Forslag til Lov om Det Centrale Personregister
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj
2000
Forslag
til
Lov om Det Centrale Personregister
Kapitel 1
Lovens formål og administration
§ 1.
Formålet med loven er at sikre, at
1) enhver, der er omfattet af § 3, stk. 1, har et
personnummer,
2) Det Centrale Personregister (CPR) indeholder grundlæggende
personoplysninger om enhver, der har et personnummer,
3) enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende
faktisk bor eller opholder sig, og
4) oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan
videregives til offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse
heri.
§ 2.
Indenrigsministeriet administrerer CPR sammen med
kommunalbestyrelserne i overensstemmelse med denne lov. Indenrigsministeren
fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsernes medvirken
ved CPR s vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsernes varetagelse af opgaverne
efter denne lov sker på grundlag af CPR eller, efter
indenrigsministerens nærmere bestemmelse, andre registre, som er dannet
alene på grundlag af CPR og indeholder de pågældende
oplysninger i ajourført form.
Stk. 2.
Andre myndigheder deltager i vedligeholdelsen af CPR i
overensstemmelse med regler fastsat af vedkommende minister efter forhandling
Læs alt
med indenrigsministeren.
Stk. 3.
Indenrigsministeriet forestår samordning og
bedst mulig anvendelse af CPR s oplysninger i andre private og offentlige
systemer.
Kapitel 2
Personnumre og andre oplysninger i CPR
§ 3.
Enhver skal have tildelt et personnummer, hvis
vedkommende
1) folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller
tilflytning fra udlandet,
2) inddrages under ATP,
3) ifølge skattemyndighederne skal have et sådant i
forbindelse med skattesagsbehandling her i landet.
Stk. 2.
Indenrigsministeriet sørger for, at
personnumrene bliver tildelt, når betingelserne for tildeling er
opfyldt.
Stk. 3.
Indenrigsministeriet sender meddelelse til vedkommende
om personnummertildelingen ved
1) registrering af en fødsel,
2) førstegangsregistrering af tilflytning fra udlandet og
3) ændring af personnummer, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Enhver har ved henvendelse til en kommune ret til at
få en attestation for sit personnummer mod betaling af indtil 52 kr.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betalingen erlagt forud for
attestationen.
Stk. 5.
Indenrigsministeriet tildeler nyt personnummer til
personer ved fejl i de oplysninger, der indgår i deres
personnummer.
Stk. 6.
Indenrigsministeren fastsætter regler om
personnummerets opbygning og kan fastsætte regler om registrering af
personnummer i CPR for personer, der ikke efter stk. 1 skal have tildelt
et personnummer.
§ 4.
Enhver med et personnummer tildelt efter § 3,
stk. 1, registreres i CPR med de oplysninger, der er anført i
bilag 1 til loven.
§ 5.
Enhver, der registreres i CPR, skal opføres med
sit fulde navn efter navnelovgivningen, i det omfang dette er teknisk
muligt.
Stk. 2.
Hvis en persons navn er længere, end det er
teknisk muligt at registrere, sørger den registrerende myndighed for,
at der sker en forkortet registrering.
Stk. 3.
Personer, hvis navn er forkortet efter stk. 2,
samt personer, hvis navn indeholder tegn, som det ikke er muligt at
registrere i CPR, har ret til ved henvendelse til bopælskommunen at
få indsat en markering i CPR, som angiver, at der er afvigelser fra det
fulde navn efter navnelovgivningen.
Stk. 4.
Hvis en persons navn i CPR efter stk. 1 og 2 er
for langt til brug ved maskinel udskrivning (adressering), sørger
Indenrigsministeriet for, at der i CPR dannes et adresseringsnavn for
vedkommende. Dette navn skal, hvis det er teknisk muligt, indeholde hele
efternavnet og mindst ét helt fornavn registreret efter
stk. 1.
Stk. 5.
Forkortelser efter stk. 4 foretages ved, at
fornavn eller mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til 1. bogstav.
Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn eller mellemnavn
før efternavnet, dernæst i næstsidste og så
fremdeles. Hvis første bogstav i første fornavn sammen med
efternavnet overstiger det teknisk mulige for adressering, foretages
forkortelserne tillige i efternavnet.
Stk. 6.
Er den maskinelle forkortelse utilfredsstillende,
registreres det bedst mulige adresseringsnavn, der så vidt muligt altid
skal indeholde personens efternavn og mindst ét fornavn skrevet fuldt
ud.
Stk. 7.
Enhver har ret til ved henvendelse i sin
bopælskommune at få registreret et adresseringsnavn på
grundlag af det fulde navn, herunder at få ændret et
adresseringsnavn. Adresseringsnavnet skal altid indeholde vedkommendes
efternavn og mindst ét af vedkommendes fornavne skrevet fuldt ud.
Stk. 8. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om
registrering af adresseringsmellemnavn umiddelbart foran personens efternavn
i adresseringsnavnet.
Kapitel 3
Kommunalbestyrelsens folkeregistrering
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på
dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal
være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted
(bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er
midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse,
sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal registrere den, der ingen
bopæl har, på vedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset
dettes karakter. For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have
en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf.
§ 9.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen afgør, om en anmeldt
flytning opfylder betingelserne for at blive registreret, jf. kapitel 4-6.
Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en person på en adresse,
hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf.
stk. 1 og 2, men skal først undersøge sagen, herunder ved
anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2 og 3.
Stk. 4.
Den hidtidige bopælskommune skal fortsat have
registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal
registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse.
Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der
kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted.
Stk. 5.
Den hidtidige bopælskommune skal registrere den,
der resultatløst er eftersøgt, som forsvundet, indtil
vedkommende er fundet eller har givet sig til kende. Kommunalbestyrelsen skal
med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en
bopæl eller et fast opholdssted.
§ 7.
Kommunalbestyrelsen skal registrere personer, der
anvender flere boliger her i landet, med bopæl i den af boligerne, som
de efter en samlet vurdering må siges at have mest tilknytning til. Ved
afgørelsen af tilknytningen til en bolig skal en lovlig bolig altid
gå forud for en ulovlig bolig.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 1 træffes bl. a. efter følgende kriterier:
1) Antallet af overnatninger i boligen.
2) Boligens afstand fra det daglige arbejde.
3) Om ægtefælle eller samlever og børn bor i denne
bolig.
4) Boligens størrelse og kvalitet.
5) Om personens ejendele opbevares i boligen.
Stk. 3.
Hvis en helhedsvurdering efter kommunalbestyrelsens
vurdering ikke klart peger på én af boligerne som bopælen,
kan personens eget ønske følges. Et sådant valg mellem
flere mulige bopæle kan ikke ændres af den
pågældende, før der sker en ændring af de forhold,
som forelå, da valget blev foretaget.
§ 8.
Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis
forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af
forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af
forældrene der har forældremyndigheden.
Stk. 2.
Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos
hver af forældrene, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den
af forældrene, som har forældremyndigheden, medmindre
forældrene ved deres underskrift erklærer sig enige om, at barnet
skal registreres hos den anden. Har forældrene fælles
forældremyndighed, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den
af forældrene, som disse ved deres underskrift erklærer sig enige
om.
Stk. 3.
Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos
hver af forældrene, som på trods af fælles
forældremyndighed ikke er enige om registreringen, skal barnet forblive
registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden opstod,
såfremt denne adresse er en af de angivne adresser.
§ 9.
Kommunalbestyrelsen skal registrere en person, hvis
eneste bolig er en båd, en campingvogn eller lignende bevægelig
bolig, med adresse dér, hvis båden, campingvognen eller lignende
fast befinder sig et bestemt sted. Hvis denne bolig ikke ligger fast, kan
kommunalbestyrelsen registrere personen med bopæl dér,
såfremt kommunalbestyrelsen ikke er i tvivl om, at vedkommendes adresse
er dér.
§ 10.
En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at
en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge
sagen for at rette eventuelle fejl. Undersøgelsen foretages af den
kommunalbestyrelse, hvor vedkommende er registreret, medmindre der kendes en
bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende menes at opholde sig. I
sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne
kommunalbestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for
undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de
oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve
følgende oplysninger:
1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes
bopælsforhold.
2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til
eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller
opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
3) Oplysninger fra Post Danmark, private tele- og forsyningsselskaber,
private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser,
fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge
vedkommendes bopælsforhold.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for
undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente oplysninger i
elektronisk form fra andre offentlige myndigheder, herunder Post Danmark.
Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som
led i en generel søgning til brug for kontrol.
§ 11.
Hvis en kommunalbestyrelse efter foretagne
undersøgelser af en sag mener, at en person er forkert registreret,
skal kommunalbestyrelsen skriftligt opfordre vedkommende til at melde
flytning inden 14 dage, idet kommunalbestyrelsen samtidig skal oplyse om
grundlaget for denne opfattelse.
Stk. 2.
Har kommunalbestyrelsen ikke inden 14 dage efter, at
brevet må antages at være kommet frem, modtaget nogen reaktion,
som ændrer kommunalbestyrelsens opfattelse af den korrekte adresse,
eller har det ikke været muligt at kontakte vedkommende, sørger
kommunalbestyrelsen for at registrere den korrekte adresse, herunder en
eventuel udrejse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele
vedkommende afgørelsen om adresseændringen og om grundlaget
herfor.
Stk. 4.
Indenrigsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsernes orientering af tilflyttere på særlige
adresser.
Kapitel 4
Indenlandske flytninger
§ 12.
Enhver, der flytter, har pligt til senest 5 dage efter
flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen. Anmeldelse kan
også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med, således
at disse fritages for selv at anmelde flytningen.
Stk. 2.
Anmeldelserne skal indeholde oplysning om den
flyttendes
1) personnummer,
2) fulde navn eller adresseringsnavn,
3) hidtidige adresse og bopælskommune,
4) fremtidige adresse og bopælskommune og
5) flyttedato.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at
flytteanmeldelser skal være skriftlige og afgives på en
særlig blanket.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage
flytteanmeldelser tidligere end 4 uger før den angivne flyttedato.
Hvis kommunalbestyrelsen har en formodning om, at den anmeldte flytning ikke
er korrekt, kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i
§ 10, stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Den, der har anmeldt en flytning, har ret til at
få en kvittering af kommunalbestyrelsen for anmeldelsen.
Stk. 6.
Hvis en flytning, der er anmeldt til en
kommunalbestyrelse, opgives, skal anmelderen straks orientere
kommunalbestyrelsen herom. Når flytningen er registreret i CPR, kan
denne, herunder datoen for flytningen, kun ændres, hvis det over for
kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er
forkerte.
§ 13.
Hvis den, der flytter, ikke selv er i stand til at melde
flytning, skal flytningen anmeldes af den, der er ansvarlig for den
pågældende.
Stk. 2.
Inden registreringen af en flytning for et barn, der
hidtil har haft fælles bopæl med begge forældre, skal der
gives en ikke medflyttende forælder mulighed for at udtale sig, hvis
vedkommende ikke er (med)underskriver af flytteanmeldelsen. Tilsvarende
gælder inden registreringen af en flytning for et barn, som hidtil har
haft fælles bopæl med den ene af forældrene, hvis denne
forælder ikke flytter med og heller ikke er (med)underskriver af
flytteanmeldelsen.
Stk. 3.
Hvis der ved anmeldelsen af de flytninger, der er
omfattet af stk. 2, samtidig anmodes om navne- og adressebeskyttelse,
jf. § 28, på barnets tilflytningsadresse, skal forelæggelsen
altid foretages af fraflytningskommunen, som herunder ikke må oplyse
tilflytningsadressen. Indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler herom.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge
institutionsbestyrere og lignende at give løbende orientering om,
hvilke personer der flytter til og fra den institution, som den
pågældende bestyrer.
§ 14.
Aftjening af værnepligt medfører ikke i sig
selv en ændring af den værnepligtiges bopælsregistrering,
men aftjeningen af værnepligt registreres i CPR, indtil den er
aftjent.
Stk. 2.
Indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler for anmeldelse og registrering af værnepligtige i CPR.
§ 15.
Det medfører i sig selv ingen ændring af en
persons bopælsregistrering, at vedkommende indsættes eller
anbringes i en af kriminalforsorgens institutioner fra sin hidtidige bolig
her i landet, men anbringelsen registreres i CPR, indtil den
ophører.
Stk. 2.
En person uden anden bolig, som bor på en af
kriminalforsorgens pensioner og ønsker at blive registreret
dér, kan blive dette.
Stk. 3.
Indenrigsministeren fastsætter efter aftale med
justitsministeren nærmere regler for anmeldelse og registrering i CPR
af personer omfattet af stk. 1.
Kapitel 5
Tilflytning fra udlandet
§ 16.
Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun
ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder.
Stk. 2.
Personer, som tilflytter fra et nordisk land eller et
EU- eller EØS-land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis
opholdet skal vare over 6 måneder. Personer, som tilflytter fra det
øvrige udland, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet
skal vare over 3 måneder. Den flyttende skal anmelde tilflytningen til
tilflytningskommunen senest 5 dage efter, at betingelserne i stk. 5 og
§ 17 er opfyldt. Anmeldelsen kan også omfatte de medlemmer af
husstanden, som samtidig tilflytter og også opfylder betingelserne for
tilmelding, således at disse fritages for selv at anmelde
tilflytningen.
Stk. 3.
Korte besøg i udlandet indebærer ikke en
afbrydelse af fristerne i stk. 1 og 2 for ophold her i landet, så
længe vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange her i
landet.
Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen har en særlig grund til
at tvivle på, at opholdet her i landet vil vare over 3 måneder,
kan kommunalbestyrelsen vente med at registrere tilflytningen, medmindre
vedkommende kan forevise en dokumentation, der efter kommunalbestyrelsens
opfattelse sandsynliggør, at opholdet vil have den nødvendige
længde. Personer, som indrejser første gang med en
opholdstilladelse udstedt med henblik på varigt ophold, skal altid
anses for at opfylde den tidsmæssige betingelse for registrering.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan kun registrere en tilflytning,
hvis vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet, jf.
§ 6, stk. 1 og 2, og desuden opfylder betingelserne i
§ 17.
Stk. 6.
Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 skal en dansk
statsborger, der indrejser for at aftjene værnepligt her i landet,
registreres som tilflyttet landet ved indrejsen.
§ 17.
Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet
forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har
opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra
Udlændingestyrelsen på, at de efter udlændingelovgivningen
er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Tidligere anvendt opholdstilladelse eller -bevis kan
kun anvendes, hvis udlændingemyndighederne bekræfter, at
opholdstilladelsen eller -beviset ikke er bortfaldet eller ikke skal anses
for bortfaldet. Hvis den endelige afgørelse bliver, at
opholdstilladelsen er bortfaldet, underretter udlændingemyndighederne
kommunalbestyrelsen, der registrerer vedkommende som udrejst på den
dato, der i udlændingemyndighedernes brev er angivet som udrejsedato,
uanset om denne fortsat måtte opholde sig her i landet.
Stk. 3.
Visum eller udrejsefrist i pas kan ikke sidestilles
med opholdstilladelse. En tildelt udrejsefrist, der medfører ret til
ophold i landet i over 3 måneder, kan ikke danne grundlag for
registrering.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
personer, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af
kriminalforsorgens institutioner.
§ 18.
Udenlandske statsborgere, som enten er registreret i
Udenrigsministeriets protokol, eller hvis ophold i Danmark er reguleret i
aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer,
som Danmark har tiltrådt, registreres ikke i CPR som tilflyttet
landet.
Stk. 2.
Udenlandske familiemedlemmer til de personer, der er
omfattet af stk. 1, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet
landet, hvis de er en del af de pågældendes husstand.
§ 19.
Ved anmeldelse af tilflytning fra et andet nordisk land
skal afleveres internordiske flyttepapirer.
Stk. 2.
Der skal samtidig oplyses
1) eventuelt dansk personnummer og
2) eventuelt medlemskab af den danske folkekirke eller af et
evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet.
Stk. 3.
Der skal endvidere på forespørgsel gives
oplysning om egne børn, ægtefælle og forældre, som
ikke er optaget på de internordiske flyttepapirer.
§ 20.
Ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet i
øvrigt skal der oplyses
1) fulde navn,
2) eventuelt dansk personnummer,
3) fødselsdato samt fødselsregistreringssted,
4) seneste adresse i udlandet,
5) flyttedato,
6) fremtidig adresse her i landet,
7) civilstand,
8) eventuel vielsesdato og -registreringsmyndighed,
9) eventuelt medlemskab af den danske folkekirke eller af et
evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet,
10) egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke
er omfattet af anmeldelsen, og
11) statsborgerret.
§ 21.
Der skal forevises den nødvendige dokumentation
for oplysningerne i §§ 19 og 20 samt for, at vedkommende opfylder
§ 17.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at enhver person,
der er omfattet af en anmeldelse om tilflytning, inden registrering
møder personligt frem.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal udtrykkeligt gøre
tilflyttere, som angiver, at de er medlemmer af den danske folkekirke eller
af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, opmærksom på,
at dette indebærer, at de fremover vil stå registreret som
medlemmer af folkekirken.
Stk. 4.
Indenrigsministeren kan bestemme, at der ved
tilflytningen skal gives flere oplysninger end angivet i §§ 19 og
20.
§ 22.
Ved tilflytning fra udlandet skal som tilflytningsdato
registreres datoen for indrejse med de i stk. 2 og 3 nævnte
undtagelser.
Stk. 2.
For flygtninge foretages registrering i CPR efter
reglerne herom i lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationslov).
Stk. 3.
Andre udlændinge, hvis registrering af
tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter
udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal
registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af
opholdstilladelsen eller -beviset.
§ 23.
Indenrigsministeren fastsætter regler for
kommunalbestyrelsernes medvirken ved anmeldelse af tilflytning fra et andet
nordisk land.
Stk. 2.
Færøerne sidestilles i dette kapitel med
et andet nordisk land.
Kapitel 6
Fraflytning til udlandet
§ 24.
Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i
CPR som udrejst, jf. dog stk. 5 og 6 og § 25, stk. 3.
Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden
udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en
fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder
eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed,
har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med
bopæl dér, jf. dog § 25, stk. 2. Opretholdes den
hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet
på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en
konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller
ej.
Stk. 2.
Korte besøg her i landet skal ikke betragtes
som en afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe vedkommende i
det anførte tidsrum sover flest gange i udlandet.
Stk. 3.
Under ophold i udlandet omfattet af stk. 1, 4.
pkt., stk. 5 og 6, har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at
få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse som
supplerende adresse.
Stk. 4.
En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene
sin værnepligt, skal uanset længden af opholdet i udlandet
registreres som udrejst.
Stk. 5.
Personer, der er ansat i den danske stat og beordret
til tjeneste uden for riget, skal uanset bestemmelsen i § 24,
stk. 1, aldrig registreres som udrejst.
Stk. 6.
En person, der samlever på fælles
bopæl med en person omfattet af stk. 5, skal ikke registreres
udrejst, såfremt de pågældende to samlevende har
indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller
opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret
partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden
udrejsen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år,
såfremt de har bopæl hos forældrene.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen skal ved modtagelse af anmeldelse af
fraflytning til et nordisk land udlevere internordiske flyttepapirer, som den
flyttende har pligt til at aflevere til den lokale registreringsmyndighed
på tilflytningsstedet.
Stk. 2.
Enhver, som opholder sig i et andet nordisk land, skal
registreres som udrejst, hvis den lokale registreringsmyndighed i
tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal registreres som tilflyttet
dette land.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan først registrere
personer, som har anmeldt fraflytning til et andet nordisk land, som udrejst,
når den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet har meddelt,
at vedkommende er registreret som bosat der, eller at der ikke skal ske
registrering på grund af tilflytningslandets bestemmelser om
eksterritoriale personer. I alle andre tilfælde forbliver vedkommende
registreret i sin hidtidige kommune, eventuelt som fraflyttet den tidligere
adresse.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal til
registreringsmyndighederne i et nordisk land give de oplysninger, som er
nødvendige for disse ved vurderingen af
bopælsspørgsmålet, jf. stk. 2 og 3.
§ 26.
Anmeldelserne om fraflytning til udlandet skal indeholde
oplysning om den flyttendes
1) personnummer,
2) fulde navn eller adresseringsnavn,
3) hidtidige adresse og bopælskommune,
4) flyttedato samt
5) eventuel fremtidig adresse eller bopælsland.
Stk. 2.
Som fraflytningsdato for personer, som bliver
registreret i et andet nordisk land, anvendes den dato, indflytningslandet
registrerer som tilflytningsdato. I alle andre tilfælde registreres
udrejsedatoen som fraflytningsdato. Dette gælder også for
udenlandsophold, som efterfølgende viser sig at få en
sådan længde, at den pågældende skal registreres som
udrejst, jf. § 24, stk. 1.
Stk. 3.
Under udenlandsopholdet har vedkommende ret, men ikke
pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle
udenlandsadresse samt en eventuel kontaktadresse her i landet, hvortil
offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.
§ 27.
Indenrigsministeren fastsætter regler for
kommunalbestyrelsernes medvirken ved anmeldelse af fraflytning til et andet
nordisk land.
Stk. 2.
Færøerne sidestilles i dette kapitel med
et andet nordisk land.
Kapitel 7
De registreredes beskyttelse mod videregivelse af
oplysninger
§ 28.
Enhver har ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse, således
at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private,
jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5,
§ 43, stk. 1, og § 45. Beskyttelsen bortfalder efter et
år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller
kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en
beskyttelse for længere tid end ét år.
§ 29.
Enhver har ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få registreret lokalvejviserbeskyttelse i CPR,
således at vedkommende ikke optages i lokale vejvisere, jf.
§ 47.
Stk. 2.
Enhver har ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få indsat en markering i CPR, som sikrer, at
vedkommende ikke modtager henvendelser i forbindelse med statistiske og
videnskabelige undersøgelser, hvortil Indenrigsministeriet efter
§§ 35 og 36 leverer oplysninger fra CPR eller foretager adressering og
udsendelse af materiale.
Stk. 3.
Enhver har ret til ved henvendelse til sin
bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at den
pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i
markedsføringsøjemed. En sådan markering giver dels den
beskyttelse mod markedsføring, der er fastsat i
markedsføringslovens § 6 a sammenholdt med denne lovs § 40,
stk. 4 og 5, dels den beskyttelse mod videregivelse m.v. til brug ved anden
virksomheds markedsføring, der er fastsat i § 36 i lov om
behandling af personoplysninger.
§ 30.
Personer med navne- og adressebeskyttelse efter
§ 28 er tillige beskyttet efter bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2,
så længe navne- og adressebeskyttelsen er gældende.
Stk. 2.
Har vedkommende fået registreret særskilt
beskyttelse efter en eller flere af bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2,
bortfalder en sådan beskyttelse først, når vedkommende
giver bopælskommunen besked herom.
Stk. 3.
Indenrigsministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om kommunalbestyrelsernes fremgangsmåde i forbindelse med
tildeling af navne- og adressebeskyttelse.
Kapitel 8
Kommunalbestyrelsernes og Indenrigsministeriets
videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder
§ 31.
Oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale
kan videregives til en anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om
behandling af personoplysninger.
§ 32.
Når en offentlig myndighed har brug for
oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne
i CPR, jf. dog § 33, stk. 1.
Stk. 2.
Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene,
herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af
oplysninger fra CPR efter stk. 1.
§ 33.
Offentlige myndigheders enkeltforespørgsler om
oplysninger fra CPR skal rettes til en kommunalbestyrelse, som til
dækning af sine omkostninger kan opkræve indtil 27 kr. pr.
forespørgsel, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Forespørgsler om oplysninger i ældre
folkeregistermateriale, som ikke findes i CPR, skal rettes til den
daværende bopælskommune, der kan forlange, at de omkostninger,
der er forbundet med besvarelsen, betales af forespørgeren, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3.
Socialministeriets forespørgsler hos en
kommunalbestyrelse til brug ved administrationen af de pensionsregler, der er
fastsat i medfør af EF-forordningen om social sikring for
arbejdstagere m.fl., der flytter inden for EU- eller EØS-lande, samt
sager om pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre lande, er
vederlagsfri.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
forespørgsler efter stk. 1-3 skal være skriftlige.
§ 34.
En myndighed må kun videregive oplysninger,
herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre
offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af
lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigsministeriet
har givet tilladelse hertil.
Stk. 2.
En myndighed, der efter §§ 31-33 modtager
oplysninger om beskyttede navne og adresser, jf. § 28, skal ved
behandlingen heraf sørge for, at disse navne og adresser ikke bliver
tilgængelige for private. Myndigheden skal endvidere i alle
tilfælde i forbindelse med navn og adresse registrere oplysning om
beskyttelsen. Denne oplysning skal altid meddeles i forbindelse med en
eventuel videregivelse af navn og adresse til andre, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 2 gælder dog ikke,
hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov.
Kapitel 9
Kommunalbestyrelsernes og Indenrigsministeriets
videregivelse m.v. af oplysninger til brug i statistisk eller videnskabeligt
øjemed
§ 35.
Indenrigsministeriet kan til brug i statistisk eller
videnskabeligt øjemed fra CPR videregive oplysninger om eller foretage
adressering til en nærmere afgrænset kreds af personer. Det er en
betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger
efter lov om behandling af personoplysninger. Indenrigsministeriet
fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og
betalingen, for videregivelse af oplysninger eller adressering og
udsendelse.
§ 36.
Indenrigsministeriet kan til brug i statistisk eller
videnskabeligt øjemed give adgang til elektronisk søgning og
opslag i CPR. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at
behandle disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger.
Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene, herunder om
sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for adgangen til elektronisk
søgning og opslag.
§ 37.
Kommunalbestyrelsen kan til brug i statistisk eller
videnskabeligt øjemed beslutte at udlevere oplysninger, der ikke er
registreret i CPR, men som findes i ældre folkeregistermateriale i
kommunen. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle
disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at modtageren dækker de
omkostninger, der er forbundet med udleveringen.
Kapitel 10
Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til
private
§ 38.
Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og
andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver
erhvervsvirksomhed, har ret til efter bestemmelserne i denne paragraf og i
§ 40 af Indenrigsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en
større afgrænset kreds af personer, som de
pågældende forud har identificeret enkeltvis, jf. stk. 5.
For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et
anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 2.
Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1,
er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf.
§ 28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.
§ 28, og datoen for flytningen hertil,
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig
henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29,
stk. 3,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes
daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet,
medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens
§ 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller
10) løbende ændringer i de i nr. 1-9 nævnte
data.
Stk. 3.
Selskaber og pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i
pensionsøjemed, jf. kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser, har,
ud over oplysningerne i stk. 2, ret til at få leveret oplysninger
om civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation.
Stk. 4.
Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt
tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst
navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.
Stk. 5.
Identifikationen af de enkelte personer efter
stk. 1-4 skal ske ved enten
1) personnummer,
2) fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere)
eller
3) adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende
eller tidligere).
Stk. 6.
Det er en betingelse for levering af oplysninger efter
stk. 1-4, at modtageren efter lov om behandling af personoplysninger er
berettiget til at behandle oplysningerne.
§ 39.
Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og
andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver
erhvervsvirksomhed, har ret til af Indenrigsministeriet at få adgang
til at stille enkeltforespørgsler omfattet af § 42, stk. 1
og 2, jf. § 42, stk. 6, som elektroniske enkeltforespørgsler
til CPR. For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et
anerkendelsesværdigt formål.
§ 40.
Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene,
herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af
oplysninger efter § 38, stk. 1-4, og § 39.
Stk. 2.
Oplysninger indhentet efter §§ 38 og 39 må
ikke videregives til andre private, medmindre det følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigsministeriet har givet
tilladelse hertil. Ved videregivelse af navne- og adresseoplysninger skal
oplysning om eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige
videregives.
Stk. 3.
Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som
kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 38, stk. 4, må
ikke videregives af disse.
Stk. 4. Indenrigsministeriet udarbejder en gang i
kvartalet en fortegnelse med oplysning om nuværende navn og adresse
samt eventuel seneste tidligere adresse inden for de seneste 3 år for
samtlige personer, der efter § 29, stk. 3, har en markering i CPR om, at
de pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i
markedsføringsøjemed. Personer med navne- og adressebeskyttelse
efter § 28 medtages ikke i fortegnelsen.
Stk. 5. Erhvervsdrivende har ret til fra
Indenrigsministeriet at få leveret en kopi af den i stk. 4 nævnte
fortegnelse mod betaling af et beløb til dækning af de
omkostninger, der er forbundet med videregivelsen. Organisationer, der
varetager erhvervsdrivendes brancheinteresser, har på samme
vilkår ret til at få leveret den i stk. 4 nævnte
fortegnelse med henblik på videregivelse af fortegnelsen til
medlemsvirksomheder. Fortegnelsen må ikke herudover videregives til
andre eller offentliggøres.
Kapitel 11
Indenrigsministeriets forsendelse for udenlandske
myndigheder
§ 41.
Indenrigsministeriet kan for offentlige myndigheder i
andre lande adressere og udsende valg- eller folkeafstemningsmateriale til
det pågældende lands herboende statsborgere, som er registreret i
CPR. Den, der anmoder om adressering og udsendelse, må ikke få
udleveret adressaternes navne og adresser. Indenrigsministeriet
fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og
betalingen, for adressering og udsendelse.
Kapitel 12
Kommunalbestyrelsernes videregivelse af
enkeltoplysninger m.v. til private
§ 42.
Enhver har ret til ved henvendelse til en
kommunalbestyrelse at få oplysninger i CPR om en bestemt person, som
den pågældende forud har identificeret, jf. stk. 6.
Stk. 2.
Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1,
er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf.
§ 28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.
§ 28, og datoen for flytningen hertil,
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig
henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29,
stk. 3,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes
daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet,
medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens
§ 6, datoen herfor og værgens navn og adresse.
Stk. 3.
Selskaber og pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i
pensionsøjemed, jf. kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser, har ud
over oplysningerne angivet i stk. 2 ret til at få oplyst
vedkommendes civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om
separation, samt de oplysninger om dennes slægtskabsforhold, herunder
om slægtninges navne og adresser, uanset om disse er beskyttede efter
§ 28, der er nødvendige for at udbetale en forsikringssum til den
begunstigede.
Stk. 4.
Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt
tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst
navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.
Stk. 5.
En persons navne- og adressebeskyttelse, jf.
§ 28, kan normalt ikke opretholdes over for kreditorer, der agter at
foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden
fordring. Ved tvivl om fordringens eksistens skal kommunalbestyrelsen
indhente en udtalelse fra den angivne debitor, før oplysningerne kan
videregives.
Stk. 6.
Identifikationen af den pågældende person
efter stk. 1-4 skal ske ved
1) navn (nuværende eller tidligere) og fødselsdato,
2) navn (nuværende eller tidligere) og adresse (nuværende
eller tidligere) eller
3) navn (nuværende eller tidligere) og personnummer.
§ 43.
Kommunalbestyrelsen kan videregive beskyttede navne og
adresser i CPR, jf. § 28, til private, der har en retlig interesse i
sådanne oplysninger om en forud identificeret person, jf. § 42,
stk. 6. Det er en betingelse, at den beskyttede har fået mulighed
for at udtale sig om ønsket og ikke har fremsat sådanne
indvendinger mod udleveringen, som kommunen finder skal tillægges
større vægt end den retlige interesse, den
pågældende har i at modtage de beskyttede oplysninger.
Stk. 2.
Den, som kan godtgøre at have retlig interesse
i andre oplysninger i CPR om en forud identificeret person, jf. § 42,
stk. 6, end dem, der er nævnt i § 42, stk. 2-5, og
§ 43, stk. 1, kan få disse. Det gælder også
oplysning om navn, adresse og fødselsdato på den identificeredes
nuværende og tidligere ægtefæller samt nuværende
børn og forældre. Oplysning om personnumre kan dog aldrig gives,
jf. dog § 46.
§ 44.
Oplysninger modtaget efter § 42, stk. 3- 5, og
§ 43 må ikke videregives til andre private, medmindre det
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved
videregivelse af navne- og adresseoplysninger efter § 42, stk. 5,
og § 43, stk. 1, skal oplysning om eventuel navne- og
adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige videregives.
Stk. 2.
Navne og adresser, som er udleveret efter § 42,
stk. 5, og § 43, stk. 1, må kun anvendes til
formål, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3.
Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som
kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 42, stk. 4, må
ikke videregives af disse.
§ 45.
Enhver har ret til hos en kommunalbestyrelse at få
oplyst navne på personer, der ifølge CPR er tilmeldt i en bolig,
som den pågældende dokumenterer at være (med)ejer eller
lejer af. Dette gælder, uanset om de tilmeldte personer har navne- og
adressebeskyttelse efter § 28.
§ 46.
Enhver har ret til ved henvendelse til en
kommunalbestyrelse at få en attestation på dansk af aktuelle og
tidligere oplysninger, som er registreret i CPR, eller andet
folkeregistermateriale i denne kommune om vedkommende selv, herunder egne
børns, ægtefælles samt forældres personnumre.
Anmodning om oplysning om adresser forud for den 1. januar 1971 skal rettes
til den daværende bopælskommune.
§ 47.
Til brug for trykning af lokale vejvisere kan
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at videregive oplysninger om
navne, stillinger og adresser for de personer, som er registreret i CPR med
bopæl i kommunen, medmindre vedkommende har navne- og
adressebeskyttelse efter § 28 eller lokalvejviserbeskyttelse efter
§ 29, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene
for videregivelsen og kan herunder bestemme, at beboere på
institutioner af særlig karakter ikke skal medtages i lokalvejvisere.
Der må ikke udleveres løbende ændringer til tidligere
videregivne oplysninger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal stille som et vilkår
for videregivelse efter stk. 1, at oplysningerne ikke anvendes eller
videregives til brug for offentliggørelse i elektronisk form.
§ 48.
Enhver, der er berettiget til oplysninger fra CPR efter
§§ 42 og 43, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse, som
har ældre folkeregistermateriale om den identificerede, at få de
samme oplysninger fra dette materiale.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 44 finder tilsvarende
anvendelse på oplysninger udleveret efter stk. 1.
§ 49.
Enhver, der som angivet i § 42, stk. 6, forud
kan identificere en afdød person, har ret til ved henvendelse til en
kommunalbestyrelse, som har registreret sådanne oplysninger om
afdøde, at få følgende oplysninger:
1) Samtlige navne, herunder tidligere navne.
2) Fødselsdato og -sted.
3) Civilstandsdatoer og vielsessted.
4) Dødsdato og dødsregistreringssted.
5) Samtlige adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer.
6) Slægtskabsforhold til afdøde med angivelse af
slægtningens navn samt fødselsdato og -registreringssted, dog
ikke for nulevende slægtninge.
Stk. 2.
Det er en yderligere betingelse for videregivelse
efter stk. 1, at oplysningerne ikke findes i CPR og desuden er over 30
år gamle.
§ 50.
Enhver, som kan identificere en afdød person, jf.
§ 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse
at få oplysninger fra CPR, der er nødvendige for et skifte i
udlandet. Tilsvarende gælder, hvis disse oplysninger findes i
ældre folkeregistermateriale i kommunen.
Stk. 2.
Enhver, som kan identificere en afdød person,
jf. § 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en
kommunalbestyrelse at få oplysninger fra CPR til brug ved anmodning til
begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding. Tilsvarende
gælder, hvis disse oplysninger findes i ældre
folkeregistermateriale i kommunen.
Stk. 3.
Oplysning om personnummer kan aldrig gives i
medfør af stk. 1 og 2.
§ 51.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
forespørgsler efter §§ 42, 43, 45, 46 og 48-50 skal være
skriftlige.
Stk. 2.
For hver enkelt forespørgsel efter §§ 42,
43, 45 og 46 kan kommunalbestyrelsen opkræve indtil 52 kr. til
dækning af sine omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes
kræve samtlige omkostninger, der er forbundet med videregivelse efter
§§ 47-50, dækket af modtageren. Kommunalbestyrelsen kan forlange
betalingen erlagt forud for besvarelsen af forespørgslen eller
videregivelsen.
Kapitel 13
Offentlige myndigheders behandling af personnumre
§ 52.
Hvis en offentlig myndighed i overensstemmelse med lov
om behandling af personoplysninger anvender personnummer som identifikation
eller journalnummer, skal det være personummeret for den person, sagen
vedrører.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at det
under et forvaltningsområde er nødvendigt at henføre
flere personer til samme sag. I sådanne tilfælde afgør
forvaltningen selv, hvorledes den interne sagsregistrering
tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Ved denne
tilrettelæggelse skal der bl.a. tages ligestillingsmæssige
hensyn.
§ 53.
Anvender en offentlig myndighed personnummer ved
henvendelse til en person om dennes forhold, skal myndigheden anvende
vedkommendes eget personnummer. En person kan tilsvarende kun blive
afkrævet sit eget personnummer ved henvendelser til offentlige
myndigheder i situationer omfattet af § 52.
§ 54.
Offentlige myndigheder skal sørge for, at
personnummer ikke kommer uvedkommende i hænde. Personnumre må
ikke påføres fuldt læseligt uden på breve, i
rudekuverter eller ved andre forsendelser til vedkommende. Er det
nødvendigt i sådanne tilfælde at angive en identifikation,
skal personnumret sløres, således at det ikke er umiddelbart
genkendeligt.
Stk. 2.
Personnummer kan angives fuldt læseligt på
giroindbetalingskort, såfremt dette fremsendes i lukket kuvert til
vedkommende.
Stk. 3.
Personnummer må ikke offentliggøres,
herunder i Statstidende, bortset fra ved proklamaer i dødsboer,
medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov.
Kapitel 14
Beredskab, sikkerhedsforanstaltninger m.v.
§ 55.
Indenrigsministeriet træffer foranstaltninger, der
muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse af CPR i
tilfælde af krig eller lignende forhold.
Stk. 2.
I den periode, der går forud for en eventuel
krig eller lignende forhold, sørger Indenrigsministeriet for
udskrifter fra CPR til brug for kommunalbestyrelsernes manuelle
administration af personregistreringen.
Stk. 3.
Indenrigsministeriet etablerer et særligt
beredskab, der gør det muligt altid at udtrække oplysninger til
brug for fremstilling af valglister og -kort i forbindelse med valg.
Stk. 4.
Hvis CPR helt eller delvis går til grunde eller
gøres ubrugeligt, kan kommunalbestyrelserne efter indenrigsministerens
nærmere bestemmelse pålægge offentlige myndigheder samt de
personer, der har bopæl eller ophold i kommunen, at meddele de
oplysninger, der er nødvendige til CPR s genoprettelse.
Kapitel 15
Klage og straf
§ 56.
Klage over en kommunalbestyrelses afgørelse efter
denne lov kan, inden 4 uger fra det tidspunkt klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, indbringes for Indenrigsministeriet.
Indbringelsen sker ved, at en skriftlig klage afleveres til den
kommunalbestyrelse, som har truffet afgørelsen.
Stk. 2.
Kan kommunalbestyrelsen ikke give klageren medhold,
sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre
til Indenrigsministeriet med kopi til klageren. Kopien til klageren skal
forsynes med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til
genvurderingen skal fremsættes over for Indenrigsministeriet, inden 4
uger fra det tidspunkt klageren har fået meddelelse om
genvurderingen.
Stk. 3.
En klage over en bopælsregistrering kan ikke
vedrøre en registrering, der ligger længere tilbage end 2
år, før klagens fremsættelse, hvis registreringen ikke er
blevet ændret i denne periode.
Stk. 4.
Indenrigsministeriets afgørelse kan gå ud
på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af
den afgørelse, der er klaget over. Ved ændring af
afgørelsen kan Indenrigsministeriet umiddelbart foretage
fornøden berigtigelse af registreringen i CPR.
§ 57.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed
1) ikke rettidigt anmelder en flytning, jf. § 12, stk. 1, 1.
pkt., § 13, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 24,
stk. 1,
2) ikke anmelder en opgivet flytning, jf. § 12, stk. 6, 1.
pkt.,
3) afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de forhold, der
skal registreres i forbindelse hermed, jf. § 12, stk. 2, § 16,
stk. 4, og §§ 19 og 20,
4) overtræder § 40, stk. 2 og 3, § 40, stk. 5, 3.
pkt., §§ 44 og 47 samt vilkår fastsat efter § 32,
stk. 2, § 35, 3. pkt., § 36, 3. pkt., og § 40,
stk. 1, eller
5) undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3,
§ 13, stk. 4 og § 55, stk. 4, eller afgiver urigtige
oplysninger, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 58.
Kommunalbestyrelsen kan tilkendegive vedkommende, at en
overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 57,
stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, kan afgøres uden retlig
forfølgelse, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde til kommunens kasse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 831,
stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af anklageskriftet, finder tilsvarende
anvendelse på en tilkendegivelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
Kapitel 16
Ikrafttrædelse m.v.
§ 59.
Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om folkeregistrering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 525 af 30. juni 1998.
Stk. 3.
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 28 af 20.
februar 1995 om ajourføring og drift af CPR s vej- og boligregister
forbliver i kraft, indtil det ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4.
Afgørelser, der er påklaget inden lovens
ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende
klageregler.
§ 60.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Bilag 1
Dataindholdet i Det Centrale Personregister (CPR), jf.
§ 4, er følgende:
1) Personnummeroplysninger: Personnummer, jf. § 3, henvisning
mellem nyt og tidligere personnummer, der opbevares i CPR (historisk), samt
ved ændring af personnummer, f.eks. ved fejl i køn og
fødselsdato, jf. § 3, stk. 5.
2) Navneoplysninger: Fornavn, mellemnavn og efternavn, eget efternavn,
dvs. personens seneste efternavn erhvervet på andet grundlag end
ægteskab, markering af manglende mulighed for korrekt registrering af
navn, jf. § 5, stk. 3, samt adresseringsnavn, jf. § 5,
stk. 4-8. Tidligere navne opbevares i CPR (historisk).
3) Adresseoplysninger:
a) Kommune, vej, husnummer, etage, side-dørnummer,
bygningsnummer, c/o-navn, lokalitet, bynavn, postnummer og postdistrikt.
b) Udenlandsadresse, jf. § 26, stk. 3.
c) Tidligere adresser, herunder også indrejse, udrejse,
genfinding og forsvinding, samt tidligere udenlandsadresser bevares i CPR
(historisk).
d) Supplerende adresse, dvs. oplysning om udenlandsadresse ved
udenlandsophold på 6 måneder eller derunder, jf. § 24,
stk. 3, for personer beordret til tjeneste i udlandet af den danske stat
og disses husstand, jf. § 24, stk. 5 og 6, eller oplysning om
kasernen ved aftjening af værnepligt, jf. § 14, stk. 2.
e) Kontaktadresse, jf. § 26, stk. 3, dvs. en adresse, hvortil
offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post under et
registreret udenlandsophold.
f) Flyttepåbud efter lov om planlægning
(sommerhuse).
4) Fødselsregistreringsoplysninger:
Fødselsregistreringssted, dvs. aktuelle navn for sogn eller
fødeland, eventuel verdensdel, hvor registrerede oplysninger findes,
samt fødselsdato og køn. Tidligere
fødselsregistreringsoplysninger bevares i CPR (historisk).
5) Statsborgerskabsoplysninger: Statsborgerskab, dvs. angivelse af det
aktuelle navn for det land, hvor vedkommende er statsborger, eventuel
verdensdel. Er personen statsløs angives dette. Tidligere
statsborgerskab bevares i CPR (historisk).
6) Folkekirkeoplysninger: Oplysning om medlemskab af folkekirken,
valgmenighed og tillige folkekirken, folkekirken, men fritaget for kirkeskat
under udenlandsophold, fordi der betales kirkeskat til Dansk Kirke i Udlandet
eller Dansk Sømandskirke eller ikke er medlem af folkekirken.
Tidligere folkekirkeoplysninger bevares i CPR (historisk).
7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om mor, far, børn samt
forældremyndighedens indehavere.
8) Civilstandsoplysninger: Oplysning om ugift, gift, fraskilt, enke
eller enkemand, registreret partner, opløsning af registreret
partnerskab, længstlevende partner eller død samt oplysning om
ægtefælle eller registreret partner og om separation. Tidligere
civilstandsoplysninger bevares i CPR (historisk).
9) Statusoplysninger: Angivelse af, om pågældende er
registreret i CPR på grund af aktuel eller tidligere
bopælsmæssig tilknytning til Danmark eller Grønland i form
af bopæl, uden fast bopæl, forsvinding, udrejse eller død,
eller om vedkommende er registreret alene på grund af inddragelse under
ATP, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, eller skattesagsbehandling, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 3. Endvidere er for visse personnumre registreret
reservation, annullation, ændring eller sletning på grund af
fejlregistrering.
10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel navne- og
adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. § 29,
stk. 1, beskyttelse mod forskerhenvendelse, jf. § 29, stk. 2,
eller markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser,
der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3.
Tidligere beskyttelsesoplysninger bevares i CPR (historisk).
11) Eventuelle stillingsoplysninger: Eventuel stillingsangivelse, som
vedkommende tidligere har anmodet om, og som pågældende kan
få ændret eller slettet ved henvendelse til
bopælskommunen.
12) Eventuelle oplysninger om kommunale forhold: Kommunernes eventuelle
oplysning om, at vedkommende lever adskilt fra sin ægtefælle, er
et plejebarn, pensionsforhold, tidligere opholdskommune, når denne
kommune har den generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne, § 25, stk. 3),
medlemskab af valgmenighed, når valgmenigheden og kommunen har aftalt,
at kommunen opkræver kirkelige bidrag for valgmenigheden, samt
angivelse af fælleshusholdning eller familiekode.
13) Eventuelle oplysninger om kommunale notater: Indenrigsministeriets
og kommunernes registrering af visse faktiske oplysninger af klar betydning
for varetagelse af opgaverne efter folkeregistreringslovgivningen, f.eks.
oplysning om, at personens opholdssted ikke kendes, eller om
indsættelse eller anbringelse i en af kriminalforsorgens anstalter
m.v., jf. § 15, stk. 3.
14) Eventuelle markeringer af abonnement på personoplysninger: De
myndigheder og private, som efter henholdsvis §§ 32 og 38 abonnerer
på ajourførte oplysninger fra CPR for en større
afgrænset kreds af personer, som er identificeret enkeltvis.
15) Eventuelle valgoplysninger: Optagelse på valgliste til
folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet for
personer, der er udrejst, samt visse særlige valgoplysninger til brug
ved valg til Europa-Parlamentet.
Eventuelle værgemålsoplysninger: Oplysning om, at personen er
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, samt værgens navn og dennes
adresse.
17) Eventuelt opholdsgrundlag: Oplysninger om opholdsgrundlag efter
udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.
Tidligere registreret opholdsgrundlag bevares i CPR (historisk).
18) For de i nr. 1-17 nævnte oplysninger registreres endvidere
ajourføringstidspunkt, gyldighedsstart og eventuel slutdato m.m. samt
den myndighed, som har godkendt eller ajourført registreringen, og
eventuel særlig dokumentation for en given oplysning samt visse
tekniske styredata.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEREGISTRERING(* 1) Retsinformation · 30. juni 1998
- Betænkning over Forslag til lov om Det Centrale Personregister Retsinformation · 16. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om behandling af personoplysninger Retsinformation · 9. august 2000
- Byrettens kendelse ændres således, at Part 2 skal anses som far til barnet Domsdatabasen · 24. november 2017
- Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister Retsinformation · 1. juli 2023
- 1996 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG AF DANSKE REPRÆSENTANTER TIL EUROPA-PARLAMENTET(* 1) (ÆNDRING VEDRØRENDE MEDDELELSER TIL DE ØVRIGE MEDLEMSSTATER) Retsinformation · 14. januar 1997