Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

1999/1 BTL 160Betænkning over lovforslagFolketinget5. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 27. april 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,

som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen efter ønske fra Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark,

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler,

Foreningen Registrerede Revisorer og

Ældremobiliseringen.

Der er af undervisningsministeren og af et mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) bemærker, at det foreliggende lovforslag om

Læs alt

folkehøjskoler, efterskoler og husholdnings- og

håndarbejdsskoler har været lang tid undervejs. For flertallet

repræsenterer de frie skoler en meget vigtig del af det danske

uddannelsessystem og spiller en rolle i udviklingen af vores demokrati. Det

fælles grundlag, som er det bærende ved de forskellige

skoleformer, er kostskoleformen. De frie skoler er i den grad bærende

af værdier, kultur og uddannelsesarv af hele vores folkeoplysning.

Derfor er det godt, at de enkelte skoler nu skal beskrive deres

værdigrundlag, så det bliver synligt for alle, hvad den enkelte

skole står for.

I disse år, hvor velfærdssamfundet er under

forandring, er der brug for en stærk folkelig oplysningstradition, der

kan være med til at opbygge nye fællesskaber mellem den enkelte

og samfundet, lokalområderne og ikke mindst erhvervslivet.

Den lavere elevbetaling, der blev vedtaget med finansloven

for 1999, bliver nu gjort permanent for folkehøjskoler og

husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Det kan give grundlag for flere

elever på skolerne, hvilket vil være til stor gavn for disse

skoler.

Efterskolerne har stor søgning af elever,

også selv om der er færre unge pr. årgang. Det er en god

skoleform for de unge, da efterskolerne kan tilbyde noget, folkeskolen ikke

kan. Derfor er den stramning, der sker omkring økonomien for

efterskolerne, bekymrende.

For flertallet er det vigtigt, at alle skoleformer, som

dette lovforslag omhandler, har rimelige økonomiske vilkår at

arbejde under.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk

Folkepartis medlem af udvalget) er tillige af den opfattelse, at man har

udvist en passende agtelse over for skolerne, idet man med lovforslaget har

forsøgt i meget stor udstrækning at følge

Højskoleudvalgets forslag på en sådan måde, at

folkehøjskolerne, efterskolerne, husholdningsskolerne og

håndarbejdsskolerne får nogle vilkår, som gør det

muligt for dem at fortsætte deres folkelige oplysningsarbejde i

årene fremover.

Dog finder DF det mærkeligt, at ministeren egentlig

med lovforslaget på den ene side anerkender afstanden mellem staten og

de frie kostskoler, når man så på den anden side ud af

lovens § 9 kan konstatere, at, for så vidt angår forstandere,

viceforstandere og lærere, skal løn- og

ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte

eller fastsatte bestemmelser, herunder pensionsforhold. Dette hænger

efter DF s opfattelse ikke sammen med intentionen om afstand mellem staten og

de frie kostskoler.

Med denne lovparagraf kan staten gennemføre

vilkår, der uden hensyn til højskolernes særlige forhold

helt ned i detaljen skal ligne de statslige overenskomster.

DF har meget svært ved at forstå statens

interesse i at blande sig på dette punkt.

Et andet mindretal inden for flertallet

(Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at det for CD har

været vigtigt at sikre, at højskolerne ved denne lovrevision

får mulighed for at tilrettelægge kurserne således, at

udlændinge og etniske minoriteter kan følge et almindeligt

højskoleophold. CD mener, at netop integrationen af medborgere med en

anden etnisk oprindelse er en oplagt opgave for højskolerne i

sammenhæng med den internationale dimension. Ser man på

demokratiudviklingen i de baltiske og de mellemeuropæiske lande,

så har vi i Danmark rige erfaringer, som højskolerne helt oplagt

kan være med til at dele ud af. Under forhandlingen den 16. januar 1998

om den daværende undervisningsministers redegørelse om

folkehøjskolernes fremtid, jf. R 7, folketingsåret 1997-98, 1.

samling, var det derfor ét af de områder, som CD foreslog, at et

kommende højskoleudvalg burde undersøge med henblik på

eventuelle barrierer.

Det foreliggende lovforslag vedrører primært

ændringer for folkehøjskolerne og har baggrund i den

betænkning, som Højskoleudvalget har udarbejdet i

forlængelse af redegørelsesdebatten i Folketinget.

Højskoleudvalget anbefaler bl.a. at op til halvdelen af

undervisningstiden i gennemsnit kan anvendes til undervisning på

særlige hold for udlændinge. Den anbefaling har

undervisningsministeren ikke fulgt. I CD er vi enig i, at

Højskoleudvalgets forslag er vidtgående og i yderste konsekvens

kan tænkes at ændre folkehøjskolernes karakter fra at

være speciel dansk til at være en international højskole.

Vi er dog meget tilfredse med, at undervisningsministeren i sit svar på

udvalgets spørgsmål 6 (optrykt i bilaget) har tilkendegivet, at

hun er indstillet på at gøre reglerne mere fleksible,

således at ca. 1/3 af undervisningstiden kan anvendes på

særlige hold for udlændinge, hvilket er en fordobling i forhold

til gældende praksis.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af undervisningsministeren og det af mindretallet

stillede eller tiltrådte ændringsforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) finder det rigtigt ved denne lovrevision at få fjernet den

bestemmelse, der er en slags omvendt bevisbyrde, og som kom ind i forbindelse

med den såkaldte Tvindsærlov.

Efter SF s opfattelse er folkehøjskolerne,

efterskolerne, husholdningsskolerne og håndarbejdsskolerne vigtige

elementer i det danske uddannelsessystem. På den ene side er de en del

af uddannelsessystemet. På den anden side er der tale om en fri

skoleform, der ikke kan sammenlignes med nogen anden dansk institution. De er

særegne på grund af kostskoleformen, hvor almen og faglig

oplysning sammen med et intensivt samvær udgør et unikt

læringsmiljø. Skoleformerne har et fælles historisk

udspring i folkehøjskolen fra midten af 1800-tallet, og de knyttes

sammen af kostskoleformen som det fælles bærende princip.

Det foreliggende lovforslag vedrører primært

ændringer for folkehøjskolerne og har baggrund i den

betænkning, som Højskoleudvalget har udarbejdet.

Folkehøjskolerne har de senere år oplevet en nedgang i

elevtallet, som hovedsagelig skyldes de små ungdomsårgange og de

unges bedre muligheder for at komme i uddannelse og i arbejde. Det har

medført færre elever, som har fået finansieret deres

ophold ved hjælp af dagpenge, sociale ydelser m.v. Til gengæld er

der flere selvbetalere end nogen sinde, hvilket viser, at

folkehøjskolerne er mere levende end nogen sinde, da et

højskoleophold er ganske omkostningsfyldt.

Efterskolerne har derimod fået flere elever, selv om

der er blevet færre i ungdomsårgangene. Den stigende

søgning til efterskolerne viser, at denne skoleform har et tilbud, som

folkeskolen ikke kan imødekomme. Den øgede søgning til

efterskolerne er også bemærkelsesværdig, da prisen på

et efterskoleophold er steget ganske meget de senere år, så

meget, at det må siges, at det kritiske niveau, hvor det kan

gøres meget svært for lavindkomstgrupper at finansiere et

efterskoleophold, nu er ved at være nået.

For SF er det vigtigt, at folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler har rimelige

økonomiske vilkår at arbejde under, ikke fordi de, der

tilhører disse skoleformer, skal overleve for enhver pris, men fordi

der er brug for dem, hvilket den fortsatte søgning er et levende bevis

på.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 7

1) Stk. 2 udgår og i stedet indsættes:

»

Stk. 2. Følgende

personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre

virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer

udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer,

jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder,

jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer

udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde,

selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer

ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m.

til skolen.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme

skoleform.

Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang,

finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler herom.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2) Stk. 4, der bliver stk. 5, affattes

således:

»

Stk. 5. For

bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i

øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og

i kapitel 8 om tavshedspligt m.v. «

Til § 17

3) I stk. 2 indsættes efter »kursusvirksomhed« ordene: »og en undervisningsplan for

det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende

undervisningsplanen«.

4) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

Til § 21

5) I stk. 3, 1. pkt., ændres »antallet af årselever og

lærernes fordeling på skalatrin

(lærerlønfaktoren)«

til: »skolens årselevtal og

lærerlønfaktor«.

Til § 39

6) Stk. 3 affattes således:

»

Stk. 3. Skolens revisor

må ikke samtidig være revisor for udlejer af de ejendomme m.m.,

som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre

virksomheder, der kontrollerer udlejer. Revisor kan dog være revisor

for udlejer m.v., jf. 1. pkt., hvis lejeforholdet er af uvæsentligt

omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Opfylder

revisor ikke de krav til revision, der er fastsat i denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i

øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren

pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at antage en

anden revisor.«

7) I stk. 4 indsættes efter »§ 7, stk. 2«: » og 3«.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et

mindretal (EL):

Til § 47

8) I stk. 1, 1. pkt., ændres »der efter ministerens skøn ikke

er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen« til: »skolen ikke«.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 54

9) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 6. § 39, stk. 3,

tages op til revision i folketingsåret 2003-2004.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 2, 6 og 7

I bemærkningerne til § 7 og § 39 i lovforslaget er

det anført, at bestemmelserne om henholdsvis bestyrelsens habilitet og

regnskab og revision er i overensstemmelse med de hidtil gældende § 12

og § 31 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september

1999.

Ændringsforslagene skal ses som en konsekvens af

Folketingets behandling og vedtagelse af L 204, forslag til lov om

ændring af forskellige love om selvejende institutioner, der

træder i kraft den 1. juli 2000, og som ændrer bestemmelserne om

habilitet og regnskab og revision i den hidtil gældende lov om

folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september

1999. De tilsvarende bestemmelser i dette lovforslag foreslås derfor

tilsvarende ændret.

Til nr. 3 og 4

Ændringsforslagene betyder, at det som udgangspunkt

er bestyrelsens ansvar at godkende en undervisningsplan for det enkelte

kursus, men bestyrelsen kan beslutte, at denne kompetence skal overgå

til forstanderen. Beslutningen skal i så fald fremgå af

bestyrelsens protokol.

Til nr. 5

På grund af ændrede lønsystemer for

lærere på efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler

foreslås en mindre ændring af den foreslåede bestemmelse i

§ 21, stk. 3, i forhold til gældende lovs § 24, stk. 5. Ændringen medfører, at

taxametertilskuddet fremover skal fordeles ud fra skolernes

lærerlønfaktor (og årselevtal) i stedet for lærernes

fordeling på skalatrin.

Til nr. 8

Efter ændringsforslaget udgår ministerens

skønsmæssige beføjelse til at undlade at yde tilskud til

en skole. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at

ministeren skønner, at en skole ikke lever op til lovens krav om

uafhængighed m.v., hvilket også svarer til den normale procedure,

når institutioner, der modtager offentlige tilskud, kan miste deres

tilskud.

Til nr. 9

Ændringsforslagene skal ses som en konsekvens af

Folketingets behandling og vedtagelse af L 204, forslag til lov om

ændring af forskellige love om selvejende institutioner, der

træder i kraft den 1. juli 2000, og som ændrer bestemmelserne om

habilitet og regnskab og revision i den hidtil gældende lov om

folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september

1999. Det foreslås, at den tilsvarende bestemmelse i dette lovforslag

om krav til revisors habilitet tilsvarende tages op til revision i

folketingsåret 2003-04 med henblik på en vurdering af behovet for

dette krav, herunder med en vurdering af, om kravet kan erstattes af en pligt

for revisor til efter særlige retningslinjer at vurdere, om

institutionens lejeforhold sker på markedsmæssige vilkår,

og særskilt og ubetinget at rapportere til tilsynsmyndighederne

m.v.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd.

Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)

Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)

Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)

Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)

Tove Bjerre Mortensen (V) Hanne Severinsen (V)

Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske

fra Centrum-Demokraternes medlem af udvalget

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder

der efter lovforslaget er for at tilrettelægge specielle hold for

udlændinge.

I Højskoleudvalgets rapport, jf.

Uddannelsesudvalget, folketingsåret 1998-99, alm. del - bilag 473, side

43, anbefales det, »at op til

halvdelen af undervisningstiden i gennemsnit kan anvendes til undervisning

på særlige hold for udlændinge«. Kan ministeren bekræfte, at denne anbefaling ikke er

blevet fulgt i ministerens lovforslag?

Svar:

Efter gældende regler skal et kursus

gennemføres med et flertal af danskere, og undervisningen

tilrettelægges for danske elever. Med danske statsborgere sidestilles

sydslesvigere med tilknytning til det danske mindretal, personer med

ubegrænset opholdstilladelse, personer, der modtager eller har modtaget

integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller

familiesammenføres med sådanne personer, samt personer, der

efter EU-retten eller efter EØS-traktaten skal sidestilles med danske

statsborgere.

Selv om det er bestemt, at undervisningen skal være

tilrettelagt for danskere og elever, der kan sidestilles hermed, har det

været almindelig praksis, at skolerne i op til 5 lektioner om ugen har

kunnet tilbyde udenlandske elever danskundervisning, der ikke har været

tilrettelagt for danske elever.

Da der med internationaliseringen har vist sig behov for

øget undervisning af udenlandske elever på hold, som ikke er

tilrettelagt for danske elever, har Højskoleudvalget foreslået,

at op til halvdelen af undervisningstiden i gennemsnit kan anvendes til

undervisning på særlige hold for udlændinge.

Jeg er indstillet på at gøre reglerne mere

fleksible, end de er i dag, så højskolernes virksomhed bedre kan

tilgodese de udenlandske elevers interesser og behov, men samtidigt fastholde

skolerne som danske. Det kan ske ved, at det i en bekendtgørelse

fastsættes, at mindst 20 lektioner pr. uge skal være tilrettelagt

for danske elever. Med et ugentligt lektionstal på ca. 30 lektioner

betyder det, at ca. 1/3 af undervisningstiden kan anvendes på

særlige hold for udlændinge, hvilket er en fordobling i forhold

til gældende praksis, men ikke så vidtgående som

Højskoleudvalgets forslag.

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes bekræfte, om § 15, stk. 4, skal

opfattes på den måde, at det ikke er muligt at oprette

særlige hold med udlændinge, men at det kun er muligt i et

begrænset antal timer at lave et specielt danskfag for udlændinge

på et hold primært bestående af danske elever.

Svar:

Jeg kan bekræfte, at § 15, stk. 4, i den

gældende lov betyder, at et kursus skal gennemføres med et

flertal af danske elever. Som nævnt i svaret på

spørgsmål 6 er der i dag en praksis, som betyder, at der

på kurset kan være et hold, som i højst 5 timer pr. uge

kan modtage undervisning, der ikke er tilrettelagt for danske elever.

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes oplyse, med hvilken begrundelse man har

valgt ikke at følge Højskoleudvalgets anbefaling om

undervisning på særlige hold for udlændinge.

Svar:

Højskoleudvalgets forslag er så

vidtgående, at hvis det følges helt, så er der fare for,

at folkehøjskolen ændrer karakter fra at være speciel

dansk til at være en international højskole. Det er mit indtryk,

at mange udlændinge netop kommer på en dansk folkehøjskole

for at opleve en skole, som er anderledes end skoler i deres hjemland.

Som det fremgår af svaret på

spørgsmål 6, så placerer lovforslaget sig midt imellem den

bestående praksis og Højskoleudvalgets forslag.

Spørgsmål 9:

Ministeren er i Aktuelt den 4. januar 2000 citeret for at

ville »åbne op for, at højskoler kan tilbyde kurser i dansk

sprog og kultur til nye danskere«.

Vil ministeren på den baggrund foreslå en ændring af § 15,

stk. 4?

Svar:

Da jeg udtalte mig til Aktuelt, tænkte jeg

især på, at folkehøjskolernes virksomhed også kunne

omfatte sprog- og kulturkurser, som ikke var omfattet af denne lovs

bestemmelser. Det kræver ikke ændringer af lovgivningen om de

frie kostskoler.

Som det fremgår af mit svar på

spørgsmål 6, er mange nye danskere i højskolelovens

forstand at sammenligne med danske statsborgere. Det drejer sig om personer,

som har ubegrænset opholdstilladelse. Der er derfor ikke brug for at

ændre ordlyden i § 15, stk. 4, i den gældende lov af hensyn til

de mange nye danskere. Den er derfor med en teknisk justering taget med i

lovforslagets § 16, stk. 3.

Jeg har ikke tænkt at foreslå ændringer

til § 15, stk. 2, i lovforslaget, hvorefter højskolekurser skal

være åbne for alle. Denne bestemmelse indebærer, at

højskolerne ikke kan få statstilskud til særligt

tilrettelagte kurser alene for indvandrere.

Lignende dokumenter