Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister

1999/1 BTL 107Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

4. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om oprettelse af et centralt

dna-profilregister

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser

fra Tom Allan Olsen, København K.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale

Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag. Mindretallet finder det uacceptabelt, at lovforslaget,

for så vidt angår opbevaring af dna-profiler fra sigtede, men

ikke dømte, ikke følger Europarådets rekommandation No. R

(92). Endvidere har mindretallet bemærket sig, at det tilsyneladende er

helt uproblematisk for Norge og Sverige ikke at have dna-registre over

sigtede, men ikke dømte personer, hvilket taler for, at det heller

ikke er nødvendigt at registrere sigtede personer i Danmark.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti finder det godt og rimeligt, at politiet

Læs alt

har de arbejdsredskaber, som er nødvendige i efterforskningen og

opklaringen af forbrydelser. Dansk Folkeparti finder, at det er i orden, at

politiet under efterforskning af en forbrydelse har mulighed for at udtage

dna-prøver fra en kreds eller befolkningsgruppe, som med rette kan

være i søgelyset, og anvende resultaterne af dna-prøverne

i retssagen mod rette vedkommende. Derimod finder Dansk Folkeparti ikke, at

der er grundlag for at gemme dna-profiler fra personer i et dna-register

mange år frem i tiden, hvis det blot er, fordi man har været

sigtet for mange år siden i en sag.

En sådan holdning står Dansk Folkeparti heller

ikke alene med. Der er mange eksperter, der anbefaler, at man ikke gemmer

dna-profiler fra ikkedømte personer. I Berlingske Tidende den 24.

oktober 1999 frarådede lektor ved Københavns Universitet

Jørn Vestergaard, at man medtager sigtede i registret, og foreslog som

alternativ, og det måske var en mulighed, at man i første omgang

kun opfører dna-profiler fra personer, der er dømt for en grov

forbrydelse, og efter 5 år kunne man så diskutere, om sigtede

også kan indgå, hvis det viser sig, at det nye register er

sikkert.

Også Europarådet, hvis udtalelser mange

politikere og partier ofte henviser til som vise, har taget stilling til

dette spørgsmål i 1992, og Europarådet har anbefalet

medlemslandene udelukkende at registrere personer, der har en dom for en

forbrydelse. Lic.jur. Mette Hartlev fra Københavns Universitet, der

har forsket i spørgsmålet, betegner registreringen af sigtede

som absolut på kant med menneskerettighederne.

Dna-profiler, der er indsamlet under efterforskningen,

må efter Dansk Folkepartis opfattelse destrueres efter sagens

afslutning for andre end dømte personer. Der må være

grænser for overvågningen og registreringen af borgerne. Og her

bør grænsen gå ved, at uskyldige ikke registreres i

dna-registret, hvilket desværre ikke sker med lovforslaget, og det er

grunden til, at Dansk Folkeparti indstiller forslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Enhedslistens og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF,

EL og KRF):

Til § 2

1) I stk. 2, nr. 1, ændres ordene »er eller har været sigtet for« til: »ved domstolene er

fundet skyldige i« .

Til § 3

2) I stk. 1 udgår nr. 1 og 2. Nr.

3-6 bliver herefter nr. 1-4.

3) I stk. 3 ændres ordene »de i stk. 1, nr. 2 og 3«

til: »de i stk. 1, nr. 1«.

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Hovedformålet med ændringsforslagene er at

undgå, at personer, der alene er sigtet, men ikke dømt for en

forbrydelse, optages i dna-registret. Det er forslagsstillernes opfattelse,

at lovforslagets bestemmelser om, at sådanne personer vil kunne optages

i registret, befinder sig på kanten af det i dansk ret almindeligt

antagne princip, at ingen er skyldig, før man er dømt.

Når loven således med ændringsforslag nr. 1 ændres

til alene at omfatte personer, der ved domstolene er fundet skyldige i en af

de i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1, opregnede forbrydelser, er der ikke

længere behov for nr. 1 og 2 i § 3, stk. 1, idet disse numre

vedrører sletning af oplysninger om personer, der alene har være

sigtede for en forbrydelse.

Dorte Bennedsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)

Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)

Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Lignende dokumenter