Betænkning over Forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 27. april 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren,
som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen efter ønske fra Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler,
Foreningen Registrerede Revisorer og
Ældremobiliseringen.
Der er af undervisningsministeren og af et mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede
ændringsforslag.
Et flertal inden for flertallet (Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) bemærker, at det foreliggende lovforslag om
Læs alt
folkehøjskoler, efterskoler og husholdnings- og
håndarbejdsskoler har været lang tid undervejs. For flertallet
repræsenterer de frie skoler en meget vigtig del af det danske
uddannelsessystem og spiller en rolle i udviklingen af vores demokrati. Det
fælles grundlag, som er det bærende ved de forskellige
skoleformer, er kostskoleformen. De frie skoler er i den grad bærende
af værdier, kultur og uddannelsesarv af hele vores folkeoplysning.
Derfor er det godt, at de enkelte skoler nu skal beskrive deres
værdigrundlag, så det bliver synligt for alle, hvad den enkelte
skole står for.
I disse år, hvor velfærdssamfundet er under
forandring, er der brug for en stærk folkelig oplysningstradition, der
kan være med til at opbygge nye fællesskaber mellem den enkelte
og samfundet, lokalområderne og ikke mindst erhvervslivet.
Den lavere elevbetaling, der blev vedtaget med finansloven
for 1999, bliver nu gjort permanent for folkehøjskoler og
husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Det kan give grundlag for flere
elever på skolerne, hvilket vil være til stor gavn for disse
skoler.
Efterskolerne har stor søgning af elever,
også selv om der er færre unge pr. årgang. Det er en god
skoleform for de unge, da efterskolerne kan tilbyde noget, folkeskolen ikke
kan. Derfor er den stramning, der sker omkring økonomien for
efterskolerne, bekymrende.
For flertallet er det vigtigt, at alle skoleformer, som
dette lovforslag omhandler, har rimelige økonomiske vilkår at
arbejde under.
Et mindretal inden for flertallet (Dansk
Folkepartis medlem af udvalget) er tillige af den opfattelse, at man har
udvist en passende agtelse over for skolerne, idet man med lovforslaget har
forsøgt i meget stor udstrækning at følge
Højskoleudvalgets forslag på en sådan måde, at
folkehøjskolerne, efterskolerne, husholdningsskolerne og
håndarbejdsskolerne får nogle vilkår, som gør det
muligt for dem at fortsætte deres folkelige oplysningsarbejde i
årene fremover.
Dog finder DF det mærkeligt, at ministeren egentlig
med lovforslaget på den ene side anerkender afstanden mellem staten og
de frie kostskoler, når man så på den anden side ud af
lovens § 9 kan konstatere, at, for så vidt angår forstandere,
viceforstandere og lærere, skal løn- og
ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte
eller fastsatte bestemmelser, herunder pensionsforhold. Dette hænger
efter DF s opfattelse ikke sammen med intentionen om afstand mellem staten og
de frie kostskoler.
Med denne lovparagraf kan staten gennemføre
vilkår, der uden hensyn til højskolernes særlige forhold
helt ned i detaljen skal ligne de statslige overenskomster.
DF har meget svært ved at forstå statens
interesse i at blande sig på dette punkt.
Et andet mindretal inden for flertallet
(Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at det for CD har
været vigtigt at sikre, at højskolerne ved denne lovrevision
får mulighed for at tilrettelægge kurserne således, at
udlændinge og etniske minoriteter kan følge et almindeligt
højskoleophold. CD mener, at netop integrationen af medborgere med en
anden etnisk oprindelse er en oplagt opgave for højskolerne i
sammenhæng med den internationale dimension. Ser man på
demokratiudviklingen i de baltiske og de mellemeuropæiske lande,
så har vi i Danmark rige erfaringer, som højskolerne helt oplagt
kan være med til at dele ud af. Under forhandlingen den 16. januar 1998
om den daværende undervisningsministers redegørelse om
folkehøjskolernes fremtid, jf. R 7, folketingsåret 1997-98, 1.
samling, var det derfor ét af de områder, som CD foreslog, at et
kommende højskoleudvalg burde undersøge med henblik på
eventuelle barrierer.
Det foreliggende lovforslag vedrører primært
ændringer for folkehøjskolerne og har baggrund i den
betænkning, som Højskoleudvalget har udarbejdet i
forlængelse af redegørelsesdebatten i Folketinget.
Højskoleudvalget anbefaler bl.a. at op til halvdelen af
undervisningstiden i gennemsnit kan anvendes til undervisning på
særlige hold for udlændinge. Den anbefaling har
undervisningsministeren ikke fulgt. I CD er vi enig i, at
Højskoleudvalgets forslag er vidtgående og i yderste konsekvens
kan tænkes at ændre folkehøjskolernes karakter fra at
være speciel dansk til at være en international højskole.
Vi er dog meget tilfredse med, at undervisningsministeren i sit svar på
udvalgets spørgsmål 6 (optrykt i bilaget) har tilkendegivet, at
hun er indstillet på at gøre reglerne mere fleksible,
således at ca. 1/3 af undervisningstiden kan anvendes på
særlige hold for udlændinge, hvilket er en fordobling i forhold
til gældende praksis.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af undervisningsministeren og det af mindretallet
stillede eller tiltrådte ændringsforslag.
En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) finder det rigtigt ved denne lovrevision at få fjernet den
bestemmelse, der er en slags omvendt bevisbyrde, og som kom ind i forbindelse
med den såkaldte Tvindsærlov.
Efter SF s opfattelse er folkehøjskolerne,
efterskolerne, husholdningsskolerne og håndarbejdsskolerne vigtige
elementer i det danske uddannelsessystem. På den ene side er de en del
af uddannelsessystemet. På den anden side er der tale om en fri
skoleform, der ikke kan sammenlignes med nogen anden dansk institution. De er
særegne på grund af kostskoleformen, hvor almen og faglig
oplysning sammen med et intensivt samvær udgør et unikt
læringsmiljø. Skoleformerne har et fælles historisk
udspring i folkehøjskolen fra midten af 1800-tallet, og de knyttes
sammen af kostskoleformen som det fælles bærende princip.
Det foreliggende lovforslag vedrører primært
ændringer for folkehøjskolerne og har baggrund i den
betænkning, som Højskoleudvalget har udarbejdet.
Folkehøjskolerne har de senere år oplevet en nedgang i
elevtallet, som hovedsagelig skyldes de små ungdomsårgange og de
unges bedre muligheder for at komme i uddannelse og i arbejde. Det har
medført færre elever, som har fået finansieret deres
ophold ved hjælp af dagpenge, sociale ydelser m.v. Til gengæld er
der flere selvbetalere end nogen sinde, hvilket viser, at
folkehøjskolerne er mere levende end nogen sinde, da et
højskoleophold er ganske omkostningsfyldt.
Efterskolerne har derimod fået flere elever, selv om
der er blevet færre i ungdomsårgangene. Den stigende
søgning til efterskolerne viser, at denne skoleform har et tilbud, som
folkeskolen ikke kan imødekomme. Den øgede søgning til
efterskolerne er også bemærkelsesværdig, da prisen på
et efterskoleophold er steget ganske meget de senere år, så
meget, at det må siges, at det kritiske niveau, hvor det kan
gøres meget svært for lavindkomstgrupper at finansiere et
efterskoleophold, nu er ved at være nået.
For SF er det vigtigt, at folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler har rimelige
økonomiske vilkår at arbejde under, ikke fordi de, der
tilhører disse skoleformer, skal overleve for enhver pris, men fordi
der er brug for dem, hvilket den fortsatte søgning er et levende bevis
på.
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 7
1) Stk. 2 udgår og i stedet indsættes:
»
Stk. 2. Følgende
personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.
Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer
udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer,
jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder,
jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer
udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer
ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m.
til skolen.
5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme
skoleform.
Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang,
finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
2) Stk. 4, der bliver stk. 5, affattes
således:
»
Stk. 5. For
bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i
øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og
i kapitel 8 om tavshedspligt m.v. «
Til § 17
3) I stk. 2 indsættes efter »kursusvirksomhed« ordene: »og en undervisningsplan for
det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende
undervisningsplanen«.
4) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Til § 21
5) I stk. 3, 1. pkt., ændres »antallet af årselever og
lærernes fordeling på skalatrin
(lærerlønfaktoren)«
til: »skolens årselevtal og
lærerlønfaktor«.
Til § 39
6) Stk. 3 affattes således:
»
Stk. 3. Skolens revisor
må ikke samtidig være revisor for udlejer af de ejendomme m.m.,
som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der kontrollerer udlejer. Revisor kan dog være revisor
for udlejer m.v., jf. 1. pkt., hvis lejeforholdet er af uvæsentligt
omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Opfylder
revisor ikke de krav til revision, der er fastsat i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i
øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren
pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at antage en
anden revisor.«
7) I stk. 4 indsættes efter »§ 7, stk. 2«: » og 3«.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et
mindretal (EL):
Til § 47
8) I stk. 1, 1. pkt., ændres »der efter ministerens skøn ikke
er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen« til: »skolen ikke«.
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 54
9) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 6. § 39, stk. 3,
tages op til revision i folketingsåret 2003-2004.«
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 6 og 7
I bemærkningerne til § 7 og § 39 i lovforslaget er
det anført, at bestemmelserne om henholdsvis bestyrelsens habilitet og
regnskab og revision er i overensstemmelse med de hidtil gældende § 12
og § 31 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september
1999.
Ændringsforslagene skal ses som en konsekvens af
Folketingets behandling og vedtagelse af L 204, forslag til lov om
ændring af forskellige love om selvejende institutioner, der
træder i kraft den 1. juli 2000, og som ændrer bestemmelserne om
habilitet og regnskab og revision i den hidtil gældende lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september
1999. De tilsvarende bestemmelser i dette lovforslag foreslås derfor
tilsvarende ændret.
Til nr. 3 og 4
Ændringsforslagene betyder, at det som udgangspunkt
er bestyrelsens ansvar at godkende en undervisningsplan for det enkelte
kursus, men bestyrelsen kan beslutte, at denne kompetence skal overgå
til forstanderen. Beslutningen skal i så fald fremgå af
bestyrelsens protokol.
Til nr. 5
På grund af ændrede lønsystemer for
lærere på efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler
foreslås en mindre ændring af den foreslåede bestemmelse i
§ 21, stk. 3, i forhold til gældende lovs § 24, stk. 5. Ændringen medfører, at
taxametertilskuddet fremover skal fordeles ud fra skolernes
lærerlønfaktor (og årselevtal) i stedet for lærernes
fordeling på skalatrin.
Til nr. 8
Efter ændringsforslaget udgår ministerens
skønsmæssige beføjelse til at undlade at yde tilskud til
en skole. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at
ministeren skønner, at en skole ikke lever op til lovens krav om
uafhængighed m.v., hvilket også svarer til den normale procedure,
når institutioner, der modtager offentlige tilskud, kan miste deres
tilskud.
Til nr. 9
Ændringsforslagene skal ses som en konsekvens af
Folketingets behandling og vedtagelse af L 204, forslag til lov om
ændring af forskellige love om selvejende institutioner, der
træder i kraft den 1. juli 2000, og som ændrer bestemmelserne om
habilitet og regnskab og revision i den hidtil gældende lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september
1999. Det foreslås, at den tilsvarende bestemmelse i dette lovforslag
om krav til revisors habilitet tilsvarende tages op til revision i
folketingsåret 2003-04 med henblik på en vurdering af behovet for
dette krav, herunder med en vurdering af, om kravet kan erstattes af en pligt
for revisor til efter særlige retningslinjer at vurdere, om
institutionens lejeforhold sker på markedsmæssige vilkår,
og særskilt og ubetinget at rapportere til tilsynsmyndighederne
m.v.
Hans Peter Baadsgaard (S) fmd.
Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S)
Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S)
Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD)
Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL)
Tove Bjerre Mortensen (V) Hanne Severinsen (V)
Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V)
Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF)
Christian H. Hansen (DF)
Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske
fra Centrum-Demokraternes medlem af udvalget
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder
der efter lovforslaget er for at tilrettelægge specielle hold for
udlændinge.
I Højskoleudvalgets rapport, jf.
Uddannelsesudvalget, folketingsåret 1998-99, alm. del - bilag 473, side
43, anbefales det, »at op til
halvdelen af undervisningstiden i gennemsnit kan anvendes til undervisning
på særlige hold for udlændinge«. Kan ministeren bekræfte, at denne anbefaling ikke er
blevet fulgt i ministerens lovforslag?
Svar:
Efter gældende regler skal et kursus
gennemføres med et flertal af danskere, og undervisningen
tilrettelægges for danske elever. Med danske statsborgere sidestilles
sydslesvigere med tilknytning til det danske mindretal, personer med
ubegrænset opholdstilladelse, personer, der modtager eller har modtaget
integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller
familiesammenføres med sådanne personer, samt personer, der
efter EU-retten eller efter EØS-traktaten skal sidestilles med danske
statsborgere.
Selv om det er bestemt, at undervisningen skal være
tilrettelagt for danskere og elever, der kan sidestilles hermed, har det
været almindelig praksis, at skolerne i op til 5 lektioner om ugen har
kunnet tilbyde udenlandske elever danskundervisning, der ikke har været
tilrettelagt for danske elever.
Da der med internationaliseringen har vist sig behov for
øget undervisning af udenlandske elever på hold, som ikke er
tilrettelagt for danske elever, har Højskoleudvalget foreslået,
at op til halvdelen af undervisningstiden i gennemsnit kan anvendes til
undervisning på særlige hold for udlændinge.
Jeg er indstillet på at gøre reglerne mere
fleksible, end de er i dag, så højskolernes virksomhed bedre kan
tilgodese de udenlandske elevers interesser og behov, men samtidigt fastholde
skolerne som danske. Det kan ske ved, at det i en bekendtgørelse
fastsættes, at mindst 20 lektioner pr. uge skal være tilrettelagt
for danske elever. Med et ugentligt lektionstal på ca. 30 lektioner
betyder det, at ca. 1/3 af undervisningstiden kan anvendes på
særlige hold for udlændinge, hvilket er en fordobling i forhold
til gældende praksis, men ikke så vidtgående som
Højskoleudvalgets forslag.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes bekræfte, om § 15, stk. 4, skal
opfattes på den måde, at det ikke er muligt at oprette
særlige hold med udlændinge, men at det kun er muligt i et
begrænset antal timer at lave et specielt danskfag for udlændinge
på et hold primært bestående af danske elever.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at § 15, stk. 4, i den
gældende lov betyder, at et kursus skal gennemføres med et
flertal af danske elever. Som nævnt i svaret på
spørgsmål 6 er der i dag en praksis, som betyder, at der
på kurset kan være et hold, som i højst 5 timer pr. uge
kan modtage undervisning, der ikke er tilrettelagt for danske elever.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes oplyse, med hvilken begrundelse man har
valgt ikke at følge Højskoleudvalgets anbefaling om
undervisning på særlige hold for udlændinge.
Svar:
Højskoleudvalgets forslag er så
vidtgående, at hvis det følges helt, så er der fare for,
at folkehøjskolen ændrer karakter fra at være speciel
dansk til at være en international højskole. Det er mit indtryk,
at mange udlændinge netop kommer på en dansk folkehøjskole
for at opleve en skole, som er anderledes end skoler i deres hjemland.
Som det fremgår af svaret på
spørgsmål 6, så placerer lovforslaget sig midt imellem den
bestående praksis og Højskoleudvalgets forslag.
Spørgsmål 9:
Ministeren er i Aktuelt den 4. januar 2000 citeret for at
ville »åbne op for, at højskoler kan tilbyde kurser i dansk
sprog og kultur til nye danskere«.
Vil ministeren på den baggrund foreslå en ændring af § 15,
stk. 4?
Svar:
Da jeg udtalte mig til Aktuelt, tænkte jeg
især på, at folkehøjskolernes virksomhed også kunne
omfatte sprog- og kulturkurser, som ikke var omfattet af denne lovs
bestemmelser. Det kræver ikke ændringer af lovgivningen om de
frie kostskoler.
Som det fremgår af mit svar på
spørgsmål 6, er mange nye danskere i højskolelovens
forstand at sammenligne med danske statsborgere. Det drejer sig om personer,
som har ubegrænset opholdstilladelse. Der er derfor ikke brug for at
ændre ordlyden i § 15, stk. 4, i den gældende lov af hensyn til
de mange nye danskere. Den er derfor med en teknisk justering taget med i
lovforslagets § 16, stk. 3.
Jeg har ikke tænkt at foreslå ændringer
til § 15, stk. 2, i lovforslaget, hvorefter højskolekurser skal
være åbne for alle. Denne bestemmelse indebærer, at
højskolerne ikke kan få statstilskud til særligt
tilrettelagte kurser alene for indvandrere.
Lignende dokumenter
- SKAT har ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger… Landsskatteretten · 24. august 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Retsinformation · 28. juni 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) Retsinformation · 31. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Ændring af tillægstakster til særlig prioriterede elevgrupper) Retsinformation · 11. december 2009
- 1995 BTL 219 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER (HABILITETSKRAV, ANBRINGELSE AF LIKVIDE MIDLER, ELEVBETALING, BYGNINGSTILSKUD, ELEVSTØTTE, REFUSION M.V.) NR L 219 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 18. juni 1996
- 1992 BTL 271 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER NR L 271 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 5. august 1993