Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det
Energipolitiske Udvalg den 6. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion
(Den systemansvarlige virksomheds opgaver m.v.)
[af
miljø- og energiministeren (Svend Auken)]
1. Ændringsforslag
Miljø- og energiministeren har stillet tre
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. november 2000 og var til
1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og miljø- og energiministeren
sendte den 29. september 2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm.
del - bilag 748. Den 12. november 2000 sendte miljø- og
energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget. Den 27. november 2000 sendte miljø- og energiministeren en
række supplerende høringssvar vedrørende lovforslagets
bestemmelse om standardvedtægter for holdingselskaber samt et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
Læs alt
tre skriftlige henvendelser fra Danske Energiselskabers Forening.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til
miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. Fire af udvalgets spørgsmål til miljø- og
energiministeren og dennes svar herpå er optrykt i bilag 2 til
betænkningen.
3. Udtalelser fra miljø- og energiministeren
Miljø- og energiministeren har over for udvalget
oplyst følgende:
Afhjælpning af situationen for de særlig energitunge
virksomheder
Som led i elreformen blev støtten til
vindkraftproduceret elektricitet med virkning fra den 16. august 1999 omlagt
fra et statstilskud til et tillæg til forbrugerprisen betalt af
elforbrugerne over elregningen.
For at afhjælpe de særlig energitunge
virksomheder, så meromkostningerne i forbindelse med omlægningen
af statens tilskud til vedvarende energi reduceres, blev der i lov nr. 375 af
2. juni 1999 om elforsyning indsat en bestemmelse om, at storbrugere blev
fritaget for ekstrabetaling for at bidrage til dele af den
miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger over 100 GWh om
året pr. forbrugssted.
Bestemmelsen, der fremgår af elforsyningslovens § 8,
stk. 5, nr. 2, blev ligesom andre dele af elforsyningsloven anmeldt til
Europa-Kommissionen den 16. juli 1999. Den 3. oktober 2000 godkendte
Europa-Kommissionen bl.a. § 8, som blev sat i kraft ved Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 948 af 19. oktober 2000 med
virkning fra den 1. november 2000.
Som en følge af sagsbehandlingstiden i
Europa-Kommissionen har den manglende ikraftsættelse af
elforsyningslovens § 8 bevirket, at der er blevet pålagt
storforbrugerne af strøm ekstraomkostninger, idet det ikke har
været muligt at fritage storforbrugerne for betaling for den
miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger over 100 GWh om
året pr. forbrugssted.
Jeg har sammen med partierne bag elreformen overvejet
løsninger på, hvorledes man kan afbøde
omkostningsvirkningerne for de særlig energitunge virksomheder som
følge af sagsbehandlingstiden i Europa-Kommissionen.
Det har herunder været overvejet at stille et
ændringsforslag, som gør det muligt at godtgøre
storforbrugerne den ekstraomkostning, de måtte have haft til betaling
af dele af den miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger
over 100 GWh om året pr. forbrugssted i perioden fra den 16. august
1999, hvor tilskuddene blev omlagt, til den 1. november 2000, hvor bl.a. § 8
trådte i kraft. Der er imidlertid rejst tvivl om, hvorvidt der er
fornøden identitet med det fremsatte lovforslag, og om der leves op
til grundlovens krav i § 41, stk. 2, om, at et lovforslag ikke kan vedtages
endeligt, før det har været behandlet tre gange i
Folketinget.
Partierne bag elreformen er imidlertid fortsat indstillet
på at afhjælpe situationen for de særlig energitunge
virksomheder. Jeg er derfor indstillet på snarest at fremsætte et
ændringslovforslag til elforsyningsloven, som gør det muligt at
godtgøre de af § 8, stk. 5, nr. 2, omfattede meromkostninger, som de
her nævnte store elforbrugere har haft til miljøvenlig
strøm fra den 16. august 1999 til den 1. november 2000.
Kabellægning af 150 kV forbindelser
I forlængelse af mine svar på udvalgets
spørgsmål 13 og spørgsmål 18 kan jeg supplerende
oplyse, at som principperne er i dag, vil nye 150 kV-forbindelser ikke
automatisk blive kabellagt. Dette vil - efter »Principper for etablering og sanering af
højspændingsanlæg« - kun ske, når et sæt landskabelige kriterier
bliver opfyldt. Denne praksis er nu blevet ændret.
Det er fortsat meget dyrt at kabellægge 400
kV-forbindelser. Siden principperne fra 1995 blev fastlagt, har der
imidlertid været et markant prisfald på kabler på 150 kV og
derunder.
På grund af omkostningsforholdene kan der derfor
opnås betydelig større landskabelige gevinster for de samme
penge, hvis der fortrinsvis kabellægges på de lavere
spændingsniveauer.
Det er vigtigt, at det markante prisfald på 150
kV-kabler og kabler for lavere spændingsniveauer udnyttes på en
måde, som kommer landskabet tilgode. Uanset prisfaldet har jeg dog ikke
fundet det påkrævet at tage initiativ til, at der
gennemføres en omfattende revision af principperne i forhold til
gennemførelsen af en række 400 kV-forbindelser i Jylland. Jeg
har i stedet aftalt med Eltra, at alle nye 150 kV-forbindelser
kabellægges, medmindre de kan hænges op på 400 kV-master.
Det er efter min vurdering en god aftale, som kan sikre de landskabelige
værdier.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at elselskaberne på
Sjælland af sig selv gennemfører nye 132 kV-forbindelser som
kabler.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og FRI)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (V og KF) ser lovforslaget som en
nødvendig opfølgning af elreformaftalen. Lovforslaget
præciserer de opgaver, der er fastlagt i kraftværksaftalen, og
der udstikkes rammer, der kan sikre systemansvarets bidrag til at skabe de
bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.
Lovforslaget inklusive ministerens ændringforslag
indeholder desuden nødvendige justeringer og præciseringer, der
er i overensstemmelse med elreformaftalens indhold og hensigt, ligesom
lovforslaget sikrer grundlaget for, at principperne i kabelhandlingsplanen
fra 1995 kan efterleves på trods af selskabsopsplitningen.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti er positivt over for den del af
lovforslaget, som omhandler de opgaver, der bliver pålagt de
systemansvarlige virksomheder i forbindelse med at få elnetsystemet til
at fungere optimalt, således at der skabes den bedst mulige
markedsbaserede konkurrencesituation for produktion af og handel med
elektricitet.
Endvidere er Dansk Folkeparti positivt over for
intentionerne i lovforslaget om, at der bliver mulighed for øget
kabellægning af hensyn til naboer og de landskabelige
værdier.
Men den del af lovforslaget, som er en opfølgning
af elreformen og kraftværkspakken, kan Dansk Folkeparti ikke
tiltræde.
Miljø- og energiministeren får
beføjelser til at pålægge alle forbrugere over elregningen
at betale for de meget ressourcekrævende nettilslutninger af
vindmølleparker og havvindmøller til transmissionsnettet samt
andre omkostninger i forbindelse med etablering af havvindmøller samt
prisfastsættelse af den producerede el. Dermed er det ikke muligt for
samfundet og forbrugerne at få insigt i de reelle
samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med etablering af
havvindmøller og vindmølleparker. Der henvises til ministerens
svar på spørgsmål 4, som er optrykt i bilag 2 til
betænkningen.
Ligeledes får ministeren hjemmel til at lade alle
forbrugere betale for forsknings- og udviklingsprojekter over tarifferne, som
således ikke finansieres over finansloven. Der sættes dermed
ingen økonomiske rammer eller grænser for de udgifter, der
på den måde kan overvæltes på tarifferne. Der kan
på denne måde ydes tilskud, der fremmer en ministers politiske
visioner på energiområdet, uden at der sættes
økonomiske grænser. Der henvises til ministerens svar på
spørgsmål 1, som er optrykt i bilag 2 til
betænkningen.
Der kan tillige henvises til høringssvaret fra
Finansministeriet, hvoraf det fremgår: »I vurderingen af konsekvenserne af lovforslaget beskrives
udelukkende administrative konsekvenser for borgerne. Finansministeriet
ønsker ydermere præciseret, hvilke økonomiske
konsekvenser lovforslaget har for borgerne.«
Ligeledes fremgår det af Forbrugerrådets
høringssvar, at »Med denne
bestemmelse fastsættes, at forbrugerne via elregningen fremover kan
påføres omkostninger til miljømæssige
undersøgelser i forbindelse med projektering af f.eks.
havvindmølleudbygningerne.
Det, der er centralt for Forbrugerrådet i denne
sammenhæng er, at når energipolitikken fremover finansieres
direkte over elregningen og ikke via den almindelige skatteindbetaling,
opstår der et generelt behov for prisgennemsigtighed. Ligesom
Forbrugerrådet i andre brancher ofte efterlyser transparens, skal man
også inden for elområdet kunne aflæse de elementer elprisen
er sammensat af.
Forbrugerrådet har således en generel
opfordring til, at der fra myndighedsside generelt arbejdes for
prisgennemsigtighed på elområdet, og i særlig grad inden
for systemansvarets, idet der her er placeret mange (samfundsmæssige)
opgaver. Herved kan man som forbruger orientere sig om hvad man rent faktisk
betaler for, og ikke mindst opnås en »bevidstgørelse « om de energipolitiske tiltag og målsætninger, som
ønskes realiseret.«
Af Danske Energiselskabers Forenings høringssvar
fremgår det ligeledes, at »Det er vigtigt, at forskningsaktiviteterne sker i et
afbalanceret forhold til omkostningerne herved. Det er således generelt
betænkeligt, hvis myndighederne bruger de systemansvarlige som middel
til at få gennemført opgaver, som egentlig burde på
finansloven, men her uden nærmere behandling finansieres af
elforbrugerne.«
Desuden tager Dansk Folkeparti afstand fra reglerne i
forbindelse med selskabernes standardvedtægter, som kan være
grundlovsstridige.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af DF):
Til § 1
1) I nr. 2 indsættes efter det foreslåede
nr. 3 som nyt nummer:
»
4)
Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning
af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelsen i § 68.«
[Tilslutning af havvindmøller]
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 21 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»
Stk. 2. Miljø-
og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår
for etablering af nye transmissionsnet samt væsentlige ændringer
i tilsvarende bestående net, herunder at de transmissionsvirksomheder,
der gennemfører udbygninger eller omlægninger af
transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV, kan
forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre transmissions- og
netvirksomheder bliver påført, når de skal
gennemføre kabellægninger i forbindelse med etablering af 400
kV-transmissionsnet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan
pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at kabellægge
elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet
for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige
ændringer i tilsvarende bestående net. Ved meddelelse af et
sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til
kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af stk. 2
fastsatte regler.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.«
[Regler vedrørende kabellægning]
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 23, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 21, stk. 2,« til: »§ 21, stk. 4,«.«
[Teknisk konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved vedtagelsen af elforsyningsloven var det forudsat, at
netvirksomhederne skulle tilslutte alle vindkraftanlæg til
distributionsnettet. I forbindelse med opførelse af større
vindmølleparker, herunder havvindmølleparker, har det
imidlertid på grund af disses store kapacitet i en række
tilfælde vist sig hensigtsmæssigt at tilslutte parkerne direkte
til det overordnede transmissionsnet. Efter elforsyningslovens § 9 er der kun
hjemmel til, at tilslutningsomkostningerne fordeles på alle
elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningsnet, såfremt
omkostningerne er pålagt og afholdt af netvirksomheden. Med
ændringsforslaget skabes der mulighed for, at det i
bekendtgørelsen om nettilslutning efter lovens § 68 bestemmes, at
havvindmølleparkerne kan tilsluttes direkte til transmissionsnettet,
og at omkostningerne hertil fordeles på samtlige elforbrugere inden for
et sammenhængende elforsyningsnet.
Ændringsforslaget har baggrund i reaktioner fra
høringsfasen vedrørende bekendtgørelsen om tilslutning
af vindkraftanlæg efter bl.a. elforsyningslovens § 68.
Ændringsforslaget knytter sig til den ændring af
elforsyningslovens § 9, som allerede er indeholdt i lovforslaget.
Ændringsforslaget medfører ingen merudgifter
og er alene en nødvendig lovteknisk korrektion, som skyldes
ændrede tekniske forudsætninger for tilslutning af
havvindmøller til elforsyningsnettet.
Til nr. 2
Miljø- og energiministeren bemyndiges i stk. 2 til
at fastsætte nærmere regler om vilkår for godkendelse af
etablering af nye transmissionsnet samt ændringer i bestående
transmissionsnet.
Baggrunden herfor er, at regeringen ved den nye
elforsyningslovs ikrafttræden er blevet opmærksom på de
problemer, der kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af
saneringer af højspændingsanlæg i overensstemmelse med de
principper, der er aftalt mellem Amtsrådsforeningen, Danske
Elværkers Forening (Danske Energiselskabers Forening), Elsam, Elkraft,
Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriets
landsplanafdeling og Energistyrelsen i 1995. Principperne er aftalt på
baggrund af en stigende borgermodstand mod højspændingsmaster
samt et ønske om at skabe landskabsmæssige forbedringer i
Danmark.
Efterfølgende har miljø- og energiministeren
udmeldt principperne som retningslinjer for den fysiske planlægning
gennem de statslige udmeldinger til amternes regionplanrevisioner.
Principperne fastlægger, hvornår nye
højspændingsforbindelser skal kabellægges, og
hvornår eksisterende forbindelser skal saneres. I principperne er det
forudsat, at ved etablering af nye 400 kV- forbindelser som primært
etableres som luftledninger skal der samtidig ske regionale saneringer.
Principperne gør det muligt at kompensere for
miljømæssige påvirkninger af landskabet, som udbygninger
med 400 kV-transmissionsforbindelser som af økonomiske årsager
kun vanskeligt lader sig kabellægge påfører
omgivelserne. Hertil kommer, at kabellægning i et vist omfang vil
medføre større forsyningssikkerhed, idet f.eks. ekstreme
vejrforhold ikke vil have samme indflydelse på nedgravede kabler som
på luftledninger.
De regionale saneringer, som er gennemført i
forbindelse med etablering af 400 kV-forbindelser, kunne efter den tidligere
elforsyningslov finansieres af den virksomhed, som forestod udbygningen med
400 kV-transmissionsforbindelserne, også selv om omkostningerne i
praksis hidrørte fra et andet selskab. Med lov nr. 375 af 2. juni 1999
er der indført nye krav til elsektoren, herunder krav om
selskabsopdeling samt krav til, hvilke omkostninger der kan indregnes i
prisen for den enkelte virksomheds ydelser. Der er derfor behov for en
hjemmel til at fastsætte vilkår om, at der ved etablering af nye
400 kV-anlæg skal ske kompenserende kabellægninger henholdsvis
omstruktureringer mod dækning af de meromkostninger, som de selskaber,
som bliver berørt af kravene om kabellægning, bliver
pålagt.
Det er således hensigten at udforme regler, som
åbner mulighed for, at de transmissionsvirksomheder, der
gennemfører udbygninger eller omlægninger af 400
kV-transmissionsnettet, kan forpligtes til at dække de meromkostninger,
som andre transmissions- og netvirksomheder på lavere
spændingsniveau vil blive påført, når de skal
gennemføre fremskyndede omstruktureringer henholdsvis kompenserende
kabellægninger efter de aftalte principper. Omkostninger forbundet
hermed vil kunne indregnes i virksomhedernes priser efter elforsyningslovens
kapitel 10.
Der vil i reglerne kunne blive fastlagt kriterier for, i
hvor stor udstrækning der skal ske kompenserende kabellægninger
henholdsvis omstrukturering eller sanering på lavere
spændingsniveau som følge af etablering eller ændring af
400 kV-forbindelser. Den kompenserende kabellægning henholdsvis
omstrukturering vil kunne finde sted på 50-150
kV-spændingsniveauet. Det vil være de transmissionsvirksomheder,
der skal gennemføre udbygninger eller omlægninger af 400
kV-transmissionsnettet, der i samarbejde med de aktuelle net- og
transmissionsvirksomheder, den systemansvarlige virksomhed og de regionale
planmyndigheder skal sikre den nødvendige kabellægning
henholdsvis omstrukturering og sanering.
Reglerne vil ligeledes kunne indeholde kriterier for,
hvordan den fremtidige generelle systematiske kabellægning af
højspændingsnettet bør ske.
Miljø- og energiministeren får med
bestemmelsen i stk. 3 bemyndigelse til at pålægge net- og
transmissionsvirksomheder at kabellægge nærmere udpegede
ledningstrækninger i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet
beregnet for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige
ændringer i tilsvarende bestående net. Det er hensigten alene at
udnytte bemyndigelsen i de tilfælde, hvor en net- eller
transmissionsvirksomhed ikke ønsker at indgå aftale om
kabellægning af en ledningsstrækning, uanset at net- eller
transmissionsvirksomheden får dækket meromkostningerne hertil som
følge af de i medfør af stk. 2 fastlagte regler om vilkår
for etablering af nye transmissionsnet. Det foreslås, at de
meromkostninger, som net- og transmissionsvirksomhederne bliver pålagt
som følge af kabellægningspålægget, dækkes af
de transmissionsvirksomheder, som etablerer nye 400 kV-forbindelser eller
foretager væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net
som beskrevet i bemærkningerne til stk. 2.
Til nr. 3
Ændringsforslag nr. 2 indebærer, at de
hidtidige § 21, stk. 2 og 3, bliver stk. 4 og 5. I § 23, stk. 3, henvises til
§ 21, stk. 2. Denne henvisning forslås derfor ændret til § 21,
stk. 4.
Martin Glerup (S)
fmd.
Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S)
Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S)
Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)
Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL)
Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V)
Helga Moos (V) Kim Andersen (V)
Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF)
Aase D. Madsen (DF) nfmd.
Kim Behnke (FRI)
Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 74
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1, om Eltra som systemansvarlig kan indregne omkostninger til
udvikling og etablering af ellagre i prisen, til miljø- og
energiministeren
Spm. 2 om forbedring af beslutningsgangen af kabellægning af
højspændingsforbindelser, til miljø- og energiministeren
4
Ændringsforslag til 2. behandling
5
Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 22/11-2000
6
Spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra Danske
Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren
7
Spm. 4 om betaling af VVM-undersøgelser ved etablering af
havvindmøller, til miljø- og energiministeren
Spm. 5, om omkostninger til VVM-undersøgelser ved etablering af
havvindmøller skal indregnes i elregningen, til miljø- og
energiministeren
Spm. 6 om, i hvilket omfang elforbrugere skal betale for etablering af
havvindmøller, til miljø- og energiministeren
Spm. 7 om pristilskud for el produceret af
demonstrationshavvindmøller, til miljø- og energiministeren
Spm. 8 om § 28, stk. 3, nr. 1, til miljø- og energiministeren
Spm. 9 om lovforslagets økonomiske konsekvenser, til miljø-
og energiministeren
8
Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 23/11-2000
9
Spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 23/11-2000 fra Danske
Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren
10
Spm. 11 om størrelsen af beløbene, som indgår i
betalingen af kraftværker i forbindelse med elproduktionsplanerne, til
miljø- og energiministeren
Spm. 12 om standsning af vindmølleproduktionen i situationer med
overskudsproduktion af el, til miljø- og energiministeren
11
Resumé af de indkomne høringssvar vedrørende
bestemmelsen om standardvedtægter for holdingselskaber i L 74 samt
Energistyrelsens kommentarer hertil - endvidere kopi af de indkomne
høringssvar
12
Svar på spm. 1, om Eltra som systemansvarlig kan indregne
omkostninger til udvikling og etablering af ellagre i prisen, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 2 om forbedring af beslutningsgangen af
kabellægning af højspændingsforbindelser, fra
miljø- og energiministeren
13
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra
Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren
14
Svar på spm. 4 om betaling af VVM-undersøgelser ved
etablering af havvindmøller, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 5, om omkostninger til VVM-undersøgelser ved
etablering af havvindmøller skal indregnes i elregningen, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 6 om, i hvilket omfang elforbrugere skal betale for
etablering af havvindmøller, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 7 om pristilskud for el produceret af
demonstrationshavvindmøller, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 8 om § 28, stk. 3, nr. 1, fra miljø- og
energiministeren
Svar på spm. 9 om lovforslagets økonomiske konsekvenser, fra
miljø- og energiministeren
15
Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 23/11-2000 fra
Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren
16
Svar på spm. 11 om størrelsen af beløbene, som
indgår i betalingen af kraftværker i forbindelse med
elproduktionsplanerne, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 12 om standsning af vindmølleproduktionen i
situationer med overskudsproduktion af el, fra miljø- og
energiministeren
17
Udkast til betænkning
18
Ny tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
19
Spm. 13 om rækkevidden af bemærkningerne til ministerens
ændringsforslag nr. 2 om kabellægning af
højspændingsnettet, til miljø- og energiministeren
Spm. 14 om forholdet mellem »planlægning«
og »sanering« vedrørende
højspændingsforbindelser, til miljø- og energiministeren
Spm. 15, om ministeren har sendt ændringsforslagene i høring,
til miljø- og energiministeren
Spm. 16 om ministerens ændringsforslag set i forhold til
bestemmelsen i grundlovens § 41, stk. 2, til miljø- og
energiministeren
20
Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 30/11-2000
21
Spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 30/11-2000 fra Danske
Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren
22
Spm. 18 om reglerne for den fremtidige generelle systematiske
kabellægning af højspændingsnettet, til miljø- og
energiministeren
23
Svar på spm. 13 om rækkevidden af bemærkningerne til
ministerens ændringsforslag nr. 2 om kabellægning af
højspændingsnettet, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 14 om forholdet mellem »planlægning«
og »sanering« vedrørende
højspændingsforbindelser, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 15, om ministeren har sendt ændringsforslagene i
høring, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 16 om ministerens ændringsforslag set i forhold
til bestemmelsen i grundlovens § 41, stk. 2, fra miljø- og
energiministeren
24
Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 30/11-2000 fra
Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren
25
Svar på spm. 18 om reglerne for den fremtidige generelle
systematiske kabellægning af højspændingsnettet, fra
miljø- og og energiministeren
26
Miljø- og energiministerens bidrag til betænkningen
27
2. udkast til betænkning
28
Miljø- og energiministerens supplerende bidrag til
betænkningen
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-
og energiministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og 4 og miljø- og
energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk
Folkeparti.
Spørgsmål 13 og miljø- og
energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra
Socialistisk Folkeparti.
Spørgsmål 18 og miljø- og
energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra
Venstre.
Spørgsmål 1:
Kan Eltra indregne omkostninger til udvikling og
etablering af ellagre i form af brændselscelle-lagre, jf. lovforslagets
bestemmelser om, hvad den systemansvarlige kan indregne i prisen?
Svar:
Elforsyningsloven indeholder allerede i dag i § 29 en
bestemmelse, hvorefter den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der
udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er
nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige
elproduktionsteknologier. Forskning og udvikling af ellagre i form af
brænselscellelagre til lagring af miljøvenlig elektricitet er en
opgave, som falder inden for denne bestemmelse, og nødvendige udgifter
hertil vil kunne indregnes i den systemansvarlige virksomheds omkostninger og
opkræves hos alle elforbrugere efter bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 1,
i elforsyningsloven. Forsknings- og udviklingsomkostninger til lagring af
elektricitet, som ikke er miljøvenlig eksempelvis kulbaseret
elektricitet kan derimod ikke efter § 9, stk. 1, nr. 1, opkræves hos
samtlige elforbrugere, idet bestemmelsen i § 29 om forsknings- og
udviklingsprojekter alene omhandler miljøvenlig elproduktion.
Når der i nr. 7 i forslag til lov om ændring
af lov om elforsyning (L 74) foreslås indsat en bestemmelse om, at den
systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres forsknings- og
udviklingsaktiviteter vedrørende transmission og distribution af
elektricitet, er dette begrundet i, at overførsel, transmission og
transport af elektricitet ikke er nævnt i den gældende
formulering af § 29. Der er derfor opstået usikkerhed om, hvorvidt den
systemansvarlige virksomhed skal sikre varetagelsen af denne opgave og dermed
også om, hvorvidt udgifterne hertil kan opkræves hos
elforbrugerne. Denne tvivl elimineres såfremt forslaget vedtages.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes give konkrete eksempler på, i
hvilke tilfælde VVM-undersøgelser i forbindelse med
havvindmølleetablering ikke skal betales af ansøgeren.
Svar:
Hovedsigtet med den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 3, er at sikre det princip, at det er
ansøgeren, der skal betale udgifterne til de fornødne
miljømæssige undersøgelser i forbindelse med et konkret
havvindmølleprojekt.
I forbindelse med etablering af de første
havvindmølleparker er det imidlertid hensigten at foretage ganske
omfattende miljøundersøgelser såvel før som efter
opførelsen. Baggrunden herfor er naturligvis, at det ved introduktion
af disse nye, store elproduktionsanlæg på havet er
nødvendigt at klarlægge miljøpåvirkningerne i bred
forstand. Visse af disse undersøgelser vil det formentligt ikke
være nødvendigt at gentage ved senere udbygninger med
havvindmøller. Ud fra en rimelighedsbetragtning og for ikke at stille
virksomhederne bag de første demonstrationsanlæg
økonomisk dårligere end virksomheder, der senere opfører
havvindmøller, giver lovforslaget mulighed for, at miljø-og
energiministeren efter en konkret vurdering kan beslutte at visse udgifter,
der kan være af betydning for fremtidige projekter, ikke skal
dækkes af ansøgeren men af alle elforbrugere.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete
undersøgelser der bør betales af samtlige elforbrugere. Det
hænger bl.a. sammen med, at arten og omfanget af undersøgelserne
på nuværende tidspunkt ikke er endeligt fastlagt. Jeg kan dog
oplyse, at der i første række sigtes på udgifter til
vurdering og kortlægning af de langsigtede miljømæssige
påvirkninger, såsom visse påvirkninger på
havmiljøet, herunder fugle, fisk m.m. Jeg kan endvidere nævne,
at udgifterne til et uafhængigt ekspertpanel til vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, som kan nedsættes efter
elloven, påtænkes finansieret ved bidrag fra alle danske
elforbrugere.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes detaljeret redegøre for
rækkevidden af følgende citat fra bemærkningerne til
ministerens ændringsforslag nr. 2: »Reglerne vil ligeledes kunne indeholde kriterier for, hvordan
den fremtidige generelle systematiske kabellægning af
højspændingsnettet bør ske.«
Svar:
Etablering af nye transmissionsnet beregnet for
spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i
tilsvarende bestående net kan i henhold til gældende lovgivning
kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og
energiministeren.
Miljø- og energiministeren bemyndiges med
bestemmelsen i nr. 2 til at fastsætte nærmere regler om
vilkår for godkendelse af etablering af nye transmissionsnet samt
ændringer i bestående transmissionsnet.
I første omgang er det hensigten at udforme regler,
som fastlægger, hvilke vilkår der gælder i forbindelse med
gennemførelse af udbygninger eller omlægninger af 400
kV-transmissionsnettet.
Senere kan der opstå behov for at udarbejde mere
generelle regler for udbygning af højspændingsnettet i
overensstemmelse med de i bemærkningerne til lovforslaget nævnte
principper, der fastlægger, hvornår nye
højspændingsforbindelser skal kabellægges, og
hvornår eksisterende forbindelser skal saneres. Udsagnet om, at
reglerne ligeledes vil kunne indeholde kriterier for, hvordan den fremtidige
generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet
bør ske, skal ses i sammenhæng hermed. Eventuelle yderligere
regler påtænkes således udarbejdet i overensstemmelse med
disse principper.
Spørgsmål 18:
Vil reglerne for den fremtidige generelle systematiske
kabellægning af højspændingsnettet ligge inden for
rammerne af den nævnte aftale fra 1995, jf. ministerens
ændringsforslag nr. 2?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det er forudsat, at reglerne
for den fremtidige generelle systematiske kabellægning af
højspændingsnettet vil være i overensstemmelse med
principperne i den nævnte aftale fra 1995.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 4. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om elforsyning Retsinformation · 25. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af vedvarende energi Retsinformation · 6. december 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.) Retsinformation · 20. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion Retsinformation · 18. juni 1999