Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion

2000/1 BTL 74Betænkning over lovforslagFolketinget8. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Energipolitiske Udvalg den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion

(Den systemansvarlige virksomheds opgaver m.v.)

[af

miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Miljø- og energiministeren har stillet tre

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. november 2000 og var til

1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og miljø- og energiministeren

sendte den 29. september 2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm.

del - bilag 748. Den 12. november 2000 sendte miljø- og

energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget. Den 27. november 2000 sendte miljø- og energiministeren en

række supplerende høringssvar vedrørende lovforslagets

bestemmelse om standardvedtægter for holdingselskaber samt et notat

herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

Læs alt

tre skriftlige henvendelser fra Danske Energiselskabers Forening.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til

miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. Fire af udvalgets spørgsmål til miljø- og

energiministeren og dennes svar herpå er optrykt i bilag 2 til

betænkningen.

3. Udtalelser fra miljø- og energiministeren

Miljø- og energiministeren har over for udvalget

oplyst følgende:

Afhjælpning af situationen for de særlig energitunge

virksomheder

Som led i elreformen blev støtten til

vindkraftproduceret elektricitet med virkning fra den 16. august 1999 omlagt

fra et statstilskud til et tillæg til forbrugerprisen betalt af

elforbrugerne over elregningen.

For at afhjælpe de særlig energitunge

virksomheder, så meromkostningerne i forbindelse med omlægningen

af statens tilskud til vedvarende energi reduceres, blev der i lov nr. 375 af

2. juni 1999 om elforsyning indsat en bestemmelse om, at storbrugere blev

fritaget for ekstrabetaling for at bidrage til dele af den

miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger over 100 GWh om

året pr. forbrugssted.

Bestemmelsen, der fremgår af elforsyningslovens § 8,

stk. 5, nr. 2, blev ligesom andre dele af elforsyningsloven anmeldt til

Europa-Kommissionen den 16. juli 1999. Den 3. oktober 2000 godkendte

Europa-Kommissionen bl.a. § 8, som blev sat i kraft ved Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 948 af 19. oktober 2000 med

virkning fra den 1. november 2000.

Som en følge af sagsbehandlingstiden i

Europa-Kommissionen har den manglende ikraftsættelse af

elforsyningslovens § 8 bevirket, at der er blevet pålagt

storforbrugerne af strøm ekstraomkostninger, idet det ikke har

været muligt at fritage storforbrugerne for betaling for den

miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger over 100 GWh om

året pr. forbrugssted.

Jeg har sammen med partierne bag elreformen overvejet

løsninger på, hvorledes man kan afbøde

omkostningsvirkningerne for de særlig energitunge virksomheder som

følge af sagsbehandlingstiden i Europa-Kommissionen.

Det har herunder været overvejet at stille et

ændringsforslag, som gør det muligt at godtgøre

storforbrugerne den ekstraomkostning, de måtte have haft til betaling

af dele af den miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger

over 100 GWh om året pr. forbrugssted i perioden fra den 16. august

1999, hvor tilskuddene blev omlagt, til den 1. november 2000, hvor bl.a. § 8

trådte i kraft. Der er imidlertid rejst tvivl om, hvorvidt der er

fornøden identitet med det fremsatte lovforslag, og om der leves op

til grundlovens krav i § 41, stk. 2, om, at et lovforslag ikke kan vedtages

endeligt, før det har været behandlet tre gange i

Folketinget.

Partierne bag elreformen er imidlertid fortsat indstillet

på at afhjælpe situationen for de særlig energitunge

virksomheder. Jeg er derfor indstillet på snarest at fremsætte et

ændringslovforslag til elforsyningsloven, som gør det muligt at

godtgøre de af § 8, stk. 5, nr. 2, omfattede meromkostninger, som de

her nævnte store elforbrugere har haft til miljøvenlig

strøm fra den 16. august 1999 til den 1. november 2000.

Kabellægning af 150 kV forbindelser

I forlængelse af mine svar på udvalgets

spørgsmål 13 og spørgsmål 18 kan jeg supplerende

oplyse, at som principperne er i dag, vil nye 150 kV-forbindelser ikke

automatisk blive kabellagt. Dette vil - efter »Principper for etablering og sanering af

højspændingsanlæg« - kun ske, når et sæt landskabelige kriterier

bliver opfyldt. Denne praksis er nu blevet ændret.

Det er fortsat meget dyrt at kabellægge 400

kV-forbindelser. Siden principperne fra 1995 blev fastlagt, har der

imidlertid været et markant prisfald på kabler på 150 kV og

derunder.

På grund af omkostningsforholdene kan der derfor

opnås betydelig større landskabelige gevinster for de samme

penge, hvis der fortrinsvis kabellægges på de lavere

spændingsniveauer.

Det er vigtigt, at det markante prisfald på 150

kV-kabler og kabler for lavere spændingsniveauer udnyttes på en

måde, som kommer landskabet tilgode. Uanset prisfaldet har jeg dog ikke

fundet det påkrævet at tage initiativ til, at der

gennemføres en omfattende revision af principperne i forhold til

gennemførelsen af en række 400 kV-forbindelser i Jylland. Jeg

har i stedet aftalt med Eltra, at alle nye 150 kV-forbindelser

kabellægges, medmindre de kan hænges op på 400 kV-master.

Det er efter min vurdering en god aftale, som kan sikre de landskabelige

værdier.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at elselskaberne på

Sjælland af sig selv gennemfører nye 132 kV-forbindelser som

kabler.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og FRI)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (V og KF) ser lovforslaget som en

nødvendig opfølgning af elreformaftalen. Lovforslaget

præciserer de opgaver, der er fastlagt i kraftværksaftalen, og

der udstikkes rammer, der kan sikre systemansvarets bidrag til at skabe de

bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.

Lovforslaget inklusive ministerens ændringforslag

indeholder desuden nødvendige justeringer og præciseringer, der

er i overensstemmelse med elreformaftalens indhold og hensigt, ligesom

lovforslaget sikrer grundlaget for, at principperne i kabelhandlingsplanen

fra 1995 kan efterleves på trods af selskabsopsplitningen.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de

stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti er positivt over for den del af

lovforslaget, som omhandler de opgaver, der bliver pålagt de

systemansvarlige virksomheder i forbindelse med at få elnetsystemet til

at fungere optimalt, således at der skabes den bedst mulige

markedsbaserede konkurrencesituation for produktion af og handel med

elektricitet.

Endvidere er Dansk Folkeparti positivt over for

intentionerne i lovforslaget om, at der bliver mulighed for øget

kabellægning af hensyn til naboer og de landskabelige

værdier.

Men den del af lovforslaget, som er en opfølgning

af elreformen og kraftværkspakken, kan Dansk Folkeparti ikke

tiltræde.

Miljø- og energiministeren får

beføjelser til at pålægge alle forbrugere over elregningen

at betale for de meget ressourcekrævende nettilslutninger af

vindmølleparker og havvindmøller til transmissionsnettet samt

andre omkostninger i forbindelse med etablering af havvindmøller samt

prisfastsættelse af den producerede el. Dermed er det ikke muligt for

samfundet og forbrugerne at få insigt i de reelle

samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med etablering af

havvindmøller og vindmølleparker. Der henvises til ministerens

svar på spørgsmål 4, som er optrykt i bilag 2 til

betænkningen.

Ligeledes får ministeren hjemmel til at lade alle

forbrugere betale for forsknings- og udviklingsprojekter over tarifferne, som

således ikke finansieres over finansloven. Der sættes dermed

ingen økonomiske rammer eller grænser for de udgifter, der

på den måde kan overvæltes på tarifferne. Der kan

på denne måde ydes tilskud, der fremmer en ministers politiske

visioner på energiområdet, uden at der sættes

økonomiske grænser. Der henvises til ministerens svar på

spørgsmål 1, som er optrykt i bilag 2 til

betænkningen.

Der kan tillige henvises til høringssvaret fra

Finansministeriet, hvoraf det fremgår: »I vurderingen af konsekvenserne af lovforslaget beskrives

udelukkende administrative konsekvenser for borgerne. Finansministeriet

ønsker ydermere præciseret, hvilke økonomiske

konsekvenser lovforslaget har for borgerne.«

Ligeledes fremgår det af Forbrugerrådets

høringssvar, at »Med denne

bestemmelse fastsættes, at forbrugerne via elregningen fremover kan

påføres omkostninger til miljømæssige

undersøgelser i forbindelse med projektering af f.eks.

havvindmølleudbygningerne.

Det, der er centralt for Forbrugerrådet i denne

sammenhæng er, at når energipolitikken fremover finansieres

direkte over elregningen og ikke via den almindelige skatteindbetaling,

opstår der et generelt behov for prisgennemsigtighed. Ligesom

Forbrugerrådet i andre brancher ofte efterlyser transparens, skal man

også inden for elområdet kunne aflæse de elementer elprisen

er sammensat af.

Forbrugerrådet har således en generel

opfordring til, at der fra myndighedsside generelt arbejdes for

prisgennemsigtighed på elområdet, og i særlig grad inden

for systemansvarets, idet der her er placeret mange (samfundsmæssige)

opgaver. Herved kan man som forbruger orientere sig om hvad man rent faktisk

betaler for, og ikke mindst opnås en »bevidstgørelse « om de energipolitiske tiltag og målsætninger, som

ønskes realiseret.«

Af Danske Energiselskabers Forenings høringssvar

fremgår det ligeledes, at »Det er vigtigt, at forskningsaktiviteterne sker i et

afbalanceret forhold til omkostningerne herved. Det er således generelt

betænkeligt, hvis myndighederne bruger de systemansvarlige som middel

til at få gennemført opgaver, som egentlig burde på

finansloven, men her uden nærmere behandling finansieres af

elforbrugerne.«

Desuden tager Dansk Folkeparti afstand fra reglerne i

forbindelse med selskabernes standardvedtægter, som kan være

grundlovsstridige.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af DF):

Til § 1

1) I nr. 2 indsættes efter det foreslåede

nr. 3 som nyt nummer:

»

4)

Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning

af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelsen i § 68.«

[Tilslutning af havvindmøller]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 21 indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»

Stk. 2. Miljø-

og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår

for etablering af nye transmissionsnet samt væsentlige ændringer

i tilsvarende bestående net, herunder at de transmissionsvirksomheder,

der gennemfører udbygninger eller omlægninger af

transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV, kan

forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre transmissions- og

netvirksomheder bliver påført, når de skal

gennemføre kabellægninger i forbindelse med etablering af 400

kV-transmissionsnet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at kabellægge

elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet

for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige

ændringer i tilsvarende bestående net. Ved meddelelse af et

sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til

kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af stk. 2

fastsatte regler.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.«

[Regler vedrørende kabellægning]

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 23, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 21, stk. 2,« til: »§ 21, stk. 4,«.«

[Teknisk konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved vedtagelsen af elforsyningsloven var det forudsat, at

netvirksomhederne skulle tilslutte alle vindkraftanlæg til

distributionsnettet. I forbindelse med opførelse af større

vindmølleparker, herunder havvindmølleparker, har det

imidlertid på grund af disses store kapacitet i en række

tilfælde vist sig hensigtsmæssigt at tilslutte parkerne direkte

til det overordnede transmissionsnet. Efter elforsyningslovens § 9 er der kun

hjemmel til, at tilslutningsomkostningerne fordeles på alle

elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningsnet, såfremt

omkostningerne er pålagt og afholdt af netvirksomheden. Med

ændringsforslaget skabes der mulighed for, at det i

bekendtgørelsen om nettilslutning efter lovens § 68 bestemmes, at

havvindmølleparkerne kan tilsluttes direkte til transmissionsnettet,

og at omkostningerne hertil fordeles på samtlige elforbrugere inden for

et sammenhængende elforsyningsnet.

Ændringsforslaget har baggrund i reaktioner fra

høringsfasen vedrørende bekendtgørelsen om tilslutning

af vindkraftanlæg efter bl.a. elforsyningslovens § 68.

Ændringsforslaget knytter sig til den ændring af

elforsyningslovens § 9, som allerede er indeholdt i lovforslaget.

Ændringsforslaget medfører ingen merudgifter

og er alene en nødvendig lovteknisk korrektion, som skyldes

ændrede tekniske forudsætninger for tilslutning af

havvindmøller til elforsyningsnettet.

Til nr. 2

Miljø- og energiministeren bemyndiges i stk. 2 til

at fastsætte nærmere regler om vilkår for godkendelse af

etablering af nye transmissionsnet samt ændringer i bestående

transmissionsnet.

Baggrunden herfor er, at regeringen ved den nye

elforsyningslovs ikrafttræden er blevet opmærksom på de

problemer, der kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af

saneringer af højspændingsanlæg i overensstemmelse med de

principper, der er aftalt mellem Amtsrådsforeningen, Danske

Elværkers Forening (Danske Energiselskabers Forening), Elsam, Elkraft,

Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriets

landsplanafdeling og Energistyrelsen i 1995. Principperne er aftalt på

baggrund af en stigende borgermodstand mod højspændingsmaster

samt et ønske om at skabe landskabsmæssige forbedringer i

Danmark.

Efterfølgende har miljø- og energiministeren

udmeldt principperne som retningslinjer for den fysiske planlægning

gennem de statslige udmeldinger til amternes regionplanrevisioner.

Principperne fastlægger, hvornår nye

højspændingsforbindelser skal kabellægges, og

hvornår eksisterende forbindelser skal saneres. I principperne er det

forudsat, at ved etablering af nye 400 kV- forbindelser som primært

etableres som luftledninger skal der samtidig ske regionale saneringer.

Principperne gør det muligt at kompensere for

miljømæssige påvirkninger af landskabet, som udbygninger

med 400 kV-transmissionsforbindelser som af økonomiske årsager

kun vanskeligt lader sig kabellægge påfører

omgivelserne. Hertil kommer, at kabellægning i et vist omfang vil

medføre større forsyningssikkerhed, idet f.eks. ekstreme

vejrforhold ikke vil have samme indflydelse på nedgravede kabler som

på luftledninger.

De regionale saneringer, som er gennemført i

forbindelse med etablering af 400 kV-forbindelser, kunne efter den tidligere

elforsyningslov finansieres af den virksomhed, som forestod udbygningen med

400 kV-transmissionsforbindelserne, også selv om omkostningerne i

praksis hidrørte fra et andet selskab. Med lov nr. 375 af 2. juni 1999

er der indført nye krav til elsektoren, herunder krav om

selskabsopdeling samt krav til, hvilke omkostninger der kan indregnes i

prisen for den enkelte virksomheds ydelser. Der er derfor behov for en

hjemmel til at fastsætte vilkår om, at der ved etablering af nye

400 kV-anlæg skal ske kompenserende kabellægninger henholdsvis

omstruktureringer mod dækning af de meromkostninger, som de selskaber,

som bliver berørt af kravene om kabellægning, bliver

pålagt.

Det er således hensigten at udforme regler, som

åbner mulighed for, at de transmissionsvirksomheder, der

gennemfører udbygninger eller omlægninger af 400

kV-transmissionsnettet, kan forpligtes til at dække de meromkostninger,

som andre transmissions- og netvirksomheder på lavere

spændingsniveau vil blive påført, når de skal

gennemføre fremskyndede omstruktureringer henholdsvis kompenserende

kabellægninger efter de aftalte principper. Omkostninger forbundet

hermed vil kunne indregnes i virksomhedernes priser efter elforsyningslovens

kapitel 10.

Der vil i reglerne kunne blive fastlagt kriterier for, i

hvor stor udstrækning der skal ske kompenserende kabellægninger

henholdsvis omstrukturering eller sanering på lavere

spændingsniveau som følge af etablering eller ændring af

400 kV-forbindelser. Den kompenserende kabellægning henholdsvis

omstrukturering vil kunne finde sted på 50-150

kV-spændingsniveauet. Det vil være de transmissionsvirksomheder,

der skal gennemføre udbygninger eller omlægninger af 400

kV-transmissionsnettet, der i samarbejde med de aktuelle net- og

transmissionsvirksomheder, den systemansvarlige virksomhed og de regionale

planmyndigheder skal sikre den nødvendige kabellægning

henholdsvis omstrukturering og sanering.

Reglerne vil ligeledes kunne indeholde kriterier for,

hvordan den fremtidige generelle systematiske kabellægning af

højspændingsnettet bør ske.

Miljø- og energiministeren får med

bestemmelsen i stk. 3 bemyndigelse til at pålægge net- og

transmissionsvirksomheder at kabellægge nærmere udpegede

ledningstrækninger i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet

beregnet for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige

ændringer i tilsvarende bestående net. Det er hensigten alene at

udnytte bemyndigelsen i de tilfælde, hvor en net- eller

transmissionsvirksomhed ikke ønsker at indgå aftale om

kabellægning af en ledningsstrækning, uanset at net- eller

transmissionsvirksomheden får dækket meromkostningerne hertil som

følge af de i medfør af stk. 2 fastlagte regler om vilkår

for etablering af nye transmissionsnet. Det foreslås, at de

meromkostninger, som net- og transmissionsvirksomhederne bliver pålagt

som følge af kabellægningspålægget, dækkes af

de transmissionsvirksomheder, som etablerer nye 400 kV-forbindelser eller

foretager væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net

som beskrevet i bemærkningerne til stk. 2.

Til nr. 3

Ændringsforslag nr. 2 indebærer, at de

hidtidige § 21, stk. 2 og 3, bliver stk. 4 og 5. I § 23, stk. 3, henvises til

§ 21, stk. 2. Denne henvisning forslås derfor ændret til § 21,

stk. 4.

Martin Glerup (S)

fmd.

Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S)

Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S)

Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)

Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL)

Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V)

Helga Moos (V) Kim Andersen (V)

Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF)

Aase D. Madsen (DF) nfmd.

Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 74

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1, om Eltra som systemansvarlig kan indregne omkostninger til

udvikling og etablering af ellagre i prisen, til miljø- og

energiministeren

Spm. 2 om forbedring af beslutningsgangen af kabellægning af

højspændingsforbindelser, til miljø- og energiministeren

4

Ændringsforslag til 2. behandling

5

Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 22/11-2000

6

Spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra Danske

Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren

7

Spm. 4 om betaling af VVM-undersøgelser ved etablering af

havvindmøller, til miljø- og energiministeren

Spm. 5, om omkostninger til VVM-undersøgelser ved etablering af

havvindmøller skal indregnes i elregningen, til miljø- og

energiministeren

Spm. 6 om, i hvilket omfang elforbrugere skal betale for etablering af

havvindmøller, til miljø- og energiministeren

Spm. 7 om pristilskud for el produceret af

demonstrationshavvindmøller, til miljø- og energiministeren

Spm. 8 om § 28, stk. 3, nr. 1, til miljø- og energiministeren

Spm. 9 om lovforslagets økonomiske konsekvenser, til miljø-

og energiministeren

8

Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 23/11-2000

9

Spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 23/11-2000 fra Danske

Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren

10

Spm. 11 om størrelsen af beløbene, som indgår i

betalingen af kraftværker i forbindelse med elproduktionsplanerne, til

miljø- og energiministeren

Spm. 12 om standsning af vindmølleproduktionen i situationer med

overskudsproduktion af el, til miljø- og energiministeren

11

Resumé af de indkomne høringssvar vedrørende

bestemmelsen om standardvedtægter for holdingselskaber i L 74 samt

Energistyrelsens kommentarer hertil - endvidere kopi af de indkomne

høringssvar

12

Svar på spm. 1, om Eltra som systemansvarlig kan indregne

omkostninger til udvikling og etablering af ellagre i prisen, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 2 om forbedring af beslutningsgangen af

kabellægning af højspændingsforbindelser, fra

miljø- og energiministeren

13

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra

Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren

14

Svar på spm. 4 om betaling af VVM-undersøgelser ved

etablering af havvindmøller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 5, om omkostninger til VVM-undersøgelser ved

etablering af havvindmøller skal indregnes i elregningen, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 6 om, i hvilket omfang elforbrugere skal betale for

etablering af havvindmøller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7 om pristilskud for el produceret af

demonstrationshavvindmøller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 8 om § 28, stk. 3, nr. 1, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 9 om lovforslagets økonomiske konsekvenser, fra

miljø- og energiministeren

15

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 23/11-2000 fra

Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren

16

Svar på spm. 11 om størrelsen af beløbene, som

indgår i betalingen af kraftværker i forbindelse med

elproduktionsplanerne, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 12 om standsning af vindmølleproduktionen i

situationer med overskudsproduktion af el, fra miljø- og

energiministeren

17

Udkast til betænkning

18

Ny tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

19

Spm. 13 om rækkevidden af bemærkningerne til ministerens

ændringsforslag nr. 2 om kabellægning af

højspændingsnettet, til miljø- og energiministeren

Spm. 14 om forholdet mellem »planlægning«

og »sanering« vedrørende

højspændingsforbindelser, til miljø- og energiministeren

Spm. 15, om ministeren har sendt ændringsforslagene i høring,

til miljø- og energiministeren

Spm. 16 om ministerens ændringsforslag set i forhold til

bestemmelsen i grundlovens § 41, stk. 2, til miljø- og

energiministeren

20

Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 30/11-2000

21

Spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 30/11-2000 fra Danske

Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren

22

Spm. 18 om reglerne for den fremtidige generelle systematiske

kabellægning af højspændingsnettet, til miljø- og

energiministeren

23

Svar på spm. 13 om rækkevidden af bemærkningerne til

ministerens ændringsforslag nr. 2 om kabellægning af

højspændingsnettet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 14 om forholdet mellem »planlægning«

og »sanering« vedrørende

højspændingsforbindelser, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 15, om ministeren har sendt ændringsforslagene i

høring, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 16 om ministerens ændringsforslag set i forhold

til bestemmelsen i grundlovens § 41, stk. 2, fra miljø- og

energiministeren

24

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 30/11-2000 fra

Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren

25

Svar på spm. 18 om reglerne for den fremtidige generelle

systematiske kabellægning af højspændingsnettet, fra

miljø- og og energiministeren

26

Miljø- og energiministerens bidrag til betænkningen

27

2. udkast til betænkning

28

Miljø- og energiministerens supplerende bidrag til

betænkningen

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-

og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og 4 og miljø- og

energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk

Folkeparti.

Spørgsmål 13 og miljø- og

energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra

Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål 18 og miljø- og

energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra

Venstre.

Spørgsmål 1:

Kan Eltra indregne omkostninger til udvikling og

etablering af ellagre i form af brændselscelle-lagre, jf. lovforslagets

bestemmelser om, hvad den systemansvarlige kan indregne i prisen?

Svar:

Elforsyningsloven indeholder allerede i dag i § 29 en

bestemmelse, hvorefter den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der

udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er

nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige

elproduktionsteknologier. Forskning og udvikling af ellagre i form af

brænselscellelagre til lagring af miljøvenlig elektricitet er en

opgave, som falder inden for denne bestemmelse, og nødvendige udgifter

hertil vil kunne indregnes i den systemansvarlige virksomheds omkostninger og

opkræves hos alle elforbrugere efter bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 1,

i elforsyningsloven. Forsknings- og udviklingsomkostninger til lagring af

elektricitet, som ikke er miljøvenlig eksempelvis kulbaseret

elektricitet kan derimod ikke efter § 9, stk. 1, nr. 1, opkræves hos

samtlige elforbrugere, idet bestemmelsen i § 29 om forsknings- og

udviklingsprojekter alene omhandler miljøvenlig elproduktion.

Når der i nr. 7 i forslag til lov om ændring

af lov om elforsyning (L 74) foreslås indsat en bestemmelse om, at den

systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres forsknings- og

udviklingsaktiviteter vedrørende transmission og distribution af

elektricitet, er dette begrundet i, at overførsel, transmission og

transport af elektricitet ikke er nævnt i den gældende

formulering af § 29. Der er derfor opstået usikkerhed om, hvorvidt den

systemansvarlige virksomhed skal sikre varetagelsen af denne opgave og dermed

også om, hvorvidt udgifterne hertil kan opkræves hos

elforbrugerne. Denne tvivl elimineres såfremt forslaget vedtages.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes give konkrete eksempler på, i

hvilke tilfælde VVM-undersøgelser i forbindelse med

havvindmølleetablering ikke skal betales af ansøgeren.

Svar:

Hovedsigtet med den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 1, nr. 3, er at sikre det princip, at det er

ansøgeren, der skal betale udgifterne til de fornødne

miljømæssige undersøgelser i forbindelse med et konkret

havvindmølleprojekt.

I forbindelse med etablering af de første

havvindmølleparker er det imidlertid hensigten at foretage ganske

omfattende miljøundersøgelser såvel før som efter

opførelsen. Baggrunden herfor er naturligvis, at det ved introduktion

af disse nye, store elproduktionsanlæg på havet er

nødvendigt at klarlægge miljøpåvirkningerne i bred

forstand. Visse af disse undersøgelser vil det formentligt ikke

være nødvendigt at gentage ved senere udbygninger med

havvindmøller. Ud fra en rimelighedsbetragtning og for ikke at stille

virksomhederne bag de første demonstrationsanlæg

økonomisk dårligere end virksomheder, der senere opfører

havvindmøller, giver lovforslaget mulighed for, at miljø-og

energiministeren efter en konkret vurdering kan beslutte at visse udgifter,

der kan være af betydning for fremtidige projekter, ikke skal

dækkes af ansøgeren men af alle elforbrugere.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete

undersøgelser der bør betales af samtlige elforbrugere. Det

hænger bl.a. sammen med, at arten og omfanget af undersøgelserne

på nuværende tidspunkt ikke er endeligt fastlagt. Jeg kan dog

oplyse, at der i første række sigtes på udgifter til

vurdering og kortlægning af de langsigtede miljømæssige

påvirkninger, såsom visse påvirkninger på

havmiljøet, herunder fugle, fisk m.m. Jeg kan endvidere nævne,

at udgifterne til et uafhængigt ekspertpanel til vurdering af de

miljømæssige konsekvenser, som kan nedsættes efter

elloven, påtænkes finansieret ved bidrag fra alle danske

elforbrugere.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes detaljeret redegøre for

rækkevidden af følgende citat fra bemærkningerne til

ministerens ændringsforslag nr. 2: »Reglerne vil ligeledes kunne indeholde kriterier for, hvordan

den fremtidige generelle systematiske kabellægning af

højspændingsnettet bør ske.«

Svar:

Etablering af nye transmissionsnet beregnet for

spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i

tilsvarende bestående net kan i henhold til gældende lovgivning

kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og

energiministeren.

Miljø- og energiministeren bemyndiges med

bestemmelsen i nr. 2 til at fastsætte nærmere regler om

vilkår for godkendelse af etablering af nye transmissionsnet samt

ændringer i bestående transmissionsnet.

I første omgang er det hensigten at udforme regler,

som fastlægger, hvilke vilkår der gælder i forbindelse med

gennemførelse af udbygninger eller omlægninger af 400

kV-transmissionsnettet.

Senere kan der opstå behov for at udarbejde mere

generelle regler for udbygning af højspændingsnettet i

overensstemmelse med de i bemærkningerne til lovforslaget nævnte

principper, der fastlægger, hvornår nye

højspændingsforbindelser skal kabellægges, og

hvornår eksisterende forbindelser skal saneres. Udsagnet om, at

reglerne ligeledes vil kunne indeholde kriterier for, hvordan den fremtidige

generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet

bør ske, skal ses i sammenhæng hermed. Eventuelle yderligere

regler påtænkes således udarbejdet i overensstemmelse med

disse principper.

Spørgsmål 18:

Vil reglerne for den fremtidige generelle systematiske

kabellægning af højspændingsnettet ligge inden for

rammerne af den nævnte aftale fra 1995, jf. ministerens

ændringsforslag nr. 2?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at det er forudsat, at reglerne

for den fremtidige generelle systematiske kabellægning af

højspændingsnettet vil være i overensstemmelse med

principperne i den nævnte aftale fra 1995.

Lignende dokumenter