Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 17. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning
m.v.
(Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering
af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af
opbevaringstiden for nedfrosne æg)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets,
Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-9. Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet
ændringsforslag nr. 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2006 og var til 1.
behandling den 2. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i høring forud for
fremsættelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren henviser i lovforslagets
bemærkninger til den høring, der blev foretaget forud for det tidligere
lovforslag nr. L 187, folketingsåret 2003-04, som ikke blev færdigbehandlet
Læs alt
af
Folketinget. Høringssvar og –notat vedrørende lovforslag nr. L 187 er
omdelt
som bilag 1 på lovforslaget. Endvidere henvises til indenrigs- og
sundhedsministerens svar på spørgsmål 1 om, hvilke elementer i lovforslaget
der
ikke har været sendt i høring i forbindelse med lovforslag nr. L 187,
folketingsåret 2003-04.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Fertilitetsselskab,
Landsforeningen for bøsser og
lesbiske,
Landsforeningen for Ufrivilligt
Barnløse,
Nordisk Cryobank,
Helle Schønfeldt,
Frederiksberg,
Camilla Blay Steiner, Hillerød
og
Hans Pauli Sundstein,
Grindsted.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Landsforeningen for bøsser og
lesbiske,
Landsforeningen for Ufrivilligt
Barnløse og
Nordisk Cryobank.
Møder med organisationer m.v.
Udvalget har endvidere afholdt et møde med Dansk
Fertilitetsselskab om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af
udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer bemærker, at Dansk Folkeparti kan
tilslutte sig lovforslaget, der bl.a. indebærer, at opbevarings- og
nedfrysningstiden
af æg bliver ændret fra 2 til 5 år, så barnløse par har mulighed for en bedre
planlægning af en familieforøgelse.
Desuden kan Dansk Folkeparti tilslutte sig, at der nu gives
mulighed for, at ægdonation kan ske anonymt fra en rask kvinde, således at
der
er en parallel linje med reglerne for sæddonation. Der har længe i Danmark
været for få æg til behandling af barnløse i forhold til behovet, hvilket har
gjort, at mange kvinder har måttet tage til udlandet for at blive behandlet
for
barnløshed. Dansk Folkeparti mener, at man med denne humanitære indsats giver
bedre mulighed for, at barnløse pars ønsker bliver imødekommet inden for
landets grænser.
Vedrørende forældreuegnethed lægger Dansk Folkeparti vægt på, at
der med lovforslagets vedtagelse skal foretages en faglig vurdering af en
læge,
som skal bedømme et pars egnethed som forældre, inden en behandling med
kunstig
befrugtning indledes. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at det også i denne
sammenhæng er barnets tarv, der bør være i fokus, således at et barn ikke
kommer
til verden i en familie, hvor der kan være et udtalt misbrug af alkohol eller
narkotiske
stoffer, eller hvor der er alvorlige psykosociale problemer. Dansk Folkeparti
mener, at der er vægtige grunde til, at en sådan lovhjemmel nu bliver indført
–
dog med mulighed for at kunne klage over afgørelsen.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget kan tilslutte sig lovforslagets ændringer omkring
–
adgangen til kunstig befrugtning for par uden fælles børn
–
adgangen til at få opsat overskydende nedfrosne æg inden for en
periode på 5 år, som også bliver grænsen for opbevaringstiden af nedfrosne æg
–
adgangen til, at kvinder kan donere æg
Desuden støtter
Socialdemokratiet lovforslagets del om fastlæggelse af kriterier for
forældreuegnethed,
idet den gældende lov ikke er klar på dette område.
Socialdemokratiet havde
gerne set, at reglerne omkring donoranonymitet blev gjort mere smidige, idet
det under udvalgsarbejdet er godtgjort, at man godt i praksis kan
administrere
et flerstreget system for donoranonymitet. Socialdemokratiet har derfor
forespurgt indenrigs- og sundhedsministeren, om regeringen vil være
indstillet på at nedsætte et udvalg, der ud fra bl.a. etiske, sundhedsfaglige
og praktiske aspekter skal undersøge, belyse og vurdere konsekvenserne af
forskellige muligheder og variationer af donoranonymitet.
Socialdemokratiet beklager
derfor ministerens svar på spørgsmål 38, hvor ministeren skarpt og
unuanceret afviser gradueringer af anonymiteten. Men svaret vil ikke afholde
Socialdemokratiet fra fortsat at arbejde for en vurdering af flere
former
for anonymitet.
I forhold til sporbarhed
af donor finder Socialdemokratiet, at dette kan være ønskeligt i en
situation,
hvor et barn undfanget ved kunstig befrugtning, under livstruende
sygdomsbehandling får behov for en behandling, der alene kan gennemføres med
organisk materiale fra en person, som den syge har fælles genetiske anlæg
med.
Dette ønske blev også drøftet under behandlingen af lovforslag nr.
L
138 (vævsloven), hvor ministeren i sit svar på spørgsmål 9 lovede at
vende
tilbage med en orientering om EU-reglerne omkring kønsceller, når
»Kommissionen
har udstedt 2. tekniske direktiv, og direktivet er blevet offentliggjort i
Den
Europæiske Unions Tidende«.
Når denne
orientering har fundet sted, vil Socialdemokratiet tage stilling
til,
om det giver anledning til nye politiske initiativer.
Socialdemokratiet havde
håbet, at lovforslaget ville blive mødt med et politisk flertal for at give
lige adgang for alle kvinder til kunstig befrugtning uanset civilstand og
seksuel orientering. Håbet blev bestyrket, idet en gruppe af Venstres
folketingsmedlemmer havde fået indenrigs- og sundhedsministeren til at
præsentere et notat, som kunne danne basis for et ændringsforslag, der kunne
sikre alle kvinder en lige og gratis adgang til kunstig befrugtning i det
offentlige sundhedsvæsen.
Fra en gruppe i partiet
Venstre har man i pressen (Politiken den 27. januar 2006)
kunnet læse, at de ville stille et ændringsforslag, som »giver
læger adgang til at give enlige og lesbiske kvinder kunstig befrugtning«.
Dette
ændringsforslag er imidlertid ikke blevet stillet af Venstre,
hvorfor Socialdemokratiet
sammen med Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten har stillet et ændringsforslag om kvinders adgang
til kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering.
Socialdemokratiet finder
det veldokumenteret, at børn af enlige og lesbiske par trives lige så godt,
som
alle andre børn med de samme muligheder og de samme risici. Der er derfor
ikke
noget i børnenes udviklingsmuligheder, der taler imod denne lige adgang.
Socialdemokratiet er også medstiller
til det ændringsforslag, der indebærer, at der kan ske både æg- og
sæddonation,
når det efter en sundhedsfaglig vurdering er fastslået, at parret ikke ellers
kan opnå graviditet og fødsel af et barn.
Socialdemokratiet støtter
naturligvis også de afledte konsekvensændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter
lovforslaget, der rummer klare fremskridt, når det gælder kunstig
befrugtning.
På afgørende punkter retter lovforslaget dog ikke op på det, der i Det
Radikale
Venstres øjne er en helt utilfredsstillende retstilstand. Det gælder primært
lesbiskes og enliges manglende ligestilling i forhold til kunstig
befrugtning.
Et vigtigt fremskridt er den nye bestemmelse, der sikrer, at
også kvinder, der ikke selv er i behandling med kunstig befrugtning, kan
donere
æg. Det Radikale Venstre mener, det er den enkelte kvindes ret at tage denne
beslutning – på samme måde som voksne, myndige personer f.eks. kan
beslutte at
donere den ene nyre bort. Det tæller i denne sammenhæng, at den
hormonstimulering, som ægdonationen forudsætter, i dag er forbundet med
mærkbart
færre gener for den enkelte kvinde end tidligere. Det Radikale Venstre kan
derfor
helhjertet støtte, at alle kvinder fremover får mulighed for at donere æg.
Håbet er, at den nye bestemmelse kan bidrage til at løse den alvorlige
mangel på æg, der forvolder barnløse års ventetid. Det er dog ikke muligt at
forudse, hvor mange kvinder der fremover vil vælge at gøre brug af den nye
mulighed. Hvis ikke det lykkes på længere sigt at reducere ventetiden til æg
markant, bør krydset donation overvejes som en alternativ løsning. Krydset
donation betyder, at et familiemedlem eller en nærstående til et par giver et
æg, hvorpå parret får et andet æg fra den samlede »pulje« af æg.
En anden væsentlig forbedring er, at opbevaringstiden for
nedfrosne æg forlænges fra 2 år til 5 år. Det er teknisk/lægefagligt fuldt
forsvarligt og på omgangshøjde med andre lande – og så giver det de par,
der
har været i behandling, længere tid efter første barns fødsel, hvis de ønsker
at gøre brug af de resterende æg.
I den forbindelse mener Det Radikale Venstre, at lovforslaget har
fundet en fornuftig balance i spørgsmålet om, hvor mange børn det offentlige
skal hjælpe til med via kunstig befrugtning. Lovforslaget cementerer den
»halvanden
barns« politik, der har været hovedreglen i amterne. Den medfører, at par,
der
har fået et første barn via kunstig befrugtning, har ret til at gøre brug af
de
resterende nedfrosne æg. Det udtrykker en god balance mellem ønsket om at
hjælpe par med at få børn og prioriteringen af de offentlige ressourcer. Den
offentlige
ekstraudgift i forbindelse med opsætningen af æg i anden omgang er netop
minimal.
Det er rigtigt i dette tilfælde at gennemføre et ensartet princip på tværs af
regionerne. Det er ikke rimeligt, hvis man kan få hjælp til flere børn, blot
fordi man tilfældigvis har bosat sig i en given del af landet.
For Det Radikale Venstre er det derimod uacceptabelt, at
regeringen fortsat ikke vil ligestille lesbiske og enlige kvinder med den
øvrige del af befolkningen, når det gælder kunstig befrugtning. Det afgørende
i
Det Radikale Venstres øjne er, om man betragter henholdsvis lesbiske og
enlige
kvinder som lige så gode forældre som andre. Det gør Det Radikale Venstre, og
derfor ønsker Det Radikale Venstre fuld ligestilling.
Et argument mod denne ligestilling har været, at enlige og
lesbiske kvinder »jo ikke er syge« og derfor heller ikke bør nyde godt af
tilbuddet om kunstig befrugtning. Ræsonnementet er, at vores
skattefinansierede
sundhedsvæsen kun er til brug for behandling af syge. Det mener Det Radikale
Venstre
også er et rigtigt princip, men det holder ikke vand i dette tilfælde.
Kendsgerningen er, at kunstig befrugtning allerede i dag gives, selv om der
ikke kan konstateres helbredsmæssige årsager til, at et par ikke er lykkedes
med at få børn. I disse tilfælde konstateres parret at være »uforklarligt
barnløst« – og her tilbydes kunstig befrugtning alligevel. Konklusionen
er, at
man altså heller ikke i dag skal være syg for at komme i behandling med
kunstig
befrugtning. Det eneste logiske er på den baggrund at give fuld adgang til
kunstig befrugtning for også enlige henholdsvis lesbiske kvinder.
Det kan dog være relevant at spørge, om kunstig befrugtning generelt
også skal være en gratis ydelse inden for det offentlige sundhedsvæsen. Det
er
en debat, Det Radikale Venstre vil rejse – men det skal ske som led i en
samlet
debat om brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. Systemet er i dag så ulogisk og
skævt, at det er meningsløst blot at diskutere hjørner løsrevet. Det Radikale
Venstres ambition er ikke at øge brugerbetalingen i sundhedsvæsenet, men at
skabe en samlet mere socialt retfærdig og fagligt begrundet brugerbetaling.
Det Radikale Venstre ønsker, at par, hvor begge er infertile, og
hvor der derfor er brug for både æg- og sæddonation, også skal være omfattet
af
muligheden for kunstig befrugtning. Regeringen er imod – ud fra et
argument om,
at et barn bør have mindst én biologisk forælder. Det er et besynderligt
argument, når man i øvrigt her i landet tillader adoption og mener, at også
adopterede børn kan få et godt liv, selv om de ikke er vokset op med en
biologisk forælder. Det Radikale Venstres udgangspunkt er, at mennesker skal
have mulighed for at vælge at få børn, hvis det i øvrigt er i tråd med
barnets
tarv. Det mener Det Radikale Venstre, at det er – også selv om ingen af
forældrene er biologiske.
Det leder samtidig hen til spørgsmålet om donoranonymitet, som
regeringen har valgt at bevare. For Det Radikale Venstre er anonymitet i
modstrid med barnets tarv. Sætter man barnet først, taler alt for at ophæve
anonymiteten. Dvs. give barnet ret til at kende sit biologiske ophav, hvis
hun
eller han måtte ønske det. Flere sammenlignelige lande, herunder Sverige,
Norge, Holland og Storbritannien, har ophævet donoranonymiteten. Det har
ganske
vist medført et fald i antallet af donorer, men heller ikke mere end, at
mange
fortsat ønsker at donere også uden anonymitet.
Det Radikale Venstre erkender dog, at der er et reelt dilemma
mellem at sikre på den ene side barnets tarv og på den anden side sikre nok
donorer. Af samme grund er Det Radikale Venstre åbne over for at overveje
også
andre modeller, herunder en såkaldt to-strenget løsningsmodel, hvor der er
mulighed for at vælge åben henholdsvis anonym donation. Den model løser på
mange måder dilemmaet. For her står det dels donorerne frit for, om de vil
donere anonymt eller åbent. Dels vil den/de, der behandles med kunstig
befrugtning, have frit valg mellem anonym og åben donation. Desværre har
indenrigs-
og sundhedsministeren blankt afvist at afdække disse muligheder, som ellers
oplagt
er i barnets interesse. Først har indenrigs- og sundhedsministeren afvist at
yde teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslag, der kunne
indføre
en sådan to-strenget model, under henvisning til at det ikke er »muligt at
udarbejde
udkast til en sådan lovtekst uden en nærmere analyse«. Dernæst har han afvist
at nedsætte et udvalg, der kunne udarbejde denne analyse. På den måde har
indenrigs-
og sundhedsministeren reelt kortsluttet Folketingets muligheder for at komme
videre ad det spor. Det beklager Det Radikale Venstre dybt.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget bemærker, at SF er glade for, at der med lovforslaget
sker en liberalisering af reglerne for kunstig befrugtning. SF finder
grundlæggende, at der er fundet en rimelig balance i lovforslaget, men
havde på nogle områder gerne set en yderligere liberalisering i forhold
til det, der ligger i lovforslaget.
Navnlig havde SF håbet,
at der havde vist sig et politisk flertal for en ligestilling af kvinders
adgang
til kunstig befrugtning, således at alle kvinder kunne få lige adgang til
kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. SF havde på
baggrund af tilkendegivelserne fra en gruppe medlemmer af Venstre
og indenrigs- og sundhedsministerens notat af 25. januar 2006 om
rammerne
for kunstig befrugtning i relation til kvinder og lesbiske
par forventet,
at disse medlemmer af Venstre havde stillet ændringsforslag herom.
Dette er desværre ikke
sket, hvorfor SF sammen med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og
Enhedslisten
har stillet ændringsforslag, der giver kvinder lige adgang til kunstig
befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Det er velkendt,
at børn der vokser op hos enlige og lesbiske par trives
og
er lige så velfungerende som andre børn. SF finder derfor ikke, at
der er saglige argumenter imod en sådan ligestilling. Efter SFs
opfattelse er det yderst beklageligt, at den
foreslåede ligestilling
tilsyneladende alligevel ikke har den politiske opbakning, som der i flere
sammenhænge er givet udtryk for.
SF havde også gerne set,
at lovforslaget havde åbnet op for, at der kunne ske både æg- og sæddonation
i
de tilfælde, hvor det efter en sundhedsfaglig vurdering er fastslået, at
parret
ellers ikke kan opnå graviditet og fødsel af et barn. Det vil sige
i
de tilfælde, hvor både kvinden og manden er infertile. Da
dette
element imidlertid ikke indgår i lovforslaget, og indenrigs- og
sundhedsministeren ikke har ønsket at stille ændrringforslag herom, har
SF sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre stillet
ændringsforslag herom.
I forhold til spørgsmålet
om vurdering af forældreuegnethed, finder SF, at det er meget vanskeligt at
vurdere, hvilke forhold og kriterer der skal afgøre, om man er en egnet
forælder. SF finder imidlertid, at lovforslagets indhold i forhold til
vurdering af forældreuegnetheden er rimelig og vil derfor kunne slutte
op
herom.
Endelig er SF meget
tilfreds med, at donoranonymiteten bevares i lovforslaget. SF tror på
baggrund
af de erfaringer, man har herom i andre lande bl.a. Sverige, at en
ophævelse af donoranonymiteten vil indebære, at antallet at sæddonorer
vil
falde drastisk.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr 1-3 og 5-9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
§
1 a, stk. 1,
ændres »par« til: »enlige kvinder, der ikke har børn, og par«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand
og seksuel orientering]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§
1 a, stk. 2,
ændres »par« til: »en enlig kvinde eller et par« og »parret«
til: »den enlige kvinde eller parret«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand
og seksuel orientering]
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
»
§ 3
ophæves«.«
[Ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand og seksuel orientering]
Af
et
mindretal
(S, RV og SF):
4)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»02.
I
§
5, stk. 1,
indsættes efter »partner«: », jf. dog stk. 2«.
03.
I
§ 5
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder dog
ikke anvendelse, hvis det efter en sundhedsfaglig vurdering må anses for
sikkert fastslået, at der hos et par ikke vil kunne opnås graviditet og
fødsel
af et barn, med mindre såvel sædcellen som ægcellen stammer fra andre end
kvinden og manden.««
[Indførelse af mulighed
for både æg- og sæddonation, når både manden og kvinden er infertile]
Af
et
mindretal
(S, RV, SF og EL):
5)
I det under
nr. 2
foreslåede
§
6 a, stk. 1,
ændres »et pars« til: »en enlig kvindes eller et pars«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand
og seksuel orientering]
6)
I det under
nr. 2
foreslåede
§
6 a, stk. 2,
ændres »et pars« til: »en enlig kvindes eller et pars« og »parrets« til: »den
enlige kvindes eller parrets«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand
og seksuel orientering]
7)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 14, stk. 2,
der bliver stk.
1, ændres to steder »det modtagende par« til: »den modtagende kvinde eller
det
modtagende par«.«
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand
og seksuel orientering]
8)
Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»05.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »dennes
ægtefælle« til: »fra dennes eventuelle ægtefælle«.
06.
I
§ 24
ændres »et par« til: »en
kvinde eller et par«.«
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand
og seksuel orientering]
9)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»07.
I
§ 29, stk. 2,
ændres »og det
par« til: »og den kvinde eller det par«.«
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset
civilstand
og seksuel orientering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om
konsekvensændring af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig
befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Ændringsforslaget har
til
formål at præcisere den i lovforslaget foreslåede §
1 a, stk. 1, således at der ikke er tvivl om,
at enlige kvinder, der ikke har børn, på samme måde som par (herunder
lesbiske par), der ikke har fælles børn, har adgang til kunstig
befrugtning på offentlige sygehuse.
Til nr. 2
Der er tale om
konsekvensændring af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig
befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Ændringsforslaget har
til
formål at præcisere, at den i lovforslaget foreslåede §
1 a, stk. 2, om at par, der har nedfrosne æg
efter fødsel af det første barn, kan få foretaget ægoplægning, også
omfatter enlige kvinder. Par forudsættes også at omfatte lesbiske par.
Til nr. 3
Efter den gældende § 3 i lov om kunstig befrugtning i
forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. må kunstig
befrugtning i dag kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen
med
en mand i et ægteskabslignende forhold.
Med ændringsforslaget ophæves den gældende § 3.
Ændringsforslaget sikrer således, at der skabes ligestilling af kvinders
adgang
til kunstig befrugtning, uanset kvindens civilstand og seksuel orientering.
Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer i
betingelserne for, at kvinder kan få foretaget kunstig befrugtning.
Til nr. 4
Efter gældende bestemmelse
i § 5 i lov om kunstig befrugtning må der ikke etableres en graviditet, der
indebærer både æg- og sæddonation.
Ændringsforslaget medfører,
at det fremover bliver muligt at etablere en graviditet, der indebærer både
æg-
og sæddonation i de tilfælde, hvor det efter en sundhedsfaglig vurdering er
fastslået,
at parret ellers ikke vil kunne opnå graviditet og fødsel af et barn.
Ændringsforslaget har således til formål at sikre, at der også bliver adgang
til kunstig befrugtning for par, hvor det både er manden og kvinden, der har
fertilitetsproblemer.
Til nr. 5 og 6
Der er tale om
konsekvensændringer af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig
befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Ændringsforslaget har
til
formål at præcisere, at den i lovforslaget foreslåede §
6 a
om forældreuegnethed også omfatter enlige
kvinder, idet lesbiske par forudsættes omfattet af betegnelsen »par«.
Til nr. 7 og 9
Der er tale om tekniske
konsekvensændringer af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig
befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering af en række gældende
bestemmelser i loven om kunstig befrugtning.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Joan Erlandsen (V)
Birgitte Josefsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
nfmd.
Jørgen Winther (V)
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF)
Helle Sjelle (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Lone Møller (S)
Karen Hækkerup (S)
Karen J. Klint (S)
Lene Hansen (S)
Charlotte Fischer (RV)
Morten Østergaard (RV)
Kamal Qureshi (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 151
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra lovforslag nr. L 187 fra
folketingsåret 2003-04
2
Notat af 25/1-06 om rammerne for kunstig befrugtning i
relation til enlige kvinder og lesbiske par, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
3
Aflysning af teknisk gennemgang af lovforslaget
4
Henvendelse af 26/1-06 fra Hans Pauli Sundstein,
Grindsted
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Henvendelse af 23/10-05 fra Dansk Fertilitetsselskab
7
Henvendelse af 3/3-06 fra Landsforeningen for bøsser og
lesbiske
8
Henvendelse af 26/2-06 fra Helle Schønfeldt,
Frederiksberg C
9
Materiale modtaget af Nordisk Cryobank ved foretræde den
15/3-06
10
Henvendelse af 13/3-06 fra Camilla Blay Steiner, Hillerød
11
1. udkast til betænkning
12
Henvendelse af 20/3-06 fra Landsforeningen for
Ufrivilligt Barnløse
13
Materiale modtaget af Dansk Fertilitetsselskab ved møde
den 29/3-06
14
Henvendelse af 20/4-06 fra Landsforeningen for
Ufrivilligt Barnløse
15
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse
16
Fortrolig omdelt henvendelse
17
2. udkast til betænkning
18
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse
19
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 151
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om lovforslaget indeholder forslag til ændringer,
som ikke har været sendt i høring i forbindelse med det tidligere lovforslag
fra folketingsåret 2003-04, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 26/1-06 fra Hans
Pauli Sundstein, Grindsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm., om lovforslaget giver adgang til, at familier, der
allerede har fået barn ved hjælp af kunstig befrugtning, kan få hjælp til
barn nr. 2, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag til at sikre hel eller delvis donoranonymitet, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke vurderingskriterier kommunerne i dag
lægger til grund, når de skal beslutte, om et barn skal tvangsfjernes, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvor mange børn der årligt tvangsfjernes
umiddelbart efter fødsel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvilke begrundelser kommunerne typisk har
anvendt, når de har tvangsfjernet nyfødte børn, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilke ankemuligheder forældre, der har fået
tvangsfjernet deres barn ved fødslen, har, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilke sammenlignelige lande, der har ophævet
donoranonymitet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
10
Spm., om ministeren har kendskab til lande, hvor der er
mulighed for at vælge mellem anonym og ikkeanonym donation, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om uddybning af muligheden for både æg- og
sæddonation fra anonyme donorer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens
svar herpå
12
Spm. om redegørelse for de nærmere regler for
donoranonymitet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
13
Spm. om, hvad det koster i offentligt henholdsvis privat
regi at få opbevaret nedfrosne æg i 5 år, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvad det koster i privat regi at få opsat et æg,
der tidligere har været nedfrosset, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm. om den nuværende praksis, om at par kan få tilbudt
maksimalt 3 behandlinger, videreføres, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorfor et narkotikamisbrug hos kvinden ikke
altid skal føre til, at kunstig befrugtning ikke kan indledes, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorfor et narkotikamisbrug hos manden ikke
altid skal føre til, at kunstig befrugtning ikke kan indledes, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om prisen for behandling og udtagning af æg fra
donorkvinder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om det ifølge gældende lov er tilladt at nedfryse
både befrugtede æg og ubefrugtede æg, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/3-06 fra
Landsforeningen for bøsser og lesbiske, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorfor lægen ikke skal indhente de sociale
myndigheders vurdering forud for behandling med kunstig befrugtning, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, så
læger pålægges at indhente de sociale myndigheders vurdering forud for
behandling med kunstig befrugtning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så læger
pålægges at indhente de sociale myndigheders vurdering forud for behandling
med kunstig befrugtning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
24
Spm. om kommentar til henvendelse af 26/2-06 fra Helle
Schønfeldt, Frederiksberg C, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
25
Spm. om kommentar til materiale modtaget af Nordisk
Cryobank ved foretræde den 15/3-06, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/3-06 fra Camilla
Blay Steiner, Hillerød, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
27
Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-06 fra
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om kommentar til materiale fra Dansk
Fertilitetsselskab, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
29
Spm. om begrundelsen for, at der ikke foretages
fertilitetsvurdering i forbindelse med kunstig befrugtning og insemination,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvad det vil koste, hvis man indfører krav om
fertilitetsvurdering i forbindelse med kunstig befrugtning og insemination,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvad det vil koste, hvis lesbiske og enlige
kvinder får vederlagsfri adgang til kunstig befrugtning og insemination, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om ministerens holdning til et ændringsforslag, der
sikrer, at der kan ske både æg- og sæddonation, når såvel kvinden som hendes
partner er infertile, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
33
Spm. om begrundelsen for, at der i dag ikke må etableres
en graviditet, der indebærer både æg- og sæddonation, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
34
Spm. om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
35
Spm., om det er korrekt, at de nye behandlingsformer
medfører, at der næsten ikke bliver æg til overs til nedfrysning, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, der fjerner loftet om, at det offentlige sygehusvæsen kun
skal yde behandling indtil et par har fået ét fællesbarn, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, der ved bevarelse af loftet på behandling til ét fællesbarn,
giver parret mulighed for behandling til opnåelse af flere børn ved betaling,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm., om ministeren vil nedsætte et udvalg, der bl.a.
skal belyse muligheden for en hel eller delvis ophævelse af
donoranonymiteten, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
39
Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-06 fra
Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om ministerens forventninger til effekten af, at
kvinder, der ikke er i behandling, fremover skal kunne donere æg, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om kommentar til fortrolig omdelt henvendelse, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om uddybning af reglerne, der afgør, om et
nedfrosset æg kan komme ind under den ny 5-års-regel, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om uddybning af ikrafttrædelsesbestemmelsen for den
ny 5-års-regel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 33 og 42 og indenrigs- og sundhedsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra DF. Spørgsmål 38 og indenrigs- og
sundhedsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 33:
Hvad er begrundelsen for, at der i dag ikke må etableres en
graviditet, der indebærer både æg- og sæddonation?
Svar:
Bestemmelsen i § 5 er en uændret videreførelse af retstilstanden
inden lovens ikrafttræden den 1. oktober 1997. Det fremgik således af
Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993, at »betingelsen for at
transferere et befrugtet æg til en kvinde er, at mindst den ægcelle eller den
sædcelle, som har dannet det befrugtede æg, biologisk set skal hidrøre fra
kvinden, respektive manden i parret, som modtager den reproduktionsfremmende
behandling.«
Baggrunden for bestemmelsen er en etisk vurdering af forældreskabet
og familiedannelsen, idet man af hensyn til barnet ville sikre, at det
voksede
op med mindst en genetisk mor eller en genetisk far.
Jeg kan tilføje, at en tilsvarende begrænsning, så vidt det er
oplyst over for mig, er gældende i såvel Sverige som i Island.
Spørgsmål 38:
Med henvisning til ministerens besvarelse af
spørgsmål 4 bedes ministeren oplyse, om han vil være indstillet på at
nedsætte
et udvalg, der ud fra bla. etiske, sundhedsfaglige og praktiske aspekter skal
undersøge, belyse og vurdere konsekvenser af forskellige muligheder og
variationer for
a)
en
hel eller delvis ophævelse af donoranonymiteten, f.eks. modeller, hvor donor
accepterer ingen anonymitet, eller ophævelse af anonymitet, hvis barnet
ønsker
det ved sit fyldte 18. år eller senere, eller andre varianter på
anonymitetslempelse
b)
indførelse af bestemmelser,
der skal sikre sporbarhed i tilfælde af alvorlig sygdom hos barnet, uden
nødvendigvis at anonymiteten mellem donor og barnet/de juridiske forældre
brydes. Heri kan også indgå en vurdering af behovet for gensidighed i
sporbarheden, hvis det er donor, der rammes af alvorlig sygdom. Eller hvis
biologiske halvsøskende rammes af alvorlige sygdomme herunder bør
også
belyses, i hvilke forhold børn og unge under 18 år selv kan være donor?
Spørgeren er opmærksom på, at såvel de juridiske forældre som donor
vil skulle underskrive en samtykkeerklæring forud for det lægelig valg af
match
mellem donor og juridiske forældre.
Vil ministeren endvidere give tilsagn om, at en sådan
arbejdsgruppe kan afslutte sit arbejde, således at der kan tilsendes udvalget
en rapport om arbejdsgruppens arbejde og konklusioner inden for et år?
Svar:
Lad mig indledningsvis bemærke, at ophævelse af
donoranonymiteten indeholder forskellige hensyn til forskellige parter. Dette
er der redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det konkluderes,
at regeringen efter en samlet afvejning ikke har fundet anledning til at
foreslå
ophævelse af anonymiteten.
Jeg finder, at der i besvarelsen af spørgsmål 4 er givet en
grundig redegørelse for en række af de overvejelser, der skal gøres, hvis der
skal ændres i anonymitetsreglerne.
Jeg mener ikke, at der her og nu er behov for et udvalgsarbejde
som nævnt i spørgsmålet. Jeg har svært ved at se, hvordan et udvalgsarbejde
kan
bidrage yderligere til den politiske afklaring, som må være en forudsætning
for
at gå videre med overvejelser om ændring af anonymitetsreglerne.
Spørgsmål 42:
Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål 41 sammenholdt
med bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, bedes ministeren uddybe, om
det er datoen for lovens vedtagelse eller datoen for den pågældende
bestemmelses ikrafttrædelsestidspunkt (dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende),
der afgør, om et nedfrosset æg kan komme ind under den ny 5-års-regel, idet
overgangsbestemmelsen forstås således, at den gældende 2-års nedfrysningstid
for nedfrosne æg ikke må være udløbet på tidspunktet for den relevante af
disse
to datoer. Såfremt det er dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, der er
den
afgørende dato, bedes oplyst, hvornår ministeren forventer loven
offentliggjort
i Lovtidende, hvis loven vedtages senest den 2. juni 2006.
Svar:
Lovens overgangsbestemmelse om nedfrysningstidens længde på 5 år
får virkning fra lovens ikrafttræden, det vil sige dagen efter lovens
offentliggørelse i Lovtidende.
Loven finder herefter anvendelse på æg, hvis nedfrysningstid på
2 år endnu ikke er udløbet, således at disse æg kan forblive nedfrosset i i
alt
5 år inklusive den tid, de allerede har været nedfrosset.
Hvis loven vedtages den 2. juni 2006, vil den kunne træde i
kraft den 10. juni 2006.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (26. januar 2006) - L 151 Retsinformation · 26. januar 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg) Retsinformation · 12. juli 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg) Retsinformation · 2. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Retsinformation · 16. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. samt sundhedsloven (Egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen og justering af regler om vurdering af forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning m.v.) Retsinformation · 11. december 2010
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Retsinformation · 24. maj 2000