1996 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KUNSTIG BEFRUGTNING I FORBINDELSE MED LÆGELIG BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING M.V. NR L 5 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret
skriftligt og i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Kvindesamfund,
Den Almindelige Danske Jordemoderforening,
Den Katolske Kirke i Danmark,
Forebyggelses- og Patientrådet,
Gen-etisk-netværk,
Hansen, Dorthe, København,
Landsbevægelsen Respekt For Menneskeliv,
Landsforeningen Spædbarnsdød,
Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose,
Muskelsvindfonden,
Nielsen, Bente Holm, København,
Nielsen, Hanne & Jan Refsing, Frederiksberg,
Odense Universitetshospital,
Olesen Larsen, Lis, August Krogh Institut, Københavns Universitet,
Petersen, Connie Lanther, Samsø og
Roesdahl, Ingeborg, & Lars Erslev Andersen.
Der er af sundhedsministeren og af nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for
sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling, idet medlemmerne
stemmer individuelt.
Socialdemokratiet finder det væsentligt, at Danmark får lovfæstet en række
bestemmelser og forbud, der vil lægge snævre rammer for anvendelsen af
kunstig befrugtning.
Læs alt
De nuværende tekniske og lægevidenskabelige muligheder er meget
omfattende, og der kan forventes en fortsat hastig udvikling.
Den demokratiske proces og befolkningens engagement i dette etiske
spørgsmål er meget værdifuldt.
Socialdemokratiet lægger meget stor vægt på, at de personer, der tilbydes
behandling, får en fyldestgørende information om, hvad behandlingen indebærer
samt en grundig og reel oplysning om mulighederne for adoption.
Socialdemokratiet finder det endvidere væsentligt, at der, inden loven
skal revideres, jf. § 28, stk. 4, findes en mulighed for at lade andre
aspekter end de lægelige indgå i beslutningen om indstilling til behandling,
således at det kommende barns tarv prioriteres højest.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
I Venstres folketingsgruppe er der forskellige meninger om lovforslaget.
Det kan derfor forventes, at nogle Venstre-medlemmer stemmer ja til
lovforslaget, mens andre Venstre-medlemmer forventes at stemme nej.
Flertallet i Venstres folketingsgruppe har imidlertid den opfattelse, at
det enkelte par i vid udstrækning skal have mulighed for at anvende den
teknologi, som de ønsker at anvende.
Venstre har som udgangspunkt den holdning, at hverken læger eller kvinder
vil gøre forsøg på at misbruge den nye teknologi, men vil anvende den
forsvarligt. Derfor skal der kun sættes ganske få grænser for anvendelse af
teknologien.
Flertallet i Venstres folketingsgruppe har den opfattelse, at
- kunstig befrugtning skal tilbydes på de danske sygehuse,
- der ikke skal være nogen fast aldersgrænse hverken for mænd eller for
kvinder. Den naturlige grænse for kvinden er ved klimakteriet, og der skal
ikke være nogen aldersgrænse for mænd på 45 år eller andre aldersgrænser,
- kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, som er gift, eller som i
mindst 3 år har levet og fortsat lever sammen med samme mand i et
ægteskabslignende forhold,
- præimplantationsdiagnostik kan anvendes, såfremt der er mistanke om
alvorlige og arvelige sygdomme, eller såfremt kvinden er over 35 år,
- et befrugtet æg må nedfryses i maksimalt 3 år.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet og de under nr. 3, 7 og 17 stillede ændringsforslag.
Mindretallet er af den opfattelse, at lovforslaget er meget principielt og
rører ved mange etiske aspekter. Det er af afgørende betydning for den
konservative folketingsgruppe, at det enkelte gruppemedlem - inden for
medlemmets egne etiske og moralske grænser - kan stå inde for lovens tekst.
Derfor er det op til den enkelte, hvordan vedkommende vil stemme.
Det Konservative Folkepartis medlemmer af Sundhedsudvalget har stillet en
række ændringsforslag til det samlede lovforslag om kunstig befrugtning, som
alle er begrundet i bemærkningerne hertil.
I den forbindelse skal det nævnes, at lovforslaget i overvejende grad er
en videreførelse af de eksisterende regler for behandling med kunstig
befrugtning. Derfor skal de stillede ændringsforslag ses som et ønske om at
fortsætte praksis inden for de gældende rammer.
Vigtigt er det dog at slå fast, at Det Konservative Folkeparti ønsker en
lov, der først og fremmest beskytter det ufødte barn.
Lovforslaget vil resultere i en såkaldt forbudslov. Det betyder, at der
sættes grænser for, hvilke behandlingsformer, tidsterminer m.v. der må
anvendes.
Det Konservative Folkeparti finder, at det er nødvendigt med sådanne
grænser.
I lovforslagets § 6, stk. 1, gøres det muligt for både infertile og
fertile par at blive behandlet med præimplantationsdiagnostik.
Præimplantationsdiagnostik, populært kaldet ægsortering, kan kun anvendes,
når der er en kendt, væsentlig og øget risiko for, at barnet får en alvorlig
arvelig sygdom.
Det Konservative Folkeparti vil nøje følge brugen af
præimplantationsdiagnostikken, og viser det sig svært at administrere brugen
af denne behandlingsmetode, vil partiet genoverveje sin stilling.
Under behandlingen af lovforslaget er der fra lægelig side rejst
spørgsmålet, om det ville være hensigtsmæssigt med visse grænser for, hvem
der skal tilbydes behandling med kunstig befrugtning. Der tales om
lægefaglige forhold, sociale kriterier samt ressourcemæssige aspekter.
Det Konservative Folkeparti er tilhænger af, at man sætter visse grænser
for, hvem der kan komme i behandling. Er der tale om stærkt belastede
personer, der i forvejen har tvangsfjernede børn, narkomaner eller andre
misbrugere, finder vi det ikke rimeligt at igangsætte en behandling.
Det Konservative Folkeparti er indstillet på at regulere disse forhold,
hvis det viser sig nødvendigt på grund af åbenlyse problemer.
Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti finder, at man bør sætte en stopper for kunstig
befrugtning uden for kvindens krop. Partiet vender sig mod den måde at stille
spørgsmålene og give svarene på, som ligger bag lovforslaget. Det er ingen
menneskeret at få børn, og barnløshed er ikke en sygdom. Er fertiliteten
faldende, som noget tyder på, ligger såvel spørgsmål som svar i en anderledes
omfattende og grundig analyse af, hvad der går galt miljømæssigt og socialt,
idet det så er samfundet, der er sygt. At løse problemet ved tekniske
fiksfakserier medfører, at barnløse mennesker oven i sorgen over ikke at
kunne få børn sygeliggøres og presses til at »gøre noget ved det«.
Dertil kommer, at det såkaldte fremskridt bliver helt ukontrollabelt, når
først man tillader, at ægceller tages ud af kvinden med henblik på videre
behandling. Hele debatten og mange af de forslag og ændringsforslag, der er
stillet, viser, at miseren allerede er her.
Hvis et par gerne vil have børn, men af den ene eller den anden grund ikke
kan få det ved naturens hjælp, bør den første mulighed, de møder, være
adoptionen. Der er mange børn i verden, der mangler forældre, og hvad er så
mere selvfølgeligt end at lade dem finde frem til de voksne, der gerne vil
være forældre? Socialistisk Folkeparti har med glæde noteret under debatterne
om lovforslaget i Folketinget, at der er bred enighed om, at adgangen til
adoption skal være lettere, og at mange deler vores opfattelse: det bør være
første mulighed. Sammen med den grundige vejledning, der, hvis vores forslag
om stop for kunstig befrugtning ikke får flertal, som en selvfølge bør gå
forud for en belastende og lidet succesfuld medicinsk behandling, må
adoptionsvejledningen komme allerførst.
Alle er enige om, at betingelserne for adoption må ændres, så det også i
regelværket vises, at adoptionen anses for en god løsning, uden at man af den
grund bør se bort fra barnets rettigheder. Hvor det ikke giver mening at tale
om retten til at få børn, giver det mening at tale om rettigheder for den
svage part, barnet. De voksne har ikke krav på deres ønskebarn, men i et
eller andet omfang har barnet ret til ønskeforældre, hvis samfundet skal
formidle børnene eller ligefrem lave dem. Der må i givet fald være en række
betingelser, der opfyldes.
Debatten om aldersgrænser for mænd har vist, hvor vanskeligt det er at
sætte disse grænser. Hvor det for kvindernes vedkommende er meningsløst at
behandle dem over 40, som naturen har nægtet børn - det er spild af
økonomiske og psykiske ressourcer, såvel kvindens som samfundets - er
diskussionen om fædrenes alder anderledes.
Socialistisk Folkeparti ønsker ikke på nuværende tidspunkt at lukke den
debat. Den hænger sammen med en række andre sociale betingelser, SF mener må
stilles til de forældre, som samfundet skaffer børn, ordet »social«
taget i vid betydning. Den debat trænger til meget mere tid og omtanke og vil
næppe kunne færdiggøres inden 3. behandling af dette lovforslag. Men
sundhedsministeren skylder Folketinget svar på en række af de spørgsmål, som
er rejst af H.J. Ingerslev i Ugeskrift for Læger 159/13, inden lovforslaget
vedtages.
Bliver Socialistisk Folkepartis omfattende ændringsforslag ikke vedtaget,
må partiet til at deltage i den almindelig brandslukning - SF's alternative
ændringsforslag bør ses i det lys. Man må ikke behandle kvinder, der ikke er
medicinsk infertile. Man må ikke gøre et barn til et eksperimentarium ved at
bruge sædceller af muligvis ringe kvalitet. Man må ikke gøre sortering af,
hvilke mennesker der skal fødes, til en mekanisk proces uden etiske
advarselsskilte, som var vi herre over liv og død.
Et barn har ret til en far. Dette bør ikke kun gælde, når forældrene går
fra hinanden, men også når barnet bliver til. At han kan glimre ved sit
fravær, ved vi godt, og det kan man ikke lovgive sig ud af. Men man kan i det
mindste sikre sig, at der er en, der glimrer.
Og så er det anstødeligt, hvis man har søskendeflokken i dybfryseren,
hvorfor nedfrysning af fosteranlæg kun bør vare ved, til en graviditet er
gennemført og højst i to år.
Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling, idet mindretallet dog vil stemme for det under nr. 7 stillede
ændringsforslag.
Et sjette mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling, idet mindretallet dog vil stemme for de under nr. 14 og 23
stillede ændringsforslag.
Mindretallet bemærker, at Fremskridtspartiet ikke, når det gælder etiske
spørgsmål, tilstræber gruppedisciplin.
Et syvende mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling, idet mindretallet dog vil stemme for de af
sundhedsministeren under nr. 15 og 20 stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne er af den opfattelse, at det i høj grad er nødvendigt
at fastsætte forbud og retlige grænser, men understreger, at lovforslagets
enkelte elementer har givet anledning til alvorlige etiske overvejelser. De
teknologiske muligheder er allerede taget i anvendelse i et sådant omfang, at
de nødvendige afgrænsninger ikke kan afvente yderligere overvejelser. De må
komme nu.
Et flertal i Centrum-Demokraternes folketingsgruppe er endvidere af den
opfattelse, at der i videst muligt omfang må tilstræbes en samordning mellem
adoptionslovgivningen og lov om kunstig befrugtning. Dette gælder en række
krav til forældrene, som ikke bør fratage barnløse incitamentet til at vælge
adoption frem for kunstig befrugtning. Fastsættelse af sådanne regler må
imidlertid afvente en kommende ændring af adoptionsloven som følge af et
udvalgsarbejde, der forventes færdiggjort i nær fremtid.
Centrum-Demokraternes gruppe er fritstillet med hensyn til de stillede
ændringsforslag i og uden for betænkningen og med hensyn til lovforslagets
endelige vedtagelse ved 3. behandling. Gruppen kan dog stemme for de af
sundhedsministeren under nr. 15 og 20 stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf et mindretal (SF):
Principalt:
Ny paragraf 1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. Kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden
for kvindens krop, må ikke finde sted.«
Subsidiært:
Ny paragraf 2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 02. Fertile kvinder må ikke udsættes for kunstig
befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop.«
Af et mindretal (Jørgen Winther (V)), tiltrådt af et
mindretal (KF):
Ny paragraf 3) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 03. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er
gift, eller som i mindst 3 år har levet og fortsat lever sammen med samme
mand i et ægteskabslignende forhold.«
Til § 3Af et mindretal (SF):
4) Ordet »æg« ændres til: »ægceller eller
fosteranlæg«.
(Såfremt ændringsforslaget vedtages, foretages tilsvarende ændring i § 7,
§ 11, § 14, stk. 4 og 5, § 15, § 16, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, § 24 og §
25).
Til § 5Af et mindretal (Hanne Andersen (S), Holger Graversen (S),
Tove Lindbo Larsen (S) og Jytte Wittrock (S)):
Principalt:
5) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde,
hvor den kvinde, der skal føde barnet, eller hendes partner er fyldt 40
år.«
Subsidiært:
6) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde,
hvor den kvinde, der skal føde barnet, er fyldt 40 år.«
Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF og RV):
7) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde,
hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.«
Af et mindretal (SF):
Ny paragraf 8) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
»§ 04. Kunstig befrugtning ved hjælp af mikroinsemination må
ikke finde sted.«
Til § 6 9) Paragraffen affattes således:
»§ 6. Genetisk undersøgelse af en befrugtet ægcelle eller et
fosteranlæg (præimplantationsdiagnostik) må ikke finde sted.«
Af et mindretal (Jørgen Winther (V)):
10) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Genetisk undersøgelse i forbindelse med kunstig
befrugtning uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan
undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet, må
kun foretages i de tilfælde, hvor kvinden er over 35 år, eller hvor
forældreparret er bærere af alvorlige, kendte arvelige sygdomme.«
Af et mindretal (SF):
Til § 8 11) Ordet »ægs« ændres til: »ægcelles eller
fosteranlægs«.
Til § 13 12) Paragraffen affattes således:
»§ 13. Donation af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige
ægceller eller fosteranlæg må ikke finde sted.«
Af et mindretal (KF):
13) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Donation af æg med det formål at opnå graviditet hos en anden kvinde
må kun finde sted, hvor æggene udtages som led i in vitro-behandling af den
donerende kvinde.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
Til § 14Af et mindretal (Jørgen Winther (V)), tiltrådt af et
mindretal (FP):
14) I stk. 1 ændres »1 år« til: »3 år«.
Af sundhedsministeren , tiltrådt af et mindretal (CD):
15) Paragraffen affattes således:
»§ 14. Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan
opbevares i op til 2 år, hvorefter æggene skal destrueres.
Stk. 2. I tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde
af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal de
opbevarede befrugtede æg destrueres.
Stk. 3. Der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens
opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.«
Af et mindretal (SF):
16) Paragraffen affattes således:
»§ 14. Befrugtede menneskelige ægceller eller fosteranlæg kan
opbevares, så længe en behandling ikke er afsluttet, dog maksimalt 2 år,
hvorefter ægcellerne eller fosteranlæggene skal destrueres.
Stk. 2. Ubefrugtede menneskelige ægceller må ikke nedfryses.
Stk. 3. I tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde
af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal de
opbevarede befrugtede æg destrueres.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (KF):
Ny paragraf 17) Efter § 16 indsættes i kapitel 4 som ny
paragraf:
»§ 05. Kunstig befrugtning med brug af sæd fra en anonym
donor må kun tilbydes kvinder, som lever i fast parforhold med en mand.«
Af et mindretal (SF):
Til § 23 Principalt:
18) Paragraffen affattes således:
»§ 23. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige
ægceller eller fosteranlæg eller på kønsceller, som agtes anvendt til
befrugtning, må ikke finde sted.«
Subsidiært:
19) Stk. 1 affattes således:
»Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige ægceller eller
fosteranlæg samt på kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må kun
foretages, hvis de har til formål at forbedre in vitro-befrugtning eller
lignende teknikker med henblik på at fremkalde en graviditet.«
Af sundhedsministeren , tiltrådt af et mindretal (CD):
Til § 27 20) I stk. 1 ændres »§ 14, stk. 4 og 5«
til: »§ 14, stk. 2 og 3«.
Til § 28Af et mindretal (SF):
21) Paragraffen affattes således:
»§ 28. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Igangværende kunstig befrugtning, hvor befrugtning
etableres uden for kvindens krop, kan behandles færdig.
Stk. 3. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj
1994 om nedfrysning og donation af menneskelige æg ophæves.
Stk. 4. Ubefrugtede æg og befrugtede menneskelige ægceller eller
fosteranlæg, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er opbevaret, må ikke
være nedfrosset i mere end 1 år fra nedfrysningstidspunktet. Herefter skal de
destrueres. Ubefrugtede æg skal tillige destrueres i tilfælde af kvindens
død. Befrugtede ægceller eller fosteranlæg skal tillige destrueres i tilfælde
af den ene parts død eller parrets separation eller skilsmisse.«
Af sundhedsministeren:
22) Paragraffen affattes således:
»§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1997. §§ 5, 14 og
15 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, i
Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og
donation af menneskelige æg.
Stk. 3. Hvor kvinden på tidspunktet for ikrafttrædelsen af
bestemmelsen i § 5 er fyldt 46 år, kan en allerede påbegyndt behandling for
barnløshed dog fortsætte uanset bestemmelsen i § 5, jf. stk. 1.
Stk. 4. § 14, stk. 1, gælder tillige de allerede ved bestemmelsens
ikrafttræden udtagne og nedfrosne ubefrugtede og befrugtede æg, således at
disse kan opbevares i i alt 2 år fra nedfrysningstidspunktet, hvorefter
æggene skal destrueres.
Stk. 5. Sundhedsministeren fremsætter forslag til revision af
loven i folketingsåret 1999-2000.«
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
23) Stk. 4 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1, 18 og 21 Med den under nr. 1 foreslåede ændring indføres et
totalt stop for kunstig befrugtning, hvor befrugtningen etableres uden for
kvindens krop. Baggrunden herfor er, at de, der behandles med IVF, ikke er
syge, og at der åbnes op for store og - har det vist sig - ustyrlige
problemer i samme øjeblik, ægcellen eller fosteranlægget er taget ud af
kvinden. Det er i øvrigt også en behandling med forholdvis ringe effektivitet
i forhold til de store omkostninger af fysisk, følelsesmæssig, etisk, social
og økonomisk karakter, der er forbundet med den. Nu, ca. 20 år efter, at det
første reagensglasbarn kom til verden, er det kun godt halvdelen af de par,
der gennemgår behandlingen, der ender med at få et barn ud af
anstrengelserne. Her skal også fremhæves, at i og med at behandlingen findes,
lægges der et pres på de barnløse, som sygeliggøres, og man risikerer, at
savnet af børn bliver endnu større, hvis behandlingen ikke lykkes. Endelig
skal det bemærkes, at befrugtning uden for kvindens krop repræsenterer en
teknificering og en tingsliggørelse af forplantningsprocessen, hvor
videnskaben overtager et tidligere strengt kvindeligt domæne. Også set i
forhold til den globale overbefolkning synes videnskabeligt baserede
teknikker mod barnløshed moralsk besynderlige.
Ændringsforslaget følger indstillingen fra et mindretal i Det Etiske Råd.
Ændringsforslaget betyder desuden, at mikroinsemination,
præimplantationsdiagnostik samt biomedicinske forsøg med henblik på at
forbedre disse teknikker samt selve IVF eller lignende metoder ikke vil være
tilladt.
I nr. 21 foreslås i forlængelse af forslaget om stop for, at befrugtningen
foretages uden for kvindens krop, at igangværende behandling med IVF-metoden
kan gøres færdig. Nedfrosne ægceller eller fosteranlæg skal destrueres efter
udløbet af et år. Det samme skal være tilfældet i tilfælde af død, separation
eller skilsmisse. Disse overgangsregler svarer til bestemmelserne i den
gældende bekendtgørelse om nedfrysning og donation af menneskelige æg.
Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil det være nødvendigt inden 3.
behandling at stille en række konsekvensændringsforslag, idet et totalt stop
for befrugtning af menneskelige ægceller uden for kvindens krop vil betyde,
at en lang række af bestemmelserne i lovforslaget vil være overflødige. Det
gælder §§ 3-8, §§ 11-16 og §§ 24-25. Hertil kommer enkelte sproglige
konsekvensændringer i de resterende bestemmelser, ligesom
straffebestemmelserne i § 27 skal konsekvensrettes.
Til nr. 2 Såfremt det ikke lykkes at indføre et totalt stop for kunstig
befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, er det
nødvendigt på forskellig måde at begrænse adgangen til IVF-behandling.
For det første må det sikres, at alene medicinsk infertile kvinder må
tilbydes behandlingen. Den foreslåede bestemmelse i § 03 har til formål at
sikre, at raske kvinder ikke udsættes for en belastende behandling i form af
intensiv hormonstimulation og ægudtagning.
Ændringsforslaget følger anbefalinger fra Lægeforeningens Etiske Råd, jf.
henvendelsen fra Den Almindelige Danske Lægeforening vedrørende L 200,
folketingsåret 1995-96, bilag 38.
Endvidere støttes det af det under nr. 2 nævnte mindretal fra Det Etiske
Råd.
For det andet bør der sættes en stopper for mikroinsemination. Der
henvises herom til bemærkningerne til nr. 8.
For det tredje må det sikres, at genetisk undersøgelse af menneskelige
ægceller eller fosteranlæg (præimplantationsdiagnostik) ikke må foretages.
Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 9.
For det fjerde må adgangen til at donere såvel ubefrugtede som befrugtede
ægceller eller fosteranlæg stoppes. Der henvises herom til bemærkningerne til
nr. 12.
For det femte må forsøgsadgangen indskrænkes til alene at kunne foretages
med henblik på at forbedre IVF-behandlingen. Der henvises herom til
bemærkningerne til nr. 19.
Til nr. 3 Ændringsforslaget er stillet af hensyn til barnets tarv og skal
sikre barnets ret til både en far og en mor. Med kravet om, at parret enten
skal være gift eller have levet sammen i mindst 3 år, søges det så vidt
muligt sikret, at der er en vis stabilitet i forholdet. Dette krav skal
således også ses i lyset af hensynet til barnets tarv.
Til nr. 4 og 11 Det foreslås, at »befrugtet æg« alle steder
erstattes af »befrugtet ægcelle eller fosteranlæg«. I lovforslaget
bruges ordet fosteranlæg kun i § 1, stk. 2. Det bør indføres alle steder,
hvor det er relevant. Desuden bør ordet »æg« hver gang
specificeres. Det kan i lovforslaget både betyde befrugtet æg og fosteranlæg.
Fosteranlæg betegner de udviklingsstadier efter stadiet befrugtet æg, som er
omfattet af lovforslaget, det vil sige indtil 14 dages fosteranlægs-alder.
Under normal udvikling vil et fosteranlæg i en alder af knap en uge begynde
at indplantes i livmoderens slimhinde. Efter 14 dage er det helt indplantet i
livmoderslimhindens væg. I øjeblikket sker overførsel af fosteranlæg til en
kvinde ved IVF, subsidiært nedfrysning, normalt i 2-8-cellestadiet. Da er
»æggeskallen« endnu ikke nedbrudt spontant. Men udviklingen af
fosteranlægget er i fuld gang. En upræcis terminologi kan være vildledende,
når der skal tages stilling til de forskellige teknikker.
Til nr. 5 Ved indførelse af en fast aldersgrænse på 40 år, som gælder både
mænd og kvinder, tages der hensyn til barnets mulighed for, at forsørgelse og
opvækst kan ske hos begge forældre.
Bestemmelsen betyder, at behandling for barnløshed ikke kan påbegyndes
eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden eller hendes partner er fyldt 40
år.
Af hensyn til planlægning af behandling er det nødvendigt at fastsætte en
fast aldersgrænse.
Såfremt man alene ville fastsætte fristen for begyndelsen af behandlingen,
ville behandlingsforløbet kunne udstrækkes adskillige år, eventuelt på flere
behandlingssteder, inklusive private klinikker.
Egenbetaling på privat klinik ville være til fordel for økonomisk stærke
familier. Derved ville kravet om forsørgelse og opvækst blive tilsidesat.
Til nr. 6 Såfremt det ikke lykkes at få indført en fast aldersgrænse på 40
år gældende for både mænd og kvinder, foreslås det, at aldersgrænsen alene
kommer til at gælde kvinden, dvs. at behandling for barnløshed ikke kan
påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden er fyldt 40 år. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 5.
Til nr. 7 Bestemmelsen betyder, at behandling for barnløshed ikke kan
påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden er over 45 år.
Aldersgrænsen er en lovmæssig fastsættelse af den alder, som regeringen i
november 1993 anbefalede som led i regeringens initiativer til regulering af
forplantningsteknologien. Det blev her tilrådet, at behandling for ufrivillig
barnløshed ikke tilbydes til kvinder, der er over 45 år. Henstillingen blev
nedfældet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993 om lægers
anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for reproduktionsfremmende
behandling.
Til nr. 8 Med ændringsforslaget indføres et forbud mod mikroinsemination.
Det er absurd at lade en sund kvinde gennemgå en så belastende behandling som
IVF, for at den udtagne ægcelle kan blive befrugtet med mandens eventuelt
dårlige sædceller.
Hertil kommer, at man i øvrigt ved meget lidt om konsekvenserne af denne
metode, herunder hvad konsekvensen er for de børn, som er resultatet af
metoden.
Også på en række andre områder vides der meget lidt med sikkerhed, som det
fremgår af professor, dr.med.vet. Torben Greves brev af 27. september 1995
til Det Etiske Råd, jf. L 5 - bilag 74. Det gælder årsagen til den reducerede
sædkvalitet, og hvorvidt der er en arvelig disposition for ufrugtbarhed,
sådan som det vides at være tilfældet for handyr. Det gælder tillige
konsekvenserne af at forbigå væsentlige reproduktionsbiologiske processer som
eksempelvis sammensmeltningen af sædcellemembran og ægcellens membraner og
aktiveringen af ægget samt effekten af de stoffer, som anvendes i forbindelse
med metoden.
Til nr. 9 Med ændringsforslaget sikres det, at præimplantationsdiagnostik
bliver helt forbudt.
Det er temmelig overdrevent, hvad denne diagnostik hævdes at kunne bruges
til. Det er en dyr og vanskelig sag; man kan ikke se alle kromosomer efter på
kun en celle, så det er de færreste kromosomfejl, man kan finde, og der er
meget vide rammer for fejl. De fleste af dem, der får fostervandsprøver og
moderkagebiopsier, er jo over 35 - og for deres vedkommende bliver IVF ikke
aktuel.
Af dem med genetiske sygdomme er det også yderst begrænset, hvad
diagnostikken kan anvendes til. Det mindst belastende vil nok stadig væk være
moderkagebiopsi med en eventuel efterfølgende abort i 10.-11. uge. Men efter
4-5 aborter bliver ønsket om at slippe for det sikkert stærkt, og da kan IVF
og diagnostik komme på tale (selv om adoption sikkert var meget bedre), men
man må ikke glemme, at parrene så skal igennem den samme mølle med svigt og
skuffelser som alle andre. Det er med andre ord kun ganske få, for hvem det
bliver en rimelig løsning.
Denne argumentation rækker kun til at udsætte lovgivningen om
behandlingsmulighederne, indtil teknologien eventuelt er blevet så god, at
den kan leve op til de forventninger, der åbenbart er til den nu. Når der
alligevel foreslås et forbud, skyldes det frygt for, at det bliver
acceptabelt at sortere mennesker med skavanker fra uden de store bekymringer.
Derfor anbefales det, at abort fastholdes som mere etisk forsvarlig end
ægsortering. Man tager alvoren ud af at sortere og vælge og vrage, hvilken
slags mennesker man mener har ret til at blive født, hvis man kan slippe for
at forholde sig til det på samme seriøse måde, som man nødes til med abort.
Fysisk er aborten også mindre belastende end IVF, når den foregår tidligt.
Men psykisk kan den være en alvorlig sag - og det bør den altså også være,
hvis det ikke skal blive for overfladisk en handling at vælge mennesker fra.
Til nr. 10 Formålet med det stillede ændringsforslag er at sikre, at der
kun foretages præimplantationsdiagnostik i de tilfælde, hvor der i dag
tilbydes kvinder fosterdiagnostik.
Til nr. 12 Det foreslås, at donation af såvel ubefrugtede som befrugtede
ægceller eller fosteranlæg helt forbydes. Ændringsforslaget følger et flertal
i Det Etiske Råd.
Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil det inden 3. behandling være
nødvendigt at stille forslag om enkelte konsekvensændringer. Det drejer sig
om §§ 16, 21 og 27.
Til nr. 13 Ændringsforslaget er stillet for at skåne kvinder, der ikke
selv er i behandling for barnløshed, for en unødvendig og belastende
behandling.
Til nr. 14 Med ændringsforslaget bliver det muligt at nedfryse befrugtede
og ubefrugtede menneskelige æg i op til 3 år.
Til nr. 15 Efter ændringsforslaget forlænges 1-års-fristen for nedfrysning
af æg til 2 år, og dispensationsadgangen ophæves. Samtidig sikres ved en
ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, at de æg, der allerede
ved bestemmelsens ikrafttræden er nedfrosset, kan bevares i indtil 2 år.
Der henvises til bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 14, stk.
2, vedrørende grundene til dispensationsadgang fra 1-års-fristen. Det
fremgår, at baggrunden for at imødekomme en ansøgning om dispensation kan
være, at der er tale om særlige hensyn hos kvinden eller hendes familie,
sygdom, og ikke mindst den fysiske og psykiske belastning, en
hormonstimulation før ægudtagning kan være.
En forlængelse af nedfrysningsperioden til 2 år findes bedre at kunne løse
dette problem end en administrativ individuel dispensationsadgang.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der ingen
oplysninger, der tyder på, at de befrugtede æg tager skade ved en længere
nedfrysningstid end 1 år. Andre lande har da også typisk længere
nedfrysningsperioder (f.eks. England 5 år og Norge 3 år).
Sundhedsministeriet har inden for de seneste par år modtaget mere end 100
ansøgninger fra par om dispensation fra 1-års-fristen. En del af
henvendelserne er netop begrundet af den psykiske belastning, det er at
gennemgå hormonbehandling m.v.
En 2-årig nedfrysningsperiode vil tilgodese hensynet til de par, for hvem
det ikke er lykkedes at få et barn inden for den nuværende 1-års-frist, og
som ønsker at fortsætte behandlingen, samt de par, der ønsker at benytte de
nedfrosne æg til at få endnu et barn uden at skulle igennem
hormonstimulation, ægudtagning, befrugtning osv. Samtidig har det været
afgørende ikke at udvide frysetiden betydeligt af hensyn til de
betænkeligheder, som nogle stadig giver udtryk for med hensyn til de etiske
aspekter ved at have nedfrosset befrugtede æg.
Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 3, betyder, at de par, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede har fået nedfrosset æg, også får
mulighed for at have disse nedfrosset i i alt 2 år, iberegnet den allerede
forløbne periode.
Til nr. 16 Med ændringsforslaget søges det sikret, at en kvinde så vidt
muligt ikke skal igennem flere hormonstimuleringer og ægudtagninger i
forbindelse med samme behandling. De befrugtede ægceller eller fosteranlæg
kan således opbevares, indtil behandlingen enten resulterer i en vellykket
fødsel, eller indtil behandlingen opgives uden resultat, idet der dog
fastsættes en fast grænse på 2 år fra nedfysningstidspunktet, hvorefter
ægcellerne eller fosteranlæggene under alle omstændigheder skal destrueres.
Det afgørende er således, at det ikke vil være muligt, at søskende fra samme
ægudtagning vil kunne fødes som følge af flere på hinanden følgende
graviditeter. Samtidig foreslås det, at dispensationsmuligheden fjernes.
Til nr. 17 Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at barnet enten
har en kendt social far eller en kendt genetisk far. I det omfang der således
ønskes anvendt sæddonation i forbindelse med en enlig kvinde, er
forudsætningen herfor, at barnet senere kan få donors identitet oplyst. Der
skal i øvrigt henvises til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat
om L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48, hvoraf det bl.a. fremgår, at det
må antages at være i barnets tarv at have både en far og en mor, og at
staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv,
når det stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.
Til nr. 19 Såfremt der ikke vedtages et totalt stop for IVF-behandling og
det deraf følgende stop for forsøg med henblik herpå, jf. nr. 2 og 18,
foreslås det, at forsøg alene kan foretages, såfremt de har til formål at
forbedre IVF behandling eller lignende teknikker med henblik på at fremkalde
graviditet.
Til nr. 20 Der er tale om en ren konsekvensændring i overensstemmelse med
ændringen af rækkefølgen af stykkerne i § 14.
Til nr. 22 Ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra 1. juli 1997 til 1.
oktober 1997.
Da lovforslaget først forventes vedtaget sent i folketingsåret 1996-97,
vil den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato, den 1. juli 1997, være
meget tæt på selve vedtagelsen af loven, og de deraf følgende nye
bekendtgørelser og vejledninger vil derfor vanskeligt kunne gennemføres inden
lovens ikrafttræden.
Det forudsættes endvidere, at lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et
videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter med senere ændringer (komiteloven) overføres til
forskningsministeren, når nærværende lovforslag vedtages, idet kapitel 4 om
forsøg på befrugtede menneskelige æg og kønsceller, der agtes anvendt til
befrugtning, ophæves i forbindelse med, at reguleringen af dette område
overgår fra komiteloven til nærværende lov.
Komiteloven er herefter alene en lov vedrørende rammerne for de
videnskabsetiske komiteers organisation og virke. En overførsel af
komiteloven til forskningsministeren findes bedst at kunne ske i efteråret
1997.
Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 3, betyder, at de par, der på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede har indledt behandling mod
barnløshed i overensstemmelse med nugældende regler, også kan fortsætte denne
behandling uanset den nu indførte faste aldersgrænse.
Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 4, betyder, at de par, der på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede har fået nedfrosset æg, også
får mulighed for at have disse nedfrosset i i alt 2 år, iberegnet den
allerede forløbne periode.
Til nr. 23 Revisionsbestemmelsen findes at være overflødig, da Folketinget
til hver en tid kan beslutte at ændre en lov, hvis Tinget finder, at der er
behov for det. Med den foreslåede revisionsbestemmelse fremtvinges ændringer,
og erfaringerne med denne slags bestemmelser er, at der tages et ekstra
skridt hen imod mere vidtgående regler ved hver ændring.
Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger
Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann
Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette
Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen
(FP)
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Ændringsforslag
Af Helen Beim (S), Dorte Bennedsen (S), Hans Peter
Baadsgaard (S), Anna-Marie Hansen (S) og Sonja Mikkelsen
(S):
Til titlen 24) Ordet »lægelig« udgår.
Til § 1 25) I stk. 1 udgår ordet »lægelig« og
ordene », der foretages af en læge eller under en læges ansvar«.
Ny paragraf 26) Efter § 13 indsættes som ny paragraf:
»§ 06. Nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg med henblik
på senere opsætning i en kvindes livmoder må ikke finde sted.«
Til § 14 27) Stk. 5 udgår.
Ny paragraf 28) Efter § 19 indsættes som ny paragraf:
»§ 07. Kunstig befrugtning må kun foretages af læger, under
en læges ansvar eller af personer, som ikke er læger, men som har modtaget
særlig autorisation hertil.
Stk. 2. Autorisation meddeles af Sundhedsstyrelsen og kan ikke
omfatte ydelser, hvortil kræves autorisation som læge. Sundhedsstyrelsen
fører en fortegnelse over de meddelte autorisationer.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og
meddelelse af autorisation.«
Bemærkninger
Til nr. 24 og 25 Med ændringsforslagene sikres det, at al kunstig
befrugtning omfattes af lovforslaget, således at der ikke ved ikke-lægelig
behandling kan ske omgåelse af f.eks. forbudet mod kønsvalg, bestemmelserne
om præimplantationsdiagnostik eller opbevaring af æg, jf. lovforslagets
kapitel 2 og 3, omgåelser, der kunne tænkes at ville blive udnyttet
kommercielt.
Med ændringsforslagene følges Det Etiske Råds anbefalinger, jf. rådets
årsberetning 1995, side 82: »I de tilfælde, hvor kønsvalget foretages
ved at udvælge de ønskede spermier, kræves der ikke nogen form for indgreb i
nogens krop, og disse indgreb vil ifølge lovudkastet fuldt lovligt kunne
anvendes og udbydes kommercielt af ikke-læger.«
Til nr. 26 og 27 Ændringsforslagene er stillet på baggrund af den
usikkerhed, der er omkring anvendelsen af tidligere nedfrosne ubefrugtede æg,
og for at sikre, at der ikke ved kunstig befrugtning anvendes æg med ændret
kromosommateriale opstået som følge af nedfrysningen.
Det Etiske Råd anbefaler det foreslåede forbud begrundet i, at resultater
af videnskabelige undersøgelser viser, at nedfrysning af ubefrugtede æg næppe
lader sig gøre uden at skade æggets kromosommateriale, jf. rådets
årsberetning for 1995, side 88. Det Etiske Råd oplyser i øvrigt, at Norge har
indført et lovbestemt forbud mod nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg.
Til nr. 28 Med ændringsforslaget sikres det, at personer, som ikke er
læger, eller som ikke arbejder under en læges ansvar, særligt skal
autoriseres til at foretage kunstig befrugtning.
Autorisationen kan i forlængelse heraf naturligvis ikke omfatte ydelser,
som efter gældende regler kræver autorisation som læge.
Det foreslås, at sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Ændringsforslag
Af Helen Beim (S), Hans Peter Baadsgaard (S) og
Anna-Marie
Hansen (S):
Ny paragraf 29) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 08. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er
gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende
forhold.«
Bemærkninger
Til nr. 29 Ved ændringsforslaget sikres det, at FN's børnekonvention, der
tager udgangspunkt i barnets tarv, respekteres.
Af Det Danske Center for Mennneskerettigheders notat om lovforslaget, jf.
L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48, fremgår det således bl.a., at det må
antages at være barnets tarv at have både en far og en mor, og at staten og
samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv, når det
stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.
Ændringsforslag
Af Sonja Mikkelsen (S):
Ny paragraf 30) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 09. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes frugtbare
kvinder, medmindre partneren er konstateret ufrugtbar eller begrænset
frugtbar.
Stk. 2. Kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for
kvindens krop, må ikke tilbydes frugtbare kvinder.«
Til § 5 31) Paragraffen affattes således:
»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, der
sandsynligvis vil fylde 42 år inden barnets fødsel.«
Ny paragraf 32) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
»§ 010. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, hvis
partner sandsynligvis vil fylde 46 år inden barnets fødsel.«
Til § 28 33) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Sundhedsministeren fremsætter endvidere forslag til
revision af loven i år 2007 og herefter hvert 10. år med henblik på en
justering af aldersgrænserne i §§ 5 og 010 på baggrund af fødselsadfærden i
de foregående 10 år.«
Bemærkninger
Til nr. 30 Med ændringsforslaget sikres det, at kunstig befrugtning kun
tilbydes, hvor graviditet hos en kvinde ikke kan etableres ved samleje mellem
en kvinde og en mand. Ændringsforslaget har også som konsekvens, at fertile
par ikke kan tilbydes kunstig befrugtning, uanset om der er en kendt øget
risiko for, at parrets barn får en alvorlig arvelig sygdom.
Til nr. 31 Med ændringsforslaget fastsættes der en aldersgrænse for tilbud
af kunstig befrugtning til kvinder, som afspejler befolkningens adfærd for
fødsler. Aldergrænsen på 42 år er fastsat ud fra fødselsadfærden i den danske
befolkning i perioden 1984-1994. I gennemsnit er 99,5 pct. af samtlige børn
født, før kvinden fylder 42 år.
Til nr. 32 Med ændringsforslaget fastsættes en aldersgrænse for kvindens
partner i forbindelse med kunstig befrugtning. Aldersgrænsen på 46 år er
fastsat ud fra fødselsadfærden fra 1984 til 1987. I gennemsnit har 99,5 pct.
af samtlige børn, der fødes, fædre, som ikke er fyldt 46 år.
Til nr. 33 Det foreslås, at aldersgrænserne for både mænd og kvinder i
forbindelse med kunstig befrugtning justeres første gang i år 2007 og
herefter hvert 10. år på baggrund af fødselsadfærden i de foregående 10 år.
Ændringsforslag
Til § 6Af Niels Jørgen Langkilde (KF):
34) Paragraffen affattes således:
»§ 6. Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må ikke
foretages.«
Bemærkninger
Til nr. 34 Ændringsforslaget er stillet for at forhindre, at der
manipuleres med naturen og dermed opstilles normer for det perfekte menneske.
Ændringsforslag
Til § 6Af Sonja Mikkelsen (S):
35) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Sundhedsministeren bemyndiges til at udarbejde en
udtømmende liste over alvorlige arvelige sygdomme, som kan begrunde en
genetisk undersøgelse af et befrugtet æg. Listen udarbejdes efter indstilling
fra Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd.«
Bemærkninger
Til nr. 35 Ændringsforslaget er stillet for at hindre, at omfanget af
brugen af genetisk undersøgelse af befrugtede æg udvides utilsigtet.
Ændringsforslag
Til § 13Af Helen Beim (S), Lotte Henriksen (S), Sonja
Mikkelsen (S), Elisabeth Arnold (RV) og Bjørn Elmquist (RV):
36) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Et barn født efter kunstig befrugtning med et
doneret æg har ret til at få donors identitet oplyst og til at kontakte
donor, når barnet har nået myndighedsalderen.
Stk. 3. Data vedrørende moderen og donors navn skal registreres og
opbevares i mindst 70 år.
Stk. 4. Donor skal informeres om barnets ret efter stk. 2,
herunder om muligheden for at blive kontaktet af barnet og om registrering
efter stk. 3.«
Ny paragraf 37) Efter § 17 indsættes som ny paragraf:
»§ 011. Ved kunstig befrugtning med doneret sæd finder § 13,
stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.«
Bemærkninger
Til nr. 36 og 37 Forslagsstillerne er af den opfattelse, at ethvert barn
har ret til at få kendskab til sit ophav, herunder ret til at kontakte donor.
Der henvises i den forbindelse til Det Danske Center for Menneskerettigheders
notat vedrørende lovforslaget, jf. L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48.
Det skal i øvrigt bemærkes, at man i den svenske lov om kunstig befrugtning
har en lignende regel.
Data vedrørende såvel moderen som donoren skal registreres og opbevares i
mindst 70 år.
Endvidere skal donor informeres om de nævnte regler samt oplyses om
mulighederne for senere at blive kontaktet af barnet.
Ændringsforslag
Til § 13Af Hans Peter Baadsgaard (S) og Anna-Marie Hansen
(S):
38) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Hver ægdonor må maksimalt være donor til 5
børn.«
Ny paragraf 39) Efter § 17 indsættes som ny paragraf:
»§ 012. Hver sæddonor må maksimalt være donor til 5
børn.«
Bemærkninger
Til nr. 38 og 39 Den foreslåede grænse på 5 børn, som en donor maksimalt
må være donor til, skal ses på baggrund af den risiko, der kan være for, at
halvsøskende kommer til at indgå ægteskab, hvilket kan være en risiko, hvis
donor har medvirket til både 50 og 100 børn.
Ændringsforslag
Til § 14Af Klaus Hækkerup (S):
40) Stk. 1-3 udgår, og i stedet indsættes:
»Befrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter
æggene skal destrueres.
Stk. 2. Ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 1 år,
hvorefter æggene skal destrueres.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Bemærkninger
Til nr. 40 Den foreslåede 5-års-grænse åbner mulighed for, at
kvinden/parret kan få flere børn inden for en årrække, som er
overensstemmende med den periode, inden for hvilken man normalt får flere
børn.
I lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med, har man fastsat
en længere nedfrysningsperiode. F.eks. har England og Frankrig fastsat en
periode på 5 år og Norge en periode på 3 år, jf. sundhedsministerens svar på
spørgsmål 27, L 200 - bilag 48 fra folketingsåret 1995-96.
Udtagning af æg fra en kvindes livmoder er et indgreb, som både fysisk og
psykisk er belastende. F.eks. er indgrebet af en vis længde, og det kan
medføre øget kræftrisiko hos de kvinder, som får det foretaget. Hensynet til
kvinden tilsiger, at indgrebet foretages så få gange som muligt, og at de
udtagne æg derfor kan opbevares uden for livmoderen i en periode, som er så
lang som mulig, men som samtidig er etisk forsvarlig.
Lovforslagets § 14, stk. 1, viderefører den gældende tidsramme på 1 år for
opbevaring af menneskelige æg, jf. ministerens svar på spørgsmål 27, L 200 -
bilag 48, folketingsåret 1995-96. Ministeren har endvidere svaret, at
»Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger oplysninger, der
tyder på, at de befrugtede æg tager skade ved en nedfrysningstid ud over 1
år«, samt at man, som nævnt oven for, i andre lande har fastsat en
længere nedfrysningsperiode på henholdsvis 3 og 5 år.
Der synes ikke at foreligge andet argument for en fastsættelse af grænsen
til 1 år, end at 1 år er den grænse, man plejer at arbejde med. Der synes
således ikke at ligge overvejelser af selvstændig substans til grund for, at
man i § 14, stk. 1, lægger sig fast på et udgangspunkt for opbevaring af æg
på blot 1 år. Samtidig ses det, at en række af Danmarks naboer tilsyneladende
fungerer fint med grænser, som er højere end 1 år, formentlig ud fra de
vægtige hensyn til den enkelte kvinde, der ovenfor er gjort rede for.
Dette ændringsforslag forlænger den tilladte opbevaringstid for befrugtede
æg. For ubefrugtede æg fastholdes den gældende 1-årsgrænse.
Befrugtede æg er forskellige fra ubefrugtede æg derved, at befrugtede æg
tåler at blive nedfrosset, og der er født mange hundrede børn, hvor
nedfrosne/optøede befrugtede æg har været anvendt, medens ubefrugtede æg
dårligt tåler at blive nedfrosset, jf. således Det Etiske Råd i Redegørelse
om kunstig befrugtning, 1995, afsnit 3.1.6: »Det ubefrugtede ægs
kromosomer synes at være langt mere følsomme for frysning end de tætpakkede
kromosomer, som findes i det befrugtede æg.«
Det kan inden for en overskuelig tidsramme være en realistisk mulighed at
anvende ubefrugtede æg i behandlingsøjemed, jf. bemærkningerne til
lovforslaget side 15, spalte 1. Måtte dette blive tilfældet, synes forholdet
at være af en så væsentlig ændret karakter, at det bør være Folketinget, der
fastsætter reglerne herfor, og ikke ministeren, der giver tilladelse hertil,
hvilket man lægger op til i lovforslaget.
I forlængelse af ændringsforslaget om en 5-års opbevaringsgrænse ses der
ikke at være grund til at have en dispensationsmulighed, hvorfor denne
foreslås fjernet.
Ændringsforslag
Til § 14Af Helen Beim (S), Hans Peter Baadsgaard (S),
Anna-Marie
Hansen (S) og Sonja Mikkelsen (S):
41) Stk. 1 affattes således:
»Befrugtede menneskelige æg kan opbevares, så længe en behandling
ikke er afsluttet, hvorefter æggene skal destrueres. Æggene må kun opbevares
under ansvar af personer som nævnt i § 07, stk. 1.«
42) Stk. 2 og 3 udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
Til § 25 43) Ordene », medmindre det kan ske uden risiko for
videregivelse af arvelige sygdomme, defekter, misdannelser eller lignende,
som er forårsaget af forsøget« udgår.
Bemærkninger
Til nr. 41 og 42 Med ændringsforslagene sikres, at en kvinde i forbindelse
med samme behandling ikke skal igennem flere hormonbehandlinger alene på
grund af en grænse for, hvor længe et befrugtet æg må opbevares. Samtidig
fjernes dispensationsmuligheden, således at der ikke kan opstå tvivl om, i
hvilke tilfælde der kan dispenseres. De befrugtede æg kan således opbevares,
indtil behandlingen enten resulterer i et barn, eller indtil behandlingen
opgives uden resultat. Det vil således ikke være muligt, at søskende fra
samme ægudtagning vil kunne fødes som følge af flere på hinanden følgende
graviditeter.
Samtidig foreslås, at befrugtede menneskelige æg kun må opbevares af
læger, under lægers ansvar eller under ansvar af personer, som er autoriseret
til at foretage kunstig befrugtning. Der henvises i øvrigt til
ændringsforslag nr. 28.
Til nr. 43 Ændringsforslaget skal sikre, at menneskelige befrugtede æg,
der har været genstand for forskning, ikke efterfølgende må opsættes i en
kvindes livmoder.
Ændringsforslag
Af Anna-Marie Hansen (S):
Til § 19 44) Stk. 1 affattes således:
»Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og
diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning i brug,
før sundhedsministeren efter høring af Det Etiske Råd har godkendt disse.
Godkendelse skal finde sted ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn.«
Bemærkninger
Til nr. 44 Ved ændringsforslaget videreføres sundhedsministerens pligt til
at indhente Det Etiske Råds udtalelse forud for ibrugtagningen af nye
behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. Forslagsstilleren finder, at
bestemmelsen er af en sådan vigtighed, at den skal indeholdes i loven.
Ændringsforslag
Af Helen Beim (S), Dorte Bennedsen (S), Hans Peter
Baadsgaard (S), Anna-Marie Hansen (S), Lotte Henriksen (S)
og Sonja
Mikkelsen (S):
Til § 21 45) Paragraffen affattes således:
»§ 21. Før behandling med kunstig befrugtning indledes, skal
kvinden og kvindens partner have udleveret en informationspjece udarbejdet af
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd. Pjecen skal nøje informere
om behandlingen, herunder muligheden for at opnå resultater, risici forbundet
med behandlingen, konsekvenser af æg- og sæddonation m.v. Pjecen skal
endvidere indeholde information om muligheden for adoption.
Stk. 2. Kvinden og kvindens partner skal ved deres underskrift
bekræfte, at de har modtaget og læst den i stk. 1 nævnte pjece.
Stk. 3. Kvinden og kvindens partner skal ved deres underskrift
give samtykke til behandlingen. Samtykkeerklæringen fra kvindens partner er
samtidig en anerkendelse af faderskabet til det barn, der eventuelt bliver
resultat af behandlingen.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der er sket donation af æg eller sæd,
skal der endvidere foreligge skriftligt samtykke fra den donerende mand eller
kvinde.«
Bemærkninger
Til nr. 45 Med ændringsforslaget sikres det, at alle, der tilbydes kunstig
befrugtning, informeres grundigt om behandlingen og dens følger samt om
muligheden for adoption som et alternativ til kunstig befrugtning.
Informationen vil således ikke alene blive givet af den behandlende læge
eller klinik.
Samtidig sikres det, at kvindens partner ved sit samtykke til behandlingen
samtidig anerkender faderskabet. Dette har særlig betydning, hvor barnet
fødes uden for ægteskab.
Ændringsforslag
Af Tove Fergo (V):
Principalt:
Ny paragraf 46) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 013. Menneskelige æg og sæd må ikke udtages med henblik på
kunstig befrugtning.
Stk. 2. Menneskelige æg må ikke udtages med henblik på
forskning.«
Subsidiært:
Ny paragraf 47) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 014. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som i
mindst 5 år har levet og fortsat lever sammen med samme mand i et ægteskab
eller ægteskabslignende forhold.«
Ny paragraf 48) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 015. Par, der ønsker kunstig befrugtning, skal godkendes.
Stk. 2. Godkendelse skal ske på grundlag af en vurdering af
parrets helbredsmæssige og sociale situation.
Stk. 3. Behandling af sager efter stk. 1 henlægges til de i § 25 a
i adoptionsloven nævnte samråd. Et samråds afgørelser kan indbringes for
adoptionsnævnet, jf. § 25 b i adoptionsloven.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1-3.«
Ny paragraf 49) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 016. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, såfremt
kvinden eller hendes partner sammen eller hver for sig har andre børn.«
Til § 14 50) Paragraffen affattes således:
»§ 14. Ubefrugtede og befrugtede menneskelige æg eller
fosteranlæg og menneskelig sæd må ikke nedfryses.«
Ny paragraf 51) Efter § 15 indsættes som ny paragraf:
»§ 017. Det er ikke tilladt at bringe ubefrugtede eller
befrugtede menneskelige æg/fosteranlæg samt menneskelig donorsæd, der er
udtaget i udlandet, med ind i landet.«
Til § 16 52) Paragraffen udgår.
Til § 18 53) Paragraffen udgår.
Bemærkninger
Til nr. 46 Livet, det helt enestående unikke menneskeliv, begynder ved
undfangelsen. I undfangelsens øjeblik bliver det enkelte menneske til med
alle de spirende muligheder, som kun ligger gemt i det ene menneske. Ved at
foretage befrugtningen i et laboratorium berøver man mennesket retten til at
blive undfanget ad naturlig vej som frugten af to menneskers kærlighed til
hinanden. Et barn må aldrig blive reduceret til et produkt af biologiske
teknikker. For at forhindre en sådan tingsliggørelse af mennesket skal alle
former for udtagning af æg og sæd med henblik på kunstig befrugtning
standses. Menneskelige æg må heller ikke udtages med henblik på forskning.
Der er således ikke tale om et forbud mod forskning på sædceller.
Til nr. 47 Kan der ikke opnås flertal for et sådant totalt forbud mod
udtagning af menneskelige æg og sædceller med henblik på kunstig befrugtning,
er det nødvendigt på forskellig måde at regulere anvendelsen af denne
teknologi.
For det første har samfundet en forpligtelse til at sikre barnet en så god
og tryg opvækst som muligt, når mennesker med samfundets tilladelse og på så
kunstig vis griber så dybt ind i den menneskelige skabelsesproces, som man
gør ved kunstig befrugtning. Derfor skal der stilles krav om et fast,
langvarigt samliv på 5 år.
Til nr. 48 For det andet og i forlængelse af bemærkningerne til
ændringforslag nr. 47 er det af afgørende betydning for en god og tryg
opvækst, at forældrene ikke lider af nogen livstruende sygdom, og at der er
ordnede sociale forhold. Det foreslås derfor, at par, som ønsker kunstig
befrugtning, skal godkendes, samt at godkendelsen skal ske på grundlag af en
samlet vurdering af parrets helbredsmæssige og sociale situation.
Godkendelsen skal i øvrigt så vidt muligt ske efter samme retningslinjer og
procedurer, som er gældende i forbindelse med adoption. Det må på lidt
længere sigt være hensigten at harmonisere regelsættet, således at der gælder
de samme vilkår med hensyn til alder, ægteskabelig status m.v., hvad enten
der er tale om adoption eller kunstig befrugtning.
Til nr. 49 I det omfang kunstig befrugtning skal kunne anvendes, bør det
alene være i forbindelse med par, som ikke i forvejen har børn. Det foreslås
derfor, at adgangen gøres betinget af, at parret hverken sammen eller hver
for sig har andre børn.
Til nr. 50 Det skal være forbudt at nedfryse menneskelige æg, sæd og
befrugtede menneskelige æg.
Hvis et par bliver godkendt til en kunstig befrugtning, må der kun udtages
det antal æg, som umiddelbart kan opsættes. Ved at udtage flere æg, end der
kan benyttes uden frysning, tillader man i virkeligheden undfangelsen af
mennesker, man har pligt til at destruere. Det støder an mod det faktum, at
menneskelivet begynder ved undfangelsen, hvorfor det klart må forbydes.
Til nr. 51 Ligesom der i lovforslaget er et forbud mod at bringe
befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg ud af landet, skal det være forbudt
at importere menneskelige befrugtede og ubefrugtede æg samt sæd.
Til nr. 52 og 53 Da dette område er yderst følsomt, er det nødvendigt, at
Folketinget følger udviklingen så tæt som overhovedet muligt. Derfor mener
forslagsstilleren ikke, at sundhedsministeren skal have bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler, idet regler på dette område bør fastsættes ved
lovgivning.
Såfremt der ikke kan skabes flertal herfor, bør der som et minimum
indføres pligt til for ministeren at indhente udtalelse fra Det Etiske Råd og
forelægge forslag om regler for Folketingets Sundhedsudvalg. Ændringsforslag
herom vil, såfremt det bliver aktuelt, blive stillet til 3. behandling af
lovforslaget.
Ændringsforslag
Af Kim Behnke (FP):
Ny paragraf 54) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 018. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, hvis
kvinden eller hendes partner er misbrugere af narkotika eller alkohol eller
lider af en alvorlig psykisk sygdom.«
Ny paragraf 55) Efter § 29 indsættes som ny paragraf:
»§ 019. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr.
687 af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved
en amtskommunes sygehusvæsen, afholder de udgifter, der er forbundet med
behandlingen.
Stk. 7. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning
og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 6.«
Stk. 6-13 bliver herefter stk. 8-15.
Bemærkninger
Til nr. 54 Som lovforslaget er formuleret, indeholder det en række
kriterier for, hvornår der kan tilbydes behandling med kunstig befrugtning,
og hvornår der ikke kan. Der er ingen sociale eller andre kriterier, som kan
begrunde, at der ikke tilbydes behandling. Også hensynet til barnets tarv og
senere opvækstbetingelser lades uomtalt.
I det omfang samfundet aktivt går ind og tilbyder behandling, forekommer
det rimeligt, at der i videst muligt omfang tages hensyn til barnet. Der bør
derfor åbnes mulighed for, at den behandlende læge kan nægte at tilbyde
kunstig befrugtning til personer med misbrugsproblemer eller til personer,
som lider af en alvorlig psykisk sygdom.
Lægens afvisning af behandling vil naturligvis hvile på en lægefaglig
vurdering og kan inddrage vurderinger fra andre relevante myndigheder (det
sociale system) og andre behandlingsinstitutioner, ligesom den praktiserende
læge er central i denne forbindelse.
Til nr. 55 Behandling med kunstig befrugtning er ikke en behandling, som
det offentlige sygehusvæsen skal stille vederlagsfrit til rådighed. Der er
ikke tale om en sygdom, men om at nogle mennesker vælger at lade sig
behandle, medens andre vælger behandling fra og enten forbliver barnløse
eller eventuelt adopterer. Den samme valgsituation gør sig ikke gældende i
forbindelse med sygdomsbehandling.
Det foreslås derfor, at den person/det par, som behandles med kunstig
begfrugtning ved det offentlige sygehusvæsen, selv afholder de udgifter, som
er forbundet med behandlingen. Det foreslås endvidere, at sundhedministeren
kan fastsætte nærmere regler for beregning og betaling af disse udgifter.
Hensigten hermed er, at der skal fastsættes ensartede beregningsregler, som
afspejler de udgifter, som med rimelighed kan siges at medgå til
behandlingen, og således at effektiviteten på det enkelte sygehus også kan
finde udtryk i prisen.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets
spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra:
Andersen, Anders Nyboe, Rigshospitalets
Fertilitetsklinik,
Dansk Kvindesamfund,
Dansk Sygeplejeråd,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Den Almindelige Danske Lægeforening,
Det Etiske Råd,
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Landsforeningen Ufrivilligt Barnløse,
Nielsen, Bente Holm, København,
Rose, Frits, Brønshøj og
Thomsen, Ulla Boysen, Charlottenlund.
Der er af sundhedsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) finder, at problemet vedrørende
ikke-lægelige kriterier for adgangen til kunstig befrugtning har været
debatteret indgående under udvalgsarbejdet og under Folketingets behandling
af lovforslaget.
Den umiddelbare anledning hertil var, at to fertilitetslæger rejste
spørgsmålet, om der burde være andre kriterier for adgangen til kunstig
befrugtning end de medicinske.
I sundhedsministerens besvarelse af 23. april 1997 af Sundhedsudvalgets
spørgsmål nr. 34, jf. L 5 - bilag 86 og i besvarelsen af samrådsspørgsmål
C-D, jf. L 5 - bilag 144, er der nærmere redegjort for, hvordan lægerne
ifølge lægeloven har pligt og ret til at give patienten den behandling, der
efter lægens opfattelse er den rigtige.
Det er endvidere understreget, at lægen skal foretage en nøje vurdering af
kvindens samlede helbredstilstand, og på baggrund af denne vurdering har
lægen pligt til at informere kvinden om den risiko, der i det konkrete
tilfælde må antages at være forbundet med svangerskabet, fødslen og
fosterets/barnets helbredstilstand. Hvor lægen vurderer, at der foreligger en
øget helbredsmæssig risiko for mor og barn, bør lægen fraråde etablering af
graviditet og afslå at medvirke til reproduktionsfremmende behandling.
Mindretallet finder i lighed med sundhedsministeren, jf. L 5 - bilag 139,
at der forud for yderligere politisk stillingtagen til disse spørgsmål må ske
en nærmere afdækning af problemets omfang og karakter.
Mindretallet kan derfor tilslutte sig, at sundhedsministeren allerede nu
iværksætter en nærmere belysning heraf, samt at sundhedsministeren nøje vil
følge området og herunder opfordre lægerne til at orientere
Sundhedsstyrelsen, såfremt der måtte opstå situationer, hvor lægen anser
ikke-lægelige faktorer for at udgøre et væsentligt problem i forhold til
behandlingen med kunstig befrugtning.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 7 stillede
ændringsforslag. Herudover har Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
stillet og tiltrådt forskellige ændringsforslag.
Mindretallet ønsker i forbindelse med, at der er stillet ændringsforslag,
hvorefter der foreslås indført hel eller delvis brugerbetaling for kunstig
befrugtning, at bemærke følgende:
Socialdemokratiet må klart afvise sådanne forslag, idet indførelse af
egenbetaling på dette behandlingsområde vil være et brud på det hidtil
grundlæggende princip i den nuværende sygehuslovgivning, der sikrer alle
borgere lige adgang til sygehusbehandling uanset økonomisk formåen.
Indførelse af brugerbetaling her vil således antaste hovednerven i
sygehuslovens bestemmelse om vederlagsfri sygehusbehandling.
Sundhedsministeren har i anledning af debatten besluttet at iværksætte et
udredningsarbejde, der nærmere skal belyse spørgsmålet om brugerbetaling for
behandling af ufrivillig barnløshed i det offentlige sygehusvæsen, hvilket
Socialdemokratiet kan tilslutte sig.
Udredningsarbejdet afsluttes ved årsskiftet 1997/98.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 9-12 stillede
ændringsforslag. Det bemærkes, at et af Venstres medlemmer af udvalget
herudover har tiltrådt forskellige ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3,
4, 5, 6 og 8-12 stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede
ændringsforslag ved 3. behandling. Det bemærkes, at Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet og tiltrådt forskellige ændringsforslag.
Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
3. behandling.
Et sjette mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 9-12 stillede
ændringsforslag.
Et syvende mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
3. behandling.
Mindretallet bemærker, at Centrum-Demokraterne er indforstået med, at der
ikke indføres brugerbetaling for kunstig befrugtning på nuværende tidspunkt,
da de problemer, der er forbundet hermed, ikke er tilstrækkeligt belyst.
Centrum-Demokraterne understreger imidlertid ønsket om, at spørgsmålet
tages op i forbindelse med bestræbelserne på i videst muligt omfang at
harmonisere regler og krav i forbindelse med henholdsvis kunstig befrugtning
og adoption.
Et ottende mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 9-12 stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 3Af et mindretal (Lone Møller (S), Jytte Wittrock (S) og
Kjeld Rahbæk Møller (SF)):
1) Efter »Kunstig befrugtning« indsættes: », hvor
befrugtning etableres uden for kvindens krop,».
Af et mindretal (Margrete Auken (SF)):
2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Kvinder, som ikke er gift og som ikke lever sammen
med en mand i et ægteskabslignende forhold, kan dog tilbydes kunstig
befrugtning med sæd fra en donor, hvis identitet er kendt.«
Af sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF og
Jørgen Winther (V)):
Til § 14 3) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Kunstig befrugtning med et æg doneret af en anden
kvinde må ikke finde sted, hvis den donerende kvindes identitet på forhånd er
kendt af det modtagende par, ligesom det modtagende par ikke på forhånd må
bestemme donors identitet.«
Af et mindretal (Hanne Andersen (S)), tiltrådt af et
mindretal (KF og SF):
Til § 15 4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Befrugtede æg, der opbevares, må dog kun anvendes
til at opnå en graviditet med fødsel af et eller flere levendefødte
børn.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, Hanne
Andersen (S), Holger Graversen (S), Tove Lindbo Larsen (S) og Jørgen Winther
(V)):
Til § 22 5) Stk. 1 affattes således:
»Før behandling med kunstig befrugtning indledes, skal der indhentes
skriftligt samtykke til behandlingen fra kvinden og dennes ægtefælle eller
partner. Den behandlende læge skal påse, at samtykket fortsat er gyldigt, når
behandlingen påbegyndes.«
Til § 23 6) Ordene »en kvinde eller« udgår.
Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (S og Jørgen
Winther (V)):
Til § 26 7) Paragraffen affattes således:
»§ 26. Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til
genstand for biomedicinsk forskning, herunder almindelig kvalitetssikrende
forskning ved ægopsætning, må kun opsættes i en kvindes livmoder, hvis det
befrugtede æg er genetisk uændret (umodificeret) og den forudgående forskning
efter en faglig vurdering i øvrigt ikke må antages at have beskadiget ægget i
dets videre udvikling.
Stk. 2. Forskningsprojekter efter § 24 skal godkendes i det
videnskabsetiske komitesystem, der forud for eventuel godkendelse vurderer,
om projekterne har det tilladte formål.«
Til § 28Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF,
Hanne Andersen (S), Holger Graversen (S), Tove Lindbo Larsen (S) og Jørgen
Winther (V)):
8) I stk. 2, 1. pkt., udgår ordene »den kvinde
eller«.
Af et mindretal (V, KF, FP og DF):
Til § 29 Principalt:
9) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. § 01 har virkning for behandling med kunstig
befrugtning, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Subsidiært:
10) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. § 02 har virkning for behandling med kunstig
befrugtning, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Ny paragraf Principalt:
11) Efter § 30 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687
af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved
en amtskommunes sygehusvæsen, afholder de udgifter, der er forbundet med
behandlingen.
Stk. 8. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning
og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 7.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 9-15.'
Ny paragraf Subsidiært:
12) Efter § 30 indsættes som ny paragraf:
»§ 02. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687
af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved
en amtskommunes sygehusvæsen, afholder 75 pct. af de udgifter, der er
forbundet med behandlingen.
Stk. 8. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning
og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 7.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 9-15.'
Bemærkninger
Til nr. 1 Allerede i dag udføres insemination uden for lægeligt regi. Med
ændringsforslaget sikres det, at alle kvinder kan vælge under hvilke former
behandling med insemination skal foregå, herunder at det i så høj grad som
muligt sikres, at kvinden og barnet kan beskyttes mod smitsomme sygdomme som
f.eks. HIV-smitte. Det vil være urimeligt, hvis en læge forbydes at medvirke
til insemination af enlige kvinder, når denne behandling samtidig kan udføres
uden for lægeligt regi. Kvinderne bliver herved tvunget til at blive
behandlet under væsentlig mere usikre forhold i hjemmet uden lægelig
medvirken eller bliver tvunget til at tage til udlandet.
Til nr. 2 Uanset om § 3 opretholdes eller ej, må det fastslås, at der bør
være en kendt far, når befrugtningen sker ved samfundets hjælp. Hvis der ikke
er en social far, må den genetiske far være kendt af barnet.
Såvel FN's børnekonvention som Det Danske Center for Menneskerettigheder
fastslår barnets ret til en far.
At donors identitet er kendt betyder kun, at faderen får andre
forpligtelser over for barnet, end den anonyme donor har.
Til nr. 3, 5, 6 og 8 Ændringerne af § 14, stk. 2, § 22, stk. 1, § 23 og §
28, stk. 2, er alle konsekvensretttelser som følge af Folketingets vedtagelse
af ændringsforslag nr. 29 ved 2. behandling den 29. april 1997.
Ifølge det vedtagne ændringsforslag - nu lovforslagets § 3 - må kunstig
befrugtning kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en
mand i et ægteskabslignende forhold. Herefter vil kunstig befrugtning af
bl.a. enlige kvinder ikke kunne ske.
Ordlyden i de ovenfor ændrede bestemmelser svarer nu til denne nye
betingelse for adgang til kunstig befrugtning.
Til nr. 4 Med stk. 1 sikres, at en kvinde så vidt muligt ikke skal igennem
flere hormonbehandlinger.
Med ændringsforslaget forhindres par i at benytte de samtidigt befrugtede
og nedfrosne æg til at opnå mere end en graviditet, forudsat at denne
resulterer i fødsel af et levendefødt barn, eventuelt flere børn, når der er
tale om tvillinger eller trillinger m.v.
Par, der opnår et hurtigt resultat af kunstig befrugtning, vil således
ikke inden 2-årsfristen kunne påbegynde en yderligere behandling med kunstig
befrugtning med de tidligere nedfrosne og befrugtede æg. Begrænsningen til et
barn (eller eventuelle tvillinger m.v.) ved anvendelse af de samtidigt
nedfrosne æg gælder også, hvor de nedfrosne æg måtte blive overført til
behandling i en privat fertilitetsklinik.
Der er således ved den foreslåede ændring af bestemmelsen alene taget
stilling til, hvor mange fuldførte graviditeter med fødsel af et levende
barn/børn, der må foretages på baggrund af en ægudtagning.
Til nr. 7 Med bestemmelsen sikres det, at adgangen til at foretage
forskning, herunder almindelig kvalitetssikrende forskning ved ægopsætning,
kan fortsætte. Samtidig understreges, at anvendte æg skal være genetisk
umodificerede, og at forskning på området skal godkendes af det
videnskabsetiske komitesystem.
Den ved 2. behandling vedtagne formulering har efter Sundhedsstyrelsens
vurdering fået den juridiske konsekvens, at det ikke vil være muligt at
udvikle og sikre behandlingskvaliteten generelt i form af en videnskabeligt
kontrolleret opfølgning af behandlingen.
Som eksempel på sådanne kontrollerede forskningsprojekter kan nævnes en
systematisk vurdering blandt flere kvinder af, hvordan æg udvikler sig i
livmoderen efter, at de har ligget i forskellig næringssubstrat. Et andet
eksempel er den systematiske vurdering af, hvordan æg udvikler sig, når
implantationen i livmoderen sker efter henholdsvis 36 og 48 timer.
Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre, at børn, der fødes efter
kunstig befrugtning, bliver sunde og raske og ikke adskiller sig fra de børn,
der fødes efter sædvanlig befrugtning ved samleje mellem en mand og en
kvinde.
Det forhold, at det befrugtede æg før oplægning har været genstand for
biomedicinsk forskning, må ikke på nogen måde betyde, at der sker ændringer
af egenskaber eller arvemasse hos det kommende barn.
Med bestemmelsen understreges det i lovteksten, at det forbud imod
genetisk modifikation, der er nedfældet i lovforslagets § 2, tillige gælder
ved æg, der skal opsættes som led i et forskningsprojekt.
Forskning med diagnostiske og behandlingsmæssige mål, jf. § 24, herunder
forbedring af selve in vitro-befrugtningsteknikken i graviditetsfremkaldende
øjemed, må kun ske, såfremt æggets udtagning og øvrige håndtering hviler på
et forsvarligt grundlag. Herunder forudsættes, at fremgangsmåden efter en
nøje faglig vurdering ikke må antages at beskadige ægget med konsekvener for
dets udvikling. Dette følger tillige af lægelovens almindelige
ansvarsbestemmelser og af godkendelsen fra de videnskabsetiske komiteer, der
omfatter al biomedicinsk forskning og dermed også kunstig befrugtning m.v.
For at understrege den yderligere sikring af forsøgsprojekter på området,
der ligger i, at projekter altid skal forelægges det videnskabsetiske
komitesystem til godkendelse og kontrol af det lovlige formål, er der som nyt
stk. 2 indsat en særlig bestemmelse herom.
Det fremgår af komiteloven, at ethvert biomedicinsk forskningsprojekt skal
anmeldes til den regionale videnskabsetiske komite. Forskningsprojektet må
ikke iværksættes, før end der foreligger en videnskabsetisk bedømmelse og
tilladelse fra komiteen hertil.
I komiteens bedømmelse påses især, at de risici, der kan være forbundet
med at gennemføre projektet, er nøje vurderet og hverken i sig selv eller i
forhold til projektets forudselige fordele har et uforsvarligt omfang, og
sundhedsministeren kan efter komitelovens § 8, stk. 2, fastsætte nærmere
regler herom.
Endvidere fremgår det af komiteloven, at den videnskabsetiske komite skal
påse, at projekter udføres i overensstemmelse med den meddelte tilladelse.
Til nr. 9 og 11 Behandling med kunstig befrugtning er ikke en behandling,
som det offentlige sygehusvæsen skal stille vederlagsfrit til rådighed. Der
er ikke tale om sygdomsbehandling, men om, at nogle mennesker vælger at lade
sig behandle, medens andre vælger behandling fra og enten forbliver barnløse
eller eventuelt adopterer. Den samme valgsituation gør sig ikke gældende i
forbindelse med sygdomsbehandling.
Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 11, at det par, som behandles
med kunstig befrugtning ved det offentlige sygehusvæsen, selv afholder de
udgifter, som er forbundet med behandlingen.
Det foreslås endvidere, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
for beregning og betaling af disse udgifter. Hensigten hermed er, at der skal
fastsættes ensartede beregningsregler, som afspejler de udgifter, som med
rimelighed kan siges at medgå til behandlingen, og således, at effektiviteten
på det enkelte sygehus også kan finde udtryk i prisen.
Der foreslås samtidig i nr. 9, at brugerbetaling har virkning for
behandlingsforløb, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.
Til nr. 10 og 12 Det er forslagsstillernes hovedsynspunkt, at samtlige de
udgifter, som med rimelighed kan siges at være forbundet med at blive
behandlet med kunstig befrugtning, bør afholdes af det par, som behandles.
Såfremt dette synspunkt ikke kan samle et flertal, foreslås som alternativ
hertil, at det par, der behandles med kunstig befrugtning, selv afholder 75
pct. af de udgifter, som er forbundet med behandlingen. Der henvises iøvrigt
til bemærkningerne vedrørende ændringsforslag nr. 11.
Det foreslås endvidere i nr. 10, at brugerbetaling har virkning for
behandlingsforløb, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.
Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger
Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann
Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Henriette Kjær (KF) Agnete
Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Pia Kjærsgaard
(DF)
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 37:
Vil det ikke være nødvendigt for lægen at sikre sig overholdelse af § 3
ved gennem underskrift af den mandlige partner at sikre sig, at han er
indforstået med at påtage sig faderskabet - og hvad deraf følger - for det
barn som sættes i verden?
Svar:
Sikring af, at kravet i § 3 om at parterne, der søger om kunstig
befrugtning, lever i ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold, kan ske
på flere måder.
Hvis parterne er gift, vil kontrol heraf nemt kunne udføres, og
retsvirkningen for et barn født af kvinden vil i henhold til lov om børns
retsstilling (børneloven) § 2 være, at det bliver anset som et barn af
ægtemanden.
Hvis parterne er ugifte samlevende, vil der ikke i en behandlingssituation
på samme måde kunne ske nogen automatisk kontrol af, hvorvidt f.eks. en
fælles postadresse også dækker over et »ægteskabslignende« forhold.
Man kunne derfor i forbindelse med, at der over for lægen afgives samtykke
til behandling, stille som betingelse, at manden i et samlivsforhold
tilkendegiver, at han vil anerkende faderskabet til det barn, der eventuelt
bliver resultatet af behandlingen.
En erklæring herom vil dog ikke automatisk medføre den virkning, at
faderskabet er retligt bindende, idet endelig fastsættelse af faderskab til
børn født uden for ægteskab kun kan ske, jf. børneloven, enten ved dom eller
ved anerkendelse over for statsamtet, når graviditet er indtrådt.
Jeg vil gerne sikre, at der i det skriftlige samtykke, som kvindens
partner skal give til kunstig befrugtning efter lovforslagets § 22, stk. 1,
og i den information, der efter § 23 skal gives om de civilretlige
virkninger, indgår en erklæring om, at den samlevende mand tilkendegiver at
ville anerkende faderskabet til det barn, der eventuelt bliver resultatet af
behandlingen.
Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet har nedsat et udvalg, der for
øjeblikket er ved at revidere børneloven. Det fremgår af bl.a. udvalgets
kommissorium, at udvalget skal se på behovet for udtrykkelige regler om
faderskab og moderskab til børn født efter sæd- og ægdonation.
Udvalget planlægger at afgive delbetænkning om faderskab og moderskab i
forbindelse med kunstig befrugtning i efteråret 1997.
Jeg finder, at den i spørgsmålet foreslåede erklæring i forbindelse med
samtykke til behandling om at ville påtage sig det eventuelle faderskab, er
tilstrækkelig sikring af overholdelsen af betingelserne i § 3.
Spørgsmål 38:
Hvilke af de i lovforslaget anførte regler vil ikke gælde for en
ikkelægefagligt bemandet klinik? Vil f.eks. ikkesundhedsfaglige personer, som
ikke er autoriserede af Sundhedsstyrelsen, kunne retsforfølges ved
overtrædelse af loven?
Svar:
Lovforslaget om kunstig befrugtning vedrører de behandlinger, der udføres
af en læge eller på en læges ansvar. Lovforslaget sætter grænser for, hvad
læger og forskere må bruge teknologien inden for kunstig befrugtning til.
Det fremgår af lægelovens § 24 og § 25 om kvaksalveri, at såfremt en
person, der ikke har autorisation som læge, tager syge i kur og udsætter
vedkommende derved helbred for påviselig fare eller foretager operative
indgreb eller iværksætter hel eller delvis bedøvelse, straffes vedkommende
med bøde eller hæfte, under skærpende omstændigheder med fængsel i op til 1
år.
Såfremt en klinik udfører kunstig befrugtning - ved ægudtagning - uden for
en læges ansvar, vil dette høre ind under lægelovens kvaksalveribestemmelse,
og klinikkens personale ville kunne straffes herefter.
Såfremt en klinik uden for en læges ansvar inseminerer barnløse med
donorsæd, vil dette imidlertid ikke falde ind under lægelovens
kvaksalveribestemmelser, idet insemination er en enkel og ufarlig behandling,
der let kan udføres uden lægelig medvirken.
Spørgsmål 41:
Ministeren bedes give en vurdering af de indlæg, der har været i pressen
om ønsket om at indføre ikkelægelige kriterier som betingelse for at yde
kunstig befrugtning.
Svar:
Som det fremgik af min besvarelse af spørgsmål nr. 34 har lægen pligt og
ret til at lade patientens tilstand indgå i den samlede lægelige vurdering af
behandlingsmulighederne i forhold til behandlingsresultatet, det vil sige
graviditet, fødsel og barnets helbredsprognose.
I debatten om lovforslaget er der fra forskellig side rejst spørgsmål om,
hvorvidt ikkelægelige kriterier burde indgå i betingelserne for at opnå ret
til kunstig befrugtning.
Vi ved vel ikke i dag, i hvilket omfang lægerne i deres arbejde har haft
vanskeligt ved at afgrænse og om nødvendigt afvise patienter efter lægens
ovenfornævnte behandlingskriterier.
Ud over de to fertilitetslæger fra henholdsvis Skejby og Brædstrup
fertilitetsklinikker - der jo har efterlyst lovgivning om ikkelægelige
kriterier og beskrevet mangelen herpå som et problem - har andre
fertilitetslæger kommenteret debatten og ikke fundet, at der var tale om et
væsentligt problem.
Spørgsmål 42:
Ministeren bedes ligeledes give en vurdering af, i hvilket omfang der
måtte være behov for at indføre ikkelægelige kriterier for adgang til kunstig
befrugtning.
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 41 ved vi ikke, i hvilket omfang
lægerne har vanskeligt ved at afgrænse og om nødvendigt afvise patienter
efter lægens behandlingskriterier.
Derfor vil jeg i perioden frem til loven om kunstig befrugtning skal
revideres i folketingssamlingen 1999-2000 følge problemstillingen op. Jeg vil
bl.a. søge at få oplyst, i hvor stort omfang fertilitetsafdelingerne/-lægerne
anser ikkelægelige kriterier for adgangen til kunstig befrugtning som
nødvendig.
I min redegørelse om lægernes oplevelse af problemets omfang vil jeg
tillige vurdere, om de anbefalinger, som Justitsministeriets udvalg til
revision af adoptionsloven fremkommer med, måtte give anledning til også at
ændre betingelserne for adgang til kunstig befrugtning.
Til sidst vil jeg gentage, hvad jeg sagde under Folketingets 2. behandling
af lovforslaget den 29. april 1997. Jeg mener, at der bør være grænser for,
hvad et samfund kan stille kriterier op for, f.eks. i forbindelse med en
vurdering af kommende forældre. Vi må hellere understrege lægens ansvar for
behandlingen. Lægen skal informere, rådgive og vurdere, om behandlingen står
mål med resultatet, og først og fremmest om der kommer et sundt barn ud af
behandlingen.
Spørgsmål 45:
Vil ministeren uddybe sine bemærkninger under 2. behandling til den i
ændringsforslag nr. 45 foreslåede affattelse af § 21, stk. 1 og 2?
Svar:
Ifølge ændringsforslag nr. 45 skulle § 21, stk. 1 og 2, i lovforslaget om
kunstig befrugtning affattes således, at det af selve lovteksten fremgår, at
parret inden kunstig befrugtning skal have udleveret en informationspjece
udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd. Endvidere
skulle det af stk. 1 fremgå, at pjecen skal indeholde oplysninger om
behandlingen, herunder muligheden for at opnå resultater, risici forbundet
med behandlingen, konsekvenser af æg- og sæddonation samt muligheden for
adoption.
Stk. 2 skulle affattes således, at det af selve lovteksten fremgår, at
parret ved deres underskrift skal bekræfte, at de har modtaget og læst den i
stk. 1 omtalte pjece.
Ændringsforslaget forkastedes ved 2. behandling i Folketinget.
Fra talerstolen gav jeg det tilsagn, at vi allerede i dag uden ny
lovgivning kan leve op til ændringsforslagets intention.
Det fremgår således af lovforslagets § 21, at der skal indhentes
skriftligt samtykke fra kvinden og kvindens partner forud for behandlingens
iværksættelse.
Det fremgår tillige af bestemmelsen, at samtykket skal gives på baggrund
af mundtlig og skriftlig information, og af bemærkningerne til bestemmelsen
fremgår det, at lægen har pligt til at lade sin information og vejledning
omfatte muligheden for adoption.
Spørgsmål 54:
Ministeren bedes oplyse, om § 1 i lovforslaget kun omfatter IVF-behandling
og behandling ved insemination.
Svar:
§ 1 i lovforslaget om kunstig befrugtning definerer lovforslagets
anvendelsesområde. Det fremgår, at anvendelsesområdet er kunstig befrugtning
i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., der
foretages af en læge eller under en læges ansvar, hvor graviditet søges
etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.
De enkelte kunstig befrugtnings-metoder er ikke nærmere beskrevet i
lovteksten, idet loven også forudsættes at vedrøre metoder, der ikke er
kendte på nuværende tidspunkt, såfremt disse metoder har til formål at
etablere graviditet og fødsel hos en kvinde på anden måde end ved samleje
mellem en kvinde og en mand.
I bemærkningerne til § 1 gives følgende eksempler på eksisterende
behandlingsmetoder til kunstig befrugtning: IVF-befrugtning (reagensglas),
mikroinsemination samt alle former for insemination med ægtefælles eller
doneret sæd.
Det betyder således, at loven om kunstig befrugtning vil gælde alle de
forskellige teknikker til undersøgelse, diagnostik og behandling, der bruges,
hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på en anden måde end ved
samleje mellem en kvinde og en mand. Desuden omfatter lovens gyldighedsområde
forskning og forsøgsvirksomhed på området.
Andre behandlinger mod ufrillig barnløshed, medicinske og kirurgiske, der
retter sig direkte mod mandens elle kvindens evne til at få børn ved et
samleje, f.eks. kirurgisk behandling af lukkede æggeledere, ligger uden for
lovens område.
Spørgsmål 55:
Ministeren bedes oplyse, i hvor stort omfang der efter de seneste
medicinske forskningsresultater (nye, mere patientvenlige præparater), sker
ambulant forbehandling/hormonbehandling til IVF-behandling.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
»Ved IVF-behandling indgår som hovedregel en ca. 1 uge varende
behandling med såkaldt gonadotropt hormon, som skal gives dagligt. Indtil for
nylig anvendtes hormon, som blev fremstillet fra urin. Dette hormon skulle
gives ved indsprøjtning i en muskel, og som følge heraf blev langt de fleste
kvinder (skønsvist 85-90 pct.) behandlet ved dagligt fremmøde i
IVF-klinikken, hvor indsprøjtningen blev givet.
Man er nu overgået til at anvende genteknologisk fremstillet gonadotropt
hormon, som i teorien er sikrere for patienterne. Det genteknologisk
fremstillede hormon behøver ikke at indsprøjtes i en muskel, men kan gives
som en indsprøjtning lige under huden (subkutant), hvilket kan sammenlignes
med den måde, hvorpå sukkersygepatienter indsprøjter insulin. På grund af den
enklere indgiftsmåde kan langt de fleste kvinder (skønsvist 80-90 pct.) selv
udføre den daglige indsprøjtning efter fornøden instruktion. Herved undgås
det daglige fremmøde.«
Spørgsmål 56:
Ministeren bedes oplyse, hvor stor egenudgiften er for den enkelte patient
i forbindelse med ambulant medicinsk behandling forud for IVF-behandling.
Svar:
I de tilfælde, hvor patienterne selv skal købe det hormonpræparat, som de
typisk behandles med i forbindelse med IVF-behandling, udgør tilskuddet fra
sygesikringen 75 pct. Den enkelte patient betaler således 25 pct. af
medicinudgifterne. For patienten svarer det til en udgift på mellem ca. 2.500
kr. og 3.000 kr. Udgifterne varierer afhængig af, hvilken behandling der skal
anvendes, og hvor meget medicin patienten skal have.
Spørgsmål 57:
Ministeren bedes oplyse, hvad den gennemsnitlige omkostning er for en
IVF-behandling.
Svar:
Efter en rundspørge hos 3 af de offentlige fertilitetsklinikker har jeg
fået oplyst, at omkostningerne på et typisk IVF-behandlingsforløb ligger
omkring 18.000 kr. I dette indgår klinikkernes takster for et fuldført
IVF-behandlingsforløb samt amternes udgifter til hormonbehandling.
I de tilfælde, hvor der anvendes nedfrosne æg, og kvinden således ikke
behøver at gennemgå hormonstimulation og ægudtagning, ligger omkostningerne
på omkring 5.000 kr. Behandlingerne med nedfrosne æg udgør ca. 5-10 pct. af
alle IVF-behandlinger.
Der har i forbindelse med behandlingen af dette lovforslag været fremsat
ændringsforslag, hvorefter der indføres hel eller delvis brugerbetaling for
kunstig befrugtning.
Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at indførelse af egenbetaling på
dette behandlingsområde vil være et brud på det hidtil grundlæggende princip
i den nuværende sygehuslovgivning, der sikrer alle borgere lige adgang til
sygehusbehandling uanset økonomisk formåen.
Jeg mener, at indførelse af brugerbetaling vil antaste selve hovednerven i
sygehuslovens bestemmelse om vederlagsfri sygehusbehandling.
Derfor har jeg i anledning af debatten besluttet at iværksætte et
udredningsarbejde, der nærmere skal belyse spørgsmålet om brugerbetaling for
behandling af ufrivillig barnløshed i det offentlige sygehusvæsen.
Udredningsarbejdet skal afsluttes inden udgangen af 1997.
Spørgsmål 58:
Ministeren bedes oplyse, hvad det offentlige tilskud er til adoption.
Svar:
Civilretsdirektoratet har telefonisk oplyst over for ministeriet, at det
par, der adopterer et barn fra et tredjeverdensland, har krav på et kommunalt
adoptionstilskud, såfremt adoptionen er formidlet gennem en af disse tre
adoptionsformidlingsorganisationer: Adoption-Center, Dan-adopt, Terres des
Hommes.
Det kommunale adoptionstilskud, der udbetales med hjemmel i
børnetilskudsloven, udgør for tiden 32.312 kr.
Civilretsdirektoratet har endvidere oplyst, at der i 1996 formidles 506
adoptioner i Danmark. Lægges dette tal til grund, androg de kommunale tilskud
til adoptioner i 1996 i alt ca. 1.635.400 kr.
Ændringsforslag
Af Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF):
Til § 3 13) Paragraffen udgår.
Bemærkninger
Til nr. 13 Folketinget vedtog ved 2. behandling et ændringsforslag, som i
det lægelige system forbyder, at enlige kan behandles med kunstig
befrugtning. Kravet er ægteskab eller ægteskabslignende forhold mellem en
mand og en kvinde.
Argumentationen bag forslaget var, at det må antages at være barnets tarv
at have både en far og en mor. Der er imidlertid ikke belæg for en sådan
antagelse. Derimod er der en omfattende dokumentation for, at børn trives
fortrinligt i familier, hvor forældrene er homoseksuelle. Der henvises til
den sammenfatning af aktuel forskning herom, som er medtaget i L 5 - bilag
105.
Der blev endvidere argumenteret med, at bestemmelsen i § 3 sikrer, at FN's
børnekonvention, der tager udgangspunkt i barnets tarv, respekteres. Dette er
ikke helt korrekt. Det Danske Center for Menneskerettigheder, som også blev
fremdraget i forbindelse med § 3, konkluderer i sit notat (L 200,
folketingsåret 1995-96, bil. 48), at enlige og kvinder i lesbiske parforhold
ikke kan påberåbe sig en ret til at bleve behandlet med kunstig befrugtning
under henvisning til ikkediskriminationsprincippet. Det betyder ikke, at det
er indeholdt i konventionen, at de derfor skal være afskåret fra en sådan
behandling, hvilket centret finder er et andet og mere tvivlsomt spørgsmål.
Der er således forskel på »at have ret til« og »være afskåret
fra«.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at kunstig befrugtning kun kan
tilbydes kvinder, der er gift, eller som lever sammen med en mand i et
ægteskabslignende forhold, udgår.
Ændringsforslag
Af Tove Fergo (V):
Til 17 14) Paragraffen affattes således:
»§ 17. Sundhedsministeren fastsætter regler om donation,
anvendelse, opsætning og opbevaring af menneskelige æg efter indhentet
udtalelse fra Det Etiske Råd og efter forelæggelse for et af Folketinget
nedsat udvalg.«
Til § 19 15) Paragraffen affattes således:
»§ 19. Sundhedsministeren fastsætter regler om donation,
anvendelse og opbevaring af donorsæd efter indhentet udtalelse fra Det Etiske
Råd og efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg.«
Bemærkninger
Til nr. 14 og 15 Da donation af menneskelige æg og sæd er yderst følsomt,
er det nødvendigt, at Folketinget følger udviklingen tæt. Det er
forslagsstillerens principielle synspunkt, at sundhedsministeren ikke skal
bemyndiges til noget som helst i denne forbindelse. Et sådant ændringsforslag
kunne imidlertid ikke samle flertal ved 2. behandling. Det foreslås derfor
nu, at ministeren som minimum skal indhente en udtalelse fra Det Etiske Råd
og forelægge forslag om regler for et af Folketinget nedsat udvalg
(Folketingets Sundhedsudvalg) inden endelig fastsættelse af reglerne.
Ændringsforslag
Af Margrete Auken (SF), Anne Baastrup (SF), Tommy
Dinesen (SF), Aage
Frandsen (SF), Jørn Jespersen (SF), Jes Lunde (SF),
Villy Søvndal (SF) og Kristen Touborg (SF):
Til § 22 16) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Informationen skal endvidere omfatte information om adoption.«
Bemærkninger
Til nr. 16 Efter lovforslagets § 22 skal det par, som ønsker kunstig
befrugtning, give samtykke til behandlingen. Samtykket skal ske på baggrund
af en skriftlig og mundtlig information om behandlingen, dens resultater og
de risici, der er forbundet med behandlingen.
Det foreslås, at det herudover lovfæstes, at informationen tillige skal
omfatte information om muligheden for at afhjælpe barnløsheden gennem
adoption.
Den skriftlige information, der er til rådighed, skal efter
forslagsstillernes opfattelse endvidere suppleres med en pjece, udarbejdet af
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd. Pjecen skal omhandle
behandling med kunstig befrugtning, mulighederne for at opnå resultater,
bivirkninger, andre risici, konsekvenserne af æg- og sæddonation m.v. Endelig
skal pjecen informere og vejlede om muligheden for adoption.
Ændringsforslag
Af Bruno Jerup (EL):
Til § 22 17) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Endvidere skal kvinden og hendes partner ved
amtskommunens foranstaltning tilbydes uvildig rådgivning og vejledning,
herunder gratis psykologhjælp.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Bemærkninger
Til nr. 17 Spørgsmålet, om en kvinde eller et par ønsker kunstig
befrugtning, adoption eller at leve uden et forældreskab til et barn, er en
stærkt personlig afgørelse, som ikke for alle er let at håndtere. Derfor er
formålet med dette forslag at bedre det element i processen, der styrker
borgerens mulighed for at foretage et personligt fornuftigt valg.
Det påhviler amtskommunen at etablere en sådan rådgivning enten i eget
regi direkte i forbindelse med behandlingen eller ved aftale med anden
relevant rådgivninginstans.
Ændringsforslag
Af Charlotte Antonsen (V), Eva Kjer Hansen (V), Flemming
Oppfeldt (V)
og Ulla Tørnæs (V):
Til § 29 18) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. § 03 har virkning for behandling med kunstig
befrugtning, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Ny paragraf 19) Efter § 30 indsættes som ny paragraf:
»§ 03. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687
af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved
en amtskommunes sygehusvæsen, afholder 50 pct. af de udgifter, der er
forbundet med behandlingen.
Stk. 8. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning
og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 7.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 9-15.'
Bemærkninger
Til nr. 18 og 19 Behandling med kunstig befrugtning bør ikke stilles
fuldstændig verderlagsfrit til rådighed af det offentlige sygehusvæsen, idet
der modsat almindelig sygdomsbehandling findes acceptable alternativer i form
af adoption eller fravalg af behandling. En rimelig brugerbetaling på kunstig
befrugtning i det offentlige sygehusvæsen vil i praksis sikre, at flere kan
tilbydes behandling, idet brugerbetaling er et bedre alternativ end ingen
behandling. I privat regi er de omtrentlige priser efter det foreliggende:
IVF-behandling: 20.000 kr.; mikroinjektion: 25.000 kr. og inseminering: 2.500
kr. Efter ændringsforslaget vil nettoprisen for en tilsvarende behandling i
offentligt regi således udløse en rimelig egenbetaling. Brugerbetalingen i
offentligt regi forventes således at blive ca. 10.000 kr. for IVF-behandling,
ca. 12.000 kr. for mikroinjektion og ca. 1.200 kr. for inseminering.
Det foreslås endvidere, at egenbetalingen har virkning for
behandlingsforløb, som påbegyndes efter d. 1. oktober 1997.
Ændringsforslag
Af Margrete Auken (SF), Tommy Dinesen (SF), Aage
Frandsen (SF), Jørn
Jespersen (SF), Jes Lunde (SF), Villy Søvndal (SF) og
Kristen Touborg (SF):
Nyt kapitel 20) Efter § 27 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 01
Offentlige behandlingssteder § 03. Amtskommunerne samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner kan uden for sit sygehusvæsen oprette og
drive klinikker med henblik på behandling med kunstig befrugtning, hvor
befrugtningen sker uden for kvindens krop. Behandling kan tilbydes den
personkreds, som er nævnt i § 5 i lov om sygehusvæsenet.
Stk. 2. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner
kan kun tilbyde behandling med kunstig befrugtning, hvor befrugtning sker
uden for kvindens krop, på klinikker som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner
opkræver efter regler fastsat af sundhedsministeren betaling af personer, som
behandles på klinikker som nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den
behandling, der kan tilbydes på de klinikker, som er nævnt i stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter endvidere regler for den betaling, som er nævnt
i stk. 3.«
Til § 29 21) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»§ 03 træder i kraft den 1. februar 1998.«
Bemærkninger
Til nr. 20 og 21 Det er blevet sagt, at kunstig befrugtning løser det
problem »ikke at have børn«, medens adoption løser det problem
»ikke at have forældre«. Uanset de uomtvistelige forskelle er
ligheden mellem en vellykket kunstig befrugtning og en gennemført adoption,
at der kommer »forældre« ud af det. Det bør derfor også være sådan,
at kunstig befrugtning og adoption i så høj grad som muligt ligestilles,
således at der er tale om et reelt alternativ. Derfor er det vigtigt, at der
også gives information om adoption, jf. ændringsforslag nr. 16 til 3.
behandling.
Det er derudover afgørende, for det første at de stramme regler vedrørende
adoption lempes. Forslagsstillerne er vidende om, at der pågår et
udvalgsarbejde herom, og går ud fra, at der meget snart fremsættes forslag
for Folketinget om mere lempelige regler.
For det andet er det med hensyn til det økonomiske særligt udtalt, at der
ikke er ligestilling mellem de to nævnte måder at blive forældre på. Ifølge
Adoption Center i Århus er mindsteudgiften til adoption ca. 65.000 kr. For
1/3 af de gennemførte adoptioner ligger udgiften heromkring. 2/3 ligger
væsentlig højere, og udgiften kommer ikke sjældent op på 110.000 kr. Herfra
skal selvfølgelig fratrækkes det offentlige tilskud, som udgør ca. 32.000 kr.
pr. barn.
Medens det således trods det offentlige tilskud kan være overordentligt
kostbart at adoptere, er det uden nævneværdige økonomiske omkostninger for
det enkelte par at blive behandlet med kunstig befrugtning. Det har klart
medvirket til, at mange op til flere gange vælger at prøve lykken med kunstig
befrugtning, på trods af, at kunstig befrugtning såvel psykisk som fysisk er
et omfattende indgreb og på trods af muligheden for at adoptere.
Det vil derfor både være rimeligt og naturligt, at der indføres en vis
egenbetaling for kunstig befrugtning, samtidig med at tilskuddet til adoption
øges. Herved sikres en bedre ligestilling, ligesom hormonstimulering,
ægudtagning, opsætning m.v. søges begrænset.
Det foreslås derfor, at sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om
egenbetaling for kunstig befrugtning. Den reelle udgift til adoption må
tilpasses egenbetalingen for kunstig befrugtning. Det betyder, at det
offentlige tilskud til adoption øges, så omkostningerne ved at adoptere et
barn nedsættes væsentligt i forhold til, hvad der er gældende i mange
tilfælde i dag. Det er en forudsætning for forslagsstillerne, at der er denne
samtidighed i på den ene side indførelse af delvis egenbetaling for kunstig
befrugtning og på den anden side en forøgelse af tilskuddet til adoption.
Gennemføres det sidstnævnte ikke, er der heller ikke basis for det første.
Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med sundhedsministerens
bebudede redegørelse om brugerbetaling for kunstig befrugtning optages
forhandlinger mellem sundhedministeren og justitsministeren om fastsættelsen
af henholdsvis egenbetalingen og tilskuddet, således at der økonomisk set
opnås så stor grad af ligestilling mellem kunstig befrugtning og adoption som
muligt.
Egenbetalingen må endvidere fastsættes således, at den alene dækker selve
IVF-behandlingen. Undersøgelser m.v. med henblik på at konstatere barnløshed
og med henblik på at fastlægge den relevante behandling o.lign. kan fortsat
foregå i det amtskommunale sygehusvæsen og skal derfor fortsat ydes
vederlagsfrit. Behandling inden for kvindens krop skal også fortsat kunne
foregå vederlagsfrit i det amtskommunale sygehusvæsen.
Det foreslås, at den brugerbetalte behandling med kunstig befrugtning
udskilles fra det offentlige sygehusvæsen. Der gives i stedet amtskommunerne
samt Københavns og Frederiksberg Kommuner mulighed for at oprette og drive
klinikker med henblik på IVF-behandling. Amtskommunerne samt Københavns og
Frederiksberg Kommuner opkræver betaling for behandling på disse klinikker.
Ud over de nævnte klinikker vil IVF-behandling kunne foretages på private
klinikker. Forslagsstillerne vil nøje følge udviklingen heri, herunder om der
skulle vise sig utilsigtede konsekvenser som følge af ændringsforslaget. Der
kunne her især peges på stigende priser og de store prisforskelle, som
allerede kendes i dag inden for området. Forslagsstillerne vil i givet fald
tage de nødvendige initiativer til at gennemføre foranstaltninger, som kan
afværge uheldige konsekvenser i form af høje priser og store prisforskelle,
som allerede kendes i dag på fertilitetsklinikker i privat regi.
På baggrund af ovennævnte foreslås det, at tidspunktet for egenbetalingens
ikrafttræden fastsættes til den 1. februar 1998, således at der er den
fornødne tid til få fastlagt egenbetalingen og få gennemført en forøgelse af
tilskuddet til adoption samt at få fastlagt en præcis afgrænsning af, hvilke
opgaver der efter forslaget ikke skal løses i det amtskommunale sygehusvæsen,
hvor opgaverne løses vederlagsfrit, men skal løses på amtskommunale
fertilitetsklinikker, hvor egenbetaling er tilpasset udgiften til adoption,
eller hos privatpraktiserende speciallæger, hvor der er fuld egenbetaling.
Datoen 1. februar 1998 er valgt, fordi den af sundhedsministeren bebudede
redegørelse må forventes at være færdig på dette tidspunkt, så de nærmere
regler, som sundhedsministeren skal fastsætte vedrørende egenbetalingen m.v.,
herefter kan udarbejdes med større præcision.
Datoen 1. februar 1998 er også valgt, fordi nye bestemmelser for adoption,
herunder betingelserne for adoption og det offentlige tilskud, vil kunne være
udarbejdet på dette tidspunkt, bl.a. på baggrund af det igangværende
udvalgsarbejde.
Ændringsforslag
Af Sonja Mikkelsen (S):
Til § 1 22) I stk. 1 indsættes efter »ansvar,»
ordene: »jf. dog § 04,».
Ny paragraf 23) Efter § 17 indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:
»§ 04. Kunstig befrugtning med anvendelse af sædceller, der
er manipulerede, herunder sorterede, må ikke foretages af personer, der ikke
er læger, eller som ikke er under en læges ansvar.«
Til § 28 24) I stk. 1 indsættes efter »§§ 2-16,»
ordene: »§ 04,».
Bemærkninger
Til nr. 22, 23 og 24 Med ændringen sikres det at, der ikke ved
ikke-lægelig behandling lovligt kan manipuleres med, herunder ske sortering
af sædceller for f.eks. at tilbyde kønsvalg, hvilket ikke generelt er et
lovligt formål ifølge lovforslagets § 8. Det hindres dermed, at f.eks.
kønsvalg kan tilbydes og udnyttes kommercielt.
Med ændringsforslagene følges Det Etiske Råds anbefaling, som fremgår af
Det Etiske Råds årsberetning 1995, side 82. Bl.a. skriver Det Etiske Råd:
»I de tilfælde, hvor kønsvalget foretages ved at udvælge de ønskede
spermier, kræves der ikke nogen form for indgreb i nogens krop; og disse
metoder vil altså ifølge lovudkastet fuldt lovligt kunne anvendes og udbydes
kommercielt af ikke-læger.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Byrettens kendelse ændres således, at Part 2 skal anses som far til barnet Domsdatabasen · 24. november 2017
- Sag om, hvorvidt en kvinde har ret til at få udleveret sæd, som kvindens ægtefælle kort før sin død deponerede i en sædbank Domsdatabasen · 16. december 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven (Ændring af grænsen mellem spontan abort og dødfødsel og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn) Retsinformation · 24. november 2003
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 EU-domme · 18. december 2008
- C.A.4.3.5.9 Liste over godkendte foreninger Den juridiske vejledning · 1. juli 2026