Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
10. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
forskellige skattelove
(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v.
elreformen)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Affaldsteknisk Samarbejde,
Danske Energiselskabers Forening,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune,
Partner Revision og
Reno-Sam.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget)
er tilfredse med det fortsatte samarbejde omkring energireformen af 3. marts
1999 og opfølgningen af 17. november 1999 formaliseret i lovforslag
nr. L 155.
Læs alt
Et andet mindretal i udvalget (Centrum-Demokraternes
medlem af udvalget) bemærker, at CD ikke er en del af det samlede
forlig om energireformen af 3. marts 1999, da CD ikke stemte for den del af
forliget, der lægger loft over elværkernes
CO2-udledning; men CD udtrykker sin tilfredshed med deltagelsen og
samarbejdet i den efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22.
marts 2000. Aftalen indeholder L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt
opfølgning af biomasseaftalen og det grønne energimarked.
CD er tilfreds med bestræbelserne på at sikre
varmeforbrugerne et rimeligt prisleje, særligt for den mindre gruppe
varmeforbrugere i de små og nødlidende varmeværker, hvor
de forudsætningerne, forbrugerne tilsluttede sig, er ændret
katastrofalt, og at det tilstræbes, at alle forbrugere betaler den
samme afgift for den samme mængde varme ved bl.a. at sikre en rimelig
pris- og rabatpolitik i det offentlige selskab DONG.
Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 bemærker, at
disse partier i forbindelse med L 155 elselskabers overgang til almindelig
skattepligt med tilfredshed hilser, at det lykkedes at hæve
grænsen for, hvornår et elselskab skal udfærdige
selvangivelse, fra 3 MW til 10 MW. Herved undgås unødige
omkostninger og unødig bureaukrati.
Ligeledes er Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 meget tilfredse
med, at kommunerne selv kan vælge, om de vil beskattes på linje
med aktieselskaber eller efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7.
Det er for Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 også
tilfredsstillende, at kommuner, der producerer elektricitet ved
affaldsforbrænding, friholdes for skattepligt.
Et tredje mindretal i udvalget (Dansk Folkepartis medlem
af udvalget) bemærker, at Dansk Folkeparti som nævnt ved 1.
behandling af lovforslaget er enig i de grundlæggende principper
vedrørende beskatningen af alle elvirksomheder. Mindretallet var
også opmærksom på, at lovforslaget kunne rejse en del
problemer, hvilket også har vist sig gennem den omfattende
høring. Imidlertid finder Dansk Folkeparti, at de rejste
problemstillinger i det store og hele er imødekommet med de af
skatteministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I nr. 1 indsættes efter det foreslåede §
1, stk. 1, nr. 2 e:
»
2 f) kommuner, der driver
netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni
1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Skattepligten omfatter
indtægt ved sådan virksomhed. For virksomhed, der efter § 2, stk.
4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens
bestemmelser, omfatter skattepligten også indtægt ved virksomhed
med varmeproduktion, hvis der sker samproduktion af elektricitet og varme.
Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft
tilknytning til sådan virksomhed, «.
2) Nr. 2 affattes således:
»
2. I § 3, stk. 1,
nr. 2, indsættes efter »institutioner«:
» , jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1,
nr. 2 f«.«
3) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»
01. I § 3, stk. 1,
nr. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»
Skoler m.v. er
fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af
elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke
er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved
produktion af elektricitet og varme.«
02.
I § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes som 2. og
3. pkt.:
»
Boligorganisationer er fritaget for skattepligt, selv
om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som
medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen
gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og
varme.««
4) Nr. 4 affattes således:
»
4. I § 3
indsættes som stk. 7 og 8:
»
Stk. 7. Kommuner er
skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at
drive netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2.
juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser
(elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8. Hvis kommuner med
erhvervsmæssig virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2.
juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser,
producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten
tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til
elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses
ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.
Stk. 8. For kommuner, der ønsker at overgå
til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskatning efter § 3, stk. 7,
finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og
passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af
beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i
stedet for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2.
Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4,
finder tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og
passiver.««
5) I det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »§
1, stk. 1, nr.«: »2 f og«.
6) Nr. 6 affattes således:
»
6. I § 11, stk. 1,
nr. 1, ændres »§ 1, stk.
1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-5 b«.«
7) Nr. 7 affattes således:
»
7. I § 13, stk. 1,
nr. 2, ændres »nr. 1-2
d« til: » nr. 1-2 f«.«
8) Nr. 8 affattes således:
»
8. I § 17, stk.
1, ændres »§ 1, stk. 1,
nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-6, og § 3,
stk. 7«.«
9) Nr. 9 affattes således:
»
9. I § 31, stk.
4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»
5) Elselskaber m.v. som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f.«
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9. «
10) I det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.
1, udgår »fra og med 1.
januar 2000«.
11) I de under nr. 10 foreslåede § 35 O,
stk. 2-5, ændres (i alt 4 steder) »den 1. januar 2000«
til: »overgangen til
skattepligt«.
12) I det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.
3, ændres »installationer heri« til: »
installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger«.
13) Det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.
6, affattes således:
»
Stk. 6. For kommuner,
der fra den 1. januar 2000 bliver skattepligtige efter selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, samt selskaber og foreninger m.v., der
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2,
jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved produktion af
elektricitet og varme fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6,
finder reglerne i stk. 1-5 anvendelse på aktiver og passiver
vedrørende denne virksomhed.«
14) Det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.
7, affattes således:
»
Stk. 7. Decentrale
kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning,
som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan enten afskrive et
beløb svarende til den del af nettogælden, der kan
henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien
pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens
indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på
indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, der
vedrører perioden efter overgangen til skattepligt, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter
ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt,
og ved senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde
afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet af 2. pkt. finder
principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4-9, tilsvarende
anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af anlæggets
samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af
kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven
og kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det
første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om
der ønskes at afskrive et beløb svarende til nettogælden
eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån efter 1.
pkt.«
Til § 2
15) Nr. 1 affattes således:
»
1. I § 2, stk.
3, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.«
16) Nr. 2 affattes således:
»
2. I § 2 d, stk. 2,
1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5
b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5
b«.«
17) Nr. 3 affattes således:
»
3. I § 4, stk.
6, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.«
Til § 3
18) I det under nr. 4 foreslåede § 15 c,
stk. 3, indsættes efter »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e«: »og 2 f, og § 3, stk. 7«, og efter »elselskaber«
indsættes: »m.v.«
Ny paragraf
19) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
»
§ 01
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564
af 2. juli 1999, som ændret senest ved § 5 i lov 295 af 2. maj 2000,
foretages følgende ændring:
1) I § 2 indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3.
Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet af § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr.
375 af 2. juni 1999 om elforsyning, med en elproduktion i indkomståret
på under 10 MW eleffekt kan i stedet for at indgive en egentlig
selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at indgive virksomhedens
årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb. Bestemmelsen i §
3, stk. 2, 2. pkt., finder i så fald tilsvarende anvendelse.««
Til § 9
20) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar
2000 eller senere. De hidtil gældende regler finder anvendelse til og
med det sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt.«
21) I stk. 2 ændres »den 1. januar 2000«
til: »det regnskabsår, der
påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere«.
22) I stk. 4 ændres »foreslået ændret ved § 1, nr. 9, i L 139 fremsat
den 7. december 1999« til: »ændret ved lov nr. 1110 af 29.
december 1999«.
23) I stk. 5 ændres »foreslået ændret ved § 1, nr. 2, i L 139 fremsat
den 7. december 1999« og »foreslået ændret ved § 1,
nr. 6, i L 139 fremsat den 7. december 1999« til: »ændret
ved lov nr. 1110 af 29. december 1999«, og »1. januar
2000« ændres til: »30. december 1999«.
24) Efter stk. 5 indsættes som stk. 6-13:
»
Stk. 6.
Kommuner, der driver netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i
lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser,
kan ved overgangen til skattepligt den 1. januar 2000 vælge at blive
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3,
stk. 7. Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse
kommunen ønsker at blive skattepligtig efter, jf. dog
selskabsskattelovens § 3, stk. 8.
Stk. 7. Kommuner, der skal overdrage elvirksomhed, eller
anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion,
transport, handel eller levering af elektricitet, der ikke omfattes af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, til et selskab
med begrænset ansvar, er skattepligtige af indtægt ved
sådan erhvervsmæssig virksomhed, når overdragelsen ikke er
sket pr. 1. januar 2000, indtil overdragelsen finder sted. Skattepligten
omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed, jf. dog stk. 8. Ved fastsættelse af
skattemæssige indgangsværdier for aktiver og passiver
vedrørende denne virksomhed finder selskabsskattelovens § 35 O, stk.
1-5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Overdragelse af elvirksomhed eller anden
virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion, transport,
handel eller levering af elektricitet, i 2000 til handelsværdien, der
sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning, til et selskab med begrænset ansvar, kan ske uden
skattemæssige konsekvenser for overdrager, når denne
overgår til beskatning efter stk. 7, selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, 2 e eller 2 f, § 2 eller § 3, stk. 7, fra skattefrihed efter
selskabsskattelovens § 3, såfremt overdrager beslutter at
tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000 og selskabets
regnskabsår løber fra denne dato. Tillægges overdragelsen
virkning fra den 1. januar 2000, indtræder selskabet i overdragerens
skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens
§ 35 O, stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver, og indtægter og
udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet,
såfremt overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2000,
medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Såfremt
overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er
registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1.
januar 2000, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen
finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele
selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et
ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Herudover er
det en betingelse, for at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende
kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af virksomheden
indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages,
samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret
selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1.
januar 2000.
Stk. 9. Elselskaber, som i deres priser indregner
realiserede tab ved sideordnet virksomhed i overensstemmelse med godkendelse
meddelt i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, kan fra og
med indkomståret 2000 fradrage et beløb svarende til det tab ved
sideordnet virksomhed, som indregnes i indkomstårets priser ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 10. Underskud opgjort efter almindeligt anerkendte
regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret
før overgangen til skattepligt, og som indregnes i det følgende
regnskabsårs priser efter et hvile i sig selv-princip, jf. § 20 i lov
nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning, kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første
indkomstår under skattepligt. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
decentrale kraftvarmeanlæg, der afskriver på anlæggets
nettogæld efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7.
Stk. 11. Ved kommuners overdragelse af fast ejendom, der
sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning, beregnes tinglysningsafgiften efter tinglysningsafgiftslovens §
7, stk. 1, såfremt ejerskifte er tinglyst senest den 31. december
2000.
Stk. 12. Direkte eller indirekte forbrugerejede
elforsyningsvirksomheder, der i 2000 overtager og viderefører
elforsyningsvirksomhed, der hidtil har været drevet af en kommune eller
en selvejende institution, med virkning fra 1. januar 2000, skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne et
beløb svarende til den ved overførslen teknisk opgjorte
egenkapital, som virksomheden modtager vederlagsfrit i forbindelse med
overførslen af virksomheden. Ved overførslen finder
bestemmelserne i stk. 8, 1. og 2. pkt., i det omfang de er anvendelige,
tilsvarende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
når en kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og
viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet
elforsyningsvirksomhed.
Stk. 13. Beløb, som net- og
transmissionsvirksomheder indregner i deres priser som følge af, at de
er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de
tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i den
kommunale elvirksomhed, og hvortil der ikke er hensat midler, skal ikke
medregnes til den skattepligtige indkomst.«
Bemærkninger
Ændringsforslagene har i udkast været til en
kort høring hos Advokatrådet, Affaldsteknisk Samarbejde, Dansk
Industri, Danske Energiselskabers Forening, Danske Fjernvarmeværkers
Forening, Danske Kraftvarmeværker, De Danske Landboforeninger,
Energistyrelsen, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,
Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet,
Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune,
Miljøstyrelsen, Reno-Sam, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen
og Økonomiministeriet.
Høringsparterne har kunnet tilslutte sig de
tekniske elementer i ændringsforslagene. Herudover har
høringssvarene givet anledning til visse materielle
ændringer.
Provenumæssige konsekvenser
Med ændringsforslagene får SEAS Transmission
A/S adgang til at fradrage et beløb svarende til den
tilbageværende tabssaldo på afviklede sideordnede aktiviteter.
Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet fradrage et beløb
svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for det
pågældende indkomstår ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst. Beløbet forventes årligt at
udgøre godt 14 mio. kr. Værdien af fradraget for selskabet
udgør således knap 5 mio. kr. årligt, hvilket også
svarer til provenutabet, hvis SEAS Transmission A/S fuldt ud kan udnytte
fradraget. Tabssaldoen forventes afviklet ved udgangen af indkomståret
2009.
Forslaget, om at decentrale kraftvarmeanlæg, der er
forbrugerejede, kan fradrage underskud opgjort efter almindelige
regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret
før overgangen til skattepligt, skønnes ikke at medføre
nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Der er dog tale
om en begunstigelse af de værker, der året før overgangen
til skattepligt har haft underskud, og da man ikke modsvarende
indfører skattepligt af overskud, der er opstået i
regnskabsåret før overgangen til skattepligt, vil der være
tale om et provenutab. Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger,
der kan belyse størrelsen heraf.
Det er yderst vanskeligt at skønne over, hvor stort
et provenutab den foreslåede fradragsret for indekstillæg for de
decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et
elektricitetsværk, vil medføre. Dels skal man skønne
over, hvor mange af de decentrale værker der vælger
indekslånmetoden, og dernæst skal muligheden for udnyttelsen af
fradraget for indekstillægget vurderes.
Som eksempel kan nævnes, at et indekslån
på 1 mio. kr. med en restløbetid på 20 år vil have
et indekstillæg på de løbende ydelser på godt 1.000
kr. det første år, og indekstillægget vil herefter stige i
takt med reguleringen af restgælden. Det skønnes med stor
usikkerhed, at nutidsværdien af tillægget for dette lån er
ca. 150.000 kr. Nutidsværdien af provenutabet vil være i
størrelsesordenen 50.000 kr. for dette lån, hvis fradraget fuldt
ud kan udnyttes.
Provenutabet kan dog være overvurderet i forhold til
det alternativ, hvor nettogældsmetoden vælges. Det skyldes, at
periodiseringen af de skattemæssige fradrag typisk vil være
forskellig i de to metoder.
Overgangsbestemmelsen vedrørende kommunernes
fritagelse for tinglysningsafgiften på 0,6 pct. medfører, at der
gives afkald på et utilsigtet provenu.
Forslaget om, at et beløb svarende til
egenkapitalen opgjort i visse nærmere opregnede
elforsyningsvirksomheder ikke skal være skattepligtig for den
elforsyningsvirksomhed, som overtager den pågældende
elforsyningsvirksomhed, medfører ligeledes, at der gives afkald
på et utilsigtet provenu.
Om forslaget vedrørende de uafdækkede
tjenestemandspensioner oplyser Kommunernes Landsforening, at
pensionsforpligtelserne i netvirksomhederne i de store kommuner
(København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg)
udgør størstedelen af de samlede tjenestemandspensioner, der
omfattes af forslaget. Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune
har oplyst, at beløbene for de nævnte kommuner udgør i
størrelsesordenen 1,2-1,3 mia. kr. Fritagelsen for beskatning af
indtægter til brug for afvikling af forpligtelsen har en samlet
skatteværdi på ca. 400 mio. kr., som realiseres i takt med
indregningen i nettarifferne.
Af øvrige elementer i ændringsforslagene kan
nævnes skattefritagelsen af produktion af elektricitet ved
affaldsforbrænding og muligheden for, at kommunerne kan anvende
reglerne om sambeskatning. Ændringsforslagene skønnes alt i alt
ikke at ændre provenuvirkningen af det samlede lovforslag,
således at det fortsat er forventningen, at der ikke kommer noget
nævneværdigt provenu de nærmest kommende år.
Administrative konsekvenser
Ændringsforslagene ændrer ikke de
administrative konsekvenser af det samlede lovforslag. Det samlede forslag
skønnes således at ville medføre en løbende
merbelastning i Told og Skat i størrelsesordenen 3-4
årsværk.
Til nr. 1
Skattepligten for kommuner med skattepligtige
elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,
er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved
elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v.
Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.
Denne lempeligere beskatning medfører, at
kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens
§ 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet
aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har
som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på
linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for
sambeskatning.
Det foreslås derfor, at kommuner, der driver
elvirksomhed i kommunalt regi, ved overgangen til skattepligt kan vælge
at blive beskattet på linje med aktieselskaber af den
pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den
foreslåede § 3, stk. 7, jf. ændringsforslaget vedrørende §
9, stk. 6 (ændringsforslag nr. 24). Grænsedragningen mellem
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv
kapitalanbringelse, som den kendes fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk.
1, nr. 6, foreslås således ikke at skulle finde tilsvarende
anvendelse for disse kommuner. Eventuelle tilskud fra den øvrige del
af kommunen til den regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes
af skattepligten, vil herefter skulle medregnes til den
pågældende virksomheds skattepligtige indkomst efter
statsskattelovens § 4.
Har en kommune først valgt at blive beskattet
på linje med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet
efter den foreslåede § 3, stk. 7.
Netvirksomheder skal efter elforsyningslovens regler
udarbejde en åbningsbalance med de aktiver og passiver, som kan
henføres til netvirksomheden. Det er denne regnskabsmæssigt
udskilte virksomhed, der herefter bliver omfattet af skattepligten. Herefter
vil f.eks. ejerandele i elproduktionsvirksomheder m.v. være omfattet af
skattepligten. Efter elforsyningslovens § 97, stk. 2, er det en betingelse
for meddelelse af bevilling til netvirksomheden, at direkte eller indirekte
ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder,
systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der
besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller
indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til
netvirksomheden, således at denne direkte besidder de
pågældende ejerandele.
Herudover foreslås det, at kommunal elvirksomhed,
der efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, og som ikke
kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar, tillige
inddrages under skattepligt. Efter § 2 i lov om elforsyning finder
elforsyningsloven anvendelse på produktion, transport, handel og
levering af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan efter lovens
§ 2, stk. 4, bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende
aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra
lovens bestemmelser. Der skal foretages en klar regnskabsmæssig
udskillelse af de aktiver og passiver, der kan henføres til
sådanne mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter,
således at der kan ske beskatning af indtægter og omkostninger,
som kan henføres hertil. Hvis der produceres elektricitet og varme i
samproduktion, foreslås det, at skattepligten tillige skal omfatte
virksomhed med varmeproduktion.
Ud over indtægt ved sådan virksomhed omfattes
tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til en
sådan virksomhed, af skattepligten.
Til nr. 2
Da de foreslåede ændringer under nr. 1 og 4
afviger fra kommunernes skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 2, foreslås dette tilkendegivet i bestemmelsen ved at
indsætte »jf. dog stk. 7 og
§ 1, stk. 1, nr. 2 f«.
Til nr. 3
Almennyttige boligorganisationer vil efter de
gældende regler oftest være betinget og fuldstændig
skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6. Efter denne
bestemmelse er boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
til at udøve almen boligvirksomhed, undtaget fra skattepligt,
når indtægterne bortset fra normal forrentning af en eventuel
indskudskapital ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes
til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt
formål.
Bestemmelsen skal fortolkes snævert. En almennyttig
boligorganisation kan således kun i yderst begrænset omfang
udøve virksomhed, der ikke er en integreret del af udlejningen uden at
miste skattefriheden.
Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige
boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net
medfører, at den pågældende boligorganisation ikke
opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6.
Opfylder boligorganisationen ikke betingelserne vil dette betyde, at
boligorganisationen efter forslaget bliver skattepligtig efter lovens § 1,
stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1,
nr. 2 e, af alle sine indtægter, herunder lejeindtægterne,
hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor at ændre
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, således, at
boligorganisationer med produktion af elektricitet og varme fortsat er
fritaget for skattepligt af deres lejeindtægter, uanset om produktionen
af elektricitet og varme efter de gældende regler må antages at
ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var
opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke indtægt ved produktion af
elektricitet og varme. Dette gælder, uanset hvem der aftager
elektriciteten eller varmen. En boligorganisations indtægt ved
produktion af elektricitet og varme vil herefter blive omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk.
1, nr. 1 eller 2 e. Boligorganisationer, der udelukkende producerer varme,
vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion,
når betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.
Herudover findes der skoler m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, med kraftvarmeanlæg. Der
foreslås en tilsvarende bestemmelse for sådanne skoler m.v.,
således at de ikke bliver skattepligtige af alle deres indtægter,
når de sælger elektricitet til det offentlige net.
Såfremt organisationerne m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, har sådan indtægt
ved produktion af elektricitet m.v., skal organisationerne m.v. foretage en
klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og udgifter, der
kan henføres til den skattepligtige virksomhed, således at der
kan ske beskatning af indtægterne ved de nævnte skattepligtige
aktiviteter.
Til nr. 4
Ad stk. 7
Skattepligten for kommuner med skattepligtige
elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,
er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved
elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v.
Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.
Denne lempeligere beskatning medfører, at
kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens
§ 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet
aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har
som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på
linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for
sambeskatning.
Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver
elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med
aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at
blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.
For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker
at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at
blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3,
stk. 7, foreslås denne bestemmelse opretholdt. Dette medfører,
at kommuner, der driver netvirksomhed eller virksomhed, der efter § 2, stk.
4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra
elforsyningslovens bestemmelser, ved overgangen til skattepligt skal
vælge, om de vil beskattes efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7,
eller beskattes på linje med aktieselskaber, jf.
ændringsforslaget vedrørende § 9, stk. 6 (ændringsforslag
nr. 24).
Det foreslås herudover at ændre formuleringen
af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, således, at kommuner
tillige gøres skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed, som efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni
1999 om elforsyning undtages fra elforsyningslovens bestemmelser, og som ikke
kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar. Efter § 2 i
lov om elforsyning finder elforsyningsloven anvendelse på produktion,
transport, handel og levering af elektricitet. Miljø- og
energiministeren kan efter lovens § 2, stk. 4, bestemme, at mindre
anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven,
helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Hvis der produceres
elektricitet og varme i samproduktion, foreslås det, at skattepligten
tillige omfatter erhvervsmæssig virksomhed med produktion af varme.
Såfremt en kommune er skattepligtig af indtægt
ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet eller
virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, skal kommunen
foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og
omkostninger, herunder henlæggelser, som kan henføres til denne
skattepligtige virksomhed, således at der kan ske beskatning af
kommunens indtægter ved de nævnte skattepligtige aktiviteter.
Forslaget om at gøre kommuner skattepligtige af
indtægt ved virksomhed med produktion af elektricitet ved
affaldsforbrænding foreslås ikke opretholdt. Det var ved
udarbejdelsen af lovforslaget lagt til grund, at det ville være i strid
med EF-traktatens statsstøtteregler at friholde sådan
elproduktion for skattepligt.
Kommunernes primære opgave er en offentligretlig
forpligtelse til at anvise bortskaffelsesmulighed for affald, der frembringes
i kommunerne. Deres hovedopgave er således ikke at producere
elektricitet og varme. Produktionen af elektricitet og varme udgør
samtidig en mindre del af den samlede affaldsbortskaffelse, idet
bortskaffelsen af affaldet herudover sker ved blandt andet deponering,
genbrug og kompost. Under hensyntagen hertil foreslås det, at der ikke
indføres skattepligt for kommuners virksomhed med produktion af
elektricitet ved affaldsforbrænding. Sådan virksomhed vil
herefter være omfattet af kommunernes skattefritagelse i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Da friholdelsen for skattepligt som
nævnt giver anledning til visse spørgsmål i relation til
EF-traktatens statsstøttebestemmelser, vil friholdelsen for
skattepligt sammen med de øvrige ændringsforslag blive
forelagt Europa-Kommissionen, når denne orienteres om den vedtagne
lov.
Ad stk. 8
Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 5
C, stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse ved kommuners overgang fra
beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, til beskatning efter
lovens § 1, stk. 1, nr. 2 f. Herudover foreslås det, at
fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4,
skal finde tilsvarende anvendelse på de aktiver og passiver, der hidtil
ikke har været omfattet af skattepligten.
Kommuner, der hidtil har været omfattet af lovens §
3, stk. 7, har efter bestemmelsen i lovens § 9, stk. 1, haft mulighed for at
fradrage udgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter
er skattepligtige. Kommuner har også med hjemmel i denne bestemmelse
haft mulighed for at foretage afskrivninger på bygninger, driftsmidler
m.v., der har tilknytning til elnæringsvirksomheden.
Henvisningen til lovens § 5 C, stk. 2, indebærer, at
kommunen ved overgangen til den ændrede beskatning succederer i
anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse formuegoder. Da
kommunerne ved overgangen til skattepligt har opgjort anskaffelsessummerne
efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 6, foreslås det, at disse
skattemæssige indgangsværdier træder i stedet for de
oprindelige anskaffelsessummer.
Overgangen til aktieselskabsbeskatning bevirker, at
kommunerne som udgangspunkt bliver skattepligtige af alle indtægter,
der kan henføres til elvirksomheden, jf. bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 1.
Henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-19 bevirker,
at det er overgangsreglerne i disse bestemmelser, der skal finde anvendelse
ved afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages på
de aktiver, der ikke hidtil har kunnet afskrives på.
Herudover foreslås det, at selskabsskattelovens § 35
K, stk. 1-4, om fastsættelse af indgangsværdier for
opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom,
værdipapirer og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige
forsikringsforeningers overgang til beskatning, tilsvarende skal finde
anvendelse. Dette sikrer, at hvis fortjenesten på de
pågældende aktiver og passiver ikke har været omfattet af
skattepligten forud for overgangen, vil kommunen alene blive beskattet af den
fortjeneste, der vedrører perioden efter overgangen til
aktieselskabsbeskatning. Dette sikres ved, at værdien ved overgangen
træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste og tab
senere skal opgøres.
Til nr. 5-8
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af ændringsforslag nr. 1, hvorefter kommuner kan beskattes på
linje med aktieselskaber.
Til nr. 9
Det foreslås, at kommuner, der er skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, får mulighed for at
blive sambeskattet med underliggende datterselskaber. Ændringsforslaget
skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 10 og 11
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af ændringsforslag nr. 20.
Til nr. 12
Der er tale om en rettelse, således at bestemmelsen
affattes i overensstemmelse med ordlyden i § 15 i den nye afskrivningslov,
jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af ændringsforslag nr. 1 og 3. De i selskabsskattelovens § 35 O, stk.
1-5, foreslåede regler om skattemæssige indgangsværdier
finder tilsvarende anvendelse for boligorganisationer og skoler m.v., der
overgår til beskatning af indtægt ved produktion af elektricitet
og varme, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, på aktiver
og passiver vedrørende denne virksomhed. Tilsvarende gælder for
kommuner, der omfattes af den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f.
Til nr. 14
Efter den i lovforslaget under § 1, nr. 10,
foreslåede § 35 O, stk. 7, kan decentrale kraftvarmeanlæg, som
ikke ejes af et elektricitetsværk, afskrive et beløb svarende
til den del af nettogælden, der kan henføres til
kraftvarmeanlæggene, opgjort til kursværdien pr. 31. december
1999, i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år fra
skattepligtens indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver,
som anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt. Formålet
med bestemmelsen i § 35 O, stk. 7, er at give de decentrale
kraftvarmeanlæg mulighed for at afskrive på den del af
anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer
omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven. Afskrivning på nettogælden sikrer,
at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til nettogælden,
ikke beskattes og i stedet kan anvendes til afdrag på gælden.
§ 35 O, stk. 7, tager ikke særlige hensyn til den
situation, hvor et kraftvarmeanlæg har optaget indekslån. Ved
indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden indtil
lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er
ikke fradragsberettiget, såfremt renten på lånet opfylder
mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor
indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er,
at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til
indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af,
at långiver ikke beskattes af indekstillæggene.
Branchen har ytret ønske om, at der
indrømmes fradragsret for indekstillæg. Regeringen er indstillet
på at imødekomme ønsket. Dette indebærer, at et
anlæg herefter kan afvikle eksisterende gæld med ubeskattede
midler, hvilket yderligere er til gunst for kraftvarmeanlæg, der er
finansieret ved indekslån.
Det foreslås derfor, at de decentrale
kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, enten
skal kunne afskrive et beløb svarende til den del af
nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget,
opgjort til kursværdien pr. datoen for overgang til skattepligt over 20
år fra skattepligtens indtræden, eller fradrage afdrag og
indekstillæg på indekslån, der er optaget før den 1.
januar 2000, og som vedrører perioden efter overgangen til
skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Renteudgifter, der påløber indekslånet, vil efter de
almindelige regler kunne fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Vælger et anlæg at benytte sig af en af
disse to muligheder, kan anlægget ikke afskrive på aktiver, som
det ejer ved overgangen til skattepligt. Ved senere afståelse af disse
aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ejendomsavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom finder således ikke anvendelse i
sådanne situationer. Principperne i ejendomsavancebeskatningslovens §
4, stk. 4-9, om blandt andet kontantomregning, finder dog anvendelse, uanset
aktivets art.
Tidspunktet for nettogældens opgørelse
foreslås ændret fra den 31. december 1999 til datoen for overgang
til skattepligt som en konsekvens af ændringsforslag nr. 20.
Et kraftvarmeanlægs kassebeholdning er ikke medtaget
i den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 35 O, stk. 7, 3. pkt.,
hvorefter anlæggets nettogæld opgøres som den del af
anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer
omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven. En kassebeholdning bør imidlertid
medregnes ved opgørelsen, og det foreslås derfor, at
anlæggets nettogæld herefter opgøres som den del af
anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer
omfattet af kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning.
Til nr. 15-17
Kommuner omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2 f, foreslås omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven om
anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab
ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid, reglerne om, at
fortjenester er skattefri (og tab ikke fradragsberettiget) ved
afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere, samt af de
særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved afståelse af
visse investeringsbeviser.
Til nr. 18
Kommuner, som har valgt at varetage netvirksomhed eller
virksomhed, der er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, jf. § 2,
stk. 4, i lov om elforsyning, i kommunalt regi, kan på samme
måde som andre elselskaber have et forretningsmæssigt begrundet
ønske om at udskille disse aktiviteter i et eller flere selskaber. Det
foreslås derfor, at kommuner indrømmes den samme adgang til at
anvende fusionsskattelovens regler om skattefri tilførsel af aktiver
som de øvrige elselskaber. Dette sker ved at udvide den under
lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens
§ 15 c, stk. 3, til også at omfatte kommuner, der beskattes efter de
foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, og
§ 3, stk. 7.
Kommuner, der ønsker at udskille sådan
elvirksomhed til et selskab, men hvor overdragelsen først sker i
foråret 2000 eller senere, kan herefter skattefrit udskille de
nævnte aktiviteter til et eller flere selskaber, når
betingelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 er opfyldt.
Til nr. 19
Det foreslås, at der i skattekontrolloven skabes
hjemmel til, at elproduktionsvirksomheder med en elproduktion på under
10 MW eleffekt i indkomståret i stedet for at indgive en egentlig
selvangivelse skal kunne indgive det almindelige årsregnskab inden
udløbet af selvangivelsesfristen. Bestemmelsen imødekommer
branchens ønske om, at mindre elselskaber ikke i en startfase skal
pålægges nye administrative byrder som følge af den
foreslåede skattepligt.
Bestemmelsen omfatter elproduktionsvirksomheder, der
afsætter prioriteret el, jf. § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2.
juni 1999 om elforsyning.
Efter den foreslåede bestemmelse kan
elproduktionsvirksomheder i stedet for at indgive selvangivelse indgive
årsregnskabet. Alle elproduktionsvirksomheder skal i forvejen udarbejde
årsregnskab i medfør af elforsyningslovens § 85.
Årsregnskabet skal indsendes inden selvangivelsesfristens udløb,
jf. skattekontrollovens § 4.
Den skatteansættende myndighed træffer
på baggrund af årsregnskabet og eventuelle yderligere indhentede
oplysninger afgørelse om, hvorvidt den indsendelsespligtige har
indkomst til beskatning. Den skatteansættende myndigheds
afgørelse kan påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven om
klage over skatteansættelsen.
De almindelige regler om selvangivelsespligt finder
tilsvarende anvendelse for indsendelse af årsregnskabet.
Der vil inden for en periode på 2 år fra
lovforslagets vedtagelse blive udarbejdet en redegørelse til
Folketingets Skatteudvalg om omfanget af de administrative konsekvenser
forbundet med den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 20
Det var ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt til grund,
at alle elselskaber har kalenderårsregnskab. Dette har vist sig ikke at
være tilfældet. Det foreslås derfor, at loven skal have
virkning fra og med regnskabsår, der begynder den 1. januar 2000 eller
senere. De hidtil gældende regler vil finde anvendelse til og med det
sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt. Loven vil herefter
have virkning fra og med den 1. juli 2000 for elselskaber med
regnskabsperiode 1. juli - 30. juni, og de hidtil gældende regler vil
for disse elselskaber finde anvendelse indtil 30. juni 2000. Herefter skal
elselskaber, der ikke har kalenderårsregnskab, ikke indgive
selvangivelse for en del af en regnskabsperiode.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af ændringsforslag nr. 20.
Til nr. 22
Der er tale om et teknisk ændringsforslag som
følge af, at lovforslag nr. L 139 om kraftværkernes
økonomiske forhold m.v., jf. lov nr. 1110 af 29. december 1999, er
vedtaget.
Til nr. 23
Der er for det første tale om tekniske
ændringsforslag som følge af, at lovforslag nr. L 139 om
kraftværkernes økonomiske forhold m.v., jf. lov nr. 1110 af 29.
december 1999, er vedtaget.
Herudover er der tale om en konsekvensrettelse som
følge af, at § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning blev sat i
kraft den 30. december 1999, og ikke som forventet den 1. januar 2000, jf.
bekendtgørelse nr. 1126 af 29. december 1999 om ikrafttræden af
lov om elforsyning, lov om ændring af lov om elforsyning og lov om
ændring af lov om varmeforsyning.
Til nr. 24
Ad stk. 6
Skattepligten for kommuner med skattepligtige
elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,
er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved
elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v.
Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.
Denne lempeligere beskatning medfører, at
kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens
§ 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet
aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har
som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på
linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for
sambeskatning.
Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f,
foreslået en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver elvirksomhed i
kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af
den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter
den foreslåede § 3, stk. 7.
For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker
at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at
blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3,
stk. 7, foreslås denne mulighed opretholdt.
Som en følge heraf foreslås det, at
kommunerne ved overgangen til skattepligt skal vælge, om de vil
beskattes på linje med aktieselskaber efter den foreslåede
bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller beskattes
efter den lempeligere bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7.
Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse
kommunen ønsker at blive skattepligtig efter.
Vælger en kommune ved overgangen til skattepligt at
blive beskattet efter lovens § 3, stk. 7, kan kommunen senere vælge at
overgå til aktieselskabsbeskatning, jf. den foreslåede § 3, stk.
8. Har en kommune valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber,
kan kommunen ikke senere blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk.
7.
Ad stk. 7
Efter § 4 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning kan
en kommune varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved
affaldsforbrænding i kommunalt regi. Tilsvarende gælder
virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning undtages fra elforsyningslovens bestemmelser. Anden elaktivitet
skal udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Tilsvarende
gælder anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med
produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, også
kaldet sideordnet virksomhed, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999
om elforsyning. Som en konsekvens heraf omfatter de foreslåede
skattepligtsbestemmelser for kommuner i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2 f, og § 3, stk. 7, indtægt ved netvirksomhed og virksomhed, der efter
§ 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra
elforsyningslovens bestemmelser. Virksomhed med produktion af elektricitet
ved affaldsforbrænding er friholdt for skattepligt, jf.
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.
Det har vist sig, at der kan forekomme tilfælde,
hvor den faktiske udskillelse først sker i løbet af
foråret 2000. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse som stk.
7, hvorefter kommuner gøres skattepligtige af indtægt ved
sådan anden elaktivitet eller indtægt ved sideordnet virksomhed,
indtil den faktiske overdragelse finder sted. Skattepligten omfatter tillige
fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed. Ved fastsættelsen af skattemæssige
indgangsværdier for aktiver og passiver vedrørende denne
virksomhed finder selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-5, tilsvarende
anvendelse.
Ad stk. 8
Der foreslås indsat i § 9, stk. 8, en bestemmelse,
hvorefter overdragelse af elvirksomhed i 2000, der sker som led i
gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, til et
selskab med begrænset ansvar kan ske uden skattemæssige
konsekvenser for overdrager, såfremt denne beslutter at tillægge
overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000 og selskabets regnskabsår
løber fra denne dato. Tilsvarende foreslås ved overdragelse af
anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion,
transport, handel eller levering af elektricitet, såkaldt sideordnet
virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at overdragelsen sker til
handelsværdien, og at den foretages af et af de elselskaber m.v., der
gøres skattepligtige ved dette lovforslag. Overdragelse af virksomhed,
der sker som led i gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels
overdragelser, der skal foretages i medfør af bestemmelser i
elforsyningsloven, og dels overdragelser, der i øvrigt er en
hensigtsmæssig strukturtilpasning i tilknytning til elreformen.
Herefter vil f.eks. kommuner, der efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, skal
udskille elvirksomhed, der ikke består i netvirksomhed, til et selskab
med begrænset ansvar, kunne overdrage elvirksomheden til et
sådant selskab uden skattemæssige konsekvenser.
Selskabet medregner herefter ved indkomstopgørelsen
de indtægter og udgifter, som overdrager har erhvervet/afholdt i
perioden fra den 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske
overdragelse, og som måtte anses at vedrøre selskabet,
såfremt overdragelsen af aktiviteten rent faktisk var sket pr. 1.
januar 2000. Herudover indtræder selskabet i overdragerens
skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens
§ 35 O, stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver.
Overdragelsen skal som udgangspunkt ske til et nystiftet
selskab, men da der kan være elselskaber m.v., som har anskaffet
skuffeselskaber til brug for udskillelsen, foreslås det, at
overdragelsen herudover kan ske til et skuffeselskab med tilbagevirkende
kraft.
For at man kan tale om et skuffeselskab, kræves det,
at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted,
må have drevet erhvervsmæssig virksomhed, at hele selskabets
egenkapital fra stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet
kontant indestående i et pengeinstitut, og at skuffeselskabet skal
være stiftet senest den 1. januar 2000. Der stilles således de
tilnærmelsesvis samme krav til anvendelsen af skuffeselskaber, som det
er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse.
Selskabet skal senest 1 måned efter overdragelsen af
virksomheden indsende genpart til den skatteansættende myndighed af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages,
samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret
selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1.
januar 2000.
Ad stk. 9
Det foreslås at indsætte et stk. 9, hvorefter
elselskaber, som i deres priser indregner realiserede tab ved sideordnet
virksomhed i overensstemmelse med godkendelse meddelt i medfør af
bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den tidligere gældende lov om
elforsyning, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrage et beløb svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for
det pågældende indkomstår.
Formålet med bestemmelsen i § 9, stk. 9, er at
sikre, at afviklingen af tab vedrørende afviklede sideordnede
aktiviteter ikke udløser nogen ekstra skattebetaling for elselskabet.
Bestemmelsen i § 9, stk. 6, i den tidligere gældende
lov om elforsyning, blev indført ved lov nr. 35 af 18. januar 1995 om
ændring af lov om elforsyning. (Indregning af tab ved sideordnede
aktiviteter). Formålet med loven var at give elselskabet SEAS mulighed
for at indregne sine tab på sideordnede aktiviteter i elprisen
sideordnede aktiviteter, som selskabet i overensstemmelse med de
energipolitiske målsætninger havde investeret i. Ud over
elselskabet SEAS, nu SEAS Transmission A/S, er der i praksis ikke andre
elselskaber, som er omfattet af bestemmelsen. Det er ved lov nr. 375 af 2.
juni 1999 om elforsyning forudsat, at tidligere godkendt tabsafvikling kan
fortsættes i overensstemmelse med den meddelte godkendelse.
SEAS Transmission A/S har pr. 31. december 1999 en
tilbageværende tabssaldo på i alt 150.234.000 kr., hvoraf
8.000.000 kr. udgør hensættelser til tab på afviklede
sideordnede aktiviteter. Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet
ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst fradrage et
beløb svarende til den del af dette tab, som indregnes i elpriserne
for det pågældende indkomstår. Dette beløb forventes
årligt at udgøre 14.234.000 kr. Tabssaldoen forventes afviklet
ved udgangen af indkomståret 2009.
Ad stk. 10
Det foreslås, at decentrale kraftvarmeanlæg,
der er forbrugerejede, skal kunne fradrage underskud opgjort efter
almindeligt anerkendte regnskabsmæssige principper der er
opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første
indkomstår under skattepligt. Dette gælder dog kun, når
underskuddet indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter
et hvile i sig selv-princip, jf. § 20 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om
varmeforsyning.
Formålet med bestemmelsen er, at
kraftvarmeanlæg, der har underskud i regnskabsåret før
overgangen til skattepligt, og som opkræver underskuddet hos
forbrugerne i det første regnskabsår under skattepligt, ikke
kommer til at betale skat af et beløb, der principielt går til
dækning af tidligere års underskud. Dette gælder imidlertid
ikke for de decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender nettogælden
som afskrivningsgrundlag efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 O,
stk. 7, da denne bestemmelse allerede tager højde for tidligere
års underskud. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ikke skal
finde anvendelse for decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender deres
nettogæld som afskrivningsgrundlag.
Ad stk. 11
Når kommuner overdrager fast ejendom, skal
tinglysningsafgiften beregnes efter § 4 i tinglysningsafgiftsloven. Der skal
således betales den faste afgift på 1.400 kr. og 0,6 pct. af
ejerskiftesummen.
For at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af
de overdragelser, der sker som led i gennemførelsen af den nye
elforsyningslov, foreslås det, at beregning af afgift ved kommuners
overdragelse af fast ejendom sker efter § 7, stk. 1, i
tinglysningsafgiftsloven. Efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven
udgør afgiften 1.400 kr. for selskaber m.v. ved adkomstændring i
forbindelse med fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af
aktiver, hvor ejerforholdet ikke forrykkes, og hvor vederlaget erlægges
i form af aktier eller værdistigning på disse. De nærmere
betingelser er anført i bemærkningerne til § 7 i lov nr. 382 af
2. juni 1999, jf. Folketingstidende Tillæg A, s. 4926 ff. På
denne måde sker der en afgiftsmæssig ligestilling mellem kommuner
og selskaber m.v. i forbindelse med de overdragelser af fast ejendom, der
sker som led i gennemførelsen af elforsyningsloven.
Overdragelse af elvirksomhed, der sker som led i
gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der
skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels
overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig
strukturtilpasning i tilknytning til elreformen.
Den foreslåede overgangsbestemmelse foreslås
at gælde de overdragelser af fast ejendom, hvor tinglysning af
ejerskiftet sker senest den 31. december 2000.
Ad stk. 12
Flere kommuner og selvejende institutioner ønsker
at overføre deres elforsyningsvirksomhed til en forbrugerejet
elforsyningsvirksomhed eller omvendt: at få tilført en
forbrugerejet elforsyningsvirksomhed. Den fortsættende virksomheds
muligheder for videreførelse og udvikling vil blive styrket ved en
sådan overførsel af en elforsyningsvirksomhed, hvilket er i
overensstemmelse med intentionerne i elreformaftalen.
Ved overførslen modtager overdrageren ikke vederlag
for den egenkapital, der teknisk kan opgøres i forbindelse med
overførslen af de med elforsyningsvirksomheden forbundne aktiver og
passiver. Herved forstås den egenkapital, der kan opgøres efter
de til enhver tid gældende elprisregler. Egenkapitalen er oparbejdet af
elforbrugerne, som fremover vil få nytte af egenkapitalen gennem
deltagelse i den fortsættende elforsyningsvirksomhed.
For at sikre, at en sådan vederlagsfri
overførsel af egenkapital oparbejdet af elforbrugerne ikke
udløser beskatning i den fortsættende elforsyningsvirksomhed i
forbindelse med overtagelser i 2000, foreslås det, at en sådan
overførsel kan ske skattefrit.
Ved overførslen finder bestemmelserne i stk. 8, 1.
og 2. pkt., i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse. F.eks.
vil bestemmelsen om, at overdragelsen skal ske til et nystiftet selskab, ikke
være anvendelig.
Efter stk. 8, 1. pkt., vil et eventuelt vederlag for
overførslen af virksomheden ikke få skattemæssige
konsekvenser for overdrager, når overførslen tillægges
virkning fra den 1. januar 2000 og regnskabsåret for den
fortsættende elforsyningsvirksomhed løber fra denne dato. Den
fortsættende elforsyningsvirksomhed indtræder efter stk. 8, 2.
pkt., i overdragerens skattemæssige indgangsværdier opgjort efter
selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, for modtagne aktiver og passiver.
Tilsvarende skal virksomheden ved indkomstopgørelsen medregne de
indtægter og udgifter, som overdrageren har erhvervet/afholdt i
perioden fra den 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske
overførsel, og som måtte anses at vedrøre virksomheden,
såfremt overførslen af elforsyningsvirksomheden rent faktisk var
sket pr. 1. januar 2000. Stk. 8, 2. pkt., finder anvendelse, uanset om
elforsyningsvirksomheden modtager vederlag for virksomheden i forbindelse med
overførslen.
Den forbrugerejede virksomhed kan være organiseret
som en koncern, således at den direkte forbrugerindflydelse
udøves i forhold til et holdingselskab, der ejer datterselskaber, der
udøver de i henhold til elforsyningsloven foreskrevne aktiviteter. Den
foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på
sådanne datterselskaber.
Ad stk. 13
Visse net- og transmissionsvirksomheder er efter
elforsyningslovens regler forpligtet til at refundere en kommune et
beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud
for den 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Dette gælder
også netvirksomheder, som fortsat er en del af den kommunale
forvaltning. Disse virksomheder skal ved udarbejdelsen af den
regnskabsmæssige åbningsbalance optage et aktiv, der modsvares af
den aktuarmæssigt opgjorte tjenestemandsforpligtelse, som
hensættes i balancen som gæld til kommunen.
Aktivet skal ses på baggrund af, at de kommunalt
ejede elforsyningsvirksomheder typisk ikke løbende har afdækket
forpligtelserne forsikringsmæssigt eller ved hensættelser
finansieret over elprisen. I stedet har de udgiftsført forpligtelserne
i takt med udbetalingen af ydelserne og dermed alene indregnet de faktiske
udbetalinger i elprisen, hvilket har givet sig udslag i lavere elpriser.
Net- og transmissionsvirksomhederne kan indregne de
historiske tjenestemandsforpligtelser i indtægtsrammerne for
nettariffen indtil udgangen af 2009.
For at sikre, at indregningen af de historiske
tjenestemandsforpligtelser i elpriserne ikke udløser nogen ekstra
skattebetaling for virksomhederne, foreslås det, at beløb, som
net- og transmissionsvirksomheder indregner i elpriserne som følge af,
at de er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til
de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i
den kommunale elvirksomhed, og hvortil der ikke er hensat midler, ikke skal
medregnes i den skattepligtige indkomst.
Ud over net- og transmissionsvirksomheder kan
produktionsvirksomheder være forpligtet til at refundere en kommune et
beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud
for den 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Ifølge branchens
oplysninger vil produktionsvirksomheden tilvejebringe betalingen til kommunen
vedrørende historiske tjenestemandsforpligtelser ved, at en
transmissionsvirksomhed, som har ejerandele i produktionsvirksomheden,
overfører midler til virksomheden. Overførsler af midler fra en
net- eller transmissionsvirksomhed til en produktionsvirksomhed kan efter den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, ske uden skattemæssige
konsekvenser for produktionsvirksomheden, når overførslen sker
med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for
produktionsvirksomheden og overførslen er i overensstemmelse med
markedsøkonomiske principper, jf. elforsyningslovens § 102, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse omfatter derfor alene net- og
transmissionsvirksomheder.
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Carsten Koch (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V)
fmd. Svend Aage Jensby (V)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)
Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)
Kim Behnke (FRI)
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning) Retsinformation · 16. juni 2004
- Bindsende svar - Lille vandværk skattepligtig ved opsætning af solcelleanlæg Retsinformation · 2. september 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning Retsinformation · 25. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 16. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.) Retsinformation · 20. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion Retsinformation · 8. december 2000