Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 18. maj 2000
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om
ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller
m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder
(Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra
aktindsigt m.m.)
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Udvalget har desuden afholdt et fælles
møde med Sundhedsudvalget, hvorunder erhvervsministeren og
sundhedsministeren besvarede nogle samrådsspørgsmål
stillet af Sundhedsudvalget. Et af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag
til tillægsbetænkningen.
Der er af erhvervsministeren og af nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser
fra:
Balling, Inge, København,
Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse,
Det Etiske Råd,
Kruse, Torben A., Odense Universitetshospital,
Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose,
Læs alt
Lundsteen, Claes, Rigshospitalet og
Petersen, Gert Bruun, Vejle Sygehus, Klinisk Genetisk Afdeling.
Det Etiske Råds udtalelse om lovforslaget er optrykt
som bilag til tillægsbetænkningen.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens
medlem) har noteret sig, at erhvervsministeren har givet tilsagn om efter en
periode på 3 år at udarbejde en redegørelse for
udviklingen i patentpraksis i Danmark set på baggrund af de etiske
spørgsmål, lovforslaget rejser, jf. bl.a. Det Etiske Råds
udtalelse (optrykt som bilag 1 til betænkningen).
Et andet flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer)
lægger endvidere vægt på, at kravet om informeret samtykke
som formuleret i direktivet om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser er
effektivt sikret i den danske lovgivning. Dette samtykke skal være
skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af erhvervsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af
udvalget) bemærker, at for Venstre er det vigtigt at få vedtaget
lovforslaget inden sommerferien, idet Venstre grundlæggende mener, at
patentering af bioteknologi er til gavn for forskningen i og udviklingen af
medicin, herunder genterapi også i Danmark. Venstre er dog meget
opmærksom på, at lovforslaget og direktivet, som lovforslaget
gennemfører, rejser nogle vigtige og principielle etiske
spørgsmål. Dette er senest blevet påpeget i Det Etiske
Råds udtalelse om lovforlaget. Venstre noterer sig dog, at der under
behandlingen af direktivet blev givet Europa-Parlamentet nogle
indrømmelser vedrørende de etiske aspekter. Ligeledes har
erhvervsministeren i besvarelsen af udvalgets spørgsmål givet
tilsagn om, at patentmyndighederne ved tildeling af patenter vil sikre en
hensigtsmæssig administration af loven. Der skal her specielt henvises
til ministerens kommentarer til Det Etiske Råds udtalelse.
På nuværende tidspunkt er det svært at
forudsige, hvordan patentpraksis udvikler sig, og Venstre er derfor af den
opfattelse, at området bør overvåges ret nøje.
Skulle det vise sig, at lovforslaget medfører uheldige konsekvenser,
f.eks. ved at patenter blokerer for muligheder for behandling og diagnose, er
Venstre rede til at tage sagen op til drøftelse på ny. En
sådan drøftelse bør først og fremmest ske i EU,
men det er naturligvis også nødvendigt at følge
udviklingen nationalt.
Venstre har derfor foreslået, at erhvervsministeren
efter en periode på 3 år kommer med en redegørelse for
udviklingen i patentpraksis i Danmark, set på baggrund af de etiske
spørgsmål, lovforslaget rejser, jf. bl.a. Det Etiske Råds
udtalelse. Endvidere er Venstre opmærksom på kravet om informeret
samtykke og mener, at i denne forbindelse skal et sådant samtykke
være skriftligt.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af
mindretallet stillede principale ændringsforslag. Såfremt
mindretallets principale ændringsforslag forkastes, vil mindretallet
stemme imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det under nr. 6
stillede ændringsforslag, og såfremt mindretallets principale
ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for det under nr. 5
stillede ændringsforslag.
SF finder, at patentering af gener grundlæggende
strider mod respekten for menneskehedens og det enkelte menneskes integritet
og værdighed samt hensynet til at sikre lighed og retfærdighed.
Lovforslaget bryder med dette grundsyn, hvilket er blevet påpeget af
Det Etiske Råd i brev af 11. maj 2000 til Erhvervsministeriet. Da der
imidlertid ikke er flertal for SF´s principielle synspunkter, tilslutter SF
sig ovenstående udtalelser, således at det sikres, at der fortsat
er en offentlig debat om de etiske spørgsmål vedrørende
patentering af menneskelige gener.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for
de under nr. 4 og 6 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for
eller imod de under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag.
Såfremt det under nr. 4 stillede ændringsforslag forkastes, vil
mindretallet stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag.
EL henviser til sine bemærkninger i
betænkningen over L 66.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem
af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.
behandling og vil stemme for de under nr. 4 og 6 stillede
ændringsforslag. Såfremt det under nr. 4 stillede
ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 1-3
og 5 stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti anser lovforslaget om patentering af
gener for at være i strid med grundlæggende etiske principper om
respekt for menneskeheden og det enkelte menneskes værdighed og for at
sætte menneskers og patienters integritet og sundhed over industriens
interesser.
Kristeligt Folkeparti ønsker ikke en
begrænsning af medicinfremstillingen, som patientforeninger har
anført kunne blive konsekvensen, hvis lovforslaget ikke bliver
vedtaget. Ifølge oplysninger fra formanden for Den Danske
Lægeforenings etiske udvalg og andre europæiske
lægeforeninger vil en vedtagelse af forslaget, som fremsat af
ministeren, imidlertid medføre, at loven vil få alvorlige
konsekvenser, fordi loven vil hæmme udviklingen af medicinsk behandling
og diagnostik på patienter.
Kristeligt Folkeparti kan støtte de fælles
udtalelser, jf. ovenfor, men finder, at der er behov for en skærpelse
af kravene til redegørelsen i forhold til udtalelsen, og for, at
redegørelsen udarbejdes årligt. Det er af afgørende
betydning, at patentmyndighederne er tilstrækkelig opmærksomme
på udviklingen inden for det genteknologiske område og på
dette områdes særlige karakter, således at man er i stand
til at foretage en etisk vurdering af patentansøgningerne. Kristeligt
Folkeparti har som følge heraf stillet ændringsforslag nr.
6.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(KRF):
Subsidiært (1-3):
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»
Uanset 2. pkt.
kan der ikke meddeles patent på gener til brug for fremgangsmåder
til diagnosticering og behandling.«
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»
Stk. 7. Der kan ikke
meddeles patent på opfindelser, som angår eller anvender et
biologisk materiale af human oprindelse, medmindre der er givet samtykke fra
den person, fra hvem der er udtaget prøver.«
3) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 01. I
patentansøgninger skal der konkret redegøres for, hvorledes en
sekvens eller delsekvens af et gen kan anvendes industrielt.«
Principalt (4):
4) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a
udgår stk. 2.
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF, EL og KRF):
5) I den under nr. 2 foreslåede § 1 a
affattes stk. 2 således:
»
Stk. 2. Uanset stk. 1
kan en del af det menneskelige legeme, der er isoleret herfra eller på
anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en
sekvens eller en delsekvens af et gen, udgøre en patenterbar
opfindelse, selv om en sådan del i sin opbygning er identisk med
opbygningen i en naturligt forekommende del.«
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (SF
og EL):
6) I den under nr. 2 foreslåede § 1 b
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 4. Patent- og
Varemærkestyrelsen skal i forbindelse med ansøgninger om patent
på bioteknologiske opfindelser konkret redegøre for eventuelle
etiske aspekter og konsekvenser af det enkelte patent. Herudover udarbejder
Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd
årligt en redegørelse for de samlede effekter af patenter
på det bioteknologiske område. «
Bemærkninger
Til nr. 1
Som anbefalet af Det Etiske Råd vil det med
ændringsforslaget klart fremgå af lovforslagets tekst, at patent
på et gen ikke giver en patenthaver rettigheder, der kan
påberåbes i forbindelse med gendiagnostik og behandling. En
patentering af gener begrænser muligheden for lokalt forankret
udvikling og udnyttelse af nye diagnose- og behandlingsmetoder, hvilket er
uacceptabelt set i forhold til den selvstændige værdi, der ligger
i så vidt muligt at afhjælpe menneskelige lidelser.
Til nr. 2
Ændringsforslaget gør det til et krav for
patentering, at der bliver indhentet informeret samtykke fra den person, fra
hvem der udtages prøver i forbindelse med opfindelser, der angår
eller anvender et biologisk materiale af human oprindelse. Dette er
også anbefalet af Det Etiske Råd.
Til nr. 3
For at modvirke brede patenter er kravet om, at patentet
konkret kobles med den industrielle anvendelse, afgørende. Derfor
bør der specifikt i en patentansøgning vedrørende gener
redegøres herfor.
Til nr. 4
En patentering af menneskelige gener er uforenelig med det
etiske hensyn til den menneskelige værdighed, integritet og
selvbestemmelsesret.
Hvis dette ændringsforslag vedtages, bortfalder
ændringsforslagene nr. 1-3.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er alene en sproglig
præcisering. Med indføjelsen af ordene »uanset stk. 1«
gøres det klart, at stk. 2 er en undtagelse fra hovedreglen om, at det
menneskelige legeme og den blotte opdagelse af en del af det ikke kan
patenteres.
Baggrunden for ændringen er, at der under
behandlingen af lovforslaget har været udtrykt tvivl om forholdet
mellem undtagelsen i lovforslagets § 1 a, stk. 2, og hovedreglen i § 1 a,
stk. 1. Ifølge stk. 1 kan det menneskelige legeme og den blotte
opdagelse af dele heraf ikke patenteres. Ifølge stk. 2 kan en del af
det menneskelige legeme, f.eks. et gen, patenteres, såfremt den
pågældende del er isoleret fra det menneskelige legeme.
Om forholdet mellem § 1 a, stk. 1 og stk. 2, skal
nærmere bemærkes:
Lovforslagets § 1 a, stk. 1, fastslår som et etisk
grundprincip, at det menneskelige legeme eller dele heraf i deres naturlige
omgivelser ikke kan patenteres. Menneskelige gener kan således som
hovedregel ikke patenteres.
Lovforslagets § 1 a, stk. 2, udgør en undtagelse
til denne hovedregel, idet det følger af bestemmelsen, at en del af
det menneskelige legeme, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, kan
patenteres, såfremt den pågældende del er isoleret fra det
menneskelige legeme.
Det følger af stk. 2, at patent på et gen
eller en del af et gen kun kan opnås, når genet er isoleret fra,
dvs. befinder sig uden for det menneskelige legeme. Dette er f.eks.
tilfældet, når et gen på grundlag af f.eks. en
blodprøve eller vævsprøve er blevet isoleret gennem en
kemisk proces.
Ud over at genet skal være isoleret fra det
menneskelige legeme, er det tillige en betingelse for patentering, at der kan
anføres en industriel anvendelse af det pågældende gen
eller gensekvens, og at den opfindelse, som genet indgår i, har den
fornødne nyhedsværdi. Er disse betingelser opfyldt, og er et
patent på den baggrund udstedt, skal det understreges, at et
sådant patent ikke giver nogen som helst rettigheder over genet, som
befinder sig inde i det enkelte menneske.
Bestemmelsen i § 1 a, stk. 2, svarer til praksis efter den
gældende lov. Lovforslaget ændrer således ikke de
gældende regler om patentering på dette område.
Under behandlingen af lovforslaget har det også vist
sig, at der var usikkerhed om lovforslagets konsekvenser for gendiagnostik i
de tilfælde, hvor et gen eller en del heraf måtte opnå
patentering efter § 1 a, stk. 2.
Udgangspunktet er, at metoder til diagnosticering ikke kan
patenteres, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. I det tilfælde, hvor et
patenteret gen indgår i en metode til diagnosticering, kan der
imidlertid opstå en indirekte beskyttelse af metoden.
Problemstillingen skyldes ikke, at patientens gen er
nødvendigt som grundlag for undersøgelsen. Den opstår
derimod, hvis der ved undersøgelsen gøres brug af et produkt,
f.eks. en probe (kemisk produkt, væske eller lignende), der indeholder
det patenterede gen eller en del af det.
Loven vil i den forbindelse blive administreret
således, at dersom et isoleret gen kun kan bruges i en metode til
diagnosticering af en bestemt sygdom, og dersom sygdommen samtidig kun kan
diagnosticeres ved brug af dette gen, vil der ikke kunne gives patent
på genet.
Til nr. 6
Forslagsstilleren ønsker, at der i den danske
lovgivning indføres et krav om en mere grundlæggende vurdering
af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter og en regelmæssig
vurdering af den samlede effekt af biopatentering under hensyn til respekten
for menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed
samt under hensyn til dyrs velfærd.
Frode Sørensen (S)
nfmd.
Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)
René Skau Björnsson (S)
Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)
Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)
Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)
Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Bilag 1
Bilaget er optrykt efter ønske fra
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristeligt Folkeparti.
Det Etiske Råds udtalelse om L 66
Den 11.
maj 2000
Til Patent- og Varemærkestyrelsen
Erhvervsministeriet
Vedrørende forslag til lov om ændring af
patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om
mønstre og lov om plantenyheder (L 66)
Resumé af Det Etiske Råds opfattelse af
lovforslag L 66
Det Etiske Råds opfattelse er, at patentering af
gener grundlæggende strider mod respekten for menneskehedens og det
enkelte menneskes integritet og værdighed samt hensynet til at sikre
lighed og retfærdighed.
Efter Det Etiske Råds opfattelse er dette
også den etiske holdning, som kommer til udtryk i direktivets art. 5,
stk. 1 og lovforslagets § 1a, stk. 1:
§ 1a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige
stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del
af det, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan ikke udgøre
patenterbare opfindelser.
Det Etiske Råd
finder derfor, at den i
lovforslaget nævnte bestemmelse § 1a, stk. 1 bør respekteres i
fuldt omfang.
Efter Det Etiske Råds opfattelse åbner
§ 1a, stk. 2 for, at § 1a, stk. 1 ikke respekteres. Selve dette, at
der opstilles kriterier for, hvornår opdagelser af naturen, herunder de
menneskelige gener, alligevel kan opfattes som patenterbare opfindelser, og
selve dette, at der fastslås nogle etiske begrænsninger (§1b,
stk. 2 og 3) og i det hele nærmere lovgives om patentering af dele af
mennesket, indebærer en implicit accept af, at den grundlæggende
bestemmelse i § 1a, stk. 1, alligevel ikke skal være
gældende.
Dette er etisk set uacceptabelt blandt andet med
henvisning til
at der herved stadfæstes en manglende respekt for
menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed
at der herved ses bort fra hensynet til at sikre lighed og
retfærdighed
at der herved ses bort fra at undgå tingsliggørelse og
kommercialisering af mennesket
at der ved patentering åbnes for mulighed for en monopolisering
af vores fælles genetiske arv.
Det Etiske Råd har i det følgende valgt at
pege på en række uklarheder ved og konsekvenser af lovforslaget.
Uklarheder og konsekvenser, som i sig selv kommer til at understrege de
betydelige etiske problemer, der opstår ved at begive sig ind på
en undsigelse af den grundlæggende bestemmelse.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at det
nuværende lovforslags § 1, stk. 3 sammenholdt med lovforslagets § 1a,
stk. 2 for det første ikke udelukker, at et produktpatent
på et gen i praksis indebærer, at patenthaver kan
påberåbe sig rettigheder, som kan have konsekvenser for
muligheden for, om der kan foretages gendiagnostik i forbindelse med
diagnostik og behandling af patienter, for eksempel ved at patenthaver
stiller krav om at gendiagnostikken skal foregå på patenthavers
laboratorier. For det andet kan det ikke udelukkes, at en sådan
mulig adskillelse af diagnostik og genetisk rådgivning vil hæmme
lokal forsknings- og lægefaglig udvikling og udnyttelse af
diagnostik.
Efter Det Etiske Råds opfattelse er
sådanne situationer etisk uacceptable, uanset om de opstår i
få, mange eller alle tilfælde, hvor der foretages gendiagnostik
og behandling.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at en
patentering af gener, som begrænser mulighederne for en lokalt
forankret udvikling og udnyttelse af nye diagnose- og behandlingsmetoder, er
uacceptabel set i forhold til den selvstændige værdi, der ligger
i så vidt muligt at afhjælpe menneskelig lidelse.
Efter Det Etiske Råds opfattelse bør
det klart fremgå af selve lovforslagets tekst, at patent
på et gen ikke giver en patenthaver rettigheder, der kan
påberåbes i forbindelse med gendiagnostik og behandling.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at der
såvel i selve lovforslagets tekst som i
bemærkningerne hertil hersker uklarhed om kravet til
angivelse af funktion og industriel anvendelse af en sekvens eller delsekvens
af et gen.
Efter Det Etiske Råds opfattelse bør
patentmyndighederne anlægge et kritisk skøn i forbindelse med
bioteknologiske patentansøgninger, da de etiske konsekvenser af
såkaldt brede patenter ikke er klarlagt diagnostisk eller
forskningsmæssigt. Man risikerer derfor at brede patenter vil bremse
udviklingen af nye diagnose- og behandlingsmetoder til at afhjælpe
menneskelig lidelse.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at der i dansk
lovgivning bør indføres et krav om en mere grundlæggende
vurdering af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter, og en
regelmæssig vurdering af den samlede effekt af bio-patentering.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at der er
behov for en konkret afklaring af, hvilken rolle Den Europæiske
gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny Teknologi skal
spille i forbindelse med patentlovgivningen. Afklaringen bør foruden
præcisering af gruppens kommissorium redegøre for retningslinier
for rekruttering af medlemmer til gruppen, herunder medlemslandenes
indflydelse på udpegning af medlemmer og endelig bør
retningslinierne for eventuelle ændringer af gruppens kommissorium
og rekruttering klarlægges. Det Etiske Råds opfattelse
er endvidere, at det er vigtigt, at et sådant organ er
tværfagligt sammensat, og at det sikres, at lægfolk bliver
repræsenteret. Det bør derfor sikres, at der er lægfolk
samt repræsentanter med filosofisk og lægefaglig indsigt
repræsenteret i gruppen.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at det vil
være ønskeligt, at der i dansk ret blev stillet krav om, at der
blev indhentet et informeret samtykke i de situationer, som er omtalt i
betragtning 26 i direktivet. I overensstemmelse med formuleringen af
betragtning 26, jf. herved formuleringen af betragtning 27, bør dette
krav være en betingelse for tildeling af patent.
1. Indledning
I brev af 27. marts 2000 har erhvervsministeren anmodet om
Det Etiske Råds kommentar til lovforslaget.
I 1993 udgav Det Etiske Råd redegørelsen
»Patent på
menneskegener«, og i 1996 og
1997 blev rådet hørt over de forskellige udkast til
EU-direktivet, som ligger til grund for det danske lovforslag. Det Etiske
Råd er ikke blevet hørt om lovforslaget forud for
fremsættelsen heraf.
For så vidt angår rådets udtalelser i
1996 og 1997, henvises til vedlagte bilag a, der også rummer det
baggrundsnotat, som i 1996 blev udarbejdet i forbindelse med rådets
afgivelse af høringssvar. Bilagene har tidligere været
offentliggjort i rådets årsberetninger for de
pågældende år.
I anledning af ministeriets forespørgsel har
rådet den 2. maj 2000 afholdt en offentlig høring »Patentering af gener« på Nationalmuseet, hvor
forskellige eksperter og interessenter på området deltog.
Programmet for denne høring og et resumé udarbejdet af
videnskabsjournalist Gitte Meyer er vedlagt, jf. vedlagte bilag b.
Under høringen blev det klart, at der på
visse punkter hersker usikkerhed om, hvordan det foreliggende lovforslag skal
fortolkes. Det gør klare betragtninger, endsige konklusioner
vanskelige uanset om disse er af økonomisk, politisk,
lægefaglig eller etisk karakter.
Det Etiske Råd har derfor i sin udtalelse beskrevet
uklarhederne, de mulige konsekvenser heraf og taget stilling hertil.
Det Etiske Råds kommissorium angår behandling
af etiske spørgsmål inden for den bio-medicinske forskning og
den sundhedsfaglige behandling m.v. af mennesket.
Rådet vil derfor koncentrere sine bemærkninger
om de bestemmelser i lovforslaget, der giver anledning til overvejelser af
etisk relevans i relation til dette område.
På denne baggrund har Det Etiske Råd på
sit møde den 11. maj 2000 tiltrådt følgende udtalelse om
lovforslaget:
2. Udtalelse
Det Etiske Råds opfattelse
er, at patentering af
gener grundlæggende strider mod respekten for menneskehedens og det
enkelte menneskes integritet og værdighed samt hensynet til at sikre
lighed og retfærdighed.
Efter Det Etiske Råds opfattelse er dette
også den etiske holdning, som kommer til udtryk i direktivets art. 5,
stk. 1 og lovforslagets § 1a, stk. 1:
§ 1a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige
stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del
af det, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan ikke udgøre
patenterbare opfindelser.
Det Etiske Råd
finder derfor, at den i
lovforslaget nævnte bestemmelse § 1a, stk. 1 bør respekteres i
fuldt omfang.
Efter Det Etiske Råds opfattelse åbner
§ 1a stk. 2 for, at § 1a, stk. 1 ikke respekteres. Selve dette at der
opstilles kriterier for, hvornår opdagelser af naturen herunder de
menneskelige gener alligevel kan opfattes som patenterbare opfindelser, og
selve dette, at der fastslås nogle etiske begrænsninger (§1b,
stk. 2 og 3) og i det hele nærmere lovgives om patentering af dele af
mennesket, indebærer en implicit accept af, at den grundlæggende
bestemmelse i § 1a, stk. 1, alligevel ikke skal være
gældende.
Dette er etisk set uacceptabelt blandt andet med
henvisning til
at der herved stadfæstes en manglende respekt for
menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed
at der herved ses bort fra hensynet til at sikre lighed og
retfærdighed
at der herved ses bort fra at undgå tingsliggørelse og
kommercialisering af mennesket
at der ved patentering åbnes for mulighed for en monopolisering
af vores fælles genetiske arv.
Det Etiske Råd har i det følgende valgt at
pege på en række uklarheder ved og konsekvenser af lovforslaget.
Uklarheder og konsekvenser, som i sig selv kommer til at understrege de
betydelige etiske problemer, der opstår ved at begive sig ind på
en undsigelse af den grundlæggende bestemmelse.
Lovforslagets § 1a lyder i sit fulde omfang
således:
§ 1a. Det menneskelige legeme på alle de forskellige
stadier af dets opståen og udvikling og den blotte opdagelse af en del
af det, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan ikke udgøre
patenterbare opfindelser.
Stk. 2.
En del af det menneskelige legeme, der er
isoleret eller på anden måde frembragt ved en teknisk
fremgangsmåde, herunder et gens sekvens eller delsekvens, kan
udgøre en patenterbar opfindelse, selv om en sådan del i sin
opbygning er identisk med opbygningen i et naturligt forekommende
element.
Lovforslagets § 1a er baseret på direktivets artikel
5. Direktivets artikel 5, stk. 3 indeholder imidlertid en bestemmelse, som
ikke findes i selve lovforslaget. Ifølge artikel 5, stk. 3 skal der i
patentansøgningen »redegøres konkret for, hvorledes en sekvens eller
delsekvens af et gen kan anvendes industrielt.« Dette krav til patentansøgning findes som sagt ikke i
lovforslagets tekst, men fremgår alene af
bemærkningerne.1
Det Etiske Råds opfattelse
er, at det
vil styrke læsbarheden af lovtekstens § 1a, hvis stk. 3 fra direktivet
blev tilføjet. Et gens industrielle anvendelse er jo netop et
væsentlig hovedkrav for at opnå et patent ud over de krav, der
er nævnt i § 1a, stk. 2 og markerer i lovforslagets
selvforståelse forskellen til en opdagelse.
Det Etiske Råd
er imidlertid uanset
tilføjelse af artikel 5 stk. 3 af den opfattelse, at der såvel
i selve lovforslagets tekst som i bemærkningerne hertil
hersker uklarhed om kravet til angivelse af funktion og industriel anvendelse
af en sekvens eller delsekvens af et gen.
Det Etiske Råd anser det derfor for en vigtig opgave
at få præciseret fire forhold:
2.1. For det første: Kriterier for patentering?
I direktivets betragtning 23 og 24, der genfindes i de
almindelige bemærkninger til det danske lovforslag, står
følgende:
(23) en enkelt DNA-sekvens uden angivelse af funktion
indeholder ingen teknisk oplysning og kan derfor ikke udgøre nogen
patenterbar opfindelse;
(24) for at kriteriet om industriel anvendelse kan anses
for opfyldt, må det kræves, at det i tilfælde, hvor en
sekvens eller delsekvens af et gen anvendes til produktion af et protein
eller delprotein, præciseres, hvilket protein eller delprotein der
produceres, og hvilken funktion det opfylder;
Det springende punkt er ordet »funktion«. Og et
hovedspørgsmål er: Hvilke herunder hvor specifikke
funktioner vil man skulle angive for at få et produktpatent på en
sekvens eller en delsekvens af et gen?
Ved Det Etiske Råds høring blev
fremført det synspunkt, at patentadvokater vil søge at
hjælpe biotekfirmaer til at opnå patenter, der er meget bredt
dækkende, og det blev i den sammenhæng fremført, at man
risikerer at bremse udviklingen af nye terapeutiske metoder. Som eksempler
blev nævnt et amerikanske patent, som dækker brugen af stamceller
isoleret fra navlesnorsblod til behandling af sygdom, eller et andet
amerikansk patent, som dækker enhver brug af stamceller til dyrkning af
celler eller organer. Det handler altså om, hvor brede eller hvor
specifikke patenter, hvor brede eller specifikke funktionsangivelser der
accepteres af patentmyndighederne.
Efter Det Etiske Råds opfattelse bør
patentmyndighederne anlægge et kritisk skøn i forbindelse med
bioteknologiske patentansøgninger, da de etiske konsekvenser af
såkaldt brede patenter ikke er klarlagt diagnostisk eller
forskningsmæssigt. Man risikerer derfor at brede patenter vil bremse
udviklingen af nye diagnose- og behandlingsmetoder til at afhjælpe
menneskelig lidelse.
2.2. For det andet: Uacceptable konsekvenser for diagnostik af patent
på gener
Hvilke konsekvenser vil patent på et gen få
for muligheden for at udføre diagnostiske undersøgelser, hvor
dette gen indgår i undersøgelsesmetoden?
Ved høringen2 blev i den
sammenhæng fremført, at lovforslagets § 1, stk. 3, sammenholdt
med § 1a, stk. 2 kunne forstås således, at et patent på et
gen kunne begrænse muligheden for at udføre gendiagnostik, da
denne ikke kan udføres uden anvendelse af genet.
Begrundelsen er følgende:
§ 1, stk. 3. »Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk
behandling eller til diagnosticering, som anvendes på mennesker eller
dyr, anses heller ikke for opfindelser. Dette er ikke til hinder for, at der
meddeles patent på produkter, herunder stoffer og stofblandinger, til
brug i disse fremgangsmåder.«
I den første sætning i § 1, stk. 3 er
fremgangsmåder til diagnosticering undtaget fra muligheden for
patentering, da det ikke anses for en opfindelse.
I den anden sætning i § 1, stk. 3 præciseres, at et
produkt til brug i en diagnostisk fremgangsmåde kan
patenteres.
Spørgsmålet er imidlertid hvor ofte følgende
situation kan forekomme: En patenthaver har patent på et gen og
metoden til diagnostik kan ikke gennemføres uden genet og der
kan ikke bruges en anden metode til diagnosticering. Ved rådets
høring var der to forskellige hovedsynspunkter på
spørgsmålet: Ét synspunkt var, at den
beskrevne situation kun vil forekomme i meget sjældne
tilfælde. Det vil sige, at det kun vil være i meget få
tilfælde, at patenthaveren vil kunne påberåbe sig
rettigheder i forhold til produktet (genet), der anvendes til gendiagnostik
til eneret til at anvende den diagnostiske fremgangsmåde som produktet
bruges i. Et andet synspunkt var, at situationen ville
forekomme i alle tilfælde med patent på gener, fordi
enhver diagnostisk fremgangsmåde uanset teknik vil gå ud
på at påvise eller udelukke variationer i genet, det patenterede
stofs, opbygning. Det vil sige, at patenthaver i praksis ville have de
rettigheder til diagnostik, som første sætning i § 1 stk. 3
ellers skulle forhindre.
Klare spørgsmål som »har indehaveren af et patent
på en bestemt gensekvens ret til at forbyde andre såsom
læger i det danske sundhedsvæsen at benytte denne genetiske
information til at teste og stille diagnoser på patienter? Hvordan skal
eneretten til erhvervsmæssig udnyttelse af den patenterede, genetiske
information egentlig forstås?« (Uddrag fra Gitte Meyers resumé,
side 10), kan der altså ikke gives klare svar på.
Ved Det Etiske Råds høring blev det dog
uomtvisteligt påvist, at patent på et gen af visse firmaer
søges anvendt på netop denne måde:
Det amerikanske firma Myriad Genetics som har visse
amerikanske patentrettigheder med relation til brystkræftgener
(BRCA-1/2) ønsker efter det oplyste at indgå licensaftaler med
laboratorier i Sverige og stiller samtidig krav om, at i tilfælde, hvor
det drejer sig om at finde hidtil ukendte fejl skulle en blodprøve
undersøges i USA. Det er et eksempel på, at patenthaveren kan
hindre udførelsen af undersøgelser lokalt ved at stille
nærmere vilkår for udnyttelsen af patentet. (Et hovedprincip
inden for patentretten er, at en patentrettighed indebærer en ret til
at forbyde andre at udnytte opfindelsen, det vil sige, at patenthaveren kan
forbyde andre at fremstille, udbyde eller bringe det patenterede produkt i
omsætning). Ét problem ved at forhindre udførelsen af
undersøgelser lokalt kan være, at lokale
forskningsmiljøer bliver unddraget materiale til videreudvikling af
diagnostiske metoder. I forlængelse heraf er et andet problem, at en
forhindring af udførelse og videreudvikling af undersøgelser
lokalt, også kan være, at det skader den genetiske
rådgivning af konkrete familier: »I forhold til de klassiske arvelige
sygdomme er der udviklet traditioner for en nær forbindelse mellem
forskning, rådgivning og behandling. De familier, der plages af
sygdommene, er både forskningens begrundelse og dens grundlag. I
forbindelse med rådgivning og behandling leverer de forskningsmateriale
i form af blodprøver og sygehistorier. Der undersøges,
rådgives, behandles og opbygges videnbase på samme tid.
Sygdomsfremkaldende variationer tolkes ved at kombinere oplysninger om
personer og deres gener.« (Uddrag fra Gitte Meyers resumé, side
19)
Det Etiske Råds opfattelse
er, at det
nuværende lovforslags § 1, stk. 3 sammenholdt med lovforslagets § 1a,
stk. 2 for det første ikke udelukker, at et produktpatent
på et gen i praksis indebærer, at patenthaver kan
påberåbe sig rettigheder, som kan have konsekvenser for
muligheden for, om der kan foretages gendiagnostik i forbindelse med
diagnostik og behandling af patienter, for eksempel ved at patenthaver
stiller krav om at gendiagnostikken skal foregå på patenthavers
laboratorier. For det andet kan det ikke udelukkes, at en sådan
mulig adskillelse af diagnostik og genetisk rådgivning vil hæmme
lokal forsknings- og lægefaglig udvikling og udnyttelse af
diagnostik.
Efter Det Etiske Råds opfattelse er
sådanne situationer etisk uacceptable, uanset om de opstår i
få, mange eller alle tilfælde, hvor der foretages gendiagnostik.
Det Etiske Råds opfattelse er, at en patentering af gener, som
begrænser mulighederne for en lokalt forankret udvikling og udnyttelse
af nye diagnose- og behandlingsmetoder, er uacceptabel set i forhold til den
selvstændige værdi, der ligger i så vidt muligt at
afhjælpe menneskelig lidelse.
Ved Det Etiske Råds høring blev det
fremført, at en måde at sikre sig mod sådanne uacceptable
konsekvenser af produktpatenthavers eneret kunne være at gøre
brug af tvangslicensreglen i patentlovens § 47. Det overlades med andre ord
til domstolene at regulere spørgsmålet om acceptable eller
uacceptable konsekvenser af produktpatenthavers eneret.
Efter Det Etiske Råds opfattelse bør
det klart fremgå af selve lovforslaget, at patent på et
gen ikke giver en patenthaver rettigheder, der kan påberåbes i
forbindelse med gendiagnostik og behandling.
2.3. For det tredje: Behov for skærpet og systematisk etisk
vurdering
Lovforslagets § 1b populært kaldet etikparagraffen
lyder således:
§ 1b.
Patent meddeles ikke på opfindelser,
hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller
offentlig orden.
Stk. 2.
En udnyttelse skal ikke anses for at stride
mod sædelighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyttelsen
er forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.
Stk. 3.
I medfør af stk. 1 kan der bl.a.
ikke meddeles patent på:
fremgangsmåder til kloning af mennesker,
fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet hos
menneskets kønsceller,
anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle
formål,
fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet, som
kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i væsentlig
medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved
sådanne fremgangsmåder.
I forhold til § 1b er Det Etiske Råds
opfattelse, at det er af afgørende betydning, at
patentmyndighederne er tilstrækkeligt opmærksomme på
udviklingen inden for det genteknologiske område og på dette
områdes særlige karakter, således at man er i stand til at
foretage en etisk vurdering af patentansøgningerne.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at der i dansk
lovgivning bør indføres et krav om en mere grundlæggende
vurdering af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter, og en
regelmæssig vurdering af den samlede effekt af bio-patentering, hvilket
kunne styrke grundlaget for den etiske vurdering af fremtidige patenter, jf.
direktivets betragtning 39.
Direktivets betragtning 44 lyder:
»
Den
Europæiske gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny
Teknologi under Kommissionen evaluerer alle etiske aspekter i forbindelse med
bioteknologi; det bemærkes at denne gruppe kun kan konsulteres,
herunder også om patentrettigheder, med henblik på evaluering af
bioteknologien i forhold til de grundlæggende etiske principper.«
Det første led i denne betragtning går igen
som artikel 7 i direktivet.
Det Etiske Råd opfattelse
er fortsat (jf. Det
Etiske Råds høringssvar fra 1997), at formuleringen af artikel 7
og betragtning 44 er alt for vag til at udgøre nogen sikring af, at
der vil ske en tilstrækkelig etisk vurdering i forhold til sager om
patentering af dele af det menneskelige legeme.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at der er
behov for en række afklaringer af, hvilken rolle Den Europæiske
gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny Teknologi, skal
spille i forbindelse med patentlovgivningen. Afklaringerne bør omfatte
gruppens kompetence, medlemslandenes indflydelse på udpegning af
medlemmer og på eventuelle ændringer af gruppens kompetence og
medlemssammensætning. Det Etiske Råds opfattelse er
endvidere, at det er vigtigt, at et sådant organ er tværfagligt
sammensat, da det især er vigtigt, at det sikres, at lægfolk
bliver repræsenteret. Det bør derfor sikres, at der både
er lægfolk, samt repræsentanter med filosofisk og
lægefaglig indsigt i udvalget.
2.4. For det fjerde: Informeret samtykke som betingelse for
patentering
Direktivets betragtning 26, som i det danske lovforslag
findes i de almindelige bemærkninger pkt. 3.4. lyder:
»
Hvis en
opfindelse angår eller anvender et biologisk materiale af human
oprindelse, og der indgives patentansøgning, skal den person, fra hvem
der udtages prøver, have lejlighed til frit at give informeret
samtykke hertil i overensstemmelse med national ret.«
Det fremgår af betragtning 26 til direktivet, at man
i de tilfælde, hvor en opfindelse angår eller anvender et
biologisk materiale af human oprindelse, og der indgives
patentansøgning, skal den person, fra hvem der udtages prøver,
have lejlighed til frit at give informeret samtykke hertil i overensstemmelse
med national ret.
I Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og
Biomedicin artikel 22 fremgår det, at såfremt en del af et
menneskes legeme fjernes under en intervention, kan en sådan del kun
opbevares og anvendes til andet formål end det, der var årsag til
fjernelsen, såfremt dette sker i overensstemmelse med gældende
regler om information og samtykke.
Konventionens artikel 22 om det informerede samtykke kan
imidlertid ifølge konventionens artikel 26 fraviges i national ret, og
det er grunden til, at Danmark har kunnet ratificere konventionen, selvom der
ikke i dansk ret stilles krav om informeret samtykke i forbindelse med
anvendelse af vævsprøver.
Det Etiske Råds opfattelse
er, at det vil
være ønskeligt, at der i dansk ret blev stillet krav om, at der
blev indhentet et informeret samtykke i de situationer, som er omtalt i
betragtning 26 i direktivet. I overensstemmelse med formuleringen af
betragtning 26, jf. herved formuleringen af betragtning 27, bør dette
krav være en betingelse for tildeling af patent.
Det Etiske Råd har herved forudsat, at donation af
væv og organer fortsat sker vederlagsfrit.
1
I et høringssvar til lovforslaget
foreslår professor, dr. jur. Mogens Koktvedgaard i øvrigt, at
direktivets artikel 5, stk. 3, optages i den gældende patentlovs § 8,
stk. 2.
2
Det Etiske Råd er bekendt med, at
afdelingsleder, overlæge, dr. med. John-Erik Stig Hansen (Center for
små handicapgrupper) efter høringen har udformet notatet
»Forvirringen
om genpatenter beror på en misforståelse«, og at Patent- og
Varemærkestyrelsen har bekræftet, at den patentretlige tolkning
af notatet er korrekt. Efter Det Etiske Råds opfattelse fjerner det
ikke uklarheden i lovforslaget, det vil sige, at det ikke kan udelukkes, at
et produktpatent på et gen i praksis kan indebære, at patenthaver
kan påberåbe sig rettigheder, som kan have betydning for
muligheden for, at der kan foretages gendiagnostik.
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter
ønske fra Socialdemokratiet, Venstre og Det Radikale Venstre.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere Det Etiske Råds
udtalelse, jf. L 66 - bilag 43. Ministeren bedes herunder oplyse, om Det
Etiske Råds udtalelse giver ministeren anledning til overvejelser om,
hvorledes der i lovforslaget kan tages højde for Det Etiske Råds
bemærkninger.
Svar:
I sin udtalelse har Det Etiske Råd peget på en
række vigtige problemstillinger. Flere af disse problemstillinger har
været omtalt i medierne og tillige været genstand for
spørgsmål fra udvalget. I det følgende vil jeg kommentere
de enkelte punkter, som er rejst af Det Etiske Råd.
1. Patent på menneskelige gener
Det Etiske Råd giver udtryk for, at der ikke skal
kunne tages patent på menneskelige gener, fordi det grundlæggende
strider imod menneskehedens og det enkelte menneskes integritet.
Hertil skal jeg bemærke, at det følger af
forslagets § 1a, stk. 1, at den blotte opdagelse af en del af det
menneskelige legeme, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen, ikke kan
udgøre en patenterbar opfindelse. Det vil sige, at menneskelige gener
som hovedregel ikke patenteres, hvilket er i overensstemmelse med Det Etiske
Råds holdning.
Stk. 2 indeholder en undtagelse til denne regel, idet en
del af det menneskelige legeme, herunder en sekvens eller delsekvens af det
gen, der er isoleret fra legemet, kan patenteres.
Denne undtagelse har givet anledning til meget debat. Til
forståelse af undtagelsen er det vigtigt at slå fast, at patent
kun kan opnås, når genet befinder sig uden for det menneskelige
legeme. Det er fx tilfældet, når et gen, fx på grundlag af
en blodprøve eller vævsprøve, er blevet isoleret gennem
en kemisk proces. Gennem den viden, der findes om genet og dets funktion, er
det derefter muligt at fremstille et produkt, fx et lægemiddel, der
udnytter genets egenskaber. Det kendes fx fra insulin.
Det afgørende i patentmæssig sammenhæng
er, at der i forbindelse med denne isolering kan anføres en industriel
anvendelse af den pågældende sekvens. Et eksempel på
industriel anvendelse er fremstilling af lægemidler, fx insulin, som er
baseret på det isolerede menneskelige gen.
Når der er foretaget en sådan isolering, kan
genet typisk fremstilles syntetisk, hvorved det bliver muligt at
masseproducere genet til brug for fremstilling af det pågældende
lægemiddel.
Det er således ikke opdagelsen af genet, der
bevirker at genet kan patenteres, men de resultater, der er opnået ved
forskningen på grundlag af genet. Det er også vigtigt at
understrege, at et sådan patent ikke giver nogen som helst rettigheder
over genet, som befinder sig inde i det enkelte menneske.
Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at brugen af
menneskelige gener er af meget stor betydning for behandlingen af mange
svære sygdomme, og at betydningen ikke vil blive mindre i fremtiden.
Jeg kan her pege på den medicinfremstilling, der i dag finder sted af
en række livsvigtige lægemidler, fx insulin og interferon.
På den baggrund kan jeg ikke være enig i, at patent på
gener skal være udelukket.
Der er store forventninger til forskning på det
genteknologiske område netop for at imødegå mange af disse
sygdomme. Derfor bør muligheden for patentering også udnyttes
som en tilskyndelse til at udføre denne forskning. For mange
virksomheder, som udfører en sådan forskning og udvikling, er
det helt afgørende at kunne opnå patent for herigennem at
beskytte sine forskningsresultater mod andres udnyttelse. Det er samtidig
også den økonomiske forudsætning for, at den enkelte
virksomhed kan fortsætte sin forskning, som i sidste ende også
kommer samfundet til gode.
Det er også vigtigt at bemærke, at patentering
medfører, at den konkrete opfindelse skal offentliggøres
allerede 18 måneder efter patentansøgningens indlevering. Herved
får andre mulighed for at gøre sig bekendt med
forskningsresultaterne og kan bygge videre herpå med henblik på
at nå nye fremskridt. Ifølge lovgivningen er det muligt frit at
forske videre på patenterede opfindelser. Uden patenteringsmuligheden
ville disse resultater efter al sandsynlighed forblive hemmelige.
Patentering af gener er allerede i dag anerkendt. Det
følger af den gældende patentlov og er nu også
fastslået i direktivet.
Selv om jeg har forståelse for Det Etiske Råds
synspunkt, mener jeg ikke, at der bør indføres et generelt
forbud mod patent på gener, når patenteringsbetingelserne i
øvrigt er til stede. Et sådant forbud vil desuden være
uforeneligt med direktivet.
For at klargøre forholdet mellem på den ene
side den grundlæggende regel om, at menneskelige gener ikke kan
patenteres, jf. forslagets § 1a, stk. 1, og på den anden side
undtagelsen for så vidt angår isolerede gener, jf. forslagets §
1a, stk. 2, er jeg indstillet på at præcisere dette gennem en
sproglig ændring til lovforslaget, således at det fremgår
af stk. 2, at der »uanset stk.
1« kan opnås patent på
en del af det menneskelig legeme, der er isoleret herfra.
2. Gendiagnostik
Efter Det Etiske Råds opfattelse bør det
klart fremgå af selve lovforslagets tekst, at patent på et gen
ikke giver patenthaver rettigheder, der kan påberåbes i
forbindelse med gendiagnostik og behandling.
Det Etiske Råd peger på, at patent på et
gen kan få konsekvenser for muligheden for at udføre
diagnostiske undersøgelser, hvor dette gen indgår i
undersøgelsesmetoden. Det kan ifølge Det Etiske Råd ikke
udelukkes, at patenthaver vil kunne stille betingelser for udnyttelse af
patentet, fx at gendiagnostikken skal udføres på patenthavers
laboratorier. Det kan ifølge Det Etiske Råd heller ikke
udelukkes, at en sådan mulig adskillelse af diagnostik og genetisk
rådgivning vil hæmme lokal forskning og lægefaglig
udvikling og udnyttelse af diagnostik.
Det er principielt korrekt, at patentering af et gen vil
kunne få konsekvenser for en diagnostisk undersøgelse, hvis
genet indgår i diagnosticeringsprocessen.
Problemstillingen opstår ikke ved, at patientens gen
er nødvendigt som grundlag for undersøgelsen, men derimod, ved
at der i undersøgelsen i visse tilfælde gøres brug af et
produkt, fx en probe (kemisk produkt, væske eller lignende), der
indeholder det patenterede gen eller en del af det. Genet i proben er
således medvirkende til bestemmelse af, om patientens gen er rask eller
sygt.
Der er imidlertid uenighed i lægevidenskabelige
kredse om, hvor aktuel denne problemstilling er. Jeg vedlægger til
udvalgets orientering det notat, som Det Etiske Råd henviser til, og
som er udarbejdet af afdelingsleder, overlæge dr.med. John-Erik Stig
Hansen.
Ifølge notatet nødvendiggør
diagnosticering ikke anvendelse af det patenterede gen. Diagnosticeringen vil
typisk ske ved hjælp af prober eller antistoffer, der ikke indeholder
det patenterede gen. Ved tilsætning af proben fx til en
blodprøve vil der kunne fremkomme indikationer for
sygdomsanlæg.
Såfremt brug af det patenterede gen imidlertid er
nødvendigt i en konkret diagnoseproces, vil jeg gerne påpege, at
benyttelsen af det pågældende gen normalt vil ske gennem en
aftale mellem patenthaveren og fx det danske hospital. Såfremt genet
indgår i et produkt, der kan købes på markedet, vil
hospitalet frit kunne anvende produktet på samme måde, som
når vi andre har købt en bil, hvori der indgår en
patenteret del. Her kan patenthaver hverken stille betingelser for hvordan,
vi anvender bilen eller kræve betaling i form af licens, når vi
kører i bilen.
Skulle patenthaver imidlertid alligevel stille
sådanne betingelser, som reelt umuliggør anvendelsen af genet,
vil der være mulighed for, at danske domstole kan give hospitalet
tvangslicens til at benytte det patenterede gen og samtidig fastsætte
betingelserne for benyttelsen.
Jeg vil gerne tilføje, at problemets omfang
også skal ses i lyset af, at administrationen af loven vil ske på
en sådan måde, at dersom et isoleret gen kun kan bruges i en
metode til diagnosticering af en bestemt sygdom, og dersom sygdommen samtidig
kun kan diagnosticeres ved brug af dette gen, vil der heller ikke kunne gives
patent på genet. Denne præcisering vil indgå i
bemærkningerne til den ændring af lovforslaget, som jeg har
omtalt ovenfor.
Den problemstilling, som her er rejst af Det Etiske
Råd, bygger i nogen grad på eksempler fra USA, hvor
retsstillingen er anderledes end i Danmark og Europa. I USA er der en videre
adgang til at give patenter. Det er også vigtigt at fastslå, at
et amerikansk patent ikke har gyldighed i Danmark, og derfor heller ikke kan
håndhæves her.
Denne problemstilling har tidligere været rejst af
professor Torben Kruse og været behandlet i min besvarelse af udvalgets
spørgsmål 36.
Efter min opfattelse fører Det Etiske Råds
udtalelse ikke til behov for en lovændring på dette område.
Hertil kommer, at en sådan lovændring vil være uforenelig
med direktivet, og Danmark ville derfor komme i konflikt med EU-retten.
Jeg vil derimod i den fremtidige administration af loven
påse, at reglerne administreres på en sådan måde, at
patent på gener kun meddeles under meget klare og specifikke
betingelser til imødegåelse af de problemer, som Det Etiske
Råd har rejst. Disse præciseringer vil fremgå af de
vejledninger, som Patent- og Varemærkestyrelsen skal arbejde efter i
forbindelse med behandling af patentansøgninger.
3. Geners funktion og brede patenter
Efter Det Etiske Råds opfattelse hersker der
såvel i selve lovforslagets tekst som i bemærkningerne hertil
uklarhed om kravet til angivelse af funktion og industriel anvendelse af en
sekvens eller delsekvens af et gen.
Samtidig er det rådets opfattelse, at der bør
anlægges et kritisk skøn i forbindelse med bioteknologiske
patentansøgninger, da de etiske konsekvenser af såkaldt brede
patenter ikke er klarlagt diagnostisk eller forskningsmæssigt. Brede
patenter vil kunne bremse udviklingen af nye diagnose- og behandlingsmetoder
til at afhjælpe menneskelig lidelse.
Her skal jeg erindre om, at lovforslaget er et
ændringsforslag til patentloven. Det fremgår således af de
eksisterende bestemmelser, at opfindelsens funktion og industrielle
anvendelse skal fremgå af patentansøgningen som
forudsætning for patentering.
Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen om
patentansøgninger vil disse betingelser blive yderligere specificeret
på grundlag af gennemførelsen af direktivet. Jeg mener, det er
mest hensigtsmæssigt at samle disse bestemmelser i
bekendtgørelsen, som indeholder de nærmere regler for
patentansøgninger og deres indhold.
Jeg er samtidig enig i Det Etiske Råds betragtninger
om brede patenter. Jeg vil ligeledes her påse, at Patent- og
Varemærkestyrelsen i behandlingen af patentansøgninger sikrer,
at omfanget af patenter ikke omfatter mere end højst
nødvendigt.
4. Etisk vurdering
Efter Det Etiske Råds opfattelse bør der i
dansk lovgivning indføres et krav om en mere grundlæggende
vurdering af de etiske konsekvenser af de enkelte biopatenter, og en
regelmæssig vurdering af den samlede effekt af biopatentering.
Det er samtidig Det Etiske Råds opfattelse, at der
er behov for en afklaring af, hvilken rolle Den Europæiske gruppe
vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og ny Teknologi skal spille i
forbindelse med patentlovgivningen.
Jeg er enig i, at der på baggrund af den voldsomme
udvikling inden for bioteknologien er behov for konstant af have fokus
på de etiske aspekter af denne udvikling. Jeg vil derfor i forbindelse
med vedtagelsen af lovforslaget overveje, hvorledes Patent- og
Varemærkestyrelsens viden kan suppleres på dette område som
led i styrelsens behandling af patentansøgninger. Det gælder
ikke kun i forhold til opfindelser, der er baseret på isolerede
menneskelige gener, men også opfindelser, hvor der kan blive tale om at
vurdere dyrs lidelser i forhold til den medicinske nytteværdi af
opfindelsen.
Med hensyn til Kommissionens etiske gruppe kan jeg oplyse,
at det er en selvstændig gruppe, som rådgiver Kommissionen.
Gruppen består af 12 medlemmer. Danmark er ikke for tiden
repræsenteret i gruppen. Til orientering vedlægges en oversigt
over gruppens medlemmer og gruppens kommissorium.
Jeg vil fra dansk side arbejde for, at gruppen er så
tværfagligt sammensat som muligt, og at Danmark vil blive
repræsenteret i gruppen.
5. Informeret samtykke
Det er Det Etiske Råds opfattelse, at der som
betingelse for patentering af opfindelser, som bygger på
blodprøver eller lignende, skal foreligge et informeret samtykke fra
den pågældende person.
Jeg er enig i Det Etiske Råds ønske på
dette område. Jeg kan oplyse, at vi fra dansk side under
forhandlingerne om direktivet arbejdede energisk på at få dette
krav ind i selve direktivteksten. Det samme gjaldt kravet om oplysninger om
oprindelsen af plantegenetisk materiale. Vi måtte imidlertid erkende,
at sådanne krav vil betyde indførelse af nye
patenteringsbetingelser, som strider imod internationale aftaler under WTO,
og at de øvrige lande af denne grund ikke kunne støtte vores
ønske. Jeg vil imidlertid fortsat arbejde for, at de internationale
regler bliver ændret på dette punkt.
I stedet er disse krav bl.a. på dansk foranledning
optaget i betragtningerne til direktivet. Det betyder, at der fortsat er
fokus på disse spørgsmål.
Jeg skal imidlertid gøre opmærksom på,
at der under Sundhedsministeriets område findes lovgivning, som sikrer
at der skal foreligge informeret samtykke i forbindelse med
iværksættelse af forskningsprojekter og lignende.
Notat: Forvirringen om genpatenter beror på en
misforståelse
John-Erik Stig Hansen
Afdelingsleder, overlæge, dr.med.
4. maj 2000
Der er rejst tvivl om betydningen af det lovforslag om
ændring af patentloven, som drejer sig om en EU-harmonisering af
reglerne for beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (L 66). Professor
Torben Kruse, Odense Universitetshospital, har gennem pressen udtrykt
bekymring for, om de nye regler vil betyde, at man ikke kan diagnosticere en
arvelig sygdom ved at undersøge et menneskeligt gen uden at skulle
indrette sig efter et firma, der måtte have patent på det
pågældende gen. Sagen er blevet kraftigt blæst op i pressen
og har bl.a. medført at behandlingen af lovforslaget i Folketinget er
standset mellem 2. og 3. behandling. Det store postyr skyldes imidlertid en
ret banal fejlfortolkning af selve lovteksten, specielt § 1, stk. 3, hvor der
siges:
»Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk
behandling eller til diagnosticering, som anvendes på mennesker eller
dyr, anses heller ikke som opfindelser. Dette er ikke til hinder for, at der
meddeles patent på produkter, herunder stoffer og stofblandinger, til
brug i disse fremgangsmåder.«
Når der er tale om et patent på et gen, skal
der ud over en identifikation af genet også være en beskrivelse
af en påtænkt industriel anvendelse, og dette skal være en
nyhed. På den måde kan et firma godt udtage patent på et
gen, når firmaet har karakteriseret det (sekventering), påvist
dets funktion og angivet en anvendelse i f.eks. sygdomsbehandling. Firmaet
kan så siges at have patent på det pågældende gen til
den beskrevne anvendelse. Det kunne f.eks. dreje sig om et gen for en
vækstfaktor, som et firma havde karakteriseret og foreslået
anvendt til behandling af dværgvækst.
Diagnosticering er som nævnt i ovennævnte § 1,
stk. 3 første sætning eksplicit undtaget fra mulighederne for
patentering. Når man undersøger et gen for om det evt. skulle
indeholde en sygdomsfremkaldende mutation benytter man forskellige stoffer og
metoder til at aflæse genets sekvens og evt. påvise den relevante
mutation. Genet som sådan anvendes ikke i sig selv, det er blot
genstand for undersøgelsen. Hele debatten i denne sag er opstået
fordi Torben Kruse er usikker på, om dette er tilstrækkeligt til
at krænke patenthaverens rettigheder, og om han derfor er udelukket fra
at foretage sin egen diagnostiske undersøgelse med anvendelse af sine
egne metoder og stoffer. Diagnose af en sygdom ved f.eks. at påvise en
sygdomsfremkaldende mutation i et bestemt menneskeligt gen er imidlertid ikke
en anvendelse af dette gen, og et patent på dette menneskelige
gen kan ikke i Europa forhindre nogen i at undersøge genet. Hvis man
til en sådan undersøgelse ønsker at anvende et bestemt
apparat eller stof, herunder en syntetisk DNA-sekvens, der er
patentbeskyttet, så skal man betale licens til patenthaver. Men dette
har ikke noget at gøre med et evt. patent på det menneskelige
gen, der skal undersøges for sygdom. Man er frit stillet til at bruge
et andet stof til sin undersøgelse af det pågældende
gen.
Tilsvarende kendes allerede fra den eksisterende
diagnostiske praksis. Hvis f.eks. en patolog undersøger en
vævsprøve udtaget fra en patients kræftknude, så
kunne hun måske anvende et antistof til at påvise om
kræftcellerne udtrykte et bestemt markørprotein. Dette sker hver
dag på vore sygehuse over hele landet. Her er der imidlertid ingen
diskussion om evt. overtrædelse af patentrettighederne, selv hvis der
findes et patent på det pågældende markørprotein til
industriel anvendelse f.eks. som referenceprotein i en patenteret
undersøgelsesprocedure (et diagnostisk kit). Hvis det antistof, der
anvendes til at påvise markørproteiner, er omfattet af et
patent, så ville dette kræve en licensbetaling til patenthaver,
hvilket som oftest sker ved at et sådant antistof indkøbes fra
det firma, der har patent. Men hvis patologen selv havde fremstillet et andet
antistof, ville det stå hende frit at bruge det til
undersøgelsen.
Som et andet eksempel kan man analogisere med ophavsretten
til et litterært værk. Når en forfatter har udgivet en bog
kan man frit læse teksten (genet) uden at krænke hans
rettigheder. Men hvis man ville anvende hans bog og f.eks. oplæse den i
radioen, så ville man krænke hans ophavsret, medmindre man havde
fået hans accept dertil (licens).
Eller for at gøre det helt simpelt: Hvis jeg
undersøger en patients hjerte med et stetoskop, så anvender jeg
ikke hjertet men stetoskopet. Hvis nogen skulle have patent på
patientens hjerte, så ville jeg ikke overskride dette patent; men hvis
nogen havde patent på stetoskopet ville jeg måske overskride et
sådant stetoskop-patent.
Nu kunne man forestille sig, at et firma ville
forsøge at udtage patent på et menneskeligt gen som genstand for
undersøgelse. Så vidt jeg ved er dette tilladt i amerikansk
patentret. Det er det imidlertid ikke i europæisk patentret, og bliver
det heller ikke med den nye lov. Således kan Torben Kruse og andre
fortsat foretage diagnostiske undersøgelse af menneskelige gener,
uanset om disse gener måtte være nævnt i forskellige
patenter.
Bilag 3
Bilagsoversigt vedrørende L 66 i ERU
Bilagsnr.
Titel
1
spm. 1 om, at ministeren bedes oversende høringssvar og
høringsnotat, til erhvervsministeren
2
svar på spm. 1 om, at ministeren bedes oversende høringssvar
og høringsnotat, til erhvervsministeren
3
Tidsplan over behandling af lovforslaget
4
spm. 2 om, at ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende
lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om
lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15,
til erhvervsministeren
spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget tager
højde for begrebet »farmers
rights«, der anvendes i bl.a.
Agenda 21 fra Rio-topmødet, til erhvervsministeren
5
svar på spm. 2 om, at ministeren bedes udarbejde et notat om
foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen,
herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens
artikel 15, til erhvervsministeren
svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan
lovforslaget tager højde for begrebet »farmers rights«,
der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet, til
erhvervsministeren
6
Udkast til betænkning
7
Betænkning afgivet den 10. februar 2000
8
Henvendelse fra Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse
9
spm. 4 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Forening for
Industriel Retsbeskyttelse, til erhvervsministeren
10
spm. 5 om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, til
erhvervsministeren
spm. 6 om lovgivning, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
11
spm. 7 om eksempler på områder i dansk lovgivning, der
generelt er undtaget fra offentlighedsloven, til erhvervsministeren
12
spm. 8 om EF-Domstolen, patenter, til erhvervsministeren
spm. 9 om Holland, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
spm. 10 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 11 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 12 om patenter, harmonisering, til erhvervsministeren
spm. 13 om retssikkerhed, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 14 om Holland, forpligtelser, til erhvervsministeren
spm. 15 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
spm. 16 om Holland, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 17 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
spm. 18 om bioteknologi, Holland, til erhvervsministeren
spm. 19 om patenter, direktiv, til erhvervsministeren
spm. 20 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 21 om lovgivning, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 22 om patenter, til erhvervsministeren
spm. 23 om genteknologi, dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 24 om dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 25 om genteknologi, dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 26 om patenter, udvikling, til erhvervsministeren
spm. 27 om kloning, mennesker, til erhvervsministeren
spm. 28 om administrative forhold, beslutningsgrundlag, til
erhvervsministeren
spm. 29 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
spm. 30 om licens, dyreforsøg, til erhvervsministeren
spm. 31 om licens, til erhvervsministeren
13
svar på spm. 4 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk
Forening for Industriel Retsbeskyttelse, til erhvervsministeren
14
svar på spm. 5 om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, til
erhvervsministeren
svar på spm. 6 om lovgivning, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
15
svar på spm. 7 om eksempler på områder i dansk
lovgivning, der generelt er undtaget fra offentlighedsloven, til
erhvervsministeren
16
svar på spm. 8 om EF-Domstolen, patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 9 om Holland, EF-Domstolen, til erhvervsministeren
svar på spm. 10 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 11 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 12 om patenter, harmonisering, til erhvervsministeren
svar på spm. 13 om retssikkerhed, bioteknologi, til
erhvervsministeren
svar på spm. 14 om Holland, forpligtelser, til erhvervsministeren
svar på spm. 15 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 16 om Holland, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 17 om Holland, patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 18 om bioteknologi, Holland, til erhvervsministeren
svar på spm. 19 om patenter, direktiv, til erhvervsministeren
svar på spm. 20 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 21 om lovgivning, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 22 om patenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 23 om genteknologi, dyreforsøg, til
erhvervsministeren
svar på spm. 24 om dyreforsøg, til erhvervsministeren
svar på spm. 25 om genteknologi, dyreforsøg, til
erhvervsministeren
svar på spm. 26 om patenter, udvikling, til erhvervsministeren
svar på spm. 27 om kloning, mennesker, til erhvervsministeren
svar på spm. 28 om administrative forhold, beslutningsgrundlag, til
erhvervsministeren
svar på spm. 29 om patenter, bioteknologi, til erhvervsministeren
svar på spm. 30 om licens, dyreforsøg, til
erhvervsministeren
svar på spm. 31 om licens, til erhvervsministeren
17
Udkast til tillægsbetænkning
18
Notat om tilbagetagelse af L 66 til udvalget
19
spm. 32 om, at ministeren bedes kommentere artikler fra B.T. den 18.
marts og Politiken den 20. marts 2000 samt redegøre for, om de
fremførte bemærkninger giver ministeren anledning til at
fremsætte et ændringsforslag, til erhvervsministeren
20
spm. 33 om Det Etiske Råd, kommentar, til erhvervsministeren
spm. 34 om forskningsinstitutioner, hospitaler, til erhvervsministeren
21
spm. 35 om, at ministeren bedes redegøre for det
forhandlingsoplæg, som regeringen forhandlede på baggrund af i
forbindelse med vedtagelsen af direktivet 98/44/EF, til erhvervsministeren
22
Henvendelse fra Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital
23
spm. 36 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Torben A.
Kruse, Odense Universitetshospital, til erhvervsministeren
24
Henvendelse fra Det Etiske Råd
25
spm. 37 om høringssvar fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
over lovforslaget, til erhvervsministeren
26
Bilag tilbagetaget, spm. 38 om fondens forpligtigelse i henhold til en
garanti til et pengeinstitut og efterfølgende fordring på
virksomheden, til erhvervsministeren
Bilag tilbagetaget, spm. 39 om Vækstfonden vil gøre brug af
disse fordringer, til erhvervsministeren
27
Henvendelse fra Gert Bruun Petersen, Vejle Sygehus, Klinisk Genetisk
Afdeling
28
Henvendelse fra Det Etiske Råd om invitation til høring om
»Patentering af gener«
29
Henvendelse fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet
30
spm. 40 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april 2000
fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet, vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag
29, til erhvervsministeren
31
svar på spm. 37 om høringssvar fra Dansk Selskab for
Medicinsk Genetik over lovforslaget, til erhvervsministeren
32
svar på spm. 32 om, at ministeren bedes kommentere artikler fra
B.T. den 18. marts og Politiken den 20. marts 2000 samt redegøre for,
om de fremførte bemærkninger giver ministeren anledning til at
fremsætte et ændringsforslag, til erhvervsministeren
33
svar på spm. 36 om ministerens kommentar til henvendelsen fra
Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital, til erhvervsministeren
34
foreløbigt svar på spm. 33 om Det Etiske Råd,
kommentar, til erhvervsministeren
foreløbigt svar på spm. 34 om forskningsinstitutioner,
hospitaler, til erhvervsministeren
35
svar på spm. 35 om, at ministeren bedes redegøre for det
forhandlingsoplæg, som regeringen forhandlede på baggrund af i
forbindelse med vedtagelsen af direktivet 98/44/EF, til
erhvervsministeren
36
spm. 41 om ministeren vil udarbejde et notat om muligheden for udstedelse
af tvangslicens på diagnosticeringsmetoder og medicin under
gældende dansk lov samt under TRIPS-aftalen, til erhvervsministeren
37
Henvendelse fra Balling, Inge, København
38
spm. 42 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2000
fra Inge Balling, jf. L 66 bilag 37, til erhvervsministeren
39
spm. 43 om ministerens belæg for sin kommentar til Torben A. Kruses
henvendelse vedrørende indirekte beskyttelse af metoder for
diagnostik, til erhvervsministeren
spm. 44 om belæg for at afvise patentering at gener, hvis eneste
anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
spm. 45 om, at ministeren bedes oplyse, om Kommissionen har udtalt sig om
fortolkningen af direktivet i relation til patentering af gendiagnostik, til
erhvervsministeren
spm. 46 om, at ministeren bedes oplyse, om der er eksempler på, at
EPO, som også følger direktivets bestemmelser, har meddelt
patent på gener, hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til
erhvervsministeren
spm. 47 om ministeren kan bekræfte, at det i sidste ende er
EF-Domstolen, der via sin fortolkning af direktiv 98/44/EF afgør, om
det i Danmark er muligt at meddele patent på gener, hvis eneste
anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
spm. 48 om, at ministeren bedes uddybe sin bemærkning på side
2 i kommentaren til Torben A. Kruses henvendelse, til erhvervsministeren
spm. 49 om rækkevidden af den frie forskningsadgang som undtagelse
fra eneretten over et patent, til erhvervsministeren
spm. 50 om konsekvenser af, at en patentansøger ikke kan
dokumentere, at der er givet informeret samtykke, til erhvervsministeren
spm. 51 om ministeren kan oplyse, om der på nuværende
tidspunkt foreligger nærmere retningslinjer for den i direktiv
98/44/EF, artikel 7, nævnte Europæiske Gruppe vedrørende
Etiks virke på det patentretlige område, til erhvervsministeren
40
Kopi SUU: samrådsspm. Æ om etiske aspekter vedr. L 66, til
sundhedsministeren og erhvervsministeren
Kopi SUU: samrådsspm. Ø om biologisk materiale, til
sundhedsministeren og erhvervsministeren
Kopi SUU: samrådsspm. Å om patientretlige forhold, til
sundhedsministeren og erhvervsministeren
41
spm. 52 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af
et ændringsforslag, til erhvervsministeren
42
spm. 53 om, at ministeren bedes før sin besvarelse af
samrådsspørgsmål Æ-Å, jf. L 66 - bilag 40,
redegøre for, hvilke påvirkningsmuligheder regeringen har med
henblik på patentering af menneskelige gener, til erhvervsministeren
spm. 54 om regeringen agter at udnytte disse muligheder, til
erhvervsministeren
43
Det Etiske Råds udtalelse om L 66
44
spm. 55 om, at ministeren bedes kommentere Det Etiske Råds
udtalelse, jf. L 66 - bilag 43, til erhvervsministeren
45
Henvendelse fra Torben A. Kruse, Odense Universitetshospital
46
spm. 56 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Torben A.
Kruse af 12. maj 2000 vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag 45, til
erhvervsministeren
47
spm. 57 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, til erhvervsministeren
48
svar på spm. 41 om ministeren vil udarbejde et notat om muligheden
for udstedelse af tvangslicens på diagnosticeringsmetoder og medicin
under gældende dansk lov samt under TRIPS-aftalen, til
erhvervsministeren
49
svar på spm. 42 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
3. maj 2000 fra Inge Balling, jf. L 66 - bilag 37, til
erhvervsministeren
50
svar på spm. 43 om ministerens belæg for sin kommentar til
Torben A. Kruses henvendelse vedrørende indirekte beskyttelse af
metoder for diagnostik, til erhvervsministeren
svar på spm. 44 om belæg for at afvise patentering at gener,
hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
svar på spm. 45 om, at ministeren bedes oplyse, om Kommissionen har
udtalt sig om fortolkningen af direktivet i relation til patentering af
gendiagnostik, til erhvervsministeren
svar på spm. 46 om, at ministeren bedes oplyse, om der er eksempler
på, at EPO, som også følger direktivets bestemmelser, har
meddelt patent på gener, hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til
erhvervsministeren
svar på spm. 47 om ministeren kan bekræfte, at det i sidste
ende er EF-Domstolen, der via sin fortolkning af direktiv 98/44/EF
afgør, om det i Danmark er muligt at meddele patent på gener,
hvis eneste anvendelse er diagnosticering, til erhvervsministeren
svar på spm. 48 om, at ministeren bedes uddybe sin bemærkning
på side 2 i kommentaren til Torben A. Kruses henvendelse, til
erhvervsministeren
svar på spm. 49 om rækkevidden af den frie forskningsadgang
som undtagelse fra eneretten over et patent, til erhvervsministeren
svar på spm. 50 om konsekvenser af, at en patentansøger ikke
kan dokumentere, at der er givet informeret samtykke, til erhvervsministeren
svar på spm. 51 om ministeren kan oplyse, om der på
nuværende tidspunkt foreligger nærmere retningslinjer for den i
direktiv 98/44/EF, artikel 7, nævnte Europæiske Gruppe
vedrørende Etiks virke på det patentretlige område, til
erhvervsministeren
51
svar på spm. 40 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
17. april 2000 fra Claes Lundsteen, Rigshospitalet, vedrørende L 66,
jf. L 66 - bilag 29, til erhvervsministeren
52
svar på spm. 52 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, til erhvervsministeren
53
svar på spm. 53 om, at ministeren bedes før sin besvarelse
af samrådsspørgsmål Æ-Å, jf. L 66 - bilag 40,
redegøre for, hvilke påvirkningsmuligheder regeringen har med
henblik på patentering af menneskelige gener, til erhvervsministeren
svar på spm. 54 om regeringen agter at udnytte disse muligheder,
til erhvervsministeren
54
svar på spm. 55 om, at ministeren bedes kommentere Det Etiske
Råds udtalelse, jf. L 66 - bilag 43, til erhvervsministeren
55
svar på spm. 33 om Det Etiske Råd, kommentar, til
erhvervsministeren
56
spm. 58 om, at ministeren bedes vurdere konsekvenserne af, at Det Etiske
Råds kritikpunkter bliver indarbejdet i lovforslaget, til
erhvervsministeren
spm. 59 om, hvorledes andre lande har gennemført de dele af
direktivet, som Det Etiske Råd har udtalt sig kritisk om, til
erhvervsministeren
57
Henvendelse fra Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose
58
spm. 60 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra
Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, jf. L 66 - bilag 57,
til erhvervsministeren
59
spm. 61 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra
samrådet den 17. maj 2000, til erhvervsministeren og sundhedsministeren
60
svar på spm. 56 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
12. maj 2000 vedrørende L 66, jf. L 66 - bilag 45, til
erhvervsministeren
61
spm. 62 om, at ministeren bedes kommentere vedlagte brev fra Oxfam
Solidarity, til erhvervsministeren
62
svar på spm. 34 om forskningsinstitutioner, hospitaler, til
erhvervsministeren
63
svar på spm. 57 om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til
udformning af ændringsforslag, til erhvervsministeren
64
spm. 63 om ministeren mener, at de etiske principper, der ligger til
grund for BioTIK-gruppens arbejde, har relevans for patenter på
bioteknologiske opfindelser, til erhvervsministeren
spm. 64 om ministeren vil supplere BioTIK-gruppens arbejde med en
patentrapport, til erhvervsministeren
65
spm. 65 om ministeren vil præcisere sine overvejelser omkring
fremtidig lovgivning på forskningsområdet, til erhvervsministeren
spm. 66 om omfanget af patenter, til erhvervsministeren
66
Kopi SUU: spm. 233 om patentloven, til sundhedsministeren og
erhvervsministeren
67
Ændringsforslag fra erhvervsministeren
68
svar på spm. 58 om, at ministeren bedes vurdere konsekvenserne af,
at Det Etiske Råds kritikpunkter bliver indarbejdet i lovforslaget, til
erhvervsministeren
69
svar på spm. 60 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen fra
Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, jf. L 66 - bilag 57,
til erhvervsministeren
70
svar på spm. 61 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra
samrådet den 17. maj 2000, til erhvervsministeren og
sundhedsministeren
71
svar på spm. 62 om, at ministeren bedes kommentere vedlagte brev
fra Oxfam Solidarity, til erhvervsministeren
72
2. udkast til tillægsbetænkning
73
svar på spm. 59 om, hvorledes andre lande har gennemført de
dele af direktivet, som Det Etiske Råd har udtalt sig kritisk om, til
erhvervsministeren
74
svar på spm. 65 om ministeren vil præcisere sine overvejelser
omkring fremtidig lovgivning på forskningsområdet, til
erhvervsministeren
svar på spm. 66 om omfanget af patenter, til
erhvervsministeren
75
svar på spm. 63 om ministeren mener, at de etiske principper, der
ligger til grund for BioTIK-gruppens arbejde, har relevans for patenter
på bioteknologiske opfindelser, til erhvervsministeren
svar på spm. 64 om ministeren vil supplere BioTIK-gruppens arbejde
med en patentrapport, til erhvervsministeren
76
3. udkast til tillægsbetænkning
77
Artikel fra dagbladet Information »Lægeforening i Europa enig«
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 24. juni 2000
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 66 Retsinformation · 27. oktober 1999
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 15. februar 2000
- Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 2. juni 2000
- Forslag til Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder Retsinformation · 26. maj 2000