Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

1999/1 BTL 155Betænkning over lovforslagFolketinget30. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove

(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v.

elreformen)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Affaldsteknisk Samarbejde,

Danske Energiselskabers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune,

Partner Revision og

Reno-Sam.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget)

er tilfredse med det fortsatte samarbejde omkring energireformen af 3. marts

1999 og opfølgningen af 17. november 1999 formaliseret i lovforslag

nr. L 155.

Læs alt

Et andet mindretal i udvalget (Centrum-Demokraternes

medlem af udvalget) bemærker, at CD ikke er en del af det samlede

forlig om energireformen af 3. marts 1999, da CD ikke stemte for den del af

forliget, der lægger loft over elværkernes

CO2-udledning; men CD udtrykker sin tilfredshed med deltagelsen og

samarbejdet i den efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22.

marts 2000. Aftalen indeholder L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt

opfølgning af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

CD er tilfreds med bestræbelserne på at sikre

varmeforbrugerne et rimeligt prisleje, særligt for den mindre gruppe

varmeforbrugere i de små og nødlidende varmeværker, hvor

de forudsætningerne, forbrugerne tilsluttede sig, er ændret

katastrofalt, og at det tilstræbes, at alle forbrugere betaler den

samme afgift for den samme mængde varme ved bl.a. at sikre en rimelig

pris- og rabatpolitik i det offentlige selskab DONG.

Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 bemærker, at

disse partier i forbindelse med L 155 elselskabers overgang til almindelig

skattepligt med tilfredshed hilser, at det lykkedes at hæve

grænsen for, hvornår et elselskab skal udfærdige

selvangivelse, fra 3 MW til 10 MW. Herved undgås unødige

omkostninger og unødig bureaukrati.

Ligeledes er Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 meget tilfredse

med, at kommunerne selv kan vælge, om de vil beskattes på linje

med aktieselskaber eller efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Det er for Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 også

tilfredsstillende, at kommuner, der producerer elektricitet ved

affaldsforbrænding, friholdes for skattepligt.

Et tredje mindretal i udvalget (Dansk Folkepartis medlem

af udvalget) bemærker, at Dansk Folkeparti som nævnt ved 1.

behandling af lovforslaget er enig i de grundlæggende principper

vedrørende beskatningen af alle elvirksomheder. Mindretallet var

også opmærksom på, at lovforslaget kunne rejse en del

problemer, hvilket også har vist sig gennem den omfattende

høring. Imidlertid finder Dansk Folkeparti, at de rejste

problemstillinger i det store og hele er imødekommet med de af

skatteministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1) I nr. 1 indsættes efter det foreslåede §

1, stk. 1, nr. 2 e:

»

2 f) kommuner, der driver

netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni

1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Skattepligten omfatter

indtægt ved sådan virksomhed. For virksomhed, der efter § 2, stk.

4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens

bestemmelser, omfatter skattepligten også indtægt ved virksomhed

med varmeproduktion, hvis der sker samproduktion af elektricitet og varme.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft

tilknytning til sådan virksomhed, «.

2) Nr. 2 affattes således:

»

2. I § 3, stk. 1,

nr. 2, indsættes efter »institutioner«:

» , jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1,

nr. 2 f«.«

3) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»

01. I § 3, stk. 1,

nr. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»

Skoler m.v. er

fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af

elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke

er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved

produktion af elektricitet og varme.«

02.

I § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes som 2. og

3. pkt.:

»

Boligorganisationer er fritaget for skattepligt, selv

om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som

medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen

gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og

varme.««

4) Nr. 4 affattes således:

»

4. I § 3

indsættes som stk. 7 og 8:

»

Stk. 7. Kommuner er

skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at

drive netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2.

juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser

(elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8. Hvis kommuner med

erhvervsmæssig virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2.

juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser,

producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten

tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige

fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse

af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til

elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses

ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Stk. 8. For kommuner, der ønsker at overgå

til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskatning efter § 3, stk. 7,

finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og

passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af

beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i

stedet for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2.

Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4,

finder tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og

passiver.««

5) I det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 1, 1.

pkt., indsættes efter »§

1, stk. 1, nr.«: »2 f og«.

6) Nr. 6 affattes således:

»

6. I § 11, stk. 1,

nr. 1, ændres »§ 1, stk.

1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-5 b«.«

7) Nr. 7 affattes således:

»

7. I § 13, stk. 1,

nr. 2, ændres »nr. 1-2

d« til: » nr. 1-2 f«.«

8) Nr. 8 affattes således:

»

8. I § 17, stk.

1, ændres »§ 1, stk. 1,

nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-6, og § 3,

stk. 7«.«

9) Nr. 9 affattes således:

»

9. I § 31, stk.

4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»

5) Elselskaber m.v. som

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f.«

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9. «

10) I det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.

1, udgår »fra og med 1.

januar 2000«.

11) I de under nr. 10 foreslåede § 35 O,

stk. 2-5, ændres (i alt 4 steder) »den 1. januar 2000«

til: »overgangen til

skattepligt«.

12) I det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.

3, ændres »installationer heri« til: »

installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger«.

13) Det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.

6, affattes således:

»

Stk. 6. For kommuner,

der fra den 1. januar 2000 bliver skattepligtige efter selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, samt selskaber og foreninger m.v., der

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2,

jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved produktion af

elektricitet og varme fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6,

finder reglerne i stk. 1-5 anvendelse på aktiver og passiver

vedrørende denne virksomhed.«

14) Det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk.

7, affattes således:

»

Stk. 7. Decentrale

kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning,

som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan enten afskrive et

beløb svarende til den del af nettogælden, der kan

henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien

pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens

indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på

indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, der

vedrører perioden efter overgangen til skattepligt, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter

ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt,

og ved senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde

afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet af 2. pkt. finder

principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4-9, tilsvarende

anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af anlæggets

samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af

kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

og kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det

første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om

der ønskes at afskrive et beløb svarende til nettogælden

eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån efter 1.

pkt.«

Til § 2

15) Nr. 1 affattes således:

»

1. I § 2, stk.

3, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.«

16) Nr. 2 affattes således:

»

2. I § 2 d, stk. 2,

1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5

b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5

b«.«

17) Nr. 3 affattes således:

»

3. I § 4, stk.

6, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.«

Til § 3

18) I det under nr. 4 foreslåede § 15 c,

stk. 3, indsættes efter »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e«: »og 2 f, og § 3, stk. 7«, og efter »elselskaber«

indsættes: »m.v.«

Ny paragraf

19) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

»

§ 01

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564

af 2. juli 1999, som ændret senest ved § 5 i lov 295 af 2. maj 2000,

foretages følgende ændring:

1) I § 2 indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3.

Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet af § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr.

375 af 2. juni 1999 om elforsyning, med en elproduktion i indkomståret

på under 10 MW eleffekt kan i stedet for at indgive en egentlig

selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at indgive virksomhedens

årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb. Bestemmelsen i §

3, stk. 2, 2. pkt., finder i så fald tilsvarende anvendelse.««

Til § 9

20) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar

2000 eller senere. De hidtil gældende regler finder anvendelse til og

med det sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt.«

21) I stk. 2 ændres »den 1. januar 2000«

til: »det regnskabsår, der

påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere«.

22) I stk. 4 ændres »foreslået ændret ved § 1, nr. 9, i L 139 fremsat

den 7. december 1999« til: »ændret ved lov nr. 1110 af 29.

december 1999«.

23) I stk. 5 ændres »foreslået ændret ved § 1, nr. 2, i L 139 fremsat

den 7. december 1999« og »foreslået ændret ved § 1,

nr. 6, i L 139 fremsat den 7. december 1999« til: »ændret

ved lov nr. 1110 af 29. december 1999«, og »1. januar

2000« ændres til: »30. december 1999«.

24) Efter stk. 5 indsættes som stk. 6-13:

»

Stk. 6.

Kommuner, der driver netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i

lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser,

kan ved overgangen til skattepligt den 1. januar 2000 vælge at blive

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3,

stk. 7. Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første

indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse

kommunen ønsker at blive skattepligtig efter, jf. dog

selskabsskattelovens § 3, stk. 8.

Stk. 7. Kommuner, der skal overdrage elvirksomhed, eller

anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion,

transport, handel eller levering af elektricitet, der ikke omfattes af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, til et selskab

med begrænset ansvar, er skattepligtige af indtægt ved

sådan erhvervsmæssig virksomhed, når overdragelsen ikke er

sket pr. 1. januar 2000, indtil overdragelsen finder sted. Skattepligten

omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse

eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed, jf. dog stk. 8. Ved fastsættelse af

skattemæssige indgangsværdier for aktiver og passiver

vedrørende denne virksomhed finder selskabsskattelovens § 35 O, stk.

1-5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Overdragelse af elvirksomhed eller anden

virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion, transport,

handel eller levering af elektricitet, i 2000 til handelsværdien, der

sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning, til et selskab med begrænset ansvar, kan ske uden

skattemæssige konsekvenser for overdrager, når denne

overgår til beskatning efter stk. 7, selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1, 2 e eller 2 f, § 2 eller § 3, stk. 7, fra skattefrihed efter

selskabsskattelovens § 3, såfremt overdrager beslutter at

tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000 og selskabets

regnskabsår løber fra denne dato. Tillægges overdragelsen

virkning fra den 1. januar 2000, indtræder selskabet i overdragerens

skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens

§ 35 O, stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver, og indtægter og

udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet,

såfremt overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2000,

medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Såfremt

overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er

registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1.

januar 2000, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen

finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele

selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et

ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Herudover er

det en betingelse, for at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende

kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af virksomheden

indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret

selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1.

januar 2000.

Stk. 9. Elselskaber, som i deres priser indregner

realiserede tab ved sideordnet virksomhed i overensstemmelse med godkendelse

meddelt i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov om

elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, kan fra og

med indkomståret 2000 fradrage et beløb svarende til det tab ved

sideordnet virksomhed, som indregnes i indkomstårets priser ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 10. Underskud opgjort efter almindeligt anerkendte

regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret

før overgangen til skattepligt, og som indregnes i det følgende

regnskabsårs priser efter et hvile i sig selv-princip, jf. § 20 i lov

nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning, kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første

indkomstår under skattepligt. 1. pkt. finder ikke anvendelse for

decentrale kraftvarmeanlæg, der afskriver på anlæggets

nettogæld efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7.

Stk. 11. Ved kommuners overdragelse af fast ejendom, der

sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning, beregnes tinglysningsafgiften efter tinglysningsafgiftslovens §

7, stk. 1, såfremt ejerskifte er tinglyst senest den 31. december

2000.

Stk. 12. Direkte eller indirekte forbrugerejede

elforsyningsvirksomheder, der i 2000 overtager og viderefører

elforsyningsvirksomhed, der hidtil har været drevet af en kommune eller

en selvejende institution, med virkning fra 1. januar 2000, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne et

beløb svarende til den ved overførslen teknisk opgjorte

egenkapital, som virksomheden modtager vederlagsfrit i forbindelse med

overførslen af virksomheden. Ved overførslen finder

bestemmelserne i stk. 8, 1. og 2. pkt., i det omfang de er anvendelige,

tilsvarende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse,

når en kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og

viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet

elforsyningsvirksomhed.

Stk. 13. Beløb, som net- og

transmissionsvirksomheder indregner i deres priser som følge af, at de

er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de

tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i den

kommunale elvirksomhed, og hvortil der ikke er hensat midler, skal ikke

medregnes til den skattepligtige indkomst.«

Bemærkninger

Ændringsforslagene har i udkast været til en

kort høring hos Advokatrådet, Affaldsteknisk Samarbejde, Dansk

Industri, Danske Energiselskabers Forening, Danske Fjernvarmeværkers

Forening, Danske Kraftvarmeværker, De Danske Landboforeninger,

Energistyrelsen, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet,

Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune,

Miljøstyrelsen, Reno-Sam, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen

og Økonomiministeriet.

Høringsparterne har kunnet tilslutte sig de

tekniske elementer i ændringsforslagene. Herudover har

høringssvarene givet anledning til visse materielle

ændringer.

Provenumæssige konsekvenser

Med ændringsforslagene får SEAS Transmission

A/S adgang til at fradrage et beløb svarende til den

tilbageværende tabssaldo på afviklede sideordnede aktiviteter.

Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet fradrage et beløb

svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for det

pågældende indkomstår ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst. Beløbet forventes årligt at

udgøre godt 14 mio. kr. Værdien af fradraget for selskabet

udgør således knap 5 mio. kr. årligt, hvilket også

svarer til provenutabet, hvis SEAS Transmission A/S fuldt ud kan udnytte

fradraget. Tabssaldoen forventes afviklet ved udgangen af indkomståret

2009.

Forslaget, om at decentrale kraftvarmeanlæg, der er

forbrugerejede, kan fradrage underskud opgjort efter almindelige

regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret

før overgangen til skattepligt, skønnes ikke at medføre

nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Der er dog tale

om en begunstigelse af de værker, der året før overgangen

til skattepligt har haft underskud, og da man ikke modsvarende

indfører skattepligt af overskud, der er opstået i

regnskabsåret før overgangen til skattepligt, vil der være

tale om et provenutab. Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger,

der kan belyse størrelsen heraf.

Det er yderst vanskeligt at skønne over, hvor stort

et provenutab den foreslåede fradragsret for indekstillæg for de

decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et

elektricitetsværk, vil medføre. Dels skal man skønne

over, hvor mange af de decentrale værker der vælger

indekslånmetoden, og dernæst skal muligheden for udnyttelsen af

fradraget for indekstillægget vurderes.

Som eksempel kan nævnes, at et indekslån

på 1 mio. kr. med en restløbetid på 20 år vil have

et indekstillæg på de løbende ydelser på godt 1.000

kr. det første år, og indekstillægget vil herefter stige i

takt med reguleringen af restgælden. Det skønnes med stor

usikkerhed, at nutidsværdien af tillægget for dette lån er

ca. 150.000 kr. Nutidsværdien af provenutabet vil være i

størrelsesordenen 50.000 kr. for dette lån, hvis fradraget fuldt

ud kan udnyttes.

Provenutabet kan dog være overvurderet i forhold til

det alternativ, hvor nettogældsmetoden vælges. Det skyldes, at

periodiseringen af de skattemæssige fradrag typisk vil være

forskellig i de to metoder.

Overgangsbestemmelsen vedrørende kommunernes

fritagelse for tinglysningsafgiften på 0,6 pct. medfører, at der

gives afkald på et utilsigtet provenu.

Forslaget om, at et beløb svarende til

egenkapitalen opgjort i visse nærmere opregnede

elforsyningsvirksomheder ikke skal være skattepligtig for den

elforsyningsvirksomhed, som overtager den pågældende

elforsyningsvirksomhed, medfører ligeledes, at der gives afkald

på et utilsigtet provenu.

Om forslaget vedrørende de uafdækkede

tjenestemandspensioner oplyser Kommunernes Landsforening, at

pensionsforpligtelserne i netvirksomhederne i de store kommuner

(København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg)

udgør størstedelen af de samlede tjenestemandspensioner, der

omfattes af forslaget. Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune

har oplyst, at beløbene for de nævnte kommuner udgør i

størrelsesordenen 1,2-1,3 mia. kr. Fritagelsen for beskatning af

indtægter til brug for afvikling af forpligtelsen har en samlet

skatteværdi på ca. 400 mio. kr., som realiseres i takt med

indregningen i nettarifferne.

Af øvrige elementer i ændringsforslagene kan

nævnes skattefritagelsen af produktion af elektricitet ved

affaldsforbrænding og muligheden for, at kommunerne kan anvende

reglerne om sambeskatning. Ændringsforslagene skønnes alt i alt

ikke at ændre provenuvirkningen af det samlede lovforslag,

således at det fortsat er forventningen, at der ikke kommer noget

nævneværdigt provenu de nærmest kommende år.

Administrative konsekvenser

Ændringsforslagene ændrer ikke de

administrative konsekvenser af det samlede lovforslag. Det samlede forslag

skønnes således at ville medføre en løbende

merbelastning i Told og Skat i størrelsesordenen 3-4

årsværk.

Til nr. 1

Skattepligten for kommuner med skattepligtige

elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,

er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved

elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v.

Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at

kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens

§ 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet

aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har

som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på

linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for

sambeskatning.

Det foreslås derfor, at kommuner, der driver

elvirksomhed i kommunalt regi, ved overgangen til skattepligt kan vælge

at blive beskattet på linje med aktieselskaber af den

pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den

foreslåede § 3, stk. 7, jf. ændringsforslaget vedrørende §

9, stk. 6 (ændringsforslag nr. 24). Grænsedragningen mellem

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv

kapitalanbringelse, som den kendes fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk.

1, nr. 6, foreslås således ikke at skulle finde tilsvarende

anvendelse for disse kommuner. Eventuelle tilskud fra den øvrige del

af kommunen til den regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes

af skattepligten, vil herefter skulle medregnes til den

pågældende virksomheds skattepligtige indkomst efter

statsskattelovens § 4.

Har en kommune først valgt at blive beskattet

på linje med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet

efter den foreslåede § 3, stk. 7.

Netvirksomheder skal efter elforsyningslovens regler

udarbejde en åbningsbalance med de aktiver og passiver, som kan

henføres til netvirksomheden. Det er denne regnskabsmæssigt

udskilte virksomhed, der herefter bliver omfattet af skattepligten. Herefter

vil f.eks. ejerandele i elproduktionsvirksomheder m.v. være omfattet af

skattepligten. Efter elforsyningslovens § 97, stk. 2, er det en betingelse

for meddelelse af bevilling til netvirksomheden, at direkte eller indirekte

ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder,

systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der

besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller

indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til

netvirksomheden, således at denne direkte besidder de

pågældende ejerandele.

Herudover foreslås det, at kommunal elvirksomhed,

der efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, og som ikke

kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar, tillige

inddrages under skattepligt. Efter § 2 i lov om elforsyning finder

elforsyningsloven anvendelse på produktion, transport, handel og

levering af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan efter lovens

§ 2, stk. 4, bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende

aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra

lovens bestemmelser. Der skal foretages en klar regnskabsmæssig

udskillelse af de aktiver og passiver, der kan henføres til

sådanne mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter,

således at der kan ske beskatning af indtægter og omkostninger,

som kan henføres hertil. Hvis der produceres elektricitet og varme i

samproduktion, foreslås det, at skattepligten tillige skal omfatte

virksomhed med varmeproduktion.

Ud over indtægt ved sådan virksomhed omfattes

tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til en

sådan virksomhed, af skattepligten.

Til nr. 2

Da de foreslåede ændringer under nr. 1 og 4

afviger fra kommunernes skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 2, foreslås dette tilkendegivet i bestemmelsen ved at

indsætte »jf. dog stk. 7 og

§ 1, stk. 1, nr. 2 f«.

Til nr. 3

Almennyttige boligorganisationer vil efter de

gældende regler oftest være betinget og fuldstændig

skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6. Efter denne

bestemmelse er boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

til at udøve almen boligvirksomhed, undtaget fra skattepligt,

når indtægterne bortset fra normal forrentning af en eventuel

indskudskapital ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes

til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt

formål.

Bestemmelsen skal fortolkes snævert. En almennyttig

boligorganisation kan således kun i yderst begrænset omfang

udøve virksomhed, der ikke er en integreret del af udlejningen uden at

miste skattefriheden.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige

boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net

medfører, at den pågældende boligorganisation ikke

opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6.

Opfylder boligorganisationen ikke betingelserne vil dette betyde, at

boligorganisationen efter forslaget bliver skattepligtig efter lovens § 1,

stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1,

nr. 2 e, af alle sine indtægter, herunder lejeindtægterne,

hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ændre

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, således, at

boligorganisationer med produktion af elektricitet og varme fortsat er

fritaget for skattepligt af deres lejeindtægter, uanset om produktionen

af elektricitet og varme efter de gældende regler må antages at

ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var

opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke indtægt ved produktion af

elektricitet og varme. Dette gælder, uanset hvem der aftager

elektriciteten eller varmen. En boligorganisations indtægt ved

produktion af elektricitet og varme vil herefter blive omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk.

1, nr. 1 eller 2 e. Boligorganisationer, der udelukkende producerer varme,

vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion,

når betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Herudover findes der skoler m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, med kraftvarmeanlæg. Der

foreslås en tilsvarende bestemmelse for sådanne skoler m.v.,

således at de ikke bliver skattepligtige af alle deres indtægter,

når de sælger elektricitet til det offentlige net.

Såfremt organisationerne m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, har sådan indtægt

ved produktion af elektricitet m.v., skal organisationerne m.v. foretage en

klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og udgifter, der

kan henføres til den skattepligtige virksomhed, således at der

kan ske beskatning af indtægterne ved de nævnte skattepligtige

aktiviteter.

Til nr. 4

Ad stk. 7

Skattepligten for kommuner med skattepligtige

elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,

er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved

elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v.

Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at

kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens

§ 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet

aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har

som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på

linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for

sambeskatning.

Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver

elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med

aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at

blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker

at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at

blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3,

stk. 7, foreslås denne bestemmelse opretholdt. Dette medfører,

at kommuner, der driver netvirksomhed eller virksomhed, der efter § 2, stk.

4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra

elforsyningslovens bestemmelser, ved overgangen til skattepligt skal

vælge, om de vil beskattes efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7,

eller beskattes på linje med aktieselskaber, jf.

ændringsforslaget vedrørende § 9, stk. 6 (ændringsforslag

nr. 24).

Det foreslås herudover at ændre formuleringen

af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, således, at kommuner

tillige gøres skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed, som efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni

1999 om elforsyning undtages fra elforsyningslovens bestemmelser, og som ikke

kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar. Efter § 2 i

lov om elforsyning finder elforsyningsloven anvendelse på produktion,

transport, handel og levering af elektricitet. Miljø- og

energiministeren kan efter lovens § 2, stk. 4, bestemme, at mindre

anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven,

helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Hvis der produceres

elektricitet og varme i samproduktion, foreslås det, at skattepligten

tillige omfatter erhvervsmæssig virksomhed med produktion af varme.

Såfremt en kommune er skattepligtig af indtægt

ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet eller

virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, skal kommunen

foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og

omkostninger, herunder henlæggelser, som kan henføres til denne

skattepligtige virksomhed, således at der kan ske beskatning af

kommunens indtægter ved de nævnte skattepligtige aktiviteter.

Forslaget om at gøre kommuner skattepligtige af

indtægt ved virksomhed med produktion af elektricitet ved

affaldsforbrænding foreslås ikke opretholdt. Det var ved

udarbejdelsen af lovforslaget lagt til grund, at det ville være i strid

med EF-traktatens statsstøtteregler at friholde sådan

elproduktion for skattepligt.

Kommunernes primære opgave er en offentligretlig

forpligtelse til at anvise bortskaffelsesmulighed for affald, der frembringes

i kommunerne. Deres hovedopgave er således ikke at producere

elektricitet og varme. Produktionen af elektricitet og varme udgør

samtidig en mindre del af den samlede affaldsbortskaffelse, idet

bortskaffelsen af affaldet herudover sker ved blandt andet deponering,

genbrug og kompost. Under hensyntagen hertil foreslås det, at der ikke

indføres skattepligt for kommuners virksomhed med produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding. Sådan virksomhed vil

herefter være omfattet af kommunernes skattefritagelse i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Da friholdelsen for skattepligt som

nævnt giver anledning til visse spørgsmål i relation til

EF-traktatens statsstøttebestemmelser, vil friholdelsen for

skattepligt sammen med de øvrige ændringsforslag blive

forelagt Europa-Kommissionen, når denne orienteres om den vedtagne

lov.

Ad stk. 8

Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 5

C, stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse ved kommuners overgang fra

beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, til beskatning efter

lovens § 1, stk. 1, nr. 2 f. Herudover foreslås det, at

fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4,

skal finde tilsvarende anvendelse på de aktiver og passiver, der hidtil

ikke har været omfattet af skattepligten.

Kommuner, der hidtil har været omfattet af lovens §

3, stk. 7, har efter bestemmelsen i lovens § 9, stk. 1, haft mulighed for at

fradrage udgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter

er skattepligtige. Kommuner har også med hjemmel i denne bestemmelse

haft mulighed for at foretage afskrivninger på bygninger, driftsmidler

m.v., der har tilknytning til elnæringsvirksomheden.

Henvisningen til lovens § 5 C, stk. 2, indebærer, at

kommunen ved overgangen til den ændrede beskatning succederer i

anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse formuegoder. Da

kommunerne ved overgangen til skattepligt har opgjort anskaffelsessummerne

efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 6, foreslås det, at disse

skattemæssige indgangsværdier træder i stedet for de

oprindelige anskaffelsessummer.

Overgangen til aktieselskabsbeskatning bevirker, at

kommunerne som udgangspunkt bliver skattepligtige af alle indtægter,

der kan henføres til elvirksomheden, jf. bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 1.

Henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-19 bevirker,

at det er overgangsreglerne i disse bestemmelser, der skal finde anvendelse

ved afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages på

de aktiver, der ikke hidtil har kunnet afskrives på.

Herudover foreslås det, at selskabsskattelovens § 35

K, stk. 1-4, om fastsættelse af indgangsværdier for

opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom,

værdipapirer og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige

forsikringsforeningers overgang til beskatning, tilsvarende skal finde

anvendelse. Dette sikrer, at hvis fortjenesten på de

pågældende aktiver og passiver ikke har været omfattet af

skattepligten forud for overgangen, vil kommunen alene blive beskattet af den

fortjeneste, der vedrører perioden efter overgangen til

aktieselskabsbeskatning. Dette sikres ved, at værdien ved overgangen

træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste og tab

senere skal opgøres.

Til nr. 5-8

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af ændringsforslag nr. 1, hvorefter kommuner kan beskattes på

linje med aktieselskaber.

Til nr. 9

Det foreslås, at kommuner, der er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, får mulighed for at

blive sambeskattet med underliggende datterselskaber. Ændringsforslaget

skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 12

Der er tale om en rettelse, således at bestemmelsen

affattes i overensstemmelse med ordlyden i § 15 i den nye afskrivningslov,

jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af ændringsforslag nr. 1 og 3. De i selskabsskattelovens § 35 O, stk.

1-5, foreslåede regler om skattemæssige indgangsværdier

finder tilsvarende anvendelse for boligorganisationer og skoler m.v., der

overgår til beskatning af indtægt ved produktion af elektricitet

og varme, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, på aktiver

og passiver vedrørende denne virksomhed. Tilsvarende gælder for

kommuner, der omfattes af den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f.

Til nr. 14

Efter den i lovforslaget under § 1, nr. 10,

foreslåede § 35 O, stk. 7, kan decentrale kraftvarmeanlæg, som

ikke ejes af et elektricitetsværk, afskrive et beløb svarende

til den del af nettogælden, der kan henføres til

kraftvarmeanlæggene, opgjort til kursværdien pr. 31. december

1999, i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år fra

skattepligtens indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver,

som anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt. Formålet

med bestemmelsen i § 35 O, stk. 7, er at give de decentrale

kraftvarmeanlæg mulighed for at afskrive på den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer

omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af

aktieavancebeskatningsloven. Afskrivning på nettogælden sikrer,

at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til nettogælden,

ikke beskattes og i stedet kan anvendes til afdrag på gælden.

§ 35 O, stk. 7, tager ikke særlige hensyn til den

situation, hvor et kraftvarmeanlæg har optaget indekslån. Ved

indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden indtil

lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er

ikke fradragsberettiget, såfremt renten på lånet opfylder

mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor

indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er,

at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til

indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af,

at långiver ikke beskattes af indekstillæggene.

Branchen har ytret ønske om, at der

indrømmes fradragsret for indekstillæg. Regeringen er indstillet

på at imødekomme ønsket. Dette indebærer, at et

anlæg herefter kan afvikle eksisterende gæld med ubeskattede

midler, hvilket yderligere er til gunst for kraftvarmeanlæg, der er

finansieret ved indekslån.

Det foreslås derfor, at de decentrale

kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, enten

skal kunne afskrive et beløb svarende til den del af

nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget,

opgjort til kursværdien pr. datoen for overgang til skattepligt over 20

år fra skattepligtens indtræden, eller fradrage afdrag og

indekstillæg på indekslån, der er optaget før den 1.

januar 2000, og som vedrører perioden efter overgangen til

skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Renteudgifter, der påløber indekslånet, vil efter de

almindelige regler kunne fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Vælger et anlæg at benytte sig af en af

disse to muligheder, kan anlægget ikke afskrive på aktiver, som

det ejer ved overgangen til skattepligt. Ved senere afståelse af disse

aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ejendomsavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom finder således ikke anvendelse i

sådanne situationer. Principperne i ejendomsavancebeskatningslovens §

4, stk. 4-9, om blandt andet kontantomregning, finder dog anvendelse, uanset

aktivets art.

Tidspunktet for nettogældens opgørelse

foreslås ændret fra den 31. december 1999 til datoen for overgang

til skattepligt som en konsekvens af ændringsforslag nr. 20.

Et kraftvarmeanlægs kassebeholdning er ikke medtaget

i den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 35 O, stk. 7, 3. pkt.,

hvorefter anlæggets nettogæld opgøres som den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer

omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af

aktieavancebeskatningsloven. En kassebeholdning bør imidlertid

medregnes ved opgørelsen, og det foreslås derfor, at

anlæggets nettogæld herefter opgøres som den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer

omfattet af kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af

aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning.

Til nr. 15-17

Kommuner omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 f, foreslås omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven om

anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab

ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid, reglerne om, at

fortjenester er skattefri (og tab ikke fradragsberettiget) ved

afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere, samt af de

særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved afståelse af

visse investeringsbeviser.

Til nr. 18

Kommuner, som har valgt at varetage netvirksomhed eller

virksomhed, der er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, jf. § 2,

stk. 4, i lov om elforsyning, i kommunalt regi, kan på samme

måde som andre elselskaber have et forretningsmæssigt begrundet

ønske om at udskille disse aktiviteter i et eller flere selskaber. Det

foreslås derfor, at kommuner indrømmes den samme adgang til at

anvende fusionsskattelovens regler om skattefri tilførsel af aktiver

som de øvrige elselskaber. Dette sker ved at udvide den under

lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens

§ 15 c, stk. 3, til også at omfatte kommuner, der beskattes efter de

foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, og

§ 3, stk. 7.

Kommuner, der ønsker at udskille sådan

elvirksomhed til et selskab, men hvor overdragelsen først sker i

foråret 2000 eller senere, kan herefter skattefrit udskille de

nævnte aktiviteter til et eller flere selskaber, når

betingelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 er opfyldt.

Til nr. 19

Det foreslås, at der i skattekontrolloven skabes

hjemmel til, at elproduktionsvirksomheder med en elproduktion på under

10 MW eleffekt i indkomståret i stedet for at indgive en egentlig

selvangivelse skal kunne indgive det almindelige årsregnskab inden

udløbet af selvangivelsesfristen. Bestemmelsen imødekommer

branchens ønske om, at mindre elselskaber ikke i en startfase skal

pålægges nye administrative byrder som følge af den

foreslåede skattepligt.

Bestemmelsen omfatter elproduktionsvirksomheder, der

afsætter prioriteret el, jf. § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2.

juni 1999 om elforsyning.

Efter den foreslåede bestemmelse kan

elproduktionsvirksomheder i stedet for at indgive selvangivelse indgive

årsregnskabet. Alle elproduktionsvirksomheder skal i forvejen udarbejde

årsregnskab i medfør af elforsyningslovens § 85.

Årsregnskabet skal indsendes inden selvangivelsesfristens udløb,

jf. skattekontrollovens § 4.

Den skatteansættende myndighed træffer

på baggrund af årsregnskabet og eventuelle yderligere indhentede

oplysninger afgørelse om, hvorvidt den indsendelsespligtige har

indkomst til beskatning. Den skatteansættende myndigheds

afgørelse kan påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven om

klage over skatteansættelsen.

De almindelige regler om selvangivelsespligt finder

tilsvarende anvendelse for indsendelse af årsregnskabet.

Der vil inden for en periode på 2 år fra

lovforslagets vedtagelse blive udarbejdet en redegørelse til

Folketingets Skatteudvalg om omfanget af de administrative konsekvenser

forbundet med den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 20

Det var ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt til grund,

at alle elselskaber har kalenderårsregnskab. Dette har vist sig ikke at

være tilfældet. Det foreslås derfor, at loven skal have

virkning fra og med regnskabsår, der begynder den 1. januar 2000 eller

senere. De hidtil gældende regler vil finde anvendelse til og med det

sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt. Loven vil herefter

have virkning fra og med den 1. juli 2000 for elselskaber med

regnskabsperiode 1. juli - 30. juni, og de hidtil gældende regler vil

for disse elselskaber finde anvendelse indtil 30. juni 2000. Herefter skal

elselskaber, der ikke har kalenderårsregnskab, ikke indgive

selvangivelse for en del af en regnskabsperiode.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 22

Der er tale om et teknisk ændringsforslag som

følge af, at lovforslag nr. L 139 om kraftværkernes

økonomiske forhold m.v., jf. lov nr. 1110 af 29. december 1999, er

vedtaget.

Til nr. 23

Der er for det første tale om tekniske

ændringsforslag som følge af, at lovforslag nr. L 139 om

kraftværkernes økonomiske forhold m.v., jf. lov nr. 1110 af 29.

december 1999, er vedtaget.

Herudover er der tale om en konsekvensrettelse som

følge af, at § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning blev sat i

kraft den 30. december 1999, og ikke som forventet den 1. januar 2000, jf.

bekendtgørelse nr. 1126 af 29. december 1999 om ikrafttræden af

lov om elforsyning, lov om ændring af lov om elforsyning og lov om

ændring af lov om varmeforsyning.

Til nr. 24

Ad stk. 6

Skattepligten for kommuner med skattepligtige

elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,

er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved

elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v.

Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at

kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens

§ 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet

aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har

som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på

linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for

sambeskatning.

Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f,

foreslået en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver elvirksomhed i

kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af

den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter

den foreslåede § 3, stk. 7.

For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker

at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at

blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3,

stk. 7, foreslås denne mulighed opretholdt.

Som en følge heraf foreslås det, at

kommunerne ved overgangen til skattepligt skal vælge, om de vil

beskattes på linje med aktieselskaber efter den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller beskattes

efter den lempeligere bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første

indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse

kommunen ønsker at blive skattepligtig efter.

Vælger en kommune ved overgangen til skattepligt at

blive beskattet efter lovens § 3, stk. 7, kan kommunen senere vælge at

overgå til aktieselskabsbeskatning, jf. den foreslåede § 3, stk.

8. Har en kommune valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber,

kan kommunen ikke senere blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk.

7.

Ad stk. 7

Efter § 4 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning kan

en kommune varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved

affaldsforbrænding i kommunalt regi. Tilsvarende gælder

virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning undtages fra elforsyningslovens bestemmelser. Anden elaktivitet

skal udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Tilsvarende

gælder anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med

produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, også

kaldet sideordnet virksomhed, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999

om elforsyning. Som en konsekvens heraf omfatter de foreslåede

skattepligtsbestemmelser for kommuner i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 f, og § 3, stk. 7, indtægt ved netvirksomhed og virksomhed, der efter

§ 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra

elforsyningslovens bestemmelser. Virksomhed med produktion af elektricitet

ved affaldsforbrænding er friholdt for skattepligt, jf.

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.

Det har vist sig, at der kan forekomme tilfælde,

hvor den faktiske udskillelse først sker i løbet af

foråret 2000. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse som stk.

7, hvorefter kommuner gøres skattepligtige af indtægt ved

sådan anden elaktivitet eller indtægt ved sideordnet virksomhed,

indtil den faktiske overdragelse finder sted. Skattepligten omfatter tillige

fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed. Ved fastsættelsen af skattemæssige

indgangsværdier for aktiver og passiver vedrørende denne

virksomhed finder selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-5, tilsvarende

anvendelse.

Ad stk. 8

Der foreslås indsat i § 9, stk. 8, en bestemmelse,

hvorefter overdragelse af elvirksomhed i 2000, der sker som led i

gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, til et

selskab med begrænset ansvar kan ske uden skattemæssige

konsekvenser for overdrager, såfremt denne beslutter at tillægge

overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000 og selskabets regnskabsår

løber fra denne dato. Tilsvarende foreslås ved overdragelse af

anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion,

transport, handel eller levering af elektricitet, såkaldt sideordnet

virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at overdragelsen sker til

handelsværdien, og at den foretages af et af de elselskaber m.v., der

gøres skattepligtige ved dette lovforslag. Overdragelse af virksomhed,

der sker som led i gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels

overdragelser, der skal foretages i medfør af bestemmelser i

elforsyningsloven, og dels overdragelser, der i øvrigt er en

hensigtsmæssig strukturtilpasning i tilknytning til elreformen.

Herefter vil f.eks. kommuner, der efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, skal

udskille elvirksomhed, der ikke består i netvirksomhed, til et selskab

med begrænset ansvar, kunne overdrage elvirksomheden til et

sådant selskab uden skattemæssige konsekvenser.

Selskabet medregner herefter ved indkomstopgørelsen

de indtægter og udgifter, som overdrager har erhvervet/afholdt i

perioden fra den 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske

overdragelse, og som måtte anses at vedrøre selskabet,

såfremt overdragelsen af aktiviteten rent faktisk var sket pr. 1.

januar 2000. Herudover indtræder selskabet i overdragerens

skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens

§ 35 O, stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver.

Overdragelsen skal som udgangspunkt ske til et nystiftet

selskab, men da der kan være elselskaber m.v., som har anskaffet

skuffeselskaber til brug for udskillelsen, foreslås det, at

overdragelsen herudover kan ske til et skuffeselskab med tilbagevirkende

kraft.

For at man kan tale om et skuffeselskab, kræves det,

at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted,

må have drevet erhvervsmæssig virksomhed, at hele selskabets

egenkapital fra stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet

kontant indestående i et pengeinstitut, og at skuffeselskabet skal

være stiftet senest den 1. januar 2000. Der stilles således de

tilnærmelsesvis samme krav til anvendelsen af skuffeselskaber, som det

er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse.

Selskabet skal senest 1 måned efter overdragelsen af

virksomheden indsende genpart til den skatteansættende myndighed af de

dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages,

samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret

selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1.

januar 2000.

Ad stk. 9

Det foreslås at indsætte et stk. 9, hvorefter

elselskaber, som i deres priser indregner realiserede tab ved sideordnet

virksomhed i overensstemmelse med godkendelse meddelt i medfør af

bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den tidligere gældende lov om

elforsyning, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

fradrage et beløb svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for

det pågældende indkomstår.

Formålet med bestemmelsen i § 9, stk. 9, er at

sikre, at afviklingen af tab vedrørende afviklede sideordnede

aktiviteter ikke udløser nogen ekstra skattebetaling for elselskabet.

Bestemmelsen i § 9, stk. 6, i den tidligere gældende

lov om elforsyning, blev indført ved lov nr. 35 af 18. januar 1995 om

ændring af lov om elforsyning. (Indregning af tab ved sideordnede

aktiviteter). Formålet med loven var at give elselskabet SEAS mulighed

for at indregne sine tab på sideordnede aktiviteter i elprisen

sideordnede aktiviteter, som selskabet i overensstemmelse med de

energipolitiske målsætninger havde investeret i. Ud over

elselskabet SEAS, nu SEAS Transmission A/S, er der i praksis ikke andre

elselskaber, som er omfattet af bestemmelsen. Det er ved lov nr. 375 af 2.

juni 1999 om elforsyning forudsat, at tidligere godkendt tabsafvikling kan

fortsættes i overensstemmelse med den meddelte godkendelse.

SEAS Transmission A/S har pr. 31. december 1999 en

tilbageværende tabssaldo på i alt 150.234.000 kr., hvoraf

8.000.000 kr. udgør hensættelser til tab på afviklede

sideordnede aktiviteter. Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet

ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst fradrage et

beløb svarende til den del af dette tab, som indregnes i elpriserne

for det pågældende indkomstår. Dette beløb forventes

årligt at udgøre 14.234.000 kr. Tabssaldoen forventes afviklet

ved udgangen af indkomståret 2009.

Ad stk. 10

Det foreslås, at decentrale kraftvarmeanlæg,

der er forbrugerejede, skal kunne fradrage underskud opgjort efter

almindeligt anerkendte regnskabsmæssige principper der er

opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt,

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første

indkomstår under skattepligt. Dette gælder dog kun, når

underskuddet indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter

et hvile i sig selv-princip, jf. § 20 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om

varmeforsyning.

Formålet med bestemmelsen er, at

kraftvarmeanlæg, der har underskud i regnskabsåret før

overgangen til skattepligt, og som opkræver underskuddet hos

forbrugerne i det første regnskabsår under skattepligt, ikke

kommer til at betale skat af et beløb, der principielt går til

dækning af tidligere års underskud. Dette gælder imidlertid

ikke for de decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender nettogælden

som afskrivningsgrundlag efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 O,

stk. 7, da denne bestemmelse allerede tager højde for tidligere

års underskud. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ikke skal

finde anvendelse for decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender deres

nettogæld som afskrivningsgrundlag.

Ad stk. 11

Når kommuner overdrager fast ejendom, skal

tinglysningsafgiften beregnes efter § 4 i tinglysningsafgiftsloven. Der skal

således betales den faste afgift på 1.400 kr. og 0,6 pct. af

ejerskiftesummen.

For at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af

de overdragelser, der sker som led i gennemførelsen af den nye

elforsyningslov, foreslås det, at beregning af afgift ved kommuners

overdragelse af fast ejendom sker efter § 7, stk. 1, i

tinglysningsafgiftsloven. Efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven

udgør afgiften 1.400 kr. for selskaber m.v. ved adkomstændring i

forbindelse med fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af

aktiver, hvor ejerforholdet ikke forrykkes, og hvor vederlaget erlægges

i form af aktier eller værdistigning på disse. De nærmere

betingelser er anført i bemærkningerne til § 7 i lov nr. 382 af

2. juni 1999, jf. Folketingstidende Tillæg A, s. 4926 ff. På

denne måde sker der en afgiftsmæssig ligestilling mellem kommuner

og selskaber m.v. i forbindelse med de overdragelser af fast ejendom, der

sker som led i gennemførelsen af elforsyningsloven.

Overdragelse af elvirksomhed, der sker som led i

gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der

skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels

overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig

strukturtilpasning i tilknytning til elreformen.

Den foreslåede overgangsbestemmelse foreslås

at gælde de overdragelser af fast ejendom, hvor tinglysning af

ejerskiftet sker senest den 31. december 2000.

Ad stk. 12

Flere kommuner og selvejende institutioner ønsker

at overføre deres elforsyningsvirksomhed til en forbrugerejet

elforsyningsvirksomhed eller omvendt: at få tilført en

forbrugerejet elforsyningsvirksomhed. Den fortsættende virksomheds

muligheder for videreførelse og udvikling vil blive styrket ved en

sådan overførsel af en elforsyningsvirksomhed, hvilket er i

overensstemmelse med intentionerne i elreformaftalen.

Ved overførslen modtager overdrageren ikke vederlag

for den egenkapital, der teknisk kan opgøres i forbindelse med

overførslen af de med elforsyningsvirksomheden forbundne aktiver og

passiver. Herved forstås den egenkapital, der kan opgøres efter

de til enhver tid gældende elprisregler. Egenkapitalen er oparbejdet af

elforbrugerne, som fremover vil få nytte af egenkapitalen gennem

deltagelse i den fortsættende elforsyningsvirksomhed.

For at sikre, at en sådan vederlagsfri

overførsel af egenkapital oparbejdet af elforbrugerne ikke

udløser beskatning i den fortsættende elforsyningsvirksomhed i

forbindelse med overtagelser i 2000, foreslås det, at en sådan

overførsel kan ske skattefrit.

Ved overførslen finder bestemmelserne i stk. 8, 1.

og 2. pkt., i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse. F.eks.

vil bestemmelsen om, at overdragelsen skal ske til et nystiftet selskab, ikke

være anvendelig.

Efter stk. 8, 1. pkt., vil et eventuelt vederlag for

overførslen af virksomheden ikke få skattemæssige

konsekvenser for overdrager, når overførslen tillægges

virkning fra den 1. januar 2000 og regnskabsåret for den

fortsættende elforsyningsvirksomhed løber fra denne dato. Den

fortsættende elforsyningsvirksomhed indtræder efter stk. 8, 2.

pkt., i overdragerens skattemæssige indgangsværdier opgjort efter

selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, for modtagne aktiver og passiver.

Tilsvarende skal virksomheden ved indkomstopgørelsen medregne de

indtægter og udgifter, som overdrageren har erhvervet/afholdt i

perioden fra den 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske

overførsel, og som måtte anses at vedrøre virksomheden,

såfremt overførslen af elforsyningsvirksomheden rent faktisk var

sket pr. 1. januar 2000. Stk. 8, 2. pkt., finder anvendelse, uanset om

elforsyningsvirksomheden modtager vederlag for virksomheden i forbindelse med

overførslen.

Den forbrugerejede virksomhed kan være organiseret

som en koncern, således at den direkte forbrugerindflydelse

udøves i forhold til et holdingselskab, der ejer datterselskaber, der

udøver de i henhold til elforsyningsloven foreskrevne aktiviteter. Den

foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på

sådanne datterselskaber.

Ad stk. 13

Visse net- og transmissionsvirksomheder er efter

elforsyningslovens regler forpligtet til at refundere en kommune et

beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud

for den 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Dette gælder

også netvirksomheder, som fortsat er en del af den kommunale

forvaltning. Disse virksomheder skal ved udarbejdelsen af den

regnskabsmæssige åbningsbalance optage et aktiv, der modsvares af

den aktuarmæssigt opgjorte tjenestemandsforpligtelse, som

hensættes i balancen som gæld til kommunen.

Aktivet skal ses på baggrund af, at de kommunalt

ejede elforsyningsvirksomheder typisk ikke løbende har afdækket

forpligtelserne forsikringsmæssigt eller ved hensættelser

finansieret over elprisen. I stedet har de udgiftsført forpligtelserne

i takt med udbetalingen af ydelserne og dermed alene indregnet de faktiske

udbetalinger i elprisen, hvilket har givet sig udslag i lavere elpriser.

Net- og transmissionsvirksomhederne kan indregne de

historiske tjenestemandsforpligtelser i indtægtsrammerne for

nettariffen indtil udgangen af 2009.

For at sikre, at indregningen af de historiske

tjenestemandsforpligtelser i elpriserne ikke udløser nogen ekstra

skattebetaling for virksomhederne, foreslås det, at beløb, som

net- og transmissionsvirksomheder indregner i elpriserne som følge af,

at de er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til

de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i

den kommunale elvirksomhed, og hvortil der ikke er hensat midler, ikke skal

medregnes i den skattepligtige indkomst.

Ud over net- og transmissionsvirksomheder kan

produktionsvirksomheder være forpligtet til at refundere en kommune et

beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud

for den 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Ifølge branchens

oplysninger vil produktionsvirksomheden tilvejebringe betalingen til kommunen

vedrørende historiske tjenestemandsforpligtelser ved, at en

transmissionsvirksomhed, som har ejerandele i produktionsvirksomheden,

overfører midler til virksomheden. Overførsler af midler fra en

net- eller transmissionsvirksomhed til en produktionsvirksomhed kan efter den

foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, ske uden skattemæssige

konsekvenser for produktionsvirksomheden, når overførslen sker

med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for

produktionsvirksomheden og overførslen er i overensstemmelse med

markedsøkonomiske principper, jf. elforsyningslovens § 102, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse omfatter derfor alene net- og

transmissionsvirksomheder.

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Carsten Koch (S) Anna-Marie Hansen (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V)

fmd. Svend Aage Jensby (V)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF)

Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF)

Kim Behnke (FRI)

Lignende dokumenter