en

kemisk proces.

Ud over at genet skal være isoleret fra det

menneskelige legeme, er det tillige en betingelse for patentering, at der kan

anføres en industriel anvendelse af det pågældende gen

eller gensekvens, og at den opfindelse, som genet indgår i, har den

fornødne nyhedsværdi. Er disse betingelser opfyldt, og er et

patent på den baggrund udstedt, skal det understreges, at et

sådant patent ikke giver nogen som helst rettigheder over genet, som

befinder sig inde i det enkelte menneske.

Bestemmelsen i § 1 a, stk. 2, svarer til praksis efter den

gældende lov. Lovforslaget ændrer således ikke de

gældende regler om patentering på dette område.

Under behandlingen af lovforslaget har det også vist

sig, at der var usikkerhed om lovforslagets konsekvenser for gendiagnostik i

de tilfælde, hvor et gen eller en del heraf måtte opnå

patentering efter § 1 a, stk. 2.

Udgangspunktet er, at metoder til diagnosticering ikke kan

patenteres, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. I det tilfælde, hvor et

patenteret gen indgår i en metode til diagnosticering, kan der

imidlertid opstå en indirekte beskyttelse af metoden.

Problemstillingen skyldes ikke, at patientens gen er

nødvendigt som grundlag for undersøgelsen. Den opstår

derimod, hvis der ved undersøgelsen gøres brug af et produkt,

f.eks. en probe (kemisk produkt, væske eller lignende), der indeholder

det patenterede gen eller en del af det.

Loven vil i den forbindelse blive administreret

således, at dersom et isoleret gen kun kan bruges i en metode til

diagnosticering af en bestemt sygdom, og dersom sygdommen samtidig kun kan

diagnosticeres ved brug af dette gen, vil der ikke kunne gives patent

på genet.

Til nr. 6

Forslagsstilleren ønsker, at der i den danske

lovgivning indføres et krav om en mere grundlæggende vurdering

af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter og en regelmæssig

vurdering af den samlede effekt af biopatentering under hensyn til respekten

for menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed

samt under hensyn til dyrs velfærd.

Frode Sørensen (S)

nfmd.

Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)

René Skau Björnsson (S)

Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)

Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)

Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)

Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)

Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag 1

Bilaget er optrykt efter ønske fra

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Kristeligt Folkeparti.

Det Etiske Råds udtalelse om L 66

Den 11.

maj 2000

Til Patent- og Varemærkestyrelsen

Erhvervsministeriet

Vedrørende forslag til lov om ændring af

patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om

mønstre og lov om plantenyheder (L 66)

Resumé af Det Etiske Råds opfattelse af

lovforslag L 66

Det Etiske Råds opfattelse er, at patentering af

gener grundlæggende strider mod respekten for menneskehedens og det

enkelte menneskes integritet og værdighed samt hensynet til at sikre

lighed og retfærdighed.

Efter Det Etiske Råds opfattelse er dette

også den etiske holdning, som kommer til udtryk i direktivets art. 5,

stk. 1 og lovforslagets § 1a, stk. 1:

§ 1a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige

stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del

af det, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan ikke udgøre

patenterbare opfindelser.

Det Etiske Råd

finder derfor, at den i

lovforslaget nævnte bestemmelse § 1a, stk. 1 bør respekteres i

fuldt omfang.

Efter Det Etiske Råds opfattelse åbner

§ 1a, stk. 2 for, at § 1a, stk. 1 ikke respekteres. Selve dette, at

der opstilles kriterier for, hvornår opdagelser af naturen, herunder de

menneskelige gener, alligevel kan opfattes som patenterbare opfindelser, og

selve dette, at der fastslås nogle etiske begrænsninger (§1b,

stk. 2 og 3) og i det hele nærmere lovgives om patentering af dele af

mennesket, indebærer en implicit accept af, at den grundlæggende

bestemmelse i § 1a, stk. 1, alligevel ikke skal være

gældende.

Dette er etisk set uacceptabelt blandt andet med

henvisning til

at der herved stadfæstes en manglende respekt for

menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed

at der herved ses bort fra hensynet til at sikre lighed og

retfærdighed

at der herved ses bort fra at undgå tingsliggørelse og

kommercialisering af mennesket

at der ved patentering åbnes for mulighed for en monopolisering

af vores fælles genetiske arv.

Det Etiske Råd har i det følgende valgt at

pege på en række uklarheder ved og konsekvenser af lovforslaget.

Uklarheder og konsekvenser, som i sig selv kommer til at understrege de

betydelige etiske problemer, der opstår ved at begive sig ind på

en undsigelse af den grundlæggende bestemmelse.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at det

nuværende lovforslags § 1, stk. 3 sammenholdt med lovforslagets § 1a,

stk. 2 for det første ikke udelukker, at et produktpatent

på et gen i praksis indebærer, at patenthaver kan

påberåbe sig rettigheder, som kan have konsekvenser for

muligheden for, om der kan foretages gendiagnostik i forbindelse med

diagnostik og behandling af patienter, for eksempel ved at patenthaver

stiller krav om at gendiagnostikken skal foregå på patenthavers

laboratorier. For det andet kan det ikke udelukkes, at en sådan

mulig adskillelse af diagnostik og genetisk rådgivning vil hæmme

lokal forsknings- og lægefaglig udvikling og udnyttelse af

diagnostik.

Efter Det Etiske Råds opfattelse er

sådanne situationer etisk uacceptable, uanset om de opstår i

få, mange eller alle tilfælde, hvor der foretages gendiagnostik

og behandling.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at en

patentering af gener, som begrænser mulighederne for en lokalt

forankret udvikling og udnyttelse af nye diagnose- og behandlingsmetoder, er

uacceptabel set i forhold til den selvstændige værdi, der ligger

i så vidt muligt at afhjælpe menneskelig lidelse.

Efter Det Etiske Råds opfattelse bør

det klart fremgå af selve lovforslagets tekst, at patent

på et gen ikke giver en patenthaver rettigheder, der kan

påberåbes i forbindelse med gendiagnostik og behandling.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at der

såvel i selve lovforslagets tekst som i

bemærkningerne hertil hersker uklarhed om kravet til

angivelse af funktion og industriel anvendelse af en sekvens eller delsekvens

af et gen.

Efter Det Etiske Råds opfattelse bør

patentmyndighederne anlægge et kritisk skøn i forbindelse med

bioteknologiske patentansøgninger, da de etiske konsekvenser af

såkaldt brede patenter ikke er klarlagt diagnostisk eller

forskningsmæssigt. Man risikerer derfor at brede patenter vil bremse

udviklingen af nye diagnose- og behandlingsmetoder til at afhjælpe

menneskelig lidelse.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at der i dansk

lovgivning bør indføres et krav om en mere grundlæggende

vurdering af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter, og en

regelmæssig vurdering af den samlede effekt af bio-patentering.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at der er

behov for en konkret afklaring af, hvilken rolle Den Europæiske

gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny Teknologi skal

spille i forbindelse med patentlovgivningen. Afklaringen bør foruden

præcisering af gruppens kommissorium redegøre for retningslinier

for rekruttering af medlemmer til gruppen, herunder medlemslandenes

indflydelse på udpegning af medlemmer og endelig bør

retningslinierne for eventuelle ændringer af gruppens kommissorium

og rekruttering klarlægges. Det Etiske Råds opfattelse

er endvidere, at det er vigtigt, at et sådant organ er

tværfagligt sammensat, og at det sikres, at lægfolk bliver

repræsenteret. Det bør derfor sikres, at der er lægfolk

samt repræsentanter med filosofisk og lægefaglig indsigt

repræsenteret i gruppen.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at det vil

være ønskeligt, at der i dansk ret blev stillet krav om, at der

blev indhentet et informeret samtykke i de situationer, som er omtalt i

betragtning 26 i direktivet. I overensstemmelse med formuleringen af

betragtning 26, jf. herved formuleringen af betragtning 27, bør dette

krav være en betingelse for tildeling af patent.

1. Indledning

I brev af 27. marts 2000 har erhvervsministeren anmodet om

Det Etiske Råds kommentar til lovforslaget.

I 1993 udgav Det Etiske Råd redegørelsen

»Patent på

menneskegener«, og i 1996 og

1997 blev rådet hørt over de forskellige udkast til

EU-direktivet, som ligger til grund for det danske lovforslag. Det Etiske

Råd er ikke blevet hørt om lovforslaget forud for

fremsættelsen heraf.

For så vidt angår rådets udtalelser i

1996 og 1997, henvises til vedlagte bilag a, der også rummer det

baggrundsnotat, som i 1996 blev udarbejdet i forbindelse med rådets

afgivelse af høringssvar. Bilagene har tidligere været

offentliggjort i rådets årsberetninger for de

pågældende år.

I anledning af ministeriets forespørgsel har

rådet den 2. maj 2000 afholdt en offentlig høring »Patentering af gener« på Nationalmuseet, hvor

forskellige eksperter og interessenter på området deltog.

Programmet for denne høring og et resumé udarbejdet af

videnskabsjournalist Gitte Meyer er vedlagt, jf. vedlagte bilag b.

Under høringen blev det klart, at der på

visse punkter hersker usikkerhed om, hvordan det foreliggende lovforslag skal

fortolkes. Det gør klare betragtninger, endsige konklusioner

vanskelige uanset om disse er af økonomisk, politisk,

lægefaglig eller etisk karakter.

Det Etiske Råd har derfor i sin udtalelse beskrevet

uklarhederne, de mulige konsekvenser heraf og taget stilling hertil.

Det Etiske Råds kommissorium angår behandling

af etiske spørgsmål inden for den bio-medicinske forskning og

den sundhedsfaglige behandling m.v. af mennesket.

Rådet vil derfor koncentrere sine bemærkninger

om de bestemmelser i lovforslaget, der giver anledning til overvejelser af

etisk relevans i relation til dette område.

På denne baggrund har Det Etiske Råd på

sit møde den 11. maj 2000 tiltrådt følgende udtalelse om

lovforslaget:

2. Udtalelse

Det Etiske Råds opfattelse

er, at patentering af

gener grundlæggende strider mod respekten for menneskehedens og det

enkelte menneskes integritet og værdighed samt hensynet til at sikre

lighed og retfærdighed.

Efter Det Etiske Råds opfattelse er dette

også den etiske holdning, som kommer til udtryk i direktivets art. 5,

stk. 1 og lovforslagets § 1a, stk. 1:

§ 1a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige

stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del

af det, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan ikke udgøre

patenterbare opfindelser.

Det Etiske Råd

finder derfor, at den i

lovforslaget nævnte bestemmelse § 1a, stk. 1 bør respekteres i

fuldt omfang.

Efter Det Etiske Råds opfattelse åbner

§ 1a stk. 2 for, at § 1a, stk. 1 ikke respekteres. Selve dette at der

opstilles kriterier for, hvornår opdagelser af naturen herunder de

menneskelige gener alligevel kan opfattes som patenterbare opfindelser, og

selve dette, at der fastslås nogle etiske begrænsninger (§1b,

stk. 2 og 3) og i det hele nærmere lovgives om patentering af dele af

mennesket, indebærer en implicit accept af, at den grundlæggende

bestemmelse i § 1a, stk. 1, alligevel ikke skal være

gældende.

Dette er etisk set uacceptabelt blandt andet med

henvisning til

at der herved stadfæstes en manglende respekt for

menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed

at der herved ses bort fra hensynet til at sikre lighed og

retfærdighed

at der herved ses bort fra at undgå tingsliggørelse og

kommercialisering af mennesket

at der ved patentering åbnes for mulighed for en monopolisering

af vores fælles genetiske arv.

Det Etiske Råd har i det følgende valgt at

pege på en række uklarheder ved og konsekvenser af lovforslaget.

Uklarheder og konsekvenser, som i sig selv kommer til at understrege de

betydelige etiske problemer, der opstår ved at begive sig ind på

en undsigelse af den grundlæggende bestemmelse.

Lovforslagets § 1a lyder i sit fulde omfang

således:

§ 1a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige

stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del

af det, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan ikke udgøre

patenterbare opfindelser.

Stk. 2.

En del af det menneskelige legeme, der er

isoleret eller på anden måde frembragt ved en teknisk

fremgangsmåde, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan

udgøre en patenterbar opfindelse, selv om en sådan del i sin

opbygning er identisk med opbygningen i et naturligt forekommende

element.

Lovforslagets § 1a er baseret på direktivets artikel

5. Direktivets artikel 5, stk. 3 indeholder imidlertid en bestemmelse, som

ikke findes i selve lovforslaget. Ifølge artikel 5, stk. 3 skal der i

patentansøgningen »redegøres konkret for, hvorledes en sekvens eller

delsekvens af et gen kan anvendes industrielt.« Dette krav til patentansøgning findes som sagt ikke i

lovforslagets tekst, men fremgår alene af

bemærkningerne.1

Det Etiske Råds opfattelse

er, at det

vil styrke læsbarheden af lovtekstens § 1a, hvis stk. 3 fra direktivet

blev tilføjet. Et gens industrielle anvendelse er jo netop et

væsentlig hovedkrav for at opnå et patent ud over de krav, der

er nævnt i § 1a, stk. 2 og markerer i lovforslagets

selvforståelse forskellen til en opdagelse.

Det Etiske Råd

er imidlertid uanset

tilføjelse af artikel 5 stk. 3 af den opfattelse, at der såvel

i selve lovforslagets tekst som i bemærkningerne hertil

hersker uklarhed om kravet til angivelse af funktion og industriel anvendelse

af en sekvens eller delsekvens af et gen.

Det Etiske Råd anser det derfor for en vigtig opgave

at få præciseret fire forhold:

2.1. For det første: Kriterier for patentering?

I direktivets betragtning 23 og 24, der genfindes i de

almindelige bemærkninger til det danske lovforslag, står

følgende:

(23) en enkelt DNA-sekvens uden angivelse af funktion

indeholder ingen teknisk oplysning og kan derfor ikke udgøre nogen

patenterbar opfindelse;

(24) for at kriteriet om industriel anvendelse kan anses

for opfyldt, må det kræves, at det i tilfælde, hvor en

sekvens eller delsekvens af et gen anvendes til produktion af et protein

eller delprotein, præciseres, hvilket protein eller delprotein der

produceres, og hvilken funktion det opfylder;

Det springende punkt er ordet »funktion«. Og et

hovedspørgsmål er: Hvilke herunder hvor specifikke

funktioner vil man skulle angive for at få et produktpatent på en

sekvens eller en delsekvens af et gen?

Ved Det Etiske Råds høring blev

fremført det synspunkt, at patentadvokater vil søge at

hjælpe biotekfirmaer til at opnå patenter, der er meget bredt

dækkende, og det blev i den sammenhæng fremført, at man

risikerer at bremse udviklingen af nye terapeutiske metoder. Som eksempler

blev nævnt et amerikanske patent, som dækker brugen af stamceller

isoleret fra navlesnorsblod til behandling af sygdom, eller et andet

amerikansk patent, som dækker enhver brug af stamceller til dyrkning af

celler eller organer. Det handler altså om, hvor brede eller hvor

specifikke patenter, hvor brede eller specifikke funktionsangivelser der

accepteres af patentmyndighederne.

Efter Det Etiske Råds opfattelse bør

patentmyndighederne anlægge et kritisk skøn i forbindelse med

bioteknologiske patentansøgninger, da de etiske konsekvenser af

såkaldt brede patenter ikke er klarlagt diagnostisk eller

forskningsmæssigt. Man risikerer derfor at brede patenter vil bremse

udviklingen af nye diagnose- og behandlingsmetoder til at afhjælpe

menneskelig lidelse.

2.2. For det andet: Uacceptable konsekvenser for diagnostik af patent

på gener

Hvilke konsekvenser vil patent på et gen få

for muligheden for at udføre diagnostiske undersøgelser, hvor

dette gen indgår i undersøgelsesmetoden?

Ved høringen2 blev i den

sammenhæng fremført, at lovforslagets § 1, stk. 3, sammenholdt

med § 1a, stk. 2 kunne forstås således, at et patent på et

gen kunne begrænse muligheden for at udføre gendiagnostik, da

denne ikke kan udføres uden anvendelse af genet.

Begrundelsen er følgende:

§ 1, stk. 3. »Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk

behandling eller til diagnosticering, som anvendes på mennesker eller

dyr, anses heller ikke for opfindelser. Dette er ikke til hinder for, at der

meddeles patent på produkter, herunder stoffer og stofblandinger, til

brug i disse fremgangsmåder.«

I den første sætning i § 1, stk. 3 er

fremgangsmåder til diagnosticering undtaget fra muligheden for

patentering, da det ikke anses for en opfindelse.

I den anden sætning i § 1, stk. 3 præciseres, at et

produkt til brug i en diagnostisk fremgangsmåde kan

patenteres.

Spørgsmålet er imidlertid hvor ofte følgende

situation kan forekomme: En patenthaver har patent på et gen og

metoden til diagnostik kan ikke gennemføres uden genet og der

kan ikke bruges en anden metode til diagnosticering. Ved rådets

høring var der to forskellige hovedsynspunkter på

spørgsmålet: Ét synspunkt var, at den

beskrevne situation kun vil forekomme i meget sjældne

tilfælde. Det vil sige, at det kun vil være i meget få

tilfælde, at patenthaveren vil kunne påberåbe sig

rettigheder i forhold til produktet (genet), der anvendes til gendiagnostik

til eneret til at anvende den diagnostiske fremgangsmåde som produktet

bruges i. Et andet synspunkt var, at situationen ville

forekomme i alle tilfælde med patent på gener, fordi

enhver diagnostisk fremgangsmåde uanset teknik vil gå ud

på at påvise eller udelukke variationer i genet, det patenterede

stofs, opbygning. Det vil sige, at patenthaver i praksis ville have de

rettigheder til diagnostik, som første sætning i § 1 stk. 3

ellers skulle forhindre.

Klare spørgsmål som »har indehaveren af et patent

på en bestemt gensekvens ret til at forbyde andre såsom

læger i det danske sundhedsvæsen at benytte denne genetiske

information til at teste og stille diagnoser på patienter? Hvordan skal

eneretten til erhvervsmæssig udnyttelse af den patenterede, genetiske

information egentlig forstås?« (Uddrag fra Gitte Meyers resumé,

side 10), kan der altså ikke gives klare svar på.

Ved Det Etiske Råds høring blev det dog

uomtvisteligt påvist, at patent på et gen af visse firmaer

søges anvendt på netop denne måde:

Det amerikanske firma Myriad Genetics som har visse

amerikanske patentrettigheder med relation til brystkræftgener

(BRCA-1/2) ønsker efter det oplyste at indgå licensaftaler med

laboratorier i Sverige og stiller samtidig krav om, at i tilfælde, hvor

det drejer sig om at finde hidtil ukendte fejl skulle en blodprøve

undersøges i USA. Det er et eksempel på, at patenthaveren kan

hindre udførelsen af undersøgelser lokalt ved at stille

nærmere vilkår for udnyttelsen af patentet. (Et hovedprincip

inden for patentretten er, at en patentrettighed indebærer en ret til

at forbyde andre at udnytte opfindelsen, det vil sige, at patenthaveren kan

forbyde andre at fremstille, udbyde eller bringe det patenterede produkt i

omsætning). Ét problem ved at forhindre udførelsen af

undersøgelser lokalt kan være, at lokale

forskningsmiljøer bliver unddraget materiale til videreudvikling af

diagnostiske metoder. I forlængelse heraf er et andet problem, at en

forhindring af udførelse og videreudvikling af undersøgelser

lokalt, også kan være, at det skader den genetiske

rådgivning af konkrete familier: »I forhold til de klassiske arvelige

sygdomme er der udviklet traditioner for en nær forbindelse mellem

forskning, rådgivning og behandling. De familier, der plages af

sygdommene, er både forskningens begrundelse og dens grundlag. I

forbindelse med rådgivning og behandling leverer de forskningsmateriale

i form af blodprøver og sygehistorier. Der undersøges,

rådgives, behandles og opbygges videnbase på samme tid.

Sygdomsfremkaldende variationer tolkes ved at kombinere oplysninger om

personer og deres gener.« (Uddrag fra Gitte Meyers resumé, side

19)

Det Etiske Råds opfattelse

er, at det

nuværende lovforslags § 1, stk. 3 sammenholdt med lovforslagets § 1a,

stk. 2 for det første ikke udelukker, at et produktpatent

på et gen i praksis indebærer, at patenthaver kan

påberåbe sig rettigheder, som kan have konsekvenser for

muligheden for, om der kan foretages gendiagnostik i forbindelse med

diagnostik og behandling af patienter, for eksempel ved at patenthaver

stiller krav om at gendiagnostikken skal foregå på patenthavers

laboratorier. For det andet kan det ikke udelukkes, at en sådan

mulig adskillelse af diagnostik og genetisk rådgivning vil hæmme

lokal forsknings- og lægefaglig udvikling og udnyttelse af

diagnostik.

Efter Det Etiske Råds opfattelse er

sådanne situationer etisk uacceptable, uanset om de opstår i

få, mange eller alle tilfælde, hvor der foretages gendiagnostik.

Det Etiske Råds opfattelse er, at en patentering af gener, som

begrænser mulighederne for en lokalt forankret udvikling og udnyttelse

af nye diagnose- og behandlingsmetoder, er uacceptabel set i forhold til den

selvstændige værdi, der ligger i så vidt muligt at

afhjælpe menneskelig lidelse.

Ved Det Etiske Råds høring blev det

fremført, at en måde at sikre sig mod sådanne uacceptable

konsekvenser af produktpatenthavers eneret kunne være at gøre

brug af tvangslicensreglen i patentlovens § 47. Det overlades med andre ord

til domstolene at regulere spørgsmålet om acceptable eller

uacceptable konsekvenser af produktpatenthavers eneret.

Efter Det Etiske Råds opfattelse bør

det klart fremgå af selve lovforslaget, at patent på et

gen ikke giver en patenthaver rettigheder, der kan påberåbes i

forbindelse med gendiagnostik og behandling.

2.3. For det tredje: Behov for skærpet og systematisk etisk

vurdering

Lovforslagets § 1b populært kaldet etikparagraffen

lyder således:

§ 1b.

Patent meddeles ikke på opfindelser,

hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller

offentlig orden.

Stk. 2.

En udnyttelse skal ikke anses for at stride

mod sædelighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyttelsen

er forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.

Stk. 3.

I medfør af stk. 1 kan der bl.a.

ikke meddeles patent på:

fremgangsmåder til kloning af mennesker,

fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet hos

menneskets kønsceller,

anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle

formål,

fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet, som

kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i væsentlig

medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved

sådanne fremgangsmåder.

I forhold til § 1b er Det Etiske Råds

opfattelse, at det er af afgørende betydning, at

patentmyndighederne er tilstrækkeligt opmærksomme på

udviklingen inden for det genteknologiske område og på dette

områdes særlige karakter, således at man er i stand til at

foretage en etisk vurdering af patentansøgningerne.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at der i dansk

lovgivning bør indføres et krav om en mere grundlæggende

vurdering af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter, og en

regelmæssig vurdering af den samlede effekt af bio-patentering, hvilket

kunne styrke grundlaget for den etiske vurdering af fremtidige patenter, jf.

direktivets betragtning 39.

Direktivets betragtning 44 lyder:

»

Den

Europæiske gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny

Teknologi under Kommissionen evaluerer alle etiske aspekter i forbindelse med

bioteknologi; det bemærkes at denne gruppe kun kan konsulteres,

herunder også om patentrettigheder, med henblik på evaluering af

bioteknologien i forhold til de grundlæggende etiske principper.«

Det første led i denne betragtning går igen

som artikel 7 i direktivet.

Det Etiske Råd opfattelse

er fortsat (jf. Det

Etiske Råds høringssvar fra 1997), at formuleringen af artikel 7

og betragtning 44 er alt for vag til at udgøre nogen sikring af, at

der vil ske en tilstrækkelig etisk vurdering i forhold til sager om

patentering af dele af det menneskelige legeme.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at der er

behov for en række afklaringer af, hvilken rolle Den Europæiske

gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny Teknologi, skal

spille i forbindelse med patentlovgivningen. Afklaringerne bør omfatte

gruppens kompetence, medlemslandenes indflydelse på udpegning af

medlemmer og på eventuelle ændringer af gruppens kompetence og

medlemssammensætning. Det Etiske Råds opfattelse er

endvidere, at det er vigtigt, at et sådant organ er tværfagligt

sammensat, da det især er vigtigt, at det sikres, at lægfolk

bliver repræsenteret. Det bør derfor sikres, at der både

er lægfolk, samt repræsentanter med filosofisk og

lægefaglig indsigt i udvalget.

2.4. For det fjerde: Informeret samtykke som betingelse for

patentering

Direktivets betragtning 26, som i det danske lovforslag

findes i de almindelige bemærkninger pkt. 3.4. lyder:

»

Hvis en

opfindelse angår eller anvender et biologisk materiale af human

oprindelse, og der indgives patentansøgning, skal den person, fra hvem

der udtages prøver, have lejlighed til frit at give informeret

samtykke hertil i overensstemmelse med national ret.«

Det fremgår af betragtning 26 til direktivet, at man

i de tilfælde, hvor en opfindelse angår eller anvender et

biologisk materiale af human oprindelse, og der indgives

patentansøgning, skal den person, fra hvem der udtages prøver,

have lejlighed til frit at give informeret samtykke hertil i overensstemmelse

med national ret.

I Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og

Biomedicin artikel 22 fremgår det, at såfremt en del af et

menneskes legeme fjernes under en intervention, kan en sådan del kun

opbevares og anvendes til andet formål end det, der var årsag til

fjernelsen, såfremt dette sker i overensstemmelse med gældende

regler om information og samtykke.

Konventionens artikel 22 om det informerede samtykke kan

imidlertid ifølge konventionens artikel 26 fraviges i national ret, og

det er grunden til, at Danmark har kunnet ratificere konventionen, selvom der

ikke i dansk ret stilles krav om informeret samtykke i forbindelse med

anvendelse af vævsprøver.

Det Etiske Råds opfattelse

er, at det vil

være ønskeligt, at der i dansk ret blev stillet krav om, at der

blev indhentet et informeret samtykke i de situationer, som er omtalt i

betragtning 26 i direktivet. I overensstemmelse med formuleringen af

betragtning 26, jf. herved formuleringen af betragtning 27, bør dette

krav være en betingelse for tildeling af patent.

Det Etiske Råd har herved forudsat, at donation af

væv og organer fortsat sker vederlagsfrit.

1

I et høringssvar til lovforslaget

foreslår professor, dr. jur. Mogens Koktvedgaard i øvrigt, at

direktivets artikel 5, stk. 3, optages i den gældende patentlovs § 8,

stk. 2.

2

Det Etiske Råd er bekendt med, at

afdelingsleder, overlæge, dr. med. John-Erik Stig Hansen (Center for

små handicapgrupper) efter høringen har udformet notatet

»Forvirringen

om genpatenter beror på en misforståelse«, og at Patent- og

Varemærkestyrelsen har bekræftet, at den patentretlige tolkning

af notatet er korrekt. Efter Det Etiske Råds opfattelse fjerner det

ikke uklarheden i lovforslaget, det vil sige, at det ikke kan udelukkes, at

et produktpatent på et gen i praksis kan indebære, at patenthaver

kan påberåbe sig rettigheder, som kan have betydning for

muligheden for, at der kan foretages gendiagnostik.

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter

ønske fra Socialdemokratiet, Venstre og Det Radikale Venstre.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere Det Etiske Råds

udtalelse, jf. L 66 - bilag 43. Ministeren bedes herunder oplyse, om Det

Etiske Råds udtalelse giver ministeren anledning til overvejelser om,

hvorledes der i lovforslaget kan tages højde for Det Etiske Råds

bemærkninger.

Svar:

I sin udtalelse har Det Etiske Råd peget på en

række vigtige problemstillinger. Flere af disse problemstillinger har

været omtalt i medierne og tillige været genstand for

spørgsmål fra udvalget. I det følgende vil jeg kommentere

de enkelte punkter, som er rejst af Det Etiske Råd.

1. Patent på menneskelige gener

Det Etiske Råd giver udtryk for, at der ikke skal

kunne tages patent på menneskelige gener, fordi det grundlæggende

strider imod menneskehedens og det enkelte menneskes integritet.

Hertil skal jeg bemærke, at det følger af

forslagets § 1a, stk. 1, at den blotte opdagelse af en del af det

menneskelige legeme, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, ikke kan

udgøre en patenterbar opfindelse. Det vil sige, at menneskelige gener

som hovedregel ikke patenteres, hvilket er i overensstemmelse med Det Etiske

Råds holdning.

Stk. 2 indeholder en undtagelse til denne regel, idet en

del af det menneskelige legeme, herunder en sekvens eller delsekvens af det

gen, der er isoleret fra legemet, kan patenteres.

Denne undtagelse har givet anledning til meget debat. Til

forståelse af undtagelsen er det vigtigt at slå fast, at patent

kun kan opnås, når genet befinder sig uden for det menneskelige

legeme. Det er fx tilfældet, når et gen, fx på grundlag af

en blodprøve eller vævsprøve, er blevet isoleret gennem

en kemisk proces. Gennem den viden, der findes om genet og dets funktion, er

det derefter muligt at fremstille et produkt, fx et lægemiddel, der

udnytter genets egenskaber. Det kendes fx fra insulin.

Det afgørende i patentmæssig sammenhæng

er, at der i forbindelse med denne isolering kan anføres en industriel

anvendelse af den pågældende sekvens. Et eksempel på

industriel anvendelse er fremstilling af lægemidler, fx insulin, som er

baseret på det isolerede menneskelige gen.

Når der er foretaget en sådan isolering, kan

genet typisk fremstilles syntetisk, hvorved det bliver muligt at

masseproducere genet til brug for fremstilling af det pågældende

lægemiddel.

Det er således ikke opdagelsen af genet, der

bevirker at genet kan patenteres, men de resultater, der er opnået ved

forskningen på grundlag af genet. Det er også vigtigt at

understrege, at et sådan patent ikke giver nogen som helst rettigheder

over genet, som befinder sig inde i det enkelte menneske.

Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at brugen af

menneskelige gener er af meget stor betydning for behandlingen af mange

svære sygdomme, og at betydningen ikke vil blive mindre i fremtiden.

Jeg kan her pege på den medicinfremstilling, der i dag finder sted af

en række livsvigtige lægemidler, fx insulin og interferon.

På den baggrund kan jeg ikke være enig i, at patent på

gener skal være udelukket.

Der er store forventninger til forskning på det

genteknologiske område netop for at imødegå mange af disse

sygdomme. Derfor bør muligheden for patentering også udnyttes

som en tilskyndelse til at udføre denne forskning. For mange

virksomheder, som udfører en sådan forskning og udvikling, er

det helt afgørende at kunne opnå patent for herigennem at

beskytte sine forskningsresultater mod andres udnyttelse. Det er samtidig

også den økonomiske forudsætning for, at den enkelte

virksomhed kan fortsætte sin forskning, som i sidste ende også

kommer samfundet til gode.

Det er også vigtigt at bemærke, at patentering

medfører, at den konkrete opfindelse skal offentliggøres

allerede 18 måneder efter patentansøgningens indlevering. Herved

får andre mulighed for at gøre sig bekendt med

forskningsresultaterne og kan bygge videre herpå med henblik på

at nå nye fremskridt. Ifølge lovgivningen er det muligt frit at

forske videre på patenterede opfindelser. Uden patenteringsmuligheden

ville disse resultater efter al sandsynlighed forblive hemmelige.

Patentering af gener er allerede i dag anerkendt. Det

følger af den gældende patentlov og er nu også

fastslået i direktivet.

Selv om jeg har forståelse for Det Etiske Råds

synspunkt, mener jeg ikke, at der bør indføres et generelt

forbud mod patent på gener, når patenteringsbetingelserne i

øvrigt er til stede. Et sådant forbud vil desuden være

uforeneligt med direktivet.

For at klargøre forholdet mellem på den ene

side den grundlæggende regel om, at menneskelige gener ikke kan

patenteres, jf. forslagets § 1a, stk. 1, og på den anden side

undtagelsen for så vidt angår isolerede gener, jf. forslagets §

1a, stk. 2, er jeg indstillet på at præcisere dette gennem en

sproglig ændring til lovforslaget, således at det fremgår

af stk. 2, at der »uanset stk.

1« kan opnås patent på

en del af det menneskelig legeme, der er isoleret herfra.

2. Gendiagnostik

Efter Det Etiske Råds opfattelse bør det

klart fremgå af selve lovforslagets tekst, at patent på et gen

ikke giver patenthaver rettigheder, der kan påberåbes i

forbindelse med gendiagnostik og behandling.

Det Etiske Råd peger på, at patent på et

gen kan få konsekvenser for muligheden for at udføre

diagnostiske undersøgelser, hvor dette gen indgår i

undersøgelsesmetoden. Det kan ifølge Det Etiske Råd ikke

udelukkes, at patenthaver vil kunne stille betingelser for udnyttelse af

patentet, fx at gendiagnostikken skal udføres på patenthavers

laboratorier. Det kan ifølge Det Etiske Råd heller ikke

udelukkes, at en sådan mulig adskillelse af diagnostik og genetisk

rådgivning vil hæmme lokal forskning og lægefaglig

udvikling og udnyttelse af diagnostik.

Det er principielt korrekt, at patentering af et gen vil

kunne få konsekvenser for en diagnostisk undersøgelse, hvis

genet indgår i diagnosticeringsprocessen.

Problemstillingen opstår ikke ved, at patientens gen

er nødvendigt som grundlag for undersøgelsen, men derimod, ved

at der i undersøgelsen i visse tilfælde gøres brug af et

produkt, fx en probe (kemisk produkt, væske eller lignende), der

indeholder det patenterede gen eller en del af det. Genet i proben er

således medvirkende til bestemmelse af, om patientens gen er rask eller

sygt.

Der er imidlertid uenighed i lægevidenskabelige

kredse om, hvor aktuel denne problemstilling er. Jeg vedlægger til

udvalgets orientering det notat, som Det Etiske Råd henviser til, og

som er udarbejdet af afdelingsleder, overlæge dr.med. John-Erik Stig

Hansen.

Ifølge notatet nødvendiggør

diagnosticering ikke anvendelse af det patenterede gen. Diagnosticeringen vil

typisk ske ved hjælp af prober eller antistoffer, der ikke indeholder

det patenterede gen. Ved tilsætning af proben fx til en

blodprøve vil der kunne fremkomme indikationer for

sygdomsanlæg.

Såfremt brug af det patenterede gen imidlertid er

nødvendigt i en konkret diagnoseproces, vil jeg gerne påpege, at

benyttelsen af det pågældende gen normalt vil ske gennem en

aftale mellem patenthaveren og fx det danske hospital. Såfremt genet

indgår i et produkt, der kan købes på markedet, vil

hospitalet frit kunne anvende produktet på samme måde, som

når vi andre har købt en bil, hvori der indgår en

patenteret del. Her kan patenthaver hverken stille betingelser for hvordan,

vi anvender bilen eller kræve betaling i form af licens, når vi

kører i bilen.

Skulle patenthaver imidlertid alligevel stille

sådanne betingelser, som reelt umuliggør anvendelsen af genet,

vil der være mulighed for, at danske domstole kan give hospitalet

tvangslicens til at benytte det patenterede gen og samtidig fastsætte

betingelserne for benyttelsen.

Jeg vil gerne tilføje, at problemets omfang

også skal ses i lyset af, at administrationen af loven vil ske på

en sådan måde, at dersom et isoleret gen kun kan bruges i en

metode til diagnosticering af en bestemt sygdom, og dersom sygdommen samtidig

kun kan diagnosticeres ved brug af dette gen, vil der heller ikke kunne gives

patent på genet. Denne præcisering vil indgå i

bemærkningerne til den ændring af lovforslaget, som jeg har

omtalt ovenfor.

Den problemstilling, som her er rejst af Det Etiske

Råd, bygger i nogen grad på eksempler fra USA, hvor

retsstillingen er anderledes end i Danmark og Europa. I USA er der en videre

adgang til at give patenter. Det er også vigtigt at fastslå, at

et amerikansk patent ikke har gyldighed i Danmark, og derfor heller ikke kan

håndhæves her.

Denne problemstilling har tidligere været rejst af

professor Torben Kruse og været behandlet i min besvarelse af udvalgets

spørgsmål 36.

Efter min opfattelse fører Det Etiske Råds

udtalelse ikke til behov for en lovændring på dette område.

Hertil kommer, at en sådan lovændring vil være uforenelig

med direktivet, og Danmark ville derfor komme i konflikt med EU-retten.

Jeg vil derimod i den fremtidige administration af loven

påse, at reglerne administreres på en sådan måde, at

patent på gener kun meddeles under meget klare og specifikke

betingelser til imødegåelse af de problemer, som Det Etiske

Råd har rejst. Disse præciseringer vil fremgå af de

vejledninger, som Patent- og Varemærkestyrelsen skal arbejde efter i

forbindelse med behandling af patentansøgninger.

3. Geners funktion og brede patenter

Efter Det Etiske Råds opfattelse hersker der

såvel i selve lovforslagets tekst som i bemærkningerne hertil

uklarhed om kravet til angivelse af funktion og industriel anvendelse af en

sekvens eller delsekvens af et gen.

Samtidig er det rådets opfattelse, at der bør

anlægges et kritisk skøn i forbindelse med bioteknologiske

patentansøgninger, da de etiske konsekvenser af såkaldt brede

patenter ikke er klarlagt diagnostisk eller forskningsmæssigt. Brede

patenter vil kunne bremse udviklingen af nye diagnose- og behandlingsmetoder

til at afhjælpe menneskelig lidelse.

Her skal jeg erindre om, at lovforslaget er et

ændringsforslag til patentloven. Det fremgår således af de

eksisterende bestemmelser, at opfindelsens funktion og industrielle

anvendelse skal fremgå af patentansøgningen som

forudsætning for patentering.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen om

patentansøgninger vil disse betingelser blive yderligere specificeret

på grundlag af gennemførelsen af direktivet. Jeg mener, det er

mest hensigtsmæssigt at samle disse bestemmelser i

bekendtgørelsen, som indeholder de nærmere regler for

patentansøgninger og deres indhold.

Jeg er samtidig enig i Det Etiske Råds betragtninger

om brede patenter. Jeg vil ligeledes her påse, at Patent- og

Varemærkestyrelsen i behandlingen af patentansøgninger sikrer,

at omfanget af patenter ikke omfatter mere end højst

nødvendigt.

4. Etisk vurdering

Efter Det Etiske Råds opfattelse bør der i

dansk lovgivning indføres et krav om en mere grundlæggende

vurdering af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter, og en

regelmæssig vurdering af den samlede effekt af biopatentering.

Det er samtidig Det Etiske Råds opfattelse, at der

er behov for en afklaring af, hvilken rolle Den Europæiske gruppe

vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny Teknologi skal spille i

forbindelse med patentlovgivningen.

Jeg er enig i, at der på baggrund af den voldsomme

udvikling inden for bioteknologien er behov for konstant af have fokus

på de etiske aspekter af denne udvikling. Jeg vil derfor i forbindelse

med vedtagelsen af lovforslaget overveje, hvorledes Patent- og

Varemærkestyrelsens viden kan suppleres på dette område som

led i styrelsens behandling af patentansøgninger. Det gælder

ikke kun i forhold til opfindelser, der er baseret på isolerede

menneskelige gener, men også opfindelser, hvor der kan blive tale om at

vurdere dyrs lidelser i forhold til den medicinske nytteværdi af

opfindelsen.

Med hensyn til Kommissionens etiske gruppe kan jeg oplyse,

at det er en selvstændig gruppe, som rådgiver Kommissionen.

Gruppen består af 12 medlemmer. Danmark er ikke for tiden

repræsenteret i gruppen. Til orientering vedlægges en oversigt

over gruppens medlemmer og gruppens kommissorium.

Jeg vil fra dansk side arbejde for, at gruppen er så

tværfagligt sammensat som muligt, og at Danmark vil blive

repræsenteret i gruppen.

5. Informeret samtykke

Det er Det Etiske Råds opfattelse, at der som

betingelse for patentering af opfindelser, som bygger på

blodprøver eller lignende, skal foreligge et informeret samtykke fra

den pågældende person.

Jeg er enig i Det Etiske Råds ønske på

dette område. Jeg kan oplyse, at vi fra dansk side under

forhandlingerne om direktivet arbejdede energisk på at få dette

krav ind i selve direktivteksten. Det samme gjaldt kravet om oplysninger om

oprindelsen af plantegenetisk materiale. Vi måtte imidlertid erkende,

at sådanne krav vil betyde indførelse af nye

patenteringsbetingelser, som strider imod internationale aftaler under WTO,

og at de øvrige lande af denne grund ikke kunne støtte vores

ønske. Jeg vil imidlertid fortsat arbejde for, at de internationale

regler bliver ændret på dette punkt.

I stedet er disse krav bl.a. på dansk foranledning

optaget i betragtningerne til direktivet. Det betyder, at der fortsat er

fokus på disse spørgsmål.

Jeg skal imidlertid gøre opmærksom på,

at der under Sundhedsministeriets område findes lovgivning, som sikrer

at der skal foreligge informeret samtykke i forbindelse med

iværksættelse af forskningsprojekter og lignende.

Notat: Forvirringen om genpatenter beror på en

misforståelse

John-Erik Stig Hansen

Afdelingsleder, overlæge, dr.med.

4. maj 2000

Der er rejst tvivl om betydningen af det lovforslag om

ændring af patentloven, som drejer sig om en EU-harmonisering af

reglerne for beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (L 66). Professor

Torben Kruse, Odense Universitetshospital, har gennem pressen udtrykt

bekymring for, om de nye regler vil betyde, at man ikke kan diagnosticere en

arvelig sygdom ved at undersøge et menneskeligt gen uden at skulle

indrette sig efter et firma, der måtte have patent på det

pågældende gen. Sagen er blevet kraftigt blæst op i pressen

og har bl.a. medført at behandlingen af lovforslaget i Folketinget er

standset mellem 2. og 3. behandling. Det store postyr skyldes imidlertid en

ret banal fejlfortolkning af selve lovteksten, specielt § 1, stk. 3, hvor der

siges:

»Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk

behandling eller til diagnosticering, som anvendes på mennesker eller

dyr, anses heller ikke som opfindelser. Dette er ikke til hinder for, at der

meddeles patent på produkter, herunder stoffer og stofblandinger, til

brug i disse fremgangsmåder.«

Når der er tale om et patent på et gen, skal

der ud over en identifikation af genet også være en beskrivelse

af en påtænkt industriel anvendelse, og dette skal være en

nyhed. På den måde kan et firma godt udtage patent på et

gen, når firmaet har karakteriseret det (sekventering), påvist

dets funktion og angivet en anvendelse i f.eks. sygdomsbehandling. Firmaet

kan så siges at have patent på det pågældende gen til

den beskrevne anvendelse. Det kunne f.eks. dreje sig om et gen for en

vækstfaktor, som et firma havde karakteriseret og foreslået

anvendt til behandling af dværgvækst.

Diagnosticering er som nævnt i ovennævnte § 1,

stk. 3 første sætning eksplicit undtaget fra mulighederne for

patentering. Når man undersøger et gen for om det evt. skulle

indeholde en sygdomsfremkaldende mutation benytter man forskellige stoffer og

metoder til at aflæse genets sekvens og evt. påvise den relevante

mutation. Genet som sådan anvendes ikke i sig selv, det er blot

genstand for undersøgelsen. Hele debatten i denne sag er opstået

fordi Torben Kruse er usikker på, om dette er tilstrækkeligt til

at krænke patenthaverens rettigheder, og om han derfor er udelukket fra

at foretage sin egen diagnostiske undersøgelse med anvendelse af sine

egne metoder og stoffer. Diagnose af en sygdom ved f.eks. at påvise en

sygdomsfremkaldende mutation i et bestemt menneskeligt gen er imidlertid ikke

en anvendelse af dette gen, og et patent på dette menneskelige

gen kan ikke i Europa forhindre nogen i at undersøge genet. Hvis man

til en sådan undersøgelse ønsker at anvende et bestemt

apparat eller stof, herunder en syntetisk DNA-sekvens, der er

patentbeskyttet, så skal man betale licens til patenthaver. Men dette

har ikke noget at gøre med et evt. patent på det menneskelige

gen, der skal undersøges for sygdom. Man er frit stillet til at bruge

et andet stof til sin undersøgelse af det pågældende

gen.

Tilsvarende kendes allerede fra den eksisterende

diagnostiske praksis. Hvis f.eks. en patolog undersøger en

vævsprøve udtaget fra en patients kræftknude, så

kunne hun måske anvende et antistof til at påvise om

kræftcellerne udtrykte et bestemt markørprotein. Dette sker hver

dag på vore sygehuse over hele landet. Her er der imidlertid ingen

diskussion om evt. overtrædelse af patentrettighederne, selv hvis der

findes et patent på det pågældende markørprotein til

industriel anvendelse f.eks. som referenceprotein i en patenteret

undersøgelsesprocedure (et diagnostisk kit). Hvis det antistof, der

anvendes til at påvise markørproteiner, er omfattet af et

patent, så ville dette kræve en licensbetaling til patenthaver,

hvilket som oftest sker ved at et sådant antistof indkøbes fra

det firma, der har patent. Men hvis patologen selv havde fremstillet et andet

antistof, ville det stå hende frit at bruge det til

undersøgelsen.

Som et andet eksempel kan man analogisere med ophavsretten

til et litterært værk. Når en forfatter har udgivet en bog

kan man frit læse teksten (genet) uden at krænke hans

rettigheder. Men hvis man ville anvende hans bog og f.eks. oplæse den i

radioen, så ville man krænke hans ophavsret, medmindre man havde

fået hans accept dertil (licens).

Eller for at gøre det helt simpelt: Hvis jeg

undersøger en patients hjerte med et stetoskop, så anvender jeg

ikke hjertet men stetoskopet. Hvis nogen skulle have patent på

patientens hjerte, så ville jeg ikke overskride dette patent; men hvis

nogen havde patent på stetoskopet ville jeg måske overskride et

sådant stetoskop-patent.

Nu kunne man forestille sig, at et firma ville

forsøge at udtage patent på et menneskeligt gen som genstand for

undersøgelse. Så vidt jeg ved er dette tilladt i amerikansk

patentret. Det er det imidlertid ikke i europæisk patentret, og bliver

det heller ikke med den nye lov. Således kan Torben Kruse og andre

fortsat foretage diagnostiske undersøgelse af menneskelige gener,

uanset om disse gener måtte være nævnt i forskellige

patenter.

Bilag 3

Bilagsoversigt vedrørende L 66 i ERU

Bilagsnr.

Titel

1

spm. 1 om, at ministeren bedes oversende høringssvar og

høringsnotat, til erhvervsministeren

2

svar på spm. 1 om, at ministeren bedes oversende høringssvar

og høringsnotat, til erhvervsministeren

3

Tidsplan over behandling af lovforslaget

4

spm. 2 om, at ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende

lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om

lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15,

til erhvervsministeren

spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget tager

højde for begrebet »farmers

rights«, der anvendes i bl.a.

Agenda 21 fra Rio-topmødet, til erhvervsministeren

5

svar på spm. 2 om, at ministeren bedes udarbejde et notat om

foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen,

herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens

artikel 15, til erhvervsministeren

svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan

lovforslaget tager højde for begrebet »farmers rights«,

der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet, til

erhvervsministeren

6

Udkast til betænkning

7

Betænkning afgivet den 10. februar 2000

8

Henvendelse fra Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse

9

spm. 4 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Forening for

Industriel Retsbeskyttelse, til erhvervsministeren

10

spm. 5 om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, til

erhvervsministeren

spm. 6 om lovgivning, EF-Domstolen, til erhvervsministeren

11

spm. 7 om eksempler på områder i dansk lovgivning, der

generelt er undtaget fra offentlighedsloven, til erhvervsministeren

12

spm. 8 om EF-Domstolen, patenter, til erhvervsministeren

spm. 9 om Holland, EF-Domstolen, til erhvervsministeren

spm. 10 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

spm. 11 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

spm. 12 om patenter, harmonisering, til erhvervsministeren

spm. 13 om retssikkerhed, bioteknologi, til erhvervsministeren

spm. 14 om Holland, forpligtelser, til erhvervsministeren

spm. 15 om Holland, patenter, til erhvervsministeren

spm. 16 om Holland, bioteknologi, til erhvervsministeren

spm. 17 om Holland, patenter, til erhvervsministeren

spm. 18 om bioteknologi, Holland, til erhvervsministeren

spm. 19 om patenter, direktiv, til erhvervsministeren

spm. 20 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

spm. 21 om lovgivning, bioteknologi, til erhvervsministeren

spm. 22 om patenter, til erhvervsministeren

spm. 23 om genteknologi, dyreforsøg, til erhvervsministeren

spm. 24 om dyreforsøg, til erhvervsministeren

spm. 25 om genteknologi, dyreforsøg, til erhvervsministeren

spm. 26 om patenter, udvikling, til erhvervsministeren

spm. 27 om kloning, mennesker, til erhvervsministeren

spm. 28 om administrative forhold, beslutningsgrundlag, til

erhvervsministeren

spm. 29 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

spm. 30 om licens, dyreforsøg, til erhvervsministeren

spm. 31 om licens, til erhvervsministeren

13

svar på spm. 4 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk

Forening for Industriel Retsbeskyttelse, til erhvervsministeren

14

svar på spm. 5 om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, til

erhvervsministeren

svar på spm. 6 om lovgivning, EF-Domstolen, til erhvervsministeren

15

svar på spm. 7 om eksempler på områder i dansk

lovgivning, der generelt er undtaget fra offentlighedsloven, til

erhvervsministeren

16

svar på spm. 8 om EF-Domstolen, patenter, til erhvervsministeren

svar på spm. 9 om Holland, EF-Domstolen, til erhvervsministeren

svar på spm. 10 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

svar på spm. 11 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

svar på spm. 12 om patenter, harmonisering, til erhvervsministeren

svar på spm. 13 om retssikkerhed, bioteknologi, til

erhvervsministeren

svar på spm. 14 om Holland, forpligtelser, til erhvervsministeren

svar på spm. 15 om Holland, patenter, til erhvervsministeren

svar på spm. 16 om Holland, bioteknologi, til erhvervsministeren

svar på spm. 17 om Holland, patenter, til erhvervsministeren

svar på spm. 18 om bioteknologi, Holland, til erhvervsministeren

svar på spm. 19 om patenter, direktiv, til erhvervsministeren

svar på spm. 20 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

svar på spm. 21 om lovgivning, bioteknologi, til erhvervsministeren

svar på spm. 22 om patenter, til erhvervsministeren

svar på spm. 23 om genteknologi, dyreforsøg, til

erhvervsministeren

svar på spm. 24 om dyreforsøg, til erhvervsministeren

svar på spm. 25 om genteknologi, dyreforsøg, til

erhvervsministeren

svar på spm. 26 om patenter, udvikling, til erhvervsministeren

svar på spm. 27 om kloning, mennesker, til erhvervsministeren

svar på spm. 28 om administrative forhold, beslutningsgrundlag, til

erhvervsministeren

svar på spm. 29 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren

svar på spm. 30 om licens, dyreforsøg, til

erhvervsministeren

svar på spm. 31 om licens, til erhvervsministeren

17

Udkast til tillægsbetænkning

18

Notat om tilbagetagelse af L 66 til udvalget

19

spm. 32 om, at ministeren bedes kommentere artikler fra B.T. den 18.

marts og Politiken den 20. marts 2000 samt redegøre for, om de

fremførte bemærkninger giver ministeren anledning til at

fremsætte et ændringsforslag, til erhvervsministeren

20

spm. 33 om Det Etiske Råd, kommentar, til erhvervsministeren

spm. 34 om forskningsinstitutioner, hospitaler, til erhvervsministeren

21

spm. 35 om, at ministeren bedes redegøre for det

forhandlingsoplæg, som regeringen forhandlede på baggrund af i

forbindelse med vedtagelsen af direktivet 98/44/EF, til erhvervsministeren

22

Henvendelse fra Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital

23

spm. 36 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Torben A.

Kruse, Odense Universitetshospital, til erhvervsministeren

24

Henvendelse fra Det Etiske Råd

25

spm. 37 om høringssvar fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

over lovforslaget, til erhvervsministeren

26

Bilag tilbagetaget, spm. 38 om fondens forpligtigelse i henhold til en

garanti til et pengeinstitut og efterfølgende fordring på

virksomheden, til erhvervsministeren

Bilag tilbagetaget, spm. 39 om Vækstfonden vil gøre brug af

disse fordringer, til erhvervsministeren

27

Henvendelse fra Gert Bruun Petersen, Vejle Sygehus, Klinisk Genetisk

Afdeling

28

Henvendelse fra Det Etiske Råd om invitation til høring om

»Patentering af gener«

29

Henvendelse fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet

30

spm. 40 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april 2000

fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet, vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag

29, til erhvervsministeren

31

svar på spm. 37 om høringssvar fra Dansk Selskab for

Medicinsk Genetik over lovforslaget, til erhvervsministeren

32

svar på spm. 32 om, at ministeren bedes kommentere artikler fra

B.T. den 18. marts og Politiken den 20. marts 2000 samt redegøre for,

om de fremførte bemærkninger giver ministeren anledning til at

fremsætte et ændringsforslag, til erhvervsministeren

33

svar på spm. 36 om ministerens kommentar til henvendelsen fra

Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital, til erhvervsministeren

34

foreløbigt svar på spm. 33 om Det Etiske Råd,

kommentar, til erhvervsministeren

foreløbigt svar på spm. 34 om forskningsinstitutioner,

hospitaler, til erhvervsministeren

35

svar på spm. 35 om, at ministeren bedes redegøre for det

forhandlingsoplæg, som regeringen forhandlede på baggrund af i

forbindelse med vedtagelsen af direktivet 98/44/EF, til

erhvervsministeren

36

spm. 41 om ministeren vil udarbejde et notat om muligheden for udstedelse

af tvangslicens på diagnosticeringsmetoder og medicin under

gældende dansk lov samt under TRIPS-aftalen, til erhvervsministeren

37

Henvendelse fra Balling, Inge, København

38

spm. 42 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2000

fra Inge Balling, jf. L 66 bilag 37, til erhvervsministeren

39

spm. 43 om ministerens belæg for sin kommentar til Torben A. Kruses

henvendelse vedrørende indirekte beskyttelse af metoder for

diagnostik, til erhvervsministeren

spm. 44 om belæg for at afvise patentering at gener, hvis eneste

anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren

spm. 45 om, at ministeren bedes oplyse, om Kommissionen har udtalt sig om

fortolkningen af direktivet i relation til patentering af gendiagnostik, til

erhvervsministeren

spm. 46 om, at ministeren bedes oplyse, om der er eksempler på, at

EPO, som også følger direktivets bestemmelser, har meddelt

patent på gener, hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til

erhvervsministeren

spm. 47 om ministeren kan bekræfte, at det i sidste ende er

EF-Domstolen, der via sin fortolkning af direktiv 98/44/EF afgør, om

det i Danmark er muligt at meddele patent på gener, hvis eneste

anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren

spm. 48 om, at ministeren bedes uddybe sin bemærkning på side

2 i kommentaren til Torben A. Kruses henvendelse, til erhvervsministeren

spm. 49 om rækkevidden af den frie forskningsadgang som undtagelse

fra eneretten over et patent, til erhvervsministeren

spm. 50 om konsekvenser af, at en patentansøger ikke kan

dokumentere, at der er givet informeret samtykke, til erhvervsministeren

spm. 51 om ministeren kan oplyse, om der på nuværende

tidspunkt foreligger nærmere retningslinjer for den i direktiv

98/44/EF, artikel 7, nævnte Europæiske Gruppe vedrørende

Etiks virke på det patentretlige område, til erhvervsministeren

40

Kopi SUU: samrådsspm. Æ om etiske aspekter vedr. L 66, til

sundhedsministeren og erhvervsministeren

Kopi SUU: samrådsspm. Ø om biologisk materiale, til

sundhedsministeren og erhvervsministeren

Kopi SUU: samrådsspm. Å om patientretlige forhold, til

sundhedsministeren og erhvervsministeren

41

spm. 52 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af

et ændringsforslag, til erhvervsministeren

42

spm. 53 om, at ministeren bedes før sin besvarelse af

samrådsspørgsmål Æ-Å, jf. L 66 - bilag 40,

redegøre for, hvilke påvirkningsmuligheder regeringen har med

henblik på patentering af menneskelige gener, til erhvervsministeren

spm. 54 om regeringen agter at udnytte disse muligheder, til

erhvervsministeren

43

Det Etiske Råds udtalelse om L 66

44

spm. 55 om, at ministeren bedes kommentere Det Etiske Råds

udtalelse, jf. L 66 - bilag 43, til erhvervsministeren

45

Henvendelse fra Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital

46

spm. 56 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Torben A.

Kruse af 12. maj 2000 vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag 45, til

erhvervsministeren

47

spm. 57 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag, til erhvervsministeren

48

svar på spm. 41 om ministeren vil udarbejde et notat om muligheden

for udstedelse af tvangslicens på diagnosticeringsmetoder og medicin

under gældende dansk lov samt under TRIPS-aftalen, til

erhvervsministeren

49

svar på spm. 42 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af

3. maj 2000 fra Inge Balling, jf. L 66 - bilag 37, til

erhvervsministeren

50

svar på spm. 43 om ministerens belæg for sin kommentar til

Torben A. Kruses henvendelse vedrørende indirekte beskyttelse af

metoder for diagnostik, til erhvervsministeren

svar på spm. 44 om belæg for at afvise patentering at gener,

hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren

svar på spm. 45 om, at ministeren bedes oplyse, om Kommissionen har

udtalt sig om fortolkningen af direktivet i relation til patentering af

gendiagnostik, til erhvervsministeren

svar på spm. 46 om, at ministeren bedes oplyse, om der er eksempler

på, at EPO, som også følger direktivets bestemmelser, har

meddelt patent på gener, hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til

erhvervsministeren

svar på spm. 47 om ministeren kan bekræfte, at det i sidste

ende er EF-Domstolen, der via sin fortolkning af direktiv 98/44/EF

afgør, om det i Danmark er muligt at meddele patent på gener,

hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren

svar på spm. 48 om, at ministeren bedes uddybe sin bemærkning

på side 2 i kommentaren til Torben A. Kruses henvendelse, til

erhvervsministeren

svar på spm. 49 om rækkevidden af den frie forskningsadgang

som undtagelse fra eneretten over et patent, til erhvervsministeren

svar på spm. 50 om konsekvenser af, at en patentansøger ikke

kan dokumentere, at der er givet informeret samtykke, til erhvervsministeren

svar på spm. 51 om ministeren kan oplyse, om der på

nuværende tidspunkt foreligger nærmere retningslinjer for den i

direktiv 98/44/EF, artikel 7, nævnte Europæiske Gruppe

vedrørende Etiks virke på det patentretlige område, til

erhvervsministeren

51

svar på spm. 40 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af

17. april 2000 fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet, vedrørende L 66,

jf. L 66 - bilag 29, til erhvervsministeren

52

svar på spm. 52 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til

udarbejdelse af et ændringsforslag, til erhvervsministeren

53

svar på spm. 53 om, at ministeren bedes før sin besvarelse

af samrådsspørgsmål Æ-Å, jf. L 66 - bilag 40,

redegøre for, hvilke påvirkningsmuligheder regeringen har med

henblik på patentering af menneskelige gener, til erhvervsministeren

svar på spm. 54 om regeringen agter at udnytte disse muligheder,

til erhvervsministeren

54

svar på spm. 55 om, at ministeren bedes kommentere Det Etiske

Råds udtalelse, jf. L 66 - bilag 43, til erhvervsministeren

55

svar på spm. 33 om Det Etiske Råd, kommentar, til

erhvervsministeren

56

spm. 58 om, at ministeren bedes vurdere konsekvenserne af, at Det Etiske

Råds kritikpunkter bliver indarbejdet i lovforslaget, til

erhvervsministeren

spm. 59 om, hvorledes andre lande har gennemført de dele af

direktivet, som Det Etiske Råd har udtalt sig kritisk om, til

erhvervsministeren

57

Henvendelse fra Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose

58

spm. 60 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra

Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, jf. L 66 - bilag 57,

til erhvervsministeren

59

spm. 61 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra

samrådet den 17. maj 2000, til erhvervsministeren og sundhedsministeren

60

svar på spm. 56 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af

12. maj 2000 vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag 45, til

erhvervsministeren

61

spm. 62 om, at ministeren bedes kommentere vedlagte brev fra Oxfam

Solidarity, til erhvervsministeren

62

svar på spm. 34 om forskningsinstitutioner, hospitaler, til

erhvervsministeren

63

svar på spm. 57 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til

udformning af ændringsforslag, til erhvervsministeren

64

spm. 63 om ministeren mener, at de etiske principper, der ligger til

grund for BioTIK-gruppens arbejde, har relevans for patenter på

bioteknologiske opfindelser, til erhvervsministeren

spm. 64 om ministeren vil supplere BioTIK-gruppens arbejde med en

patentrapport, til erhvervsministeren

65

spm. 65 om ministeren vil præcisere sine overvejelser omkring

fremtidig lovgivning på forskningsområdet, til erhvervsministeren

spm. 66 om omfanget af patenter, til erhvervsministeren

66

Kopi SUU: spm. 233 om patentloven, til sundhedsministeren og

erhvervsministeren

67

Ændringsforslag fra erhvervsministeren

68

svar på spm. 58 om, at ministeren bedes vurdere konsekvenserne af,

at Det Etiske Råds kritikpunkter bliver indarbejdet i lovforslaget, til

erhvervsministeren

69

svar på spm. 60 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra

Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, jf. L 66 - bilag 57,

til erhvervsministeren

70

svar på spm. 61 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra

samrådet den 17. maj 2000, til erhvervsministeren og

sundhedsministeren

71

svar på spm. 62 om, at ministeren bedes kommentere vedlagte brev

fra Oxfam Solidarity, til erhvervsministeren

72

2. udkast til tillægsbetænkning

73

svar på spm. 59 om, hvorledes andre lande har gennemført de

dele af direktivet, som Det Etiske Råd har udtalt sig kritisk om, til

erhvervsministeren

74

svar på spm. 65 om ministeren vil præcisere sine overvejelser

omkring fremtidig lovgivning på forskningsområdet, til

erhvervsministeren

svar på spm. 66 om omfanget af patenter, til

erhvervsministeren

75

svar på spm. 63 om ministeren mener, at de etiske principper, der

ligger til grund for BioTIK-gruppens arbejde, har relevans for patenter

på bioteknologiske opfindelser, til erhvervsministeren

svar på spm. 64 om ministeren vil supplere BioTIK-gruppens arbejde

med en patentrapport, til erhvervsministeren

76

3. udkast til tillægsbetænkning

77

Artikel fra dagbladet Information »Lægeforening i Europa enig«

Lignende dokumenter