Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. december 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
forskellige skattelove
(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. -
elreformen)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998 og senest ved § 1
i lov nr. 285 af 12. maj 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2
d:
»2 e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v.,
i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering
af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets
organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis
aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,
beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog
§ 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,
luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet
på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den
normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt
efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter
som nævnt i 1. pkt.«.
2.
I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
Læs alt
»institutioner«: », jf. dog stk. 7«.
3.
I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår:
»elektricitets-,«, og 2. pkt. ophæves.
4.
I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion
af elektricitet ved afbrænding af affald (elnæringsvirksomhed).
Ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald omfatter
skattepligten indtægt ved affaldsbehandling, elproduktion samt
varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Besiddelse af aktier mv. i elselskaber anses ikke for
elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.
5.
§ 9, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3,
stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun
fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis
indtægter er skattepligtige.«.
6.
I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: » § 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3
a-5 b«.
7.
I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1-2 d«
til: »nr. 1-2 e«.
8.
I § 17, stk. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3
a-6, og § 3, stk. 7,«.
9.
I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som
nyt nummer:
»5. Elselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2
e.«.
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.
10.
Efter § 35 N indsættes:
»§ 35 O. For elselskaber (elektricitetsværker), der fra
og med 1. januar 2000 overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr.
1 eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder
overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.
Stk. 2.
Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt
skibe, som elselskabet ejer forud for den 1. januar 2000, indgår i
saldoværdien efter afskrivningslovens regler med anskaffelsessummen
nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning kan i stedet
foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for
restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.
Stk. 3.
På bygninger, der er afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens regler, eller på installationer heri, og som
er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, foretages
afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller
installationen indgår i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1.
januar 2000.
Stk. 4.
I ikke-afskrivningsberettigede bygninger foretages
afskrivning på afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet
eller fuldført før den 1. januar 2000, på grundlag af den
værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i
ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.
Stk. 5.
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven
eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse,
når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget
forud for den 1. januar 2000. For fast ejendom træder
ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der
er nævnt i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, 2.-4.
pkt.
Stk. 6.
For kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver
skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at
drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding
af affald efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, anvendes reglerne
i stk. 1-5 på aktiver og passiver vedrørende denne
virksomhed.
Stk. 7.
Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov
nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et
elektricitetsværk, kan afskrive et beløb svarende til den del af
nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget,
opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999 i den skattepligtige
indkomst over en periode på 20 år fra skattepligtens
indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver, som
anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000.
Det skal ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2000 bindende
tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb svarende til
nettogælden efter 1. pkt. Ved nettogæld forstås den del af
anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer
omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af aktiver, som
kraftvarmeanlægget ejede forud for den 1. januar 2000, medregnes den
fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.
august 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 2, stk. 3, ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1-2 e og 3 a-5 b«.
2.
I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.
3.
I § 4, stk. 6, ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.
§ 3
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november
1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 874 af 3. december 1999,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 14, stk. 1, indsættes efter nr.
7:
»8) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber.«.
2.
Efter § 14 h indsættes:
»§ 14 i. Ved omdannelse af elselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, til aktieselskaber,
finder bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 tilsvarende
anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset
§ 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs
indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis elselskabets
aktiver og gæld som helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller
oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en
betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig
virksomhed.«.
3.
I § 15 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning
af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1,
stk. 1, nr. 2 e.«.
4.
I § 15 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber,
dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller
§ 1, stk. 1, nr. 2 e.«.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende
ændring:
1.
I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4» til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4».
§ 5
I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret senest
ved lov nr. 211 af 9. april 1999, foretages følgende
ændring:
1.
I § 8, stk. 1, litra d, ændres
»Elektricitets-, gas,« til: »Gas-,«.
§ 6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september
1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999,
foretages følgende ændring:
1.
I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.
§ 7
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 8 G, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2,
1.pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til:
»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.
2.
I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr.
1-2 e og 3 a-6«.
§ 8
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4
eller 5 a«.
2.
I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4
eller 5 a«.
§ 9
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
og har virkning fra og med 1. januar 2000.
Stk. 2.
Elektricitetsværker, der uanset, at de, udover
at fremstille eller fordele elektricitet har udøvet aktivitet med
energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger som
omhandlet i § 9 b i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
632 af 1. juli 1996, eller sideordnede aktiviteter som omhandlet i samme lovs
§ 9 c, har anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i den hidtil
gældende § 3, stk. 1, nr. 4, i selskabsskatteloven, er ikke
skattepligtige for tiden før den 1. januar 2000.
Stk. 3.
Ejerandele i elproduktionsvirksomheder,
transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og
forsyningspligtige virksomheder, der efter § 97, stk. 2, i
lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning skal overføres til
netvirksomheder, kan overføres med skattemæssig succession efter
principperne i fusionsskattelovens § 8 inden udgangen af
indkomståret 2000.
Stk. 4.
Overførsel af midler fra en net- eller
transmissionsvirksomhed efter § 102, stk. 2, i lov om elforsyning,
jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999, som foreslået ændret ved
§ 1, nr. 9, i L 139 fremsat den 7. december 1999, til en elproduktions-
eller forsyningspligtig virksomhed, kan ske uden skattemæssige
konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den forsyningspligtige
virksomhed.
Stk. 5.
Tab opstået ved, at en kollektiv
elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i
medfør af § 46, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lov nr.
375 af 2. juni 1999, som foreslået ændret ved § 1, nr. 2, i
L 139 fremsat den 7. december 1999, eller hæfter for andre
elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden 1. januar
2000, kan, når tabet efter § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om
elforsyning, jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999, som foreslået
ændret ved § 1, nr. 6, i L 139 fremsat den 7. december 1999,
indregnes i priserne for ydelser fra den kollektive elforsyningsvirksomhed,
fradrages ved opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tabet
konstateres.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en del af opfølgningen på
aftalen af 3. marts 1999 samt tillægsaftalen af 17. november 1999
mellem Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Kristeligt Folkeparti om en lovreform for elsektoren.
Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med
lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om
ændring af lov om elforsyning (Kraftværkernes økonomiske
forhold m.v.) (L 139) fremsat den 7. december 1999.
1. Elreformen
Efter aftalen om en lovreform for elsektoren skal alle
elselskaber - også de kommunale - gøres skattepligtige på
linie med aktieselskaber. Der er ikke taget endelig stilling til den del af
aftalen, der vedrører indførelsen af en særlig avanceskat
ved førstegangsafståelse af aktier m.v. i elselskaber.
Lovforslaget indeholder derfor ikke særlige regler herom.
Som led i elreformen gennemføres en ny struktur i
elsektoren, som skal sikre adskillelse mellem monopol- og
konkurrenceområder. Den fremtidige struktur vil i hovedtræk
bestå af følgende selskabstyper:
Elproduktions- og handelsvirksomheder
, som skal
drives som almindelige kommercielle virksomheder.
Net- og transmissionsvirksomheder
, som har ansvaret
for at drive henholdsvis distributions- og transmissionsnet.
Forsyningspligtige virksomheder
, som skal tilbyde
alle forbrugere i forsyningsområdet el-leverancer.
Systemansvarlige virksomheder
, som har det
overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og for koordineringen af det
samlede elsystem.
Transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige
virksomheder og systemansvarlige virksomheder varetager alle opgaver på
monopolområder, hvortil kræves bevilling i henhold til den nye
elforsyningslov.
2 a. Skattepligt som aktieselskaber
Såvel elproduktions- og handelsvirksomheder,
transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder som
systemansvarlige virksomheder bliver skattepligtige med dette forslag. Der er
ikke fremover en særlig betegnelse for de hidtidige
transformerforeninger. Disse må, som de hidtidige
distributionsselskaber, etablere netvirksomheder og eventuelt
forsyningspligtige virksomheder, der vil være omfattet af
skattepligten.
Skattepligten efter den foreslåede § 1,
stk. 1, nr. 2 e, om elselskaber gælder således for alle
selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel
og levering af elektricitet, som nævnt i elforsyningslovens
§ 2.
Med den foreslåede ophævelse af
skattefritagelsen for elektricitetsværker i selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 4, bliver elselskaber, der drives i
aktieselskabsform, fremover skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, om skattepligt for aktieselskaber. Alle andre
elselskaber bliver skattepligtige efter den foreslåede ny § 1,
stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, hvorefter skattepligten er
afhængig af, at der er tale om et elselskab. Ved et elselskab
forstås et selskab, i hvis aktiviteter indgår produktion,
transport, handel eller levering af elektricitet.
2 b. Kommunale elselskaber
Kommunale elselskaber, der i dag er en del af den
kommunale forvaltning, skal ifølge den nye elforsyningslov som
udgangspunkt udskilles i et selskab med begrænset ansvar, det vil sige
aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab med begrænset ansvar.
Sådanne selskaber bliver skattepligtige efter henholdsvis den
gældende § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede
§ 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven.
Kommunerne kan imidlertid vælge at udøve
netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding,
uden at der stilles krav om udskillelse i et selskab. Som en konsekvens heraf
er det nødvendigt at gøre kommunerne skattepligtige af
indtægt ved elvirksomhed. Skattepligten for kommuner med skattepligtige
elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,
er efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3,
stk. 7, begrænset til indtægten ved erhvervsmæssig
virksomhed, defineret som elnæringsvirksomhed. Herved vil den
kommunale elaktivitet, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab,
ikke fuldt ud blive beskattet efter de samme regler, som gælder for
aktieselskaber.
2 c. Indgangsværdier
I en ny § 35 O i selskabsskatteloven foreslås
fastsat indgangsværdier for de hidtidige skattefri elselskaber, der
overgår til almindelig skattepligt, herunder de kommuner, som bliver
skattepligtige af indtægter ved at drive eldistributionsnet og
produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding.
For visse stærkt forgældede decentrale
kraftvarmeanlæg foreslås en særlig mulighed for at afskrive
på anlæggets nettogæld fremfor afskrivning på
aktiver, der ejes forud for overgangen til skattepligt.
2 d. Omstrukturering
I fusionsskatteloven foreslås endvidere indsat
bestemmelser, hvorefter de omstruktureringer, der skal ske som følge
af elreformen, kan ske efter fusionsskattelovens successionsprincip.
Endvidere foreslås, at ejerandele, der efter
§ 97, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, skal
overføres til netvirksomhederne, kan overføres med
skattemæssig succession.
2 e. Skattefrihed for kerneaktivitet
Det foreslås, at elektricitetsværker, der har
anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 4, er skattefri for tiden før 1. januar 2000, uanset
om elektricitetsværket har udøvet sideordnet aktivitet mv. Denne
del af forslaget antages endvidere at løse de skattemæssige
problemer, der måtte være forbundet med omstruktureringer, der
sker som led i elreformen og som finder sted før 2000.
2 f. Skattemæssige konsekvensændringer som følge af
regler om hæftelse for gældsforpligtelser og etablering af
nødvendigt kapitalgrundlag
Det foreslås, at tab som følge af
hæftelser for gældsforpligtelser, der indregnes i priserne for
ydelser fra kollektive elforsyningsvirksomheder, er skattemæssigt
fradragsberettiget. Det foreslås endvidere, at tilførsel af
midler til etablering af det nødvendige kapitalgrundlag i
elproduktions- eller forsyningspligtige virksomheder kan ske uden
skattemæssige konsekvenser for disse.
De foreslåede bestemmelser skal ses i
sammenhæng med de i forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning (L 139) foreslåede ændringer.
Provenumæssige konsekvenser
Det er forbundet med meget stor usikkerhed at
skønne over provenuvirkningen som følge af overgangen til
skattepligt for selskaber i elsektoren. Det skyldes bl.a. at et eventuelt
skatteprovenu vil afhænge både af de fremtidige elpriser og af
den fremtidige struktur i elsektoren, ejerforhold, konkurrenceforhold, omfang
af nyinvesteringer, reguleringer, åbningsbalancernes værdi
m.v.
Der skønnes samlet set ikke at fremkomme noget
nævneværdigt provenu af lovforslaget de nærmest kommende
år. For produktionssektoren skønnes en beskeden indtjening samt
store skattemæssige afskrivninger og rentebetalinger således ikke
at udløse skatteprovenu de første 8-10 år. På
længere sigt kan der dog blive tale om et provenumæssigt
potentiale.
Reguleringen af især forsyningspligtige virksomheder
og net/distributionsvirksomhederne vil formentlig kun medføre en
begrænset mulighed for at skabe et skattepligtigt overskud, der med den
nuværende ejerstruktur formentligt vil blive kanaliseret tilbage til
forbrugerne i form af lavere priser.
Produktionssektoren
Elproduktionsvirksomhedernes overgang til skattepligt
skønnes ikke at medføre noget nævneværdigt
skatteprovenu de nærmeste 8-10 år. Årsagen hertil er, at
elproduktionsvirksomhedernes dækningsbidrag i begyndelsen af perioden
ikke skønnes at kunne opveje de skattemæssige afskrivninger og
renteudgifterne. Det er lagt til grund, at det samlede afskrivningsgrundlag
opgjort i åbningsbalancerne for produktionssektoren udgør i
størrelsesordenen 25-30 mia. kr. Afskrivningsgrundlaget for
bygningerne svarer til vurderingen, mens afskrivningsgrundlaget for
driftsmidler opgøres som anskaffelsessummen nedskrevet med den
tekniske værdiforringelse eller genanskaffelsesværdien korrigeret
for restlevetid samt inflation/prisstigninger.
De provenumæssige konsekvenser på
længere sigt afhænger af udviklingen i elpriserne, og af om
bindingerne i forhold til CO2-kvoterne nedsætter indtjeningsmuligheden.
Hvis prisen øges på længere sigt, kan skattepligten
således medføre et øget skatteprovenu. Det kan
nævnes, at priserne på NordPool markedet ifølge
Energistyrelsen forventes at stige fra ca. 12 øre/kWh i 2000 til ca.
22 øre/kWh i 2007.
For de decentrale kraftvarmeværker forventes heller
ikke noget nævneværdigt skatteprovenu, idet der også for
disse værker vil være betydelige skattemæssige
afskrivninger og renteudgifter, som ikke forventes at kunne opvejes af
indtjeningen. Det skønnes således, at afskrivningsgrundlaget
svarende til nettogælden udgør i størrelsesordenen 15-20
mia. kr. i de decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et
elektricitetsværk. Hertil kommer, at en betydelig del af de decentrale
kraftvarmeværker er kommunalt ejet eller forbrugerejet, og at disse
fortsat bliver reguleret efter et hvile-i-sig-selv princip. Desuden skal det
bemærkes, at samtlige virksomheder der producerer elektricitet ved
forbrænding af affald, fortsat vil være reguleret efter et
hvile-i-sig-selv princip.
Transmissionssektoren
Transmissionssektoren vil i fremtiden blive reguleret
efter en generel årlig indtægtsramme, der fastsættes af
Energitilsynet, hvorfor et evt. skatteprovenu forventes at være
ubetydeligt.
Netvirksomheder/distributionssektoren
Den fremtidige værdi af netvirksomhederne
afhænger i høj grad af udformningen af reguleringen af
virksomhederne. Som følge af den bestemmende forbrugerindflydelse i
net/distributionssektoren må det forventes, at et evt. skattepligtigt
overskud kanaliseres tilbage til forbrugerne i form af lavere
afregningspriser. Den skattepligtige indkomst nedsættes desuden af
omkostninger til fremme af indsatsen for energibesparelser og
-effektiviseringer samt øvrige informationsaktiviteter.
Der kan dog muligvis blive tale om et beskedent provenu i
det omfang net- og transmissionsvirksomhederne gennem
effektivitetsforbedringer afholder færre omkostninger end antaget i den
generelle årlige indtægtsramme, og dermed opnår en
forrentning af indskudskapitalen.
Ifølge tillæg af 17. november 1999 til
aftalen af 3. marts 1999 om en lovreform for elsektoren er der mulighed for,
at kraftværkerne kan få tilført kapital.
Transmissionsvirksomhederne m.v. finansierer denne kapitaltilførsel
ved låneoptagelse under overholdelse af forsvarlige regnskabsprincipper
inden for rammerne af den nye prisregulering. Dette kan bevirke, at
mulighederne for, at transmissionsvirksomhederne genererer et overskud inden
for indtægtsrammerne, mindskes.
Forsyningspligt
Som for net/distributionsvirksomhederne afhænger
også de forsyningspligtige virksomheders værdi af den fremtidige
regulering. De forsyningspligtige virksomheder vil formentlig i fremtiden i
høj grad være ejet af net/distributionsvirksomhederne, hvorfor
en mulig avance i forbindelse med salg af forsyningspligt ikke forventes at
blive udmøntet, idet avancen formentlig afspejles i lavere
afregningspriser for forbrugerne.
Handelsvirksomheder
Handelsvirksomhederne står for det direkte salg af
el til forbrugerne på almindelige kommercielle vilkår.
Handelsvirksomhederne må forventes at agere på et meget
konkurrencepræget marked, og vil formentlig næppe på
kortere sigt indvinde skattepligtig indkomst af betydning.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Overgangen til skattepligt for selskaber i elsektoren er
et led i den samlede aftale om elreformen. Som beskrevet i afsnittet om de
provenumæssige konsekvenser forventes ikke noget
nævneværdigt skatteprovenu de nærmest kommende år.
Der henvises i øvrigt til afsnittet om de økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet i forslag til lov om
elforsyning (L 234) fremsat den 29. april 1999.
Administrative konsekvenser
Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 2 mill. til
tilretning af edb-systemer. Derudover skønnes lovforslaget at ville
medføre en løbende merbelastning i Told og Skat i
størrelsesordenen 3-4 årsværk.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke særlige konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget giver anledning til visse
spørgsmål i relation til EF-Traktatens
statsstøttebestemmelser, hvorfor det vil blive sendt til
EU-Kommissionen til orientering i tilknytning til Miljø- og
Energiministeriets forelæggelse af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning samt forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
(Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) (L 139) fremsat den 7.
december 1999.
Høring
Lovforslaget har været på høring hos
Advokatrådet, Dansk Industri, Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Danske Energiselskabers Forening, Danske Kraftvarmeværkers Forening, De
Danske Landboforeninger, Energistyrelsen, Erhvervenes Skattesekretariat,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet,
Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Miljøstyrelsen,
Renosam, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og
Økonomiministeriet.
Lovforslaget, der blev sendt på høring, tog
ikke højde for de ændringer på det skattemæssige
område, der måtte være påkrævet som
følge af lovforslaget om ændring af lov om elforsyning (L 139)
fremsat den 7. december 1999. De nødvendige konsekvensændringer
på det skatteretlige område er indeholdt i det fremsatte forslag,
der dermed imødekommer de modtagne høringssvar på dette
punkt. Herudover har høringssvarene givet anledning til visse mindre
materielle ændringer. Da lovforslaget skal fremsættes inden
årsskiftet, er der visse af de i høringssvarene rejste
problemsstillinger, der af tidsmæssige årsager ikke er taget
endelig stilling til inden lovforslagets fremsættelse, men som fortsat
er under overvejelse.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes samlet set ikke at medføre
noget nævneværdigt skatteprovenu de nærmest kommende
år. På længere sigt kan der blive tale om et
provenumæssigt potentiale i produktionssektoren. I de
forsyningspligtige virksomheder og net/distributionsvirksomhederne er der
begrænset mulighed for at skabe et skattepligtigt overskud, der
formentligt kanaliseres tilbage til forbrugerne i form af lavere
priser.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 2 mill. til
tilretning af edb-systemer. Derudover skønnes lovforslaget at ville
medføre en løbende merbelastning i Told og Skat i
størrelsesordenen 3-4 årsværk.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Overgangen til skattepligt for selskaber i elsektoren er et
led i den samlede aftale om elreformen. Der henvises til afsnittet om de
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i forslag
til lov om elforsyning (L 234) fremsat den 29. april 1999.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke særlige konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget har ikke særlige konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget giver anledning til visse spørgsmål
i relation til EF-Traktatens statsstøttebestemmelser, hvorfor det vil
blive sendt til EU-Kommissionen til orientering i tilknytning til
Miljø- og Energiministeriets forelæggelse af lov nr. 375 af 2.
juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning (Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) (L 139)
fremsat den 7. december 1999.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1, 6-9, § 2 og § 7
Med forslagets § 1, nr. 1, indføres
selskabsskattepligt efter de for aktieselskaber gældende regler for
alle elselskaber uanset organisationsform, bortset fra elselskaber, der er
organiseret som aktieselskaber, og som derfor bliver skattepligtige efter den
gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, der vedrører indregistrerede aktieselskaber.
De skattesubjekter, der omfattes af skattepligten efter
den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven,
er elselskaber, hvorved forstås selskaber, der udøver
aktivitet med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.
Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter
medfører aktieselskabsbeskatning efter den nye skattepligtsbestemmelse
uanset omfanget af elaktiviteten. Det vil bl.a. ikke være af betydning
for spørgsmålet om skattepligt, om et elproduktionsanlæg
er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter
elforsyningsloven, ligesom det heller ikke vil have betydning, om
miljø- og energiministeren efter bestemmelsen i elforsyningsloven helt
eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra
elforsyningslovens bestemmelser.
Skattepligten efter den foreslåede § 1,
stk. 1, nr. 2 e, indebærer selskabsbeskatning efter de regler, der
gælder for aktieselskaber, af al indkomst, også indkomst ved
andet end elaktivitet. Fjernvarmeværker, der både producerer
varme og elektricitet, bliver som en konsekvens af forslaget skattepligtige
både af indtægten ved el- og varmeproduktionen.
Fjernvarmeværker, der udelukkende producerer varme er fortsat undtaget
for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.
Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,
luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet
på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den
normale elektricitetsforsyning svigter, medfører dog ikke skattepligt
efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 e, hvis selskabet ikke i øvrigt har elaktiviteter
som nævnt i bestemmelsens 1. pkt.
Skattepligten efter den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, gælder uanset
selskabets organisationsform, idet indregistrerede aktieselskaber dog er
omfattet af de gældende regler i § 1, stk. 1, nr. 1.
Udenfor skatteretten er et interessentskab et
selvstændigt retssubjekt. Et elselskab kan derfor være
organiseret som et interessentskab. Skatteretligt er et interessentskab
imidlertid ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten
påhviler derfor de enkelte interessenter (transparens). For at
undgå enhver tvivl om betydningen af det skatteretlige
transparensprincip sammenholdt med den foreslåede bestemmelse
foreslås det med 3. pkt. i den foreslåede § 1, stk. 1,
nr. 2 e, i selskabsskatteloven udtrykkeligt lovfæstet, at interessenter
i et el-interessentskab skal aktieselskabsbeskattes efter den
foreslåede bestemmelse. Hvis et interessentskab udøver
aktiviteter, som nævnt i den foreslåede § 1, stk. 1,
nr. 2 e, vil de interessenter, der er juridiske personer, således
være skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2 e, uanset deres
organisationsform. Interessenter, der er organiseret som aktieselskaber, vil
dog være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1.
Kommunale elaktiviteter, der i dag er en del af den
kommunale forvaltning, skal ifølge elreformen som udgangspunkt
udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Disse nye selskaber bliver
skattepligtige efter henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, eller den
foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven.
Elforsyningsvirksomhed vil således ikke fremover kunne drives under
skattefritagelsen for kommunerne i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 2.
Drives elvirksomhed i interessentskabsform, vil kommunen
som sådan ikke kunne være interessent. For kommunens vedkommende
skal deltageren i interessentskabet således være den
særskilt udskilte elvirksomhed, der er selskabsskattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, jf. dog
nedenfor.
Med hensyn til kommunale netvirksomheder og elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg indebærer elforsyningslovens
§ 4 imidlertid, at der kan gives bevilling eller tilladelse til en
sådan virksomhed, selv om den drives som en del af den kommunale
forvaltning. Kommunale virksomheder med elproduktion ved afbrænding af
affald kan som følge heraf fortsætte de i dag kendte
virksomheder, herunder i fælleskommunale virksomheder. Hvis kommunen er
interessent i en sådan fælleskommunal
affaldsforbrændingsvirksomhed, bliver kommunen skattepligtig af sin
andel af virksomhedens indtægter efter den foreslåede
skattepligtsbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, for
kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Der foreslås herudover i § 1, nr. 6-9, samt
§ 2 og § 7 en række ændringer som konsekvens af, at
elselskaberne bliver skattepligtige efter reglerne i selskabsskatteloven.
Med § 1, nr. 6, foreslås elselskaber,
der er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2
e, i selskabsskatteloven - som andre aktieselskabsskattepligtige - omfattet
af reglerne i selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering.
Tilsvarende foreslås DSB omfattet af reglerne om
tynd kapitalisering. Ved en forglemmelse er DSB, der ved lov nr. 485 af 1.
juli 1998 blev gjort selskabsskattepligtig efter de for aktieselskaber
gældende regler, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2
d, ikke blevet omfattet af selskabsskattelovens § 11.
Efter lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås
nr. 2 e - elselskaber omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrihed for udbytter, der modtages fra
datterselskaber. Med forslagets § 1, nr. 8, foreslås nr. 2
e - elselskaber omfattet af selskabsskattesatsen på 32 pct., og efter
§ 1, nr. 9, foreslås det, at nr. 2 e - elselskaber som
andre selskaber, der beskattes som aktieselskaber, skal have adgang til
sambeskatning.
Efter § 2 foreslås nr. 2 e - elselskaber
omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven om anvendelse af
gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved
afståelse af aktier inden 3 års ejertid, reglerne om, at
fortjenester er skattefri (og tab ikke fradragsberettiget) ved
afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere, samt af de
særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved afståelse af
visse investeringsbeviser.
Efter § 7 foreslås nr. 2 e - elselskaber
omfattet af de særlige fradragsregler for forskningsudgifter i
ligningsloven.
Efter skattestyrelseslovens § 12 A foretager told- og
skatteforvaltningen skatteansættelser for juridiske personer bortset
fra dødsboer. Ligningen af selskaber forestås som udgangspunkt
af den told- og skatteregion, hvor selskabet hører hjemme, idet der
dog med hjemmel i skattestyrelseslovens § 38, stk. 3, kan
indgås aftale om kommunal selskabsligning. Kompetencen hertil er
tillagt direktøren for Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i
bekendtgørelse nr. 565 af 2. juli 1999 om sagsudlægning. Efter
denne bekendtgørelses § 19 kan direktøren for Told- og
Skattestyrelsen bestemme, at nærmere navngivne selskaber, hvorom der
ikke er indgået ligningsaftale, skal lignes af Told- og
Skattestyrelsen.
Det er hensigten administrativt at henlægge
kompetencen til at ligne elselskaber og kommuner med skattepligtig
elnæringsvirksomhed til Told- og Skattestyrelsen.
Til § 1, nr. 3
Efter elreformaftalen skal alle elselskaber - også
de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber.
Med forslagets § 1, nr. 3, ophæves derfor den hidtidige
skattefrihed for »private«elselskaber i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 4.
Til § 1, nr. 2, 4, 5 og 8
Efter § 4 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning, er udgangspunktet, at kommunal elvirksomhed skal udskilles i et
selskab med begrænset ansvar, det vil sige aktieselskab, anpartsselskab
eller andelsselskab med begrænset ansvar. Elaktivitet vil herefter ikke
længere kunne udøves under den for kommunerne gældende
skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Det
kommunalt ejede elselskab bliver skattepligtigt efter den foreslåede
nye skattepligtsbestemmelse for elselskaber i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 e, eller - hvis der er tale om et aktieselskab - efter den
gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1. Det svarer til, hvad der allerede gælder for kommunalt ejede
aktieselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, medmindre betingelserne for skattefrihed efter § 3,
stk. 1, nr. 4, er opfyldt.
Efter elforsyningslovens § 4 kan kommuner vælge
at varetage virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af
elektricitet ved forbrænding af affald uden at udskille denne
virksomhed i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Som en
konsekvens heraf gøres kommunerne med forslagets § 1, nr.
2 og 4, skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig
virksomhed med at drive eldistributionsnet og med produktion af elektricitet
ved afbrænding af affald. Det er kun nødvendigt at lade
skattepligten for kommunerne gælde disse specifikke elaktiviteter
(elnæringsvirksomhed). Alle andre elaktiviteter skal kommunen som
nævnt udøve gennem et selvstændigt skattepligtigt
selskab.
Når det lægges til grund, at der ikke bliver
tale om ved en særlig lov at fastsætte regler om den kommunale
elvirksomhed, der sikrer, at kravene til etablering af en selvstændig
offentlig virksomhed efter den såkaldte Post Danmark - model, er
opfyldt, vil der i de tilfælde, hvor kommunen efter elforsyningslovens
§ 4 vælger ikke at udskille elaktiviteten i et selvstændigt
selskab med begrænset ansvar (aktie-, anparts - eller andelsselskab),
ikke foreligge et selvstændigt skattesubjekt, som kan gøres
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1.
Der er således tale om, at kommunen vælger at
drive netvirksomhed eller virksomhed med produktion af elektricitet ved
affaldsforbrænding som en regnskabsmæssigt udskilt del af den
kommunale forvaltning. Denne regnskabsmæssigt udskilte elaktivitet
opfylder ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt
skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1. Situationen med en som
udgangspunkt skattefritaget kommune, der kan have en skattepligtig
elnæringsvirksomhed, har betydelige lighedspunkter med foreninger mv.,
der er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og der
foreslås derfor i selskabsskattelovens § 3 som et nyt stk. 7
indsat en bestemmelse om beskatning af kommunerne, der i hovedtræk
svarer til den, der gælder for foreninger.
Efter den foreslåede bestemmelse § 3,
stk. 7, i selskabsskatteloven defineres elnæringsvirksomhed
for kommuner som virksomhed med at drive eldistributionsnet og virksomhed med
produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding. Ved produktion af
elektricitet ved afbrænding af affald omfatter skattepligten
indtægten ved såvel affaldsbehandling, elproduktion som
varmeproduktion. Det skyldes, at det ikke er muligt at foretage en korrekt
opdeling af de omkostninger, der medgår til henholdsvis
affaldsbehandling eller til den tilknyttede produktion af el og varme.
Skattepligten omfatter alene indtægten ved denne nærmere angivne
elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft
tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Kommunens besiddelse af
aktier eller andele i selvstændige elselskaber anses ikke for
udøvelse af elnæringsvirksomhed efter den foreslåede
skattepligtsbestemmelse for kommuner i selskabsskattelovens § 3,
stk. 7.
Skattepligten for kommuner med skattepligtige
elaktiviteter, der ikke er udskilt i et særskilt selskab med
begrænset ansvar, er således efter forslaget begrænset til
indtægten ved erhvervsmæssig virksomhed. Det svarer til, hvad der
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for
foreninger mv., idet den erhvervsmæssige virksomhed for skattepligtige
kommuner er særligt defineret som kun omfattende
elnæringsvirksomhed.
Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af
skattepligten. Udbytter af aktier mv. skal kun medregnes til foreningens
skattepligtige indkomst, hvis foreningen besidder de pågældende
værdipapirer i næringsøjemed. Ved besiddelse af aktier mv.
udenfor næringsvirksomhed hører udbyttet ikke til foreningens
erhvervsmæssige indtægt. Heller ikke renteindtægt af
obligationer, pantebreve og lign. værdipapirer henregnes til
erhvervsmæssig indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes til
den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed. Renter af bankindestående er normalt
heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse
indestående eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges som
driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne renter
medregnes ved indkomstopgørelsen. Den rent passive kapitalanbringelse
falder således udenfor begrebet erhvervsmæssig virksomhed og
dermed udenfor skattepligten. Foreninger kan ved indkomstopgørelsen
kun fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder,
der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens
§ 9. Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter
skattelovgivningens almindelige regler. Har et formuegode haft tilknytning
til den indkomstskattepligtige virksomhed, medregnes den skattemæssige
fortjeneste eller tab ved salg af formuegodet ved indkomstopgørelsen
efter skattelovgivningens almindelige regler.
Grænsedragningen mellem indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes
fra § 1, stk. 1, nr. 6-foreningerne, foreslås at skulle finde
tilsvarende anvendelse for kommuner med skattepligtig
elnæringsvirksomhed. En kommune, der bliver skattepligtig af
indtægt ved netvirksomhed og elproduktion ved affaldsforbrænding,
bliver derfor kun skattepligtig af indtægter ved denne
erhvervsmæssige virksomhed (elnæringsvirksomhed). Har kommunen
indtægter ved virksomhed, der ikke kan karakteriseres som
erhvervsmæssig elnæring, omfattes sådanne indtægter
ikke af skattepligten.
Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden.
Kommunens blotte besiddelse af aktier i et aktieselskab
med elaktiviteter anses ikke for elnæringsvirksomhed efter den
foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7.
Det gælder også, hvor det er netvirksomhed og elproduktion ved
affaldsforbrænding, der er valgt udskilt i et selvstændigt
selskab, ligesom det gælder, hvis kommunen dels udøver
sådanne elaktiviteter i kommunalt regi, dels udøver
elaktiviteter i et særskilt selskab.
Uanset, at det efter elforsyningslovens § 97,
stk. 2, er en betingelse for meddelelse af bevilling til
netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i
elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige
virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999
besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller
indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til
netvirksomheden, således at denne direkte besidder de
pågældende ejerandele, anses sådan besiddelse ikke som
elnæringsvirksomhed for netvirksomhed, der udøves i kommunalt
regi.
Har kommunen elaktiviteter, der er udskilt i et
selvstændigt selskab med begrænset ansvar, vil en evt.
fortjeneste ved afståelse af aktierne mv. i elselskabet således
være omfattet af skattefritagelsen for kommuner i selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 2, ligesom udbytte skal henføres under
denne skattefritagelse.
Da besiddelse af aktier i elselskaber ikke kan betragtes
som elnæring og derfor skal henføres under skattefritagelsen for
kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, og da kommunen
ikke i øvrigt antages at kunne være næringskattepligtig
med hensyn til aktier, og da en evt. besiddelse af almindelige
porteføljeaktier i givet fald skal henføres til passiv
kapitalanbringelse, bliver der ikke i praksis tale om at beskatte en kommune
af aktieavancer og udbytter.
Hvis en obligationsbeholdning efter omstændighederne
må henregnes til den kommunale elnæringsvirksomheds
driftskapital, således at renteindtægten af obligationerne er
skattepligtig, vil en evt. fortjeneste ved afståelse af obligationerne
også være skattepligtig. Kommuner er i den forbindelse omfattet
af henvisningen i kursgevinstlovens § 2 til selskaber, fonde og
foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven.
Kommuner med skattepligtig elnæring vil - ligesom
det er tilfældet for § 1, stk. 1, nr. 6 - foreningerne - ikke
være omfattet af de særlige bestemmelser i skattelovgivningen,
der udelukkende gælder for selskaber, der er undergivet
aktieselskabsbeskatning.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, sikres det ved
en tilføjelse til selskabsskattelovens § 9 af kommuner, der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, af
indtægt ved at drive eldistributionsnet eller produktion af
elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæring), at disse ved
indkomstopgørelsen alene kan fratrække de driftsomkostninger,
som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde disse angivne
skattepligtige indtægter. Desuden skal udgifterne være
fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. efter
bestemmelserne i statsskatteloven, ligningsloven, afskrivningsloven m.v.
Udgifter, der vedrører skattefri indtægter, er ikke
fradragsberettigede. Ved elproduktion ved afbrænding af affald omfatter
skattepligten indtægten ved såvel affaldsbehandling som den
tilknyttede produktion af elektricitet og varme, og der er således
fradrag for samtlige de driftsomkostninger, som medgår til erhvervelse
af de nævnte indtægter.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås,
at den skattepligtige indkomst ved kommuners elnæringsvirksomhed bliver
beskattet med selskabsskattesatsen (32 pct.).
Hvis en kommune udøver elaktiviteter, uden at disse
udskilles i et selvstændigt selskab med egen økonomi og
hæftelse, skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse
af »elselskabets« økonomi, således at der kan ske beskatning af
kommunens indtægt ved netvirksomhed eller elproduktion ved
affaldsforbrænding.
Kommuner er juridiske personer. Som en konsekvens af, at
kommuner bliver skattepligtige, bliver de også omfattet af reglerne i
skattekontrolloven. Hvor udtrykket juridiske personer er anvendt i
skattekontrolloven dækker dette således også kommuner, der
skal skatteansættes af indtægt ved at drive eldistributionsnet og
indtægt ved produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding
(elnæringsvirksomhed). De bestemmelser, der er i skattekontrolloven af
hensyn til ligningen, finder tillige anvendelse på skattepligtige
kommuner. En skattepligtig kommune skal over for skattemyndighederne
årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller
negativ. Kommunen skal aflevere skattemæssigt årsregnskab for den
regnskabsmæssigt udskilte elvirksomhed efter de almindelige regler
herom og er i den forbindelse også undergivet reglerne i
skattekontrollovens § 3, stk. 3, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte regler om det skattemæsssige årsregnskab og om
den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysninger skal afgives.
De kontrolbeføjelser skattemyndighederne har til
brug for ligningen, finder tillige anvendelse ved ansættelse af
kommunerne. Det drejer sig bl.a. om adgang til den kommunale elvirksomheds
regnskabsmateriale m.v.
Som en konsekvens af, at kommunerne bliver skattepligtige,
bliver disse også omfattet af skattestyrelseslovens regler. Hvor
udtrykket juridiske personer er anvendt i skattestyrelsesloven, dækker
dette således også kommuner, der skal skatteansættes af
indtægt ved at drive eldistributionsnet og indtægt ved produktion
af elektricitet ved afbrænding af affald.
Som nævnt under bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1, 6-9, § 2 og § 7 er det hensigten
administrativt at henlægge kompetencen til at ligne elselskaber og
kommuner med skattepligtig elnæringsvirksomhed til Told- og
Skattestyrelsen. For så vidt angår kommunerne tilsiger
overholdelse af habilitetsreglerne tillige denne kompetenceplacering, idet
der ikke vil kunne indgås aftaler om kommunal ligning af kommuner, der
ved forslaget bliver skattepligtige.
Til § 1, nr. 10
Der foreslås i en ny bestemmelse i
selskabsskattelovens § 35 O fastsat overgangsbestemmelserne for
elselskaber (elektricitetsværker), der overgår til beskatning
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, fra
skattefrihed efter den hidtil gældende regel i selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 4.
Den foreslåede § 35 O, stk. 2-4,
indeholder regler om fastsættelse af indgangsværdier for
opgørelsen af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler,
bygninger og installationer, som elselskabet ejer forud for tidspunktet for
overgang til skattepligt.
Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for
driftsmidler, som elselskabet ejer forud for overgangen til skattepligt den
1. januar 2000, skal opgøres til anskaffelsessummen nedskrevet med den
tekniske værdiforringelse. Dermed korrigeres anskaffelsessummen for
levetidsforringelsen.
Alternativt kan indgangsværdien for driftsmidler
eller grupper af driftsmidler i stedet opgøres som
genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for
inflation/prisstigninger. Denne opgørelsesmetode sigter mod at ramme
en indgangsværdi, der svarer til anskaffelsessummen nedskrevet med den
tekniske værdiforringelse. Hvis restlevetiden for et driftsmiddel f.
eks. er 25 år, og standardlevetiden er 40 år, indgår 25/40
af genanskaffelssummen. Dette beløb nedjusteres herefter med med et
inflations/prisstigningsindeks 15 år tilbage i tiden.
Denne opgørelsesmetode følger dermed
metoden, der anvendes i arbejdsgruppen vedrørende kapitalforhold.
Gruppen fungerer under Energistyrelsens ledelse, og har deltagelse af
repræsentanter fra elsektoren. I den foreløbige opgørelse
af åbningsbalancerne for den del af elsektoren, der er omfattet af
arbejdsgruppens område, har Danske Energiselskabers Forening leveret
levetidsforudsætningerne, og Konkurrencestyrelsen har stået for
inflations-/prisstigningskorrektionen ud fra et indeks, der består af ½
løn og ½ materialer.
De konkrete levetidsstandarder og
inflations/prisstigningskorrektioner, der skal følges i forbindelse
med opgørelsen efter genanskaffelsesprincippet, forventes fastsat i
Energistyrelsens og Konkurrencestyrelsens regi.
Bygninger og installationer medregnes med værdien
ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000. Ved at anvende vurderingen pr. 1.
januar 2000 anvendes en vurdering, der i højere grad end vurderingen
pr. 1. januar 1999 svarer til de nuværende værdier.
2000-vurderingen udmeldes i løbet af foråret og kan - i
modsætning til 1999-vurderingen - påklages af elselskabet.
Med de foreslåede regler for fastsættelsen af
de skattemæssige afskrivningsgrundlag lovfæstes de principper for
fastlæggelse af åbningsbalancer, som fastlægges af
Energistyrelsen.
I § 35 O, stk. 5, foreslås, at
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, om
fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af
fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer
og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige forsikringsforeningers
overgang til beskatning, tilsvarende skal finde anvendelse for elselskaber.
Det foreslås dog, at der for fast ejendom anvendes vurderingen pr. 1.
januar 2000 i stedet for de i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1,
2.-4. pkt., nævnte værdier.
Indgangsværdierne til brug for
avanceopgørelser for aktiver/gæld, der er henholdsvis
erhvervet/påtaget forud for 1. januar 2000, er i hovedtræk
følgende:
Fast ejendom: Ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1.
januar 2000 træder i stedet for anskaffelsessummen.
Aktier, fordringer og gæld: Kursværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for
skatteansættelsen træder i stedet for anskaffelsessummen
(henholdsvis værdien ved gældens påtagelse).
Anskaffelsessummen kan dog vælges lagt til grund.
Goodwill og rettigheder: Faktiske kontantomregnede
anskaffelsesum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have
været foretaget siden anskaffelsen.
Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan
fratrækkes eller fortjeneste skal beskattes efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt, idet der dog
er særlige regler for opgørelsen af tillæg efter de to
førstnævnte love.
De i § 35 O, stk. 1-5, foreslåede regler
finder efter stk. 6 tilsvarende anvendelse for kommuner, der efter
elforsyningslovens § 4, stk. 1, vælger at udøve
virksomhed med at drive eldistributionsnet eller elproduktion ved
affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) som en del af den
kommunale forvaltning og som derfor bliver skattepligtige af indtægt
ved denne virksomhed.
Da der efter den hidtil gældende
skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 4, ikke opstilles et krav om fuld skattepligt som betingelse for
skattefrihed, kan der forekomme udenlandske elselskaber, der hidtil har
været skattefri efter § 3, stk. 1, nr. 4, og som med
ophævelsen af denne bestemmelse overgår til begrænset
skattepligt efter selskabsskattelovens § 2. Reglerne om
indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse for disse.
De foreslåede regler i § 35 O gælder ikke
for de elselskaber, der stiftes ved udskillelse af eksisterende elaktivitet i
kommunerne. I disse tilfælde vil handelsværdien af de aktiver og
passiver, der indskydes af kommunen i det nystiftede selskab (apportindskud),
udgøre indgangsværdien i relation til såvel
opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger som
avanceopgørelser. Der er således tale om, at et nyt
retssubjekt/skattesubjekt erhverver aktiver og passiver i modsætning
til den situation, der foreslås reguleret i selskabsskattelovens
§ 35 O, hvor et og samme subjekt overgår fra at være
skattefritaget til at blive skattepligtig.
En række af de decentrale kraftvarmeanlæg, der
bliver skattepligtige ved lovforslaget, har en gældsbyrde, der er
større end værdien af deres aktiver. Gælden kan i mange
tilfælde skyldes underskud i tidligere år. Er værkets
afskrivningsgrundlag ved overgangen til skattepligt mindre end gælden,
kan de pågældende værker komme til at betale skat,
før gælden er væk.
Det foreslås derfor i § 35 O, stk. 7, at
decentrale kraftvarmeanlæg kan vælge at afskrive et beløb
svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til
kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999
i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år, i stedet
for at afskrive på aktiver, som værket ejer forud for overgangen
til skattepligt den 1. januar 2000. Dette gælder dog kun, hvor det
decentrale kraftvarmeanlæg ikke ejes af et elektricitetsværk.
Herved sikres, at de nævnte decentrale
kraftvarmeanlæg kan undgå at komme til at betale skat, før
gælden er væk, idet afskrivningen på nettogælden
sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til
nettogælden ikke beskattes og i stedet kan anvendes til afdrag på
gælden. Vælger anlægget at afskrive på
nettogælden, bortfalder den normale afskrivningsadgang på de
afskrivningsberettigede aktiver, anlægget ejer forud for skattepligtens
indtræden. Ved afståelse af disse aktiver skal den fulde
afståelsessum, uanset aktivets art, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Nettogælden skal afskrives over en periode på
20 år. Er beløbet ikke afskrevet fuldt ud efter 20 år,
bortfalder afskrivningen på den resterende del af beløbet. Den
årlige afskrivning er ikke begrænset til en bestemt procentssats,
hvorfor anlægget kan vælge f.eks. at afskrive det fulde
beløb i indkomståret 2000.
Afskrivningen er alene maksimeret til anlæggets
nettogæld pr. 31. december 1999. Ved nettogæld forstås den
del af kraftvarmeanlæggets samlede gæld, som overstiger
anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer
omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Forslaget indebærer, at der skattemæssigt
gives fradrag for underskud opstået før skattepligtens
indtræden. Endvidere får anlæggene fradrag for udgifter til
aktiver, som normalt ikke er fradrags- eller afskrivningsberettiget, f.eks.
grundkøb og visse etableringsudgifter, i hvert fald hvis alle
anlægsomkostninger er lånefinansieret. Til gengæld skal den
fulde afståelsessum medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, når aktiverne afstås.
Der er tale om en valgfri ordning. Der skal ved indgivelse
af selvangivelse for indkomståret 2000 foretages et bindende valg
mellem at afskrive på aktiverne, der ejes forud for skattepligtens
indtræden, efter de almindelige regler, eller at afskrive på
nettogælden efter ovennævnte regler.
Der skal afskrives efter de almindelige regler på
aktiver, som anskaffes efter skattepligtens indtræden, og der er ikke
fradrag for gæld opstået efter dette tidspunkt.
Til § 3
Til nr. 1.
Det foreslås, at reglerne i fusionsskattelovens
kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse ved fusion mellem elselskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e.
De elselskaber, der efter den foreslåede bestemmelse
i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, undergives
aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på forskellig vis,
f.eks. som andelsselskaber. I aktieselskabslovens kapitel 15 og
anpartsselskabslovens kapitel 15 findes regler om fusion af aktie- og
anpartsselskaber. Der findes ikke materielle regler om fusion af blandt andet
andelsselskaber.
Elselskaber, der er omdannet til aktieselskaber efter den
foreslåede § 14 i i fusionsskatteloven, og som dermed er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er
direkte omfattet af kapitel 1.
Til nr. 2.
Da elselskaber fremover skal selskabsbeskattes efter de
regler, der gælder for aktieselskaber, kan de have et ønske om
at overgå til aktieselskabsformen. Det foreslås i en ny § 14
i i fusionsskatteloven at fastsætte regler for elselskabers omdannelse
til aktieselskaber.
De selskaber, der efter den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, undergives
aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på forskellig vis,
f.eks. som andelsselskaber eller som foreninger.
De selskabsretlige regler for omdannelse af
andelsselskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber findes i
aktieselskabslovens § 135. Herudover er der ikke fastsat materielle
regler, der regulerer, hvorledes en omdannelse til aktieselskab skal ske.
Omdannelse af erhvervsdrivende fonde og øvrige selskabsformer
kræver ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere
overvejelser, før regler på det selskabsretlige område kan
fastsættes.
Omdannelsen sker ved, at andelsselskabet overdrager sine
samlede aktiver og passiver til et aktieselskab, hvorefter andelsselskabet
opløses uden likvidation. Andelshaverne får ombyttet deres
andelsbeviser med aktier i det nye selskab.
Ifølge den foreslåede § 14 i finder
fusionsskattelovens kapitel 1 bortset fra formforskrifterne i § 6
tilsvarende anvendelse ved omdannelse af de ovenfor nævnte elselskaber,
der indtil omdannelsen har været undergivet almindelig
aktieselskabsbeskatning. I stedet for § 6 finder formskrifterne i
§ 13 tilsvarende anvendelse.
For visse af de omhandlede selskaber vil de gældende
regler indebære, at omdannelsen udløser fuld beskatning af
genvundne afskrivninger og kapitalgevinster på grundlag af den ved
omdannelsen foretagne overdragelse af aktiver og passiver, ligesom
andelshaverne efter de gældende regler vil blive beskattet af den ved
omdannelsen foretagne afståelse af deres andelsbeviser. Anvendelsen af
fusionsskattelovens §§ 8 og 11, der hviler på et succesionsprincip
indebærer, at der ikke sker beskatning af selskabet og andelshaverne
ved omdannelsen.
De foreslåede regler svarer til reglerne i
fusionsskattelovens § 14 f om omdannelse til aktieselskaber af
aktieselskabsbeskattede andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2, 3 a og 4.
Til nr. 3 og 4.
Eldistributionsselskaberne skal som led i aftalen om en
lovreform for elsektoren opdeles (spaltes) i handelsvirksomheder,
netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder.
Det foreslås derfor, at der i fusionsskattelovens
§ 15 a som stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at reglerne i
kapitel 4 finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af elselskaber omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1. Det er en betingelse, at det eller de modtagende elselskaber
beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2 e.
De selskaber, der efter den gældende bestemmelse i
fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, kan opnå tilladelse til
at anvende fusionsskattelovens regler om spaltning, er selskaber, der er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i fusionsdirektivets artikel 3.
For Danmarks vedkommende vil det sige aktie- og anpartsselskaber.
De selskabsretlige regler for spaltning af aktieselskaber
findes i aktieselskabslovens § 136. Herudover findes der ikke materielle
regler om spaltning.
Ved spaltning forstås i henhold til
fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, den transaktion, hvorved et
selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver eller passiver
til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro
rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier (eller anparter) i det
eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på
højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi.
En spaltning kan efter fusionsskattelovens § 15 a,
stk. 2, gennemføres, uden at det indskydende selskab
ophører. I så fald skal de aktiver og passiver, der
overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende
selskaber, ifølge § 15 a, stk. 3, udgøre en gren af
en virksomhed, jf. reglerne vedrørende tilførsel af aktiver i
§ 15 c, stk. 2. Afgørelsen af, om denne betingelse er
opfyldt vil blive vurderet i forbindelse med en eventuel ansøgning om
spaltning.
De modtagende elselskaber kan i forbindelse med
spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 e, eller ændre status til aktieselskaber,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da
selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og den foreslåede
§ 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattes efter de samme hovedprincipper
(selskabsbeskatning) udløser statusskiftet ikke
ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven, jf. denne lovs § 5
C.
Da selskaberne også kan tænkes at ville
foretage opdelingen i handelsvirksomheder, netvirksomheder og
forsyningspligtige virksomheder ved en tilførsel af aktiver, hvorved
de modtagende selskaber bliver datterselskaber, foreslås det endvidere,
at der i fusionsskattelovens § 15 c som stk. 3 indsættes en
bestemmelse om, at reglerne i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse ved
tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber,
dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk 1, nr. 1, eller § 1,
stk. 1, nr. 2 e.
De selskaber, der efter den gældende bestemmelse i
fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, kan opnå tilladelse til
at anvende lovens regler om skattefri tilførsel af aktiver, er
selskaber, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf.
nærmere ovenfor. Ved tilførsel af aktiver forstås den
transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst
tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til
et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det
modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle
aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig
bedrift, det vil sige en samlet enhed, som kan fungere ved hjælp af
egne midler.
Det er efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1,
og § 15 c, stk. 1, som ændret ved lov nr. 166 af 24. marts
1999, en betingelse for anvendelse af reglerne, at der er opnået
tilladelse fra skatteministeren. Skatteministeren kan, jf.
fusionsskattelovens § 15 e, bemyndige de statslige eller de kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter loven. Det er
tanken ved udlægningsbekendtgørelse enten at udlægge
kompetencen til at træffe afgørelser efter § 15 a og
§ 15 c til told- og skatteregionerne eller Told- og Skattestyrelsen. Den
myndighed, der får udlagt kompetencen til at give tilladelse skal - som
hidtil Ligningsrådet - først tage stilling til, om den
transaktion, der ønskes foretaget, er en spaltning, som defineret i
lovens § 15 a, stk. 2, eller en tilførsel af aktiver, som
defineret i lovens § 15 c, stk. 2. Hvis transaktionen ikke falder
ind under definitionen på henholdsvis spaltning eller tilførsel
af aktiver, kan myndigheden ikke give tilladelse til anvendelse af lovens
regler.
Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 a,
stk. 1, og § 15 c, stk. 1, om tilladelse til spaltning og
tilførsel af aktiver skal forstås i overensstemmelse med
fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. Den myndighed, der
får tillagt kompetencen til at give tilladelse, kan således - som
hidtil Ligningsrådet - afvise at give tilladelse til anvendelse af
lovens regler, hvis en spaltning eller en tilførsel af aktiver
må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som
sit hovedformål eller et af hovedformålene. Myndigheden kan - som
det mindre i det mere - fastsætte særlige vilkår for
spaltningen eller tilførslen af aktiver med henblik på at
imødegå skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Det
må bero på en konkret vurdering under hensyn til den til enhver
tid gældende skattelovgivning, om en spaltning eller en
tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller
skatteundgåelse som sit hovedformål eller som et af
hovedformålene. Det må i givet fald bero på en konkret
vurdering, om ansøgningen må afvises, eller om det er
tilstrækkeligt at fastsætte særlige vilkår, og hvilke
vilkår, der må anses for nødvendige og
tilstrækkelige. Afgørelsen kan indbringes for Landsskatteretten,
hvis afgørelse kan indbringes for domstolene.
Til § 4
Efter § 4 foreslås elselskaber, der er
skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i
selskabsskatteloven, omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 65 om
indeholdelse af udbytteskat.
Til § 5
Som konsekvens af elselskabers overgang til almindelig
indkomstskattepligt foreslås det at ophæve muligheden for, at
vedkommende kommunalbestyrelse og amtsråd efter § 8, stk. 1,
litra d, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme kan fritage
elektricitetsværker for kommunal og amtskommunal grundskyld.
Ophævelse af denne mulighed indebærer, at de
hidtil meddelte fritagelser må anses for bortfaldet.
Til § 6
Ved bestemmelsen foreslås det, at elselskaber, der
er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e,
i selskabsskatteloven, i henseende til beskatning af konkursindkomst
behandles efter de for aktieselskaber gældende regler.
Til § 8
Når udbytte oppebæres af personer, beskattes
det som aktieindkomst efter reglerne i personskatteloven. Det foreslås
også at skulle gælde udbytte fra elselskaber omfattet af den
foreslåede bestemmelse i selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2 e. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at disse elselskabers
indkomster efter lovforslaget undergives almindelig selskabsbeskatning.
Til § 9
Til stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den skal have virkning fra
og med 1. januar 2000. De hidtil skattefri elselskaber har ikke haft noget
indkomstår, men elprisåret følger kalenderåret.
Til stk. 2.
Den hidtil gældende skattefritagelsesbestemmelse i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, indebærer, at
elektricitetsværker, der har andre aktiviteter end aktivitet med at
fremstille og fordele elektricitet, de såkaldte sideordnede
aktiviteter, bliver skattepligtige. Skattepligten omfatter i givet fald alle
elektricitetsværkets indtægter, også indtægt ved
kerneaktiviteten med at fremstille og fordele elektricitet.
Told- og Skattestyrelsen har iværksat en
undersøgelse af, i hvilket omfang betingelserne for skattefrihed i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Den verserende
undersøgelse og spørgsmålet om rækkevidden af
skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 4, som i sidste instans vil kunne bero på Højesterets
afgørelse, bevirker, at der i en årrække vil være
uklarhed med hensyn til de skattemæssige indgangsværdier, ligesom
der vil kunne være tale om store uligheder indenfor sektoren med hensyn
til de skattemæssige konsekvenser af de omstruktureringer, elsektoren
skal foretage som følge af den i foråret 1999 vedtagne
elforsyningslov, og som store dele af sektoren allerede har foretaget eller
påbegyndt i løbet af 1999. Hertil kommer uligheder som
følge af, at egentlige kommunale elværker, der er en del af den
kommunale forvaltning, er ubetinget skattefritagne efter skattefritagelsen
for kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, uanset at
der er udøvet sideordnede aktiviteter.
Disse forhold har ført til, at det er fundet
hensigtsmæssigt at foreslå, at elektricitetsværker, der har
anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 4, ikke bliver skattepligtige for tiden før 1. januar 2000
på grund af, at der er udøvet sideordnet aktiviteter m.v. Herved
opnås også en løsning på den regelkonflikt, der er
opstået som følge af, at lovgiver ved lov nr. 409 af 14. juni
1995 har fastsat regler i elforsyningsloven, som gav elselskaberne lov til at
optjene et overskud til investering i nærmere angivne sideordnede
aktiviteter og herunder direkte pålagde selskaberne visse elbesparende
opgaver, hvorved lovgiver ud fra energipolitiske hensyn vedtog regler, der
var uforenelige med den gældende skattefritagelsesbestemmelse i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Der vil såvel for
Told- og Skattestyrelsen som de involverede virksomheder være
betydelige ressourcer forbundet med at undersøge og opgøre
konsekvenserne af skattepligt vedrørende såvel kerneaktivitet
som sideordnet aktivitet. Begge former for aktivitet foreslås derfor
undtaget for skattepligt for tiden før 1. januar 2000.
Elektricitetsværker, der har anvendt
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og som med den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, bliver de facto
skattefri for tiden før 1. januar 2000, kan anvende de
indgangsværdier, som ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås
indsat i selskabsskattelovens § 35 O.
Til stk. 3.
Efter § 97, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni
1999 om elforsyning er det en betingelse for meddelelse af bevilling til
netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i
elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige
virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999
besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller
indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til
netvirksomheden, således at denne direkte besidder de
pågældende ejerandele. Tilsvarende gælder for meddelelse af
bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og
forsyningspligtige virksomheder.
For at muliggøre en sådan overførsel
af ejerandele til netvirksomheden, uden at dette udløser skat,
foreslås det, at ejerandele i elproduktionsvirksomheder,
transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og
forsyningspligtige virksomheder, der efter ovennævnte bestemmelser i
lov om elforsyning skal overføres til netvirksomheder, kan
overføres med skattemæssig succession efter principperne i
fusionsskattelovens § 8.
Efter principperne i fusionsskattelovens § 8 vil
ejerandelene blandt andet blive behandlet ved opgørelsen af
netvirksomhedens skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af
netvirksomheden på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af
elproduktionsvirksomheden m.fl., og for de anskaffelsessummer, hvortil de er
erhvervet af elproduktionsvirksomheden m.fl. Hvis elproduktionsvirksomheden
m.fl. har anskaffet ejerandelene som led i næring, vil netvirksomheden
tilsvarende blive anset for at have anskaffet ejerandelene som led i
næring.
Har virksomheden, som overfører ejerandelene til
netvirksomheden, anvendt de foreslåede bestemmelser i
selskabsskattelovens § 35 O, er det disse anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter m.v., netvirksomheden succederer i efter den
foreslåede § 9, stk. 3.
Til stk. 4.
I § 1, nr. 9, i forslag til lov om ændring af
lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning (L 139) fremsat den 7. december
1999 foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 102 i lov om
elforsyning. Efter bestemmelsen kan miljø- og energiministeren
fastsætte regler om, at net- og transmissionsvirksomheder inden
udarbejdelsen af åbningsbalancerne efter § 100, herunder i
forbindelse med opdelingen af eksisterende virksomheder, under iagttagelse af
markedsøkonomiske principper kan overføre aktiver til
elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder med henblik
på at sikre, at disse virksomheder er i besiddelse af et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen forventes
tilførslen af aktiver at ske ved, at net- og
transmissionsvirksomhederne optager lån og overfører
låneprovenuet til de pågældende elproduktionsvirksomheder
eller forsyningspligtige virksomheder.
For at muliggøre en sådan overførsel
af midler fra en net- eller transmissionsvirksomhed til en elproduktions-
eller forsyningspligtig virksomhed, uden at dette udløser skat,
foreslås det, at en overførsel efter den foreslåede
bestemmelse i § 102, stk. 2, i lov om elforsyning kan ske uden
skattemæssige konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den
forsyningspligtige virksomhed.
Til stk. 5.
I § 1, nr. 6, i forslag til lov om ændring af
lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning (L 139) fremsat den 7. december
1999 foreslås indsat et nyt pkt. i § 69, stk. 1, i lov om
elforsyning. Efter bestemmelsen kan der ved prisfastsættelsen for en
kollektiv elforsyningsvirksomheds ydelser tages hensyn til, at virksomheden
lider et tab som følge af, at den hæfter for
gældsforpligtelser i medfør af den foreslåede § 46,
stk. 3, i lov om elforsyning eller hæfter for en anden
elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser.
Indregningen af tabet i prisen for ydelserne vil give sig
udslag i en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indtægt,
mens der efter de gældende regler ikke nødvendigvis er
fradragsret for de udgifter, som den pågældende kollektive
elforsyningsvirksomhed afholder (dvs. renter og afdrag på f.eks. en
anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser).
Det foreslås derfor, at tab opstået ved, at en
kollektiv elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i
medfør af den foreslåede § 46, stk. 3, i lov om
elforsyning eller hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds
gældsforpligtelser, og som efter den foreslåede bestemmelse i
§ 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, indregnes i priserne
for ydelser fra den kollektive elforsyningsvirksomhed, kan fradrages ved
opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori tabet konstateres.
Begrebet »kollektive elforsyningsvirksomheder« skal
forestås i overensstemmelse med § 5 i lov om elforsyning, jf. lov
nr. 375 af 2. juni 1999. § 5 i lov om elforsyning definerer en kollektiv
elforsyningsvirksomhed som en offentlig eller privat ejet virksomhed med
bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til
formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-,
forsyningspligtig eller systemansvarlig virksomhed.
Den kollektive elforsyningsvirksomhed kan efter 2. led i
den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om
elforsyning hæfte for en anden elforsyningsvirksomheds
gældsforpligtelser, når gælden er stiftet inden lovens
ikrafttræden. Lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning forventes at
træde i kraft den 1. januar 2000. Som en følge heraf kan tab
opstået ved, at den kollektive elforsyningsvirksomhed hæfter for
en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser, kun
fratrækkes efter nærværende lovforslags § 9,
stk. 5, når gælden er stiftet inden 1. januar 2000.
Bilag
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998 og senest ved § 1
i lov nr. 285 af 12. maj 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2
d:
»2 e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v.,
i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering
af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets
organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis
aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,
beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog
§ 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,
luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet
på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den
normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt
efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter
som nævnt i 1. pkt.«.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
---
2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
2.
I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»institutioner«: », jf. dog stk. 7«.
---
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,
samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når
adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden
for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt
havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning
af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets
formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne,
sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller
elektricitet.
3.
I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår:
»elektricitets-,«, og 2. pkt. ophæves.
---
4.
I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion
af elektricitet ved afbrænding af affald (elnæringsvirksomhed).
Ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald omfatter
skattepligten indtægt ved affaldsbehandling, elproduktion samt
varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Besiddelse af aktier mv. i elselskaber anses ikke for
elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.
5.
§ 9, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
§ 9.
De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2,
stk. 1, litra a, b og f, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække
udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er
skattepligtige.
»De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3,
stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun
fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis
indtægter er skattepligtige.«.
---
§ 11.
Hvis et selskab eller en forening
er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,
---
6.
I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: » § 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3
a-5 b«.
§ 13.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
---
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,
nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktie eller andele i
selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber
hjemmehørende i udlandet.
7.
I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1 - 2
d« til: »nr. 1 - 2 e«.
---
§ 17.
Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2
d og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 32
pct. af den skattepligtige indkomst.
8.
I § 17, stk. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til : »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3
a- 6, og § 3, stk. 7, «.
§ 31.
---
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
på:
9.
I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som
nyt nummer:
1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
»5. Elselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2
e.«.
2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser
efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 2 a.
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.
3) Post Danmark.
4) DSB.
5) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3
a.
6) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.
7) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger
m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.
8) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr.
5.
10.
Efter § 35 N indsættes:
»§ 35 O. For elselskaber (elektricitetsværker), der fra
og med 1. januar 2000 overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr.
1 eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder
overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.
Stk. 2.
Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt
skibe, som elselskabet ejer forud for den 1. januar 2000, indgår i
saldoværdien efter afskrivningslovens regler med anskaffelsessummen
nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning kan i stedet
foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for
restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.
Stk. 3.
På bygninger, der er afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens regler, eller på installationer heri, og som
er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, foretages
afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller
installationen indgår i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1.
januar 2000.
Stk. 4.
I ikke-afskrivningsberettigede bygninger foretages
afskrivning på afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet
eller fuldført før den 1. januar 2000, på grundlag af den
værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i
ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.
Stk. 5.
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven
eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse,
når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget
forud for den 1. januar 2000. For fast ejendom træder
ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der
er nævnt i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.
Stk. 6.
For kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver
skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at
drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding
af affald efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, anvendes reglerne
i stk. 1-5 på aktiver og passiver vedrørende denne
virksomhed.
Stk. 7.
Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov
nr. 375 af 2. juni1999 om elforsyning, som ikke ejes af et
elektricitetsværk, kan afskrive et beløb svarende til den del af
nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget,
opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999 i den skattepligtige
indkomst over en periode på 20 år fra skattepligtens
indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver, som
anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000.
Det skal ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2000 bindende
tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb svarende til
nettogælden efter 1. pkt. Ved nettogæld forstås den del af
anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer
omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af aktiver, som
kraftvarmeanlægget ejede forud for den 1. januar 2000, medregnes den
fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.
august 1999, foretages følgende ændringer:
§ 2.
---
Stk. 3.
Fortjeneste og tab opgøres efter § 5.
Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter
§ 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab
efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og
3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som
har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres
fortjeneste og tab efter § 3.
1.
I § 2, stk. 3, ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1-2 e og 3 a-5 b«.
§ 2 d.
---
Stk. 2.
Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved
afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne.
2.
I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.
§ 4.
---
Stk. 6.
Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven.
3.
I § 4, stk. 6, ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr 1-2 d og 3 a-5 b« til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.
---
§ 3
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november
1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 874 af 3. december 1999,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 14, stk. 1, indsættes efter nr.
7:
»8) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber.«.
2.
Efter § 14 h indsættes:
»§ 14 i. Ved omdannelse af elselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, til aktieselskaber,
finder bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 tilsvarende
anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset
§ 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs
indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis elselskabets
aktiver og gæld som helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller
oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en
betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig
virksomhed.«.
3.
I § 15 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning
af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1,
stk. 1, nr. 2 e.«.
4.
I § 15 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber,
dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller
§ 1, stk. 1, nr. 2 e.«.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende
ændring:
§ 65.
I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger
m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,
skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 25 pct. af det samlede
udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller
følger af stk. 5 og 6.
1.
I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4» til:
»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4».
---
§ 5
I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret senest
ved lov nr. 211 af 9. april 1999, foretages følgende
ændring:
§ 8.
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis
fritagelse for kommunal grundskyld af:
1.
I § 8, stk. 1, litra d, ændres
»Elektricitets-, gas,« til: »Gas-,«.
---
d) Elektricitets-, gas, vand- og fjernvarmeværker, når
adgang til leverance fra værket står åben for alle inden
for det område, hvori værket arbejder, for så vidt
værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel
indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende kan anvendes til værkets formål.
§ 6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september
1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999,
foretages følgende ændring:
§ 2.
Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, og § 2,
stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under
konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der
træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.
1.
I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.
§ 7
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages
følgende ændringer:
§ 8 G.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og
fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et
beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning
til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske
forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges
deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race.
1.
I § 8 G, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2,
1.pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til:
»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og
fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et
beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning
til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske
forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i
EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner
inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet
Thermie.
---
§ 8 H.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a,
fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler,
herunder de modtagne ydelser, til forskning.
2.
I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr.
1-2 e og 3 a-6«.
---
§ 8
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende
ændringer:
§ 4 a.
Aktieindkomst omfatter det samlede beløb
af:
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb
omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været
hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,
1.
I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4
eller 5 a«.
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt
beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4,
2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre
de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,
2.
I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4
eller 5 a«.
---
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. december 1999) - L 155 Retsinformation · 16. december 1999
- Cirkulære om lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 13. september 2000
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse Retsinformation · 25. februar 1999
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven Retsinformation · 10. november 2000
- Bindsende svar - Lille vandværk skattepligtig ved opsætning af solcelleanlæg Retsinformation · 2. september 2015
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018