Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og
retsplejeloven
(Udvidelse af dna-profil-registerets persondel,
indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4. Det Radikale Venstre har
stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 3. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Retsudvalget.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 24 (folketingsåret
2004-05, 1. samling), som bortfaldt ved folketingsvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og justitsministeren sendte den 19. august 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 1056, 2003-04. Den 23. februar 2005
sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Læs alt
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 5.
Spørgsmål
5 forventes besvaret inden 2. behandling.
Et af Retsudvalgets spørgsmål til L 24 (folketingsåret 2004-05,
1. samling) til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag
til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget henviser til, at justitsministeren med svaret på
spørgsmål 4 har oversendt rapporten fra en arbejdsgruppe under Rigsadvokaten
om
opbevaring m.v. af biologisk materiale i straffesager.
Det fremgår af et notat fra Rigsadvokaten om
rapporten bl.a., at arbejdsgruppen på baggrund af en analyse af praksis er
fremkommet med en række anbefalinger, som kan danne grundlag for den
fremtidige
regulering af området, men at arbejdsgruppen ikke har udarbejdet konkrete
forslag til retningslinjer for opbevaring og destruktion af det biologiske
materiale.
Det fremgår endvidere af Rigsadvokatens bemærkninger til
rapporten, at de retsmedicinske institutter, herunder Retsgenetisk Afdelings,
opbevaring af biologisk materiale i dag hviler på en praksis fastlagt af de
enkelte institutter, og at der bør fastsættes generelle retningslinjer for de
retsmedicinske institutters opbevaring og destruktion af det biologiske
materiale for at skabe en større gennemsigtighed samt mulighed for ensartet
praksis. Rapporten er sendt til Rigspolitichefen, så den kan indgå i dennes
arbejde med at udarbejde nye retningslinjer for politiets håndtering,
opbevaring og indsendelse af biologisk materiale til dna-analyse samt
opbevaring af effekter med biologiske spor.
Rigsadvokaten anfører, for så vidt angår den fremtidige
regulering, at det må anses for hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt sker
en
samlet regulering af spørgsmålet om opbevaring og destruktion af biologisk
materiale, og at der således formentlig i samarbejde mellem
Justitsministeriet
og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bør fastsættes nærmere
regler for opbevaring og destruktion af biologisk materiale.
Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 4 oplyst, at
Justitsministeriet nu vil overveje, hvordan der nærmere skal følges op på
arbejdsgruppens og Rigsadvokatens anbefalinger.
Udvalget opfordrer justitsministeren til snarest muligt at
orientere udvalget om sine overvejelser.
Et mindretal i udvalget
(SF) og (EL) bemærker i fortsættelse af det anførte, at udgangspunktet ved
udformningen af de nærmere regler er, at det biologiske materiale skal
destrueres, at det biologiske materiale ikke må opbevares længere end absolut
påkrævet, at det udtrykkeligt må sikres, at det biologiske materiale
ikke
anvendes til andre formål, og at reglerne løbende overvåges og
vurderes i overensstemmelse med det anførte.
Herefter indstiller et
flertal
i udvalget (V, S og KF) lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstre tilslutter sig lovforslagets formål om at
udvide personkredsen, men er imod de udvidede sletningsregler.
Det er i sig selv problematisk, at personer, der er uskyldige,
overhovedet opføres i dna-registeret – især ophævelsen af
10-års-sletnings-reglen
for sigtede, men ikke dømte personer, der betyder, at de først slettes, når
de
fylder 80 år. En ændring af sletningsfristen, hvorved en person, der ikke
findes skyldig i et strafbart forhold, skal stå anført i registeret i en så
lang periode, bør kun ske, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn tilsiger
dette. At det er tilfældet, er ikke godtgjort i lovforslaget.
Hvis justitsministeren ønsker ens sletningsregler, hvad angår
Fingeraftryksregistret og dna-registeret, må ministeren tage initiativ til en
opstramning af de administrativt fastsatte regler om sletning i
Fingeraftryksregisteret, så de bliver enslydende med de n
ugældende regler for dna-registeret.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af Det Radikale Venstres stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme imod de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti henviser til, at formålet med
lovforslaget er at udvide mulighederne for at anvende dna-profil-registeret
som
led i efterforskningen af kriminalitet, og at lovforslaget skal ses i
sammenhæng med, at Det Centrale Dna-profil-register siden det blev oprettet i
2000, har vist sig at være et meget effektivt redskab for politiet i
forbindelse med efterforskning og opklaring af kriminalitet.
Socialistisk Folkeparti bemærker på denne baggrund og med
henvisning til, at selv om dna er en uhyre effektiv metode, er den ikke
ufejlbarlig,
hvilket også har vist sig i praksis, at det er af helt afgørende betydning,
at
det sikres, at biologiske spor ikke forbyttes eller forurenes. Socialistisk
Folkeparti
henviser i den forbindelse til justitsministerens besvarelse af spørgsmål 9
under
udvalgsbehandlingen af L 24, folketingsåret 2004-05, 1. samling (optrykt som
bilag til betænkningen). Socialistisk Folkeparti fremhæver, at det af svaret
fremgår, at der i relation til den politimæssige behandling af biologiske
spor
iagttages særlige procedurer, og at procedurerne evalueres og justeres
løbende
i lyset af erfaringer, herunder udenlandske erfaringer, der gøres på området.
Socialistisk Folkeparti bemærker for det andet, at
justitsministeren på spørgsmål 11 under udvalgsbehandlingen af L 24,
folketingsåret
2004-05, 1. samling, på et spørgsmål, om
det med tilstrækkelig tydelighed
fremgår af dna-profil-register-loven
og det fremsatte lovforslag, at dna-profiler ikke fuldt ud skal erstatte den
traditionelle efterforskning, har svaret følgende:
»Justitsministeriet skal
hertil bemærke, at dna-profil-registerloven
fastsætter rammerne for et af politiets interne arbejdsregistre.
Dna-profil-registeret – og loven herom – vedrører således
ikke de
almindelige retsgrundsætninger ved domstolenes bevisvurdering i straffesager,
herunder principperne om beviskravet og den frie bevisbedømmelse. I
forbindelse
med bevisførelsen i en konkret straffesag vil eventuelle biologiske spor
og dna-profiler indgå som væsentlige bevismidler, men også andre bevismidler,
f.eks. vidneforklaringer, fingeraftryk, andre kriminaltekniske spor,
fotografier,
dokumenter m.v., vil fortsat være af betydning. Uanset hvilke former for
bevismidler, der er fremlagt i en straffesag, forudsætter domfældelse
altid, at anklagemyndigheden har løftet
bevisbyrden
for, at der ikke er nogen rimelig tvivl om den tiltaltes skyld.«
Et
fjerde mindretal
(EL) indstiller forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af Det Radikale Venstres
stillede ændringsforslag og imod de af Dansk Folkepartis stillede
ændringsforslag.
Det er på den ene side vigtigt, at politiet har mulighed for at
opklare forbrydelser og på den anden side vigtigt, at borgernes retssikkerhed
ikke undergraves.
Enhedslisten mener, at mennesker ikke som udgangspunkt skal
betragtes som forbrydere. Tværtimod. Et retssamfund er kendetegnet ved, at
mennesker som udgangspunkt er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.
Derfor er det helt uacceptabelt, at dette forslag ikke bare
viderefører de sletningsregler, som Enhedslisten var imod, allerede da
dna-registeret blev indført, men udvider muligheden for at opbevare
oplysninger
om personer, som ikke er fundet skyldige i en forbrydelse. Enhedslisten
mener,
at dna-profiler af sigtede personer skal slettes fra registeret, hvis de ikke
bliver dømt. Det her er et skridt mod fagre nye verden, hvor myndighederne
ved
alt om landets borgere. Det er et skridt mod overvågningssamfundet.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
1)
Nr. 4
affattes således:
4)
I § 3, stk. 1, nr. 3),
ændres »70 år« til: »80 år«.
[Videreførelse af de nuværende sletningsregler i dna-profil-registeret, for
så vidt angår personer, der ikke er fundet skyldige i den sigtelse, som har
dannet grundlaget for registreringen]
2)
Nr. 5
udgår.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]
Af
et
mindretal
(DF):
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
»§ 3b.
Uanset § 2, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 1, optages i registeret
dna-profiler af personer, som anmoder herom.««
[Mulighed for at lade sig frivilligt registrere i dna-profil-registeret]
Til § 2
4)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01
.
§ 821 b, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.«
[Personer under 15 år kan registreres i dna-profil-registeret]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Efter ændringsforslagene videreføres de nuværende sletningsregler i
dna-profil-registeret, for så vidt angår personer, der ikke er fundet
skyldige i den sigtelse, som har dannet grundlaget for registreringen.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov om
dna-profil-registeret skal personer, der ikke er fundet skyldige i den
sigtelse, der har dannet grundlag for registrering, slettes af registeret,
når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald uden vilkår.
I lovforslaget foreslås i lyset af de hidtidige erfaringer med registeret ud
fra et hensyn til ikke at svække registerets anvendelsesmuligheder og ud fra
et parallelitetssynspunkt, at den tidsmæssige udstrækning af registrering i
dna-profil-registerets persondel bringes på linje med reglerne for
Fingeraftryksregisteret. I Fingeraftryksregisteret skal oplysninger om en
person, der er fyldt 80 år, slettes af registeret, medmindre det efter en
konkret vurdering undtagelsesvist skønnes nødvendigt at opretholde
registreringen.
Det Radikale Venstre finder, at det er problematisk, at personer, som er
uskyldige, overhovedet opføres i dna-registeret. Problemet forstærkes af
lovforslaget, hvorefter 10-års-sletnings-reglen for sigtede, men ikke dømte
personer, ophæves, således at disse på linje med dømte personer først
slettes, når de pågældende fylder 80 år. En ændring af sletningsfristen,
hvorved en person, der ikke findes skyldig i et strafbart forhold, skal stå
anført i registeret i en så lang periode, bør kun ske, hvis væsentlige
samfundsmæssige hensyn tilsiger dette. At det er tilfældet, er efter Det
Radikale Venstres opfattelse ikke godtgjort i lovforslaget. Det foreslås
derfor, at lovforslaget ændres, så de nuværende sletningsregler i
dna-profil-registeret få så vidt angår personer, der ikke er fundet skyldige
i den sigtelse, som har dannet grundlaget for registreringen, videreføres.
Det Radikale Venstre henviser i øvrigt til, at sletning (jf. den gældende
§ 3, stk. 3, som med ændringsforslaget fastholdes) kan undlades,
hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at
opretholde registreringen.
Det Radikale Venstre kan for så vidt som udgangspunkt tilslutte sig
lovforslagets formål med hensyn til at parallelisere dna-registeret og
Fingeraftryksregisteret, men finder af de anførte principielle grunde ikke,
at sletningsregler skal slækkes som foreslået i lovforslaget. Hvis
parallelitetssynspunktet skal gennemføres, også får så vidt angår
sletningsreglerne, finder Det Radikale Venstre, at justitsministeren i stedet
må tage initiativ til en opstramning af de administrativt fastsatte regler om
sletning i Fingeraftryksregisteret.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at der bliver mulighed for frivilligt at lade
sig registrere i dna-profil-registeret.
Der kan være flere grunde til, at nogle borgere gerne vil lade sig frivilligt
registrere i dna-profil-registeret. En grund kan være, at borgeren hurtigt
kan renses for enhver mistanke og derfor slet ikke vil blive kontaktet af
politiet. En anden grund kan være, at man dermed har sikret sit dna i
tilfælde af, at der skulle tilstøde en ulykke. F.eks. hvis man kommer ud for
en ulykke eller bliver udsat for en forbrydelse og man først lang tid efter
findes af politiet, kan det være svært at identificere liget. Hvis ikke
politiet har en viden om, hvem det kan være, og dermed mulighed for at trække
dna fra familien, kan det være en nærmest umulig opgave at identificere
vedkommende. Er man derimod registreret i dna-registeret, har man sikret sit
dna og vil derfor altid kunne identificeres.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at personer under 15 år på lige fod og under
samme betingelser som personer over 15 år kan registreres i
dna-profil-registeret.
Personer under den kriminelle lavalder kan ikke straffes, men Dansk
Folkeparti finder, at registreringen af unge under 15 år, der begår alvorlige
forbrydelser, er rimelig og fornuftig og kan være med til at fremme formålet
med lovforslaget: en udvidelse af mulighederne for at anvende
dna-profil-registeret som led i efterforskningen af kriminalitet. Der er
risiko for, at personer under 15 år, som begår alvorlig kriminalitet, også
senere i livet begår en forbrydelse af tilsvarende grov karakter.
Efter retsplejelovens § 821 b, stk. 1, kan der som udgangspunkt foretages
legemsindgreb, herunder optagelse af fingeraftryk, mod mistænkte personer
under den kriminelle lavalder efter tilsvarende regler som for mistænkte
eller sigtede personer over 15 år. Dette gælder dog ikke med hensyn til
optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere
identifikation, jf. § 792 b, stk. 1. Politiet må endvidere ikke opbevare
personfotografi, fingeraftryk eller andet materiale og andre oplysninger, der
er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører mistænkte personer under
15 år, med henblik på senere identifikation. Personer under 15 år kan således
ikke efter gældende regler registreres i Fingeraftrykregistret eller i
dna-profil-registeret.
Med ændringsforslaget foreslås, at retsplejelovens § 821 b, stk. 1, 2. pkt.
ophæves. Personer under 15 år kan dermed bl.a. registreres i
Fingeraftrykregistret eller dna-profil-registeret.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Leif Mikkelsen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 14
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Omdeling af bilag, svar m.v. fra udvalgsbehandlingen af L
24, folketingsåret 2004-05, 1. samling
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
4
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. betænkningsudkast
6
2. betænkningsudkast
7
3. betænkningsudkast
8
4. betænkningsudkast
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 14
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om en uddybende kommentar til høringssvaret fra
Datatilsynet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kriminalitet begået af unge under den kriminelle
lavalder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om sandsynligheden for, at kriminelle begår ny
kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om rapport om regler for opbevaring m.v. af
biologisk materiale, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om samarbejde mellem Justitsministeriet og
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedrørende regler for
opbevaring og destruktion af biologisk materiale, til justitsministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren
L 24, 2004-05, 1. samling og dennes svar herpå
Spørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for sikkerhedsprocedurerne mod
forbytning og forurening af Dna samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der i
øvrigt gælder i forbindelse med Dna-profilregisteret.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet
indhentet udtalelser fra Rigspolitichefen og Retsgenetisk Afdeling ved
Københavns
Universitet.
Rigspolitichefen har i den anledning oplyst følgende:
»For så vidt angår sikring af kriminaltekniske spor er det –
uanset sporets karakter – generelt af afgørende betydning, at der ikke
sker
forbytning eller forurening.
Detaljerede generelle retningslinier for bl.a. sikring af
kriminaltekniske spor findes i en intern tjenesteforskrift (Rigspolitichefens
kundgørelse B nr. 19 om kriminalteknisk afdeling, som ikke er offentlig
tilgængelig).
Det kan oplyses, at der i relation til den politimæssige
behandling af biologiske spor iagttages særlige procedurer vedrørende bl.a.
anvendelse af engangshandsker og maske samt mærkning, emballering, opbevaring
og forsendelse af spor. Procedurerne evalueres og justeres løbende i lyset af
de erfaringer, herunder udenlandske erfaringer, der gøres på området.
Der henvises i øvrigt til Københavns Universitet for så vidt
angår de sikkerhedsprocedurer, der iagttages i forbindelse med universitetets
retsgenetiske undersøgelser.
Det kan om de fysiske sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse
med det centrale Dna-profilregister oplyses, at den manuelle del af registret
beror i et aflåst sikringsskab i et kontor med kodelås. I samme kontor findes
edb-udstyr, der anvendes til den edb-baserede del af registret. Kontoret er
beliggende
i en politibygning, der i øvrigt er sikkerhedsmæssigt sikret. Der er
endvidere
etableret særlige sikkerhedsprocedurer i forbindelse med anvendelsen af
registret i relation til adgang, indlæggelse af oplysninger, søgning m.v.«
Retsgenetisk Afdeling, der foretager alle dna-analyser i
straffesager, har oplyst følgende om afdelingens sikkerhedsprocedurer mv.;
»Retsgenetisk Afdelings
kvalitetssystem:
Alt arbejde og al rapportering, der foretages på Retsgenetisk
Afdeling i forbindelse med undersøgelser i straffesager, er omfattet af
Retsgenetisk Afdelings kvalitetssystem. Dette kvalitetssystem er akkrediteret
af Dansk Akkreditering efter den internationale laboratoriestandard ISO
17025.
Der findes skriftlige procedurer for alt arbejde. Der findes ligeledes en
skriftlig procedure for håndtering af afvigelser (hændelige uheld, uventede
hændelser og menneskelige fejl). Alle afvigelser rapporteres skriftligt, og
der
korrigeres for dem og informeres om dem. Der udføres tillige forebyggende
handlinger med henblik på at undgå gentagelse af afvigelserne.
Forurening af prøver med
DNA og prøveforbytninger i laboratoriet:
Ved Retsgenetisk Afdelings Dna-analyser kan der opnås
Dna-profiler fra prøver, der indeholder selv meget små mængder DNA.
Forurening
af prøver med DNA fra personer eller fra andre prøver er kendt i alle
laboratorier, der arbejder med Dna-analyser af biologiske spor med meget små
mængder DNA. Ved analyse af prøver med meget små mængder DNA vil en eventuel
forurening have større risiko for at påvirke analyseresultatet (Dna-profilen)
end ved analyse af prøver med store mængder DNA. Forureninger med DNA kan
opstå
ved hændelige uheld, uforudsete hændelser eller menneskelige fejl.
Ved Retsgenetisk Afdelings undersøgelser af prøver i
straffesager foretages talrige forskellige laboratorieprocedurer. Ved arbejde
med store mængder prøver ses i sjældne tilfælde forbytning af delprøver.
Sådanne forbytninger opstår sædvanligvis som følge af menneskelige fejl.
Sikkerhedsprocedurer mod
prøveforbytning og forurening med DNA:
Retsgenetisk Afdeling har sikkerhedsprocedurer, der har som
hensigt at minimere risikoen for prøveforbytning og prøveforurening.
Retsgenetisk Afdeling har yderligere sikkerhedsprocedurer, som sikrer, at
eventuelle forbytninger eller forureninger, der måtte være sket, bliver
opdaget.
Retsgenetisk Afdelings sikkerhedsprocedurer omfatter indretning
og anvendelse af lokaler, adgang til lokaler samt rengøring af lokaler,
inventar og udstyr. Procedurerne omfatter ligeledes krav til udstyr og
utensilier
og til personalets brug af værnemidler mod forurening.
Analyse af referenceprøver fra personer foretages i lokaler, der
er fysisk adskilte fra lokaler, der anvendes til analyse af prøver fra
biologiske spor.
Der foretages uafhængige dobbeltbestemmelser af alle prøver. For
prøver fra meget små biologiske spor kan der ikke altid foretages analyse af
to
delprøver af sporet, men kun dobbeltbestemmelse efter opformering af DNA fra
sporet. Alle analyseresultater kontrolleres af to personer, og alle
overførsler
af prøver fra ét rør til et andet kontrolleres ligeledes af to personer.
Når uafhængige analyser af to delprøver af den samme prøve giver
samme resultat, anses det for sikkert, at prøven ikke er forurenet, eller der
er sket forbytning.
Retsgenetisk Afdeling har en »personaledatabase« med
Dna-profiler for alle medarbejdere på Retsgenetisk Afdeling, rengørings- og
servicepersonale, hovedparten af de relevante medarbejderne ved de
retsmedicinske institutters retspatologiske afdelinger i København, Århus og
Odense samt enkelte medarbejdere ved Politiets Kriminaltekniske Afdeling.
Denne
personaledatabase har tidligere været anvendt ved manuel søgning med henblik
på
at kunne afsløre eventuelle forureninger af spor med DNA fra personale.
Tidligere undersøgtes kun spor, hvor der var mistanke om mulig forurening.
Retsgenetisk Afdeling indførte i december 2003 en ekstra
sikkerhedskontrol af Dna-profiler for alle biologiske spor. Retsgenetisk
Afdeling anvender FBI’s edb-system, CODIS, til søgning efter
sammenfaldende
Dna-profiler. Hele personaledatabasen er lagt ind i CODIS, og Dna-profiler
for
alle delprøver fra alle spor importeres til CODIS, efterhånden som analyserne
er færdige.
Alle sporprofilerne søges op mod personaledatabasen for at
afsløre forurening med DNA fra personale.
Det undersøges tillige, om sporprøver med stor mængde DNA kan
have forurenet andre sporprøver, der har været undersøgt i samme tidsrum i et
eller flere laboratorier.
Alle sporprøver, der var for små til udtagelse af to
delfraktioner fra starten af analyserne, søges mod alle andre sporprøver, der
har været undersøgt i samme tidsrum. Ved denne søgning afsløres, om disse
prøver kan være blevet forurenet med DNA fra andre prøver eller forbyttet med
andre prøver.
Retsgenetisk Afdelings
sikkerhedsforanstaltninger ved Dna-profilsammenfald (hit) i Rigspolitiets
Dna-profilregister:
Retsgenetisk Afdeling har en skriftlig procedure for »hit-check«,
som udføres for at kontrollere, om alle oplysninger, deriblandt Dna-profiler,
i
de erklæringer, der ligger til grund for hittet, er korrekte. Det
kontrolleres
tillige, om prøver involveret i hittet blev analyseret i de samme batcher og
på
samme tidspunkter på noget sted gennem laboratorieprocedurerne. Sidstnævnte
kontrol foretages bl.a. for at afdække, om der eventuelt er sket en
forurening
af prøver involveret i hittet. I forbindelse med person/spor-hits undersøges
det, om sporprøver med samme Dna-profil som personen, også fra andre sager,
kan
have forårsaget forurening af eller være blevet forbyttet med det spor, der
var
med i hittet. Et hit bekræftes først over for Rigspolitiets Dna-sektion, når
alle kontroller er udført, og alle resultater er fundet i orden. Der
udfærdiges
en erklæring vedrørende Dna-profilsammenfald (hit). Erklæringen udfærdiges af
to særligt bemyndigede, akademiske medarbejdere.«
Det kan til orientering oplyses, at et »batch« betyder en gruppe
af undersøgelser.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse mv.) Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt DNA- profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af DNA-profilregisterets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse mv.) Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til Lov om oprettelse af et centralt DNA-profilregister Retsinformation · 2. december 1999
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 14 Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Legemsindgreb, advokatvirksomhed) Retsinformation · 25. marts 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.) Retsinformation · 6. juni 2005