Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om Det Centrale Personregister

1999/1 LSV 3Lovforslag som vedtagetFolketinget26. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj

2000

Forslag

til

Lov om Det Centrale Personregister

Kapitel 1

Lovens formål og administration

§ 1.

Formålet med loven er at sikre, at

1) enhver, der er omfattet af § 3, stk. 1, har et

personnummer,

2) Det Centrale Personregister (CPR) indeholder grundlæggende

personoplysninger om enhver, der har et personnummer,

3) enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende

faktisk bor eller opholder sig, og

4) oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan

videregives til offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse

heri.

§ 2.

Indenrigsministeriet administrerer CPR sammen med

kommunalbestyrelserne i overensstemmelse med denne lov. Indenrigsministeren

fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsernes medvirken

ved CPR s vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsernes varetagelse af opgaverne

efter denne lov sker på grundlag af CPR eller, efter

indenrigsministerens nærmere bestemmelse, andre registre, som er dannet

alene på grundlag af CPR og indeholder de pågældende

oplysninger i ajourført form.

Stk. 2.

Andre myndigheder deltager i vedligeholdelsen af CPR i

overensstemmelse med regler fastsat af vedkommende minister efter forhandling

Læs alt

med indenrigsministeren.

Stk. 3.

Indenrigsministeriet forestår samordning og

bedst mulig anvendelse af CPR s oplysninger i andre private og offentlige

systemer.

Kapitel 2

Personnumre og andre oplysninger i CPR

§ 3.

Enhver skal have tildelt et personnummer, hvis

vedkommende

1) folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller

tilflytning fra udlandet,

2) inddrages under ATP,

3) ifølge skattemyndighederne skal have et sådant i

forbindelse med skattesagsbehandling her i landet.

Stk. 2.

Indenrigsministeriet sørger for, at

personnumrene bliver tildelt, når betingelserne for tildeling er

opfyldt.

Stk. 3.

Indenrigsministeriet sender meddelelse til vedkommende

om personnummertildelingen ved

1) registrering af en fødsel,

2) førstegangsregistrering af tilflytning fra udlandet og

3) ændring af personnummer, jf. stk. 5.

Stk. 4.

Enhver har ved henvendelse til en kommune ret til at

få en attestation for sit personnummer mod betaling af indtil 52 kr.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betalingen erlagt forud for

attestationen.

Stk. 5.

Indenrigsministeriet tildeler nyt personnummer til

personer ved fejl i de oplysninger, der indgår i deres

personnummer.

Stk. 6.

Indenrigsministeren fastsætter regler om

personnummerets opbygning og kan fastsætte regler om registrering af

personnummer i CPR for personer, der ikke efter stk. 1 skal have tildelt

et personnummer.

§ 4.

Enhver med et personnummer tildelt efter § 3,

stk. 1, registreres i CPR med de oplysninger, der er anført i

bilag 1 til loven.

§ 5.

Enhver, der registreres i CPR, skal opføres med

sit fulde navn efter navnelovgivningen, i det omfang dette er teknisk

muligt.

Stk. 2.

Hvis en persons navn er længere, end det er

teknisk muligt at registrere, sørger den registrerende myndighed for,

at der sker en forkortet registrering.

Stk. 3.

Personer, hvis navn er forkortet efter stk. 2,

samt personer, hvis navn indeholder tegn, som det ikke er muligt at

registrere i CPR, har ret til ved henvendelse til bopælskommunen at

få indsat en markering i CPR, som angiver, at der er afvigelser fra det

fulde navn efter navnelovgivningen.

Stk. 4.

Hvis en persons navn i CPR efter stk. 1 og 2 er

for langt til brug ved maskinel udskrivning (adressering), sørger

Indenrigsministeriet for, at der i CPR dannes et adresseringsnavn for

vedkommende. Dette navn skal, hvis det er teknisk muligt, indeholde hele

efternavnet og mindst ét helt fornavn registreret efter

stk. 1.

Stk. 5.

Forkortelser efter stk. 4 foretages ved, at

fornavn eller mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til 1. bogstav.

Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn eller mellemnavn

før efternavnet, dernæst i næstsidste og så

fremdeles. Hvis første bogstav i første fornavn sammen med

efternavnet overstiger det teknisk mulige for adressering, foretages

forkortelserne tillige i efternavnet.

Stk. 6.

Er den maskinelle forkortelse utilfredsstillende,

registreres det bedst mulige adresseringsnavn, der så vidt muligt altid

skal indeholde personens efternavn og mindst ét fornavn skrevet fuldt

ud.

Stk. 7.

Enhver har ret til ved henvendelse i sin

bopælskommune at få registreret et adresseringsnavn på

grundlag af det fulde navn, herunder at få ændret et

adresseringsnavn. Adresseringsnavnet skal altid indeholde vedkommendes

efternavn og mindst ét af vedkommendes fornavne skrevet fuldt ud.

Stk. 8. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om

registrering af adresseringsmellemnavn umiddelbart foran personens efternavn

i adresseringsnavnet.

Kapitel 3

Kommunalbestyrelsens folkeregistrering

§ 6.

Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på

dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal

være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted

(bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er

midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse,

sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal registrere den, der ingen

bopæl har, på vedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset

dettes karakter. For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have

en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf.

§ 9.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen afgør, om en anmeldt

flytning opfylder betingelserne for at blive registreret, jf. kapitel 4-6.

Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en person på en adresse,

hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf.

stk. 1 og 2, men skal først undersøge sagen, herunder ved

anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Den hidtidige bopælskommune skal fortsat have

registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal

registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse.

Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der

kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted.

Stk. 5.

Den hidtidige bopælskommune skal registrere den,

der resultatløst er eftersøgt, som forsvundet, indtil

vedkommende er fundet eller har givet sig til kende. Kommunalbestyrelsen skal

med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en

bopæl eller et fast opholdssted.

§ 7.

Kommunalbestyrelsen skal registrere personer, der

anvender flere boliger her i landet, med bopæl i den af boligerne, som

de efter en samlet vurdering må siges at have mest tilknytning til. Ved

afgørelsen af tilknytningen til en bolig skal en lovlig bolig altid

gå forud for en ulovlig bolig.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter

stk. 1 træffes bl. a. efter følgende kriterier:

1) Antallet af overnatninger i boligen.

2) Boligens afstand fra det daglige arbejde.

3) Om ægtefælle eller samlever og børn bor i denne

bolig.

4) Boligens størrelse og kvalitet.

5) Om personens ejendele opbevares i boligen.

Stk. 3.

Hvis en helhedsvurdering efter kommunalbestyrelsens

vurdering ikke klart peger på én af boligerne som bopælen,

kan personens eget ønske følges. Et sådant valg mellem

flere mulige bopæle kan ikke ændres af den

pågældende, før der sker en ændring af de forhold,

som forelå, da valget blev foretaget.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis

forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af

forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af

forældrene der har forældremyndigheden.

Stk. 2.

Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos

hver af forældrene, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den

af forældrene, som har forældremyndigheden, medmindre

forældrene ved deres underskrift erklærer sig enige om, at barnet

skal registreres hos den anden. Har forældrene fælles

forældremyndighed, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den

af forældrene, som disse ved deres underskrift erklærer sig enige

om.

Stk. 3.

Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos

hver af forældrene, som på trods af fælles

forældremyndighed ikke er enige om registreringen, skal barnet forblive

registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden opstod,

såfremt denne adresse er en af de angivne adresser.

§ 9.

Kommunalbestyrelsen skal registrere en person, hvis

eneste bolig er en båd, en campingvogn eller lignende bevægelig

bolig, med adresse dér, hvis båden, campingvognen eller lignende

fast befinder sig et bestemt sted. Hvis denne bolig ikke ligger fast, kan

kommunalbestyrelsen registrere personen med bopæl dér,

såfremt kommunalbestyrelsen ikke er i tvivl om, at vedkommendes adresse

er dér.

§ 10.

En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at

en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge

sagen for at rette eventuelle fejl. Undersøgelsen foretages af den

kommunalbestyrelse, hvor vedkommende er registreret, medmindre der kendes en

bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende menes at opholde sig. I

sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne

kommunalbestyrelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for

undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de

oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve

følgende oplysninger:

1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes

bopælsforhold.

2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til

eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller

opholder sig i ejendommen eller lejligheden.

3) Oplysninger fra Post Danmark, private tele- og forsyningsselskaber,

private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser,

fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge

vedkommendes bopælsforhold.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for

undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente oplysninger i

elektronisk form fra andre offentlige myndigheder, herunder Post Danmark.

Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som

led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 11.

Hvis en kommunalbestyrelse efter foretagne

undersøgelser af en sag mener, at en person er forkert registreret,

skal kommunalbestyrelsen skriftligt opfordre vedkommende til at melde

flytning inden 14 dage, idet kommunalbestyrelsen samtidig skal oplyse om

grundlaget for denne opfattelse.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen ikke inden 14 dage efter, at

brevet må antages at være kommet frem, modtaget nogen reaktion,

som ændrer kommunalbestyrelsens opfattelse af den korrekte adresse,

eller har det ikke været muligt at kontakte vedkommende, sørger

kommunalbestyrelsen for at registrere den korrekte adresse, herunder en

eventuel udrejse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele

vedkommende afgørelsen om adresseændringen og om grundlaget

herfor.

Stk. 4.

Indenrigsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsernes orientering af tilflyttere på særlige

adresser.

Kapitel 4

Indenlandske flytninger

§ 12.

Enhver, der flytter, har pligt til senest 5 dage efter

flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen. Anmeldelse kan

også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med, således

at disse fritages for selv at anmelde flytningen.

Stk. 2.

Anmeldelserne skal indeholde oplysning om den

flyttendes

1) personnummer,

2) fulde navn eller adresseringsnavn,

3) hidtidige adresse og bopælskommune,

4) fremtidige adresse og bopælskommune og

5) flyttedato.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve, at

flytteanmeldelser skal være skriftlige og afgives på en

særlig blanket.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage

flytteanmeldelser tidligere end 4 uger før den angivne flyttedato.

Hvis kommunalbestyrelsen har en formodning om, at den anmeldte flytning ikke

er korrekt, kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i

§ 10, stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Den, der har anmeldt en flytning, har ret til at

få en kvittering af kommunalbestyrelsen for anmeldelsen.

Stk. 6.

Hvis en flytning, der er anmeldt til en

kommunalbestyrelse, opgives, skal anmelderen straks orientere

kommunalbestyrelsen herom. Når flytningen er registreret i CPR, kan

denne, herunder datoen for flytningen, kun ændres, hvis det over for

kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er

forkerte.

§ 13.

Hvis den, der flytter, ikke selv er i stand til at melde

flytning, skal flytningen anmeldes af den, der er ansvarlig for den

pågældende.

Stk. 2.

Inden registreringen af en flytning for et barn, der

hidtil har haft fælles bopæl med begge forældre, skal der

gives en ikke medflyttende forælder mulighed for at udtale sig, hvis

vedkommende ikke er (med)underskriver af flytteanmeldelsen. Tilsvarende

gælder inden registreringen af en flytning for et barn, som hidtil har

haft fælles bopæl med den ene af forældrene, hvis denne

forælder ikke flytter med og heller ikke er (med)underskriver af

flytteanmeldelsen.

Stk. 3.

Hvis der ved anmeldelsen af de flytninger, der er

omfattet af stk. 2, samtidig anmodes om navne- og adressebeskyttelse,

jf. § 28, på barnets tilflytningsadresse, skal forelæggelsen

altid foretages af fraflytningskommunen, som herunder ikke må oplyse

tilflytningsadressen. Indenrigsministeren fastsætter nærmere

regler herom.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge

institutionsbestyrere og lignende at give løbende orientering om,

hvilke personer der flytter til og fra den institution, som den

pågældende bestyrer.

§ 14.

Aftjening af værnepligt medfører ikke i sig

selv en ændring af den værnepligtiges bopælsregistrering,

men aftjeningen af værnepligt registreres i CPR, indtil den er

aftjent.

Stk. 2.

Indenrigsministeren fastsætter nærmere

regler for anmeldelse og registrering af værnepligtige i CPR.

§ 15.

Det medfører i sig selv ingen ændring af en

persons bopælsregistrering, at vedkommende indsættes eller

anbringes i en af kriminalforsorgens institutioner fra sin hidtidige bolig

her i landet, men anbringelsen registreres i CPR, indtil den

ophører.

Stk. 2.

En person uden anden bolig, som bor på en af

kriminalforsorgens pensioner og ønsker at blive registreret

dér, kan blive dette.

Stk. 3.

Indenrigsministeren fastsætter efter aftale med

justitsministeren nærmere regler for anmeldelse og registrering i CPR

af personer omfattet af stk. 1.

Kapitel 5

Tilflytning fra udlandet

§ 16.

Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun

ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder.

Stk. 2.

Personer, som tilflytter fra et nordisk land eller et

EU- eller EØS-land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis

opholdet skal vare over 6 måneder. Personer, som tilflytter fra det

øvrige udland, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet

skal vare over 3 måneder. Den flyttende skal anmelde tilflytningen til

tilflytningskommunen senest 5 dage efter, at betingelserne i stk. 5 og

§ 17 er opfyldt. Anmeldelsen kan også omfatte de medlemmer af

husstanden, som samtidig tilflytter og også opfylder betingelserne for

tilmelding, således at disse fritages for selv at anmelde

tilflytningen.

Stk. 3.

Korte besøg i udlandet indebærer ikke en

afbrydelse af fristerne i stk. 1 og 2 for ophold her i landet, så

længe vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange her i

landet.

Stk. 4.

Hvis kommunalbestyrelsen har en særlig grund til

at tvivle på, at opholdet her i landet vil vare over 3 måneder,

kan kommunalbestyrelsen vente med at registrere tilflytningen, medmindre

vedkommende kan forevise en dokumentation, der efter kommunalbestyrelsens

opfattelse sandsynliggør, at opholdet vil have den nødvendige

længde. Personer, som indrejser første gang med en

opholdstilladelse udstedt med henblik på varigt ophold, skal altid

anses for at opfylde den tidsmæssige betingelse for registrering.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan kun registrere en tilflytning,

hvis vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet, jf.

§ 6, stk. 1 og 2, og desuden opfylder betingelserne i

§ 17.

Stk. 6.

Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 skal en dansk

statsborger, der indrejser for at aftjene værnepligt her i landet,

registreres som tilflyttet landet ved indrejsen.

§ 17.

Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet

forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har

opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter

udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra

Udlændingestyrelsen på, at de efter udlændingelovgivningen

er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Tidligere anvendt opholdstilladelse eller -bevis kan

kun anvendes, hvis udlændingemyndighederne bekræfter, at

opholdstilladelsen eller -beviset ikke er bortfaldet eller ikke skal anses

for bortfaldet. Hvis den endelige afgørelse bliver, at

opholdstilladelsen er bortfaldet, underretter udlændingemyndighederne

kommunalbestyrelsen, der registrerer vedkommende som udrejst på den

dato, der i udlændingemyndighedernes brev er angivet som udrejsedato,

uanset om denne fortsat måtte opholde sig her i landet.

Stk. 3.

Visum eller udrejsefrist i pas kan ikke sidestilles

med opholdstilladelse. En tildelt udrejsefrist, der medfører ret til

ophold i landet i over 3 måneder, kan ikke danne grundlag for

registrering.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for

personer, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af

kriminalforsorgens institutioner.

§ 18.

Udenlandske statsborgere, som enten er registreret i

Udenrigsministeriets protokol, eller hvis ophold i Danmark er reguleret i

aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer,

som Danmark har tiltrådt, registreres ikke i CPR som tilflyttet

landet.

Stk. 2.

Udenlandske familiemedlemmer til de personer, der er

omfattet af stk. 1, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet

landet, hvis de er en del af de pågældendes husstand.

§ 19.

Ved anmeldelse af tilflytning fra et andet nordisk land

skal afleveres internordiske flyttepapirer.

Stk. 2.

Der skal samtidig oplyses

1) eventuelt dansk personnummer og

2) eventuelt medlemskab af den danske folkekirke eller af et

evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet.

Stk. 3.

Der skal endvidere på forespørgsel gives

oplysning om egne børn, ægtefælle og forældre, som

ikke er optaget på de internordiske flyttepapirer.

§ 20.

Ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet i

øvrigt skal der oplyses

1) fulde navn,

2) eventuelt dansk personnummer,

3) fødselsdato samt fødselsregistreringssted,

4) seneste adresse i udlandet,

5) flyttedato,

6) fremtidig adresse her i landet,

7) civilstand,

8) eventuel vielsesdato og -registreringsmyndighed,

9) eventuelt medlemskab af den danske folkekirke eller af et

evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet,

10) egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke

er omfattet af anmeldelsen, og

11) statsborgerret.

§ 21.

Der skal forevises den nødvendige dokumentation

for oplysningerne i §§ 19 og 20 samt for, at vedkommende opfylder

§ 17.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan kræve, at enhver person,

der er omfattet af en anmeldelse om tilflytning, inden registrering

møder personligt frem.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal udtrykkeligt gøre

tilflyttere, som angiver, at de er medlemmer af den danske folkekirke eller

af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, opmærksom på,

at dette indebærer, at de fremover vil stå registreret som

medlemmer af folkekirken.

Stk. 4.

Indenrigsministeren kan bestemme, at der ved

tilflytningen skal gives flere oplysninger end angivet i §§ 19 og

20.

§ 22.

Ved tilflytning fra udlandet skal som tilflytningsdato

registreres datoen for indrejse med de i stk. 2 og 3 nævnte

undtagelser.

Stk. 2.

For flygtninge foretages registrering i CPR efter

reglerne herom i lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationslov).

Stk. 3.

Andre udlændinge, hvis registrering af

tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter

udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal

registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af

opholdstilladelsen eller -beviset.

§ 23.

Indenrigsministeren fastsætter regler for

kommunalbestyrelsernes medvirken ved anmeldelse af tilflytning fra et andet

nordisk land.

Stk. 2.

Færøerne sidestilles i dette kapitel med

et andet nordisk land.

Kapitel 6

Fraflytning til udlandet

§ 24.

Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i

CPR som udrejst, jf. dog stk. 5 og 6 og § 25, stk. 3.

Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden

udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en

fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder

eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed,

har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med

bopæl dér, jf. dog § 25, stk. 2. Opretholdes den

hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet

på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en

konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller

ej.

Stk. 2.

Korte besøg her i landet skal ikke betragtes

som en afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe vedkommende i

det anførte tidsrum sover flest gange i udlandet.

Stk. 3.

Under ophold i udlandet omfattet af stk. 1, 4.

pkt., stk. 5 og 6, har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at

få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse som

supplerende adresse.

Stk. 4.

En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene

sin værnepligt, skal uanset længden af opholdet i udlandet

registreres som udrejst.

Stk. 5.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret

til tjeneste uden for riget, skal uanset bestemmelsen i § 24,

stk. 1, aldrig registreres som udrejst.

Stk. 6.

En person, der samlever på fælles

bopæl med en person omfattet af stk. 5, skal ikke registreres

udrejst, såfremt de pågældende to samlevende har

indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller

opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret

partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden

udrejsen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år,

såfremt de har bopæl hos forældrene.

§ 25.

Kommunalbestyrelsen skal ved modtagelse af anmeldelse af

fraflytning til et nordisk land udlevere internordiske flyttepapirer, som den

flyttende har pligt til at aflevere til den lokale registreringsmyndighed

på tilflytningsstedet.

Stk. 2.

Enhver, som opholder sig i et andet nordisk land, skal

registreres som udrejst, hvis den lokale registreringsmyndighed i

tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal registreres som tilflyttet

dette land.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan først registrere

personer, som har anmeldt fraflytning til et andet nordisk land, som udrejst,

når den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet har meddelt,

at vedkommende er registreret som bosat der, eller at der ikke skal ske

registrering på grund af tilflytningslandets bestemmelser om

eksterritoriale personer. I alle andre tilfælde forbliver vedkommende

registreret i sin hidtidige kommune, eventuelt som fraflyttet den tidligere

adresse.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal til

registreringsmyndighederne i et nordisk land give de oplysninger, som er

nødvendige for disse ved vurderingen af

bopælsspørgsmålet, jf. stk. 2 og 3.

§ 26.

Anmeldelserne om fraflytning til udlandet skal indeholde

oplysning om den flyttendes

1) personnummer,

2) fulde navn eller adresseringsnavn,

3) hidtidige adresse og bopælskommune,

4) flyttedato samt

5) eventuel fremtidig adresse eller bopælsland.

Stk. 2.

Som fraflytningsdato for personer, som bliver

registreret i et andet nordisk land, anvendes den dato, indflytningslandet

registrerer som tilflytningsdato. I alle andre tilfælde registreres

udrejsedatoen som fraflytningsdato. Dette gælder også for

udenlandsophold, som efterfølgende viser sig at få en

sådan længde, at den pågældende skal registreres som

udrejst, jf. § 24, stk. 1.

Stk. 3.

Under udenlandsopholdet har vedkommende ret, men ikke

pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle

udenlandsadresse samt en eventuel kontaktadresse her i landet, hvortil

offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.

§ 27.

Indenrigsministeren fastsætter regler for

kommunalbestyrelsernes medvirken ved anmeldelse af fraflytning til et andet

nordisk land.

Stk. 2.

Færøerne sidestilles i dette kapitel med

et andet nordisk land.

Kapitel 7

De registreredes beskyttelse mod videregivelse af

oplysninger

§ 28.

Enhver har ret til ved henvendelse til sin

bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse, således

at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private,

jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5,

§ 43, stk. 1, og § 45. Beskyttelsen bortfalder efter et

år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald eller

kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en

beskyttelse for længere tid end ét år.

§ 29.

Enhver har ret til ved henvendelse til sin

bopælskommune at få registreret lokalvejviserbeskyttelse i CPR,

således at vedkommende ikke optages i lokale vejvisere, jf.

§ 47.

Stk. 2.

Enhver har ret til ved henvendelse til sin

bopælskommune at få indsat en markering i CPR, som sikrer, at

vedkommende ikke modtager henvendelser i forbindelse med statistiske og

videnskabelige undersøgelser, hvortil Indenrigsministeriet efter

§§ 35 og 36 leverer oplysninger fra CPR eller foretager adressering og

udsendelse af materiale.

Stk. 3.

Enhver har ret til ved henvendelse til sin

bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at den

pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i

markedsføringsøjemed. En sådan markering giver dels den

beskyttelse mod markedsføring, der er fastsat i

markedsføringslovens § 6 a sammenholdt med denne lovs § 40,

stk. 4 og 5, dels den beskyttelse mod videregivelse m.v. til brug ved anden

virksomheds markedsføring, der er fastsat i § 36 i lov om

behandling af personoplysninger.

§ 30.

Personer med navne- og adressebeskyttelse efter

§ 28 er tillige beskyttet efter bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2,

så længe navne- og adressebeskyttelsen er gældende.

Stk. 2.

Har vedkommende fået registreret særskilt

beskyttelse efter en eller flere af bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2,

bortfalder en sådan beskyttelse først, når vedkommende

giver bopælskommunen besked herom.

Stk. 3.

Indenrigsministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om kommunalbestyrelsernes fremgangsmåde i forbindelse med

tildeling af navne- og adressebeskyttelse.

Kapitel 8

Kommunalbestyrelsernes og Indenrigsministeriets

videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder

§ 31.

Oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale

kan videregives til en anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om

behandling af personoplysninger.

§ 32.

Når en offentlig myndighed har brug for

oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne

i CPR, jf. dog § 33, stk. 1.

Stk. 2.

Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene,

herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af

oplysninger fra CPR efter stk. 1.

§ 33.

Offentlige myndigheders enkeltforespørgsler om

oplysninger fra CPR skal rettes til en kommunalbestyrelse, som til

dækning af sine omkostninger kan opkræve indtil 27 kr. pr.

forespørgsel, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Forespørgsler om oplysninger i ældre

folkeregistermateriale, som ikke findes i CPR, skal rettes til den

daværende bopælskommune, der kan forlange, at de omkostninger,

der er forbundet med besvarelsen, betales af forespørgeren, jf. dog

stk. 3.

Stk. 3.

Socialministeriets forespørgsler hos en

kommunalbestyrelse til brug ved administrationen af de pensionsregler, der er

fastsat i medfør af EF-forordningen om social sikring for

arbejdstagere m.fl., der flytter inden for EU- eller EØS-lande, samt

sager om pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre lande, er

vederlagsfri.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

forespørgsler efter stk. 1-3 skal være skriftlige.

§ 34.

En myndighed må kun videregive oplysninger,

herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre

offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigsministeriet

har givet tilladelse hertil.

Stk. 2.

En myndighed, der efter §§ 31-33 modtager

oplysninger om beskyttede navne og adresser, jf. § 28, skal ved

behandlingen heraf sørge for, at disse navne og adresser ikke bliver

tilgængelige for private. Myndigheden skal endvidere i alle

tilfælde i forbindelse med navn og adresse registrere oplysning om

beskyttelsen. Denne oplysning skal altid meddeles i forbindelse med en

eventuel videregivelse af navn og adresse til andre, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2 gælder dog ikke,

hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

lov.

Kapitel 9

Kommunalbestyrelsernes og Indenrigsministeriets

videregivelse m.v. af oplysninger til brug i statistisk eller videnskabeligt

øjemed

§ 35.

Indenrigsministeriet kan til brug i statistisk eller

videnskabeligt øjemed fra CPR videregive oplysninger om eller foretage

adressering til en nærmere afgrænset kreds af personer. Det er en

betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse oplysninger

efter lov om behandling af personoplysninger. Indenrigsministeriet

fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og

betalingen, for videregivelse af oplysninger eller adressering og

udsendelse.

§ 36.

Indenrigsministeriet kan til brug i statistisk eller

videnskabeligt øjemed give adgang til elektronisk søgning og

opslag i CPR. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at

behandle disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger.

Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene, herunder om

sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for adgangen til elektronisk

søgning og opslag.

§ 37.

Kommunalbestyrelsen kan til brug i statistisk eller

videnskabeligt øjemed beslutte at udlevere oplysninger, der ikke er

registreret i CPR, men som findes i ældre folkeregistermateriale i

kommunen. Det er en betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle

disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at modtageren dækker de

omkostninger, der er forbundet med udleveringen.

Kapitel 10

Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til

private

§ 38.

Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og

andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver

erhvervsvirksomhed, har ret til efter bestemmelserne i denne paragraf og i

§ 40 af Indenrigsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en

større afgrænset kreds af personer, som de

pågældende forud har identificeret enkeltvis, jf. stk. 5.

For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et

anerkendelsesværdigt formål.

Stk. 2.

Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1,

er

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf.

§ 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.

§ 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig

henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29,

stk. 3,

5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes

daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

6) eventuel forsvinden og datoen herfor,

7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet,

medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens

§ 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

10) løbende ændringer i de i nr. 1-9 nævnte

data.

Stk. 3.

Selskaber og pensionskasser omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i

pensionsøjemed, jf. kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser, har,

ud over oplysningerne i stk. 2, ret til at få leveret oplysninger

om civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation.

Stk. 4.

Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt

tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst

navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.

Stk. 5.

Identifikationen af de enkelte personer efter

stk. 1-4 skal ske ved enten

1) personnummer,

2) fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere)

eller

3) adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende

eller tidligere).

Stk. 6.

Det er en betingelse for levering af oplysninger efter

stk. 1-4, at modtageren efter lov om behandling af personoplysninger er

berettiget til at behandle oplysningerne.

§ 39.

Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og

andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver

erhvervsvirksomhed, har ret til af Indenrigsministeriet at få adgang

til at stille enkeltforespørgsler omfattet af § 42, stk. 1

og 2, jf. § 42, stk. 6, som elektroniske enkeltforespørgsler

til CPR. For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et

anerkendelsesværdigt formål.

§ 40.

Indenrigsministeriet fastsætter vilkårene,

herunder om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af

oplysninger efter § 38, stk. 1-4, og § 39.

Stk. 2.

Oplysninger indhentet efter §§ 38 og 39 må

ikke videregives til andre private, medmindre det følger af lov eller

bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigsministeriet har givet

tilladelse hertil. Ved videregivelse af navne- og adresseoplysninger skal

oplysning om eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige

videregives.

Stk. 3.

Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som

kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 38, stk. 4, må

ikke videregives af disse.

Stk. 4. Indenrigsministeriet udarbejder en gang i

kvartalet en fortegnelse med oplysning om nuværende navn og adresse

samt eventuel seneste tidligere adresse inden for de seneste 3 år for

samtlige personer, der efter § 29, stk. 3, har en markering i CPR om, at

de pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i

markedsføringsøjemed. Personer med navne- og adressebeskyttelse

efter § 28 medtages ikke i fortegnelsen.

Stk. 5. Erhvervsdrivende har ret til fra

Indenrigsministeriet at få leveret en kopi af den i stk. 4 nævnte

fortegnelse mod betaling af et beløb til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med videregivelsen. Organisationer, der

varetager erhvervsdrivendes brancheinteresser, har på samme

vilkår ret til at få leveret den i stk. 4 nævnte

fortegnelse med henblik på videregivelse af fortegnelsen til

medlemsvirksomheder. Fortegnelsen må ikke herudover videregives til

andre eller offentliggøres.

Kapitel 11

Indenrigsministeriets forsendelse for udenlandske

myndigheder

§ 41.

Indenrigsministeriet kan for offentlige myndigheder i

andre lande adressere og udsende valg- eller folkeafstemningsmateriale til

det pågældende lands herboende statsborgere, som er registreret i

CPR. Den, der anmoder om adressering og udsendelse, må ikke få

udleveret adressaternes navne og adresser. Indenrigsministeriet

fastsætter vilkårene, herunder om sikkerhedsforanstaltninger og

betalingen, for adressering og udsendelse.

Kapitel 12

Kommunalbestyrelsernes videregivelse af

enkeltoplysninger m.v. til private

§ 42.

Enhver har ret til ved henvendelse til en

kommunalbestyrelse at få oplysninger i CPR om en bestemt person, som

den pågældende forud har identificeret, jf. stk. 6.

Stk. 2.

Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1,

er

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf.

§ 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.

§ 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig

henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29,

stk. 3,

5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes

daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

6) eventuel forsvinden og datoen herfor,

7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet,

medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens

§ 6, datoen herfor og værgens navn og adresse.

Stk. 3.

Selskaber og pensionskasser omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i

pensionsøjemed, jf. kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser, har ud

over oplysningerne angivet i stk. 2 ret til at få oplyst

vedkommendes civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om

separation, samt de oplysninger om dennes slægtskabsforhold, herunder

om slægtninges navne og adresser, uanset om disse er beskyttede efter

§ 28, der er nødvendige for at udbetale en forsikringssum til den

begunstigede.

Stk. 4.

Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt

tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst

navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.

Stk. 5.

En persons navne- og adressebeskyttelse, jf.

§ 28, kan normalt ikke opretholdes over for kreditorer, der agter at

foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden

fordring. Ved tvivl om fordringens eksistens skal kommunalbestyrelsen

indhente en udtalelse fra den angivne debitor, før oplysningerne kan

videregives.

Stk. 6.

Identifikationen af den pågældende person

efter stk. 1-4 skal ske ved

1) navn (nuværende eller tidligere) og fødselsdato,

2) navn (nuværende eller tidligere) og adresse (nuværende

eller tidligere) eller

3) navn (nuværende eller tidligere) og personnummer.

§ 43.

Kommunalbestyrelsen kan videregive beskyttede navne og

adresser i CPR, jf. § 28, til private, der har en retlig interesse i

sådanne oplysninger om en forud identificeret person, jf. § 42,

stk. 6. Det er en betingelse, at den beskyttede har fået mulighed

for at udtale sig om ønsket og ikke har fremsat sådanne

indvendinger mod udleveringen, som kommunen finder skal tillægges

større vægt end den retlige interesse, den

pågældende har i at modtage de beskyttede oplysninger.

Stk. 2.

Den, som kan godtgøre at have retlig interesse

i andre oplysninger i CPR om en forud identificeret person, jf. § 42,

stk. 6, end dem, der er nævnt i § 42, stk. 2-5, og

§ 43, stk. 1, kan få disse. Det gælder også

oplysning om navn, adresse og fødselsdato på den identificeredes

nuværende og tidligere ægtefæller samt nuværende

børn og forældre. Oplysning om personnumre kan dog aldrig gives,

jf. dog § 46.

§ 44.

Oplysninger modtaget efter § 42, stk. 3- 5, og

§ 43 må ikke videregives til andre private, medmindre det

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved

videregivelse af navne- og adresseoplysninger efter § 42, stk. 5,

og § 43, stk. 1, skal oplysning om eventuel navne- og

adressebeskyttelse, jf. § 28, tillige videregives.

Stk. 2.

Navne og adresser, som er udleveret efter § 42,

stk. 5, og § 43, stk. 1, må kun anvendes til

formål, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 3.

Beskyttede navne og adresser, jf. § 28, som

kreditoplysningsbureauer har indhentet efter § 42, stk. 4, må

ikke videregives af disse.

§ 45.

Enhver har ret til hos en kommunalbestyrelse at få

oplyst navne på personer, der ifølge CPR er tilmeldt i en bolig,

som den pågældende dokumenterer at være (med)ejer eller

lejer af. Dette gælder, uanset om de tilmeldte personer har navne- og

adressebeskyttelse efter § 28.

§ 46.

Enhver har ret til ved henvendelse til en

kommunalbestyrelse at få en attestation på dansk af aktuelle og

tidligere oplysninger, som er registreret i CPR, eller andet

folkeregistermateriale i denne kommune om vedkommende selv, herunder egne

børns, ægtefælles samt forældres personnumre.

Anmodning om oplysning om adresser forud for den 1. januar 1971 skal rettes

til den daværende bopælskommune.

§ 47.

Til brug for trykning af lokale vejvisere kan

kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at videregive oplysninger om

navne, stillinger og adresser for de personer, som er registreret i CPR med

bopæl i kommunen, medmindre vedkommende har navne- og

adressebeskyttelse efter § 28 eller lokalvejviserbeskyttelse efter

§ 29, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene

for videregivelsen og kan herunder bestemme, at beboere på

institutioner af særlig karakter ikke skal medtages i lokalvejvisere.

Der må ikke udleveres løbende ændringer til tidligere

videregivne oplysninger.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal stille som et vilkår

for videregivelse efter stk. 1, at oplysningerne ikke anvendes eller

videregives til brug for offentliggørelse i elektronisk form.

§ 48.

Enhver, der er berettiget til oplysninger fra CPR efter

§§ 42 og 43, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse, som

har ældre folkeregistermateriale om den identificerede, at få de

samme oplysninger fra dette materiale.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 44 finder tilsvarende

anvendelse på oplysninger udleveret efter stk. 1.

§ 49.

Enhver, der som angivet i § 42, stk. 6, forud

kan identificere en afdød person, har ret til ved henvendelse til en

kommunalbestyrelse, som har registreret sådanne oplysninger om

afdøde, at få følgende oplysninger:

1) Samtlige navne, herunder tidligere navne.

2) Fødselsdato og -sted.

3) Civilstandsdatoer og vielsessted.

4) Dødsdato og dødsregistreringssted.

5) Samtlige adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer.

6) Slægtskabsforhold til afdøde med angivelse af

slægtningens navn samt fødselsdato og -registreringssted, dog

ikke for nulevende slægtninge.

Stk. 2.

Det er en yderligere betingelse for videregivelse

efter stk. 1, at oplysningerne ikke findes i CPR og desuden er over 30

år gamle.

§ 50.

Enhver, som kan identificere en afdød person, jf.

§ 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse

at få oplysninger fra CPR, der er nødvendige for et skifte i

udlandet. Tilsvarende gælder, hvis disse oplysninger findes i

ældre folkeregistermateriale i kommunen.

Stk. 2.

Enhver, som kan identificere en afdød person,

jf. § 42, stk. 6, har ret til ved henvendelse til en

kommunalbestyrelse at få oplysninger fra CPR til brug ved anmodning til

begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding. Tilsvarende

gælder, hvis disse oplysninger findes i ældre

folkeregistermateriale i kommunen.

Stk. 3.

Oplysning om personnummer kan aldrig gives i

medfør af stk. 1 og 2.

§ 51.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

forespørgsler efter §§ 42, 43, 45, 46 og 48-50 skal være

skriftlige.

Stk. 2.

For hver enkelt forespørgsel efter §§ 42,

43, 45 og 46 kan kommunalbestyrelsen opkræve indtil 52 kr. til

dækning af sine omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes

kræve samtlige omkostninger, der er forbundet med videregivelse efter

§§ 47-50, dækket af modtageren. Kommunalbestyrelsen kan forlange

betalingen erlagt forud for besvarelsen af forespørgslen eller

videregivelsen.

Kapitel 13

Offentlige myndigheders behandling af personnumre

§ 52.

Hvis en offentlig myndighed i overensstemmelse med lov

om behandling af personoplysninger anvender personnummer som identifikation

eller journalnummer, skal det være personummeret for den person, sagen

vedrører.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis

det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at det

under et forvaltningsområde er nødvendigt at henføre

flere personer til samme sag. I sådanne tilfælde afgør

forvaltningen selv, hvorledes den interne sagsregistrering

tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Ved denne

tilrettelæggelse skal der bl.a. tages ligestillingsmæssige

hensyn.

§ 53.

Anvender en offentlig myndighed personnummer ved

henvendelse til en person om dennes forhold, skal myndigheden anvende

vedkommendes eget personnummer. En person kan tilsvarende kun blive

afkrævet sit eget personnummer ved henvendelser til offentlige

myndigheder i situationer omfattet af § 52.

§ 54.

Offentlige myndigheder skal sørge for, at

personnummer ikke kommer uvedkommende i hænde. Personnumre må

ikke påføres fuldt læseligt uden på breve, i

rudekuverter eller ved andre forsendelser til vedkommende. Er det

nødvendigt i sådanne tilfælde at angive en identifikation,

skal personnumret sløres, således at det ikke er umiddelbart

genkendeligt.

Stk. 2.

Personnummer kan angives fuldt læseligt på

giroindbetalingskort, såfremt dette fremsendes i lukket kuvert til

vedkommende.

Stk. 3.

Personnummer må ikke offentliggøres,

herunder i Statstidende, bortset fra ved proklamaer i dødsboer,

medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til

lov.

Kapitel 14

Beredskab, sikkerhedsforanstaltninger m.v.

§ 55.

Indenrigsministeriet træffer foranstaltninger, der

muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse af CPR i

tilfælde af krig eller lignende forhold.

Stk. 2.

I den periode, der går forud for en eventuel

krig eller lignende forhold, sørger Indenrigsministeriet for

udskrifter fra CPR til brug for kommunalbestyrelsernes manuelle

administration af personregistreringen.

Stk. 3.

Indenrigsministeriet etablerer et særligt

beredskab, der gør det muligt altid at udtrække oplysninger til

brug for fremstilling af valglister og -kort i forbindelse med valg.

Stk. 4.

Hvis CPR helt eller delvis går til grunde eller

gøres ubrugeligt, kan kommunalbestyrelserne efter indenrigsministerens

nærmere bestemmelse pålægge offentlige myndigheder samt de

personer, der har bopæl eller ophold i kommunen, at meddele de

oplysninger, der er nødvendige til CPR s genoprettelse.

Kapitel 15

Klage og straf

§ 56.

Klage over en kommunalbestyrelses afgørelse efter

denne lov kan, inden 4 uger fra det tidspunkt klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, indbringes for Indenrigsministeriet.

Indbringelsen sker ved, at en skriftlig klage afleveres til den

kommunalbestyrelse, som har truffet afgørelsen.

Stk. 2.

Kan kommunalbestyrelsen ikke give klageren medhold,

sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre

til Indenrigsministeriet med kopi til klageren. Kopien til klageren skal

forsynes med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til

genvurderingen skal fremsættes over for Indenrigsministeriet, inden 4

uger fra det tidspunkt klageren har fået meddelelse om

genvurderingen.

Stk. 3.

En klage over en bopælsregistrering kan ikke

vedrøre en registrering, der ligger længere tilbage end 2

år, før klagens fremsættelse, hvis registreringen ikke er

blevet ændret i denne periode.

Stk. 4.

Indenrigsministeriets afgørelse kan gå ud

på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af

den afgørelse, der er klaget over. Ved ændring af

afgørelsen kan Indenrigsministeriet umiddelbart foretage

fornøden berigtigelse af registreringen i CPR.

§ 57.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt

eller ved grov uagtsomhed

1) ikke rettidigt anmelder en flytning, jf. § 12, stk. 1, 1.

pkt., § 13, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 24,

stk. 1,

2) ikke anmelder en opgivet flytning, jf. § 12, stk. 6, 1.

pkt.,

3) afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de forhold, der

skal registreres i forbindelse hermed, jf. § 12, stk. 2, § 16,

stk. 4, og §§ 19 og 20,

4) overtræder § 40, stk. 2 og 3, § 40, stk. 5, 3.

pkt., §§ 44 og 47 samt vilkår fastsat efter § 32,

stk. 2, § 35, 3. pkt., § 36, 3. pkt., og § 40,

stk. 1, eller

5) undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3,

§ 13, stk. 4 og § 55, stk. 4, eller afgiver urigtige

oplysninger, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 58.

Kommunalbestyrelsen kan tilkendegive vedkommende, at en

overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 57,

stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, kan afgøres uden retlig

forfølgelse, såfremt denne erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde til kommunens kasse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 831,

stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af anklageskriftet, finder tilsvarende

anvendelse på en tilkendegivelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Kapitel 16

Ikrafttrædelse m.v.

§ 59.

Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om folkeregistrering, jf.

lovbekendtgørelse nr. 525 af 30. juni 1998.

Stk. 3.

Indenrigsministeriets cirkulære nr. 28 af 20.

februar 1995 om ajourføring og drift af CPR s vej- og boligregister

forbliver i kraft, indtil det ophæves eller afløses af

forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4.

Afgørelser, der er påklaget inden lovens

ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende

klageregler.

§ 60.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Bilag 1

Dataindholdet i Det Centrale Personregister (CPR), jf.

§ 4, er følgende:

1) Personnummeroplysninger: Personnummer, jf. § 3, henvisning

mellem nyt og tidligere personnummer, der opbevares i CPR (historisk), samt

ved ændring af personnummer, f.eks. ved fejl i køn og

fødselsdato, jf. § 3, stk. 5.

2) Navneoplysninger: Fornavn, mellemnavn og efternavn, eget efternavn,

dvs. personens seneste efternavn erhvervet på andet grundlag end

ægteskab, markering af manglende mulighed for korrekt registrering af

navn, jf. § 5, stk. 3, samt adresseringsnavn, jf. § 5,

stk. 4-8. Tidligere navne opbevares i CPR (historisk).

3) Adresseoplysninger:

a) Kommune, vej, husnummer, etage, side-dørnummer,

bygningsnummer, c/o-navn, lokalitet, bynavn, postnummer og postdistrikt.

b) Udenlandsadresse, jf. § 26, stk. 3.

c) Tidligere adresser, herunder også indrejse, udrejse,

genfinding og forsvinding, samt tidligere udenlandsadresser bevares i CPR

(historisk).

d) Supplerende adresse, dvs. oplysning om udenlandsadresse ved

udenlandsophold på 6 måneder eller derunder, jf. § 24,

stk. 3, for personer beordret til tjeneste i udlandet af den danske stat

og disses husstand, jf. § 24, stk. 5 og 6, eller oplysning om

kasernen ved aftjening af værnepligt, jf. § 14, stk. 2.

e) Kontaktadresse, jf. § 26, stk. 3, dvs. en adresse, hvortil

offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post under et

registreret udenlandsophold.

f) Flyttepåbud efter lov om planlægning

(sommerhuse).

4) Fødselsregistreringsoplysninger:

Fødselsregistreringssted, dvs. aktuelle navn for sogn eller

fødeland, eventuel verdensdel, hvor registrerede oplysninger findes,

samt fødselsdato og køn. Tidligere

fødselsregistreringsoplysninger bevares i CPR (historisk).

5) Statsborgerskabsoplysninger: Statsborgerskab, dvs. angivelse af det

aktuelle navn for det land, hvor vedkommende er statsborger, eventuel

verdensdel. Er personen statsløs angives dette. Tidligere

statsborgerskab bevares i CPR (historisk).

6) Folkekirkeoplysninger: Oplysning om medlemskab af folkekirken,

valgmenighed og tillige folkekirken, folkekirken, men fritaget for kirkeskat

under udenlandsophold, fordi der betales kirkeskat til Dansk Kirke i Udlandet

eller Dansk Sømandskirke eller ikke er medlem af folkekirken.

Tidligere folkekirkeoplysninger bevares i CPR (historisk).

7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om mor, far, børn samt

forældremyndighedens indehavere.

8) Civilstandsoplysninger: Oplysning om ugift, gift, fraskilt, enke

eller enkemand, registreret partner, opløsning af registreret

partnerskab, længstlevende partner eller død samt oplysning om

ægtefælle eller registreret partner og om separation. Tidligere

civilstandsoplysninger bevares i CPR (historisk).

9) Statusoplysninger: Angivelse af, om pågældende er

registreret i CPR på grund af aktuel eller tidligere

bopælsmæssig tilknytning til Danmark eller Grønland i form

af bopæl, uden fast bopæl, forsvinding, udrejse eller død,

eller om vedkommende er registreret alene på grund af inddragelse under

ATP, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, eller skattesagsbehandling, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 3. Endvidere er for visse personnumre registreret

reservation, annullation, ændring eller sletning på grund af

fejlregistrering.

10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel navne- og

adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. § 29,

stk. 1, beskyttelse mod forskerhenvendelse, jf. § 29, stk. 2,

eller markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser,

der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3.

Tidligere beskyttelsesoplysninger bevares i CPR (historisk).

11) Eventuelle stillingsoplysninger: Eventuel stillingsangivelse, som

vedkommende tidligere har anmodet om, og som pågældende kan

få ændret eller slettet ved henvendelse til

bopælskommunen.

12) Eventuelle oplysninger om kommunale forhold: Kommunernes eventuelle

oplysning om, at vedkommende lever adskilt fra sin ægtefælle, er

et plejebarn, pensionsforhold, tidligere opholdskommune, når denne

kommune har den generelle betalingsforpligtelse (lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne, § 25, stk. 3),

medlemskab af valgmenighed, når valgmenigheden og kommunen har aftalt,

at kommunen opkræver kirkelige bidrag for valgmenigheden, samt

angivelse af fælleshusholdning eller familiekode.

13) Eventuelle oplysninger om kommunale notater: Indenrigsministeriets

og kommunernes registrering af visse faktiske oplysninger af klar betydning

for varetagelse af opgaverne efter folkeregistreringslovgivningen, f.eks.

oplysning om, at personens opholdssted ikke kendes, eller om

indsættelse eller anbringelse i en af kriminalforsorgens anstalter

m.v., jf. § 15, stk. 3.

14) Eventuelle markeringer af abonnement på personoplysninger: De

myndigheder og private, som efter henholdsvis §§ 32 og 38 abonnerer

på ajourførte oplysninger fra CPR for en større

afgrænset kreds af personer, som er identificeret enkeltvis.

15) Eventuelle valgoplysninger: Optagelse på valgliste til

folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet for

personer, der er udrejst, samt visse særlige valgoplysninger til brug

ved valg til Europa-Parlamentet.

Eventuelle værgemålsoplysninger: Oplysning om, at personen er

under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.

værgemålslovens § 6, samt værgens navn og dennes

adresse.

17) Eventuelt opholdsgrundlag: Oplysninger om opholdsgrundlag efter

udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Tidligere registreret opholdsgrundlag bevares i CPR (historisk).

18) For de i nr. 1-17 nævnte oplysninger registreres endvidere

ajourføringstidspunkt, gyldighedsstart og eventuel slutdato m.m. samt

den myndighed, som har godkendt eller ajourført registreringen, og

eventuel særlig dokumentation for en given oplysning samt visse

tekniske styredata.

Lignende dokumenter