Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

1999/1 LSF 155Lovforslag som fremsatSkatteministeriet16. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. december 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

forskellige skattelove

(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. -

elreformen)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998 og senest ved § 1

i lov nr. 285 af 12. maj 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2

d:

»2 e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v.,

i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering

af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets

organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis

aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,

beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog

§ 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,

luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet

på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den

normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt

efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter

som nævnt i 1. pkt.«.

2.

I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter

Læs alt

»institutioner«: », jf. dog stk. 7«.

3.

I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår:

»elektricitets-,«, og 2. pkt. ophæves.

4.

I § 3 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion

af elektricitet ved afbrænding af affald (elnæringsvirksomhed).

Ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald omfatter

skattepligten indtægt ved affaldsbehandling, elproduktion samt

varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Besiddelse af aktier mv. i elselskaber anses ikke for

elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.

5.

§ 9, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3,

stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun

fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis

indtægter er skattepligtige.«.

6.

I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: » § 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3

a-5 b«.

7.

I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1-2 d«

til: »nr. 1-2 e«.

8.

I § 17, stk. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3

a-6, og § 3, stk. 7,«.

9.

I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som

nyt nummer:

»5. Elselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2

e.«.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

10.

Efter § 35 N indsættes:

»§ 35 O. For elselskaber (elektricitetsværker), der fra

og med 1. januar 2000 overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr.

1 eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder

overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2.

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt

skibe, som elselskabet ejer forud for den 1. januar 2000, indgår i

saldoværdien efter afskrivningslovens regler med anskaffelsessummen

nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning kan i stedet

foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for

restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3.

På bygninger, der er afskrivningsberettigede

efter afskrivningslovens regler, eller på installationer heri, og som

er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, foretages

afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller

installationen indgår i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1.

januar 2000.

Stk. 4.

I ikke-afskrivningsberettigede bygninger foretages

afskrivning på afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet

eller fuldført før den 1. januar 2000, på grundlag af den

værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i

ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven

eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse,

når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget

forud for den 1. januar 2000. For fast ejendom træder

ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der

er nævnt i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, 2.-4.

pkt.

Stk. 6.

For kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver

skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at

drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding

af affald efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, anvendes reglerne

i stk. 1-5 på aktiver og passiver vedrørende denne

virksomhed.

Stk. 7.

Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov

nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et

elektricitetsværk, kan afskrive et beløb svarende til den del af

nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget,

opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999 i den skattepligtige

indkomst over en periode på 20 år fra skattepligtens

indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver, som

anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000.

Det skal ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2000 bindende

tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb svarende til

nettogælden efter 1. pkt. Ved nettogæld forstås den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer

omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af

aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af aktiver, som

kraftvarmeanlægget ejede forud for den 1. januar 2000, medregnes den

fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.

august 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 2, stk. 3, ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1-2 e og 3 a-5 b«.

2.

I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

3.

I § 4, stk. 6, ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november

1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 874 af 3. december 1999,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 14, stk. 1, indsættes efter nr.

7:

»8) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber.«.

2.

Efter § 14 h indsættes:

»§ 14 i. Ved omdannelse af elselskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, til aktieselskaber,

finder bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 tilsvarende

anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset

§ 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs

indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis elselskabets

aktiver og gæld som helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller

oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en

betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig

virksomhed.«.

3.

I § 15 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende

anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning

af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1,

stk. 1, nr. 2 e.«.

4.

I § 15 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende

anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber,

dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i

henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller

§ 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende

ændring:

1.

I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4» til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4».

§ 5

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret senest

ved lov nr. 211 af 9. april 1999, foretages følgende

ændring:

1.

I § 8, stk. 1, litra d, ændres

»Elektricitets-, gas,« til: »Gas-,«.

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september

1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999,

foretages følgende ændring:

1.

I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

§ 7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 8 G, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2,

1.pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til:

»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

2.

I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 e og 3 a-6«.

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4

eller 5 a«.

2.

I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4

eller 5 a«.

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og har virkning fra og med 1. januar 2000.

Stk. 2.

Elektricitetsværker, der uanset, at de, udover

at fremstille eller fordele elektricitet har udøvet aktivitet med

energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger som

omhandlet i § 9 b i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

632 af 1. juli 1996, eller sideordnede aktiviteter som omhandlet i samme lovs

§ 9 c, har anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i den hidtil

gældende § 3, stk. 1, nr. 4, i selskabsskatteloven, er ikke

skattepligtige for tiden før den 1. januar 2000.

Stk. 3.

Ejerandele i elproduktionsvirksomheder,

transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og

forsyningspligtige virksomheder, der efter § 97, stk. 2, i

lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning skal overføres til

netvirksomheder, kan overføres med skattemæssig succession efter

principperne i fusionsskattelovens § 8 inden udgangen af

indkomståret 2000.

Stk. 4.

Overførsel af midler fra en net- eller

transmissionsvirksomhed efter § 102, stk. 2, i lov om elforsyning,

jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999, som foreslået ændret ved

§ 1, nr. 9, i L 139 fremsat den 7. december 1999, til en elproduktions-

eller forsyningspligtig virksomhed, kan ske uden skattemæssige

konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den forsyningspligtige

virksomhed.

Stk. 5.

Tab opstået ved, at en kollektiv

elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i

medfør af § 46, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lov nr.

375 af 2. juni 1999, som foreslået ændret ved § 1, nr. 2, i

L 139 fremsat den 7. december 1999, eller hæfter for andre

elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden 1. januar

2000, kan, når tabet efter § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om

elforsyning, jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999, som foreslået

ændret ved § 1, nr. 6, i L 139 fremsat den 7. december 1999,

indregnes i priserne for ydelser fra den kollektive elforsyningsvirksomhed,

fradrages ved opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tabet

konstateres.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af opfølgningen på

aftalen af 3. marts 1999 samt tillægsaftalen af 17. november 1999

mellem Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti og Kristeligt Folkeparti om en lovreform for elsektoren.

Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med

lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning (Kraftværkernes økonomiske

forhold m.v.) (L 139) fremsat den 7. december 1999.

1. Elreformen

Efter aftalen om en lovreform for elsektoren skal alle

elselskaber - også de kommunale - gøres skattepligtige på

linie med aktieselskaber. Der er ikke taget endelig stilling til den del af

aftalen, der vedrører indførelsen af en særlig avanceskat

ved førstegangsafståelse af aktier m.v. i elselskaber.

Lovforslaget indeholder derfor ikke særlige regler herom.

Som led i elreformen gennemføres en ny struktur i

elsektoren, som skal sikre adskillelse mellem monopol- og

konkurrenceområder. Den fremtidige struktur vil i hovedtræk

bestå af følgende selskabstyper:

Elproduktions- og handelsvirksomheder

, som skal

drives som almindelige kommercielle virksomheder.

Net- og transmissionsvirksomheder

, som har ansvaret

for at drive henholdsvis distributions- og transmissionsnet.

Forsyningspligtige virksomheder

, som skal tilbyde

alle forbrugere i forsyningsområdet el-leverancer.

Systemansvarlige virksomheder

, som har det

overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og for koordineringen af det

samlede elsystem.

Transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige

virksomheder og systemansvarlige virksomheder varetager alle opgaver på

monopolområder, hvortil kræves bevilling i henhold til den nye

elforsyningslov.

2 a. Skattepligt som aktieselskaber

Såvel elproduktions- og handelsvirksomheder,

transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder som

systemansvarlige virksomheder bliver skattepligtige med dette forslag. Der er

ikke fremover en særlig betegnelse for de hidtidige

transformerforeninger. Disse må, som de hidtidige

distributionsselskaber, etablere netvirksomheder og eventuelt

forsyningspligtige virksomheder, der vil være omfattet af

skattepligten.

Skattepligten efter den foreslåede § 1,

stk. 1, nr. 2 e, om elselskaber gælder således for alle

selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel

og levering af elektricitet, som nævnt i elforsyningslovens

§ 2.

Med den foreslåede ophævelse af

skattefritagelsen for elektricitetsværker i selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 4, bliver elselskaber, der drives i

aktieselskabsform, fremover skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, om skattepligt for aktieselskaber. Alle andre

elselskaber bliver skattepligtige efter den foreslåede ny § 1,

stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, hvorefter skattepligten er

afhængig af, at der er tale om et elselskab. Ved et elselskab

forstås et selskab, i hvis aktiviteter indgår produktion,

transport, handel eller levering af elektricitet.

2 b. Kommunale elselskaber

Kommunale elselskaber, der i dag er en del af den

kommunale forvaltning, skal ifølge den nye elforsyningslov som

udgangspunkt udskilles i et selskab med begrænset ansvar, det vil sige

aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab med begrænset ansvar.

Sådanne selskaber bliver skattepligtige efter henholdsvis den

gældende § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede

§ 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven.

Kommunerne kan imidlertid vælge at udøve

netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding,

uden at der stilles krav om udskillelse i et selskab. Som en konsekvens heraf

er det nødvendigt at gøre kommunerne skattepligtige af

indtægt ved elvirksomhed. Skattepligten for kommuner med skattepligtige

elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar,

er efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3,

stk. 7, begrænset til indtægten ved erhvervsmæssig

virksomhed, defineret som elnæringsvirksomhed. Herved vil den

kommunale elaktivitet, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab,

ikke fuldt ud blive beskattet efter de samme regler, som gælder for

aktieselskaber.

2 c. Indgangsværdier

I en ny § 35 O i selskabsskatteloven foreslås

fastsat indgangsværdier for de hidtidige skattefri elselskaber, der

overgår til almindelig skattepligt, herunder de kommuner, som bliver

skattepligtige af indtægter ved at drive eldistributionsnet og

produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding.

For visse stærkt forgældede decentrale

kraftvarmeanlæg foreslås en særlig mulighed for at afskrive

på anlæggets nettogæld fremfor afskrivning på

aktiver, der ejes forud for overgangen til skattepligt.

2 d. Omstrukturering

I fusionsskatteloven foreslås endvidere indsat

bestemmelser, hvorefter de omstruktureringer, der skal ske som følge

af elreformen, kan ske efter fusionsskattelovens successionsprincip.

Endvidere foreslås, at ejerandele, der efter

§ 97, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, skal

overføres til netvirksomhederne, kan overføres med

skattemæssig succession.

2 e. Skattefrihed for kerneaktivitet

Det foreslås, at elektricitetsværker, der har

anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 4, er skattefri for tiden før 1. januar 2000, uanset

om elektricitetsværket har udøvet sideordnet aktivitet mv. Denne

del af forslaget antages endvidere at løse de skattemæssige

problemer, der måtte være forbundet med omstruktureringer, der

sker som led i elreformen og som finder sted før 2000.

2 f. Skattemæssige konsekvensændringer som følge af

regler om hæftelse for gældsforpligtelser og etablering af

nødvendigt kapitalgrundlag

Det foreslås, at tab som følge af

hæftelser for gældsforpligtelser, der indregnes i priserne for

ydelser fra kollektive elforsyningsvirksomheder, er skattemæssigt

fradragsberettiget. Det foreslås endvidere, at tilførsel af

midler til etablering af det nødvendige kapitalgrundlag i

elproduktions- eller forsyningspligtige virksomheder kan ske uden

skattemæssige konsekvenser for disse.

De foreslåede bestemmelser skal ses i

sammenhæng med de i forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning (L 139) foreslåede ændringer.

Provenumæssige konsekvenser

Det er forbundet med meget stor usikkerhed at

skønne over provenuvirkningen som følge af overgangen til

skattepligt for selskaber i elsektoren. Det skyldes bl.a. at et eventuelt

skatteprovenu vil afhænge både af de fremtidige elpriser og af

den fremtidige struktur i elsektoren, ejerforhold, konkurrenceforhold, omfang

af nyinvesteringer, reguleringer, åbningsbalancernes værdi

m.v.

Der skønnes samlet set ikke at fremkomme noget

nævneværdigt provenu af lovforslaget de nærmest kommende

år. For produktionssektoren skønnes en beskeden indtjening samt

store skattemæssige afskrivninger og rentebetalinger således ikke

at udløse skatteprovenu de første 8-10 år. På

længere sigt kan der dog blive tale om et provenumæssigt

potentiale.

Reguleringen af især forsyningspligtige virksomheder

og net/distributionsvirksomhederne vil formentlig kun medføre en

begrænset mulighed for at skabe et skattepligtigt overskud, der med den

nuværende ejerstruktur formentligt vil blive kanaliseret tilbage til

forbrugerne i form af lavere priser.

Produktionssektoren

Elproduktionsvirksomhedernes overgang til skattepligt

skønnes ikke at medføre noget nævneværdigt

skatteprovenu de nærmeste 8-10 år. Årsagen hertil er, at

elproduktionsvirksomhedernes dækningsbidrag i begyndelsen af perioden

ikke skønnes at kunne opveje de skattemæssige afskrivninger og

renteudgifterne. Det er lagt til grund, at det samlede afskrivningsgrundlag

opgjort i åbningsbalancerne for produktionssektoren udgør i

størrelsesordenen 25-30 mia. kr. Afskrivningsgrundlaget for

bygningerne svarer til vurderingen, mens afskrivningsgrundlaget for

driftsmidler opgøres som anskaffelsessummen nedskrevet med den

tekniske værdiforringelse eller genanskaffelsesværdien korrigeret

for restlevetid samt inflation/prisstigninger.

De provenumæssige konsekvenser på

længere sigt afhænger af udviklingen i elpriserne, og af om

bindingerne i forhold til CO2-kvoterne nedsætter indtjeningsmuligheden.

Hvis prisen øges på længere sigt, kan skattepligten

således medføre et øget skatteprovenu. Det kan

nævnes, at priserne på NordPool markedet ifølge

Energistyrelsen forventes at stige fra ca. 12 øre/kWh i 2000 til ca.

22 øre/kWh i 2007.

For de decentrale kraftvarmeværker forventes heller

ikke noget nævneværdigt skatteprovenu, idet der også for

disse værker vil være betydelige skattemæssige

afskrivninger og renteudgifter, som ikke forventes at kunne opvejes af

indtjeningen. Det skønnes således, at afskrivningsgrundlaget

svarende til nettogælden udgør i størrelsesordenen 15-20

mia. kr. i de decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et

elektricitetsværk. Hertil kommer, at en betydelig del af de decentrale

kraftvarmeværker er kommunalt ejet eller forbrugerejet, og at disse

fortsat bliver reguleret efter et hvile-i-sig-selv princip. Desuden skal det

bemærkes, at samtlige virksomheder der producerer elektricitet ved

forbrænding af affald, fortsat vil være reguleret efter et

hvile-i-sig-selv princip.

Transmissionssektoren

Transmissionssektoren vil i fremtiden blive reguleret

efter en generel årlig indtægtsramme, der fastsættes af

Energitilsynet, hvorfor et evt. skatteprovenu forventes at være

ubetydeligt.

Netvirksomheder/distributionssektoren

Den fremtidige værdi af netvirksomhederne

afhænger i høj grad af udformningen af reguleringen af

virksomhederne. Som følge af den bestemmende forbrugerindflydelse i

net/distributionssektoren må det forventes, at et evt. skattepligtigt

overskud kanaliseres tilbage til forbrugerne i form af lavere

afregningspriser. Den skattepligtige indkomst nedsættes desuden af

omkostninger til fremme af indsatsen for energibesparelser og

-effektiviseringer samt øvrige informationsaktiviteter.

Der kan dog muligvis blive tale om et beskedent provenu i

det omfang net- og transmissionsvirksomhederne gennem

effektivitetsforbedringer afholder færre omkostninger end antaget i den

generelle årlige indtægtsramme, og dermed opnår en

forrentning af indskudskapitalen.

Ifølge tillæg af 17. november 1999 til

aftalen af 3. marts 1999 om en lovreform for elsektoren er der mulighed for,

at kraftværkerne kan få tilført kapital.

Transmissionsvirksomhederne m.v. finansierer denne kapitaltilførsel

ved låneoptagelse under overholdelse af forsvarlige regnskabsprincipper

inden for rammerne af den nye prisregulering. Dette kan bevirke, at

mulighederne for, at transmissionsvirksomhederne genererer et overskud inden

for indtægtsrammerne, mindskes.

Forsyningspligt

Som for net/distributionsvirksomhederne afhænger

også de forsyningspligtige virksomheders værdi af den fremtidige

regulering. De forsyningspligtige virksomheder vil formentlig i fremtiden i

høj grad være ejet af net/distributionsvirksomhederne, hvorfor

en mulig avance i forbindelse med salg af forsyningspligt ikke forventes at

blive udmøntet, idet avancen formentlig afspejles i lavere

afregningspriser for forbrugerne.

Handelsvirksomheder

Handelsvirksomhederne står for det direkte salg af

el til forbrugerne på almindelige kommercielle vilkår.

Handelsvirksomhederne må forventes at agere på et meget

konkurrencepræget marked, og vil formentlig næppe på

kortere sigt indvinde skattepligtig indkomst af betydning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Overgangen til skattepligt for selskaber i elsektoren er

et led i den samlede aftale om elreformen. Som beskrevet i afsnittet om de

provenumæssige konsekvenser forventes ikke noget

nævneværdigt skatteprovenu de nærmest kommende år.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om de økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet i forslag til lov om

elforsyning (L 234) fremsat den 29. april 1999.

Administrative konsekvenser

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 2 mill. til

tilretning af edb-systemer. Derudover skønnes lovforslaget at ville

medføre en løbende merbelastning i Told og Skat i

størrelsesordenen 3-4 årsværk.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke særlige konsekvenser for

erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget giver anledning til visse

spørgsmål i relation til EF-Traktatens

statsstøttebestemmelser, hvorfor det vil blive sendt til

EU-Kommissionen til orientering i tilknytning til Miljø- og

Energiministeriets forelæggelse af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning samt forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) (L 139) fremsat den 7.

december 1999.

Høring

Lovforslaget har været på høring hos

Advokatrådet, Dansk Industri, Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Danske Energiselskabers Forening, Danske Kraftvarmeværkers Forening, De

Danske Landboforeninger, Energistyrelsen, Erhvervenes Skattesekretariat,

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet,

Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,

Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Miljøstyrelsen,

Renosam, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og

Økonomiministeriet.

Lovforslaget, der blev sendt på høring, tog

ikke højde for de ændringer på det skattemæssige

område, der måtte være påkrævet som

følge af lovforslaget om ændring af lov om elforsyning (L 139)

fremsat den 7. december 1999. De nødvendige konsekvensændringer

på det skatteretlige område er indeholdt i det fremsatte forslag,

der dermed imødekommer de modtagne høringssvar på dette

punkt. Herudover har høringssvarene givet anledning til visse mindre

materielle ændringer. Da lovforslaget skal fremsættes inden

årsskiftet, er der visse af de i høringssvarene rejste

problemsstillinger, der af tidsmæssige årsager ikke er taget

endelig stilling til inden lovforslagets fremsættelse, men som fortsat

er under overvejelse.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes samlet set ikke at medføre

noget nævneværdigt skatteprovenu de nærmest kommende

år. På længere sigt kan der blive tale om et

provenumæssigt potentiale i produktionssektoren. I de

forsyningspligtige virksomheder og net/distributionsvirksomhederne er der

begrænset mulighed for at skabe et skattepligtigt overskud, der

formentligt kanaliseres tilbage til forbrugerne i form af lavere

priser.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 2 mill. til

tilretning af edb-systemer. Derudover skønnes lovforslaget at ville

medføre en løbende merbelastning i Told og Skat i

størrelsesordenen 3-4 årsværk.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Overgangen til skattepligt for selskaber i elsektoren er et

led i den samlede aftale om elreformen. Der henvises til afsnittet om de

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i forslag

til lov om elforsyning (L 234) fremsat den 29. april 1999.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke særlige konsekvenser for

erhvervslivet.

Forslaget har ikke særlige konsekvenser for

erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget giver anledning til visse spørgsmål

i relation til EF-Traktatens statsstøttebestemmelser, hvorfor det vil

blive sendt til EU-Kommissionen til orientering i tilknytning til

Miljø- og Energiministeriets forelæggelse af lov nr. 375 af 2.

juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning (Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) (L 139)

fremsat den 7. december 1999.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1, 6-9, § 2 og § 7

Med forslagets § 1, nr. 1, indføres

selskabsskattepligt efter de for aktieselskaber gældende regler for

alle elselskaber uanset organisationsform, bortset fra elselskaber, der er

organiseret som aktieselskaber, og som derfor bliver skattepligtige efter den

gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1, der vedrører indregistrerede aktieselskaber.

De skattesubjekter, der omfattes af skattepligten efter

den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven,

er elselskaber, hvorved forstås selskaber, der udøver

aktivitet med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.

Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter

medfører aktieselskabsbeskatning efter den nye skattepligtsbestemmelse

uanset omfanget af elaktiviteten. Det vil bl.a. ikke være af betydning

for spørgsmålet om skattepligt, om et elproduktionsanlæg

er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter

elforsyningsloven, ligesom det heller ikke vil have betydning, om

miljø- og energiministeren efter bestemmelsen i elforsyningsloven helt

eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra

elforsyningslovens bestemmelser.

Skattepligten efter den foreslåede § 1,

stk. 1, nr. 2 e, indebærer selskabsbeskatning efter de regler, der

gælder for aktieselskaber, af al indkomst, også indkomst ved

andet end elaktivitet. Fjernvarmeværker, der både producerer

varme og elektricitet, bliver som en konsekvens af forslaget skattepligtige

både af indtægten ved el- og varmeproduktionen.

Fjernvarmeværker, der udelukkende producerer varme er fortsat undtaget

for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,

luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet

på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den

normale elektricitetsforsyning svigter, medfører dog ikke skattepligt

efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 e, hvis selskabet ikke i øvrigt har elaktiviteter

som nævnt i bestemmelsens 1. pkt.

Skattepligten efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, gælder uanset

selskabets organisationsform, idet indregistrerede aktieselskaber dog er

omfattet af de gældende regler i § 1, stk. 1, nr. 1.

Udenfor skatteretten er et interessentskab et

selvstændigt retssubjekt. Et elselskab kan derfor være

organiseret som et interessentskab. Skatteretligt er et interessentskab

imidlertid ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten

påhviler derfor de enkelte interessenter (transparens). For at

undgå enhver tvivl om betydningen af det skatteretlige

transparensprincip sammenholdt med den foreslåede bestemmelse

foreslås det med 3. pkt. i den foreslåede § 1, stk. 1,

nr. 2 e, i selskabsskatteloven udtrykkeligt lovfæstet, at interessenter

i et el-interessentskab skal aktieselskabsbeskattes efter den

foreslåede bestemmelse. Hvis et interessentskab udøver

aktiviteter, som nævnt i den foreslåede § 1, stk. 1,

nr. 2 e, vil de interessenter, der er juridiske personer, således

være skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2 e, uanset deres

organisationsform. Interessenter, der er organiseret som aktieselskaber, vil

dog være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1.

Kommunale elaktiviteter, der i dag er en del af den

kommunale forvaltning, skal ifølge elreformen som udgangspunkt

udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Disse nye selskaber bliver

skattepligtige efter henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, eller den

foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven.

Elforsyningsvirksomhed vil således ikke fremover kunne drives under

skattefritagelsen for kommunerne i selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 2.

Drives elvirksomhed i interessentskabsform, vil kommunen

som sådan ikke kunne være interessent. For kommunens vedkommende

skal deltageren i interessentskabet således være den

særskilt udskilte elvirksomhed, der er selskabsskattepligtig efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, jf. dog

nedenfor.

Med hensyn til kommunale netvirksomheder og elproducerende

affaldsforbrændingsanlæg indebærer elforsyningslovens

§ 4 imidlertid, at der kan gives bevilling eller tilladelse til en

sådan virksomhed, selv om den drives som en del af den kommunale

forvaltning. Kommunale virksomheder med elproduktion ved afbrænding af

affald kan som følge heraf fortsætte de i dag kendte

virksomheder, herunder i fælleskommunale virksomheder. Hvis kommunen er

interessent i en sådan fælleskommunal

affaldsforbrændingsvirksomhed, bliver kommunen skattepligtig af sin

andel af virksomhedens indtægter efter den foreslåede

skattepligtsbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, for

kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Der foreslås herudover i § 1, nr. 6-9, samt

§ 2 og § 7 en række ændringer som konsekvens af, at

elselskaberne bliver skattepligtige efter reglerne i selskabsskatteloven.

Med § 1, nr. 6, foreslås elselskaber,

der er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2

e, i selskabsskatteloven - som andre aktieselskabsskattepligtige - omfattet

af reglerne i selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering.

Tilsvarende foreslås DSB omfattet af reglerne om

tynd kapitalisering. Ved en forglemmelse er DSB, der ved lov nr. 485 af 1.

juli 1998 blev gjort selskabsskattepligtig efter de for aktieselskaber

gældende regler, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

d, ikke blevet omfattet af selskabsskattelovens § 11.

Efter lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås

nr. 2 e - elselskaber omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrihed for udbytter, der modtages fra

datterselskaber. Med forslagets § 1, nr. 8, foreslås nr. 2

e - elselskaber omfattet af selskabsskattesatsen på 32 pct., og efter

§ 1, nr. 9, foreslås det, at nr. 2 e - elselskaber som

andre selskaber, der beskattes som aktieselskaber, skal have adgang til

sambeskatning.

Efter § 2 foreslås nr. 2 e - elselskaber

omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven om anvendelse af

gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved

afståelse af aktier inden 3 års ejertid, reglerne om, at

fortjenester er skattefri (og tab ikke fradragsberettiget) ved

afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere, samt af de

særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved afståelse af

visse investeringsbeviser.

Efter § 7 foreslås nr. 2 e - elselskaber

omfattet af de særlige fradragsregler for forskningsudgifter i

ligningsloven.

Efter skattestyrelseslovens § 12 A foretager told- og

skatteforvaltningen skatteansættelser for juridiske personer bortset

fra dødsboer. Ligningen af selskaber forestås som udgangspunkt

af den told- og skatteregion, hvor selskabet hører hjemme, idet der

dog med hjemmel i skattestyrelseslovens § 38, stk. 3, kan

indgås aftale om kommunal selskabsligning. Kompetencen hertil er

tillagt direktøren for Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i

bekendtgørelse nr. 565 af 2. juli 1999 om sagsudlægning. Efter

denne bekendtgørelses § 19 kan direktøren for Told- og

Skattestyrelsen bestemme, at nærmere navngivne selskaber, hvorom der

ikke er indgået ligningsaftale, skal lignes af Told- og

Skattestyrelsen.

Det er hensigten administrativt at henlægge

kompetencen til at ligne elselskaber og kommuner med skattepligtig

elnæringsvirksomhed til Told- og Skattestyrelsen.

Til § 1, nr. 3

Efter elreformaftalen skal alle elselskaber - også

de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber.

Med forslagets § 1, nr. 3, ophæves derfor den hidtidige

skattefrihed for »private«elselskaber i selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 4.

Til § 1, nr. 2, 4, 5 og 8

Efter § 4 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning, er udgangspunktet, at kommunal elvirksomhed skal udskilles i et

selskab med begrænset ansvar, det vil sige aktieselskab, anpartsselskab

eller andelsselskab med begrænset ansvar. Elaktivitet vil herefter ikke

længere kunne udøves under den for kommunerne gældende

skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Det

kommunalt ejede elselskab bliver skattepligtigt efter den foreslåede

nye skattepligtsbestemmelse for elselskaber i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 e, eller - hvis der er tale om et aktieselskab - efter den

gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1. Det svarer til, hvad der allerede gælder for kommunalt ejede

aktieselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, medmindre betingelserne for skattefrihed efter § 3,

stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Efter elforsyningslovens § 4 kan kommuner vælge

at varetage virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af

elektricitet ved forbrænding af affald uden at udskille denne

virksomhed i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Som en

konsekvens heraf gøres kommunerne med forslagets § 1, nr.

2 og 4, skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig

virksomhed med at drive eldistributionsnet og med produktion af elektricitet

ved afbrænding af affald. Det er kun nødvendigt at lade

skattepligten for kommunerne gælde disse specifikke elaktiviteter

(elnæringsvirksomhed). Alle andre elaktiviteter skal kommunen som

nævnt udøve gennem et selvstændigt skattepligtigt

selskab.

Når det lægges til grund, at der ikke bliver

tale om ved en særlig lov at fastsætte regler om den kommunale

elvirksomhed, der sikrer, at kravene til etablering af en selvstændig

offentlig virksomhed efter den såkaldte Post Danmark - model, er

opfyldt, vil der i de tilfælde, hvor kommunen efter elforsyningslovens

§ 4 vælger ikke at udskille elaktiviteten i et selvstændigt

selskab med begrænset ansvar (aktie-, anparts - eller andelsselskab),

ikke foreligge et selvstændigt skattesubjekt, som kan gøres

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1.

Der er således tale om, at kommunen vælger at

drive netvirksomhed eller virksomhed med produktion af elektricitet ved

affaldsforbrænding som en regnskabsmæssigt udskilt del af den

kommunale forvaltning. Denne regnskabsmæssigt udskilte elaktivitet

opfylder ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt

skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1. Situationen med en som

udgangspunkt skattefritaget kommune, der kan have en skattepligtig

elnæringsvirksomhed, har betydelige lighedspunkter med foreninger mv.,

der er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og der

foreslås derfor i selskabsskattelovens § 3 som et nyt stk. 7

indsat en bestemmelse om beskatning af kommunerne, der i hovedtræk

svarer til den, der gælder for foreninger.

Efter den foreslåede bestemmelse § 3,

stk. 7, i selskabsskatteloven defineres elnæringsvirksomhed

for kommuner som virksomhed med at drive eldistributionsnet og virksomhed med

produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding. Ved produktion af

elektricitet ved afbrænding af affald omfatter skattepligten

indtægten ved såvel affaldsbehandling, elproduktion som

varmeproduktion. Det skyldes, at det ikke er muligt at foretage en korrekt

opdeling af de omkostninger, der medgår til henholdsvis

affaldsbehandling eller til den tilknyttede produktion af el og varme.

Skattepligten omfatter alene indtægten ved denne nærmere angivne

elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft

tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Kommunens besiddelse af

aktier eller andele i selvstændige elselskaber anses ikke for

udøvelse af elnæringsvirksomhed efter den foreslåede

skattepligtsbestemmelse for kommuner i selskabsskattelovens § 3,

stk. 7.

Skattepligten for kommuner med skattepligtige

elaktiviteter, der ikke er udskilt i et særskilt selskab med

begrænset ansvar, er således efter forslaget begrænset til

indtægten ved erhvervsmæssig virksomhed. Det svarer til, hvad der

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for

foreninger mv., idet den erhvervsmæssige virksomhed for skattepligtige

kommuner er særligt defineret som kun omfattende

elnæringsvirksomhed.

Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af

skattepligten. Udbytter af aktier mv. skal kun medregnes til foreningens

skattepligtige indkomst, hvis foreningen besidder de pågældende

værdipapirer i næringsøjemed. Ved besiddelse af aktier mv.

udenfor næringsvirksomhed hører udbyttet ikke til foreningens

erhvervsmæssige indtægt. Heller ikke renteindtægt af

obligationer, pantebreve og lign. værdipapirer henregnes til

erhvervsmæssig indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes til

den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed. Renter af bankindestående er normalt

heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse

indestående eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges som

driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne renter

medregnes ved indkomstopgørelsen. Den rent passive kapitalanbringelse

falder således udenfor begrebet erhvervsmæssig virksomhed og

dermed udenfor skattepligten. Foreninger kan ved indkomstopgørelsen

kun fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder,

der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens

§ 9. Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter

skattelovgivningens almindelige regler. Har et formuegode haft tilknytning

til den indkomstskattepligtige virksomhed, medregnes den skattemæssige

fortjeneste eller tab ved salg af formuegodet ved indkomstopgørelsen

efter skattelovgivningens almindelige regler.

Grænsedragningen mellem indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes

fra § 1, stk. 1, nr. 6-foreningerne, foreslås at skulle finde

tilsvarende anvendelse for kommuner med skattepligtig

elnæringsvirksomhed. En kommune, der bliver skattepligtig af

indtægt ved netvirksomhed og elproduktion ved affaldsforbrænding,

bliver derfor kun skattepligtig af indtægter ved denne

erhvervsmæssige virksomhed (elnæringsvirksomhed). Har kommunen

indtægter ved virksomhed, der ikke kan karakteriseres som

erhvervsmæssig elnæring, omfattes sådanne indtægter

ikke af skattepligten.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden.

Kommunens blotte besiddelse af aktier i et aktieselskab

med elaktiviteter anses ikke for elnæringsvirksomhed efter den

foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Det gælder også, hvor det er netvirksomhed og elproduktion ved

affaldsforbrænding, der er valgt udskilt i et selvstændigt

selskab, ligesom det gælder, hvis kommunen dels udøver

sådanne elaktiviteter i kommunalt regi, dels udøver

elaktiviteter i et særskilt selskab.

Uanset, at det efter elforsyningslovens § 97,

stk. 2, er en betingelse for meddelelse af bevilling til

netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i

elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige

virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999

besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller

indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til

netvirksomheden, således at denne direkte besidder de

pågældende ejerandele, anses sådan besiddelse ikke som

elnæringsvirksomhed for netvirksomhed, der udøves i kommunalt

regi.

Har kommunen elaktiviteter, der er udskilt i et

selvstændigt selskab med begrænset ansvar, vil en evt.

fortjeneste ved afståelse af aktierne mv. i elselskabet således

være omfattet af skattefritagelsen for kommuner i selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 2, ligesom udbytte skal henføres under

denne skattefritagelse.

Da besiddelse af aktier i elselskaber ikke kan betragtes

som elnæring og derfor skal henføres under skattefritagelsen for

kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, og da kommunen

ikke i øvrigt antages at kunne være næringskattepligtig

med hensyn til aktier, og da en evt. besiddelse af almindelige

porteføljeaktier i givet fald skal henføres til passiv

kapitalanbringelse, bliver der ikke i praksis tale om at beskatte en kommune

af aktieavancer og udbytter.

Hvis en obligationsbeholdning efter omstændighederne

må henregnes til den kommunale elnæringsvirksomheds

driftskapital, således at renteindtægten af obligationerne er

skattepligtig, vil en evt. fortjeneste ved afståelse af obligationerne

også være skattepligtig. Kommuner er i den forbindelse omfattet

af henvisningen i kursgevinstlovens § 2 til selskaber, fonde og

foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller

fondsbeskatningsloven.

Kommuner med skattepligtig elnæring vil - ligesom

det er tilfældet for § 1, stk. 1, nr. 6 - foreningerne - ikke

være omfattet af de særlige bestemmelser i skattelovgivningen,

der udelukkende gælder for selskaber, der er undergivet

aktieselskabsbeskatning.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, sikres det ved

en tilføjelse til selskabsskattelovens § 9 af kommuner, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, af

indtægt ved at drive eldistributionsnet eller produktion af

elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæring), at disse ved

indkomstopgørelsen alene kan fratrække de driftsomkostninger,

som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde disse angivne

skattepligtige indtægter. Desuden skal udgifterne være

fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. efter

bestemmelserne i statsskatteloven, ligningsloven, afskrivningsloven m.v.

Udgifter, der vedrører skattefri indtægter, er ikke

fradragsberettigede. Ved elproduktion ved afbrænding af affald omfatter

skattepligten indtægten ved såvel affaldsbehandling som den

tilknyttede produktion af elektricitet og varme, og der er således

fradrag for samtlige de driftsomkostninger, som medgår til erhvervelse

af de nævnte indtægter.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås,

at den skattepligtige indkomst ved kommuners elnæringsvirksomhed bliver

beskattet med selskabsskattesatsen (32 pct.).

Hvis en kommune udøver elaktiviteter, uden at disse

udskilles i et selvstændigt selskab med egen økonomi og

hæftelse, skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse

af »elselskabets« økonomi, således at der kan ske beskatning af

kommunens indtægt ved netvirksomhed eller elproduktion ved

affaldsforbrænding.

Kommuner er juridiske personer. Som en konsekvens af, at

kommuner bliver skattepligtige, bliver de også omfattet af reglerne i

skattekontrolloven. Hvor udtrykket juridiske personer er anvendt i

skattekontrolloven dækker dette således også kommuner, der

skal skatteansættes af indtægt ved at drive eldistributionsnet og

indtægt ved produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding

(elnæringsvirksomhed). De bestemmelser, der er i skattekontrolloven af

hensyn til ligningen, finder tillige anvendelse på skattepligtige

kommuner. En skattepligtig kommune skal over for skattemyndighederne

årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller

negativ. Kommunen skal aflevere skattemæssigt årsregnskab for den

regnskabsmæssigt udskilte elvirksomhed efter de almindelige regler

herom og er i den forbindelse også undergivet reglerne i

skattekontrollovens § 3, stk. 3, hvorefter skatteministeren kan

fastsætte regler om det skattemæsssige årsregnskab og om

den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysninger skal afgives.

De kontrolbeføjelser skattemyndighederne har til

brug for ligningen, finder tillige anvendelse ved ansættelse af

kommunerne. Det drejer sig bl.a. om adgang til den kommunale elvirksomheds

regnskabsmateriale m.v.

Som en konsekvens af, at kommunerne bliver skattepligtige,

bliver disse også omfattet af skattestyrelseslovens regler. Hvor

udtrykket juridiske personer er anvendt i skattestyrelsesloven, dækker

dette således også kommuner, der skal skatteansættes af

indtægt ved at drive eldistributionsnet og indtægt ved produktion

af elektricitet ved afbrænding af affald.

Som nævnt under bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 1, 6-9, § 2 og § 7 er det hensigten

administrativt at henlægge kompetencen til at ligne elselskaber og

kommuner med skattepligtig elnæringsvirksomhed til Told- og

Skattestyrelsen. For så vidt angår kommunerne tilsiger

overholdelse af habilitetsreglerne tillige denne kompetenceplacering, idet

der ikke vil kunne indgås aftaler om kommunal ligning af kommuner, der

ved forslaget bliver skattepligtige.

Til § 1, nr. 10

Der foreslås i en ny bestemmelse i

selskabsskattelovens § 35 O fastsat overgangsbestemmelserne for

elselskaber (elektricitetsværker), der overgår til beskatning

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, fra

skattefrihed efter den hidtil gældende regel i selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede § 35 O, stk. 2-4,

indeholder regler om fastsættelse af indgangsværdier for

opgørelsen af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler,

bygninger og installationer, som elselskabet ejer forud for tidspunktet for

overgang til skattepligt.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for

driftsmidler, som elselskabet ejer forud for overgangen til skattepligt den

1. januar 2000, skal opgøres til anskaffelsessummen nedskrevet med den

tekniske værdiforringelse. Dermed korrigeres anskaffelsessummen for

levetidsforringelsen.

Alternativt kan indgangsværdien for driftsmidler

eller grupper af driftsmidler i stedet opgøres som

genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for

inflation/prisstigninger. Denne opgørelsesmetode sigter mod at ramme

en indgangsværdi, der svarer til anskaffelsessummen nedskrevet med den

tekniske værdiforringelse. Hvis restlevetiden for et driftsmiddel f.

eks. er 25 år, og standardlevetiden er 40 år, indgår 25/40

af genanskaffelssummen. Dette beløb nedjusteres herefter med med et

inflations/prisstigningsindeks 15 år tilbage i tiden.

Denne opgørelsesmetode følger dermed

metoden, der anvendes i arbejdsgruppen vedrørende kapitalforhold.

Gruppen fungerer under Energistyrelsens ledelse, og har deltagelse af

repræsentanter fra elsektoren. I den foreløbige opgørelse

af åbningsbalancerne for den del af elsektoren, der er omfattet af

arbejdsgruppens område, har Danske Energiselskabers Forening leveret

levetidsforudsætningerne, og Konkurrencestyrelsen har stået for

inflations-/prisstigningskorrektionen ud fra et indeks, der består af ½

løn og ½ materialer.

De konkrete levetidsstandarder og

inflations/prisstigningskorrektioner, der skal følges i forbindelse

med opgørelsen efter genanskaffelsesprincippet, forventes fastsat i

Energistyrelsens og Konkurrencestyrelsens regi.

Bygninger og installationer medregnes med værdien

ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000. Ved at anvende vurderingen pr. 1.

januar 2000 anvendes en vurdering, der i højere grad end vurderingen

pr. 1. januar 1999 svarer til de nuværende værdier.

2000-vurderingen udmeldes i løbet af foråret og kan - i

modsætning til 1999-vurderingen - påklages af elselskabet.

Med de foreslåede regler for fastsættelsen af

de skattemæssige afskrivningsgrundlag lovfæstes de principper for

fastlæggelse af åbningsbalancer, som fastlægges af

Energistyrelsen.

I § 35 O, stk. 5, foreslås, at

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, om

fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af

fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer

og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige forsikringsforeningers

overgang til beskatning, tilsvarende skal finde anvendelse for elselskaber.

Det foreslås dog, at der for fast ejendom anvendes vurderingen pr. 1.

januar 2000 i stedet for de i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1,

2.-4. pkt., nævnte værdier.

Indgangsværdierne til brug for

avanceopgørelser for aktiver/gæld, der er henholdsvis

erhvervet/påtaget forud for 1. januar 2000, er i hovedtræk

følgende:

Fast ejendom: Ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1.

januar 2000 træder i stedet for anskaffelsessummen.

Aktier, fordringer og gæld: Kursværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for

skatteansættelsen træder i stedet for anskaffelsessummen

(henholdsvis værdien ved gældens påtagelse).

Anskaffelsessummen kan dog vælges lagt til grund.

Goodwill og rettigheder: Faktiske kontantomregnede

anskaffelsesum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have

været foretaget siden anskaffelsen.

Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan

fratrækkes eller fortjeneste skal beskattes efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt, idet der dog

er særlige regler for opgørelsen af tillæg efter de to

førstnævnte love.

De i § 35 O, stk. 1-5, foreslåede regler

finder efter stk. 6 tilsvarende anvendelse for kommuner, der efter

elforsyningslovens § 4, stk. 1, vælger at udøve

virksomhed med at drive eldistributionsnet eller elproduktion ved

affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) som en del af den

kommunale forvaltning og som derfor bliver skattepligtige af indtægt

ved denne virksomhed.

Da der efter den hidtil gældende

skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 4, ikke opstilles et krav om fuld skattepligt som betingelse for

skattefrihed, kan der forekomme udenlandske elselskaber, der hidtil har

været skattefri efter § 3, stk. 1, nr. 4, og som med

ophævelsen af denne bestemmelse overgår til begrænset

skattepligt efter selskabsskattelovens § 2. Reglerne om

indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse for disse.

De foreslåede regler i § 35 O gælder ikke

for de elselskaber, der stiftes ved udskillelse af eksisterende elaktivitet i

kommunerne. I disse tilfælde vil handelsværdien af de aktiver og

passiver, der indskydes af kommunen i det nystiftede selskab (apportindskud),

udgøre indgangsværdien i relation til såvel

opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger som

avanceopgørelser. Der er således tale om, at et nyt

retssubjekt/skattesubjekt erhverver aktiver og passiver i modsætning

til den situation, der foreslås reguleret i selskabsskattelovens

§ 35 O, hvor et og samme subjekt overgår fra at være

skattefritaget til at blive skattepligtig.

En række af de decentrale kraftvarmeanlæg, der

bliver skattepligtige ved lovforslaget, har en gældsbyrde, der er

større end værdien af deres aktiver. Gælden kan i mange

tilfælde skyldes underskud i tidligere år. Er værkets

afskrivningsgrundlag ved overgangen til skattepligt mindre end gælden,

kan de pågældende værker komme til at betale skat,

før gælden er væk.

Det foreslås derfor i § 35 O, stk. 7, at

decentrale kraftvarmeanlæg kan vælge at afskrive et beløb

svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til

kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999

i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år, i stedet

for at afskrive på aktiver, som værket ejer forud for overgangen

til skattepligt den 1. januar 2000. Dette gælder dog kun, hvor det

decentrale kraftvarmeanlæg ikke ejes af et elektricitetsværk.

Herved sikres, at de nævnte decentrale

kraftvarmeanlæg kan undgå at komme til at betale skat, før

gælden er væk, idet afskrivningen på nettogælden

sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til

nettogælden ikke beskattes og i stedet kan anvendes til afdrag på

gælden. Vælger anlægget at afskrive på

nettogælden, bortfalder den normale afskrivningsadgang på de

afskrivningsberettigede aktiver, anlægget ejer forud for skattepligtens

indtræden. Ved afståelse af disse aktiver skal den fulde

afståelsessum, uanset aktivets art, medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Nettogælden skal afskrives over en periode på

20 år. Er beløbet ikke afskrevet fuldt ud efter 20 år,

bortfalder afskrivningen på den resterende del af beløbet. Den

årlige afskrivning er ikke begrænset til en bestemt procentssats,

hvorfor anlægget kan vælge f.eks. at afskrive det fulde

beløb i indkomståret 2000.

Afskrivningen er alene maksimeret til anlæggets

nettogæld pr. 31. december 1999. Ved nettogæld forstås den

del af kraftvarmeanlæggets samlede gæld, som overstiger

anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer

omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Forslaget indebærer, at der skattemæssigt

gives fradrag for underskud opstået før skattepligtens

indtræden. Endvidere får anlæggene fradrag for udgifter til

aktiver, som normalt ikke er fradrags- eller afskrivningsberettiget, f.eks.

grundkøb og visse etableringsudgifter, i hvert fald hvis alle

anlægsomkostninger er lånefinansieret. Til gengæld skal den

fulde afståelsessum medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, når aktiverne afstås.

Der er tale om en valgfri ordning. Der skal ved indgivelse

af selvangivelse for indkomståret 2000 foretages et bindende valg

mellem at afskrive på aktiverne, der ejes forud for skattepligtens

indtræden, efter de almindelige regler, eller at afskrive på

nettogælden efter ovennævnte regler.

Der skal afskrives efter de almindelige regler på

aktiver, som anskaffes efter skattepligtens indtræden, og der er ikke

fradrag for gæld opstået efter dette tidspunkt.

Til § 3

Til nr. 1.

Det foreslås, at reglerne i fusionsskattelovens

kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse ved fusion mellem elselskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e.

De elselskaber, der efter den foreslåede bestemmelse

i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, undergives

aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på forskellig vis,

f.eks. som andelsselskaber. I aktieselskabslovens kapitel 15 og

anpartsselskabslovens kapitel 15 findes regler om fusion af aktie- og

anpartsselskaber. Der findes ikke materielle regler om fusion af blandt andet

andelsselskaber.

Elselskaber, der er omdannet til aktieselskaber efter den

foreslåede § 14 i i fusionsskatteloven, og som dermed er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er

direkte omfattet af kapitel 1.

Til nr. 2.

Da elselskaber fremover skal selskabsbeskattes efter de

regler, der gælder for aktieselskaber, kan de have et ønske om

at overgå til aktieselskabsformen. Det foreslås i en ny § 14

i i fusionsskatteloven at fastsætte regler for elselskabers omdannelse

til aktieselskaber.

De selskaber, der efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, undergives

aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på forskellig vis,

f.eks. som andelsselskaber eller som foreninger.

De selskabsretlige regler for omdannelse af

andelsselskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber findes i

aktieselskabslovens § 135. Herudover er der ikke fastsat materielle

regler, der regulerer, hvorledes en omdannelse til aktieselskab skal ske.

Omdannelse af erhvervsdrivende fonde og øvrige selskabsformer

kræver ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere

overvejelser, før regler på det selskabsretlige område kan

fastsættes.

Omdannelsen sker ved, at andelsselskabet overdrager sine

samlede aktiver og passiver til et aktieselskab, hvorefter andelsselskabet

opløses uden likvidation. Andelshaverne får ombyttet deres

andelsbeviser med aktier i det nye selskab.

Ifølge den foreslåede § 14 i finder

fusionsskattelovens kapitel 1 bortset fra formforskrifterne i § 6

tilsvarende anvendelse ved omdannelse af de ovenfor nævnte elselskaber,

der indtil omdannelsen har været undergivet almindelig

aktieselskabsbeskatning. I stedet for § 6 finder formskrifterne i

§ 13 tilsvarende anvendelse.

For visse af de omhandlede selskaber vil de gældende

regler indebære, at omdannelsen udløser fuld beskatning af

genvundne afskrivninger og kapitalgevinster på grundlag af den ved

omdannelsen foretagne overdragelse af aktiver og passiver, ligesom

andelshaverne efter de gældende regler vil blive beskattet af den ved

omdannelsen foretagne afståelse af deres andelsbeviser. Anvendelsen af

fusionsskattelovens §§ 8 og 11, der hviler på et succesionsprincip

indebærer, at der ikke sker beskatning af selskabet og andelshaverne

ved omdannelsen.

De foreslåede regler svarer til reglerne i

fusionsskattelovens § 14 f om omdannelse til aktieselskaber af

aktieselskabsbeskattede andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 2, 3 a og 4.

Til nr. 3 og 4.

Eldistributionsselskaberne skal som led i aftalen om en

lovreform for elsektoren opdeles (spaltes) i handelsvirksomheder,

netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder.

Det foreslås derfor, at der i fusionsskattelovens

§ 15 a som stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at reglerne i

kapitel 4 finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af elselskaber omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1. Det er en betingelse, at det eller de modtagende elselskaber

beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

eller 2 e.

De selskaber, der efter den gældende bestemmelse i

fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, kan opnå tilladelse til

at anvende fusionsskattelovens regler om spaltning, er selskaber, der er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i fusionsdirektivets artikel 3.

For Danmarks vedkommende vil det sige aktie- og anpartsselskaber.

De selskabsretlige regler for spaltning af aktieselskaber

findes i aktieselskabslovens § 136. Herudover findes der ikke materielle

regler om spaltning.

Ved spaltning forstås i henhold til

fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, den transaktion, hvorved et

selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver eller passiver

til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro

rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier (eller anparter) i det

eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på

højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres

bogførte værdi.

En spaltning kan efter fusionsskattelovens § 15 a,

stk. 2, gennemføres, uden at det indskydende selskab

ophører. I så fald skal de aktiver og passiver, der

overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende

selskaber, ifølge § 15 a, stk. 3, udgøre en gren af

en virksomhed, jf. reglerne vedrørende tilførsel af aktiver i

§ 15 c, stk. 2. Afgørelsen af, om denne betingelse er

opfyldt vil blive vurderet i forbindelse med en eventuel ansøgning om

spaltning.

De modtagende elselskaber kan i forbindelse med

spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 2 e, eller ændre status til aktieselskaber,

der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da

selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og den foreslåede

§ 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattes efter de samme hovedprincipper

(selskabsbeskatning) udløser statusskiftet ikke

ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven, jf. denne lovs § 5

C.

Da selskaberne også kan tænkes at ville

foretage opdelingen i handelsvirksomheder, netvirksomheder og

forsyningspligtige virksomheder ved en tilførsel af aktiver, hvorved

de modtagende selskaber bliver datterselskaber, foreslås det endvidere,

at der i fusionsskattelovens § 15 c som stk. 3 indsættes en

bestemmelse om, at reglerne i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse ved

tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber,

dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i

henhold til selskabsskattelovens § 1, stk 1, nr. 1, eller § 1,

stk. 1, nr. 2 e.

De selskaber, der efter den gældende bestemmelse i

fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, kan opnå tilladelse til

at anvende lovens regler om skattefri tilførsel af aktiver, er

selskaber, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf.

nærmere ovenfor. Ved tilførsel af aktiver forstås den

transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst

tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til

et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det

modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle

aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et

organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig

bedrift, det vil sige en samlet enhed, som kan fungere ved hjælp af

egne midler.

Det er efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1,

og § 15 c, stk. 1, som ændret ved lov nr. 166 af 24. marts

1999, en betingelse for anvendelse af reglerne, at der er opnået

tilladelse fra skatteministeren. Skatteministeren kan, jf.

fusionsskattelovens § 15 e, bemyndige de statslige eller de kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter loven. Det er

tanken ved udlægningsbekendtgørelse enten at udlægge

kompetencen til at træffe afgørelser efter § 15 a og

§ 15 c til told- og skatteregionerne eller Told- og Skattestyrelsen. Den

myndighed, der får udlagt kompetencen til at give tilladelse skal - som

hidtil Ligningsrådet - først tage stilling til, om den

transaktion, der ønskes foretaget, er en spaltning, som defineret i

lovens § 15 a, stk. 2, eller en tilførsel af aktiver, som

defineret i lovens § 15 c, stk. 2. Hvis transaktionen ikke falder

ind under definitionen på henholdsvis spaltning eller tilførsel

af aktiver, kan myndigheden ikke give tilladelse til anvendelse af lovens

regler.

Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 a,

stk. 1, og § 15 c, stk. 1, om tilladelse til spaltning og

tilførsel af aktiver skal forstås i overensstemmelse med

fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. Den myndighed, der

får tillagt kompetencen til at give tilladelse, kan således - som

hidtil Ligningsrådet - afvise at give tilladelse til anvendelse af

lovens regler, hvis en spaltning eller en tilførsel af aktiver

må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som

sit hovedformål eller et af hovedformålene. Myndigheden kan - som

det mindre i det mere - fastsætte særlige vilkår for

spaltningen eller tilførslen af aktiver med henblik på at

imødegå skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Det

må bero på en konkret vurdering under hensyn til den til enhver

tid gældende skattelovgivning, om en spaltning eller en

tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller

skatteundgåelse som sit hovedformål eller som et af

hovedformålene. Det må i givet fald bero på en konkret

vurdering, om ansøgningen må afvises, eller om det er

tilstrækkeligt at fastsætte særlige vilkår, og hvilke

vilkår, der må anses for nødvendige og

tilstrækkelige. Afgørelsen kan indbringes for Landsskatteretten,

hvis afgørelse kan indbringes for domstolene.

Til § 4

Efter § 4 foreslås elselskaber, der er

skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i

selskabsskatteloven, omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 65 om

indeholdelse af udbytteskat.

Til § 5

Som konsekvens af elselskabers overgang til almindelig

indkomstskattepligt foreslås det at ophæve muligheden for, at

vedkommende kommunalbestyrelse og amtsråd efter § 8, stk. 1,

litra d, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme kan fritage

elektricitetsværker for kommunal og amtskommunal grundskyld.

Ophævelse af denne mulighed indebærer, at de

hidtil meddelte fritagelser må anses for bortfaldet.

Til § 6

Ved bestemmelsen foreslås det, at elselskaber, der

er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e,

i selskabsskatteloven, i henseende til beskatning af konkursindkomst

behandles efter de for aktieselskaber gældende regler.

Til § 8

Når udbytte oppebæres af personer, beskattes

det som aktieindkomst efter reglerne i personskatteloven. Det foreslås

også at skulle gælde udbytte fra elselskaber omfattet af den

foreslåede bestemmelse i selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 e. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at disse elselskabers

indkomster efter lovforslaget undergives almindelig selskabsbeskatning.

Til § 9

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den skal have virkning fra

og med 1. januar 2000. De hidtil skattefri elselskaber har ikke haft noget

indkomstår, men elprisåret følger kalenderåret.

Til stk. 2.

Den hidtil gældende skattefritagelsesbestemmelse i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, indebærer, at

elektricitetsværker, der har andre aktiviteter end aktivitet med at

fremstille og fordele elektricitet, de såkaldte sideordnede

aktiviteter, bliver skattepligtige. Skattepligten omfatter i givet fald alle

elektricitetsværkets indtægter, også indtægt ved

kerneaktiviteten med at fremstille og fordele elektricitet.

Told- og Skattestyrelsen har iværksat en

undersøgelse af, i hvilket omfang betingelserne for skattefrihed i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Den verserende

undersøgelse og spørgsmålet om rækkevidden af

skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 4, som i sidste instans vil kunne bero på Højesterets

afgørelse, bevirker, at der i en årrække vil være

uklarhed med hensyn til de skattemæssige indgangsværdier, ligesom

der vil kunne være tale om store uligheder indenfor sektoren med hensyn

til de skattemæssige konsekvenser af de omstruktureringer, elsektoren

skal foretage som følge af den i foråret 1999 vedtagne

elforsyningslov, og som store dele af sektoren allerede har foretaget eller

påbegyndt i løbet af 1999. Hertil kommer uligheder som

følge af, at egentlige kommunale elværker, der er en del af den

kommunale forvaltning, er ubetinget skattefritagne efter skattefritagelsen

for kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, uanset at

der er udøvet sideordnede aktiviteter.

Disse forhold har ført til, at det er fundet

hensigtsmæssigt at foreslå, at elektricitetsværker, der har

anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk.

1, nr. 4, ikke bliver skattepligtige for tiden før 1. januar 2000

på grund af, at der er udøvet sideordnet aktiviteter m.v. Herved

opnås også en løsning på den regelkonflikt, der er

opstået som følge af, at lovgiver ved lov nr. 409 af 14. juni

1995 har fastsat regler i elforsyningsloven, som gav elselskaberne lov til at

optjene et overskud til investering i nærmere angivne sideordnede

aktiviteter og herunder direkte pålagde selskaberne visse elbesparende

opgaver, hvorved lovgiver ud fra energipolitiske hensyn vedtog regler, der

var uforenelige med den gældende skattefritagelsesbestemmelse i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Der vil såvel for

Told- og Skattestyrelsen som de involverede virksomheder være

betydelige ressourcer forbundet med at undersøge og opgøre

konsekvenserne af skattepligt vedrørende såvel kerneaktivitet

som sideordnet aktivitet. Begge former for aktivitet foreslås derfor

undtaget for skattepligt for tiden før 1. januar 2000.

Elektricitetsværker, der har anvendt

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og som med den

foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, bliver de facto

skattefri for tiden før 1. januar 2000, kan anvende de

indgangsværdier, som ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås

indsat i selskabsskattelovens § 35 O.

Til stk. 3.

Efter § 97, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni

1999 om elforsyning er det en betingelse for meddelelse af bevilling til

netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i

elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige

virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999

besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller

indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til

netvirksomheden, således at denne direkte besidder de

pågældende ejerandele. Tilsvarende gælder for meddelelse af

bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og

forsyningspligtige virksomheder.

For at muliggøre en sådan overførsel

af ejerandele til netvirksomheden, uden at dette udløser skat,

foreslås det, at ejerandele i elproduktionsvirksomheder,

transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og

forsyningspligtige virksomheder, der efter ovennævnte bestemmelser i

lov om elforsyning skal overføres til netvirksomheder, kan

overføres med skattemæssig succession efter principperne i

fusionsskattelovens § 8.

Efter principperne i fusionsskattelovens § 8 vil

ejerandelene blandt andet blive behandlet ved opgørelsen af

netvirksomhedens skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af

netvirksomheden på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af

elproduktionsvirksomheden m.fl., og for de anskaffelsessummer, hvortil de er

erhvervet af elproduktionsvirksomheden m.fl. Hvis elproduktionsvirksomheden

m.fl. har anskaffet ejerandelene som led i næring, vil netvirksomheden

tilsvarende blive anset for at have anskaffet ejerandelene som led i

næring.

Har virksomheden, som overfører ejerandelene til

netvirksomheden, anvendt de foreslåede bestemmelser i

selskabsskattelovens § 35 O, er det disse anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter m.v., netvirksomheden succederer i efter den

foreslåede § 9, stk. 3.

Til stk. 4.

I § 1, nr. 9, i forslag til lov om ændring af

lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning (L 139) fremsat den 7. december

1999 foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 102 i lov om

elforsyning. Efter bestemmelsen kan miljø- og energiministeren

fastsætte regler om, at net- og transmissionsvirksomheder inden

udarbejdelsen af åbningsbalancerne efter § 100, herunder i

forbindelse med opdelingen af eksisterende virksomheder, under iagttagelse af

markedsøkonomiske principper kan overføre aktiver til

elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder med henblik

på at sikre, at disse virksomheder er i besiddelse af et

tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen forventes

tilførslen af aktiver at ske ved, at net- og

transmissionsvirksomhederne optager lån og overfører

låneprovenuet til de pågældende elproduktionsvirksomheder

eller forsyningspligtige virksomheder.

For at muliggøre en sådan overførsel

af midler fra en net- eller transmissionsvirksomhed til en elproduktions-

eller forsyningspligtig virksomhed, uden at dette udløser skat,

foreslås det, at en overførsel efter den foreslåede

bestemmelse i § 102, stk. 2, i lov om elforsyning kan ske uden

skattemæssige konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den

forsyningspligtige virksomhed.

Til stk. 5.

I § 1, nr. 6, i forslag til lov om ændring af

lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning (L 139) fremsat den 7. december

1999 foreslås indsat et nyt pkt. i § 69, stk. 1, i lov om

elforsyning. Efter bestemmelsen kan der ved prisfastsættelsen for en

kollektiv elforsyningsvirksomheds ydelser tages hensyn til, at virksomheden

lider et tab som følge af, at den hæfter for

gældsforpligtelser i medfør af den foreslåede § 46,

stk. 3, i lov om elforsyning eller hæfter for en anden

elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser.

Indregningen af tabet i prisen for ydelserne vil give sig

udslag i en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indtægt,

mens der efter de gældende regler ikke nødvendigvis er

fradragsret for de udgifter, som den pågældende kollektive

elforsyningsvirksomhed afholder (dvs. renter og afdrag på f.eks. en

anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser).

Det foreslås derfor, at tab opstået ved, at en

kollektiv elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i

medfør af den foreslåede § 46, stk. 3, i lov om

elforsyning eller hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds

gældsforpligtelser, og som efter den foreslåede bestemmelse i

§ 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, indregnes i priserne

for ydelser fra den kollektive elforsyningsvirksomhed, kan fradrages ved

opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori tabet konstateres.

Begrebet »kollektive elforsyningsvirksomheder« skal

forestås i overensstemmelse med § 5 i lov om elforsyning, jf. lov

nr. 375 af 2. juni 1999. § 5 i lov om elforsyning definerer en kollektiv

elforsyningsvirksomhed som en offentlig eller privat ejet virksomhed med

bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til

formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-,

forsyningspligtig eller systemansvarlig virksomhed.

Den kollektive elforsyningsvirksomhed kan efter 2. led i

den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om

elforsyning hæfte for en anden elforsyningsvirksomheds

gældsforpligtelser, når gælden er stiftet inden lovens

ikrafttræden. Lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning forventes at

træde i kraft den 1. januar 2000. Som en følge heraf kan tab

opstået ved, at den kollektive elforsyningsvirksomhed hæfter for

en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser, kun

fratrækkes efter nærværende lovforslags § 9,

stk. 5, når gælden er stiftet inden 1. januar 2000.

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998 og senest ved § 1

i lov nr. 285 af 12. maj 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2

d:

»2 e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v.,

i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering

af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets

organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis

aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,

beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog

§ 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,

luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet

på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den

normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt

efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter

som nævnt i 1. pkt.«.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

---

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

2.

I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter

»institutioner«: », jf. dog stk. 7«.

---

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,

samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når

adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden

for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt

havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets

formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne,

sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller

elektricitet.

3.

I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår:

»elektricitets-,«, og 2. pkt. ophæves.

---

4.

I § 3 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion

af elektricitet ved afbrænding af affald (elnæringsvirksomhed).

Ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald omfatter

skattepligten indtægt ved affaldsbehandling, elproduktion samt

varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Besiddelse af aktier mv. i elselskaber anses ikke for

elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.

5.

§ 9, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

§ 9.

De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2,

stk. 1, litra a, b og f, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække

udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er

skattepligtige.

»De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3,

stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun

fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis

indtægter er skattepligtige.«.

---

§ 11.

Hvis et selskab eller en forening

er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,

---

6.

I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: » § 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3

a-5 b«.

§ 13.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

---

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,

nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktie eller andele i

selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber

hjemmehørende i udlandet.

7.

I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1 - 2

d« til: »nr. 1 - 2 e«.

---

§ 17.

Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2

d og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 32

pct. af den skattepligtige indkomst.

8.

I § 17, stk. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til : »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3

a- 6, og § 3, stk. 7, «.

§ 31.

---

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse

på:

9.

I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som

nyt nummer:

1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

»5. Elselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2

e.«.

2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser

efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 2 a.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

3) Post Danmark.

4) DSB.

5) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3

a.

6) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.

7) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

8) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr.

5.

10.

Efter § 35 N indsættes:

»§ 35 O. For elselskaber (elektricitetsværker), der fra

og med 1. januar 2000 overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr.

1 eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder

overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2.

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt

skibe, som elselskabet ejer forud for den 1. januar 2000, indgår i

saldoværdien efter afskrivningslovens regler med anskaffelsessummen

nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning kan i stedet

foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for

restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3.

På bygninger, der er afskrivningsberettigede

efter afskrivningslovens regler, eller på installationer heri, og som

er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, foretages

afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller

installationen indgår i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1.

januar 2000.

Stk. 4.

I ikke-afskrivningsberettigede bygninger foretages

afskrivning på afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet

eller fuldført før den 1. januar 2000, på grundlag af den

værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i

ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter

ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven

eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse,

når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget

forud for den 1. januar 2000. For fast ejendom træder

ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der

er nævnt i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.

Stk. 6.

For kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver

skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at

drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding

af affald efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, anvendes reglerne

i stk. 1-5 på aktiver og passiver vedrørende denne

virksomhed.

Stk. 7.

Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov

nr. 375 af 2. juni1999 om elforsyning, som ikke ejes af et

elektricitetsværk, kan afskrive et beløb svarende til den del af

nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget,

opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999 i den skattepligtige

indkomst over en periode på 20 år fra skattepligtens

indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver, som

anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000.

Det skal ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2000 bindende

tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb svarende til

nettogælden efter 1. pkt. Ved nettogæld forstås den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer

omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af

aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af aktiver, som

kraftvarmeanlægget ejede forud for den 1. januar 2000, medregnes den

fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.

august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 2.

---

Stk. 3.

Fortjeneste og tab opgøres efter § 5.

Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter

§ 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab

efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og

3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som

har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres

fortjeneste og tab efter § 3.

1.

I § 2, stk. 3, ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1-2 e og 3 a-5 b«.

§ 2 d.

---

Stk. 2.

Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved

afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når

det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne.

2.

I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

§ 4.

---

Stk. 6.

Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse

på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven.

3.

I § 4, stk. 6, ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr 1-2 d og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

---

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november

1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 874 af 3. december 1999,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 14, stk. 1, indsættes efter nr.

7:

»8) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber.«.

2.

Efter § 14 h indsættes:

»§ 14 i. Ved omdannelse af elselskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, til aktieselskaber,

finder bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 tilsvarende

anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset

§ 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs

indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis elselskabets

aktiver og gæld som helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller

oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en

betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig

virksomhed.«.

3.

I § 15 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende

anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning

af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1,

stk. 1, nr. 2 e.«.

4.

I § 15 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende

anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber,

dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i

henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller

§ 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende

ændring:

§ 65.

I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller

godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger

m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,

skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 25 pct. af det samlede

udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller

følger af stk. 5 og 6.

1.

I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4» til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4».

---

§ 5

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret senest

ved lov nr. 211 af 9. april 1999, foretages følgende

ændring:

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis

fritagelse for kommunal grundskyld af:

1.

I § 8, stk. 1, litra d, ændres

»Elektricitets-, gas,« til: »Gas-,«.

---

d) Elektricitets-, gas, vand- og fjernvarmeværker, når

adgang til leverance fra værket står åben for alle inden

for det område, hvori værket arbejder, for så vidt

værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel

indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til værkets formål.

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september

1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999,

foretages følgende ændring:

§ 2.

Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, og § 2,

stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under

konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der

træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

1.

I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

§ 7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 8 G.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og

fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et

beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning

til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske

forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges

deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race.

1.

I § 8 G, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2,

1.pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til:

»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og

fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et

beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning

til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske

forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i

EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner

inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet

Thermie.

---

§ 8 H.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a,

fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler,

herunder de modtagne ydelser, til forskning.

2.

I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres

»§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 e og 3 a-6«.

---

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende

ændringer:

§ 4 a.

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb

af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb

omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været

hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,

1.

I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4

eller 5 a«.

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt

beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4,

2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre

de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,

2.

I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4

eller 5 a«.

---

Lignende dokumenter