Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg)

2005/1 BTL 151Betænkning over lovforslagFolketinget13. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 17. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kunstig

befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

m.v.

(Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering

af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af

opbevaringstiden for nedfrosne æg)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets,

Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-9. Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har

stillet

ændringsforslag nr. 4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2006 og var til 1.

behandling den 2. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring forud for

fremsættelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren henviser i lovforslagets

bemærkninger til den høring, der blev foretaget forud for det tidligere

lovforslag nr. L 187, folketingsåret 2003-04, som ikke blev færdigbehandlet

Læs alt

af

Folketinget. Høringssvar og –notat vedrørende lovforslag nr. L 187 er

omdelt

som bilag 1 på lovforslaget. Endvidere henvises til indenrigs- og

sundhedsministerens svar på spørgsmål 1 om, hvilke elementer i lovforslaget

der

ikke har været sendt i høring i forbindelse med lovforslag nr. L 187,

folketingsåret 2003-04.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Fertilitetsselskab,

Landsforeningen for bøsser og

lesbiske,

Landsforeningen for Ufrivilligt

Barnløse,

Nordisk Cryobank,

Helle Schønfeldt,

Frederiksberg,

Camilla Blay Steiner, Hillerød

og

Hans Pauli Sundstein,

Grindsted.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Landsforeningen for bøsser og

lesbiske,

Landsforeningen for Ufrivilligt

Barnløse og

Nordisk Cryobank.

Møder med organisationer m.v.

Udvalget har endvidere afholdt et møde med Dansk

Fertilitetsselskab om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 43 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af

udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer bemærker, at Dansk Folkeparti kan

tilslutte sig lovforslaget, der bl.a. indebærer, at opbevarings- og

nedfrysningstiden

af æg bliver ændret fra 2 til 5 år, så barnløse par har mulighed for en bedre

planlægning af en familieforøgelse.

Desuden kan Dansk Folkeparti tilslutte sig, at der nu gives

mulighed for, at ægdonation kan ske anonymt fra en rask kvinde, således at

der

er en parallel linje med reglerne for sæddonation. Der har længe i Danmark

været for få æg til behandling af barnløse i forhold til behovet, hvilket har

gjort, at mange kvinder har måttet tage til udlandet for at blive behandlet

for

barnløshed. Dansk Folkeparti mener, at man med denne humanitære indsats giver

bedre mulighed for, at barnløse pars ønsker bliver imødekommet inden for

landets grænser.

Vedrørende forældreuegnethed lægger Dansk Folkeparti vægt på, at

der med lovforslagets vedtagelse skal foretages en faglig vurdering af en

læge,

som skal bedømme et pars egnethed som forældre, inden en behandling med

kunstig

befrugtning indledes. Dansk Folkeparti lægger vægt på, at det også i denne

sammenhæng er barnets tarv, der bør være i fokus, således at et barn ikke

kommer

til verden i en familie, hvor der kan være et udtalt misbrug af alkohol eller

narkotiske

stoffer, eller hvor der er alvorlige psykosociale problemer. Dansk Folkeparti

mener, at der er vægtige grunde til, at en sådan lovhjemmel nu bliver indført

–

dog med mulighed for at kunne klage over afgørelsen.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget kan tilslutte sig lovforslagets ændringer omkring

–

adgangen til kunstig befrugtning for par uden fælles børn

–

adgangen til at få opsat overskydende nedfrosne æg inden for en

periode på 5 år, som også bliver grænsen for opbevaringstiden af nedfrosne æg

–

adgangen til, at kvinder kan donere æg

Desuden støtter

Socialdemokratiet lovforslagets del om fastlæggelse af kriterier for

forældreuegnethed,

idet den gældende lov ikke er klar på dette område.

Socialdemokratiet havde

gerne set, at reglerne omkring donoranonymitet blev gjort mere smidige, idet

det under udvalgsarbejdet er godtgjort, at man godt i praksis kan

administrere

et flerstreget system for donoranonymitet. Socialdemokratiet har derfor

forespurgt indenrigs- og sundhedsministeren, om regeringen vil være

indstillet på at nedsætte et udvalg, der ud fra bl.a. etiske, sundhedsfaglige

og praktiske aspekter skal undersøge, belyse og vurdere konsekvenserne af

forskellige muligheder og variationer af donoranonymitet.

Socialdemokratiet beklager

derfor ministerens svar på spørgsmål 38, hvor ministeren skarpt og

unuanceret afviser gradueringer af anonymiteten. Men svaret vil ikke afholde

Socialdemokratiet fra fortsat at arbejde for en vurdering af flere

former

for anonymitet.

I forhold til sporbarhed

af donor finder Socialdemokratiet, at dette kan være ønskeligt i en

situation,

hvor et barn undfanget ved kunstig befrugtning, under livstruende

sygdomsbehandling får behov for en behandling, der alene kan gennemføres med

organisk materiale fra en person, som den syge har fælles genetiske anlæg

med.

Dette ønske blev også drøftet under behandlingen af lovforslag nr.

L

138 (vævsloven), hvor ministeren i sit svar på spørgsmål 9 lovede at

vende

tilbage med en orientering om EU-reglerne omkring kønsceller, når

»Kommissionen

har udstedt 2. tekniske direktiv, og direktivet er blevet offentliggjort i

Den

Europæiske Unions Tidende«.

Når denne

orientering har fundet sted, vil Socialdemokratiet tage stilling

til,

om det giver anledning til nye politiske initiativer.

Socialdemokratiet havde

håbet, at lovforslaget ville blive mødt med et politisk flertal for at give

lige adgang for alle kvinder til kunstig befrugtning uanset civilstand og

seksuel orientering. Håbet blev bestyrket, idet en gruppe af Venstres

folketingsmedlemmer havde fået indenrigs- og sundhedsministeren til at

præsentere et notat, som kunne danne basis for et ændringsforslag, der kunne

sikre alle kvinder en lige og gratis adgang til kunstig befrugtning i det

offentlige sundhedsvæsen.

Fra en gruppe i partiet

Venstre har man i pressen (Politiken den 27. januar 2006)

kunnet læse, at de ville stille et ændringsforslag, som »giver

læger adgang til at give enlige og lesbiske kvinder kunstig befrugtning«.

Dette

ændringsforslag er imidlertid ikke blevet stillet af Venstre,

hvorfor Socialdemokratiet

sammen med Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten har stillet et ændringsforslag om kvinders adgang

til kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering.

Socialdemokratiet finder

det veldokumenteret, at børn af enlige og lesbiske par trives lige så godt,

som

alle andre børn med de samme muligheder og de samme risici. Der er derfor

ikke

noget i børnenes udviklingsmuligheder, der taler imod denne lige adgang.

Socialdemokratiet er også medstiller

til det ændringsforslag, der indebærer, at der kan ske både æg- og

sæddonation,

når det efter en sundhedsfaglig vurdering er fastslået, at parret ikke ellers

kan opnå graviditet og fødsel af et barn.

Socialdemokratiet støtter

naturligvis også de afledte konsekvensændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter

lovforslaget, der rummer klare fremskridt, når det gælder kunstig

befrugtning.

På afgørende punkter retter lovforslaget dog ikke op på det, der i Det

Radikale

Venstres øjne er en helt utilfredsstillende retstilstand. Det gælder primært

lesbiskes og enliges manglende ligestilling i forhold til kunstig

befrugtning.

Et vigtigt fremskridt er den nye bestemmelse, der sikrer, at

også kvinder, der ikke selv er i behandling med kunstig befrugtning, kan

donere

æg. Det Radikale Venstre mener, det er den enkelte kvindes ret at tage denne

beslutning – på samme måde som voksne, myndige personer f.eks. kan

beslutte at

donere den ene nyre bort. Det tæller i denne sammenhæng, at den

hormonstimulering, som ægdonationen forudsætter, i dag er forbundet med

mærkbart

færre gener for den enkelte kvinde end tidligere. Det Radikale Venstre kan

derfor

helhjertet støtte, at alle kvinder fremover får mulighed for at donere æg.

Håbet er, at den nye bestemmelse kan bidrage til at løse den alvorlige

mangel på æg, der forvolder barnløse års ventetid. Det er dog ikke muligt at

forudse, hvor mange kvinder der fremover vil vælge at gøre brug af den nye

mulighed. Hvis ikke det lykkes på længere sigt at reducere ventetiden til æg

markant, bør krydset donation overvejes som en alternativ løsning. Krydset

donation betyder, at et familiemedlem eller en nærstående til et par giver et

æg, hvorpå parret får et andet æg fra den samlede »pulje« af æg.

En anden væsentlig forbedring er, at opbevaringstiden for

nedfrosne æg forlænges fra 2 år til 5 år. Det er teknisk/lægefagligt fuldt

forsvarligt og på omgangshøjde med andre lande – og så giver det de par,

der

har været i behandling, længere tid efter første barns fødsel, hvis de ønsker

at gøre brug af de resterende æg.

I den forbindelse mener Det Radikale Venstre, at lovforslaget har

fundet en fornuftig balance i spørgsmålet om, hvor mange børn det offentlige

skal hjælpe til med via kunstig befrugtning. Lovforslaget cementerer den

»halvanden

barns« politik, der har været hovedreglen i amterne. Den medfører, at par,

der

har fået et første barn via kunstig befrugtning, har ret til at gøre brug af

de

resterende nedfrosne æg. Det udtrykker en god balance mellem ønsket om at

hjælpe par med at få børn og prioriteringen af de offentlige ressourcer. Den

offentlige

ekstraudgift i forbindelse med opsætningen af æg i anden omgang er netop

minimal.

Det er rigtigt i dette tilfælde at gennemføre et ensartet princip på tværs af

regionerne. Det er ikke rimeligt, hvis man kan få hjælp til flere børn, blot

fordi man tilfældigvis har bosat sig i en given del af landet.

For Det Radikale Venstre er det derimod uacceptabelt, at

regeringen fortsat ikke vil ligestille lesbiske og enlige kvinder med den

øvrige del af befolkningen, når det gælder kunstig befrugtning. Det afgørende

i

Det Radikale Venstres øjne er, om man betragter henholdsvis lesbiske og

enlige

kvinder som lige så gode forældre som andre. Det gør Det Radikale Venstre, og

derfor ønsker Det Radikale Venstre fuld ligestilling.

Et argument mod denne ligestilling har været, at enlige og

lesbiske kvinder »jo ikke er syge« og derfor heller ikke bør nyde godt af

tilbuddet om kunstig befrugtning. Ræsonnementet er, at vores

skattefinansierede

sundhedsvæsen kun er til brug for behandling af syge. Det mener Det Radikale

Venstre

også er et rigtigt princip, men det holder ikke vand i dette tilfælde.

Kendsgerningen er, at kunstig befrugtning allerede i dag gives, selv om der

ikke kan konstateres helbredsmæssige årsager til, at et par ikke er lykkedes

med at få børn. I disse tilfælde konstateres parret at være »uforklarligt

barnløst« – og her tilbydes kunstig befrugtning alligevel. Konklusionen

er, at

man altså heller ikke i dag skal være syg for at komme i behandling med

kunstig

befrugtning. Det eneste logiske er på den baggrund at give fuld adgang til

kunstig befrugtning for også enlige henholdsvis lesbiske kvinder.

Det kan dog være relevant at spørge, om kunstig befrugtning generelt

også skal være en gratis ydelse inden for det offentlige sundhedsvæsen. Det

er

en debat, Det Radikale Venstre vil rejse – men det skal ske som led i en

samlet

debat om brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. Systemet er i dag så ulogisk og

skævt, at det er meningsløst blot at diskutere hjørner løsrevet. Det Radikale

Venstres ambition er ikke at øge brugerbetalingen i sundhedsvæsenet, men at

skabe en samlet mere socialt retfærdig og fagligt begrundet brugerbetaling.

Det Radikale Venstre ønsker, at par, hvor begge er infertile, og

hvor der derfor er brug for både æg- og sæddonation, også skal være omfattet

af

muligheden for kunstig befrugtning. Regeringen er imod – ud fra et

argument om,

at et barn bør have mindst én biologisk forælder. Det er et besynderligt

argument, når man i øvrigt her i landet tillader adoption og mener, at også

adopterede børn kan få et godt liv, selv om de ikke er vokset op med en

biologisk forælder. Det Radikale Venstres udgangspunkt er, at mennesker skal

have mulighed for at vælge at få børn, hvis det i øvrigt er i tråd med

barnets

tarv. Det mener Det Radikale Venstre, at det er – også selv om ingen af

forældrene er biologiske.

Det leder samtidig hen til spørgsmålet om donoranonymitet, som

regeringen har valgt at bevare. For Det Radikale Venstre er anonymitet i

modstrid med barnets tarv. Sætter man barnet først, taler alt for at ophæve

anonymiteten. Dvs. give barnet ret til at kende sit biologiske ophav, hvis

hun

eller han måtte ønske det. Flere sammenlignelige lande, herunder Sverige,

Norge, Holland og Storbritannien, har ophævet donoranonymiteten. Det har

ganske

vist medført et fald i antallet af donorer, men heller ikke mere end, at

mange

fortsat ønsker at donere også uden anonymitet.

Det Radikale Venstre erkender dog, at der er et reelt dilemma

mellem at sikre på den ene side barnets tarv og på den anden side sikre nok

donorer. Af samme grund er Det Radikale Venstre åbne over for at overveje

også

andre modeller, herunder en såkaldt to-strenget løsningsmodel, hvor der er

mulighed for at vælge åben henholdsvis anonym donation. Den model løser på

mange måder dilemmaet. For her står det dels donorerne frit for, om de vil

donere anonymt eller åbent. Dels vil den/de, der behandles med kunstig

befrugtning, have frit valg mellem anonym og åben donation. Desværre har

indenrigs-

og sundhedsministeren blankt afvist at afdække disse muligheder, som ellers

oplagt

er i barnets interesse. Først har indenrigs- og sundhedsministeren afvist at

yde teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslag, der kunne

indføre

en sådan to-strenget model, under henvisning til at det ikke er »muligt at

udarbejde

udkast til en sådan lovtekst uden en nærmere analyse«. Dernæst har han afvist

at nedsætte et udvalg, der kunne udarbejde denne analyse. På den måde har

indenrigs-

og sundhedsministeren reelt kortsluttet Folketingets muligheder for at komme

videre ad det spor. Det beklager Det Radikale Venstre dybt.

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget bemærker, at SF er glade for, at der med lovforslaget

sker en liberalisering af reglerne for kunstig befrugtning. SF finder

grundlæggende, at der er fundet en rimelig balance i lovforslaget, men

havde på nogle områder gerne set en yderligere liberalisering i forhold

til det, der ligger i lovforslaget.

Navnlig havde SF håbet,

at der havde vist sig et politisk flertal for en ligestilling af kvinders

adgang

til kunstig befrugtning, således at alle kvinder kunne få lige adgang til

kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. SF havde på

baggrund af tilkendegivelserne fra en gruppe medlemmer af Venstre

og indenrigs- og sundhedsministerens notat af 25. januar 2006 om

rammerne

for kunstig befrugtning i relation til kvinder og lesbiske

par forventet,

at disse medlemmer af Venstre havde stillet ændringsforslag herom.

Dette er desværre ikke

sket, hvorfor SF sammen med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og

Enhedslisten

har stillet ændringsforslag, der giver kvinder lige adgang til kunstig

befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Det er velkendt,

at børn der vokser op hos enlige og lesbiske par trives

og

er lige så velfungerende som andre børn. SF finder derfor ikke, at

der er saglige argumenter imod en sådan ligestilling. Efter SFs

opfattelse er det yderst beklageligt, at den

foreslåede ligestilling

tilsyneladende alligevel ikke har den politiske opbakning, som der i flere

sammenhænge er givet udtryk for.

SF havde også gerne set,

at lovforslaget havde åbnet op for, at der kunne ske både æg- og sæddonation

i

de tilfælde, hvor det efter en sundhedsfaglig vurdering er fastslået, at

parret

ellers ikke kan opnå graviditet og fødsel af et barn. Det vil sige

i

de tilfælde, hvor både kvinden og manden er infertile. Da

dette

element imidlertid ikke indgår i lovforslaget, og indenrigs- og

sundhedsministeren ikke har ønsket at stille ændrringforslag herom, har

SF sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre stillet

ændringsforslag herom.

I forhold til spørgsmålet

om vurdering af forældreuegnethed, finder SF, at det er meget vanskeligt at

vurdere, hvilke forhold og kriterer der skal afgøre, om man er en egnet

forælder. SF finder imidlertid, at lovforslagets indhold i forhold til

vurdering af forældreuegnetheden er rimelig og vil derfor kunne slutte

op

herom.

Endelig er SF meget

tilfreds med, at donoranonymiteten bevares i lovforslaget. SF tror på

baggrund

af de erfaringer, man har herom i andre lande bl.a. Sverige, at en

ophævelse af donoranonymiteten vil indebære, at antallet at sæddonorer

vil

falde drastisk.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr 1-3 og 5-9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

1)

I den under

nr. 1

foreslåede

§

1 a, stk. 1,

ændres »par« til: »enlige kvinder, der ikke har børn, og par«.

[Konsekvensændring af

ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand

og seksuel orientering]

2)

I den under

nr. 1

foreslåede

§

1 a, stk. 2,

ændres »par« til: »en enlig kvinde eller et par« og »parret«

til: »den enlige kvinde eller parret«.

[Konsekvensændring af

ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand

og seksuel orientering]

3)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

»

§ 3

ophæves«.«

[Ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand og seksuel orientering]

Af

et

mindretal

(S, RV og SF):

4)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»02.

I

§

5, stk. 1,

indsættes efter »partner«: », jf. dog stk. 2«.

03.

I

§ 5

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder dog

ikke anvendelse, hvis det efter en sundhedsfaglig vurdering må anses for

sikkert fastslået, at der hos et par ikke vil kunne opnås graviditet og

fødsel

af et barn, med mindre såvel sædcellen som ægcellen stammer fra andre end

kvinden og manden.««

[Indførelse af mulighed

for både æg- og sæddonation, når både manden og kvinden er infertile]

Af

et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

5)

I det under

nr. 2

foreslåede

§

6 a, stk. 1,

ændres »et pars« til: »en enlig kvindes eller et pars«.

[Konsekvensændring af

ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand

og seksuel orientering]

6)

I det under

nr. 2

foreslåede

§

6 a, stk. 2,

ændres »et pars« til: »en enlig kvindes eller et pars« og »parrets« til: »den

enlige kvindes eller parrets«.

[Konsekvensændring af

ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand

og seksuel orientering]

7)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»04.

I

§ 14, stk. 2,

der bliver stk.

1, ændres to steder »det modtagende par« til: »den modtagende kvinde eller

det

modtagende par«.«

[Konsekvensændring af

ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand

og seksuel orientering]

8)

Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»05.

I

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »dennes

ægtefælle« til: »fra dennes eventuelle ægtefælle«.

06.

I

§ 24

ændres »et par« til: »en

kvinde eller et par«.«

[Konsekvensændring af

ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand

og seksuel orientering]

9)

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»07.

I

§ 29, stk. 2,

ændres »og det

par« til: »og den kvinde eller det par«.«

[Konsekvensændring af

ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset

civilstand

og seksuel orientering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om

konsekvensændring af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig

befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Ændringsforslaget har

til

formål at præcisere den i lovforslaget foreslåede §

1 a, stk. 1, således at der ikke er tvivl om,

at enlige kvinder, der ikke har børn, på samme måde som par (herunder

lesbiske par), der ikke har fælles børn, har adgang til kunstig

befrugtning på offentlige sygehuse.

Til nr. 2

Der er tale om

konsekvensændring af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig

befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Ændringsforslaget har

til

formål at præcisere, at den i lovforslaget foreslåede §

1 a, stk. 2, om at par, der har nedfrosne æg

efter fødsel af det første barn, kan få foretaget ægoplægning, også

omfatter enlige kvinder. Par forudsættes også at omfatte lesbiske par.

Til nr. 3

Efter den gældende § 3 i lov om kunstig befrugtning i

forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. må kunstig

befrugtning i dag kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen

med

en mand i et ægteskabslignende forhold.

Med ændringsforslaget ophæves den gældende § 3.

Ændringsforslaget sikrer således, at der skabes ligestilling af kvinders

adgang

til kunstig befrugtning, uanset kvindens civilstand og seksuel orientering.

Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer i

betingelserne for, at kvinder kan få foretaget kunstig befrugtning.

Til nr. 4

Efter gældende bestemmelse

i § 5 i lov om kunstig befrugtning må der ikke etableres en graviditet, der

indebærer både æg- og sæddonation.

Ændringsforslaget medfører,

at det fremover bliver muligt at etablere en graviditet, der indebærer både

æg-

og sæddonation i de tilfælde, hvor det efter en sundhedsfaglig vurdering er

fastslået,

at parret ellers ikke vil kunne opnå graviditet og fødsel af et barn.

Ændringsforslaget har således til formål at sikre, at der også bliver adgang

til kunstig befrugtning for par, hvor det både er manden og kvinden, der har

fertilitetsproblemer.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om

konsekvensændringer af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig

befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Ændringsforslaget har

til

formål at præcisere, at den i lovforslaget foreslåede §

6 a

om forældreuegnethed også omfatter enlige

kvinder, idet lesbiske par forudsættes omfattet af betegnelsen »par«.

Til nr. 7 og 9

Der er tale om tekniske

konsekvensændringer af ændringsforslaget om kvinders adgang til kunstig

befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering af en række gældende

bestemmelser i loven om kunstig befrugtning.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Joan Erlandsen (V)

Birgitte Josefsen (V)

Preben Rudiengaard (V)

nfmd.

Jørgen Winther (V)

Birthe Skaarup (DF)

fmd.

Karin Nødgaard (DF)

Helle Sjelle (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Lone Møller (S)

Karen Hækkerup (S)

Karen J. Klint (S)

Lene Hansen (S)

Charlotte Fischer (RV)

Morten Østergaard (RV)

Kamal Qureshi (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 151

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra lovforslag nr. L 187 fra

folketingsåret 2003-04

2

Notat af 25/1-06 om rammerne for kunstig befrugtning i

relation til enlige kvinder og lesbiske par, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

3

Aflysning af teknisk gennemgang af lovforslaget

4

Henvendelse af 26/1-06 fra Hans Pauli Sundstein,

Grindsted

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Henvendelse af 23/10-05 fra Dansk Fertilitetsselskab

7

Henvendelse af 3/3-06 fra Landsforeningen for bøsser og

lesbiske

8

Henvendelse af 26/2-06 fra Helle Schønfeldt,

Frederiksberg C

9

Materiale modtaget af Nordisk Cryobank ved foretræde den

15/3-06

10

Henvendelse af 13/3-06 fra Camilla Blay Steiner, Hillerød

11

1. udkast til betænkning

12

Henvendelse af 20/3-06 fra Landsforeningen for

Ufrivilligt Barnløse

13

Materiale modtaget af Dansk Fertilitetsselskab ved møde

den 29/3-06

14

Henvendelse af 20/4-06 fra Landsforeningen for

Ufrivilligt Barnløse

15

Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse

16

Fortrolig omdelt henvendelse

17

2. udkast til betænkning

18

Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse

19

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 151

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om lovforslaget indeholder forslag til ændringer,

som ikke har været sendt i høring i forbindelse med det tidligere lovforslag

fra folketingsåret 2003-04, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/1-06 fra Hans

Pauli Sundstein, Grindsted, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm., om lovforslaget giver adgang til, at familier, der

allerede har fået barn ved hjælp af kunstig befrugtning, kan få hjælp til

barn nr. 2, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag til at sikre hel eller delvis donoranonymitet, til indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke vurderingskriterier kommunerne i dag

lægger til grund, når de skal beslutte, om et barn skal tvangsfjernes, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvor mange børn der årligt tvangsfjernes

umiddelbart efter fødsel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvilke begrundelser kommunerne typisk har

anvendt, når de har tvangsfjernet nyfødte børn, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvilke ankemuligheder forældre, der har fået

tvangsfjernet deres barn ved fødslen, har, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvilke sammenlignelige lande, der har ophævet

donoranonymitet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

10

Spm., om ministeren har kendskab til lande, hvor der er

mulighed for at vælge mellem anonym og ikkeanonym donation, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om uddybning af muligheden for både æg- og

sæddonation fra anonyme donorer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens

svar herpå

12

Spm. om redegørelse for de nærmere regler for

donoranonymitet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

13

Spm. om, hvad det koster i offentligt henholdsvis privat

regi at få opbevaret nedfrosne æg i 5 år, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvad det koster i privat regi at få opsat et æg,

der tidligere har været nedfrosset, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm. om den nuværende praksis, om at par kan få tilbudt

maksimalt 3 behandlinger, videreføres, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorfor et narkotikamisbrug hos kvinden ikke

altid skal føre til, at kunstig befrugtning ikke kan indledes, til indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor et narkotikamisbrug hos manden ikke

altid skal føre til, at kunstig befrugtning ikke kan indledes, til indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om prisen for behandling og udtagning af æg fra

donorkvinder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om det ifølge gældende lov er tilladt at nedfryse

både befrugtede æg og ubefrugtede æg, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

20

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/3-06 fra

Landsforeningen for bøsser og lesbiske, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorfor lægen ikke skal indhente de sociale

myndigheders vurdering forud for behandling med kunstig befrugtning, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, så

læger pålægges at indhente de sociale myndigheders vurdering forud for

behandling med kunstig befrugtning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

23

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så læger

pålægges at indhente de sociale myndigheders vurdering forud for behandling

med kunstig befrugtning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

24

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/2-06 fra Helle

Schønfeldt, Frederiksberg C, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

25

Spm. om kommentar til materiale modtaget af Nordisk

Cryobank ved foretræde den 15/3-06, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/3-06 fra Camilla

Blay Steiner, Hillerød, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-06 fra

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om kommentar til materiale fra Dansk

Fertilitetsselskab, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

29

Spm. om begrundelsen for, at der ikke foretages

fertilitetsvurdering i forbindelse med kunstig befrugtning og insemination,

til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvad det vil koste, hvis man indfører krav om

fertilitetsvurdering i forbindelse med kunstig befrugtning og insemination,

til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvad det vil koste, hvis lesbiske og enlige

kvinder får vederlagsfri adgang til kunstig befrugtning og insemination, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om ministerens holdning til et ændringsforslag, der

sikrer, at der kan ske både æg- og sæddonation, når såvel kvinden som hendes

partner er infertile, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

33

Spm. om begrundelsen for, at der i dag ikke må etableres

en graviditet, der indebærer både æg- og sæddonation, til indenrigs- og

sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

34

Spm. om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

35

Spm., om det er korrekt, at de nye behandlingsformer

medfører, at der næsten ikke bliver æg til overs til nedfrysning, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag, der fjerner loftet om, at det offentlige sygehusvæsen kun

skal yde behandling indtil et par har fået ét fællesbarn, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag, der ved bevarelse af loftet på behandling til ét fællesbarn,

giver parret mulighed for behandling til opnåelse af flere børn ved betaling,

til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm., om ministeren vil nedsætte et udvalg, der bl.a.

skal belyse muligheden for en hel eller delvis ophævelse af

donoranonymiteten, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

39

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-06 fra

Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om ministerens forventninger til effekten af, at

kvinder, der ikke er i behandling, fremover skal kunne donere æg, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om kommentar til fortrolig omdelt henvendelse, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om uddybning af reglerne, der afgør, om et

nedfrosset æg kan komme ind under den ny 5-års-regel, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om uddybning af ikrafttrædelsesbestemmelsen for den

ny 5-års-regel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar

herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 33 og 42 og indenrigs- og sundhedsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra DF. Spørgsmål 38 og indenrigs- og

sundhedsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 33:

Hvad er begrundelsen for, at der i dag ikke må etableres en

graviditet, der indebærer både æg- og sæddonation?

Svar:

Bestemmelsen i § 5 er en uændret videreførelse af retstilstanden

inden lovens ikrafttræden den 1. oktober 1997. Det fremgik således af

Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993, at »betingelsen for at

transferere et befrugtet æg til en kvinde er, at mindst den ægcelle eller den

sædcelle, som har dannet det befrugtede æg, biologisk set skal hidrøre fra

kvinden, respektive manden i parret, som modtager den reproduktionsfremmende

behandling.«

Baggrunden for bestemmelsen er en etisk vurdering af forældreskabet

og familiedannelsen, idet man af hensyn til barnet ville sikre, at det

voksede

op med mindst en genetisk mor eller en genetisk far.

Jeg kan tilføje, at en tilsvarende begrænsning, så vidt det er

oplyst over for mig, er gældende i såvel Sverige som i Island.

Spørgsmål 38:

Med henvisning til ministerens besvarelse af

spørgsmål 4 bedes ministeren oplyse, om han vil være indstillet på at

nedsætte

et udvalg, der ud fra bla. etiske, sundhedsfaglige og praktiske aspekter skal

undersøge, belyse og vurdere konsekvenser af forskellige muligheder og

variationer for

a)

en

hel eller delvis ophævelse af donoranonymiteten, f.eks. modeller, hvor donor

accepterer ingen anonymitet, eller ophævelse af anonymitet, hvis barnet

ønsker

det ved sit fyldte 18. år eller senere, eller andre varianter på

anonymitetslempelse

b)

indførelse af bestemmelser,

der skal sikre sporbarhed i tilfælde af alvorlig sygdom hos barnet, uden

nødvendigvis at anonymiteten mellem donor og barnet/de juridiske forældre

brydes. Heri kan også indgå en vurdering af behovet for gensidighed i

sporbarheden, hvis det er donor, der rammes af alvorlig sygdom. Eller hvis

biologiske halvsøskende rammes af alvorlige sygdomme herunder bør

også

belyses, i hvilke forhold børn og unge under 18 år selv kan være donor?

Spørgeren er opmærksom på, at såvel de juridiske forældre som donor

vil skulle underskrive en samtykkeerklæring forud for det lægelig valg af

match

mellem donor og juridiske forældre.

Vil ministeren endvidere give tilsagn om, at en sådan

arbejdsgruppe kan afslutte sit arbejde, således at der kan tilsendes udvalget

en rapport om arbejdsgruppens arbejde og konklusioner inden for et år?

Svar:

Lad mig indledningsvis bemærke, at ophævelse af

donoranonymiteten indeholder forskellige hensyn til forskellige parter. Dette

er der redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det konkluderes,

at regeringen efter en samlet afvejning ikke har fundet anledning til at

foreslå

ophævelse af anonymiteten.

Jeg finder, at der i besvarelsen af spørgsmål 4 er givet en

grundig redegørelse for en række af de overvejelser, der skal gøres, hvis der

skal ændres i anonymitetsreglerne.

Jeg mener ikke, at der her og nu er behov for et udvalgsarbejde

som nævnt i spørgsmålet. Jeg har svært ved at se, hvordan et udvalgsarbejde

kan

bidrage yderligere til den politiske afklaring, som må være en forudsætning

for

at gå videre med overvejelser om ændring af anonymitetsreglerne.

Spørgsmål 42:

Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål 41 sammenholdt

med bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, bedes ministeren uddybe, om

det er datoen for lovens vedtagelse eller datoen for den pågældende

bestemmelses ikrafttrædelsestidspunkt (dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende),

der afgør, om et nedfrosset æg kan komme ind under den ny 5-års-regel, idet

overgangsbestemmelsen forstås således, at den gældende 2-års nedfrysningstid

for nedfrosne æg ikke må være udløbet på tidspunktet for den relevante af

disse

to datoer. Såfremt det er dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, der er

den

afgørende dato, bedes oplyst, hvornår ministeren forventer loven

offentliggjort

i Lovtidende, hvis loven vedtages senest den 2. juni 2006.

Svar:

Lovens overgangsbestemmelse om nedfrysningstidens længde på 5 år

får virkning fra lovens ikrafttræden, det vil sige dagen efter lovens

offentliggørelse i Lovtidende.

Loven finder herefter anvendelse på æg, hvis nedfrysningstid på

2 år endnu ikke er udløbet, således at disse æg kan forblive nedfrosset i i

alt

5 år inklusive den tid, de allerede har været nedfrosset.

Hvis loven vedtages den 2. juni 2006, vil den kunne træde i

kraft den 10. juni 2006.

Lignende dokumenter