Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register. (Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Det
Centrale Dna-profil-register.
(Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande
m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev
fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 26. oktober 2006.
Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har
behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til
lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren
sendte den 13. juli 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret
2005-06,
alm. del – bilag 735. Den 12. oktober 2006 sendte justitsministeren de
indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet
13 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3
Læs alt
af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med
undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Det Radikale Venstre
kan støtte lovforslaget. Dette sker dog ikke uden betænkeligheder, idet
svaret
fra justitsministeren på spørgsmål 4 demonstrerer, hvor forskellige
Schengenlandenes regler for dna-registre er – i det omfang landene
overhovedet
har noget register. Der synes imidlertid at være betryggende regler for,
under
hvilke omstændigheder oplysninger fra det danske register kan videregives af
det modtagende land til myndigheder i lande uden for Schengen (svar på
spørgsmål
11). Hermed anses risikoen for, at oplysninger havner i lande med et
tvivlsomt
databeskyttelsessystem, ringe.
Et
mindretal
i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslisten var imod, at man udvidede registeret, så det blev muligt
at lade uskyldige blive stående i det. Enhedslisten mener, at uskyldige
skal slettes fra Dna-registeret, således at det kun er dem, der faktisk
bliver
dømt, der står i registeret. Enhedslisten mener, det er et problem, at
man
kan stå i registeret, hvis man er uskyldig. Og det er selvfølgelig et endnu
større problem, når man begynder at udlevere oplysninger til andre lande og
derved altså også kan risikere at skulle udlevere oplysninger om uskyldige
personer til andre lande.
Problemet med udlevering af dna-registre bliver endnu større,
når Folketinget på et senere tidspunkt i denne
samling skal
behandle EU-rammeafgørelsen om bevissikringskendelse, hvor udenlandske
myndigheder
får krav på at få udleveret oplysninger ikke kun på dna-området, men på alle
mulige områder. Det drejer sig også om oplysninger, som dansk politi ikke
selv
ville have adgang til at indhente, men som det kan blive pålagt at skulle
indhente af udenlandske myndigheder. Det viser, hvad det er for nogle
problemer, flertallet har rodet sig ud i med det strafferetlige
samarbejde
inden for EU.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin,
Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over
Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Bent Bøgsted (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 24
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 24
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om videregivelse af oplysninger fra Dna-registeret,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om sletningsregler, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om overimplementering af de forpligtelser, som
Danmark er underlagt med rammeafgørelsen, til justitsministeren, og
ministerens
svar herpå
4
Spm. om sletningsregler i lande i Schengen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om de danske sletningsregler, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
6
Spm. om antal personer, der indtil nu har gjort brug af
slettereglerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om dna-profiler, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om sletning af profiler i andre lande og i Danmark,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om udveksling af profiler landene imellem, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om sletning af dna-profiler, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm. om videregivelse af oplysninger til lande uden for
Schengen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om sletningsregler og Rigspolitiets database, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om videregivelse af dna-profiler til andre EU-lande,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar
er optrykt efter ønske af Det Radikale Venstre.
Spørgsmål nr. 1:
Er der
noget i rammeafgørelsen, der forhindrer, at Danmark stiller det som en
betingelse for videregivelse af oplysninger fra Dna-registeret til andre
lande,
at der sker sletning som efter de danske regler?
Svar:
1. Efter de gældende
regler om videregivelse af oplysninger fra Dna-profil-registeret kan der til
brug for identifikation af personer bl.a. videregives oplysninger fra
registeret til udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til
brug
for offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes
ubetænkeligt, jf. lov om Det Centrale Dna-profil-register, § 5, stk. 1, nr.
2.
I de tilfælde, hvor
der sker videregivelse af oplysninger om dna-profiler til andre medlemsstater
i
Den Europæiske Union eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet under
Schengen-konventionen, opstilles der i dag i praksis ikke krav om, at der
skal
ske sletning efter de danske regler i lov om Det Centrale
Dna-profil-register,
§ 4. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5,
der
indeholder en nærmere gennemgang af de danske sletteregler.
Lovforslaget
indebærer ikke, at udenlandske myndigheder, der modtager oplysninger fra det
danske
dna-profil-register, skal slette oplysningerne senest på det tidspunkt, der
følger af den danske lov om Det Centrale Dna-profil-register.
Det vil sige, at
lovforslaget på dette punkt ikke indebærer nogen ændring i forhold til
gældende
praksis med hensyn til behandlingen af anmodninger om udlevering af
oplysninger
fra registeret til domstole samt politi- og anklagemyndigheder i de lande,
der
er omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1.
2. Hovedindholdet af
rammeafgørelsen er en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at der i
national
lovgivning ikke opstilles strengere betingelser for videregivelse af
oplysninger og efterretninger til andre medlemsstaters retshåndhævende
myndigheder, end hvad der nationalt gælder for videregivelse.
Det fremgår således
af artikel 3, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at betingelserne
for
at meddele oplysninger og efterretninger til de andre medlemsstaters
retshåndhævende myndigheder ikke er strengere end de betingelser, der gælder
nationalt for meddelelse af og anmodning om oplysninger og efterretninger.
For så vidt angår
beskyttelse af de udleverede data, følger det af artikel 8, stk. 2, at
anvendelse af oplysninger og efterretninger, der er blevet udvekslet direkte
eller bilateralt, er underlagt de nationale bestemmelser om databeskyttelse i
den modtagende medlemsstat, og oplysningerne skal undergives de samme regler,
som hvis oplysningerne var blevet indsamlet i den modtagende medlemsstat.
Det følger endvidere
af artikel 8, stk. 4, at den videregivende kompetente retshåndhævende
myndighed
– når oplysninger og efterretninger videregives i henhold til
rammeafgørelsen –
i henhold til sin nationale lovgivning kan pålægge den modtagende kompetente
retshåndhævende myndighed betingelser med hensyn til anvendelsen af
oplysningerne og efterretningerne. Der kan også pålægges betingelser med
hensyn
til rapportering af resultatet af den kriminalefterforskning eller den
kriminalefterretningsoperation,
i forbindelse med hvilken udvekslingen af oplysninger og efterretninger har
fundet sted.
På baggrund af de
nævnte bestemmelser i rammeafgørelsen – herunder særligt artikel 8, stk.
2 – er
det efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om det ville være muligt
generelt at stille krav om, at udenlandske myndigheder, der modtager
oplysninger fra det danske dna-profil-register, skal foretage sletning af
oplysningerne senest på det tidspunkt, der følger af de danske regler.
Imidlertid gælder
det, at oplysninger videregivet til andre lande vil skulle behandles efter de
regler, der følger af rammeafgørelsens artikel 8 og 9.
Det indebærer bl.a.,
at behandling af personoplysninger bl.a. skal ske i overensstemmelse med
Europarådets
konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i
forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt –
for de
medlemsstater der har ratificeret den – tillægsprotokollen hertil af 8.
november 2001 om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling,
jf.
artikel 8, stk. 2.
Det fremgår
endvidere af artikel 8, stk. 3, at de udvekslede oplysninger og
efterretninger kun må anvendes af de kompetente retshåndhævende myndigheder
til
de formål, hvortil de er blevet meddelt i overensstemmelse med
rammeafgørelsen,
eller med henblik på forebyggelse af umiddelbare og alvorlige trusler mod den
offentlige sikkerhed. Brug af oplysningerne til andre formål er kun tilladt
med
forudgående samtykke fra den medlemsstat, der har meddelt oplysningerne, og
er
underlagt den nationale lovgivning i den modtagende medlemsstat. Der henvises
i
øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 11.
Artikel 9 fastslår
endvidere, at medlemsstaterne skal behandle alle oplysninger og
efterretninger
med den nødvendige fortrolighed. Med henblik herpå skal de kompetente
retshåndhævende
myndigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning sikre, at alle
videregivne oplysninger og efterretninger, der er klassificeret som
fortrolige,
også behandles fortroligt.
Spørgsmål nr. 4:
Hvilke lande i
Schengen har regler, der adskiller sig fra de danske, således at en eventuel
sletning af en profil i Danmark ikke er mulig i modtagerlandet?
Svar:
Til brug for
besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
»Rigspolitiet er
ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger om de øvrige Schengen-landes
lovgivning
vedrørende sletning af dna-profiler, men har på baggrund af spørgsmålene fra
Folketingets Retsudvalg søgt at indhente oplysninger herom via landenes
forbindelsesofficerer ved Europol.
Rigspolitiet har
alene modtaget svar fra et mindre antal lande og har i øvrigt ikke haft
lejlighed til at gennemgå de pågældende landes lovgivning på området. På
grundlag af de modtagne svar kan følgende oplyses:
Irland, Malta og
Portugal har endnu ikke oprettet et dna-profilregister.
I Finland skal en
dna-profil slettes senest 1 år efter sagens opgivelse eller frifindelse ved
en
domstol. Hvis ikke den er blevet slettet tidligere, slettes profilen 10 år
efter den registreredes død.
I Litauen er der
ikke vedtaget egentlig lovgivning på området, men alene fastsat visse interne
retningslinjer for politiet. Ifølge disse retningslinjer skal en dna-profil
slettes senest, når den registrerede fylder 100 år.
I Norge skal en
dna-profil slettes efter frifindelse ved dom eller senest 2 år efter den
registreredes død.
I Tjekkiet skal en
dna-profil som udgangspunkt slettes 5-10 år efter sagens opgivelse eller
frifindelse
ved en domstol. Hvis den ikke er blevet slettet tidligere, slettes profilen
ved
den registreredes død.
I Ungarn skal en
dna-profil slettes, hvis sagen mod den registrerede opgives eller 20 år
efter,
at pågældende har udstået sin straf.«
Der henvises i
øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 5.
Spørgsmål nr. 11:
Hvordan sikres det,
at modtagerlandene ikke videregiver oplysninger fra det danske Dna-register
til
lande uden for Schengen?
Svar:
Det følger af
rammeafgørelsens artikel 8, stk. 3, at oplysninger og efterretninger,
herunder
personoplysninger videregivet i henhold til rammeafgørelsen, kun kan anvendes
af de kompetente retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, de er
videregivet til, til de formål, hvortil de er blevet meddelt i
overensstemmelse
med rammeafgørelsen eller med henblik på forebyggelse af umiddelbare og
alvorlige
trusler mod den offentlige sikkerhed. Behandling med henblik på andre formål
er
kun tilladt med forudgående samtykke fra den medlemsstat, oplysningerne
stammer
fra. Samtykke kan gives, hvis lovgivningen i den medlemsstat, oplysningerne
stammer fra, indeholder hjemmel til det. Er der givet et samtykke, er
behandlingen af oplysningerne herefter udelukkende underlagt den nationale
lovgivning i den modtagende medlemsstat.
I praksis betyder
det, at Rigspolitiet vil skulle meddele samtykke, hvis en udenlandsk
myndighed,
som har modtaget oplysninger fra det danske dna-profilregister, ønsker at
videregive oplysningerne til et tredjeland, og at samtykke alene vil kunne
meddeles, hvis videregivelsen ville kunne være sket direkte til det
pågældende
tredjeland efter reglerne i lov om det centrale dna-profilregister, jf. den
gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer (Udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer med stater uden for Den Europæiske Union) Retsinformation · 20. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer) Retsinformation · 27. marts 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v.) Retsinformation · 30. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.) Retsinformation · 19. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register (Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.) Retsinformation · 30. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister Retsinformation · 4. juni 2022