Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om Det Centrale Personregister

1999/1 BTL 3Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget

den 11. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om Det Centrale

Personregister

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Et af Retsudvalgets spørgsmål til

lovforslag nr. L 147, lov om behandling af personoplysninger, og

justitsministerens svar herpå, uden de i svaret nævnte bilag, er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere afholdt udvalget onsdag den 1. marts 2000 en

høring om kommunernes adgang til kontrol kontra borgernes ret til

beskyttelse af privatlivet. Temaet for høringen var balancen mellem

kommunernes legitime interesse i at kunne afsløre f.eks. socialt

bedrageri over for borgernes ret til beskyttelse af deres privatliv med

lovforslagets § 10, stk. 3, som omdrejningspunkt.

Endelig har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder,

Danmarks Journalisthøjskole,

F & P Forsikring og Pension,

Hærens Konstabel- og Korporalforening og

Lööf, Stefan.

Der er af indenrigsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis,

Læs alt

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget) er tilfreds med, at det lykkedes at

overbevise regeringen om, at det var en fuldstændig uholdbar situation,

det danske samfund kunne ryge ud i, hvis man som nabo var forpligtet til at

vidne om en bestemt persons færden i relation til dennes

folkeregisteradresse. Socialistisk Folkeparti finder, at man ville kunne

risikere et Stasi-lignende samfund, som ville blive helt uudholdeligt.

Med ministerens ændringsforslag til § 10

gøres der samtidig op med den måde, hvorpå man fra en del

kommuners side har fortolket forvaltningsloven. Den har undertiden

været så kreativ grænsende til total opgivelse af enhver

form for hensyn til retssikkerheden, at socialministeren burde have grebet

ind.

Med de bemærkninger, der her afgrænser

kommunernes ansvar over for almindelige retssikkerhedsprincipper, må

det forventes, at de kommuner, der er gået for vidt, tager deres

praksis op til fornyet overvejelse.

Socialistisk Folkeparti er endvidere tilfreds med, at

uanset den videre adgang til markedsføring, der følger af

reglerne i direktivet om beskyttelse af personoplysninger, som nu

gennemføres i dansk ret, har regeringen accepteret, at der

indføres en mulighed for at spærre sin adresse for henvendelser

i markedsføringsøjemed.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Dansk Folkeparti er enig i, at der skal gøres en

betydelig indsats for at begrænse og bekæmpe socialt snyderi og

bedrageri. Bedrageriet sker typisk ved, at personer, der reelt bor på

samme adresse, meddeler folkeregistret, at de er flyttet fra hinanden, med

den beregnede konsekvens, at indehaveren af forældremyndigheden kan

skumme flere tusinde kroner ekstra om måneden i forhøjede

sociale ydelser, børnetilskud og boligydelse og tilmed måske

få friplads i daginstitutioner.

Socialt bedrageri er umoralsk, usolidarisk og forkert, og

bedrageriet skønnes at have et mærkbart omfang, der hvert

år lænser de offentlige kasser for betydelige

millionbeløb. Der er på denne baggrund intet forkert i, at

Folketinget vedtager en lovgivning, der skal forsøge at forhindre, at

reelle samboende personer ud fra økonomiske motiver opgiver forkerte

adresser til det offentlige med den konsekvens, at de sociale ydelser til

snyderen sættes i vejret på bekostning af alle andre,

hæderlige skatteborgere.

Dansk Folkeparti er specielt tilfreds med, at et

ændringsforslag fra ministeren har den virkning, at de oprindeligt

foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 2 og 3, er ændret

væsentligt og således, at private personer, f.eks. den

pågældendes nabo, ikke har oplysningspligt og derfor heller ikke

kan straffes for at undlade at give oplysninger. Den oprindelige formulering

om, at der til brug for sagen kunne optages forhør i retten, er med

den foreslåede ændring heldigvis udgået.

Herudover bevirker ændringsforslaget om »reklamebeskyttelse« en vis styrkelse i forhold til den

oprindeligt foreslåede tekst. Det skal bemærkes, at Dansk

Folkeparti ikke vil kunne acceptere, at ministeren med lovens kapitel 10

får for vidtgående beføjelser til at videregive

oplysninger til private med den konsekvens, at sikkerheden omkring

CPR-nummeret slækkes.

Et andet mindretal (Frihed 2000 s medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men vil stemme for de af indenrigsministeren stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af Dansk Folkeparti):

Til § 6

1) I stk. 2 affattes 2. pkt. således:

»

For at opholdsstedet kan anses

for fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke

bevæges, jf. § 9.«

Til § 10

2) Stk. 2 og 3 affattes således:

»

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons

bopælsforhold ud over de oplysninger, som den har adgang til efter

anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger:

1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes

bopælsforhold.

2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til

eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller

opholder sig i ejendommen eller lejligheden.

3) Oplysninger fra Post Danmark, private tele- og forsyningsselskaber,

private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser,

fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge

vedkommendes bopælsforhold.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for

undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente oplysninger i

elektronisk form fra andre offentlige myndigheder, herunder Post Danmark.

Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som

led i en generel søgning til brug for kontrol.«

Til § 24

3) I stk. 5 ændres »som den danske stat har beordret udsendt« til: »der er ansat i den danske stat og beordret«.

4) I stk. 6 ændres »21 år« til:

»18 år« .

Til § 29

5) Stk. 3 affattes således:

»

Stk. 3. Enhver har ret

til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en

markering i CPR om, at den pågældende frabeder sig henvendelser,

der sker i markedsføringsøjemed. En sådan markering giver

dels den beskyttelse mod markedsføring, der er fastsat i

markedsføringslovens § 6 a sammenholdt med denne lovs § 40, stk. 4 og

5, dels den beskyttelse mod videregivelse m.v. til brug ved anden virksomheds

markedsføring, der er fastsat i § 36 i lov om behandling af

personoplysninger.«

Til § 30

6) I stk. 1 og 2 ændres »§ 29« til: »§ 29, stk. 1

og 2 «.

Til § 38

7) I stk. 2, nr. 4, ændres »om fritagelse fra reklamehenvendelser

efter« til: »af, at den pågældende

frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed,

jf.«

Til § 40

8) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:

»

Stk. 4.

Indenrigsministeriet udarbejder en gang i kvartalet en fortegnelse med

oplysning om nuværende navn og adresse samt eventuel seneste tidligere

adresse inden for de seneste 3 år for samtlige personer, der efter §

29, stk. 3, har en markering i CPR om, at de pågældende frabeder

sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. Personer med

navne- og adressebeskyttelse efter § 28 medtages ikke i fortegnelsen.

Stk. 5. Erhvervsdrivende har ret til fra

Indenrigsministeriet at få leveret en kopi af den i stk. 4 nævnte

fortegnelse mod betaling af et beløb til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med videregivelsen. Organisationer, der

varetager erhvervsdrivendes brancheinteresser, har på samme

vilkår ret til at få leveret den i stk. 4 nævnte

fortegnelse med henblik på videregivelse af fortegnelsen til

medlemsvirksomheder. Fortegnelsen må ikke herudover videregives til

andre eller offentliggøres.«

Til § 42

9) I stk. 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»

4) eventuel markering af,

at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i

markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3,«.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.

Til § 57

10) I stk. 1, nr. 4, indsættes efter »§ 40, stk. 2 og 3,«: »§ 40, stk. 5, 3. pkt., «.

11) Stk. 1, nr. 5, affattes således:

»

5) undlader at afgive

oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 4, og § 55, stk. 4, eller

afgiver urigtige oplysninger, jf. § 10, stk. 2, nr. 2.«

Til bilag 1

12) I nr. 10 ændres »reklamebeskyttelse«

til: »markering af, at den

pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i

markedsføringsøjemed«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er alene tale om en redaktionel ændring med

henblik på tydeliggørelse af bestemmelsens indhold.

Til nr. 2

De foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 2 og 3,

indebærer, at der i forhold til de oprindeligt foreslåede § 10,

stk. 2 og 3, kun sker en begrænset udvidelse af andre privates pligt

til under strafansvar at bidrage med oplysninger til kommunen til belysning

af en persons rette bopæl. Dette sker ved en udtrykkelig opregning af

de private m.v. (»positivliste«), der

er omfattet af oplysningspligten, jf. den foreslåede ny § 10, stk. 2.

Pligten for private til under strafansvar at give

oplysninger i bopælssager har hidtil kun omfattet den flyttende selv

samt hus- og logiværter, jf. §§ 5 og 6 i den gældende

folkeregistreringslov. Denne pligt opretholdes med ændringsforslaget,

men pligten udvides til også at gælde Post Danmark, private tele-

og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger,

arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter, jf. § 10,

stk. 2, nr. 3.

Samtidig foreslås det i stk. 3, at oplysninger skal

kunne indhentes elektronisk fra offentlige myndigheder både som led i

behandlingen af en enkelt sag og som led i en generel søgning til brug

for kontrol, f.eks. samkøring af edb-registre.

Ændringsforslaget er bl.a. baseret på de

synspunkter, der er fremkommet i forbindelse med Folketingets Kommunaludvalgs

høring den 1. marts 2000 om kommunernes adgang til kontrol kontra

borgernes ret til beskyttelse af privatlivet. Ændringsforslaget

imødekommer de behov for kontrolmuligheder, der i den forbindelse er

afdækket som nødvendige for, at kommunerne kan håndtere de

daglige problemer med forkerte adresseangivelser i relation til CPR-loven.

Ændringsforslaget skal således sikre en balance mellem legitime

kontrolhensyn på den ene side og beskyttelsen af den enkelte borgers

privatliv og personlige integritet og dermed af retssikkerheden på

den anden side.

Offentlige myndigheders pligt til at bidrage til oplysning

om en persons rette bopæl reguleres af forvaltningsloven. Efter

forvaltningslovens § 28, stk. 3, har offentlige myndigheder, som er omfattet

af forvaltningsloven, pligt til at give kommunen oplysninger, der er

væsentlige for, at kommunen kan træffe afgørelse i en

bopælssag, når disse oplysninger ikke vedrører rent

private forhold, dvs. afslører særligt følsomme

oplysninger i forbindelse med pågældendes privatliv.

Efter § 28, stk. 1, i forvaltningsloven må

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om

race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle

og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige

sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, ikke videregives

til anden forvaltningsmyndighed.

De oplysninger, der kan belyse en bopælssag, kan

bl.a. være oplysning om, hvilken adresse den pågældende har

oplyst at bo på til andre af kommunens forvaltninger, f.eks.

socialforvaltning og skattevæsen, eller andre offentlige myndigheder.

Oplysninger tilvejebragt i f.eks. sociale sager med hjemmel i § 12 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område vil

også i en del tilfælde kunne benyttes til belysning af en persons

bopælsforhold og dermed lægges til grund for registrering af

korrekt adresse i CPR. Det skal understreges, at kontrol af oplysninger af

betydning på andre områder end folkeregistreringsområdet

må ske på grundlag af regler i lovgivningen inden for det

respektive forvaltningsområde.

Kommunens forsyningsafdeling kan endvidere ofte give

oplysning om regningsadresse og om forbrug af f.eks. el, gas, vand og varme.

Oplysning om boligens størrelse, indretning og kvalitet set i forhold

til antallet af beboere er også væsentlige oplysninger i

bopælssager.

Endelig kan oplysning om en borgers eventuelle anmeldelse

af midlertidig eller vedvarende adresseændring til Post Danmark

være et værdifuldt bidrag til belysning af en borgers rette

bopæl i en konkret bopælssag. Post Danmark er imidlertid ikke

omfattet af forvaltningsloven. Derfor medtages Post Danmark udtrykkeligt i

ændringsforslaget til § 10, stk. 2, nr. 3, det vil sige, at Post

Danmark altid vil have en pligt til på begæring at udlevere

oplysning om den adresse, som personen har oplyst til Post Danmark,

også når den pågældende har bedt om

adressebeskyttelse over for Post Danmark.

Private har kun pligt til at bidrage med oplysninger i

bopælssager, i det omfang dette er fastlagt ved lov eller bestemmelser

fastsat med hjemmel i lovgivningen. En sådan oplysningspligt har hidtil

kun omfattet den flyttende selv samt hus- og logiværter, jf. §§ 5 og 6

i den gældende folkeregistreringslov og

folkeregistreringsbekendtgørelsens § 15. Denne oplysningspligt for den

pågældende selv samt for hus- og logiværter opretholdes,

jf. ændringsforslaget til § 10, stk. 2, nr. 1 og 2.

De oplysninger, der kan belyse en bopælssag, kan

bl.a. være oplysninger om, hvilken adresse den pågældende

har oplyst til andre at bo på. Det gælder oplysninger om den

adresse, som den pågældende har opgivet over for private tele- og

forsyningsvirksomheder, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og

pengeinstitutter. Det samlede forbrug af el, vand, varme, gas samt telefon

for en bestemt periode kan også tjene til at belyse sagen. Tilsvarende

vil gælde oplysninger fra boligselskaber og -foreninger om, hvem der

står på lejekontrakten, og om dennes eventuelle bestemmelser om

det maksimalt tilladelige antal beboere i lejemålet.

Dette er baggrunden for, at der foreslås

oplysningspligt i bopælssager for private tele- og forsyningsselskaber,

private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser,

fagforeninger og pengeinstitutter, jf. ændringsforslaget til § 10, stk.

2, nr. 3.

Bestemmelsen i det nu foreslåede stk. 2 giver

derimod ikke private personer, f.eks. den pågældendes naboer,

oplysningspligt i bopælssager, og de kan derfor heller ikke straffes

for undladelse af at afgive sådanne oplysninger.

Der er straf for de i § 10, stk. 2, nævnte private

m.v. for undladelse af at afgive oplysninger for logiværter tillige

for at afgive urigtige oplysninger, jf. § 57, stk. 1, nr. 5, men der kan ikke

som oprindelig foreslået optages forhør i retten, jf.

retsplejelovens § 1018.

Bestemmelsen om oplysningspligt skal administreres med

respekt for det forbud mod »selvinkriminering«,

som er nævnt i artikel 14, stk. 3, litra g, i FN's konvention om

borgerlige og politiske rettigheder. Efter denne bestemmelse skal enhver ved

afgørelsen af en anklage mod ham for et strafbart forhold være

berettiget til ikke at blive tvunget til at vidne mod sig selv eller erkende

sin skyld.

Den europæiske menneskerettighedskonvention

indeholder ikke nogen tilsvarende udtrykkelig bestemmelse. Der kan imidlertid

udledes et lignende forbud mod selvinkriminering, således som

konventionens artikel 6, stk. 1, om en retfærdig rettergang er blevet

fortolket i praksis. Det følger heraf, at en person ikke under

strafansvar (eksempelvis efter § 57, stk. 1, nr. 5, ved at undlade at afgive

oplysninger) kan pålægges at give oplysninger, der vil kunne

udsætte den pågældende selv for straf (eksempelvis efter §

57, stk. 1, nr. 1, om ikke rettidigt at anmelde flytning), hvis vedkommende

på det tidspunkt er »tiltalt

« (»charged«) i

konventionens forstand.

Den form for myndighedskontrol, der er omfattet af

bestemmelsen i stk. 2, sker for at kontrollere en persons bopælsforhold

uden for strafferetten, det vil sige uden, at der foreligger mistanke om en

konkret strafbar lovovertrædelse. Der kan med hjemmel i bestemmelsen

indhentes en nærmere redegørelse fra personen selv om dennes

bopælsforhold i de situationer, hvor kommunen som led i det almindelige

tilsyn og kontrol undersøger, om en person er korrekt

bopælsregistreret.

Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes til under

strafansvar efter § 57, stk. 1, nr. 5, at indhente oplysninger fra den

pågældende selv, hvis der på det tidspunkt, hvor

oplysningerne søges indhentet, er mistanke om, at denne har gjort sig

skyldig i et strafbart forhold i forbindelse med adresseregistreringen i CPR.

I så fald må fremskaffelsen af oplysninger i stedet ske i

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler. Hvis der er en

begrundet mistanke om, at der er sket en overtrædelse af

CPR-lovgivningen, skal kommunen derfor anmelde dette til politiet med henblik

på efterforskning af det anmeldte forhold.

Kommunernes behandling af en sag om en persons

bopælsforhold med henblik på at sikre korrekt registrering af

adressen i CPR skal som i andre sager i forvaltningen ske under

iagttagelse af forvaltningslovens regler og god forvaltningsskik, herunder

bl.a. vedrørende sagens tilstrækkelige belysning

(undersøgelsesprincippet), vejledning, aktindsigt, partshøring,

begrundelse, bekendtgørelse og klagevejledning. Disse

retssikkerhedsgarantier bringes således i anvendelse over for borgerne,

når kommunen undersøger en formodning om, at de er

fejlregistreret i CPR.

Hvad særligt angår spørgsmålet om

politiets medvirken bemærkes, at fastlæggelsen af en borgers

bopælsforhold alene er en kommunal opgave. Politiet medvirker ikke ved

løsningen af denne opgave. Derimod vil kommunalbestyrelsen kunne

anmode politiet om bistand ved begrundet mistanke om overtrædelse af

CPR-loven.

Det skal i øvrigt understreges, at det er den

enkelte kommunalbestyrelse, der selv vælger indhold og omfang af den

forebyggende og kontrollerende indsats i sager om borgernes

bopælsforhold inden for rammerne af forvaltningsloven, CPR-loven og

anden lovgivning.

Den foreslåede ny § 10, stk. 3, indebærer, at

oplysninger fra offentlige myndigheder, herunder Post Danmark, kan indhentes

elektronisk både som led i behandlingen af en enkelt sag og som led i

en generel søgning til brug for kontrol, f.eks. samkøring af

edb-registre. Bestemmelsen er en parallel til en tilsvarende bestemmelse i §

12, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Til nr. 3 og 4

Ønsket med ændringsforslagene er at bringe

bestemmelserne i overensstemmelse med folketingsvalgloven, herunder at

undgå fortolkningstvivl.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget sker en tilpasning af

bestemmelsen i CPR-lovforslagets § 29, stk. 3, til justitsministerens forslag

til lov om behandling af personoplysninger (L 147), som er fremsat den 9.

december 1999, for så vidt angår dette lovforslags bestemmelser i

§ 36 om videregivelse af oplysninger til andre virksomheder til brug ved

markedsføring, samt justitsministerens forslag til lov om

ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og

visse andre love (L 213), hvori bl.a. indgår bestemmelser om direkte

uanmodet markedsføring (ny § 6 a i markedsføringsloven), som

justitsministeren har fremsat den 1. marts 2000.

Det forudsættes i de nævnte bestemmelser i

disse to lovforslag, at det skal være muligt for fysiske personer

gebyrfrit at få registreret i CPR, at de generelt ikke ønsker at

modtage henvendelser i markedsføringsøjemed.

Med denne registrering er det muligt for den

erhvervsdrivende at tjekke i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser

i markedsføringsøjemed, hvilket efter § 36, stk. 2, i lov om

behandling af personoplysninger skal ske, inden virksomheden videregiver

generelle oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik

på markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af

en anden virksomhed i dette øjemed. Der henvises til § 36 og

bemærkningerne hertil i forslag til lov om behandling af

personoplysninger (L 147).

Det er samtidig muligt for den erhvervsdrivende at

foretage det tjek i CPR af, om forbrugeren har frabedt sig

reklamehenvendelser, som efter bestemmelserne i § 6 a, stk. 2 og 4, i

markedsføringsloven skal ske i forbindelse med direkte henvendelser i

markedsføringsøjemed. Der henvises til den forslåede ny §

6 a og bemærkningerne hertil i forslag til lov om ændring af lov

om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love (L

213).

Til nr. 6

I forbindelse med den ændrede affattelse af § 29,

stk. 3, som følger af ændringsforslagets nr. 4, er det fundet,

at der ikke, som oprindelig foreslået med affattelsen af

CPR-lovforslaget § 30, stk. 1, også skal gives automatisk beskyttelse

mod henvendelser i markedsføringsøjemed til personer, der

får navne- og adressebeskyttelse, men at beskyttelsen mod henvendelser

i markedsføringsøjemed i alle tilfælde kun kan ske efter

særskilt anmodning fra den pågældende.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse, jf.

ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 8

Det forudsatte tjek i CPR efter § 36 i lov om behandling

af personoplysninger og den ny § 6 a i markedføringsloven af, om den

pågældende person har frabedt sig henvendelser i

markedsføringsøjemed, vil kunne ske i overensstemmelse med

bestemmelserne i CPR-lovforslagets kapitel 10 om Indenrigsministeriets

videregivelse af oplysninger til private.

Med de foreslåede nye bestemmelser i § 40, stk. 4 og

5, får de erhvervsdrivende, som forudsat i den foreslåede ny § 6

a, stk. 2, i markedsføringsloven mulighed for selv at foretage tjekket

mod en fortegnelse, som Indenrigsministeriet en gang i kvartalet udarbejder

over personer, der har markering i CPR af, at de pågældende har

frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.

Indenrigsministeriet vil levere kopi af fortegnelsen til

de i stk. 5 nævnte erhvervsdrivende og organisationer med oplysning om

nuværende navn og adresse samt eventuel seneste tidligere adresse inden

for de seneste 3 år for samtlige personer, der efter § 29, stk. 3, har

en markering i CPR om, at de pågældende frabeder sig

henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. Personer med

navne- og adressebeskyttelse efter § 28 medtages ikke på fortegnelsen.

Levering af kopi af fortegnelsen vil kunne ske på gængse

edb-medier, f.eks. papir, magnetbånd, kassettebånd, streamer,

disketter, cd-rom og filoverførsel. For levering af en kopi af

fortegnelsen betales et beløb til dækning af de omkostninger,

der er forbundet med videregivelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

den ny § 6 a i markedsføringsloven.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensrettelse, der sikrer, at en

erhvervsdrivendes kontrol af, om en person har frabedt sig henvendelser i

markedsføringsøjemed, også kan ske ved

enkeltforespørgsel til en kommune efter § 42, stk. 1 og 2, jf.

identifikationskravet i § 42, stk. 6, eller som elektronisk

enkeltforespørgsel til CPR, jf. § 39. Dette kan være aktuelt,

hvor en erhvervsdrivende i en konkret situation ønsker at rette

henvendelser i markedsføringsøjemed til nogle få

forbrugere.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensrettelse, der sikrer, at

videregivelse af fortegnelsen, ud over hvad der er fastsat i stk. 5, eller

offentliggørelse af fortegnelsen strafbelægges.

Til nr. 11

Der er dels tale om en indføjelse i

straffebestemmelsen om, at logiværters strafansvar også

gælder ved afgivelse af forkerte oplysninger, dels om en rettelse af en

fejl, for så vidt angår henvisningen til § 13, stk. 4.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse, jf.

ændringsforslag nr. 5.

Klaus Hækkerup (S)

nfmd.

Erling Christensen (S) Holger Graversen (S)

Karen J. Klint (S) Lars Kramer Mikkelsen (S)

Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)

Dorit Myltoft (RV) Anne Baastrup (SF)

Else Winther Andersen (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Harald Kjøller (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Knud Erik Kirkegaard (KF) fmd.

Henning Grove (KF) Birthe Skaarup (DF)

Thorkild B. Fransgaard (FRI)

Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer

i udvalget.

Bilag

Et af Retsudvalgets spørgsmål

vedrørende L 147 og justitsministerens svar herpå optrykt

på foranledning af udvalget

Spørgsmål nr. 14:

Ministeren bedes tilsende udvalget et oversigtsnotat over,

hvilke øvrige lovforslag som regeringen har fremsat eller agter at

fremsætte i indeværende folketingsår med

berøringspunkter til L 147. I notatet bedes det angivet, hvilke

paragraffer i alle de omhandlede lovforslag, der har sammenhæng med

hinanden, hvori denne sammenhæng består, og om disse

sammenhænge og berøringspunkter efter regeringens opfattelse

giver anledning til problemer. Overvejer regeringen at stille

ændringsforslag til et eller flere af de omhandlede lovforslag og i

givet fald hvilke og hvorfor?

Svar:

Der henvises til vedlagte notat af 3. maj 2000 med

tilhørende bilag.

N O T A T

om

sammenhængen mellem forslag til lov om behandling af

personoplysninger

og andre lovforslag

<DOCUMENT_START>

Indledning.

Folketingets Retsudvalg har anmodet Justitsministeriet om

at udarbejde et oversigtsnotat over lovforslag, som regeringen har fremsat

eller agter at fremsætte i indeværende folketingsår med

berøringsflader til forslag til lov om behandling af personoplysninger

(L 147).

Notatet skal indeholde en angivelse af, hvilke paragraffer

i de omhandlede lovforslag der har sammenhæng med hinanden, hvori denne

sammenhæng består, og om disse sammenhænge og

berøringspunkter efter regeringens opfattelse giver anledning til

problemer.

Endelig skal det oplyses, om regeringen agter at

fremsætte ændringsforslag til et eller flere af de omhandlede

lovforslag.

I dette notat behandles de rejste spørgsmål.

Under pkt. 2 gives en omtale af de lovforslag, som i større eller

mindre grad har berøringsflader til L 147. I den forbindelse

beskrives sammenhængen mellem de enkelte lovforslag og L 147, ligesom

det anføres, hvis de enkelte lovforslag har særlige indbyrdes

berøringsflader. Under pkt. 3 gives der en særskilt

redegørelse for samspillet mellem de forskellige lovforslag for

så vidt angår spørgsmålet om virksomheders adgang

til at anvende (og videregive) personoplysninger i

markedsføringsøjemed. Notatet sammenfattes under pkt. 4.

Langt de fleste af de lovforslag, som omtales i notatet,

er udarbejdet af andre ministerier end Justitsministeriet. Notatets

beskrivelse af disse lovforslag bygger derfor i det væsentlige på

høringssvar, som Justitsministeriet til brug for besvarelsen af

Retsudvalgets spørgsmål har indhentet fra

ressortministerierne. De nævnte høringssvar vedlægges til

orientering.

Det tilføjes, at notatet alene omtaler lovforslag,

som på nuværende tidspunkt endnu ikke er vedtaget.

Lovforslag med berøring til L 147.

I det følgende gennemgås de lovforslag, der

i større eller mindre omfang har berøring til L 147.

a) L 3: Forslag til lov om Det Centrale

Personregister.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at

borgerne får et personnummer, at CPR indeholder

grundlæggende oplysninger om enhver, der har et personnummer, at

enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor

eller opholder sig, og at oplysninger i CPR på en

hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndigheder og

private med en berettiget interesse heri, jf. i det hele lovforslagets §

1.

Lovforslaget har nær sammenhæng med reglerne i

L 147.

Det skyldes for det første, at bestemmelsen

i L 147 § 36 (om forbrugerens ret til at gøre indsigelse mod, at en

virksomhed videregiver generelle kundeoplysninger til andre virksomheder med

henblik på markedsføring) bygger på en forudsætning

om, at der i CPR etableres en ordning, hvorefter forbrugere kan frabede sig

henvendelser i markedsføringsøjemed. Dette samspil beskrives

nærmere nedenfor under pkt. 3.

Det skyldes for det andet, at en række

bestemmelser i CPR-lovforslaget henviser til reglerne i L 147. Det drejer sig

om følgende bestemmelser:

§ 31, hvorefter oplysninger i CPR og ældre

folkeregistermateriale kan videregives til en anden offentlig myndighed efter

reglerne i lov om behandling af personoplysninger;

§ 35, hvorefter indenrigsministeren til brug i statistisk eller

videnskabeligt øjemed fra CPR kan videregive oplysninger om eller

foretage adressering til en nærmere afgrænset kreds af personer

under den betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle disse

oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger;

§ 36, hvorefter indenrigsministeren til brug i statistisk eller

videnskabeligt øjemed kan give adgang til elektronisk søgning

og opslag i CPR under den betingelse, at modtageren er berettiget til at

behandle disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger;

§ 37, hvorefter en kommunalbestyrelse til brug i statistisk eller

videnskabeligt øjemed kan beslutte at udlevere oplysninger, der ikke

er registreret i CPR, men som findes i ældre folkeregistermateriale i

kommunen, under den betingelse, at modtageren er berettiget til at behandle

disse oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger;

§ 38, stk. 6, hvorefter det er en betingelse for udlevering af

nærmere angivne oplysninger til forskellige typer selskaber, at

modtageren efter lov om behandling af personoplysninger er berettiget til at

behandle oplysningerne, samt

§ 52, stk. 1, om tilfælde, hvor en offentlig myndighed »i overensstemmelse med lov om

behandling af personoplysninger«

anvender personnumre som identifikation eller journalnummer.

CPR-lovforslaget har også en nær

sammenhæng med reglerne i det nedenfor omtalte lovforslag L 213 om

ændring af forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven og visse

andre love. Med sidstnævnte lovforslag foreslås nemlig indsat en

ny § 6 a i markedsføringsloven om uanmodet direkte

markedsføring. Denne bestemmelse indeholder bl.a. regler om, at CPR

hvert kvartal udarbejder en fortegnelse over de forbrugere, der har frabedt

sig henvendelser i markedsføringsøjemed, ligesom den bygger

på den forudsætning, at en erhvervsdrivende kan tjekke direkte i

CPR, om forbrugeren har frabedt sig sådanne henvendelser.

Samspillet mellem de to lovforslags regler om uanmodet

markedsføring beskrives nærmere nedenfor under pkt. 3.

Indenrigsministeriet har i sit høringssvar oplyst,

at indenrigsministeren netop har fremsat ændringsforslag til

lovforslagets § 29, stk. 3, og § 40 (samt konsekvensrettelser heraf).

De foreslåede bestemmelser har følgende

ordlyd:

[§ 29]

»Stk. 3. Enhver har ret til ved

henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR

om, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i

markedsføringsøjemed. En sådan markering giver dels den

beskyttelse, der er fastsat i markedsføringslovens § 6 a sammenholdt

med denne lovs § 40, stk. 4-5, dels den beskyttelse mod videregivelse m.v.

til brug ved anden virksomheds markedsføring, der er fastsat i § 36 i

lov om behandling af personoplysninger.«

»

[§ 40 ] Stk. 4.

Indenrigsministeriet udarbejder én gang i kvartalet en fortegnelse med

oplysning om nuværende navn og adresse samt eventuel seneste tidligere

adresse inden for de seneste 3 år som samtlige personer, der efter §

29, stk. 3, har en markering i CPR om, at den pågældende frabeder

sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed. Personer med

navne- og adressebeskyttelse medtages ikke i fortegnelsen.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende har ret til fra

Indenrigsministeriet at få leveret en kopi af den i stk. 4 nævnte

fortegnelse mod betaling af et beløb til dækning af de

omkostninger, der er forbundet med videregivelsen. Organisationer, der

varetager erhvervsdrivendes brancheinteresser, har på samme

vilkår ret til at få leveret den i stk. 4 nævnte

fortegnelse med henblik på videregivelse af fortegnelsen til

medlemsvirksomheder. Fortegnelsen må ikke herudover videregives til

andre eller offentliggøres.«

I ændringsforslagets bemærkninger

anføres bl.a. følgende:

»

Med ændringsforslaget sker en tilpasning af bestemmelsen i

CPR-lovforslagets § 29, stk. 3, til justitsministerens forslag nr. L 147 til

lov om behandling af personoplysninger, som er fremsat 9. december 1999, for

så vidt angår dette lovforslags bestemmelser i § 36 om

videregivelse af oplysninger til andre virksomheder til brug ved

markedsføring samt justitsministerens forslag nr. L 213 til lov om

ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og

visse andre love, hvori bl.a. indgår bestemmelser om direkte uanmodet

markedsføring (ny § 6 a i markedsføringsloven), som er fremsat

1. marts 2000.

Det forudsættes i de nævnte bestemmelser i

disse to lovforslag, at det skal være muligt for fysiske personer

gebyrfrit at få registreret i CPR, at de generelt ikke ønsker at

modtage henvendelser i markedsføringsøjemed.

Med denne registrering er det muligt for den

erhvervsdrivende at tjekke i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser

i markedsføringsøjemed, som efter § 36, stk. 2, i lov om

behandling af personoplysninger, skal ske inden virksomheden videregiver

generelle oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik

på markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af

en anden virksomhed i dette øjemed. Der henvises til § 36 og

bemærkningerne hertil i forslag nr. L 147 til lov om behandling af

personoplysninger.

Det er samtidig muligt for den erhvervsdrivende at

foretage det tjek i CPR af, om forbrugeren har frabedt sig

reklamehenvendelser i markedsføringsøjemed. Der henvises til

den forslåede ny § 6 a og bemærkningerne hertil i forslag nr. L

213 til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler,

markedsføringsloven og visse andre love.

I forbindelse med den ændrede affattelse af § 29,

stk. 3, som følger af ændringsforslagets nr. 1, er det fundet,

at der ikke som oprindeligt foreslået med affattelsen af

CPR-lovforslaget § 30, stk. 1 også skal gives automatisk beskyttelse

mod henvendelser i markedsføringsøjemed til personer med navne-

og adressebeskyttelse, at beskyttelsen mod henvendelser i

markedsføringsøjemed i alle tilfælde kun kan ske efter

særskilt anmodning fra den pågældende.

«

b) L 31: Forslag til lov om Statstidende.

Formålet med lovforslaget er navnlig at opnå

en mere tidssvarende udnyttelse af informationsteknologien i relation til

Statstidende, som i dag udkommer i trykt form.

Forskningsministeriet opretter efter lovforslaget en

database, som indeholder de meddelelser af forskellig art, der

offentliggøres via Statstidende. Oplysningerne i databasen vil

fremover blive offentliggjort elektronisk og indtil videre i et trykt

Statstidende.

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at lov om behandling af personoplysninger vil gælde i

relation til behandling, der foretages efter lov om Statstidende, medmindre

denne lov fastsætter særlige regler for behandling af

personoplysninger i forbindelse med driften af Statstidende.

Der er i den forbindelse grund til at nævne

lovforslagets § 1, stk. 3, hvorefter »forskningsministeren fastsætter regler om opbygningen,

driften og brugen af Statstidende, herunder regler for de tekniske

sikkerhedskrav og krav til beskyttelse og bevaring af oplysninger i

systemet«. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at de tekniske sikkerhedskrav som

minimum skal svare til de krav, som stilles til behandlingssikkerhed i L

147.

Også lovforslagets § 5, stk. 2, bør

nævnes i denne sammenhæng. Bestemmelsen fastslår

følgende:

»

Stk. 2. Efter et år fra

tidspunktet for offentliggørelse må personoplysninger, der i

anden sammenhæng anses for fortrolige, ikke kunne søges i det

elektroniske Statstidende ved at bruge personens navn eller anden form for

personidentifikation som søgekriterium. Forskningsministeren kan dog

efter indstilling fra vedkommende minister fastsætte regler om, at

fortrolige oplysninger skal være søgbare i et længere

tidsrum end 1 år, hvis afgørende grunde taler herfor.

Forskningsministeriet har i sit høringssvar oplyst,

at »der også i dette

tilfælde [er] tale om en skærpelse af beskyttelsesniveauet « i forhold til de generelle regler i L

147. Forskningsministeriet tilføjer i den forbindelse følgende

(side 2):

»

Disse enkelte

tilfælde af specialregulering ændrer ikke ved, at lov om

Statstidende forudsætter, at lov om behandling af personoplysninger er

vedtaget og trådt i kraft«.

Det kan endelig nævnes, at lovforslaget i § 5, stk.

3, og § 6, stk. 3, indeholder særlige regler om behandling af

personoplysninger, der har visse berøringsflader til reglerne om

behandling af personoplysninger i L 147 § 11 og i L 3 om Det Centrale

Personregister.

Lovforslagets § 5, stk. 3, bestemmer således, at

personnumre kun må »offentliggøres ved proklamaer i dødsboer, jf.

dog § 6, stk. 3 «. Efter § 6, stk.

3, kan »masseudtræk af

oplysninger, som omfatter personnumre alene ske i det omfang, anden

lovgivning tillader det og efter aftale med udgiveren af Statstidende.

Udgiveren fastsætter nærmere vilkår for modtagerens brug af

oplysningerne.«

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget

(side 13), at det ikke er »tanken

at udvide adgangen til brug af personnumre i Statstidende i forhold til den

nuværende praksis. Det er i øvrigt heller ikke tanken at udvide

den generelle adgang til brug af personnumre i samfundet, således som

denne adgang forventes fastlagt ved lov om behandling af personoplysninger og

indenrigsministerens regler om Det Centrale Personregister.«

Sammenfattende indeholder L 31 forskellige bestemmelser om

databeskyttelse, som har karakter af en specialregulering i forhold til L

147. Denne specialregulering har karakter af en »overbygning« på det

beskyttelsesniveau, som er fastlagt i L 147.

c) L 63: Forslag til lov om visse betalingsmidler.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe de

fornødne rammer for, at brugerne kan anvende betalingsmidler på

en sikker og velfungerende måde.

Lovforslaget har begrænsede berøringsflader

til L 147. Det drejer navnlig sig om bestemmelserne i lovforslagets § 12,

stk. 1-3, der har følgende ordlyd:

»

§ 12. Lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse med de

ændringer, der følger af denne paragraf og af regler udstedt i

medfør af § 1, stk. 8.

Stk. 2.

Udstederen skal sikre, at brugerens

CPR-nummer på et betalingsmiddel ikke må kunne aflæses af

andre end udstederen.

Stk. 3.

Der må kun ske behandling af

oplysninger om, hvor brugerne har anvendt deres betalingsmidler, og hvad de

har købt, når det

1) er nødvendigt til gennemførelse eller

korrektion af betalingstransaktioner eller andre funktioner, som udstederen

har knyttet til betalingsmidlet,

2) er nødvendigt til retshåndhævelse

eller for at hindre misbrug eller

3) er hjemlet ved anden lovgivning.

Stk. 4.

Der må endvidere ske behandling af

oplysninger om, hvor brugerne har anvendt deres betalingsmidler,

når

1) det er nødvendigt for udstederens

rådgivning af en bruger med henblik på en hensigtsmæssig

anvendelse af betalingsmidler, og når de oplysninger, der frembringes,

alene angår, hvilke typer betalingsmidler brugeren foretager, eller

2) behandlingen er nødvendig for udstederens

tilpasning af betalingssystemer, således at disse er sikre, effektive

og tidssvarende, og der ikke frembringes oplysninger på

enkeltbrugerniveau.

«

Bestemmelsen i § 12 regulerer alene adgangen til at

behandle oplysninger om, hvor et betalingsmiddel har været

anvendt, og hvad der er købt. § 12 regulerer til gengæld

udtømmende, i hvilket omfang en udsteder af et betalingsmiddel

må behandle herunder registrere og videregive disse oplysninger.

I øvrigt fastslår bestemmelsen udtrykkeligt,

at lov om behandling af personoplysninger vil gælde for den behandling

af personoplysninger, der finder sted i forbindelse med brug af

betalingsmidler, med de ændringer, der følger af de

særlige regler i lov om visse betalingsmidler.

Sammenfattende indeholder lovforslaget en særlig

regulering af en nærmere angiven form for behandling af

personoplysninger (behandling af oplysninger om, hvor brugerne har anvendt

deres betalingsmidler, og hvad de har købt).

Om lovforslagets betydning for det særlige

spørgsmål om behandling af oplysninger i

markedsføringsøjemed henvises til pkt. 3 nedenfor.

d) L 112: Forslag til lov om ændring af lov om

banker og sparekasser m.v.

Baggrunden for lovforslaget er en rapport, som Udvalget om

den finansielle sektor efter år 2000 under Økonomiministeriet

fremlagde i september 1999. Rapporten indeholder en række anbefalinger

med henblik på at skabe gode generelle rammevilkår for den

finansielle sektor og herigennem bidrage til de nødvendige

strukturelle tilpasninger og en styrket konkurrence.

Lovforslaget har visse berøringspunkter med

reglerne i L 147 og med reglerne i forslaget til lov om visse betalingsmidler

(L 63).

Det drejer sig nærmere om lovforslagets, § 1, nr.

13, (forslaget til en ny § 53 a i bank- og sparekasseloven), der har

følgende indhold:

»53 a. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af

lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en

bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres

suppleanter, direktører og øvrige ansatte, må ikke

uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under

udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende

gælder bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet,

revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører

og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 37 a, stk. 4,

og moderselskaber, jf. § 37 b, stk. 1.

Stk. 2. Såfremt videregivelsen er

erhvervsmæssigt begrundet, kan sædvanlige oplysninger om

kundeforhold videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en

tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger, der ikke vedrører rent

private forhold, kan videregives til pengeinstituttets moderselskab til brug

for styring af virksomheder i koncernen, jf. § 37 a, stk. 3, såfremt

moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 37 b, stk. 1.

Stk. 4. Oplysninger om rent private forhold må

kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får

sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte

tavshedspligt.

Stk. 5. Pengeinstituttet skal påse, at de

personer, der får kendskab til oplysningerne, er bekendt med deres

tavshedspligt.

Stk. 6. Pengeinstituttet skal udarbejde retningslinier

for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinierne skal

være offentligt tilgængelige.«

Økonomiministeriet har oplyst, at de nævnte

bestemmelser i forhold til gældende ret alene indeholder en

udvidelse (i § 53 a, stk. 3) af adgangen til at videregive kundeoplysninger

til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er en betingelse, at

videregivelsen er nødvendig som et led i risikostyringen af koncernens

virksomheder, hvilket ikke omfatter videregivelse til brug for

markedsføring eller kunderådgivning, og at videregivelsen ikke

vedrører oplysninger om kundens rent private forhold.

Om sammenhængen mellem L 63, L 112 og L 147 oplyste

erhvervsministeren i besvarelsen af 28. april 2000 af spørgsmål

nr. 25 fra Folketingets Erhvervsudvalg (L 112- bilag 21) følgende:

»

Om forholdet mellem de to regelsæt kan jeg oplyse, at bank- og

sparekasselovens regler om videregivelse af kundeoplysninger suppleres af

reglerne herom i betalingskortloven. Reglerne i bank- og sparekasseloven

suppleres endvidere af den generelle registerlovgivning, herunder reglerne i

lovforslaget om behandling af personoplysninger.«

Om de nævnte lovforslags indbyrdes sammenhæng

med hensyn til spørgsmål om behandling af personoplysninger med

henblik på markedsføring henvises til pkt. 3 nedenfor.

e) L 113: Forslag til lov om ændring af

realkreditloven (Koncernregler, omdannelsesregler m.v).

Lovforslagets § 1, nr. 22, indeholder en bestemmelse, der

indholdsmæssigt svarer til den ovenfor nævnte bestemmelse i L

112, hvorfor der henvises hertil.

f) L 114: Forslag til lov om ændring af lov om

fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og

specialforeninger og lov om ændring af lov om værdipapirhandel

m.v. og forskellige andre love (Koncernregler, adskillelse af kundemidler

m.v.)

Lovforslagets § 1, nr. 13, indeholder en bestemmelse, der

indholdsmæssigt svarer til den ovenfor nævnte bestemmelse i L

112, hvorfor der henvises hertil.

g) L 115: Forslag til lov om ændring af lov om

forsikringsvirksomhed (Koncernregler, regnskabsår, administration af

livsforsikringsbestande m.v.)

Lovforslagets § 1, nr. 24, indeholder en bestemmelse, der

indholdsmæssigt svarer til den ovenfor nævnte bestemmelse i L

112, hvorfor der henvises hertil.

h) L 153: Forslag til lov om ændring af lov om

offentlige arkiver (arkivlovens registerbestemmelser).

Formålet med lovforslaget er navnlig at

gennemføre direktivet om behandling af personoplysninger på

arkivområdet.

Lovforslaget indeholder for det første en

række bestemmelser om høring af Datatilsynet, når

kulturministeren fastsætter forskellige regler. Det drejer sig for det

første om regler vedrørende opbevaring af arkivalier (forslaget

til en ny § 15 a). Det drejer også om regler vedrørende kortere

tilgængelighedsfrist for nærmere angivent materiale (forslaget

til en ny § 22, stk. 2). Og det drejer sig endelig om regler

vedrørende tilgængelighed (forslagene til nye § 24, stk. 7, §

27, 2. pkt., og § 31, stk. 2).

De nævnte bestemmelser skal ses i sammenhæng

med bestemmelsen i artikel 28, stk. 2, i direktivet om behandling af

personoplysninger. Efter denne bestemmelse drager medlemsstaterne omsorg for,

at de nationale tilsynsmyndigheder høres ved udarbejdelsen af

administrative foranstaltninger eller retsforskrifter om beskyttelse af

personers rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af

personoplysninger.

Det bemærkes, at L 147 indeholder en tilsvarende

bestemmelse i lovforslagets § 57, hvorefter Datatilsynets udtalelse skal

indhentes ved udarbejdelse af bekendtgørelser m.v., der har betydning

for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af

oplysninger.

Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at

tilladelse til benyttelse af dokumenter, som indeholder oplysninger om rent

private forhold, og som tidligere har været omfattet af lov om

behandling af personoplysninger eller i øvrigt stammer fra et

edb-register, der har været ført for den offentlige forvaltning,

kræver samtykke fra Datatilsynet (forslaget til en ny § 24, stk.

3).

Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om den

fremgangsmåde, der skal følges i forbindelse med anmodninger om

egen-acces over for et offentligt arkiv (forslaget til en ny § 32 a). Denne

bestemmelse fastsætter en anden procedure for behandlingen af

anmodninger om egen-acces end den, der følger af kapitel 9 i L 147,

men fraviger ikke L 147s regler om omfanget af den registrerede persons

indsigtsret.

Sammenfattende kan anføres, at

spørgsmålet om arkivmæssig anvendelse (behandling) af

personoplysninger afgøres efter arkivlovgivningens regler herom (og

ikke efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger, kapitel 4). De

øvrige generelle regler i lov om behandling af personoplysninger

finder derimod anvendelse på arkivmæssig behandling af

personoplysninger, medmindre andet undtagelsesvist er fastsat i

arkivlovgivningen. Dette indebærer bl.a., at de regler i lov om

behandling af personoplysninger, der vedrører anmeldelse til

Datatilsynet og registreredes rettigheder, i alt væsentligt finder

anvendelse.

Lovforslag rejser på den baggrund efter

Justitsministeriets opfattelse ikke særlige spørgsmål i

forhold til L 147.

i) L 160: Forslag til lov om

folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Lovforslaget vedrører frie kostskoler, som tilbyder

undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig

oplysning, og som er godkendt af ministeren til tilskud.

Lovforslaget har kun begrænsede

berøringspunkter med L 147.

Det drejer sig for det første om

lovforslagets § 13, stk. 3, hvorefter eleverne skal oplyse personnummer og

dokumentation for statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal

videregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, som

udfører opgaver efter denne lov.

Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at der er tale om en sammenskrivning af to bestemmelser i den

gældende lov. Det fremgår endvidere, at der i overensstemmelse

med den hidtidige praksis i lovforslaget indsættes hjemmel til at

indhente oplysning om elevernes personnummer til brug for administration af

tilskudsordningen og statistikbrug.

Det drejer sig for det andet om lovforslagets § 18,

stk. 4, der indeholder en bestemmelse om, at Undervisningsministeriet til

brug for tilskudsberegningen kan indhente de nødvendige oplysninger

efter ministeriets nærmere bestemmelse. Til brug for meddelelse af

statslig støtte til elever på efterskoler har Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte adgang til hos offentlige myndigheder at

indhente oplysninger om elevernes og deres forældres økonomiske

forhold, jf. forslagets § 31, stk. 3.

Efter begge de nævnte bestemmelser er der hjemmel

til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

indhentelsen af oplysninger kan ske i elektronisk form. Ifølge

bemærkningerne til § 31, stk. 3, er denne bestemmelse i

overensstemmelse med gældende lovs § 38, stk. 4.

Sammenfattende indeholder L 160 bestemmelser, der

regulerer en særlig form for behandling af personoplysninger, navnlig

bestemmelser, der giver hjemmel til at indhente og videregive oplysninger om

elever og studerende til brug for administration af uddannelser.

j) L 188: Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske

Universitet.

Danmarks Pædagogiske Universitet er en

sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks

Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole.

Lovforslaget har kun begrænsede

berøringsflader til L 147.

Med lovforslagets § 11, stk. 10, får

undervisningsministeren adgang til at indhente oplysninger fra universitetet

om uddannelserne, de studerende, udstyr, personale og universitetets drift

til brug for beregning af tilskud, gennemgang af årsregnskaber og

udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at

sådanne oplysninger afleveres i elektronisk form.

Den nævnte bestemmelse indeholder således en

særlig regulering af en nærmere angiven form for behandling af

personoplysninger, der ikke rejser særlige spørgsmål i

forhold til reglerne i L 147.

k) L 189: Forslag til lov om støtte til

folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

og Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven).

Lovforslaget har kun begrænsede

berøringsflader til L 147.

Det drejer sig for det første om

lovforslagets § 33, stk. 5, der indeholder en bestemmelse om, at

kommunalbestyrelsen til brug for oplysning om virksomhed efter loven har

adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger hos de enkelte

foreninger og tilskudsmodtagerne.

Det drejer sig for det andet om lovforslagets § 43,

stk. 5. Efter denne bestemmelse skal en forening, som modtager tilskud efter

kapitel 4 .... oplyse navn og adresse til kommunalbestyrelsen på de

deltagere, der indgår i tilskudsberegningen. En forening skal desuden

for deltagere, der har hjemsted i en anden kommune, og som deltager i

undervisning og studiekredse, oplyse personnumre, når deltagerne

indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal gøre deltagerne

opmærksomme på, at personnummeret vil blive videregivet til

kommunalbestyrelsen, herunder folkeoplysningsudvalget. Som noget nyt kan

kommunalbestyrelsen godkende, at personer, der ikke har et dansk

personnummer, og som deltager i folkeoplysende virksomhed i andre kommuner,

kan indgå i tilskudsberegningen.

Der kan for det tredje henvises til lovforslagets §

44, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan undervisningsministeren beslutte, at

»lov

om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og bestemmelser om

offentlige registre skal finde anvendelse ved organisationernes

administration af tilskud.«

For det fjerde

indeholder

lovforslagets § 47, stk. 4, en bestemmelse om, at undervisningsministeren kan

indhente oplysninger fra Folkeuniversitetsnævnet om alle forhold

vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden. Det fremgår af

bemærkningerne, at der med bestemmelsen indføres hjemmel til at

beslutte, at afgivelsen af oplysninger skal ske i elektronisk form i

særligt format.

Endelig indeholder lovforslaget et femte

berøringspunkt til L 147, idet det i lovforslagets § 48, stk. 2,

foreslås, at folkeuniversitetsvirksomheden » er underlagt

forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltning, lov om offentlige

myndigheders registre og lov om offentlige arkiver m.v.«

Sammenfattende indeholder

lovforslaget en række bestemmelser, der regulerer en nærmere

angiven form for behandling af personoplysninger.

l) L 202: Forslag til lov om ændring af lov om

strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren (Ændring af

EU-medfinansierede tilskudsordninger og ordninger for yngre fiskere).

Lovforslaget har til formål at gennemføre

ændringer som følge af vedtagelsen af Rådets forordning om

de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets

strukturforanstaltninger for fiskeriet og Rådets forordning om Det

Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet.

Lovforslaget har kun begrænsede

berøringsflader til L 147. Det drejer sig om lovforslagets § 1, nr.

14, hvor følgende bestemmelse foreslås indsat i lovens § 14:

»

Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan

indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er

nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, blandt andet med

henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysningerne

i kontroløjemed, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold,

momsafregning m.v.«

.

I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen

henvises til den betænkning, som Folketingets Retsudvalg afgav i

forbindelse med behandlingen af lov nr. 346 af 6. juni 1991 om ændring

af lov om offentlige myndigheders registre. Et flertal i Retsudvalget udtalte

i den forbindelse bl.a., at myndighederne i forbindelse med samkøring

i kontroløjemed skal have et klart og utvetydigt retsgrundlag at

arbejde på.

I bemærkningerne anføres endvidere om

samspillet med reglerne i L 147 følgende (lovforslaget side 13):

»

Fødevareministeriet er endvidere opmærksom på, at

lov om offentlige myndigheders registre er under ændring, idet den

indgår i Justitsministeriets forslag til lov om behandling af

personoplysninger (L 147). Fødevareministeriet er i den forbindelse

bekendt med, at der med lovforslaget ikke lægges op til ændringer

i den gældende retstilstand om, i hvilke tilfælde der må

foretages samkøring i den offentlige forvaltning, herunder i

kontroløjemed.

Fødevareministeriet er særligt

opmærksom på, at der i lovforslaget er fastsat særlige

regler om proceduren for visse former for samkøring. En

forvaltningsmyndighed skal således f.eks. indhente udtalelse fra

Datatilsynet (som efter forslaget skal erstatte det nuværende

Registertilsyn) inden samkøring i kontroløjemed kan

iværksættes, jf. forslaget § 45, stk. 1. Endvidere vil

Datatilsynet efter forslagets § 43, stk. 2, nr. 3, i forbindelse med en

offentlig myndigheds anmeldelse af en samkøring have mulighed for at

vurdere lovligheden af en eventuel samkøring.

Fødevareministeriet vil i forbindelse med

administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje iagttage de

procedurer omkring samkøring af sammenstilling af oplysninger, som

måtte blive fastlagt i forbindelse med den endelige vedtagelse af L

147.

«

Sammenfattende indeholder L 202 en særlig regulering

af en nærmere angiven form for behandling af personoplysninger

(indhentelse af oplysninger bl.a. med henblik på

registersamkøringer i kontroløjemed). Behandlingen vil i

øvrigt skulle ske i overensstemmelse med reglerne i L 147. L 202

rejser på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse ikke

særlige spørgsmål i forhold til L 147.

m) L 213: Forslag til lov om ændring af lov om visse

forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love

(Gennemførelse af EU-regler om fjernsalg, uanmodet

markedsføring m.v. og metoden til beregning af årlige

omkostninger i procent samt gennemførelse af protokoller om Domstolens

fortolkningskompetence vedrørende konventionen om, hvilken lov der

skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

Lovforslaget tilsigter bl.a. at gennemføre

bestemmelserne om uanmodet markedsføring m.v. i direktiv 97/7/EF om

forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg

(fjernsalgsdirektivet) og direktiv 97/66/EF om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren

(ISDN-direktivet).

Lovforslaget har nær sammenhæng med L 147 og L

3 (CPR-loven) for så vidt angår spørgsmålet om

behandling af personoplysninger i markedsføringsøjemed. Der

henvises herom til pkt. 3 nedenfor.

n) L 229: Forslag til lov om elektroniske signaturer.

Formålet med lovforslaget er navnlig at regulere

elektroniske signatur-produkter og såkaldte »nøglecentre«, hvorved forstås en fysisk eller juridisk person, der

udsteder en elektronisk attest, som bekræfter underskriverens

identitet. Forslaget indeholder i den forbindelse bestemmelser, der

gennemfører direktiv 99/93/EF om en fællesskabsramme for

elektroniske signaturer.

Lovforslaget indeholder enkelte supplerende bestemmelser

til de generelle databeskyttelsesregler i L 147.

Efter forslagets § 12 der gennemfører det

nævnte direktivs artikel 8 må et nøglecenter kun

indsamle personoplysninger i forbindelse med nøglecentervirksomheden

direkte fra den registrerede eller med den registreredes udtrykkelige

samtykke. Registreringen må endvidere kun ske i det omfang, det er

nødvendigt for udstedelsen eller opretholdelsen af et certifikat.

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres om

samspillet med reglerne i L 147 følgende (lovforslaget, side 34):

»

Bestemmelsen regulerer adgangen til at behandle personoplysninger i

forbindelse med udøvelse af nøglecentervirksomhed omfattet af

denne lov.

Reglerne i det fremsatte forslag til lov om behandling af

personoplysninger vil i øvrigt finde anvendelse med de afvigelser, som

følger af bestemmelsen.

«

Det bemærkes i den forbindelse også, at

bestemmelsen i § 12 gennemfører artikel 8 i det nævnte direktiv

99/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer. Denne

bestemmelse fastslår udtrykkeligt, at nøglecentre

(certificeringsudbydere m.v.) skal opfylde kravene i direktivet om behandling

af personoplysninger.

Det tilføjes, at bestemmelsen i § 12

indsnævrer adgangen for et nøglecenter til at behandle

personoplysninger i forhold til de generelle behandlingsregler i L 147.

Om forholdet mellem L 229 og andre lovforslag med

databeskyttelsesretlige aspekter henvises til Forskningsministeriets

besvarelse af spørgsmål 2 til Folketingets Forskningsudvalg

vedrørende forslag til lov om elektroniske signaturer (L 229 bilag

3). Besvarelsen vedlægges til orientering.

o) L 232: Forslag til lov om ændring af lov om

social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (Styrkelse af den særlige støtte til børn og

unge og om dispensationsadgang ved nedsættelse af børn og

unge-udvalg).

Formålet med lovforslaget er at sikre, at

støtte til børn og unge med særlige behov ydes til

barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af

stabile anbringelsesforløb.

Lovforslaget har kun begrænsede

berøringsflader til reglerne i L 147.

Med lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 4, foreslås

følgende bestemmelser som § 33 a og § 35, stk. 3 - indsat i lov om

social service:

»

§ 33 a. Hvis en familie med et eller flere børn under 18

år flytter fra en kommune til en anden, og fraflytningskommunen finder,

at et eller flere børn har behov for særlig støtte, skal

fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.«

»

[§ 35] Stk. 3.

Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der

udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis

de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab

til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning

om, at der er behov for støtte. Socialministeren kan fastsætte

regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv

får kendskab til sådanne forhold.«

Sammenfattende indeholder L 232 således en

særlig regulering af en nærmere angiven form for behandling af

personoplysninger, nemlig udveksling af oplysninger mellem offentlige

myndigheder m.v. Disse regler supplerer bestemmelserne i § 8 i L 147 om

adgangen til at behandle, herunder videregive, oplysninger om

væsentlige sociale problemer.

p) L 247: Forslag til lov om ændring af lov om

spillekasinoer.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at give kasinoer

mulighed for at udveksle oplysninger med andre spillekasinoer om, at personer

er fundet skyldige i falskspil m.v.

Den nævnte adgang til at videregive oplysninger vil

på grund af reglerne i direktivet om behandling af personoplysninger

ikke blive begrænset til forholdet mellem danske spillekasinoer, men

vil også gælde i forhold til spillekasinoer i andre EU-lande. For

så vidt angår spørgsmålet om videregivelse til

spillekasinoer i andre lande end EU-lande, forudsættes det i

bemærkningerne til lovforslaget, at oplysningerne kun vil kunne

videregives, hvis de strenge betingelser herfor i § 27 i L 147 er opfyldt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, side 6.

Sammenfattende kan det siges, at lovforslaget indeholder

en særregulering i forhold til L 147 med hensyn til adgangen til at

behandle, herunder registrere og videregive, oplysninger om en bestemt type

strafbare forhold. Lovforslaget har ikke herudover særlige

berøringspunkter L 147, idet det bemærkes, at danske kasinoer

ved siden af reglerne i kasinoloven også vil skulle overholde de

almindelige databeskyttelsesretlige regler i L 147.

q) L 249: Forslag til lov om

specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

Lovforslaget er udtryk for etablering af sektoransvar i

Undervisningsministeriet for specialpædagogisk støtte ved

offentligt anerkendte SU-berettigende videregående uddannelser indtil

kandidatgrad og magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering, der

henhører under Undervisningsministeriet. Endvidere er

pædagogikum omfattet.

Lovforslagets § 15 har følgende indhold:

»

§ 15. Styrelsen [for Statens Uddannelsesstøtte]

kan hos den studerende, andre offentlige myndigheder og private institutioner

indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for at

træffe afgørelse af tildeling af samt kontrol med

støtten. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at indhente oplysninger, herunder at oplysninger skal gives i

elektronisk form og i givet fald i hvilket format.

Stk. 2.

Styrelsen kan til uddannelsesinstitutioner

videregive de oplysninger om dens studerende, der er nødvendige ved

varetagelsen af opgaver efter denne lov.«

Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen at »indhentning af oplysninger vil ske

i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og i

overensstemmelse med registerlovgivningen.

«

r) L 250: Forslag til lov om

erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at det

»med forslagets §

8 bestemmes, at der skal fastsættes en personlig uddannelsesplan for

hver enkelt ansøger. Uddannelsesplanen, der blandt andet skal

indeholde oplysninger om ansøgerens praktiske og teoretiske

kompetence, gælder for den pågældendes samlede

uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller institution, der optager

den pågældende. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden

for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.«

Denne bestemmelse, der

vedrører en særlig form for behandling af personoplysninger

(udarbejdelse af uddannelsesplaner) rejser ikke særlige

spørgsmål i forhold til L 147.

s) L 252: Forslag til lov om forberedende

voksenundervisning (FVU-loven).

Formålet med lovforslaget er at sikre, at voksne,

der ikke har tilstrækkelige færdigheder i at læse, skrive

og regne, har adgang til at blive undervist heri.

Lovforslagets § 24 har følgende indhold:

»

§ 24. Undervisningsministeren kan fra amtsråd,

amtskommunale uddannelsesinstitutioner, driftsoverenskomstparter,

daghøjskoler og uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen

kræve alle oplysninger om forberedende voksenundervisning og

prøver. Ministeren fastsætter regler herom og kan bestemme, at

oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket

format.«

Sammenfattende indeholder

lovforslaget en særlig form for behandling af personoplysninger for et

nærmere angivent retsområde.

t) L 254: Forslag til lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Formålet med lovforslaget er at skabe rammer for de

offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som

sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem

hele livet.

Lovforslaget indeholder i § 20 en enkelt bestemmelse, der

i begrænset omfang kan siges at have berøringsflader til L

147. Bestemmelsen har følgende indhold.:

»

§ 20. Styrelsen [for Statens Uddannelsesstøtte]

kan hos skattemyndighederne, andre offentlige myndigheder, private

institutioner og arbejdsløshedskasser indhente de oplysninger om den

uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling af,

tilbagebetaling af og kontrol med SVU.

Stk. 2.

Styrelsen kan til uddannelsesstederne og

arbejdsløshedskasserne videregive de oplysninger om den

uddannelsessøgende, der er nødvendige ved varetagelsen af

opgaver efter denne lov, jf. § 21, stk. 1.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om

1) adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og kan herunder

fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) administrationen, herunder om ansøgning, frister for

ansøgning, opbevaring af ansøgninger og breve m.v., tildeling,

udbetaling og tilbagebetaling af SVU,

3) dokumentation for nedsat arbejdstid,

4) dokumentation for deltagelse i undervisningen og

5) at ansøgere og arbejdsgivere skal give alle oplysninger,

herunder personnumre, der er nødvendige for tildeling af SVU.«

Sammenfattende indeholder L 254 en begrænset

særregulering af behandling af personoplysninger for et nærmere

afgrænset retsområde.

u) L 268: Forslag til lov om gevinstgivende

spilleautomater.

Lovforslaget har til formål at bekæmpe

det ulovlige spillemarked, at sikre større neutralitet i

beskatningen af spilleautomater, at begrænse ludomani, at

sikre udlodningsmidler til velgørende formål og at

undgå, at kasinoer rammes.

Lovforslaget finder anvendelse på gevinstgivende

spilleautomater, der ikke er omfattet af lov om spillekasinoer.

Der er kun begrænsede berøringsflader mellem

lovforslaget og L 147. Samspillet angår navnlig lovforslagets § 4, der

har følgende ordlyd:

»

§ 4. Spillemyndigheden udarbejder en oversigt over

tilladelsesindehavernes navne og adresser, opstillingssteder, antal automater

pr. opstillingssted m.v. Oversigten gøres tilgængelig for

offentligheden.«

Sammenfattende indeholder L 268 en særlig regulering

af en nærmere angiven form for behandling af (bl.a.)

ikke-følsomme personoplysninger.

Særligt om virksomheders adgang til at

anvende (og videregive) personoplysninger i

markedsføringsøjemed

3.1. Indledning.

Til supplering af den generelle beskrivelse af

lovforslagene ovenfor under pkt. 2 skal der i det følgende gives en

kortere tværgående beskrivelse af lovforslagenes betydning for

spørgsmålet om, i hvilket omfang en virksomhed må anvende,

herunder videregive, personoplysninger i markedsføringsøjemed.

Af særlig interesse er for det første

samspillet mellem på den ene side reglerne i L 3 (CPR) og på den

anden side reglerne i L 147 og L 213, jf. herom nedenfor under pkt. 3.2.

Herudover skal for det andet omtales samspillet

mellem på den ene side reglerne i L 63 om visse betalingsmidler og L

112 om banker og sparekasser og på den anden side de generelle regler

herom i L 147 § 6, stk. 2-4, og § 36 og i L 213.

Dette samspil er nærmere beskrevet i

Erhvervsministeriets notat af 2. maj 2000 om forskellige

spørgsmål vedrørende adgangen for en udsteder af et

betalingsmiddel til at behandle personoplysninger. Notatet, der er sendt til

Folketingets Erhvervsudvalg, vedlægges til orientering. I det

følgende gives derfor under pkt. 3.3 kun en kortere oversigt, idet

der i øvrigt henvises til det omtalte notat.

3.2. Samspillet mellem L 3, L 147 og L 213.

a) Efter § 5, stk. 2, i forslaget til lov om behandling af

personoplysninger skal indsamling af oplysninger ske til udtrykkeligt angivne

og saglige formål. Oplysningerne må herefter ikke medmindre den

registrerede giver sit samtykke hertil undergives en behandling, der er

uforenelig med disse formål. Bestemmelsen fastslår det

såkaldte formålsbestemthedsprincip

(finalité-princippet).

Ønsker en virksomhed selv at anvende

oplysninger om en forbruger med henblik på markedsføring og er

princippet om formålsbestemthed i lovforslagets § 5 ikke til hinder

herfor skal virksomheden følge den fremgangsmåde, der er

beskrevet i § 2 i L 213, altså forslaget til en ny § 6 a i

markedsføringsloven.

Det indebærer bl.a., at virksomheden ikke må

rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til

fjernkommunikation end e-post, automatisk opkaldssystem eller telefax med

henblik på afsætning af varer m.m., hvis den

pågældende over for virksomheden har frabedt sig dette.

Det indebærer f.eks. også, at virksomheden

skal tjekke, om forbrugeren står på en fortegnelse (en

såkaldt Robinson-liste), som udarbejdes af CPR over personer, der i CPR

har fået markeret, at de ikke ønsker direkte

markedsføring. I bekræftende fald må virksomheden ikke

foretage markedsføring over for den pågældende.

Med de fremsatte ændringsforslag til L 3 skabes der

med forslaget til en ny § 29, stk. 3 mulighed for, at enhver kan få

registreret i CPR, at vedkommende frabeder sig henvendelser, der sker i

markedsføringsøjemed. Og den forudsatte adgang for en

erhvervsdrivende til at tjekke i CPR etableres hermed.

Der skabes også i forslaget til en ny § 40, stk.

4-5 hjemmel til, at Indenrigsministeriet udarbejder den fortegnelse, som er

forudsat i den foreslåede bestemmelse i markedsføringslovens § 6

a, og som den erhvervsdrivende skal undersøge, inden vedkommende

påbegynder uanmodet markedsføring over for en forbruger.

b) Virksomheden skal også iagttage bestemmelsen om

formålsbestemthed i L 147 § 5, såfremt vedkommende ønsker

at videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed.

Virksomheden skal herudover opfylde følgende to

betingelser:

For det første

skal behandlingsreglerne i L

147 § 6, stk. 2-4, om videregivelse i markedsføringsøjemed

være opfyldt. Efter disse bestemmelser kræver videregivelse i

markedsføringsøjemed udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren,

medmindre der er tale om generelle kundeoplysninger, som danner grundlag for

inddeling i kundekategorier.

Selv om der er tale om generelle kundeoplysninger som

virksomheden således efter § 6, stk. 2-4, kan videregive oplysningerne

uden forbrugerens udtrykkelige samtykke må videregivelse for det

andet kun ske, hvis forbrugeren ikke har gjort indsigelse imod det. Der

henvises nærmere til L 147 § 36.

Denne bestemmelse fastslår bl.a., at virksomheden

(den dataansvarlige) skal undersøge i CPR, om kunden (forbrugeren) har

frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed. Er det ikke

tilfældet, skal virksomheden tydeligt og på en let

forståelig måde oplyse kunden om retten til at gøre

indsigelse mod videregivelsen. Kunden skal samtidig gives adgang til på

en nem måde inden for to uger at gøre sådan indsigelse, og

oplysningerne må ikke videregives, inden denne frist er udløbet.

Med det omtalte ændringsforslag til L 3 (forslaget

til en ny § 29, stk. 3) etableres den i L 147 forudsatte ordning, hvorefter

enhver i CPR kan få indsat en markering om, at den

pågældende frabeder sig henvendelser i

markedsføringsøjemed.

3.3. Samspillet mellem L 63, L 112, L 147 og L 213.

a) I relation til L 63 har alene lovforslagets § 12

betydning for det omhandlede spørgsmål om markedsføring.

Denne bestemmelse regulerer som anført ovenfor under pkt. 2

adgangen for udstederen af et betalingsmiddel til at behandle oplysninger

om, hvor et betalingsmiddel har været anvendt, og hvad

der er købt. Bestemmelsen regulerer til gengæld

udtømmende, i hvilket omfang en udsteder af et betalingsmiddel

må behandle herunder registrere og videregive disse oplysninger. Og

det følger modsætningsvis af § 12, at disse oplysninger ikke

må anvendes eller videregives med henblik på

markedsføring.

Hvis en udsteder af et betalingsmiddel vil videregive

andre personoplysninger end de i § 12 nævnte med henblik på

markedsføring, vil berettigelsen heraf skulle vurderes ud fra reglerne

om markedsføring i L 147 § 6, stk. 2-4, og § 36. Hvis udstederen af

betalingsmidlet er et pengeinstitut vil pengeinstituttet herudover skulle

overholde bestemmelserne i L 112, jf. herom nedenfor.

b) Efter den foreslåede bestemmelse i bank- og

sparekasselovens § 53 a, stk. 1, må der ikke uberettiget

videregives fortrolige oplysninger. Det gælder også

oplysninger, som pengeinstituttet har indsamlet hos f.eks. indehaveren af et

betalingsmiddel i forbindelse med udstedelsen af betalingsmidlet.

Efter bestemmelsens stk. 2, kan et pengeinstitut dog

videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til

koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i

bestemmelsens stk. 1, såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet.

De foreslåede bestemmelser i bank- og

sparekasselovens § 53 a bygger i lighed med den nugældende lovs § 54

på den forudsætning, at et pengeinstitut alene kan videregive

fortrolige kundeoplysninger, såfremt både betingelserne i

bank- og sparekasselovens § 53 a og registerlovgivningen m.v. er

opfyldt. Det gælder, uanset om videregivelsen skal ske til

koncernforbundne virksomheder eller til virksomheder uden for koncernen.

Hverken den foreslåede bestemmelse i § 53 a eller

andre bestemmelser i bank- og sparekasseloven regulerer adgangen for et

pengeinstitut til selv at anvende oplysninger, som pengeinstituttet i

forbindelse med udstedelsen af et betalingsmiddel har indsamlet hos

indehaveren af betalingsmidlet, til at foretage markedsføring over for

den pågældende. Om en sådan anvendelse af oplysningerne er

lovlig, må derfor afgøres efter anden lovgivning, herunder

navnlig reglerne i forslaget til lov om behandling af personoplysninger og

markedsføringsloven.

Der henvises i det hele til Økonomiministeriets

besvarelse af 28. april 2000 af spørgsmål nr. 25-30 fra

Folketingets Erhvervsudvalg, der vedlægges til orientering.

Sammenfatning.

Sammenfattende kan det anføres, at den

problemstilling, som Retsudvalgets spørgsmål vedrører,

navnlig har angået forholdet mellem L 3, L 147 og L 213.

Problemstillingen har nærmere vedrørt spørgsmålet

om etablering af en ordning, hvorefter forbrugeren ved en markering i CPR kan

gøre indsigelse mod uanmodet direkte markedsføring og mod, at

generelle kundeoplysninger om vedkommende kan videregives til andre

virksomheder med henblik på markedsføring.

Herudover er der en række lovforslag, som i mindre

grad har berøringspunkter med L 147. Disse lovforslag indeholder

på afgrænsede områder en specialregulering af

spørgsmålet om behandling af personoplysninger i forhold til L

147.

Efter Justitsministeriets opfattelse udestår der

ikke længere spørgsmål af væsentlig betydning med

hensyn til de omtalte lovforslags indbyrdes sammenhæng.

Lignende dokumenter