Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.)

2004/2 BTL 14Betænkning over lovforslagFolketinget19. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og

retsplejeloven

(Udvidelse af dna-profil-registerets persondel,

indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4. Det Radikale Venstre har

stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 3. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Retsudvalget.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 24 (folketingsåret

2004-05, 1. samling), som bortfaldt ved folketingsvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og justitsministeren sendte den 19. august 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 1056, 2003-04. Den 23. februar 2005

sendte

justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Læs alt

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 5.

Spørgsmål

5 forventes besvaret inden 2. behandling.

Et af Retsudvalgets spørgsmål til L 24 (folketingsåret 2004-05,

1. samling) til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag

til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget henviser til, at justitsministeren med svaret på

spørgsmål 4 har oversendt rapporten fra en arbejdsgruppe under Rigsadvokaten

om

opbevaring m.v. af biologisk materiale i straffesager.

Det fremgår af et notat fra Rigsadvokaten om

rapporten bl.a., at arbejdsgruppen på baggrund af en analyse af praksis er

fremkommet med en række anbefalinger, som kan danne grundlag for den

fremtidige

regulering af området, men at arbejdsgruppen ikke har udarbejdet konkrete

forslag til retningslinjer for opbevaring og destruktion af det biologiske

materiale.

Det fremgår endvidere af Rigsadvokatens bemærkninger til

rapporten, at de retsmedicinske institutter, herunder Retsgenetisk Afdelings,

opbevaring af biologisk materiale i dag hviler på en praksis fastlagt af de

enkelte institutter, og at der bør fastsættes generelle retningslinjer for de

retsmedicinske institutters opbevaring og destruktion af det biologiske

materiale for at skabe en større gennemsigtighed samt mulighed for ensartet

praksis. Rapporten er sendt til Rigspolitichefen, så den kan indgå i dennes

arbejde med at udarbejde nye retningslinjer for politiets håndtering,

opbevaring og indsendelse af biologisk materiale til dna-analyse samt

opbevaring af effekter med biologiske spor.

Rigsadvokaten anfører, for så vidt angår den fremtidige

regulering, at det må anses for hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt sker

en

samlet regulering af spørgsmålet om opbevaring og destruktion af biologisk

materiale, og at der således formentlig i samarbejde mellem

Justitsministeriet

og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bør fastsættes nærmere

regler for opbevaring og destruktion af biologisk materiale.

Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 4 oplyst, at

Justitsministeriet nu vil overveje, hvordan der nærmere skal følges op på

arbejdsgruppens og Rigsadvokatens anbefalinger.

Udvalget opfordrer justitsministeren til snarest muligt at

orientere udvalget om sine overvejelser.

Et mindretal i udvalget

(SF) og (EL) bemærker i fortsættelse af det anførte, at udgangspunktet ved

udformningen af de nærmere regler er, at det biologiske materiale skal

destrueres, at det biologiske materiale ikke må opbevares længere end absolut

påkrævet, at det udtrykkeligt må sikres, at det biologiske materiale

ikke

anvendes til andre formål, og at reglerne løbende overvåges og

vurderes i overensstemmelse med det anførte.

Herefter indstiller et

flertal

i udvalget (V, S og KF) lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod

de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod

de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre tilslutter sig lovforslagets formål om at

udvide personkredsen, men er imod de udvidede sletningsregler.

Det er i sig selv problematisk, at personer, der er uskyldige,

overhovedet opføres i dna-registeret – især ophævelsen af

10-års-sletnings-reglen

for sigtede, men ikke dømte personer, der betyder, at de først slettes, når

de

fylder 80 år. En ændring af sletningsfristen, hvorved en person, der ikke

findes skyldig i et strafbart forhold, skal stå anført i registeret i en så

lang periode, bør kun ske, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn tilsiger

dette. At det er tilfældet, er ikke godtgjort i lovforslaget.

Hvis justitsministeren ønsker ens sletningsregler, hvad angår

Fingeraftryksregistret og dna-registeret, må ministeren tage initiativ til en

opstramning af de administrativt fastsatte regler om sletning i

Fingeraftryksregisteret, så de bliver enslydende med de n

ugældende regler for dna-registeret.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af Det Radikale Venstres stillede ændringsforslag. Mindretallet vil

stemme imod de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti henviser til, at formålet med

lovforslaget er at udvide mulighederne for at anvende dna-profil-registeret

som

led i efterforskningen af kriminalitet, og at lovforslaget skal ses i

sammenhæng med, at Det Centrale Dna-profil-register siden det blev oprettet i

2000, har vist sig at være et meget effektivt redskab for politiet i

forbindelse med efterforskning og opklaring af kriminalitet.

Socialistisk Folkeparti bemærker på denne baggrund og med

henvisning til, at selv om dna er en uhyre effektiv metode, er den ikke

ufejlbarlig,

hvilket også har vist sig i praksis, at det er af helt afgørende betydning,

at

det sikres, at biologiske spor ikke forbyttes eller forurenes. Socialistisk

Folkeparti

henviser i den forbindelse til justitsministerens besvarelse af spørgsmål 9

under

udvalgsbehandlingen af L 24, folketingsåret 2004-05, 1. samling (optrykt som

bilag til betænkningen). Socialistisk Folkeparti fremhæver, at det af svaret

fremgår, at der i relation til den politimæssige behandling af biologiske

spor

iagttages særlige procedurer, og at procedurerne evalueres og justeres

løbende

i lyset af erfaringer, herunder udenlandske erfaringer, der gøres på området.

Socialistisk Folkeparti bemærker for det andet, at

justitsministeren på spørgsmål 11 under udvalgsbehandlingen af L 24,

folketingsåret

2004-05, 1. samling, på et spørgsmål, om

det med tilstrækkelig tydelighed

fremgår af dna-profil-register-loven

og det fremsatte lovforslag, at dna-profiler ikke fuldt ud skal erstatte den

traditionelle efterforskning, har svaret følgende:

»Justitsministeriet skal

hertil bemærke, at dna-profil-registerloven

fastsætter rammerne for et af politiets interne arbejdsregistre.

Dna-profil-registeret – og loven herom – vedrører således

ikke de

almindelige retsgrundsætninger ved domstolenes bevisvurdering i straffesager,

herunder principperne om beviskravet og den frie bevisbedømmelse. I

forbindelse

med bevisførelsen i en konkret straffesag vil eventuelle biologiske spor

og dna-profiler indgå som væsentlige bevismidler, men også andre bevismidler,

f.eks. vidneforklaringer, fingeraftryk, andre kriminaltekniske spor,

fotografier,

dokumenter m.v., vil fortsat være af betydning. Uanset hvilke former for

bevismidler, der er fremlagt i en straffesag, forudsætter domfældelse

altid, at anklagemyndigheden har løftet

bevisbyrden

for, at der ikke er nogen rimelig tvivl om den tiltaltes skyld.«

Et

fjerde mindretal

(EL) indstiller forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af Det Radikale Venstres

stillede ændringsforslag og imod de af Dansk Folkepartis stillede

ændringsforslag.

Det er på den ene side vigtigt, at politiet har mulighed for at

opklare forbrydelser og på den anden side vigtigt, at borgernes retssikkerhed

ikke undergraves.

Enhedslisten mener, at mennesker ikke som udgangspunkt skal

betragtes som forbrydere. Tværtimod. Et retssamfund er kendetegnet ved, at

mennesker som udgangspunkt er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.

Derfor er det helt uacceptabelt, at dette forslag ikke bare

viderefører de sletningsregler, som Enhedslisten var imod, allerede da

dna-registeret blev indført, men udvider muligheden for at opbevare

oplysninger

om personer, som ikke er fundet skyldige i en forbrydelse. Enhedslisten

mener,

at dna-profiler af sigtede personer skal slettes fra registeret, hvis de ikke

bliver dømt. Det her er et skridt mod fagre nye verden, hvor myndighederne

ved

alt om landets borgere. Det er et skridt mod overvågningssamfundet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

1)

Nr. 4

affattes således:

4)

I § 3, stk. 1, nr. 3),

ændres »70 år« til: »80 år«.

[Videreførelse af de nuværende sletningsregler i dna-profil-registeret, for

så vidt angår personer, der ikke er fundet skyldige i den sigtelse, som har

dannet grundlaget for registreringen]

2)

Nr. 5

udgår.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Af

et

mindretal

(DF):

3)

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

»§ 3b.

Uanset § 2, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 1, optages i registeret

dna-profiler af personer, som anmoder herom.««

[Mulighed for at lade sig frivilligt registrere i dna-profil-registeret]

Til § 2

4)

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01

.

§ 821 b, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.«

[Personer under 15 år kan registreres i dna-profil-registeret]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Efter ændringsforslagene videreføres de nuværende sletningsregler i

dna-profil-registeret, for så vidt angår personer, der ikke er fundet

skyldige i den sigtelse, som har dannet grundlaget for registreringen.

Efter § 3, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov om

dna-profil-registeret skal personer, der ikke er fundet skyldige i den

sigtelse, der har dannet grundlag for registrering, slettes af registeret,

når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald uden vilkår.

I lovforslaget foreslås i lyset af de hidtidige erfaringer med registeret ud

fra et hensyn til ikke at svække registerets anvendelsesmuligheder og ud fra

et parallelitetssynspunkt, at den tidsmæssige udstrækning af registrering i

dna-profil-registerets persondel bringes på linje med reglerne for

Fingeraftryksregisteret. I Fingeraftryksregisteret skal oplysninger om en

person, der er fyldt 80 år, slettes af registeret, medmindre det efter en

konkret vurdering undtagelsesvist skønnes nødvendigt at opretholde

registreringen.

Det Radikale Venstre finder, at det er problematisk, at personer, som er

uskyldige, overhovedet opføres i dna-registeret. Problemet forstærkes af

lovforslaget, hvorefter 10-års-sletnings-reglen for sigtede, men ikke dømte

personer, ophæves, således at disse på linje med dømte personer først

slettes, når de pågældende fylder 80 år. En ændring af sletningsfristen,

hvorved en person, der ikke findes skyldig i et strafbart forhold, skal stå

anført i registeret i en så lang periode, bør kun ske, hvis væsentlige

samfundsmæssige hensyn tilsiger dette. At det er tilfældet, er efter Det

Radikale Venstres opfattelse ikke godtgjort i lovforslaget. Det foreslås

derfor, at lovforslaget ændres, så de nuværende sletningsregler i

dna-profil-registeret få så vidt angår personer, der ikke er fundet skyldige

i den sigtelse, som har dannet grundlaget for registreringen, videreføres.

Det Radikale Venstre henviser i øvrigt til, at sletning (jf. den gældende

§ 3, stk. 3, som med ændringsforslaget fastholdes) kan undlades,

hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at

opretholde registreringen.

Det Radikale Venstre kan for så vidt som udgangspunkt tilslutte sig

lovforslagets formål med hensyn til at parallelisere dna-registeret og

Fingeraftryksregisteret, men finder af de anførte principielle grunde ikke,

at sletningsregler skal slækkes som foreslået i lovforslaget. Hvis

parallelitetssynspunktet skal gennemføres, også får så vidt angår

sletningsreglerne, finder Det Radikale Venstre, at justitsministeren i stedet

må tage initiativ til en opstramning af de administrativt fastsatte regler om

sletning i Fingeraftryksregisteret.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at der bliver mulighed for frivilligt at lade

sig registrere i dna-profil-registeret.

Der kan være flere grunde til, at nogle borgere gerne vil lade sig frivilligt

registrere i dna-profil-registeret. En grund kan være, at borgeren hurtigt

kan renses for enhver mistanke og derfor slet ikke vil blive kontaktet af

politiet. En anden grund kan være, at man dermed har sikret sit dna i

tilfælde af, at der skulle tilstøde en ulykke. F.eks. hvis man kommer ud for

en ulykke eller bliver udsat for en forbrydelse og man først lang tid efter

findes af politiet, kan det være svært at identificere liget. Hvis ikke

politiet har en viden om, hvem det kan være, og dermed mulighed for at trække

dna fra familien, kan det være en nærmest umulig opgave at identificere

vedkommende. Er man derimod registreret i dna-registeret, har man sikret sit

dna og vil derfor altid kunne identificeres.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at personer under 15 år på lige fod og under

samme betingelser som personer over 15 år kan registreres i

dna-profil-registeret.

Personer under den kriminelle lavalder kan ikke straffes, men Dansk

Folkeparti finder, at registreringen af unge under 15 år, der begår alvorlige

forbrydelser, er rimelig og fornuftig og kan være med til at fremme formålet

med lovforslaget: en udvidelse af mulighederne for at anvende

dna-profil-registeret som led i efterforskningen af kriminalitet. Der er

risiko for, at personer under 15 år, som begår alvorlig kriminalitet, også

senere i livet begår en forbrydelse af tilsvarende grov karakter.

Efter retsplejelovens § 821 b, stk. 1, kan der som udgangspunkt foretages

legemsindgreb, herunder optagelse af fingeraftryk, mod mistænkte personer

under den kriminelle lavalder efter tilsvarende regler som for mistænkte

eller sigtede personer over 15 år. Dette gælder dog ikke med hensyn til

optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere

identifikation, jf. § 792 b, stk. 1. Politiet må endvidere ikke opbevare

personfotografi, fingeraftryk eller andet materiale og andre oplysninger, der

er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører mistænkte personer under

15 år, med henblik på senere identifikation. Personer under 15 år kan således

ikke efter gældende regler registreres i Fingeraftrykregistret eller i

dna-profil-registeret.

Med ændringsforslaget foreslås, at retsplejelovens § 821 b, stk. 1, 2. pkt.

ophæves. Personer under 15 år kan dermed bl.a. registreres i

Fingeraftrykregistret eller dna-profil-registeret.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Leif Mikkelsen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 14

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Omdeling af bilag, svar m.v. fra udvalgsbehandlingen af L

24, folketingsåret 2004-05, 1. samling

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. betænkningsudkast

6

2. betænkningsudkast

7

3. betænkningsudkast

8

4. betænkningsudkast

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 14

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om en uddybende kommentar til høringssvaret fra

Datatilsynet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kriminalitet begået af unge under den kriminelle

lavalder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om sandsynligheden for, at kriminelle begår ny

kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om rapport om regler for opbevaring m.v. af

biologisk materiale, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om samarbejde mellem Justitsministeriet og

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedrørende regler for

opbevaring og destruktion af biologisk materiale, til justitsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren

L 24, 2004-05, 1. samling og dennes svar herpå

Spørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for sikkerhedsprocedurerne mod

forbytning og forurening af Dna samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der i

øvrigt gælder i forbindelse med Dna-profilregisteret.

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet

indhentet udtalelser fra Rigspolitichefen og Retsgenetisk Afdeling ved

Københavns

Universitet.

Rigspolitichefen har i den anledning oplyst følgende:

»For så vidt angår sikring af kriminaltekniske spor er det –

uanset sporets karakter – generelt af afgørende betydning, at der ikke

sker

forbytning eller forurening.

Detaljerede generelle retningslinier for bl.a. sikring af

kriminaltekniske spor findes i en intern tjenesteforskrift (Rigspolitichefens

kundgørelse B nr. 19 om kriminalteknisk afdeling, som ikke er offentlig

tilgængelig).

Det kan oplyses, at der i relation til den politimæssige

behandling af biologiske spor iagttages særlige procedurer vedrørende bl.a.

anvendelse af engangshandsker og maske samt mærkning, emballering, opbevaring

og forsendelse af spor. Procedurerne evalueres og justeres løbende i lyset af

de erfaringer, herunder udenlandske erfaringer, der gøres på området.

Der henvises i øvrigt til Københavns Universitet for så vidt

angår de sikkerhedsprocedurer, der iagttages i forbindelse med universitetets

retsgenetiske undersøgelser.

Det kan om de fysiske sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse

med det centrale Dna-profilregister oplyses, at den manuelle del af registret

beror i et aflåst sikringsskab i et kontor med kodelås. I samme kontor findes

edb-udstyr, der anvendes til den edb-baserede del af registret. Kontoret er

beliggende

i en politibygning, der i øvrigt er sikkerhedsmæssigt sikret. Der er

endvidere

etableret særlige sikkerhedsprocedurer i forbindelse med anvendelsen af

registret i relation til adgang, indlæggelse af oplysninger, søgning m.v.«

Retsgenetisk Afdeling, der foretager alle dna-analyser i

straffesager, har oplyst følgende om afdelingens sikkerhedsprocedurer mv.;

»Retsgenetisk Afdelings

kvalitetssystem:

Alt arbejde og al rapportering, der foretages på Retsgenetisk

Afdeling i forbindelse med undersøgelser i straffesager, er omfattet af

Retsgenetisk Afdelings kvalitetssystem. Dette kvalitetssystem er akkrediteret

af Dansk Akkreditering efter den internationale laboratoriestandard ISO

17025.

Der findes skriftlige procedurer for alt arbejde. Der findes ligeledes en

skriftlig procedure for håndtering af afvigelser (hændelige uheld, uventede

hændelser og menneskelige fejl). Alle afvigelser rapporteres skriftligt, og

der

korrigeres for dem og informeres om dem. Der udføres tillige forebyggende

handlinger med henblik på at undgå gentagelse af afvigelserne.

Forurening af prøver med

DNA og prøveforbytninger i laboratoriet:

Ved Retsgenetisk Afdelings Dna-analyser kan der opnås

Dna-profiler fra prøver, der indeholder selv meget små mængder DNA.

Forurening

af prøver med DNA fra personer eller fra andre prøver er kendt i alle

laboratorier, der arbejder med Dna-analyser af biologiske spor med meget små

mængder DNA. Ved analyse af prøver med meget små mængder DNA vil en eventuel

forurening have større risiko for at påvirke analyseresultatet (Dna-profilen)

end ved analyse af prøver med store mængder DNA. Forureninger med DNA kan

opstå

ved hændelige uheld, uforudsete hændelser eller menneskelige fejl.

Ved Retsgenetisk Afdelings undersøgelser af prøver i

straffesager foretages talrige forskellige laboratorieprocedurer. Ved arbejde

med store mængder prøver ses i sjældne tilfælde forbytning af delprøver.

Sådanne forbytninger opstår sædvanligvis som følge af menneskelige fejl.

Sikkerhedsprocedurer mod

prøveforbytning og forurening med DNA:

Retsgenetisk Afdeling har sikkerhedsprocedurer, der har som

hensigt at minimere risikoen for prøveforbytning og prøveforurening.

Retsgenetisk Afdeling har yderligere sikkerhedsprocedurer, som sikrer, at

eventuelle forbytninger eller forureninger, der måtte være sket, bliver

opdaget.

Retsgenetisk Afdelings sikkerhedsprocedurer omfatter indretning

og anvendelse af lokaler, adgang til lokaler samt rengøring af lokaler,

inventar og udstyr. Procedurerne omfatter ligeledes krav til udstyr og

utensilier

og til personalets brug af værnemidler mod forurening.

Analyse af referenceprøver fra personer foretages i lokaler, der

er fysisk adskilte fra lokaler, der anvendes til analyse af prøver fra

biologiske spor.

Der foretages uafhængige dobbeltbestemmelser af alle prøver. For

prøver fra meget små biologiske spor kan der ikke altid foretages analyse af

to

delprøver af sporet, men kun dobbeltbestemmelse efter opformering af DNA fra

sporet. Alle analyseresultater kontrolleres af to personer, og alle

overførsler

af prøver fra ét rør til et andet kontrolleres ligeledes af to personer.

Når uafhængige analyser af to delprøver af den samme prøve giver

samme resultat, anses det for sikkert, at prøven ikke er forurenet, eller der

er sket forbytning.

Retsgenetisk Afdeling har en »personaledatabase« med

Dna-profiler for alle medarbejdere på Retsgenetisk Afdeling, rengørings- og

servicepersonale, hovedparten af de relevante medarbejderne ved de

retsmedicinske institutters retspatologiske afdelinger i København, Århus og

Odense samt enkelte medarbejdere ved Politiets Kriminaltekniske Afdeling.

Denne

personaledatabase har tidligere været anvendt ved manuel søgning med henblik

på

at kunne afsløre eventuelle forureninger af spor med DNA fra personale.

Tidligere undersøgtes kun spor, hvor der var mistanke om mulig forurening.

Retsgenetisk Afdeling indførte i december 2003 en ekstra

sikkerhedskontrol af Dna-profiler for alle biologiske spor. Retsgenetisk

Afdeling anvender FBI’s edb-system, CODIS, til søgning efter

sammenfaldende

Dna-profiler. Hele personaledatabasen er lagt ind i CODIS, og Dna-profiler

for

alle delprøver fra alle spor importeres til CODIS, efterhånden som analyserne

er færdige.

Alle sporprofilerne søges op mod personaledatabasen for at

afsløre forurening med DNA fra personale.

Det undersøges tillige, om sporprøver med stor mængde DNA kan

have forurenet andre sporprøver, der har været undersøgt i samme tidsrum i et

eller flere laboratorier.

Alle sporprøver, der var for små til udtagelse af to

delfraktioner fra starten af analyserne, søges mod alle andre sporprøver, der

har været undersøgt i samme tidsrum. Ved denne søgning afsløres, om disse

prøver kan være blevet forurenet med DNA fra andre prøver eller forbyttet med

andre prøver.

Retsgenetisk Afdelings

sikkerhedsforanstaltninger ved Dna-profilsammenfald (hit) i Rigspolitiets

Dna-profilregister:

Retsgenetisk Afdeling har en skriftlig procedure for »hit-check«,

som udføres for at kontrollere, om alle oplysninger, deriblandt Dna-profiler,

i

de erklæringer, der ligger til grund for hittet, er korrekte. Det

kontrolleres

tillige, om prøver involveret i hittet blev analyseret i de samme batcher og

på

samme tidspunkter på noget sted gennem laboratorieprocedurerne. Sidstnævnte

kontrol foretages bl.a. for at afdække, om der eventuelt er sket en

forurening

af prøver involveret i hittet. I forbindelse med person/spor-hits undersøges

det, om sporprøver med samme Dna-profil som personen, også fra andre sager,

kan

have forårsaget forurening af eller være blevet forbyttet med det spor, der

var

med i hittet. Et hit bekræftes først over for Rigspolitiets Dna-sektion, når

alle kontroller er udført, og alle resultater er fundet i orden. Der

udfærdiges

en erklæring vedrørende Dna-profilsammenfald (hit). Erklæringen udfærdiges af

to særligt bemyndigede, akademiske medarbejdere.«

Det kan til orientering oplyses, at et »batch« betyder en gruppe

af undersøgelser.

Lignende dokumenter