Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register. (Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande m.v.)

2006/1 BTL 24Betænkning over lovforslagFolketinget5. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Det

Centrale Dna-profil-register.

(Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande

m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev

fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 26. oktober 2006.

Lovforslaget

blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har

behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til

lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og

justitsministeren

sendte den 13. juli 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret

2005-06,

alm. del – bilag 735. Den 12. oktober 2006 sendte justitsministeren de

indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet

13 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

3

Læs alt

af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget med

undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstre

kan støtte lovforslaget. Dette sker dog ikke uden betænkeligheder, idet

svaret

fra justitsministeren på spørgsmål 4 demonstrerer, hvor forskellige

Schengenlandenes regler for dna-registre er – i det omfang landene

overhovedet

har noget register. Der synes imidlertid at være betryggende regler for,

under

hvilke omstændigheder oplysninger fra det danske register kan videregives af

det modtagende land til myndigheder i lande uden for Schengen (svar på

spørgsmål

11). Hermed anses risikoen for, at oplysninger havner i lande med et

tvivlsomt

databeskyttelsessystem, ringe.

Et

mindretal

i udvalget (EL)

indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslisten var imod, at man udvidede registeret, så det blev muligt

at lade uskyldige blive stående i det. Enhedslisten mener, at uskyldige

skal slettes fra Dna-registeret, således at det kun er dem, der faktisk

bliver

dømt, der står i registeret. Enhedslisten mener, det er et problem, at

man

kan stå i registeret, hvis man er uskyldig. Og det er selvfølgelig et endnu

større problem, når man begynder at udlevere oplysninger til andre lande og

derved altså også kan risikere at skulle udlevere oplysninger om uskyldige

personer til andre lande.

Problemet med udlevering af dna-registre bliver endnu større,

når Folketinget på et senere tidspunkt i denne

samling skal

behandle EU-rammeafgørelsen om bevissikringskendelse, hvor udenlandske

myndigheder

får krav på at få udleveret oplysninger ikke kun på dna-området, men på alle

mulige områder. Det drejer sig også om oplysninger, som dansk politi ikke

selv

ville have adgang til at indhente, men som det kan blive pålagt at skulle

indhente af udenlandske myndigheder. Det viser, hvad det er for nogle

problemer, flertallet har rodet sig ud i med det strafferetlige

samarbejde

inden for EU.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin,

Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over

Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Bent Bøgsted (DF)

Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 24

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 24

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om videregivelse af oplysninger fra Dna-registeret,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om sletningsregler, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om overimplementering af de forpligtelser, som

Danmark er underlagt med rammeafgørelsen, til justitsministeren, og

ministerens

svar herpå

4

Spm. om sletningsregler i lande i Schengen, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om de danske sletningsregler, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

6

Spm. om antal personer, der indtil nu har gjort brug af

slettereglerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om dna-profiler, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om sletning af profiler i andre lande og i Danmark,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om udveksling af profiler landene imellem, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om sletning af dna-profiler, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm. om videregivelse af oplysninger til lande uden for

Schengen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om sletningsregler og Rigspolitiets database, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om videregivelse af dna-profiler til andre EU-lande,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar

er optrykt efter ønske af Det Radikale Venstre.

Spørgsmål nr. 1:

Er der

noget i rammeafgørelsen, der forhindrer, at Danmark stiller det som en

betingelse for videregivelse af oplysninger fra Dna-registeret til andre

lande,

at der sker sletning som efter de danske regler?

Svar:

1. Efter de gældende

regler om videregivelse af oplysninger fra Dna-profil-registeret kan der til

brug for identifikation af personer bl.a. videregives oplysninger fra

registeret til udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til

brug

for offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes

ubetænkeligt, jf. lov om Det Centrale Dna-profil-register, § 5, stk. 1, nr.

2.

I de tilfælde, hvor

der sker videregivelse af oplysninger om dna-profiler til andre medlemsstater

i

Den Europæiske Union eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet under

Schengen-konventionen, opstilles der i dag i praksis ikke krav om, at der

skal

ske sletning efter de danske regler i lov om Det Centrale

Dna-profil-register,

§ 4. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5,

der

indeholder en nærmere gennemgang af de danske sletteregler.

Lovforslaget

indebærer ikke, at udenlandske myndigheder, der modtager oplysninger fra det

danske

dna-profil-register, skal slette oplysningerne senest på det tidspunkt, der

følger af den danske lov om Det Centrale Dna-profil-register.

Det vil sige, at

lovforslaget på dette punkt ikke indebærer nogen ændring i forhold til

gældende

praksis med hensyn til behandlingen af anmodninger om udlevering af

oplysninger

fra registeret til domstole samt politi- og anklagemyndigheder i de lande,

der

er omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1.

2. Hovedindholdet af

rammeafgørelsen er en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at der i

national

lovgivning ikke opstilles strengere betingelser for videregivelse af

oplysninger og efterretninger til andre medlemsstaters retshåndhævende

myndigheder, end hvad der nationalt gælder for videregivelse.

Det fremgår således

af artikel 3, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at betingelserne

for

at meddele oplysninger og efterretninger til de andre medlemsstaters

retshåndhævende myndigheder ikke er strengere end de betingelser, der gælder

nationalt for meddelelse af og anmodning om oplysninger og efterretninger.

For så vidt angår

beskyttelse af de udleverede data, følger det af artikel 8, stk. 2, at

anvendelse af oplysninger og efterretninger, der er blevet udvekslet direkte

eller bilateralt, er underlagt de nationale bestemmelser om databeskyttelse i

den modtagende medlemsstat, og oplysningerne skal undergives de samme regler,

som hvis oplysningerne var blevet indsamlet i den modtagende medlemsstat.

Det følger endvidere

af artikel 8, stk. 4, at den videregivende kompetente retshåndhævende

myndighed

– når oplysninger og efterretninger videregives i henhold til

rammeafgørelsen –

i henhold til sin nationale lovgivning kan pålægge den modtagende kompetente

retshåndhævende myndighed betingelser med hensyn til anvendelsen af

oplysningerne og efterretningerne. Der kan også pålægges betingelser med

hensyn

til rapportering af resultatet af den kriminalefterforskning eller den

kriminalefterretningsoperation,

i forbindelse med hvilken udvekslingen af oplysninger og efterretninger har

fundet sted.

På baggrund af de

nævnte bestemmelser i rammeafgørelsen – herunder særligt artikel 8, stk.

2 – er

det efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om det ville være muligt

generelt at stille krav om, at udenlandske myndigheder, der modtager

oplysninger fra det danske dna-profil-register, skal foretage sletning af

oplysningerne senest på det tidspunkt, der følger af de danske regler.

Imidlertid gælder

det, at oplysninger videregivet til andre lande vil skulle behandles efter de

regler, der følger af rammeafgørelsens artikel 8 og 9.

Det indebærer bl.a.,

at behandling af personoplysninger bl.a. skal ske i overensstemmelse med

Europarådets

konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i

forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt –

for de

medlemsstater der har ratificeret den – tillægsprotokollen hertil af 8.

november 2001 om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling,

jf.

artikel 8, stk. 2.

Det fremgår

endvidere af artikel 8, stk. 3, at de udvekslede oplysninger og

efterretninger kun må anvendes af de kompetente retshåndhævende myndigheder

til

de formål, hvortil de er blevet meddelt i overensstemmelse med

rammeafgørelsen,

eller med henblik på forebyggelse af umiddelbare og alvorlige trusler mod den

offentlige sikkerhed. Brug af oplysningerne til andre formål er kun tilladt

med

forudgående samtykke fra den medlemsstat, der har meddelt oplysningerne, og

er

underlagt den nationale lovgivning i den modtagende medlemsstat. Der henvises

i

øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 11.

Artikel 9 fastslår

endvidere, at medlemsstaterne skal behandle alle oplysninger og

efterretninger

med den nødvendige fortrolighed. Med henblik herpå skal de kompetente

retshåndhævende

myndigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning sikre, at alle

videregivne oplysninger og efterretninger, der er klassificeret som

fortrolige,

også behandles fortroligt.

Spørgsmål nr. 4:

Hvilke lande i

Schengen har regler, der adskiller sig fra de danske, således at en eventuel

sletning af en profil i Danmark ikke er mulig i modtagerlandet?

Svar:

Til brug for

besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

»Rigspolitiet er

ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger om de øvrige Schengen-landes

lovgivning

vedrørende sletning af dna-profiler, men har på baggrund af spørgsmålene fra

Folketingets Retsudvalg søgt at indhente oplysninger herom via landenes

forbindelsesofficerer ved Europol.

Rigspolitiet har

alene modtaget svar fra et mindre antal lande og har i øvrigt ikke haft

lejlighed til at gennemgå de pågældende landes lovgivning på området. På

grundlag af de modtagne svar kan følgende oplyses:

Irland, Malta og

Portugal har endnu ikke oprettet et dna-profilregister.

I Finland skal en

dna-profil slettes senest 1 år efter sagens opgivelse eller frifindelse ved

en

domstol. Hvis ikke den er blevet slettet tidligere, slettes profilen 10 år

efter den registreredes død.

I Litauen er der

ikke vedtaget egentlig lovgivning på området, men alene fastsat visse interne

retningslinjer for politiet. Ifølge disse retningslinjer skal en dna-profil

slettes senest, når den registrerede fylder 100 år.

I Norge skal en

dna-profil slettes efter frifindelse ved dom eller senest 2 år efter den

registreredes død.

I Tjekkiet skal en

dna-profil som udgangspunkt slettes 5-10 år efter sagens opgivelse eller

frifindelse

ved en domstol. Hvis den ikke er blevet slettet tidligere, slettes profilen

ved

den registreredes død.

I Ungarn skal en

dna-profil slettes, hvis sagen mod den registrerede opgives eller 20 år

efter,

at pågældende har udstået sin straf.«

Der henvises i

øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 5.

Spørgsmål nr. 11:

Hvordan sikres det,

at modtagerlandene ikke videregiver oplysninger fra det danske Dna-register

til

lande uden for Schengen?

Svar:

Det følger af

rammeafgørelsens artikel 8, stk. 3, at oplysninger og efterretninger,

herunder

personoplysninger videregivet i henhold til rammeafgørelsen, kun kan anvendes

af de kompetente retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, de er

videregivet til, til de formål, hvortil de er blevet meddelt i

overensstemmelse

med rammeafgørelsen eller med henblik på forebyggelse af umiddelbare og

alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed. Behandling med henblik på andre formål

er

kun tilladt med forudgående samtykke fra den medlemsstat, oplysningerne

stammer

fra. Samtykke kan gives, hvis lovgivningen i den medlemsstat, oplysningerne

stammer fra, indeholder hjemmel til det. Er der givet et samtykke, er

behandlingen af oplysningerne herefter udelukkende underlagt den nationale

lovgivning i den modtagende medlemsstat.

I praksis betyder

det, at Rigspolitiet vil skulle meddele samtykke, hvis en udenlandsk

myndighed,

som har modtaget oplysninger fra det danske dna-profilregister, ønsker at

videregive oplysningerne til et tredjeland, og at samtykke alene vil kunne

meddeles, hvis videregivelsen ville kunne være sket direkte til det

pågældende

tredjeland efter reglerne i lov om det centrale dna-profilregister, jf. den

gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2.

Lignende dokumenter