Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEREGISTRERING(* 1)

1997/2 LSF 46Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september

1978, som ændret ved § 23 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Formålet med loven er at sikre, at

1) der tildeles et personnummer til enhver, som efter bestemmelser fastsat

af indenrigsministeren skal have tildelt et sådant,

2) Det Centrale Personregister (CPR) indeholder grundlæggende

personoplysninger om enhver, der har et personnummer,

3) enhver folkeregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk

bor eller opholder sig, og

4) oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til

offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse heri.

§ 2 b. Enhver, som tildeles et personnummer på grundlag af

folkeregistrering, registreres i CPR med

1) personnummeroplysninger,

2) navneoplysninger,

3) adresseoplysninger,

4) fødselsregistreringsoplysninger,

5) statsborgerskabsoplysninger,

6) folkekirkeoplysninger,

7) slægtskabsoplysninger,

8) civilstandsoplysninger,

9) statusoplysninger,

10) evt. beskyttelsesoplysninger,

11) evt. stillingsoplysninger,

12) evt. oplysninger om kommunale forhold,

13) evt. oplysninger om folkeregisternotater,

14) evt. markeringer af abonnement på personoplysninger,

Læs alt

15) evt. valgretsoplysninger og

16) evt. værgemålsoplysninger.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

behandlingen af oplysninger i stk. 1.

§ 2 c. Offentlige myndigheder har efter regler, som fastsættes af

indenrigsministeren, herunder om betaling, adgang til de oplysninger i CPR og

ældre folkeregistermateriale, som vedkommende myndighed efter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er berettiget

til at behandle.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om myndighedernes

videregivelse af oplysninger modtaget med hjemmel i stk. 1.«

2. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt regler om

privates adgang til oplysningerne i CPR og ældre folkeregistermateriale samt

adressering for private på grundlag heraf.«

3. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Folkeregistrene skal til registreringsmyndighederne

på Færøerne og et andet nordisk land give de oplysninger, som er nødvendige,

for at disse myndigheder kan bedømme, om en person skal registreres som bosat

der.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september

1978, som ændret ved § 23 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Formålet med loven er at sikre, at

1) der tildeles et personnummer til enhver, som efter bestemmelser fastsat

af indenrigsministeren skal have tildelt et sådant,

2) Det Centrale Personregister (CPR) indeholder grundlæggende

personoplysninger om enhver, der har et personnummer,

3) enhver folkeregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk

bor eller opholder sig, og

4) oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til

offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse heri.

§ 2 b. Enhver, som tildeles et personnummer på grundlag af

folkeregistrering, registreres i CPR med

1) personnummeroplysninger

2) navneoplysninger,

3) adresseoplysninger,

4) fødselsregistreringsoplysninger,

5) statsborgerskabsoplysninger,

6) folkekirkeoplysninger,

7) slægtskabsoplysninger,

8) civilstandsoplysninger,

9) statusoplysninger,

10) evt. beskyttelsesoplysninger,

11) evt. stillingsoplysninger,

12) evt. oplysninger om kommunale forhold,

13) evt. oplysninger om folkeregisternotater,

14) evt. markeringer af abonnement på personoplysninger,

15) evt. valgretsoplysninger og

16) evt. værgemålsoplysninger.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

behandlingen af oplysninger i stk. 1.

§ 2 c. Offentlige myndigheder har, efter regler som fastsættes af

indenrigsministeren, herunder om betaling, adgang til de oplysninger i CPR og

ældre folkeregistermateriale, som vedkommende myndighed efter lov om

behandling af personoplysninger er berettiget til at behandle.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om myndighedernes

videregivelse af oplysninger modtaget med hjemmel i stk. 1.«

2. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres »det i lov om

offentlige myndigheders registre omhandlede registertilsyn« til:

»det i lov om behandling af personoplysninger omhandlede

datatilsyn«.

3. I § 3 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt regler om

privates adgang til oplysningerne i CPR og ældre folkeregistermateriale samt

adressering for private på grundlag heraf.«

4. I § 12 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Folkeregistrene skal til registreringsmyndighederne

på Færøerne og et andet nordisk land give de oplysninger, som er nødvendige,

for at disse myndigheder kan bedømme, om en person skal registreres som bosat

der.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Indledning og baggrund

Lovforslaget fremsættes for at sikre, at lov om folkeregistrering fra

1968, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, som ændret ved §

23 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

umyndighed m.v., er forenelig med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr.

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger.

Direktivet indeholder en lang række bestemmelser om behandling af

personoplysninger, der finder sted under anvendelse af edb, samt i et vist

omfang personoplysninger, der indgår i manuelle registre. Ved

»behandling« i direktivets forstand forstås al form for behandling

af personoplysninger, herunder indsamling, registrering, videregivelse m.v.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det forslag til lov om behandling

af personoplysninger, der fremsættes af justitsministeren i indeværende

folketingssamling for at implementere ovennævnte direktiv i dansk ret. Denne

implementering skal ske senest 24. oktober 1998.

Direktivet omhandler ført og fremmest de generelle regler, der

implementeres i justitsministeriets lovforslag om behandling af

personoplysninger. Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med CPR

inden for bestemmelserne i den gældende folkeregisteringslovgivning er på

nogle få punkter ikke forenelig med direktivet.

Der var på lovprogrammet for 1997/1998 bebudet et forslag til en ny lov om

Det Centrale Personregister. Fremsættelse af et sådant lovforslag er på grund

af udskrivelse af valg til Folketinget den 11. marts 1998 udskudt til starten

af folketingsåret 1998/1999.

B. Lovforslaget indhold.

Lovforslaget indebærer, at der i selve folkeregistreringsloven fastsættes

regler om CPR's formål, registrering af oplysninger i CPR, videregivelse m.v.

af oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder og private samt om

folkeregistrenes udveksling af oplysninger med de nordiske

registreringsmyndigheder. Herved sikres foreneligheden med direktivet.

Indenrigsministeriet er dataansvarlig (registeransvarlig) for CPR og

behandlingen af personoplysninger i forbindelse hermed, jf. artikel 2, litra

d, i direktivet.

C. Andre konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have administrative og økonomiske konsekvenser,

hverken for det offentlige eller for erhvervslivet, eller miljømæssige

konsekvenser.

D. Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos samtlige

ministerier, de kommunale parter og relevante organisationer m.v.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Bestemmelsen i § 2 a skal ses på baggrund af artikel 6, stk. 1,

litra b, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober

1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, hvorefter

personoplysninger skal indsamles til udtrykkelige angivne og legitime formål,

ligesom senere behandling heraf ikke må være uforenelig med disse formål

(finalite-princippet).

Den gældende folkeregistreringslov indeholder ingen formålsangivelse, men

registerforskrifterne for Det centrale Personregister angiver, at formålet

med registret er at administrere personnummersystemet samt at opbevare

almindelige personoplysninger og videregive disse på en teknisk og økonomisk

hensigtsmæssigt måde.

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 a fastsættes formålene med

folkeregistreringsloven, herunder registreringen i CPR, udtrykkeligt i

lovteksten.

De angivne formål med loven er for så vidt angår pkt. 1, 2 og 4 en

videreførelse af den nævnte formålsangivelse for registret. Pkt. 3 fastslår

det helt grundlæggende princip bag al folkeregistrering, som hidtil alene har

fundet udtryk i de indledende bemærkninger til kapitel 2 i

folkeregistreringsvejledningen.

Med den foreslåede bestemmelse til § 2 b, stk. 1 , angives

udtømmende de kategorier af oplysninger, der vil kunne registreres i CPR

Disse kategorier svarer til, hvad der er gældende i dag.

Specielt for så vidt angår statusoplysninger skal bemærkes, at disse

omfatter oplysning, om den pågældende er udrejst, forsvundet, død m.v.

Beskyttelsesoplysninger kan omfatte beskyttelse af adressen mod videregivelse

til private, beskyttelse mod optagelse i lokalvejviser samt beskyttelse mod

forskerhenvendelser. Indenrigsministeriet og kommunerne har mulighed for

registrering af visse oplysninger til administrativ brug i kommunale forhold

og folkeregisternotater. Der registreres markering af abonnement på

personoplysninger for de myndigheder og virksomheder, som efter lovgivningen

har indgået aftale med Indenrigsministeriet om at abonnere på ajourførte

oplysninger fra CPR.

Baggrunden for bestemmelsen er, at direktivet opdeler personoplysninger i

henholdsvis almindelige (ikke-følsomme) personoplysninger og særlige

kategorier af (følsomme) personoplysninger. De kategorier af

personoplysninger, der fremgår af bestemmelsen kan alle - på nær

folkekirkeoplysninger og muligvis værgemålsoplysninger - henføres til

kategorien af ikke-følsomme oplysninger.

De særlige kategorier af følsomme oplysninger må efter direktivets artikel

8, stk. 1, ikke behandles, medmindre de er omfattet af direktivets

undtagelsesbestemmelser i artikel 8, stk. 2. Med forbehold af, at der gives

tilstrækkelige garantier, kan der efter direktivets artikel 8, stk. 4, af

grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser,

fastsættes andre undtagelser end nævnt i artikel 8, stk. 2, bl.a. ved

national lovgivning.

Registreringen af folkekirkeoplysninger i CPR sker af hensyn til

administrationen af betaling af kirkeskat og til brug ved udskrivning af

valglister og valgkort i forbindelse med afholdelse af menighedsrådsvalg,

mens registreringen af værgemålsoplysninger (tidligere umyndiggørelse) sker

med henblik på udskrivning af valglister og valgkort i forbindelse med valg,

folkeafstemninger m.v., hvor de pågældende ikke medtages, samt med henblik på

videregivelse til offentlige myndigheder og private.

Registreringen af folkekirkeoplysninger og værgemålsoplysninger vil med

den foreslåede bestemmelse være i overensstemmelse med direktivet.

Artikel 8, stk. 7, lader det være op til medlemsstaterne selv at bestemme,

på hvilke betingelser et nationalt identifikationsnummer kan gøres til

genstand for behandling. Bestemmelsen sigter bl.a. på personnumre.

Personnumre er uomtalt i den gældende folkeregistreringslov.

Personnummeroplysninger er medtaget i lovforslagets udtømmende opregning af

de typer oplysninger, der registreres i CPR.

De regler, som indenrigsministeren efter den foreslåede § 2 b, stk.

2, skal fastsætte, udmønter registreringen af de nævnte oplysningstyper

og disses indhold. For så vidt angår behandlingsreglerne for personnumre,

fremgår disse i dag af folkeregistreringsbekendtgørelsens kapitel 6 om

personnummer og dettes anvendelse af offentlige myndigheder.

Bestemmelsen i § 2 c skal ses i lyset af direktivets artikel 6,

stk. 1, litra b (finalite-princippet).

Efter den foreslåede bestemmelse til § 2 c, stk. 1 , kan

folkeregistrene og Indenrigsministeriet videregive oplysninger i CPR og ældre

folkeregistermateriale (dvs. de gamle folkeregistre) til offentlige

myndigheder.

Den foreslåede § 2 c, stk. 2 , er indsat for at kunne fastsætte

regler om myndigheders videregivelse af oplysninger modtaget fra CPR eller

ældre folkeregistermateriale.

Til nr. 2.

Der er tale om en redaktionel ændring. Efter forslag til lov om behandling

af personoplysninger benævnes Registertilsynet fremover som Datatilsynet.

Til nr. 3.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af direktivets artikel 7, navnlig litra

f, hvorefter behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis

behandlingen er nødvendig, for at den registeransvarlige eller den tredjemand

eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en

legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller de

grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder, der skal beskyttes i

henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, går forud herfor.

Den foreslåede bestemmelse tilvejebringer en udtrykkelig bemyndigelse til

at fastsætte regler i øvrigt om privates adgang m.v. til CPR's oplysninger,

som denne i dag er reguleret af kapitel 7 og 8 i

folkeregistreringsbekendtgørelsen.

I relation til direktivets artikel 7, litra f, som forudsætter en

afvejning af den registeransvarlige eller tredjemands legitime interesser og

den registreredes interesser eller rettigheder, skal bemærkes, at der i

folkeregistreringsbekendtgørelsen i dag er regler om adressebeskyttelse, jf.

folkeregistreringsbekendtgørelsens § 17, samt om markering mod videregivelse

til lokalvejvisere, jf. folkeregistreringsbekendtgørelsens § 24, stk. 6, og

mod henvendelser i forbindelse med forskning og statistik, jf.

folkeregistreringsbekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en fortsættelse af den

hidtidige udveksling af oplysninger med de nordiske lande, der sker i

overensstemmelse med den internordiske folkeregistreringsaftale af 8. maj

1989.

Direktivets artikel 25, stk. 1, fastsætter, at der kun må overføres

oplysninger til tredjeland, dvs. et land uden for EU-området, såfremt dette

land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Efter artikel 26, stk. 1,

litra d, kan videregivelse dog finde sted, hvis videregivelsen er nødvendig

eller følger af lov eller bestemmelser fastsat med hjemmel i lov for at

beskytte en vigtig samfundsinteresse eller for, at retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares.

Det vil næppe pr. 1. oktober 1998 være klarlagt, hvilke nordiske lande

uden for EU der lever op til kravet om tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i

artikel 25, stk. 1. Med bestemmelsen kan der efter 1. oktober 1998 i

hidtidigt omfang gives de nødvendige oplysninger til andre nordiske

registreringsmyndigheder til brug for disses bedømmelse af

bosætningsspørgsmålet.

Til § 2

Ikrafttrædelsesdatoen svarer til ikrafttrædelsesdatoen for

justitsministerens lovforslag om behandling af personoplysninger.

Skriftlig fremsættelse (1. april 1998)

Indenrigsministeren (Thorkild Simonsen):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeregistrering.

(Lovforslag nr. L 46).

Formålet med lovforslaget er at sikre, at lov om folkeregistrering fra

1968, jf. lovbekendtgørelse nr. 507 af 14. september 1978, som ændret ved lov

nr. 386 af 22. maj 1996, er forenelig med Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det forslag til lov om behandling

af personoplysninger, der fremsættes af justitsministeren i indeværende

folketingssamling for at implementere ovennævnte direktiv i dansk ret. Denne

implementering skal ske senest 24. oktober 1998.

Der var på lovprogrammet for 1997/1998 bebudet et forslag til en ny lov om

Det Centrale Personregister. Fremsættelse af et sådant lovforslag er på grund

af udskrivelse af valg til Folketinget den 11. marts 1998 udskudt til starten

af folketingsåret 1998/1999.

Lovforslaget indebærer, at der i selve folkeregistreringsloven fastsættes

regler om CPR's formål, registrering af oplysninger i CPR, videregivelse m.v.

af oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder og private samt om

folkeregistrenes udveksling af oplysninger med de nordiske

registreringsmyndigheder. Herved sikres foreneligheden med direktivet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg

anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 18. juni 1998

§ 1

I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september

1978, som ændret ved § 23 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Formålet med loven er at sikre, at

1) der tildeles et personnummer til enhver, som efter bestemmelser fastsat

af indenrigsministeren skal have tildelt et sådant,

2) Det Centrale Personregister (CPR) indeholder grundlæggende

personoplysninger om enhver, der har et personnummer,

3) enhver folkeregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk

bor eller opholder sig, og

4) oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til

offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse heri.

§ 2 b. Enhver, som tildeles et personnummer på grundlag af

folkeregistrering, registreres i CPR med

1) personnummeroplysninger,

2) navneoplysninger,

3) adresseoplysninger,

4) fødselsregistreringsoplysninger,

5) statsborgerskabsoplysninger,

6) folkekirkeoplysninger,

7) slægtskabsoplysninger,

8) civilstandsoplysninger,

9) statusoplysninger,

10) evt. beskyttelsesoplysninger,

11) evt. stillingsoplysninger,

12) evt. oplysninger om kommunale forhold,

13) evt. oplysninger om folkeregisternotater,

14) evt. markeringer af abonnement på personoplysninger,

15) evt. valgretsoplysninger og

16) evt. værgemålsoplysninger.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

behandlingen af oplysninger i stk. 1.

§ 2 c. Offentlige myndigheder har efter regler, som fastsættes af

indenrigsministeren, herunder om betaling, adgang til de oplysninger i CPR og

ældre folkeregistermateriale, som vedkommende myndighed efter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er berettiget

til at behandle.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om myndighedernes

videregivelse af oplysninger modtaget med hjemmel i stk. 1.«

2. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt regler om

privates adgang til oplysningerne i CPR og ældre folkeregistermateriale samt

adressering for private på grundlag heraf.«

3. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Folkeregistrene skal til registreringsmyndighederne

på Færøerne og et andet nordisk land give de oplysninger, som er nødvendige,

for at disse myndigheder kan bedømme, om en person skal registreres som bosat

der.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1998.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EF-tidende

1995, L 281, s. 31.

Lignende dokumenter