Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG AF DANSKE REPRÆSENTANTER TIL EUROPA-PARLAMENTET(* 1) (ÆNDRING VEDRØRENDE MEDDELELSER TIL DE ØVRIGE MEDLEMSSTATER)

1996/1 LSF 30Lovforslag som fremsatFolketinget14. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, som ændret ved § 22 i lov nr. 386

af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:

»og 2«.

2. I § 14 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Meddelelse efter stk. 3 kan gives på grundlag af

oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, som ændret ved § 22 i lov nr. 386

af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:

»og stk. 2«.

2. I § 14 a indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Meddelelse efter stk. 3 kan gives på grundlag af

oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).«.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med og baggrunden for lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en ordning, hvorefter

vedkommende hjemland forud for hvert valg til Europa-Parlamentet skal

underrettes om alle herboende ikke-danske EU-borgere, der optages på

valglisten i Danmark. Efter de gældende regler skal underretningen alene

Læs alt

omfatte EU-borgere, der optages efter anmodning, og ikke dem der optages

automatisk som følge af en forud for et tidligere valg indgivet anmodning

herom.

Baggrunden for lovforslaget er en henvendelse fra Europa-Kommissionen om

gennemførelse i dansk lovgivning af Rådets direktiv nr. 93/109/EF, EF-Tidende

1993 L 329, side 34, om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og

valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der er

bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor de er statsborgere.

Henvendelsen vedrører nærmere bestemt gennemførelsen af direktivets artikel

13, der lyder således:

»Medlemsstaterne udveksler de oplysninger, der er nødvendige for

gennemførelse af artikel 4. Med henblik herpå sender bopælslandet på grundlag

af den i artikel 9 og artikel 10 omhandlede formelle erklæring i passende tid

inden selve valget oplysninger om statsborgere, som er optaget på valglisten,

eller som har anmeldt deres kandidatur, til disses hjemland. Hjemlandet

træffer i henhold til sin nationale lovgivning de nødvendige foranstaltninger

til at hindre, at dets statsborgere afgiver stemme to gange eller opstiller

to steder.«

Artikel 4 indeholder bestemmelser om, at ingen må afgive stemme mere end

en gang ved hvert valg og ikke må lade sig opstille i mere end en medlemsstat

ved hvert valg. Artikel 9 og 10 indeholder bestemmelser om, hvilke

erklæringer der skal fremlægges i forbindelse med anmodninger om optagelse på

valglisten henholdsvis ved anmeldelse som kandidat.

Ved affattelsen af underretningsbestemmelsen i lovens § 14 a, stk. 3, har

Indenrigsministeriet lagt til grund, at direktivets artikel 13 skal forstås

således, at der alene skal gives meddelelse til hjemlandet om de optagelser

på valglisten, der umiddelbart finder sted efter anmodning.

Indenrigsministeriet har herved bl.a. lagt vægt på, at der i artikel 13

henvises til, at meddelelsen gives på grundlag af den formelle erklæring, der

er omhandlet i artikel 9, og som skal afgives i forbindelse med anmodning om

optagelse.

I denne forbindelse kan oplyses, at registreringen af de i forbindelse med

Europa-Parlamentsvalget i 1994 modtagne meddelelser om, hvilke danske

statsborgere der er optaget på valglisten i de øvrige medlemsstater, er

tilrettelagt på en sådan måde, at det på grundlag af 1994-registreringen vil

være muligt ved fremtidige valg at kontrollere, at de pågældende danske

statsborgere ikke optages på valglisten både i Danmark og i det land, hvor de

ved 1994-valget var optaget på valglisten.

Kommissionen har imidlertid den opfattelse, at den fornødne kontrol kun

kan gennemføres, såfremt der forud for hvert valg udveksles oplysninger om

alle EU-borgere, der optages på valglisten i et andet EU-land end

hjemlandet.

Det må erkendes, at ikke alle EU-lande har sådanne valgliste- og

CPR-systemer som de danske, der gør det praktisk overkommeligt at kontrollere

på grundlag af »historiske« oplysninger.

Hertil kommer, at det ikke vil give anledning til særlige administrative

problemer for Danmark, såfremt man forud for hvert valg skal give hjemlandet

besked ikke blot om de nyoptagne, men også om de genoptagne. Lister over

disse personer fordelt på lande vil kunne udskrives på grundlag af

oplysningerne i CPR-registret.

På denne baggrund har Indenrigsministeriet tilkendegivet over for

Kommissionen, at man på det nu foreliggende grundlag kan tilslutte sig

Kommissionens fortolkning af artikel 13.

Det kan i øvrigt oplyses, at Kommissionen ligeledes har rejst spørgsmål om

gennemførelse i dansk lovgivning af direktivets bestemmelser om, at

fortabelse af valgbarhed i hjemlandet også skal medføre fortabelse af

valgbarhed i bopælslandet. Efterfølgende har Kommissionen imidlertid

accepteret den måde, hvorpå de nævnte bestemmelser er gennemført i dansk

lovgivning.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget vil medføre en mindre merudgift for staten til udskrivning af

lister m.v. over de pågældende EU-borgere. Lovforslaget medfører ingen

erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

3. Forhandlinger om lovforslaget

Lovforslaget har været forelagt for Justitsministeriet,

Udenrigsministeriet, Statsministeriet og Finansministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1.

Ændringsforslaget indebærer, at meddelelsen til hjemlandet skal omfatte

alle EU-borgere fra det pågældende land, der optages på valglisten i Danmark,

dvs. såvel dem, der (ny)optages efter anmodning, som dem, der (gen)optages

automatisk på grundlag af en forud for et tidligere valg indgivet anmodning

om optagelse på valglisten.

Til nr. 2.

Ved forslaget tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til, at lister over

herboende ikke-danske EU-borgere, der er optaget på valglisten i Danmark, kan

udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR-registret, uanset at listerne

udarbejdes med henblik på videregivelse til en myndighed i vedkommende

udland. Det bemærkes, at alle herboende ikke-danske EU-borgere, der efter

anmodning er optaget på valglisten i Danmark, har fået besked om, at

vedkommendes hjemland underrettes herom.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende. Lovforslaget vil første gang få virkning for det valg til

Europa-Parlamentet, der skal afholdes i (juni) 1999.

Skriftlig fremsættelse

Indenrigsministeren (Birte Weiss):

Jeg tillader mig herved for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske repræsentanter til

Europa-Parlamentet. (Ændring vedrørende meddelelser til de øvrige

medlemsstater).

(Lovforslag nr. L 30).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en ordning, hvorefter

vedkommende hjemland forud for hvert valg til Europa-Parlamentet skal have

meddelelse om alle herboende EU-borgere fra det pågældende land, der optages

på valglisten i Danmark. Efter de gældende regler skal der kun gives

meddelelse om de EU-borgere, der optages efter anmodning, og ikke om dem, der

optages automatisk på grundlag af en forud for et tidligere valg indgivet

anmodning herom.

Ved lovforslaget imødekommes en henvendelse fra Europa-Kommissionen om

fortolkningen af de bestemmelser om meddelelser fra bopælslandet til

hjemlandet, som indeholdes i Rådets direktiv nr. 93/109/EF om fastsættelse af

de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet

for unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor de

er statsborgere.

Regeringen har fundet det mest hensigtsmæssigt, at det tvivlsspørgsmål om

gennemførelsen af nævnte direktiv i dansk lovgivning, som henvendelsen fra

Kommissionen gav anledning til, bliver afklaret i god tid inden det næste

valg til Europa-Parlamentet i 1999.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg

indstille lovforslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, som ændret ved § 22 i lov nr. 386

af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:

»og stk. 2«.

2. I § 14 a indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. Meddelelse efter stk. 3 kan gives på grundlag af

oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).«.

§ 14 a. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3,

optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommune, hvor de

er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 2. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3,

optages på valglisten efter tilsvarende regler som dem, der gælder for

personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er tilmeldt

folkeregistret, såfremt de pågældende

1) var optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg til

Europa-Parlamentet,

2) siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Dammark og

3) ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.

Stk. 3. Der gives meddelelse til vedkommende myndighed i

vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages på valglisten efter stk.

1.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, samt om

afgivelse af meddelelse efter stk. 3.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

nr. 93/109/EF, EF-Tidende 1993 L 329, side 34.

Lignende dokumenter